Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 222
Offentligt
3060744_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 19. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 18 til L 222, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise Bech (DD).
Spørgsmål nr. 18:
”Hvordan
må medlemmerne af Udvalget vedrørende Efterretningstjene-
sterne håndtere de fortrolige oplysninger, de kommer til at modtage om
ministerens brug af L 222, således at de respektive folketingsgrupper på
en eller anden måde orienteres om, hvad der er besluttet?”
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, at det forudsættes,
at Folketinget vil skulle orienteres i de helt særlige tilfælde, hvor det på
grund af afgørende hensyn til den nationale sikkerhed i medfør af den
foreslåede § 3 er nødvendigt at fravige regler uden offentlighedens kend-
skab for at opnå projektets eller aktivitetens formål, herunder om den
sikkerhedsmæssige vurdering, som er indgået i beslutningsgrundlaget.
Det fremgår endvidere, at henholdsvis forsvarsministeren og ministeren
for samfundssikkerhed og beredskab vil inddrage efterretningstjene-
sterne som led i ministrenes vurdering af, om der foreligger sådanne
afgørende hensyn til den nationale sikkerhed, som kan begrunde anven-
delsen af den foreslåede § 3.
Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Udvalget vedrørende Efterretningstje-
nesterne (UET-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 26. august 2014
med senere ændringer, at regeringen orienterer Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne om væsentlige omstændigheder af sikkerheds-
mæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er
af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Regeringens ori-
entering af Folketinget vil på den baggrund i de omhandlede tilfælde ske
i regi af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, som har særlige
rammer for fortrolighed og indseende med efterretningstjenesterne.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det fremgår af UET-lovens § 5, at
udvalgets medlemmer og sekretærer er forpligtede til at bevare tavshed
om, hvad de erfarer i udvalget.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
29. august 2025
Lovgivning
2025/008356
1119393
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
L 222 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvordan medlemmerne af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne må håndtere de fortrolige oplysninger, de kommer til at modtage om ministerens brug af L 222, således at de respektive folketingsgrupper på en eller anden måde orienteres om, hvad der er besluttet
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2025/008356
Dok.nr.: 1119393
Side 2 af 2