Til lovforslag nr.
L 222
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget den 2. september 2025
Betænkning
over
Forslag til lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med
væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål
[af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget. Enheds-
listens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1, 2, 5, 7 og 9-11, og Theresa Scavenius (UFG) har stillet
ændringsforslag nr. 3, 4, 6, 8, 12 og 13.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DD, M, KF, LA, RV, DF og
IA) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Flertallet
vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse.
Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de
stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de under nr. 1-5 og 7-13 stillede ændringsforslag. Såfremt
det under nr. 7 stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil
mindretallet stemme for det under nr. 6 stillede ændringsfor-
slag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me for de under nr. 1-6 og 8-13 stillede ændringsforslag. Så-
fremt det under nr. 6 stillede ændringsforslag ikke vedtages,
vil mindretallet stemme for det under nr. 7 stillede ændrings-
forslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (Theresa Scavenius (UFG))
vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behand-
ling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-6 og 8-13
stillede ændringsforslag. Såfremt det under nr. 6 stillede
ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme for
det under nr. 7 stillede ændringsforslag.
Borgernes Parti, Naleraq, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraterne indstiller lovforslaget til vedta-
gelse, men er bekymrede for, at klagemuligheden med lov-
forslaget begrænses for borgere, der bliver naboer til anlæg
med forsvarsformål. I stedet havde Danmarksdemokraterne
gerne set, at klageadgangen i nogen form blev bevaret og
eventuelt afkortet i stedet for helt afskåret. Danmarksdemo-
kraterne havde et ønske om mulighed for at fastholde en
form for administrativ klageadgang, som borgere, der bliver
berørt af opførelsen af anlæg med forsvarsformål, ville kun-
ne tilgå i en tidsbestemt periode med en hurtig ekspedition
af klagen.
Danmarksdemokraterne finder dog, at den nationale sik-
kerhed er af så væsentlig karakter, at dette lovforslag er
absolut nødvendigt for at sikre det danske forsvar og landets
sikkerhed. Samtidig anerkender vi behovet for, at der skal
bygges hurtigt, og en effektiv sagsbehandling er nødvendig
for opførelsen af militære anlæg. Derudover hæfter vi os
ved midlertidigheden af loven, samt at ministeren, jf. pro-
portionalitetsprincippet, er forpligtet til at tage de mindst
indgribende tiltag hvis muligt og dermed bruge denne lov
som en undtagelse. Herudover er det for Danmarksdemo-
kraterne vigtigt, at klageadgang igennem domstolene med
lovforslaget stadig er en mulighed, selv om vi godt kunne
have ønsket en løsning med bredere klageadgang.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler,
at med SF’s støtte til lovforslaget lægger partiet til grund, at
forsvarsministeren i sit svar af 1. september 2025 på L 222
– spørgsmål 53 vedrørende henvendelsen fra Advokatrådet
AX031683