Til lovforslag nr.
L 222
Folketinget 2024-25
Tillægsbetænkning afgivet af Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget den 8. september 2025
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med
væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål
[af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af There-
sa Scavenius (UFG)) indstiller, at Tinget dispenserer fra
bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2,
om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af tillægsbe-
tænkningen, til lovforslaget kommer til 3. behandling.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DD, SF, M, KF, LA, DF, RV
og IA) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse.
Et
andet mindretal
i udvalget (Theresa Scavenius (UFG))
vil redegøre for sin stilling til lovforslaget.
Borgernes Parti, Naleraq, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænk-
ningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkepart
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler,
at med SF’s støtte til lovforslaget lægger partiet til grund,
at forsvarsministeren i sit svar af 1. september 2025 på L
222 – spørgsmål 53 vedrørende henvendelse fra Advokatrå-
det og Danske Advokater, jf. L 222 – bilag 4, har svaret
bekræftende på, at projekter og aktiviteter bør gennemføres
ved anlægslov eller særlov, medmindre formålet herved for-
spildes.
Theresa Scavenius (UFG)
Lovforslaget giver ministeren mulighed for at afvige fra
dansk lov. Meget dansk lov er en implementering af europæ-
iske og internationale forpligtelser.
Fordi L 222 giver generelle beføjelser til regeringen og
ikke til specifikke projekter med specifikke begrundelser for
fravigelser, er det usikkert, hvorvidt Danmark kan oprethol-
de de europæiske og internationale forpligtelser.
EU-ret og Folkeretten giver nogle specifikke muligheder
for undtagelser, som L 222 lader til at gå videre end. Derfor
har jeg forsøgt i udvalget og over for ministeren i samråd
at rejse bekymringen om, hvorvidt lovforslaget er i overens-
stemmelse med Århuskonventionen.
Ministeren har ikke svaret tilfredsstillende på, om L 222
er afgrænset i forhold til Århuskonventionens krav til merof-
fentlighed med hensyn til klageadgang og offentlige hørin-
ger.
I Miljø- og Ligestillingsministeriets syvende rapport om
implementering af Århuskonventionen fremgår det, at arti-
kel 6 er implementeret i dansk lov som bl.a. offentlige hø-
ringer og artikel 9 er implementeret som klageadgang og
administrativ rekurs ved Miljø- og Fødevareklagenævnet og
Planklagenævnet.
For at afgrænse lovforslagets anvendelsesområde stiller
jeg tre ændringsforslag uden for tillægsbetænkningen for at
begrænse ministerens beføjelse til at afskære klageadgang
og offentlige høringer og omgå nævnsafgørelser, fordi der
er tvivl om, hvorvidt det vil være i overensstemmelse med
Århuskonventionen.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. juni 2025 og var til
1. behandling den 14. august 2025. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Forsvars-, Samfunds-
sikkerheds- og Beredskabsudvalget. Udvalget afgav betænk-
ning den 2. september 2025. Lovforslaget var til 2. behand-
AX031687