Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 222 Bilag 1
Offentligt
3051956_0001.png
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0002.png
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0003.png
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0004.png
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
og
Emne
Forslag til Lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter
med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile
beredskabsformål
Forsvarsministeriet Att:
Danish Oil Pipe A/S Direktør Lars Bach
sagsnummer 2025/005423 - Høringssvar til udkast til lovforslag
16.
16 juni 2025
Til
Fra
Vedrørende
Vores ref. labac
Høringssvar  til  ”
Lov om bygge- og anlægsprojekter
samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale
forsvarsformål
eller
væsentlige
civile
beredskabsformål”
Forsvarsministeriet har den 19 maj 2025 ud
19.
udsendt ” Lov om bygge- og anlægsprojekter
samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile
beredskabsformål” (herefter
”Udkastet”)
i høring hos blandt andre Ørsted-koncernen
inkl. selskabet Danish Oil Pipe A/S (”DOP”).
DOP ejer og driver det olietransportsystem, hvorigennem den danske råolieproduktion
fra Nordsøen føres til raffinaderi i Fredericia. DOPs olietransportsystem omfatter
olierørledningen fra og med Gorm E-platformen i Nordsøen over booster-stationen i Filsø
til og med råolieterminalen i Fredericia (”Transportsystemet”). 
Fra ilandføringspunktet ved Kærgaard (Vestjylland) til olieterminalen i Fredericia ligger
Transportsystemet nedgravet i ca. 1,5 - 2 meters dybde.
DOP er (inden for rammerne af Transportsystemets kapacitet) forpligtet til at transportere
al råolie produceret på den danske kontinentalsokkel i Nordsøen til raffinaderi/udskibning
i Fredericia, jf. rørledningslovens § 2, stk. 2.
Transportvirksomheden, som DOP driver, er underlagt et såkaldt hvile-i-sig-selv princip,
hvilket indebærer, at DOP alene kan få omkostningsdækning (og altså ingen fortjeneste)
for sine udgifter til at opfylde transportpligten i rørledningslovens § 2, stk. 2, jf. bl.a. de
almindelige bemærkninger til ændring af rørledningsloven fremsat 29. marts 2023 og
vedtaget 1. juni 2023.
Side 1/2
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0005.png
Vores ref. labac
DOP bemærker, at Udkastet giver mulighed for at pålægge ledningsejere (som DOP)
omkostninger til ledningsomlægninger, som er nødvendiggjort af anlægsarbejder
omfattet af loven, jf. Udkastets forslag til § 5, stk. 1.
DOP gør opmærksom på, at en omlægning af Transportsystemet vil indebære driftsstop
af olieproduktionen i Nordsøen med deraf følgende tab af indtægter for den danske stat
samt for de enkelte olieproducenter.
Som et selskab underlagt hvile -sig selv princippet vil DOP ikke have mulighed for at
bekoste en omlægning af Transportsystemet uden samtidig at kunne vælte
omkostningen over på sine kunder.
DOP forudsætter således, at omkostninger til en eventuel omlægning af
Transportsystemet omfattet af Udkastet, hvis vedtaget, vil blive betragtet som en
driftsomkostning omfattet af rørledningslovens § 3, stk. 1, nr. 2, med den konsekvens, at
DOP vil kunne opkræve omkostningen hos sine kunder.
Side 2/2
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0006.png
Dato: 15. juni 2025
Forsvarsministeriet
[email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om bygge- og anlægsprojekter samt
driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvars-formål eller væsentlige civile
beredskabsformål (sagsnummer
2025/005423)
Danmarks Naturfredningsforening takker for muligheden for at kommentere på lovudkastet og
fremsender hermed kommentarer.
Vi anerkender naturligvis den aktuelle helt særlige sikkerhedspolitiske situation og behovet for
at kunne sikre en hurtig opbygning af anlæg til forsvars- og beredskabsformål.
Anlæg der etableres i denne nuværende krise vil dog stå for eftertiden og det er derfor forsat
vigtigt at de placeres hensigtsmæssigt. F.eks. er det vigtigt at man placerer forurenende
virksomheder mest hensigtsmæssigt og ikke ødelægger natur, der kan være flere hundrede år
om et blive genetableret.
Derfor er vi bekymrede over at lovforslaget vil give mulighed for helt at tilsidesætte den
lovgivning, som skal sikre disse hensyn. Uden tydeligt at angive, at skader på natur og miljø i
videst muligt omfang skal søges minimeret, uden derved at tilsidesætte baggrunden for, og
formålet med, loven.
Vi har noteret os at loven foreslås ophævet den 31. december 2028. Men det er vigtigt, at
muligheden for at tilsidesætte gældende regler kun bør anvendes i de absolut enkeltstående
tilfælde,
hvor det er dokumenteret at andre mindre skadelige løsninger eller placeringer ikke er
mulige.
Vi er i den sammenhæng bekymrede over, at der i lovbemærkningerne gives et eksempel på
begrundelserne for at kunne overdrage beføjelser og tilsidesætte klageadgang, som ikke synes
at være velbegrundet. I lovbemærkningerne i det fremsendte høringsudkast angives (side 30):
”Klagesager
kan potentielt indebære betydelige og reelle risici og usikkerheder for
gennemførelse og fremdrift af et bygge- og anlægsprojekt eller en driftsaktivitet.
På Forsvarsministeriets område er der således flere eksempler på, at
klageinstansers sagsbehandlingstid har været på over to år. Eksempelvis kan det
fremhæves, at sagsbehandlingstiden på en klage over Forsvarets indhentelse af
klapningstilladelse til Flådestation Korsør var 2 år. Eventuelle klager over
tilladelser til planlagte militære øvelser kan også medføre, at de militære øvelser
må udskydes eller i sidste ende aflyses”.
Det er vores forståelse, at det fremhævede eksempel-projekt fra Flådestation Korsør, som
givetvis kan siges at være af afgørende betydning for Danmarks sikkerhed, ikke i sig selv er
beroende på HVOR man bortskaffer/klapper opgravet materiale. Der vil åbenlyst være hhv.
hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige lokationer for klapning, fx i et EU beskyttet Natura
2000 område.
Samtidig er det også åbenlyst at et langstrakt klageforløb af flere års varighed er uacceptabelt.
Vi har noteret os at det af bemærkningerne til lovforslaget præciseres:
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0007.png
Dato: 15. juni 2025
S 59-60
”
Det vil påhvile den ansvarlige minister at foretage en vurdering af, hvorvidt de
regler, der påtænkes fastsat i medfør af § 2, er i overensstemmelse med eller kan
være i strid med EU-retten eller andre internationale forpligtelser. For det
tilfælde, at projektet eller aktiviteten er omfattet af EU-retten, vil det være en
forudsætning, at indholdet af reglerne fastsat i medfør af bestemmelsen er i
overensstemmelse med de direktiver og forordninger m.v., som regulerer det
pågældende område. Der vil i et sådant tilfælde således ikke kunne fastsættes
regler om fravigelse af krav, som udgør implementering af et direktiv, såfremt
direktivet ikke giver mulighed for en sådan undtagelse af hensyn til væsentlige
nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål. Et konkret
projekt eller en konkret aktivitet vil efter en konkret vurdering kunne være
omfattet af TEUF artikel 346. Der henvises til afsnit 9 i de almindelige
bemærkninger.
Vedkommende minister bør forud for fastsættelsen af regler i forhold til en
konkret aktivitet orientere et af Folketinget nedsat udvalg. Der henvises til afsnit
3.2 i de almindelige bemærkninger.”
Dermed tænkes den ansvarlige minister givet pligt til at sikre
at EU-retten
overholdes. Og den
pågældende minister
”bør”
forud for fastsættelse af regler orientere et af Folketingets udvalg.
Klager indgivet til de nationale klagemyndigheder har ofte til formål at sikre og/eller skærpe
vilkår for en given tilladelse eller dispensation, netop for at minimere skader på natur og miljø.
Med udgangspunkt i, at klageadgangen helt ophæves med lovforslaget, skærpes behovet for
at sikre at man ad anden vej minimerer skader på natur og miljø, uden at tilsidesætte
baggrund og formål med lovforslaget. I det i lovforslaget nævnte eksempel vil det være, at
man ikke
”klapper”
opgravet giftigt materiale i et biologisk vigtigt havområde, hvis der er
alternative løsninger som ikke kompromitterer eller forsinker projektet.
Vi ser ikke i lovbemærkningerne, at der er sådanne klart formulerede hensyn og overvejelser.
•
Det anbefales derfor at lovbemærkningerne tilføjes klar angivelse af, at der som led i
udarbejdelse af bekendtgørelser skal være en dialog mellem på den ene side
forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, og på
den anden side den pågældende ansvarlige minister,
med henblik på
generelt
at
minimere negativ påvirkning af natur og miljø.
Det anbefales endvidere at indføje angivelse af, at vedkommende minister forud for
fastsættelsen af regler i forhold til en konkret aktivitet (jf lovbemærkningerne citeret
ovenfor)
skal
orientere et af Folketinget nedsat udvalg,
herunder om de
overvejelser, hensyn og afvejninger der er foretaget i dialogen mellem
ministerierne, i forhold til minimering af skader på natur og miljø generelt.
•
Med venlig hilsen
Bo Håkansson
[email protected]
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0008.png
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Forsvarsministeriet
Att.:
[email protected];
Holmens Kanal 9
1016 København K
Den 6. juni 2025
Lov om bygge- og anlægsprojekter med væsentlige forsvarsformål
Dansk Erhverv takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til forslag til
lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvars for-
mål eller væsentlige civile beredskabsformål.
Dansk Erhverv anerkender behovet for at kunne gennemføre sådanne projekter hurtigt, og der
derfor kan være behov for at lempe på regler i den forbindelse. Dansk Erhverv har således ingen
tekstnære bemærkninger.
Med venlig hilsen
Thomas Elkjer Nissen
Forsvars- og Beredskabspolitisk Chef
Deres ref.: 2025/005423
Side 1/1
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0009.png
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Att.:
[email protected]
CC:
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Forsvarsministeriets sagsnummer: 2025/005423
16. juni 2025
Side 1/1
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at give høringssvar på:
Høring over udkast til forslag til Lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsakti-
viteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabs-
formål.
Vi ønsker at fremhæve, at lovforslaget medfører en øget økonomisk og driftsmæssig ri-
siko for alle typer ledningsejere, herunder også fjernvarme
–
og dermed i sidste ende for
forbrugere og borgere.
§ 5. stk. 1, indebærer at ledningsejere kan pålægges at afholde omkostninger til flytning
af ledninger i forbindelse med etablering af anlæg til forsvars- eller beredskabsformål.
§ 5. Arbejder på ledninger i eller over arealer i områder, hvor bygge- og
anlægsprojekter omfattet af § 1 skal gennemføres, herunder om nødven-
digt flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes af
bygherren under gennemførelsen af bygge- og anlægsprojektet, betales af
ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Omlægninger af ledningsinfrastruktur er ofte ekstremt bekostelige. Omkostningerne vil
ramme de lokale slutbrugere i det enkelte forsyningsselskab. Det er ikke rimeligt, at bor-
gere, der er kunder i lokale forsyningsselskaber, skal betale for statslige projekter over
regningen for fjernvarme.
Det må antages, at de omtalte forsvars- og beredskabsprojekter etableres med henblik
på rigets sikkerhed, og derfor har bred samfundsmæssig interesse. Derfor bør omkostnin-
ger til omlægning af ledninger finansieres over statens budget og ikke finansieres af kun-
derne i det enkelte forsyningsselskab.
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget.
Med venlig hilsen
Dansk Fjernvarme
Jens Christian Nielsen, Chef Konsulent,
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0010.png
Side: 1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
[email protected]
CC.:
Sagsnr. 2025/005423
17-06-2025
Dansk Skovforenings høringssvar - Udkast til lov om bygge- og
anlægsprojekter med væsentlige nationale forsvarsformål eller
væsentlige civile beredskabsformål (sagsnummer 2025/005423).
Dansk Skovforening vil gerne benytte lejligheden til at afgive høringssvar på udkast til lov om bygge- og
anlægsprojekter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.
Overordnet hilser vi lovforslagets formål velkommen, idet vi har forståelse for, at det kan være
nødvendigt at fravige gældende regler i den almindelige plan-, bygge- natur- og miljølovgivning af
hensyn til etablering af forsvarsinfrastruktur, som kan understøtte Danmarks sikkerhed.
Vi finder det i den sammenhæng væsentligt, at gældende erstatningsregler som følge af ekspropriation
ikke sættes ud af kraft, og at ekspropriation kun kan ske mod fuldstændig erstatning.
Vi vil derudover gerne rejse en bekymring fsva. eventuel tilsidesættelse af eksisterende
skovbeskyttelseslinjer (jf. afsnit 3.3.1.5. om naturbeskyttelse). Såfremt det er nødvendigt at etablere ny
infrastruktur som ammunitionsdepoter, køreveje mv. opad en eksisterende skovejendom, vil dette
kunne medføre en værdiforringelse ikke kun for ejeren af de arealer, hvor infrastrukturen placeres, men
også for naboejendommen.
Vi finder det derfor afgørende, at der med lovforslaget også gives erstatning for den værdiforringelse,
som en eventuel tilsidesættelse af skovbyggelinjen vil have for potentielle naboer.
Derudover finder vi det positivt, at lovforslaget er tidsbegrænset, idet den nye lov foreslås ophævet 31.
december 2028.
Med venlig hilsen
Ida Ruge-Andersen Friis
Politisk chef
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0011.png
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
[email protected]
Sagsnummer 2025/005423
16. juni 2025
Høringssvar over udkast til forslag til lov om bygge- og anlægsprojekter samt
driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile
beredskabsformål
Danske Advokater mener, at
lovgivningen i højere grad bør tilrettelægges, så den både imødekommer de
sikkerhedspolitiske udfordringer og samtidig sikrer borgernes retssikkerhed
retssikkerhedsværn bør integreres klart i selve lovteksten
klageadgang bør sikres
adgang til domstolsprøvelse skal forstærkes via fast track og
førsteinstansbehandling ved landsretten
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar er udarbejdet
i samarbejde med vores Retssikkerhedsudvalg samt flere af vores specialiserede fagudvalg.
Retssikkerhedsmæssig håndtering af alvorlige sikkerhedspolitiske forhold
Forslagets ordning vil indebære, at vedkommende minister for bygge- og anlægsprojekter samt
driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål,
efter forhandling med forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab
1. kan overtage beføjelser tillagt andre ministre,
2. helt eller delvis kan fravige anden lovgivning og
3. kan afskære klageadgang efter lovgivningen.
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 1 af 8
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0012.png
Adgangen til derogation afgrænses til at angå regler i det omfang, hvor dette er påkrævet for at
opnå projektets eller aktivitetens formål.
Ordningen omfatter hjemmel til, at vedkommende minister ved ekspropriation kan erhverve arealer
og rettigheder, der er nødvendige for bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med
væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål, ligesom den omfatter
regulering af ledninger berørt af nævnte bygge- og anlægsprojekter.
Med forslaget må væsentlige hensyn til den enkelte borger og andre beskyttelsesværdige
interesser vige til fordel for den samfundsmæssige interesse der følger af, at Danmark står i en
meget alvorlig sikkerhedspolitisk situation.
Statsforfatningsretligt vil ordningen give vedkommende minister hjemmel til intensive indgreb i
borgernes frihed og ejendom gennem beslutninger
–
hvad enten dette sker via udstedelse af
anordninger eller blotte beslutninger - med stærk derogatorisk kraft. Brugen heraf er ifølge
litteraturen heldigvis reserveret til helt sjældne og alvorlige situationer.
Danske Advokater anerkender, at den alvorlige sikkerhedspolitiske situation medfører behov for
både usædvanlig og vidtgående lovgivning. Det må imidlertid alene ske undtagelsesvist og med
videst mulig respekt for borgernes frihed, retssikkerhed og ejendom. Nedenfor anbefaler vi derfor
en række justeringer og tilføjelser med henblik på også at sikre retssikkerheden
Klar, sagligt funderet og anvendelsesorienteret regulering
Lovforslaget indeholder kun få bestemmelser, der alle er relativt kortfattede. Forarbejderne
adresserer væsentlige spørgsmål og forudsætninger for lovens anvendelse, der bør reguleres i
selve loven. Ordningens indgribende karakter indebærer, at den tilsigtede regulering og
forudsætningerne herfor i videst muligt omfang bør fremgå af selve lovteksten fremfor af
forarbejderne.
For eksempel
”forudsættes det, at vedkommende minister før fastsættelsen af regler i forhold til et 
konkret projekt eller en konkret aktivitet orienterer Folketinget”, jf. udkastet, s. 16. Tilsvarende 
udsagn findes s. 28, 32 og 36. Henset til, at der er tale om stærk derogation til at foretage intensive
indgreb i borgernes frihed og ejendom, fremstår det påkrævet, at Folketinget orienteres, men
pligten dertil og pligtens indhold bør fastlægges i selve lovteksten ved en samlet regulering af
underretningen af Folketinget.
Danske Advokater anbefaler
således, at det fremgår direkte af
lovteksten, at vedkommende minister orienterer Folketinget forud for brug af hjemlen.
At der er tale om usædvanlig lovgivning, der må give anledning til retssikkerhedsmæssige
overvejelser, kunne for Danske Advokater at se med fordel have fundet tydeligere udtryk end sket
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 2 af 8
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0013.png
gennem generelle betragtninger i de almindelige og specielle bemærkninger i udkastet til
lovforslaget.
Danske Advokater anbefaler derfor,
at der medtages flere klare konkrete
på projekter og aktiviteter, hvor loven vil skulle finde anvendelse.
At lovforslaget giver anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser, ses anerkendt eftersom der
usædvanligt foreslås en solnedgangsklausul, hvorefter loven ophæves den 31. december 2028.
Danske Advokater bifalder
anvendelsen af en solnedgangsklausul, herunder varigheden af loven.
Vi bemærker imidlertid, at de specielle bemærkninger ikke motiverer behovet for
solnedgangsklausulen, hvilket ellers havde været naturligt.
Danske Advokater anbefaler
derfor, at
behovet beskrives nærmere.
Den foreslåede solnedgangsbestemmelse regulerer i § 9, stk. 3, hvorledes der skal forholdes med
regler m.v. udstedt med hjemmel i lovforslagets § 2.
Danske Advokater anbefaler,
at det også
reguleres, hvorledes der skal forholdes med projekter og aktiviteter, der er igangsat med hjemmel i
forslagets § 3, og som ikke er afsluttede den 31. december 2028. I øvrigt bemærkes for
fuldstændighedens skyld, at visse driftsaktiviteter, der tillades med hjemmel i loven, kan tænkes at
skulle fortsætte mange år fremover (fx driften af en virksomhed, som kræver godkendelse efter
miljøbeskyttelseslovens kap. 5, men som har opnået sit hjemmelsgrundlag qua lovforslaget).
Sådanne situationer bør overvejes nærmer og beskrives i forarbejderne til loven.
Anvendelsesområde og væsentlighed
I loven fokuseres på varetagelse af ”væsentligt nationalt forsvarsformål” eller ”væsentlige 
beredskabsformål” til forskel fra øvrig regulering med fokus på ”væsentlige nationale 
sikkerhedsinteresser”. Det er uklart, hvori forskellen ligger mellem denne regulering.
Vurderingen
af, hvornår der foreligger et væsentligt nationalt forsvarsformål, vil afhænge af det aktuelle
trusselsbillede og må derfor anses for at være dynamisk.
Vi anerkender, at særlige hensyn til hastighed og fortrolighed i forhold til væsentlige nationale
forsvarsformål, beredskabsformål og sikkerhedsinteresser kan gøre sig gældende.
Danske
Advokater opfordrer
imidlertid til, at der indarbejdes retssikkerhedsmæssige garantier, så indgreb i
borgernes rettigheder begrænses mest muligt.
Vurderingen af, om et projekt eller en aktivitet har væsentlige forsvarsformål eller væsentlige
beredskabsformål, synes naturligt at skulle afgøres af forsvarsministeren henholdsvis ministeren
for samfundssikkerhed og beredskab. Med henblik på at skabe en gennemsigtig proces
anbefaler
Danske Advokater,
at det fremgår direkte af lovens § 1, hvem der har kompetence til at afgøre,
hvorvidt der er tale om et bygge- og anlægsprojekt omfattet af loven. Det bør desuden fremgå, at
det er en forudsætning, at afgørelse herom træffes tidligst muligt og inden ressortministeriet
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 3 af 8
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0014.png
fastlægger detaljerede forslag til regler om fravigelse af lovgivning i medfør af § 2 og § 3.
anbefaler Danske Advokater,
at det anføres i lovteksten, at Folketinget bør underrettes om
afgørelsen.
Omfanget og forståelsen af væsentlighedsbetingelsen vil være både afgørende og
En beskrivelse heraf ses begrænset eller upræcis i bemærkningerne. Et eksempel på en upræcis
formulering findes i udkastets bemærkninger til lovforslagets § 1, hvor det fremgår, at de efter
det
udkastet kræves, at
”formålet er mere end blot ønskeligt eller hensigtsmæssigt”.
Det anførte strider
mod den almindelige forståelse af, hvad der følger af en betingelse om væsentlighed, og trækker
tværtimod i den modsatte retning. Det anføres i det næste punktum, at det
”ikke i almindelighed vil 
opfylde kravet om væsentlighed”,
at et omfattet projekt eller aktivitet eksempelvis øger
beskæftigelsen i et område eller tiltrækker udenlandsk ekspertise. De to eksempler udgør en
negativ afgrænsning af projektets eller aktivitetens væsentlighed, som ikke samtidig giver en
grundlæggende generel afgrænsning og bør derfor ikke anvendes, slet ikke ledsaget af
formuleringen ”ikke i almindelighed”.
Danske Advokater anbefaler,
at væsentlighedsbetingelsen beskrives yderligere, samt at
beskrivelsen sker ud fra en positiv afgrænsning.
At de retssikkerhedsmæssige overvejelser kunne have fundet klare udtryk i udkastet, kan
illustreres ved beskrivelsen af lovforslagets anvendelsesområde i udkastet, s. 11:
”Da der med 
lovforslaget lægges op til forholdsvis vidtgående muligheder for at overtage beføjelser, der efter
anden lovgivning er tillagt andre ministre eller myndigheder, helt eller delvist at fravige anden
lovgivning og at afskære klageadgang, er det regeringens vurdering, at lovforslagets
anvendelsesområde bør begrænses til alene at finde anvendelse for aktiviteter, der tjener
væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål”.
Henset til den bredt formulerede adgang til stærk derogation til intensive indgreb i borgerens frihed
og ejendom forekommer udtrykket ”forholdsvis” før ”vidtgående” ikke at være velanbragt.  Den 
senere brug af formuleringen ”bør begrænses” kan også med fordel
skrives anderledes, fx at ordet
”bør”
erstattes med ordet
”skal”.
”.
Senere i beskrivelsen af adgangen til fravigelse af anden lovgivning uden offentlighedens
inddragelse er det i udkastet, s. 34, anført:
”En sådan mulighed for i særlige tilfælde at tillade 
fravigelser af anden lovgivning uden offentlighedens kendskab hertil er ny, og der ses ikke
umiddelbart at være lignende ordninger i anden gældende lovgivning”.
En nær beslægtet
formulering anvendes i udkastet, s. 60.
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 4 af 8
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0015.png
Danske Advokater anbefaler,
at udsagnet præcises til, at der ikke er lignende ordninger, og
udsagnet flyttes om tidligere i forslaget, så dette også omfatter den forudgående beskrevne
omfattende adgang til at fravige anden lovgivning ved bekendtgørelse.
Fravigelser af anden lovgivning m.v.
Fastsættelsen af regler om fravigelse af anden lovgivning tilkommer efter forslagets § 2
vedkommende minister efter forhandling med forsvarsministeren henholdsvis ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab. Kompetencen afgrænses ved, at fravigelse af lovgivning som
beskrevet kan ske
”i det omfang sådanne regler er påkrævet for at opnå projektets eller 
aktivitetens formål”. 
Hvis formålet som følge af fortrolighedshensyn ikke kan opnås ved at udstede regler efter
forslagets § 2, kan regeludstedelse undlades, hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at det af
”afgørende hensyn til den nationale sikkerhed 
er påkrævet” for
at opnå formålet.
Danske Advokater anbefaler,
at det anføres, at justitsministeren eller Forsvarets
Efterretningstjeneste
skal inddrages ved afgørelsen af, om regler er ”påkrævet” efter § 2, og ved 
en eventuel yderligere afgørelse af, om offentligheden kan holdes uden for efter § 3, fordi det er
”påkrævet” af de ”afgørende hensyn”.
Danske Advokater anbefaler,
at Folketinget underrettes om afgørelser efter § 2, samt at
Sikkerhedsudvalget orienteres om afgørelser efter § 3, samt at begge dele anføres i lovteksten.
Det ses forholdsvis ofte, at større bygge- og anlægsprojekter kommer i konflikt med de EU-
baserede miljøvurderings- og habitatregler (Natura-2000 reguleringen, beskyttelsen af arter, VVM
o.a.). Disse sandsynlige konflikter behandles ikke tilstrækkeligt grundigt i lovforslaget. Det fremgår
af bemærkningerne, dels at EU-lovgivningen og andre internationale forpligtelser forventes
overholdt (udkastets s. 46), dels at projekter og aktiviteter, der tillades efter § 2 i forslaget, og som
vil indebære tilsidesættelse af EU-baseret regulering (fx habitatreglerne), vil være omfattet af
fravigelsesbestemmelsen i TEU art. 4, stk. 2 (udkastets s. 16).
Danske Advokater foreslår,
at man i
det lovforberedende arbejde inddrager erfaringer fra Danmarks implementering og brug (eller
mangel på samme) af EU's nødforordning for så vidt angår fremme af VE-projekter, idet
erfaringerne derfra til fulde illustrerer det vanskelige i (at overveje) at tilsidesætte fx EU's
habitatregler samt de tidsmæssige implikationer heraf, fx ved brug af habitatreglernes
undtagelsesbestemmelser, hvilket lovforslaget også lægger op til (udkastets s. 46). Proceduren for
brug af TEU art. 4, stk. 2 er ganske vist beskrevet i forarbejderne, men det tidsmæssige perspektiv
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 5 af 8
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0016.png
bør inddrages og undersøges, ligesom sammenhængen mellem brugen af lovforslagets § 3 og
forholdet til EU-baserede regler bør afklares yderligere.
Afskæring af klageadgang
Klageadgang udgør en central og væsentlig del af det danske retssystem og forvaltningskultur. En
afskaffelse af klageadgangen vil fratage borgerne muligheden for at få prøvet og eventuelt ændret
myndigheders afgørelser. Dette vil svække åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen og der er
risiko for, at retssikkerheden forringes.
Vi finder det derfor betænkeligt, at forslaget indebærer en begrænsning eller afskaffelse af
klageadgangen. For at sikre en passende balance mellem de hensyn, der ligger til grund for
forslaget,
anbefaler Danske Advokater,
at klageadgangen fastholdes.
Baggrunden for at afskære klageadgang er i forslaget anført til at være et værn mod risikoen for
klager til administrative myndigheder med den virkning, at klagerne måtte blive tillagt opsættende
virkning og som følge heraf give anledning til væsentlige forsinkelser. Med forslaget er der lagt op
til en proces og vurdering af forudsætningerne og nødvendigheden heraf.
I den forbindelse bemærkes det, at det vil være væsentligt, at der sker behørig inddragelse af
mulighederne for, at der særskilt tages stilling til forudsætningerne for en klagesags behandling og
om der foreligger grundlag for at give klagen opsættende virkning. Vi foreslår, at der etableres en
ordning svarende til fx processen ved Klagenævnet for Udbud, hvor følgende betingelser vurderes:
I den forbindelse vurderes følgende betingelser:
1.
En umiddelbar vurdering af klagen skal føre til, at klagen har noget på sig (”fumus boni 
juris”). Hvis klagen umiddelbart synes udsigtsløs, er betingelsen ikke opfyldt. 
2. Der skal foreligge uopsættelighed. Det vil sige, at opsættende virkning skal være
nødvendig for at afværge et alvorligt og uopretteligt tab for klageren.
3. En interesseafvejning skal tale for opsættende virkning. Klagerens interesse i, at
klagenævnet tillægger klagen opsættende virkning, skal veje tungere end indklagedes
interesse i det modsatte.
Disse betingelser anses i vid udstrækning for at tilgodese begge parters interesse. Vi anbefaler, at
der indarbejdes et tilsvarende regime i relation til lovforslaget. Kombineres det med krav til
klageorganets stillingtagen indenfor fx 30 dage svarende til klagenævnslovens § 12, stk. 3 vil
myndighedernes interesserne i en hurtig afgørelse og vurdering tillige i vid udstrækning være
tilgodeset.
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 6 af 8
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0017.png
Styrket og effektiv adgang til domstolsprøvelse
Gives vedkommende minister hjemmel til at afskære klageadgang, vil borgerne være henvist til
domstolene. I dette tilfælde bør borgernes rettigheder i form af frihed og ejendom som minimum
understøttes ved indførelse af en reel og styrket adgang til forhindre retsstridige intensive indgreb
Med henvisning til den foreslåede lovgivnings karakter anbefaler vi, at søgsmål om prøvelse af
afgørelser truffet i medfør af loven anlægges ved landsretten som første instans med adgang til
direkte appel til Højesteret. Hensynet til borgernes retssikkerhed taler desuden for fokus på at sikre
en uafhængig domstolsprøvelse. Sager om prøvelse af afgørelser truffet efter loven vil ikke være
egnet til førsteinstansbehandling i byretten henset til sagernes betydning og/eller kompleksitet.
Danske Advokater anbefaler
i forlængelse heraf, at der etableres en ordning med en lovfastsat
maksimal sagsbehandlingstid (fast-track). Det vil være i både statens og borgernes interesse.
Ved domstolsprøvelse henledes opmærksomheden på, at det fremgår af udkastet, s. 52, at
vurderingen af, om et
projekt eller en aktivitet tjener ”væsentlige nationale forsvarsformål eller 
væsentlige civile beredskabsformål” er udtryk for ”et sikkerhedsfagligt og -politisk skøn”. Dette vil 
ved prøvelsen af afgørelser truffet efter loven blive anført til støtte for, at domstolene skal udøve
særlig tilbageholdenhed ved sin prøvelse på bekostning af borgernes retssikkerhed.
Danske Advokater anbefaler,
at det udtrykkelig bestemmes, at domstolene kan foretage en
er
tilbundsgående (fuld) prøvelse af i al fald betingelserne efter lovforslagets § 2 og § 3.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 8 i udkastet, s. 71, kan domstolene efter en konkret
vurdering på ulovbestemt grundlag tillægge søgsmål om prøvelse af en forvaltningsakts gyldighed
opsættende virkning.
Henset til lovgivningens karakter
foreslår Danske Advokater,
at der på nærmere betingelser gives
domstolene lovhjemmel til at tillægge søgsmål om prøvelse af afgørelser efter loven opsættende
virkning. Afgørelsen om at tillægge søgsmålet opsættende virkning vil kræve, at der efter
landsrettens eller Højesterets foreløbige vurdering foreligger en klar overtrædelse af den
vidtgående hjemmel til at gøre intensive indgreb i borgernes frihed og ejendom.
Ekspropriation
Det følger af forslagets § 4, at
”Vedkommende minister kan ved ekspropriation erhverve de arealer 
og rettigheder, der er nødvendige for bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter omfattet af §
1”.
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 7 af 8
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0018.png
Af bemærkningerne fremgår det af side 39,
at ”Ekspropriation vil kun kunne ske mod fuldstændig 
erstatning, hvilket indebærer, at erstatningen økonomisk skal stille den, der er blevet eksproprieret,
som var ekspropriationen ikke sket.”
Med henblik på at sikre den bedst mulige retsstilling til borgere eller virksomheder, der rammes af
et indgreb, anbefaler vi, at det anføres direkte i lovteksten, at
” Ekspropriation vil kun kunne ske 
mod fuldstændig erstatning”. 
Ekspropriation er et af de mest vidtgående indgreb, staten kan foretage over for en borger. Vi
anbefaler, at der ved et så omfattende indgreb skabes øget retssikkerhed ved også her at skabe
hjemmel til, at landsretten fastsættes som første instans.
Endvidere bør borgere
–
såvel privatpersoner som erhvervsdrivende
–
have adgang til fri proces,
så der opnås en retsgaranti for personer eller virksomheder, der rammes af den pågældende lov.
På den måde er der retsgaranti for enten at blive eksproprieret eller at kunne prøve
erstatningsspørgsmålet ved domstolene med landsretten som første instans.
Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater anerkender, at den aktuelle sikkerhedspolitiske situation nødvendiggør
handlekraft og kan berettige til anvendelse af ekstraordinære lovgivningsmæssige foranstaltninger.
Det er imidlertid af afgørende betydning, at sådanne tiltag alene iværksættes under helt særlige
omstændigheder og ledsages af den højest mulige grad af respekt for borgernes fundamentale
frihedsrettigheder, retssikkerhed og ejendomsret. Med de herover anførte anbefalinger tilsigter vi at
bidrage til opretholdelse af balancen og sikre tillid til retsstatens institutioner.
Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Danielle Løw
Juridisk konsulent
Danske Advokater
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 8 af 8
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0019.png
Modtager: Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K
E-mail:
[email protected]
og
Evt. J.nr.
2025/005423
Dato: 16. juni 2025
_________________________________________________________________________________________________
Høringssvar: Udkast til forslag til lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktivi-
teter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsfor-
mål
Danske Vandværker repræsenterer de forbrugerejede vandværker i Danmark, der leverer op mod
halvdelen af Danmarks samlede drikkevandsforsyning. Danske Vandværker er dog ikke inviteret med
som høringspart, hvilket må bero på en fejltagelse.
Danmark har en lang tradition for en decentral vandforsyningsstruktur med mange mindre vandforsy-
ninger fordelt over hele landet. De lokale vandforsyninger forsyner en bred repræsentation af forbru-
gere fra parcelhuse, landbrug, sommerhuse til daginstitutioner og plejehjem. For at sikre forsynings-
sikkerheden har vandforsyningerne flere boringer, anlæg og nødforbindelser i hele Danmark. Denne
ne
decentrale struktur er med til at mindske konsekvensen i forhold angreb på kritisk infrastruktur som
vores drikkevand.
Danske Vandværker anerkender, at der i forhold til national sikkerhed, beredskab og den aktuelle geo-
politiske situation ev
eventuelt skal etableres bygge- og anlægsprojekter og driftsaktiviteter hurtigt og ef-
er
fektivt. Dog har Danske Vandværker visse bekymringer for ev
eventuelt afledte konsekvenser, hvis der ses
helt bort fra både miljø- og naturbeskyttelses hensyn samt en langsigtet grundvandsbeskyttelse.
Derudover vil Danske Vandværker påpege, at lovforslaget bør sikre, at det ikke bliver de berørte for-
brugerejede vandforsyninger som ved flytninger af ledninger og/eller anlæg i forbindelse med bygge-
og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige ci-
vile beredskabsformål, der kommer til stå alene med betalingen.
Specifikke bemærkninger
Ledningsarbejder § 5, stk. 2:
Der foreslås i § 5, stk. 2 i lovforslaget, at
“Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet
er særligt bestemt
ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbesty-
relse efter §§ 37 og 38, jf. § 40,
i lov om vandforsyning m.v.”
Ifølge retspraksis er der imidlertid mange andre situationer end de anførte, hvor gæsteprincippet kan
være fraveget, f.eks. for ledninger der er anbragt i henhold til en landvæsenskommissionskendelse (jf.
U 2022.1635 H), ved ledninger som er blevet tinglyst mens der var ejersammenfald mellem grundejer
og ledningsejer (jf. U 2022.2004 H), når der er betalt erstatning for ledningsanbringelsen (U 2022.2004
H) og når grundejeren selv har haft en interesse i ledningsanbringelsen (U 2021.3472 H).
Danske Vandværker finder det ikke hensigtsmæssigt, at ledninger, der i dag har en permanent tilstede-
værelsesret, jf. ordlyden i dette lovforslag, vil kunne blive omfattet af gæsteprincippet i forbindelse
med bygge- og anlægsarbejder omfattet af loven.
1
Danske Vandværker I Solrød Center 20 C I 2680 Solrød Strand
Tlf.: 56 14 42 42 I [email protected] I www.danskevv.dk I CVR: 9513 9655
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0020.png
Løsningsforslag:
Danske Vandværker foreslår, at det præciseres, at det er de gældende regler om gæsteprincippet og
praksis i forhold til pålagte omlægninger af vandledninger, som skal følges på området. Derudover bør
formuleringen ikke være en opremsning af tilfælde, hvor gæsteprincippet i § 5, stk. 1 ikke finder an-
vendelse, da det forekommer som en udtømmende liste, hvilket det ikke kan være når gældende rets-
praksis udvikler sig løbende.
Ledningsarbejder §§ 6 og 7
Danske Vandværker mener ikke, at der er tilstrækkeligt ophæng i den formulerede § 7, til at sikre, at
det arbejde der bliver udført på ledninger, bliver udført af hertil uddannet personale.
Løsningsforslag:
Danske Vandværker foreslår, at der indføres et stk. 4 som præciserer, at
”Vedkommende minister eller
bygherre sikrer, at alt ledningsarbejde udføres af de pågældende ledningsområders hertil uddannet
personale”.
Afslutningsvis foreslår Danske Vandværker, at der tilføjes en yderligere paragraf i kapitlet om
Lednings-
arbejder
som påpeger, at alt ledningsarbejde skal følge gældende lovgivning med hensyn til udførsel,
autorisation og efterfølgende indmåling af ledningerne og indberetninger til LER jf. Bekendtgørelse om
Ledningsejerregistret.
Danske Vandværkeratår til rådighed ved spørgsmål og/eller dialog i forhold til høringssvaret.
Eventuelle spørgsmål eller kommentarer kan rettet til Anna Okkerlund Brahe
Venlig hilsen
Lise Lotte Toft
Direktør
Danske Vandværker
2
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0021.png
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0022.png
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
Til Forsvarsministeriet
Energinet takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til forslag til lov om bygge- og
anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile
beredskabsformål, sagsnummer 2025/005423. Energinet har gennemgået forslaget og har forholdt sig til
det, der er særlig relevant for Energinet.
Indledningsvist ønsker Energinet at gøre opmærksom på, at omlægningen af Energinets anlæg bl.a. er
afhængig af, at der kan skaffes udetid, så alene af den årsag kan det tage længere tid at gennemføre en
omlægning end det gør for andre ledningstyper, da netop tid er helt afgørende, da projekterne som er
omfattet af lovforslaget skal gennemføres, så som hurtigt som muligt.
Derfor bør de anlægsmyndigheder, som skal gennemføre denne type projekter, i videst muligt omfang
forsøge at udforme og planlægge projekterne på en sådan måde, at der ikke skal ske omlægning af
eksisterende eltransmissionsanlæg, da det er en lang og kompleks proces. Processen med indkøb af
komponenter og udstyr kan også forlænge udførelsestiden.
I de tilfælde, hvor det måtte blive relevant, skal sådanne projekter også håndteres som helt særlige
projekter i forbindelse med prioritering af den samlede projektportefølje og medfølgende tildeling af
ressourcer.
Som Energinet læser og forstår § 2 i lovforslaget, så kan man f.eks. fravige fra bestemmelserne i
miljøvurderingsloven, hvilket kan få stor betydning for fremdriften i forhold til omlægning af eksisterende
eltransmissionsanlæg, da sådan en miljøvurderingsproces oftest er en langvarig proces.
Side 2 og side 43
”§ 4, Stk. 2. Vedkommende minister bemyndiges til for statslige selskaber og selvstændige offentlige
virksomheder, kommunalbestyrelser, regionsråd, eller private ved ekspropriation at erhverve de arealer og
rettigheder, der er nødvendige for bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter omfattet af § 1.”
”Afledte ledningsarbejder er en betegnelse for nødvendig omlægning af eksisterende ledninger til en anden
ejendom som følge af et bygge- og anlægsprojekt. Kan der ikke kan indgås en aftale med lodsejer om
ledningens placering, kan det blive nødvendigt at ekspropriere hertil, hvilket sker med hjemmel i den
pågældende sektorlovgivning”
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0024.png
Energinet forstår § 4, stk. 2, således, at Energinet i forbindelse med gennemførelse af denne type projekter
ikke skal indhente en tilladelse fra Sikkerhedsstyrelsen til ekspropriation, hvis der ikke kan indgås en aftale
med lodsejer.
Dette forhold har Energinet ved flere lejligheder påpeget i forbindelse med høringssvar til forskellige
anlægslove, som har givet Vejdirektoratet hjemmel til at anlægge nye motorveje eller udvide eksisterende
statsveje.
Side 43
Anlægsmyndigheden/bygherre bør dog så vidt det er muligt og så tidligt som muligt at koordinere samt
tilrettelægge ledningsarbejdet m.v. med ledningsejer.
Dette er Energinet enige i.
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er I naturligvis velkomne til at kontakte Energinet for
uddybning.
Venlig hilsen
Sisse Guldager Larsen
Juridisk seniorkonsulent
Myndighedsenheden
[email protected]
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
www.energinet.dk
Energinets Myndighedsenhed er Energinets kontaktpunkt for andre myndigheder.
Denne e-mail kan indeholde fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail, eller
hvis du modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge
svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den.
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0025.png
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 2
1060 København K
Sagsnummer 2025/005423 sendt via mail til
[email protected]
med kopi til
Højby den 16. juni 202 .
Høringssvar
–
Høring over udkast til forslag til Lov om bygge og anlægsprojekter samt driftsakti-
viteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål
Kære modtager
På trods af ikke at være på høringslisten, beder FDA Forenede Danske Antenneanlæg, som branchefor-
ening for ledningsejere af datainfrastruktur (de danske antenneanlæg og kabelnet) om lov til at fremsende
høringssvar på ovennævnte høring.
FDA Forenede Danske Antenneanlæg er brancheforening for de danske antenneanlæg og repræsenterer
godt 120 ledningsejere af datainfrastruktur.
Antenneanlæggene leverer tv og radiosignaler, internet og IP-telefoni til antenneanlæggenes medlemmer,
som samlet udgør omkring 250.000 slutbrugere som medlemmer.
Øget risiko for gener for ledningsejere og borgere
Overordnet ønsker FDA at fremhæve, at lovforslaget vil medføre en øget risiko både økonomisk og drifts-
mæssigt for alle typer ledningsejere. Medfører lovforslaget driftsforstyrrelser og/eller økonomiske byrder,
vil det i sidste ende medføre ekstra udgifter og gener for forbrugere og borgere.
Omlægninger af ledningsinfrastruktur er ofte ekstremt bekostelige. Omkostningerne vil ramme de lokale
slutbrugere. Det er ikke rimeligt at lovforslaget som udgangspunkt placerer alle udgifter hos ledningsejer og
dermed kunderne hos den enkelte ledningsejer, som risikerer at betale for statslige projekter over regnin-
gen til deres for FDAs vedkommende - antenneanlæg.
Det må antages at de omtalte forsvars og beredskabsprojekter etableres med henblik på rigets sikkerhed,
og derfor har bred samfundsmæssig interesse. Derfor bør omkostninger til omlægning af ledninger finan-
sieres over statens budget og ikke finansieres af kunderne hos den enkelte ledningsejer.
Uforudsigelighed i loven på varsling
Ligeledes ønsker FDA at fremhæve, at lovforslaget vil medføre en uforudsigelighed ift. tidspunkter og tids-
rum for eventuelle ledningsflytninger i henhold til loven, som vil være vanskelige at håndtere, idet lov-
forslaget lægger op til en fravigelse af normale varslinger for ledningsarbejde.
Loven bør i højere grad afbalancere hurtig gennemførelse af militært beredskabsformål mod driftsikkerhed
for ledning ejere.
Højby Hovedgade 83 · DK 4573 Højby · Tlf.:(+45) 59 96 17 00
4573
www.fda.dk
· CVR NR.: DK10547776
[email protected]
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0026.png
Mindsket kontrol over egen infrastruktur
FDA vil ligeledes gerne udtrykke bekymring for at lovforslaget i ukendt omfang i realiteten fratager led-
ningsejeren kontrol over egen infrastruktur og det uden en ekspropriation.
Samtidig vil FDA gerne anmode om, at der i videst muligt omfang benyttes entreprenører med lokalkend-
skab i tilfælde af, at der besluttes ledningsforflytninger i henhold til loven samt at ledningsejer i et vist om-
fang har medbestemmelse eller i hvert fald orienteringsret i forhold til hvilken entreprenør, der tillades
adgang til ledningsnettet.
Det kan have afgørende betydning i forhold til, at der for langt størstedelen af antenneanlæggenes tilfælde
eksisterer kontrakter mellem ledningsejere og serviceleverandører med kontraktforhold, der risikerer at
blive brudt ved tilgang til ledningsnettet af ekstern entreprenør.
Samtidig indeholder lovforslaget ingen forpligtelse for bygherre og/eller entreprenør til tidlig og indledende
dialog med ledningsejer og det øger risikoen for uplanlagte afbrydelser og forsyningssvigt.
Ligeledes vil FDA anbefale, at der indskrives i loven, hvem der bærer udgiften til eks. indmåling af ledninger,
indberetning til LER, m.m., ligesom FDA vil anbefale, at myndighederne forpligtes til at skaffe ny placering
for flyttede ledninger, så dette ansvar ikke pålægges ledningsejer.
Betydelig retsusikkerhed
Lovforslaget lægger op til en betydelig magtudvidelse for ministrene og de kan dispensere fra både national
og EU-ret uden forudgående offentlighed, hvilket skaber en betydelig retsusikkerhed for ledningsejere og
borgere i de områder, som risikerer at blive berørt.
FDA vil på det kraftigste anbefale klarere definerede rammer og at der gennemføres tilstrækkelig høring af
de berørte ledningsejere i enhver situation.
FDA anerkender behovet for hurtigere sagsgennemgang og eksekvering af militære projekter nødvendig-
gjort af en verden med større konfliktrisici. Men FDA advarer om, at loven i sin fremlagte form og ordlyd vil
skabe betydelig usikkerhed omkring retsstilling for ledningsejere, mulige voldsomme tvungne omkostninger
for ledningsejere og borgere og alvorlige risici for driftsforstyrrelser og tab af både omsætning og medlem-
mer for de danske antenneanlæg.
Udsættes et mindre antenneanlæg for de byrder, både økonomisk og praktisk ift. ledningsforflytninger,
som loven lægger op til, vil antenneanlæg være truet på deres eksistens.
FDA anbefaler derfor en klart skarpere afgrænsning af ansvar, tidligere dialog og især en økonomisk byrde
varetaget af staten i sådanne tilfælde, som loven lægger op til.
FDA er bekendt med høringssvar fra både DANVA og Green Power Denmark og støtter fuldt og helt de be-
kymringspunkter, som begge organisationer fremlægger i deres høringssvar.
Med venlig hilsen
FDA, Forenede Danske Antenneanlæg
Mie Lund Jørgensen
Sekretariatschef
Side 2 af 2 sider
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0027.png
Til Forsvarsministeriet
[email protected]
2025/005423
Høringssvar til forslag til Lov om bygge- og anlægspro-
jekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale
forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål
Forsikring & Pension har noteret sig det fremsendte lovforslag om
Lov om
bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale
forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål
(herefter ”
lovforslaget”) og ønsker at fremkomme med følgende bemærkninger.
Vi deler fuldt ud behovet for et smidigt og effektivt retsgrundlag for gennem-
førelse af anlægsprojekter og driftsaktiviteter, der tjener forsvaret og det ci-
vile beredskab
–
særligt i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation.
Det er imidlertid en væsentlig svaghed ved lovforslaget, at det samlede trus-
selsbillede afgrænses for snævert og ikke omfatter de stigende klimarelate-
rede risici.
EU-Kommissionens beredskabsstrategi fra marts 2025 understreger tyde-
ligt, at medlemslandene skal styrke evnen til at forebygge og håndtere kriser
i en holistisk og tværsektoriel tilgang
–
herunder med fokus på klimarelate-
rede hændelser. Ligeledes fremgår det af Danmarks nationale strategi for
samfundets robusthed og forsyningssikkerhed, at fysisk sikring mod over-
svømmelser og vejrfænomener er en nødvendig del af det fremtidige bered-
skab.
Når klimarelaterede trusler mod kritisk infrastruktur, forsyning og befolk-
ningens sikkerhed ikke indgår i lovforslagets anvendelsesområde, udgør det
en grundlæggende og alvorlig mangel i forhold til både nutidens og fremti-
dens risikobillede.
Vi foreslår derfor, at klimatilpasningsprojekter, der har til formål at beskytte
samfundskritiske funktioner og infrastruktur, eksplicit anerkendes som et
væsentligt civilt beredskabsformål i lovforslaget.
11.06.2025
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
CVR
11 62 81 84
Casper Ziehm Mortensen
Chefkonsulent
Dir.
Sagsnr.
DokID
GES-2024-00008
523844
Brancheorganisation
Dette kan fx ske ved en tilføjelse til § 1, stk. 1:
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0028.png
F&P
"...væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabs-
formål, herunder klimatilpasningsprojekter og fysiske sikringstiltag mod
klima- og vejrmæssige trusler, når disse har til formål at beskytte kritisk
infrastruktur, samfundsvigtige funktioner eller større befolkningskoncen-
trationer."
En sådan overordnet tilføjelse bør desuden kvalificeres i lovforslagets øvrige
bestemmelser
–
herunder fx § 2 om fravigelse af anden lovgivning og § 7 om
udgiftsdækning.
Nævnte justeringer vil være i overensstemmelse med både EU-rettens forstå-
else af beredskab og Danmarks nationale forpligtelser til at beskytte samfun-
det mod kendte og voksende klimarisici.
Forsikring & Pension stiller sig gerne til rådighed for yderligere drøftelser og
deltager i kommende høringer vedrørende beredskabet, hvor vi allerede har
en god dialog med Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
–
bl.a.
som deltager i ministerens Erhvervsudvalg.
Sagsnr.
DokID
GES-2024-00008
523844
Med venlig hilsen
Casper Ziehm Mortensen
Chefkonsulent, Forsikring & Forebyggelse
Philip Heymans Allé 1 | 2900 Hellerup | +45 41 91 91 91
www.fogp.dk
| Twitter |
LinkedIn
Indholdet af denne mail er fortroligt og kun tiltænkt modtageren af mailen.
Såfremt du har modtaget mailen ved en fejl, bedes du straks give afsenderen
besked og slette mailen
Side 2
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0029.png
Erhverv, Mobilitet og
Byudvikling
Til Forsvarsministeriet
Vedrørende: Høring over udkast til lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige
nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål
Fredericia Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar til det fremsatte lovudkast. Kommunen
anerkender behovet for at kunne gennemføre tidskritiske projekter af væsentlig betydning for Danmarks
forsvar og beredskab, særligt i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Vi ønsker dog at fremhæve
enkelte væsentlige opmærksomhedspunkter.
Demokratisk legitimitet og lokal forankring
Lovforslaget giver mulighed for, at statslige myndigheder kan overtage kommunale beføjelser og fravige
gældende plan-, miljø- og byggelovgivning uden kommunal medvirken. Dette vil umiddelbart svække den lokale
demokratiske forankring og borgernes mulighed for indflydelse på udviklingen i deres nærområde.
Derfor anbefaler vi til tidlig og reel inddragelse af berørte kommuner, også i tilfælde hvor der ikke gennemføres
offentlig høring.
Afskæring af klageadgang
Muligheden for at afskære administrativ klageadgang kan have konsekvenser for retssikkerhedsfølelsen – især
for borgerne. Vi opfordrer derfor til, at kommunerne gives mulighed for intern rekurs til den relevante minister,
hvis klageadgangen til klagenævnene afskæres.
Ekspropriation og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget giver mulighed for ekspropriation til fordel for både offentlige og private aktører. Det er
afgørende, at kommunerne ikke pålægges økonomiske eller administrative byrder i forbindelse med
ekspropriationer, som de ikke selv har initieret.
Særlige forhold i Fredericia Kommune
Fredericia Kommune huser kritisk infrastruktur, herunder raffinaderi, havn og energianlæg. Vi ønsker derfor at
den gode og tætte dialog med forsvaret fortsætter fremadrettet.
Anbefaling om evaluering og tidsbegrænsning
Vi støtter, at loven er midlertidig og foreslår, at der indføres en obligatorisk evaluering senest to år efter
ikrafttrædelsen, med inddragelse af kommunerne og relevante interessenter.
Fredericia Kommune anerkender behovet for handlekraft i en krisesituation, og ønsker at understreger
vigtigheden af balance mellem nationale hensyn og lokal medinddragelse. Vi står til rådighed for dialog og
samarbejde om konkrete projekter, der måtte blive omfattet af loven.
Med venlig hilsen
Nanette Simonsen Rytter
Leder, Plan og Byudvikling
Erhverv, Mobilitet og Byudvikling | Fredericia Kommune
Side 1 af 1
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0030.png
NOTAT
Høringssvar til lov
om bygge- og anlægsprojekter samt
driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål el-
ler væsentlige civile beredskabsformål (2025/005423)
Green Power Denmark har modtaget udkast til lov om bygge- og anlægsprojekter
samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsmål eller væsentlige civile
beredskabsmål i høring. Lovforslaget er en følge af den aktuelle situation i landet,
der kan kræve en særlig fremgangsmåde. Green Power Denmarks høringssvar skal
derfor læses i lyset af denne særlige situation.
Lovforslaget kan potentielt omfatte flere dele af elforsyningssektoren, herunder di-
stributions- og produktionsselskaber, men forventes primært at berøre distributi-
onsselskabernes (herefter benævnt netselskaber) ledninger og anlæg. Lovforslaget
kan potentiel medføre, at ledninger skal flyttes, at anlæg skal etableres til forsyning
af nye anlæg etableret efter denne lov, og at både eksisterende og nye energianlæg
skal drives og etableres på nye måder.
Energisektoren, herunder netselskabernes ledningsanlæg, er en vigtig del af den
kritiske infrastruktur. Det fremgår flere steder, at lovforslaget bl.a. vil kunne omfatte
bygge-og anlægsprojekter til beskyttelse af kritisk infrastruktur, hvis det i øvrigt op-
fylder lovens anvendelsesområde om væsentlige nationale forsvarsmål eller væ-
sentlige civile beredskabsformål. Det understreger, at forsyningssektoren er en selv-
stændig aktør i både civilsamfund og til militær infrastruktur, ligesom det fremgår
af afsnittet om lovens økonomiske konsekvenser, at lovforslaget vurderes at kunne
få positive konsekvenser for private aktører eksempelvis i energi- og forsyningssek-
toren, idet lovforslaget eller regler fastsat i medfør af lovforslaget vil kunne medføre
en mere smidig og effektiv proces for projekter omfattet af lovens anvendelsesom-
råde.
Green Power Denmark har i høringsprocessen søgt svar på en række spørgsmål af
både konkret/teknisk og principiel karakter. Først sent i høringsprocessen lykkedes
det os at få lidt opklaring. Vores høringssvar afspejler således de elementer, som
igennem hele høringen har bekymret os, og som vi mener, der bør justeres på.
Green Power Denmark appellerer til, at der på bagkant af høringsprocessen bliver
mulighed for et møde, hvor vi kan uddybe vores bekymringspunkter og drøfte de
hastigheds-understøttende løsningsforslag, som vi kan se for os, og skitserer i vores
høringssvar.
Green Power Denmarks bemærkninger til lovforslaget er opdelt i to hoveddele:
1.
2.
Bekymringer vedrørende ledningsanlæg, der skal forsyne eller flyttes.
Beredskabs- og sikkerhedsmæssige aspekter, herunder kritisk infrastruk-
tur.
1. Ledningsanlæg, der skal forsyne eller flyttes
Denne del af høringssvaret har primær fokus på de situationer, hvor ledningsejer
enten skal forsyne eller flytte for andre projekter omfattet af loven.
Lovforslaget kan medføre, at anlæg omfattet af denne lov skal prioriteres over an-
dre hensyn og ressourcer. På grund af samfundets generelle elektrificering er der
16. JUNI 2025
GREEN POWER DENMARK
LANGEBROGADE 3H
1411 KØBENHAVN K
DOK. ANSVARLIG: ASB
SEKRETÆR:
SAGSNR.: S2025-515
DOKNR: D2025-18319
1
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0031.png
NOTAT
allerede en omfattende efterspørgsel efter netselskabernes ydelser. Det gælder
både i forhold til at skulle imødekomme det øgede forsyningsbehov ved anlæg af
nye ledningsanlæg og i forhold til at opretholde den allerede etablerede forsyning,
herunder planlægning, projektering, anlæg og drift. Dette arbejde kræver en bety-
delig planlægning og koordinering med relevante aktører for at opretholde forsy-
ningssikkerheden, og der er kun de allerede tilstedeværende ressourcer til at klare
opgaven. De potentielle projekter, som tænkes at følge af den foreslåede lov, vil der-
for potentielt påvirke elanlæg, som er udpeget som kritisk infrastruktur.
Forslaget giver anledning til en række generelle spørgsmål og bekymringer vedr.
denne forsyning, som er oplistet nedenfor. Listen er ikke nødvendigvis udtøm-
mende:
•
Der skal være fortsat være opmærksomhed på, at den i lovforslaget fo-
reslåede proces kan medføre en forsyningsudfordring, f.eks. ved flytning
eller etablering af net, hvis der ikke tages hensyn til ledningsejerens ek-
sisterende forhold og drift. Der skal derfor sikres en proces, der tager
højde for en balance mellem hensyn, f.eks. i forhold til kritisk infrastruk-
tur.
•
Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan arbejder kan gennemføres
uden samarbejde med netselskaberne. Arbejder i og på det kollektive
elforsyningsnet kræver en betydelig faglig indsigt for at tilrettelægge
og gennemføre de nødvendige afbrydelser og omlægninger med hen-
blik på at opretholde forsyningen i det øvrige elnet og til andre kunder
end dem, der er direkte berørt.
•
Der er for lidt fokus på kommunikation og planlægning mellem led-
ningsejere og bygherrer ved ledningsflytning, særligt i betragtning af,
at bygherrerne kan være forskelligartede. Green Power Denmark vil
gerne påpege vigtigheden af, at der i loven stilles krav til at enhver rele-
vant bygherrer så vidt muligt skal sikre en tidlig og proaktiv dialog og
koordinering med relevante aktører, herunder netselskaberne og andre
relevante ledningsejere. Dette bør præciseres i lovforslaget. En tidlig di-
alog og koordinering vil kunne understøtte den hurtighed for bygge-
og anlægsprojekter, som lovforslaget søger at skabe grundlag for.
•
Elsektoren er underlagt omfattende og kompliceret lovgivning, herun-
der EU-regulering med udgangspunkt i de generelle principper om li-
gebehandling, gennemsigtighed og ikke-diskrimination. En fravigelse
af dele af lovgivningen kan få afledte uhensigtsmæssige konsekvenser.
Til §§ 2 og 3
Der er lagt op til, at der skal gives mulighed for at fravige gældende regler med eller
uden bekendtgørelse
det sidste uden offentlighedens kendskab. Der gives, som
det også fremgår af lovforslaget, således forholdsvist vidtgående beføjelser til fravi-
gelse af gældende ret, som er en nyskabelse i dansk ret. Der kan også være tale om
fravigelse af EU-reguleringen i særlige tilfælde. En fravigelse uden lovændring skal
efter lovforslaget kun ske i helt særlige situationer.
Der er i lovforslaget angivet en række retsområder, hvor en fravigelse fra lovgivnin-
gen kan tænkes, men det angives samtidigt, at listen ikke er udtømmende.
2
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0032.png
NOTAT
Det efterlader en retslig usikkerhed om omfanget og dybden af disse muligheder,
sig mod en bred skare af bygherrer, dog inden for lovens formål. Endvidere mangler
der en klar afgrænsning af, hvilke regler der kan fraviges for at opfylde formålet. Det
er således uklart, hvem og hvordan dette potentielt kunne ramme.
Energisektoren, herunder netselskaberne, er omfattet af en kompleks og omfat-
tende regulering, som i vidt omfang er baseret på EU-reguleringen om det indre
energimarked, personsikkerhed, cybersikkerhed, beredskab og robusthed mv. Sær-
ligt er netselskaber som et naturligt monopol underlagt en omfattende regulering,
herunder økonomisk regulering, foruden at netselskaberne er tildelt en bevilling,
der giver dem eneret og pligt til at eje og drive kollektiv elforsyning, herunder ud-
føre arbejde på dette, i deres respektive bevillingsområder. Elnettet og elforsynin-
gen er samtidig kritisk infrastruktur, der har en betydningsfuld rolle for videreførelse
af og forsyning til de tilsluttede kunder, herunder både civilsamfund og militære in-
stallationer.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er muligt at fravige regler i an-
den lovgivning, når de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i den anden lovgiv-
ning, efter en konkret vurdering findes at burde vige af hensyn til de væsentlige
samfundsmæssige interesser. Dette kan også ske uden regeludstedelse og uden
inddragelse af offentligheden.
Der er i lovforslaget et noget ensidigt fokus på de hensyn, som denne lov skal vare-
tage, men det er vigtigt at understrege, at der kan være andre mindst lige så sam-
fundsvægtige hensyn, der skal inddrages i denne vurdering. Særligt for et område
som elforsyning, der er udpeget som kritisk infrastruktur, og som har en væsentlig
samfundsunderstøttende rolle, skal det sikres, at der ikke introduceres uhensigts-
mæssige barrierer. Dette bør fremgå klart af loven. Green Power Denmark finder, at
det ikke kan udelukkes, at en fravigelse af reglerne på dette område kan få direkte
og afledte konsekvenser eller implikationer af økonomisk, kommerciel, sikkerheds-
mæssig og forsyningsmæssig karakter. Der bør tages stilling hertil, hvorfor der bør
være en beskrivelse i lovforslagets afsnit om lovforslagets konsekvenser, som forhol-
der sig til dette.
Endvidere er der i lovforslaget ikke taget stilling til eventuelle erstatningsretlige
konsekvenser ved en sådan fravigelse, udover muligheden for en eventuel dom-
stolsprøvelse. Dette bør også adresseres i lovforslaget.
Til § 4 - Ekspropriation
I elforsyningen sondres mellem det kollektive elforsyningsnet, som forsyner flere
kunder, og elanlæg, der alene anvendes til en kundes egen forsyning
herunder
stikledninger, interne installationer m.m. Disse anlæg er ikke en del af det kollektive
elforsyningsnet og derfor heller ikke omfattet af netselskabets tilslutningsbestem-
melser. På en ejendom, der skal eksproprieres, kan flere af disse elanlæg være fore-
kommende.
Det kollektive elforsyningsnet er ofte placeret i vejareal, men også på eksempelvis
landbrugsjord. Det kan være nødvendigt at sikre visse anlægs fulde tilstedeværel-
sesret, enten via aftaler eller via ekspropriation, jf. elsikkerhedslovens § 27. Adgan-
gen for elanlægs, herunder ledningers, fulde tilstedeværelsesret ved aftale eller
3
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0033.png
NOTAT
ekspropriation er stadfæstet af både domstole og ved ekspropriationskommissions-
afgørelser. Ekspropriationsbestemmelsen i elsikkerhedslovens § 27 omfatter mulig-
hed for ekspropriation til produktion, transmission, distribution og lagring af elek-
trisk energi.
Elanlæg til kundens egen forsyning er omfattet af netselskabernes tilslutningsbe-
stemmelser, der fastsætter vilkår for at blive tilsluttet det kollektive forsyningsnet.
Lovforslagets § 4 giver en bred adgang til ekspropriation af både arealer og ret-
tigheder i forbindelse med projekter, der vurderes at have væsentlige nationale for-
svars- eller beredskabsmæssige formål. Ekspropriation kan ske til fordel for stat,
kommuner, regioner, kommuner og offentlige myndigheder samt private aktører
som bygherrer. Det er i lovforslaget uklart, hvilke arbejder der kan være tale om,
hvilket efterlader stor usikkerhed om omfang, men det må antages, at der kan ske
ekspropriation af eksisterende ledninger og andre anlæg.
Når der eksproprieres areal og rettigheder indtræder erhververen i overensstem-
melse med gældende ret i rettigheder og pligter. Det betyder bl.a., at pågældende
skal betale erstatning herfor, herunder betale de fulde omkostningerne for flytning
af anlæg, hvis der skal ske flytning af disse, jf. lovforslagets § 5. Det betyder også, at
der sker en indtræden i andre rettigheder som vejadgang m.m.
Som hjemmel til erstatningsfastsættelse henvises i lovforslagets § 4, stk. 3, til, at er-
statningsfastsættelse skal se efter vejlovens § 103 i lov om offentlige veje. Der gøres
her opmærksom på, at dette så også omfatter de særlige forhold, der gælder for
moderne og kompleks infrastruktur under jorden, såsom højspændingskabler, fi-
bernet og andre ledninger. Dette bør også omfatte erstatning for f.eks. driftstab,
nødforanstaltninger, ligesom tekniske følgekonsekvenser bør vurderes og erstattes
i henhold til denne hjemmel.
§ 5 - Arbejder på ledninger
Bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 1-2, svarer i vidt omfang til bestemmelser om
ledningsarbejder i vejlovens § 77 stk. 1-2, som fastlægger betalingsfordelingen for
flytning af ledninger.
Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 1, at arbejder på ledninger skal betales af led-
ningsejer, jf. dog § 5, stk. 2. Ifølge § 5, stk. 2, finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis andet er
særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af ekspropriationskommissionen ef-
ter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved
afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 38 og 37, jf. § 40, i lov om vand-
forsyning m.v.
Som beskrevet under § 4 vil elanlæg til forsyning af kunden selv på en ejendom
være omfattet af netselskabets tilslutningsbestemmelser, herunder bestemmelser
om betaling for flytning, jf. forslag til § 5, stk. 2. Netselskaberne skal således ikke be-
tale for arbejder på elanlæg til kundens egen forsyning af og på ejendommen. Se
også bemærkninger til lovforslagets afsnit 3.7.1. vedrørende tilslutningsbestemmel-
sernes retslige status i forhold til gæsteprincippet.
Ligeledes kan anlæg, der indgår som en del af det kollektive forsyningsanlæg, være
sikret fuld tilstedeværelsesret ved aftale eller ekspropriation. Disse ledninger kan
også være placeret som gæst på ejendommen.
4
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0034.png
NOTAT
Det er væsentligt, at der i en ekspropriationsproces eller ved arbejder på ledninger
tages højde for disse forskellige anlægs vilkår og retslige status, herunder hvem der
skal betale for flytning af disse.
Det fremgår af forslagets § 5, stk. 3, at arbejde på ledninger udføres af vedkom-
mende ledningsejer, medmindre andet er aftalt. Det fremgår af lovens bemærknin-
ger, at det er forslag til en præcisering af, at det er udgangspunktet.
Green Power Denmark er helt enig i, at arbejde på ledninger skal udføres af led-
ningsejere, herunder netselskaber som et led i deres bevillingspligtige aktivitet.
Netselskaberne har efter elforsyningsloven eneretten til at eje og drive eldistributi-
onsnettet via bevilling i et geografisk afgrænset område, hvilket omfatter lednings-
arbejder. Der er således ingen retslig tvivl om, at det er netselskabernes eneret og
forpligtelse at udøve ledningsarbejde på distributionsnettet og anlæg i tilknytning
hertil, herunder løbende netdrift, omlægning og flytning af net og netudbygning.
Desuden er det fastsat i lovforslagets § 5, stk. 4, at nødvendige arbejder på lednin-
ger, jf. stk. 1, ekspropriation af areal eller rettigheder, kan det ske efter bestemmel-
sen i § 4.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at det kan være nødvendigt, at vedkommende
minister kan ekspropriere efter bestemmelsen i § 5, stk. 4, til genplacering af lednin-
ger.
Dermed anerkendes det tilsyneladende, at der kan opstå en situation, hvor der
trods krav om at flytte ledninger, hverken foreligger nyt areal eller vilkår for en gen-
placering af ledninger, hvilket er en forudsætning for at opretholde forsyningssik-
kerheden til andre kunder og dele af samfundet, men måske også til det påtænkte
bygge- og anlægsprojekt selv.
Forsyningen, som ledningsejere varetager i et givent område, er nødvendig og kan
ofte ikke afbrydes uden at få konsekvenser for det givne område. Et eventuelt krav
om flytning af ledninger som en del af det kollektive net i et givent område vil der-
for ikke kunne gennemtvinges uden konsekvenser for andre, hvis der ikke forinden
er etableret andre ledninger på anden placering, som kan erstatte den/de led-
ning(er), som ønskes fjernet. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale med en lods-
ejer om en anden placering, kan det betyde, at ledningsejer også skal gennemføre
en ekspropriationsproces. Det kan derfor være umuligt at gennemføre en lednings-
flytning, før en ny placering er fundet. Det vil påvirke hastigheden, hvormed lednin-
ger og anlæg kan flyttes, samt etableringen af nye.
Givet, at ledningerne skal flyttes, er det Green Power Denmarks opfattelse, at der
kan opnås en forenklet proces, hvis der sikres hjemmel til, at det altid er anlægs-
myndighedens forpligtelse, i samarbejde med ledningsejer, at finde genplacering til
de ledninger, der skal flyttes på grund af et anlægsprojekt, og som indgår som en
del af det kollektive net. Det er dog helt afgørende, at dette sker således, at led-
ningsejer har indflydelse på både placering og vilkår for de genetablerede lednin-
ger.
En forenklet og koordineret ekspropriationsproces vil have betydning for hastighe-
den for genetablering af elnettet i anlægsprojekter, som kan have betydning for ha-
stigheden i den øvrige udbygning af elnettet og for forsyningssikkerheden.
5
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0035.png
NOTAT
Samtidig vil en forenklet proces alt andet lige også være en betydelig fordel for
lodsejer, som kun mødes af én ekspropriationsproces, og i sidste ende anlægsmyn-
digheden.
Green Power Denmark vil opfordre til, at der skal være klar hjemmel til, at anlægs-
myndigheden ved ekspropriering af et areal, hvori der ligger ledninger, som skal
flyttes, også skal finde et nyt areal til disse ledninger ved én og samme proces. Der-
med kan der opnås klarhed om alle nødvendige arealer, hvormed ledningsejere
hurtigere kan finde genplacering.
Der er i lovforslaget lagt op til, at anlægsejer kan søge ekspropriation til genplace-
ring på tredjemands ejendom, men det er uklart, om dette skal ske via en særskilt
proces eller i én og samme proces. Dette bør tydeliggøres, således at anlægsmyn-
dighedens ekspropriationshjemmel kan bruges til genplacering af ledninger i én og
samme proces.
Green Power Denmark foreslår derfor følgende præcisering af § 5, stk. 4, som er
markeret med en understregning:
4 Nødvendiggør arbejder på ledninger, herunder flytning af led-
ninger, jf. stk. 1, ekspropriation af areal eller rettigheder, kan dette
ske efter bestemmelsen i § 4. Ledningsejer skal i processen træffe be-
slutning om placering og vilkår for placering af de flyttede lednin-
ger
Til §§ 6 og 7
Green Power Denmark noterer sig, at det fremgår af den politiske aftale af 13. maj
om en ny lov om bygge-og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige
nationale forsvarsmål eller væsentlige civile beredskabsformål om ledningsarbej-
der,
eventuelle ledningsomlægninger i forbindelse med et projekt kan foretages hurtigt
Det fremgår af lovforslagets § 6, at vedkommende minister efter at have meddelt
ledningsejeren, at det planlagte arbejde begyndes, kan gennemføre arbejdet og
kræve ledningsarbejder udført af ledningsejeren, ligesom arbejdet kan udføres af
vedkommende minister for ledningsejers regning.
Green Power Denmark vil gerne understrege, at ledningsejerne altid arbejder i ko-
ordinerede processer med relevante aktører
også i forbindelse med ledningsom-
lægninger og i dialog om behov for flytning af ledninger i respekt for, at bygherrens
interesser søges imødekommet. Det ville ledningsejer også være i det tilfælde, det
er nødvendigt at flytte ledninger efter denne lov, men det kræver nødvendigvis en
dialog og respekt for hinandens muligheder, herunder bygherres eventuelle ønske
om fortrolighed.
En eventuel ledningsomlægning skal også ske i respekt for ledningsejers forplig-
telse til forsyning af kunder. Der er allerede, som tidligere nævnt, en betydelig efter-
spørgsel efter elnetsektorens ydelser til nyetablering af forsyning samt flytning på
grund af den generelle samfunds
og byudvikling, grønne omstilling og
6
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0036.png
NOTAT
omfattende elektrificering af samfundets sektorer. En proces, der ikke er afstemt
med ledningsejer, kan i værste fald afstedkomme et forsyningssvigt til andre kun-
der, ligesom der kan være personsikkerhedsmæssige aspekter herved. Green Po-
wer Denmark tvivler derfor på, at der kan opnås den fornødne hurtighed og effekti-
vitet ved den i lovens § 6 beskrevne metode.
Dette skal også ses i lyset af, at der i lovforslaget lægges op til en flerhed af bygher-
rer, som ikke nødvendigvis er vant til processer omkring ledninger. Det bør derfor
præciseres direkte i bestemmelsen, at der er en forpligtelse til at indlede en forud-
gående dialog med ledningsejer uanset forsyningsart og ledningstype.
Samtidigt foreslå det, at, hvis der skal gennemtvinges en ledningsflytning, sker
dette for bygherrens regning.
Det foreslås i lovforslagets § 7, at det skal være muligt for vedkommende minister
eller bygherrer at gennemføre ledningsarbejde for projekter omfattet af lovforsla-
gets § 3 efter at dette er meddelt ledningsejer. Det fremgår af bemærkningerne
hertil, at dette skal ske i helt særlige tilfælde. Det er Green Power Denmarks opfat-
telse, at aftalens mål om hurtig og effektiv ledningsomlægning næppe kan opnås
uden inddragelse af ledningsejer, idet nye og/eller omlagte ledninger stadig skal til-
sluttes det kollektive elnet på andre steder i nettet, hvor der skal være tilstrækkelig
ledig kapacitet.
Green Power Denmark anerkender, at der kan være situationer, hvor der kan være
behov for at begrænse offentlighedens kendskab til installationer, men det skal ses
i forhold til, at det vil være forbundet med den række af uhensigtsmæssigheder, der
vil være ved ikke at inddrage ledningsejer. Netselskaberne har mange års erfaring
med at håndtere fortrolig kunderelateret information ift. kundens behov for forsy-
ning og tilslutning til det kollektive elforsyningsnet. Samtidig er elnetsektoren som
del af kritisk infrastruktur allerede omfattet af omfattende regulering til sikring af
kritisk infrastruktur og underlagt krav om fortrolighed omkring vores egne anlæg
og beredskabsplanlægning.
Green Power Denmark er af den opfattelse, at det - såfremt det er myndighedernes
ønske - klart bør fremgå af loven og lovens bemærkninger, hvilken grad af fortrolig-
hed iht. Sikkerhedscirkulæret eller anden tilsvarende sektorspecifik lovgivning, der
vil skulle kunne stræbes efter og evt. garanteres for ved bygge- og anlægsprojekter
og driftsaktiviteter, der etableres iht. den foreslåede § 3. Graden af og forventnin-
gerne til fortrolighed har naturlig indflydelse på netselskabernes og andre lednings-
ejeres planlægning, projektering, anlæg, installation og drift
herunder interne pro-
cesser og procedurer, informationssikkerhed, ressource- og mandskabsallokering
samt IT-systemer og evt. sikkerhedsgodkendelse af personer og/eller IT-systemer.
Det vil være en meget omkostningstung organisatorisk tilpasning, der vil skulle til,
hvis ledningsejere inden for alle discipliner af sit ledningsejerskab skal være i stand
til at efterleve fortrolighedskrav, der følger af Sikkerhedscirkulæret.
Alternativt bør der udarbejdes klare vejledninger til kommende bygherrer og led-
ningsejere, som beskriver og uddyber, hvordan fortrolighed om bygge- og anlægs-
projekter og driftsaktiviteter kan opretholdes på tilfredsstillende vis uden at være
omfattet af kravene, der følger af Sikkerhedscirkulæret. Denne afklaring på graden
af og principperne for fortrolighed vil i begge tilfælde være en nødvendig
7
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0037.png
NOTAT
forudsætning for, at kommende projekter, ledningsflytninger, nytilslutninger mv.
kan ske med den hastighed, som lovudkastet lægger op til, skal kunne ske.
Uanset valget af metode for fortrolighed bør det fremgå af bemærkningerne til lo-
ven, at meromkostninger til organisatoriske ændringer hos ledningsejere for hånd-
tering af myndighedsbestemt fortrolighed kan indregnes som en nødvendig mer-
omkostning.
Green Power Denmark finder det vigtigt her at henlede Forsvarsministeriets og Mi-
nisteriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opmærksomhed på, at der de se-
nere år har været endog meget lange ekspeditions- og behandlingstider hos Politi-
ets Efterretningstjeneste, PET, på at få sikkerhedsgodkendt medarbejdere i energi-
sektoren. Hvis ikke disse ekspeditions- og behandlingstider reduceres markant, fx
ved at tilpasse det niveau af sikkerhedsgodkendelse, som relevante medarbejdere
og/eller IT-systemer vil skulle leve op til, vil ledningsejere ikke kunne få sikkerheds-
godkendt relevante og nødvendige medarbejdere/IT-systemer rettidigt til, at de
kan håndtere de bygge- og anlægsprojekter og driftsaktiviteter, som måtte følge af
denne lov.
Afsnit 3.7.1. Gældende ret, afsnit 4 (s.40)
Det fremgår, at
Det ulovbestemte gæsteprincip gælder i henhold til retspraksis for ledninger i el-
ler over arealer, der ikke er vej- eller jernbanearealer
Denne beskrivelse af det ulovbestemte gæsteprincip stemmer ikke overens med
gældende praksis.
Det er derimod fastslået i retspraksis, at gæsteprincippet er en udfyldende regel,
som finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at an-
bringe en ledning på ejendommen
altså hvor andet ikke er gældende.
Samtidig har Højesteret i de nyeste afgørelser eksplicit fastslået, at der kræves et
Det er f.eks. fastslået i Ålborg Kloak-dommen (UfR 2022.1635), at dette ikke er tilfæl-
det, idet der i den konkrete sag forelå en landvæsensafgørelse. Tilsvarende gælder
det, at elanlæg på en kundes egen grund til egen forsyning ikke er omfattet af gæ-
steprincippet. De specifikke forhold herfor vil være beskrevet i kundens tilslutnings-
bestemmelser. Der er altså også situationer, hvor gæsteprincippet ikke har relevans,
og dette er vigtigt at få fastslået, idet der vil være aktører, de ikke nødvendigvis har
indsigt i gæsteprincippets anvendelsesområde og gældende praksis.
Følgende formulering foreslås derfor:
Det ulovbestemte gæsteprincip gælder i henhold til retspraksis som en udfyldende
regel for arealer i eller over arealer, der ikke er vej- eller jernbaner, hvor andet ikke
er gældende.
8
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0038.png
NOTAT
2. Beredskabs- og sikkerhedsmæssige aspekter, herunder kritisk infrastruktur.
Energisektoren udgør en særlig kritisk infrastruktur, der har væsentlig betydning
for de øvrige samfundssektorer, herunder ikke mindst i beredskabsøjemed. Det un-
drer derfor Green Power Denmark, at energisektoren ikke ses at være indtænkt i
lovforslaget, og at forsyningssikkerhed ej heller indgår som ét af de nævnte hensyn,
der særskilt bør inddrages i vurderingsgrundlaget i henhold til §§ 2-3 i lovudkastet.
Dette er tankevækkende i og med, at forsyningssikkerhed er en væsentlig parame-
ter i Danmarks sikkerhedspolitiske overvejelser og beredskabsmæssige interesser.
En manglende inddragelse af hensynet til forsyningssikkerheden risikerer at
svække de foreslåede rammer for de vurderinger, der skal lægges til grund for de
ganske vidtgående beføjelser og bemyndigelser, der følger af lovudkastet.
Green Power Denmark går ud fra, at dette ikke er en tiltænkt udeladelse og skal op-
fordre til, at forsyningssikkerhed og energisektorens rolle heri inddrages eksplicit i
lovforslagets bemærkninger. I den forbindelse savnes en stillingtagen til lovudka-
stets betydning for forsyningsinfrastrukturen, såvel i relation til den nødvendige ud-
bygning af elnettet, for at sikre fremtidens energibehov, som i relation til de pligtige
foranstaltninger, som de enkelte energivirksomheder har taget/ eller skal etablere
for at sikre, at deres virksomheder og anlæg er modstandsdygtige over for skader
og funktionstab. Det forventes, at disse behov vægter tungt - både når det er ener-
givirksomheden, der skal foretage bygge- og anlægsprojekter, og når det er andre
aktører, der har ønsker, der kan komme i konflikt med energisektorens forpligtelser
og beredskabsmæssige interesser.
I forlængelse af ovenstående betragtninger savner Green Power Denmark endelig,
at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM), som ressortansvarlig myndig-
hed for energisektoren i forhold til sikkerheden og sektorberedskabet, fremhæves
særskilt som en myndighed, som skal inddrages i vurderingerne. Dette forekommer
helt oplagt, når der henses til, at KEFM (og Energistyrelsen) varetager energisekto-
rens forpligtelser og beredskabsmæssige interesser.
Fra Green Power Denmarks side stiller vi os gerne til rådighed for et personligt
møde for en uddybning af vores høringssvar.
Med venlig hilsen
Green Power Denmark
Peter Kjær Hansen
Fagchef, Netanalyser
9
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0039.png
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0040.png
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0041.png
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0042.png
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0043.png
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0044.png
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0045.png
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0046.png
 L 222 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
3051956_0047.png