Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 222
Offentligt
3060432_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 18. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 16 til L 222, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl
(ALT).
Spørgsmål nr. 16:
”Vil
ministeren konkretisere, hvorfor regeringen ikke ønsker at følge
Danske Advokaters opfordring om at sikre mulighed for fuld (tilbundsgå-
ende) domstolsprøvelse af bl.a. betingelserne efter lovforslagets § 2 og
§ 3 og etablering af en fast track-ordning?”
Svar:
Lovforslaget ændrer ikke ved, at det fortsat vil være muligt at prøve en
sag ved domstolene.
Der lægges endvidere med lovforslaget ikke op til, at der skal indføres
nogen begrænsninger i domstolenes prøvelsesadgang med undtagelse
af søgsmålsfristen på seks måneder i lovforslagets § 6, stk. 1, vedrø-
rende søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet efter beføjelser overtaget
i henhold til regler fastsat efter lovforslagets § 2.
Som anført i høringsnotatet vil lovforslaget både kunne danne grundlag
for søgsmål, der eksempelvis er af principiel karakter og af generel be-
tydning for retsanvendelsen, samt for søgsmål der ikke er det, og sa-
gerne vil kunne variere i art og omfang. Da prøvelsens intensitet som
anført i høringsnotatet vil afhænge af det konkrete spørgsmål, der fore-
ligger til prøvelse, finder Forsvarsministeriet ikke en generel lovregule-
ring af prøvelsens intensitet hensigtsmæssig.
Forsvarsministeriet finder endvidere ikke etablering af en fast track-ord-
ning hensigtsmæssig på det foreliggende grundlag. Sagerne efter lov-
forslaget vil kunne variere i art og omfang. Alt efter parternes påstande
og anbringender, der sætter rammerne for sagen, jf. retsplejelovens §
338, vil nogle sager kræve omfattende bevisførelse, mens andre vil
kræve mindre bevisførelse. Sagsbehandlingstiden vil variere derefter.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
29. august 2025
Lovgivning
2025/008339
1119085
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
L 222 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: MFU spm. om, hvorfor regeringen ikke ønsker at følge Danske Advokaters opfordring om at sikre mulighed for fuld (tilbundsgående) domstolsprøvelse af bl.a. betingelserne efter lovforslagets § 2 og § 3 og etablering af en fast track-ordning
Der henvises i øvrigt til høringsnotatets afsnit 2.2.11.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2025/008339
Dok.nr.: 1119085
Side 2 af 2