Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 221 Bilag 1
Offentligt
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af værnepligtsloven,
lov om forsvarets personel og forskellige andre love
(Fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værne-
pligt, indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd
og fritagelse for at møde til Forsvarets Dag under helt
særlige forhold)
Indhold
1. Høringen .................................................................................. 1
1.1. Høringsperiode ................................................................... 1
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................ 2
2. Høringssvar .............................................................................. 4
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ................................ 4
2.2. Lovgivning på overenskomstbelagt område............................ 5
2.3. Sundhedsydelser til kvinder ................................................. 6
2.4. Trivsel og krænkende adfærd ............................................... 8
2.5. Muligheder for at afbryde værnepligtstjenesten .................... 10
2.6. Frivillighed i værnepligtstjenesten ...................................... 12
2.7. Afskæring af administrativ rekurs ....................................... 13
2.8. Hjemsendte værnepligtiges efterfølgende tjeneste ................ 13
2.9. Rettigheder og pligter for reservister .................................. 14
2.10. Øvrige bemærkninger ..................................................... 14
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .......................................... 15
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af værnepligtsloven, lov om for-
svarets personel og forskellige andre love (Fuld ligestilling mellem kvin-
der og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for værne-
pligtige befalingsmænd og fritagelse for at møde til Forsvarets Dag under
helt særlige forhold) har i perioden fra den 26. marts 2025 til den 2. april
2025 (otte dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, or-
ganisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 26. marts 2025 endvidere sendt til Fol-
ketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg til ori-
entering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen
den 26. marts 2025.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
29. april 2025
Lovgivning
2025/003508
1037120
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Side 1 af 15
L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
Høringsperioden skal ses i lyset af, at lovforslaget er en sammenskriv-
ning af udkast til forslag til lov om ændring af værnepligtsloven, lov om
forsvarets personel og forskellige andre love (Øget ligestilling mel-
lem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for
værnepligtige befalingsmænd m.v.) og udkast til forslag til lov om æn-
dring af værnepligtsloven og forskellige andre love (Fuld ligestilling
mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt), der har været sendt
i høring i perioden fra den 5. februar 2025 til den 5. marts 2025 (29
dage) hos de samme myndigheder, organisationer m.v. Lovforslagene
blev ligeledes den 5. februar 2025 sendt til Folketingets Forsvars-, Sam-
fundssikkerheds- og Beredskabsudvalg til orientering og offentliggjort på
Høringsportalen.
Der er i høringsnotatet ikke medtaget høringssvar, der er modtaget i
forbindelse med høringen over de to tidligere lovforslag, medmindre
myndighederne, organisationerne m.v. i deres høringssvar til nærvæ-
rende lovforslag har henvist til bemærkninger i tidligere høringssvar.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og orga-
nisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er mod-
taget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærknin-
ger til udkastet til lovforslag.
Høringspart
Hørings-
svar
modta-
get
Bemærk-
ninger
Ingen be-
mærknin-
ger
Ønsker
ikke at
afgive
hø-
rings-
svar
Advokatrådet
Akademikerne
(AC)
Centralforeningen
for Stampersonel
(CS)
Danmarks Vetera-
ner
Dansk Arbejdsgi-
verforening
Dansk Kvindesam-
fund
Sagsnr.: 2025/003508
Dok.nr.: 1037120
Side 2 af 15
L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
Danske Advokater
Danske Regioner
Datatilsynet
Den Danske Dom-
merforening
Domstolsstyrelsen
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
(FH)
Færøernes Lands-
styre via Rigsom-
budsmanden på
Færøerne
Hovedforeningen
for Personel af Re-
serven i Danmark
(HPRD)
Hovedorganisatio-
nen af Officerer i
Danmark (HOD)
Hærens Konstabel-
og Korporalfor-
ening (HKKF)
Institut for Menne-
skerettigheder
Interforce
Justitia
Kommunernes
Landsforening (KL)
KVINFO
Kvindelige Vetera-
ner
Kvinderådet
Naalakkersuisut
via Rigsombuds-
manden i Grønland
Præsidenten for
Vestre Landsret
Præsidenten for
Østre Landsret
Samtlige byrets-
præsidenter
Soldaterlegatet
Værnepligtsrådet
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Sagsnr.: 2025/003508
Dok.nr.: 1037120
Side 3 af 15
L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
2. Høringssvar
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar
om udkastet til lovforslag.
Forsvarsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der
er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med
kursiv.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
FH
anerkender behovet for at fremme ligestilling i Forsvaret, men orga-
nisationen bemærker samtidig, at hensynet til reelt lige muligheder mel-
lem kvinder og mænd i værnepligten bør veje tungere end hensynet til
formel ligestilling. FH anfører, at den formelle ligestilling, der med lov-
forslaget lægges op til, efter organisationens opfattelse næppe vil med-
føre reel ligestilling, og at det er vigtigt, at kvinderne har de bedst mulige
rammer, hvilket ikke gøres ved at forringe deres vilkår.
HPRD
tilslutter sig formålet med fuld ligestilling mellem kvinder og
mænd i relation til værnepligt samt genindførelsen af værnepligtige be-
falingsmænd under de i lovforslaget foreslåede betingelser. HPRD deler
opfattelsen af, at frivillighed bør være et bærende princip, men organi-
sationen anerkender tvangsindkaldelse som en sidste løsning.
HKKF
bemærker, at foreningen gerne vil medvirke til at fremme ligestil-
ling i Forsvaret, men at foreningen ikke har forståelse for en formel lige-
stilling, der efter foreningens opfattelse ikke løser de reelle udfordringer
og barrierer, og hvor retsstillingen og vilkårene for kvinderne samtidig
forringes.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at der med lovforslaget
indføres formel ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værne-
pligt, men at der efter instituttets vurdering skal være et tilsvarende lige
så stort fokus på at sikre reel ligestilling af kvinder og mænd i Forsvaret.
KVINFO
anerkender intentionen om at sikre ligestilling i værnepligten
samt indførelsen af værnepligtige befalingsmænd. KVINFO finder det po-
sitivt, at regeringen både ønsker at ligestille adgangen til værnepligt og
skabe lige vilkår for kvinder og mænd i værnepligten. KVINFO anfører,
at videnscenteret er enig i, at den nuværende forskelsbehandling mellem
mænd og kvinder i værnepligten hverken er tidssvarende eller hensigts-
mæssig og kan indvirke negativt på fælleskabet på værnepligtsholdene.
KVINFO bemærker dog samtidig, at arbejdet med at rekruttere og fast-
holde kvinder i Forsvaret ikke stopper ved en ligestillet værnepligt.
KVINFO vurderer, at Forsvaret vanskeligt kan nå at indføre nødvendige
Sagsnr.: 2025/003508
Dok.nr.: 1037120
Side 4 af 15
L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
tiltag, der sikrer reel ligestilling, og videnscenteret er derfor bekymret
over en forhastet indførsel af fuld ligestilling fra den 1. juli 2025.
Forsvarsministeriet bemærker, at det er afgørende, at Danmark styrker
Forsvaret, så det matcher de udfordringer, som Danmark og vores allie-
rede i NATO står overfor nu og i fremtiden, og her er indførslen af vær-
nepligtige befalingsmænd og ligestilling mellem kvinder og mænd i rela-
tion til værnepligten en vigtig faktor.
I dag udgør kvinder knap en fjerdedel af dem, der gør værnepligtstjene-
ste i bl.a. Forsvaret, og erfaringerne med kvinder, der aftjener værne-
pligtstjeneste, er således ikke nye. Samtidig er Forsvaret – og har været
det længe – i øvrigt i gang med at se på, hvordan ligestillingen mellem
kønnene kan styrkes endnu mere, hvilket uddybes i nedenstående.
2.2. Lovgivning på overenskomstbelagt område
FH
bemærker, at lovforslaget efter organisationens opfattelse er et ind-
greb i forhandlede aftaler og overenskomster, og at lovforslaget i den
nuværende form vil ophæve den gældende overenskomst og være et
brud med den danske aftalemodel. FH foreslår, at Forsvarsministeriet
ikke fremsætter lovforslaget, idet der efter organisationens opfattelse
foretages indgreb i forhandlede rettigheder, og at regeringen i stedet må
gå i dialog med overenskomstparterne om at finde en løsning, der tilgo-
deser ønsket om at ligestille kvinder og mænd, der gør værnepligtstje-
neste.
HKKF
anfører, at foreningen på det kraftigste tager afstand fra, at
HKKF’s overenskomstaftale for kvinder på værnepligtslignende vilkår i
realiteten bliver ophævet som følge af lovforslaget. HKKF finder ikke, at
der i lovforslaget er anført hensyn, som bør tilsidesætte, at kvinder fort-
sat er ansatte, og hvor vilkårene for ansættelsesforholdet fastlægges på
grundlag af en overenskomstaftale. HKKF bemærker endvidere, at det
efter foreningens opfattelse er uacceptabelt at lovgive således, at For-
svaret ikke lever op til at respektere og opfylde de indgåede aftaler med
kvinderne, idet aftaler om møde til første samlede tjeneste den 1. januar
2026 eller senere med lovforslaget vil bortfalde.
Med lovforslaget lægges der op til, at kvinder bliver værnepligtige på lige
fod med mænd. Det vil bl.a. indebære, at vilkårene for kvinder, der gør
værnepligtstjeneste, fremover ikke vil være reguleret ved kollektive og
individuelle aftaler, men i stedet udelukkende vil være reguleret ved lov
og administrative forskrifter, som det er tilfældet i dag for mænd, der
gør værnepligtstjeneste.
Sagsnr.: 2025/003508
Dok.nr.: 1037120
Side 5 af 15
L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
Kvinder vil således med lovforslaget ikke længere være ansatte, men
derimod værnepligtige, for hvem vilkårene i sagens natur ikke er regu-
lerede ved kollektive og individuelle aftaler.
Det forhold, at aftaler om ansættelse på værnepligtslignende vilkår med
møde til første samlede tjeneste den 1. januar 2026 eller senere bortfal-
der, skal ses i lyset af behovet for at sikre en hurtig implementering af
ligestillingen mellem kvinder og mænd, der aftjener værnepligtstjeneste.
Men for at sikre en hensigtsmæssig overgang til den nye ordning vil
kvinder, der allerede har indgået aftale om tjeneste på værnepligtslig-
nende vilkår, og som er mødt eller skal møde til første samlede tjeneste
inden den 1. januar 2026, fortsat have mulighed for at aftjene værne-
pligtstjenesten på værnepligtslignende vilkår.
2.3. Sundhedsydelser til kvinder
FH
anfører, at lovforslaget vil medføre, at kvinders lægehjælp vil være
afgrænset til kasernen. FH bemærker desuden, at mænd og kvinders
behov for adgang til autoriseret sundhedspersoner kan være forskelligt
og i tilfælde, hvor en kvinde udsættes for seksuel chikane – i groveste
tilfælde voldtægt – vil det være tryghedsgivende, at kvinder har adgang
til autoriserede sundhedspersoner uden for kasernen, samt at det kan
være afgørende for, om en kvinde vælger at opsøge den nødvendige
hjælp. FH finder, at en måde at imødekomme den udfordring på og sam-
tidig sikre formel ligestilling vil være at indføre samme adgang for mænd,
og foreningen foreslår, at både mænd og kvinder får adgang til autori-
serede sundhedspersoner uden for kasernen under værnepligtstjene-
sten.
HKKF
bemærker, at lovforslaget vil indebære, at kvinder i fremtiden af-
skæres fra ydelser i det offentlige sundhedssystem og alene kan benytte
Forsvarets sundhedsbehandling. HKKF henviser til, at den nugældende
ordning for kvinder på værnepligtslignende vilkår ikke er etableret som
led i ansættelsesaftalen mellem HKKF og Personelkommandoen, men at
Forsvaret har indført den, fordi det har været hensigtsmæssigt, at kvin-
derne kan benytte begge muligheder for sundhedsydelser – typisk For-
svarets sundhedsbehandling i dagligdagen og egen læge i forbindelse
med friheder, og når de personlige forhold har talt for det. HKKF vurde-
rer, at denne ordning i praksis er ganske velfungerende, og efter for-
eningens opfattelse er det helt ubegrundet at afskære kvindernes ad-
gang til det offentlige sundhedssystem – ud over at tilvejebringe en for-
mel ligestilling med værnepligtige mænd.
KVINFO
bemærker, at det forhold, at kvinder skal anvende læger på
kasernen, efter videnscenterets opfattelse risikerer at føre til, at kvinder
får dårligere adgang til den hjælp, de har brug for, eftersom Forsvarets
Sagsnr.: 2025/003508
Dok.nr.: 1037120
Side 6 af 15
L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
læger ikke har erfaring med at foretage gynækologiske undersøgelser
eller andre procedurer i kvindespecifik sundhed. KVINFO anbefaler, at
der iværksættes en indsats, som sikrer, at Forsvarets læger bliver i stand
til at imødekomme de kvindelige værnepligtiges behov inden lovens
ikrafttrædelse, eller at den nuværende differentierede ordning vedrø-
rende læger fastholdes. KVINFO bemærker desuden, at der i lovforslaget
ikke fremgår noget om værnepligtige og graviditet, og videnscenteret
anfører, at det i forbindelse med bestemmelserne om sundhed bør skri-
ves, at gravide værnepligtige får adgang til den fornødne sundheds-
hjælp.
Som beskrevet under afsnit 2.1 ovenfor, er erfaringerne med kvinder,
der gør værnepligtstjeneste i bl.a. Forsvaret, ikke nye, idet kvinder i dag
udgør knap en fjerdedel af dem, der aftjener værnepligtstjeneste. Kvin-
derne har allerede i dag mulighed for bl.a. at anvende infirmerierne på
de tjenestesteder, hvor de aftjener værnepligtstjeneste, samtidig med,
at kvinderne dog beholder deres sundhedskort.
Lovforslaget vil imidlertid indebære, at kvinderne fremover – som mæn-
dene gør det i dag – skal aflevere deres sundhedskort under værnepligts-
tjenesten og dermed som udgangspunkt anvende de læger, der er til-
knyttet henholdsvis Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Kvinderne vil dog
– som tilfældet også er for mændene i dag – kunne få en henvisning til
eksempelvis en speciallæge, hvis det skønnes nødvendigt.
Det er vigtigt, at de nye behov, som en fuld ligestilling i værnepligten
medfører, imødekommes, herunder i forhold til sundhedsydelser til kvin-
der. Der er derfor bl.a. i Forsvarets Sanitetskommando nedsat en ar-
bejdsgruppe, der har til formål at opstille og udarbejde et program for
kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personale, således at viden
og materiel til undersøgelse og behandling af kvindespecifikke syg-
domme bliver tilgængelig på infirmerierne.
Der er desuden som led i gennemførelsen af anden delaftale under for-
svarsforliget 2024-2033 nedsat et advisory board, der bl.a. skal følge og
evaluere ligestillingen i værnepligten, herunder i forhold til sundheds-
ydelser. Arbejdsgruppen består bl.a. af repræsentanter fra Forsvarsmi-
nisteriets koncern og Beredskabsstyrelsen samt aktører fra forskellige
interesseorganisationer, herunder KVINFO, Kvindelige Veteraner, HKKF
og Værnepligtsrådet. Medlemmerne vil her løbende kunne bidrage med
deres forskellige perspektiver og ekspertise i forhold til bl.a. sundheds-
ydelser.
Sagsnr.: 2025/003508
Dok.nr.: 1037120
Side 7 af 15
L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
2.4. Trivsel og krænkende adfærd
FH
anfører, at seksuel chikane og krænkende adfærd stadig er et alvor-
ligt problem i Forsvaret og henviser til den seneste værnepligtsundersø-
gelse fra 2023.
HKKF
opfordrer Forsvarsministeriet til at undlade at gå videre med lov-
forslaget og i stedet undersøge årsagerne til frafald blandt kvinder på
værnepligtslignende vilkår grundigt og tage initiativer til at forbedre det
fysiske og psykiske arbejdsmiljø med henblik på bl.a. at øge kvindernes
gennemførelse af tjenesten. HKKF anfører desuden, at antallet af ulykker
og skader blandt værnepligtige er uacceptabelt højt, men at der er dob-
belt så mange kvinder, som kommer til skade i forbindelse med værne-
pligtstjenesten, og at det er en væsentlig årsag til det store frafald blandt
kvinder. HKKF bemærker, at problemerne med frafald og skader blandt
kvinder gennem mange år har haft et sådant omfang og en karakter, at
det efter foreningens opfattelse er uforståeligt, at Forsvaret ikke har
iværksat effektive initiativer til at nedbringe antallet af skader og for-
bedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. HKKF oplyser, at i forbindelse
med etableringen af ordningen med kvinder på værnepligtslignende vil-
kår stillede Forsvaret i udsigt, at Forsvaret ville gennemføre afgangsin-
terviews med kvinder, der forlod tjenesten før tid. HKKF er ikke bekendt
med, i hvilket omfang afgangsinterviews er blevet gennemført, og hvilke
konklusioner og initiativer, de giver anledning til.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker – under henvisning til
værnepligtsundersøgelsen fra 2023 – at det er veldokumenteret, at sek-
suel chikane og krænkende adfærd fortsat er et alvorligt problem i For-
svaret. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Forsvarsmi-
nisteriets styrelser og myndigheder sikrer, at alle værnepligtige oplyses
om deres rettigheder og klagemuligheder i tilfælde af krænkende hand-
linger. Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at Forsvars-
ministeriet i lovforslagets bemærkninger tydeliggør, at Forsvarsministe-
riets styrelser og myndigheder som arbejdsgiver er underlagt de forplig-
telser, der følger af ligebehandlingsloven og arbejdsmiljøloven, samt ty-
deliggør indholdet af disse forpligtelser i forhold til at forebygge og hånd-
tere krænkelser og chikane. Institut for Menneskerettigheder anbefaler
derudover, at Forsvarsministeriets styrelser og myndigheder gør træning
i forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd til en obligatorisk og
central del af alle leder- og rådgiveruddannelser i Forsvarsministeriets
regi, herunder i forhold til værnepligtige befalingsmænd. Institut for
Menneskerettigheder anbefaler endvidere, at Forsvarsministeriets sty-
relser og myndigheder løbende monitorerer de værnepligtiges oplevelser
med krænkende handlinger. Med fremrykningen af den fulde ligestilling
vurderer Institut for Menneskerettigheder, at instituttets anbefalinger
bør prioriteres i endnu højere grad.
Sagsnr.: 2025/003508
Dok.nr.: 1037120
Side 8 af 15
L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
KVINFO
anfører, at Forsvarets egne undersøgelser viser et foruroli-
gende højt niveau af oplevelser med seksuel chikane blandt kvindelige
værnepligtige. KVINFO anbefaler derfor, at arbejdsgivers ansvar og plig-
ter i forbindelse med seksuel chikane tydeliggøres i lovgivningen, at love
og vejledninger bør indeholde retningslinjer og krisehåndtering på de
enkelte kaserner, samt at det af retningslinjerne skal fremgå, hvem den
værnepligtige skal henvende sig til for at få den rette hjælp. KVINFO
anbefaler desuden, at Forsvarsministeriet søger inspiration fra ”Aftale
om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser” ved hånd-
teringen af seksuel chikane i Forsvaret, herunder bør Forsvarsministeriet
også undersøge muligheden for at indføre et eventuelt forhøjet godtgø-
relsesniveau i grove sager om seksuel chikane. KVINFO anbefaler der-
udover, at Forsvaret styrker deres arbejde med at forebygge og hånd-
tere krænkende handlinger i hele organisationen, herunder igangsætter
arbejde med at forstå kulturen i hele organisationen og få blik for bias
og blinde vinkler, bruge viden indsamlet i trivselsmålinger mv. til at iden-
tificere indsatsområder i arbejdet med at skabe en sund kultur samt
sørge for, at alle ledere har kompetencer til at håndtere krænkende ad-
færd korrekt. KVINFO anbefaler endvidere, at Forsvarsministeriet og
Personelkommandoen fortsat løbende undersøger forekomsten af sek-
suel chikane og anden diskriminerende adfærd, og at Forsvarsministeriet
gentager undersøgelsen af ”Kønskrænkende handlinger” 2023 med faste
intervaller for at følge udviklingen. KVINFO bemærker derudover, at triv-
selsmålingerne bør indgå i løbende evaluering af ligestillet værnepligt,
og at Forsvaret som arbejdsplads skal tage målingerne alvorligt. KVINFO
henviser til videnscenterets rapport, der kan bidrage til det videre ar-
bejde med arbejdsmiljø i Forsvaret. KVINFO oplyser herudover, at For-
svaret har en række konkrete forpligtelser efter arbejdsmiljølovgivnin-
gen, der træder i kraft, når en medarbejder bliver gravid, og der bør
efter videnscenteres opfattelse udføres målrettede APV’er til gravide
værnepligtige, således at arbejdet kan tilrettelægges på en hensigts-
mæssig måde for den gravide.
Forsvarsministeriets område skal være en arbejdsplads, hvor det er trygt
for alle at gå på arbejde, og hvor alle oplever at blive inkluderet og re-
spekteret. Forsvarsministeriets koncern ser derfor med stor alvor på
krænkende adfærd, herunder seksuel chikane. Krænkende adfærd er
fuldstændigt uacceptabelt, og der er nultolerance på hele Forsvarsmini-
steriets område – det gælder også i forbindelse med værnepligtstjene-
sten.
Med henblik på at forebygge krænkende adfærd og sikre korrekt hånd-
tering af sager, der måtte opstå, er der iværksat en række initiativer.
Initiativerne omfatter bl.a. undervisning af alle chefer, ledere og medar-
Sagsnr.: 2025/003508
Dok.nr.: 1037120
Side 9 af 15
L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
bejdere samt de værnepligtige, og skærpede ansættelsesretslige konse-
kvenser i sager om krænkende adfærd. Derudover bliver alt personel
med ledelsesansvar uddannet i forhold til styrkelsen af det psykiske ar-
bejdsmiljø på alle niveauer i organisationen.
På alle Forsvarets garnisoner er der desuden en fast organisation, som
alle medarbejdere kan gå til i fortrolighed ved hændelser som eksempel-
vis krænkelser og mobning. Alle værnepligtige bliver introduceret til
denne organisation i deres første tid i Forsvaret.
Undersøgelsen af værnepligtsuddannelsen, trivsel og krænkende adfærd
gennemføres hvert andet år, og fjerde undersøgelse i rækken forventes
gennemført i 2025. Forsvarsministeriet skal bemærke, at det samtidig
fremgår af undersøgelsen fra 2023, at knap 90 pct. af kvinderne i meget
høj grad eller høj grad vil anbefale at aftjene værnepligtstjeneste. Med
henblik på at skabe de bedst mulige rammer for værnepligtsuddannel-
serne gennemføres der desuden en afgangsundersøgelse, som er en
spørgeskemaundersøgelse af alle værnepligtige og kvinder på værne-
pligtslignende, der afgår før tid, om baggrunden herfor.
Derudover har Forsvaret generelt stor opmærksomhed på udvikling af
området, herunder hvordan Forsvaret skal arbejde med opfølgning på de
værnepligtiges trivsel i forbindelse med introduktion af 11 måneders
værnepligtstjeneste, og hvordan Forsvaret fortsat udvikler og tilpasser
såvel de grundlæggende befalingsmands- og ledelsesuddannelser som
efter- og videreuddannelser, så ledere og mellemledere er klædt bedst
muligt på til at arbejde med de unge mennesker, der kommer ind til og
bliver dannet gennem deres tjeneste i Forsvaret.
Som beskrevet i afsnit 2.3 ovenfor, er der desuden som led i gennemfø-
relsen af anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 nedsat et ad-
visory board, der skal følge og evaluere frivillighed og ligestillingen i vær-
nepligten samt i Forsvaret generelt, herunder i forhold til kønskræn-
kende adfærd, kultur og kommunikation. Endvidere vil der i efteråret
2025 for første gang være en redegørelsesdebat i Folketinget om lige-
stilling og krænkende adfærd i Forsvaret, der skal bidrage til den løbende
opfølgning på og understøttelse af ligestilling i Forsvaret.
2.5. Muligheder for at afbryde værnepligtstjenesten
FH
bemærker, at der bør tages højde for, at kvinder er særlig udsatte i
forhold til oplevelser med seksuel chikane. FH foreslår derfor, at der sik-
res en mulighed for at afbryde værnepligtstjenesten, hvis den værne-
pligtige bliver udsat for seksuel chikane, idet kvinderne ikke længere vil
kunne opsige en aftale om værnepligtstjeneste. Dette gælder særligt,
hvis der er tale om grove krænkelser, eksempelvis voldtægt.
Sagsnr.: 2025/003508
Dok.nr.: 1037120
Side 10 af 15
L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
HKKF
anfører, at det vil medføre en uacceptabel og klar forringelse af
kvindernes retstilling og vilkår, at de efter lovforslaget ikke vil kunne
frigøre sig fra værnepligtstjenesten for eksempel på grund af svigtede
forventninger, mistrivsel eller personlige forhold. HKKF bemærker, at
foreningen er stærkt bekymret for, at lovændringen stik imod hensigten
vil skade ligestillingen i Forsvaret, og HKKF giver udtryk for, at det er
dokumenteret, at muligheden for at sige op giver mange kvinder modet
til at melde sig frivilligt til at aftjene værnepligtstjeneste. HKKF anfører
endvidere, at uopsigeligheden er ensidig, idet Forsvaret kan skille sig af
med værnepligtige efter bl.a. reglerne om ”efterkassation”.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Forsvarsministeriet
forholder sig til, hvilke muligheder værnepligtige, der bliver udsat for
seksuel chikane, har for at afbryde værnepligten.
KVINFO
anbefaler, at det af lovforslaget skal fremgå, hvilke muligheder,
der er for at forlade Forsvaret, hvis en værnepligtig udsættes for seksuel
chikane, når kvinderne ikke længere kan opsige en aftale om værne-
pligtstjeneste.
I overensstemmelse med anden delaftale under forsvarsforliget 2024-
2033 og aftale om fuld ligestilling i værnepligten under forsvarsforliget
2024-2033 vil kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, skulle aftjene
tjenesten på samme vilkår som mænd.
Det vil indebære, at kvinder, som skal aftjene værnepligtstjeneste, ikke
fremover vil kunne opsige en indgået aftale, og såfremt kvinder indgår
en aftale om værnepligtstjeneste, vil de på linje med mænd have en
fortrydelsesret, der for tiden er på fire uger. Kvinderne vil dog have mu-
lighed for at søge udsættelse eller fritagelse efter værnepligtslovens ka-
pitel VI eller til at søge overførsel til civilt arbejde efter lov om værne-
pligtens opfyldelse ved civilt arbejde eller søge om tilladelse til at opfylde
værnepligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande efter lov
om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande. Der-
udover vil kvinderne efter lovforslaget på samme måde som mændene
kunne hjemsendes eksempelvis af helbredsmæssige årsager.
Som beskrevet i afsnit 2.4 ovenfor, ser Forsvarsministeriets koncern
med stor alvor på krænkende adfærd, herunder seksuel chikane. Kræn-
kende adfærd er fuldstændigt uacceptabelt, og der er nultolerance på
hele Forsvarsministeriets område – det gælder også i forbindelse med
værnepligtstjenesten.
Sagsnr.: 2025/003508
Dok.nr.: 1037120
Side 11 af 15
L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
Der henvises til afsnit 2.4 om iværksatte initiativer, der skal forebygge
krænkende adfærd, herunder seksuel chikane, og sikre korrekt håndte-
ring af de sager, der måtte opstå.
2.6. Frivillighed i værnepligtstjenesten
HKKF
bemærker, at selvom der i anden delaftale under forsvarsforliget
er enighed om, at frivillighed fremadrettet skal være et bærende princip
i værnepligtstjenesten i videst muligt omfang, så er der efter foreningens
opfattelse absolut intet incitament til at fremme frivillighed eller stop-
klods til at modvirke tvangsindkaldelse i den foreslåede lovgivning, men
at der tværtimod med lovforslaget skabes hjemmel til at kunne fastholde
værnepligtige i påtvunget værnepligtstjeneste i op til 36 måneder, hvil-
ket efter foreningens opfattelse er overordentligt vidtgående. HKKF giver
desuden udtryk for, at Forsvaret i stedet bør fokusere på at tilbyde ud-
dannelser under attraktive forhold, som kan få de unge til at søge og
opbygge et karrieforløb i Forsvaret. Ud fra et hensyn til frivillighed og
lighed ville det efter HKKF’s opfattelse være mere relevant at tilbyde
mænd samme ret som kvinder til at gøre frivillig tjeneste på værnepligts-
lignende vilkår.
I overensstemmelse med anden delaftale under forsvarsforliget 2024-
2033 indebærer lovforslaget, at frivillighed også fremadrettet skal være
et bærende princip for værnepligten i videst muligt omfang, og at
tvangsindkaldelse udgør en sidste løsning.
Det følger således af lovforslaget, at det kun vil være i tilfælde, hvor der
ikke er tilstrækkeligt mange, der indgår aftale om værnepligtstjeneste,
at kvinder – ligesom tilfældet i dag er for mænd – vil kunne pålægges at
aftjene værnepligtstjeneste. Desuden følger det af lovforslaget, at vær-
nepligtstjeneste som løjtnant udelukkende vil basere sig på frivillighed,
ligesom det følger af lovforslaget, at værnepligtige sergenter i videst
muligt omfang vil skulle rekrutteres ad frivillighedens vej, og at der så-
ledes alene vil blive gjort brug af muligheden for at pålægge værneplig-
tige menige at aftjene værnepligtstjeneste som sergent, såfremt der ikke
er tilstrækkeligt med kvalificerede frivillige.
Som beskrevet i afsnit 2.3 ovenfor, er der som led i gennemførelsen af
anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 nedsat et advisory
board, der bl.a. skal følge og evaluere frivillighed i værnepligten med
henblik på at sikre en fortsat høj frivillighedsgrad.
Sagsnr.: 2025/003508
Dok.nr.: 1037120
Side 12 af 15
L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
2.7. Afskæring af administrativ rekurs
HKKF
bemærker, at den foreslåede § 4, stk. 4, i lov om forsvarets per-
sonel medfører, at Personelkommandoens afgørelse om, at en værne-
pligtig menig skal aftjene værnepligtstjeneste som sergent, ikke kan på-
klages til anden administrativ myndighed. HKKF anfører, at det efter for-
eningens opfattelse forekommer principielt betænkeligt, at Personel-
kommandoen som en del af Forsvarskommandoen skal behandle klager
over Forsvarskommandoens afgørelser, og at muligheden for at klage
over Personelkommandoens afgørelser afskæres. HKKF opfordrer til, at
Forsvarsministeriet revurderer begrænsningen af klageadgangen, så der
kan klages til anden administrativ myndighed, for eksempel Forsvarsmi-
nisteriet.
Lovforslaget vil indebære, at det er Forsvarskommandoens underlig-
gende myndigheder, der kan træffe afgørelse om, at en værnepligtig
menig skal aftjene værnepligtstjeneste som sergent, og at afgørelsen
efterfølgende vil kunne påklages til Personelkommandoen som sidste in-
stans. Med lovforslaget vil den værnepligtige således have mulighed for
at få prøvet afgørelsen ved to forskellige instanser.
Forsvarsministeriet har i lovforslaget præciseret, at afskæringen af re-
kursadgangen for Personelkommandoens afgørelser er en afvejning mel-
lem på den ene side hensynet til, at den værnepligtige bør have mulighed
for at få prøvet afgørelsen om beordring af aftjening af værnepligtstje-
neste som sergent ved to forskellige instanser, mens Forsvaret på den
anden side bør kunne sikre en rettidig opstart af sergentuddannelsen.
2.8. Hjemsendte værnepligtiges efterfølgende tjeneste
HPRD
bemærker, at foreningen anser det for uhensigtsmæssigt, at
hjemsendte værnepligtige menige og befalingsmænd kun kan indkaldes
til efterfølgende tjeneste ved totalforsvaret efter § 7 i lov om forsvarets
personel i op til seks måneder. HPRD konstaterer, at disse værnepligtige
efter foreningens opfattelse i lighed med værnepligtige udpeget til mo-
biliseringskompagnierne bør kunne indkaldes i op til 12 måneder. HPRD
finder det desuden uhensigtsmæssigt, at værnepligtige, der indgår i så-
vel totalforsvaret som mobiliseringskompagnierne, alene står til rådig-
hed i indtil fem år efter deres første samlede tjeneste, ligesom forenin-
gen anser det for uhensigtsmæssigt, at det er forskelligt, hvad der gæl-
der af efterfølgende forpligtelser for hjemsendte værnepligtige af-
hængigt af, om de har gjort tjeneste i Beredskabsstyrelsen eller Forsva-
ret. HPRD anbefaler, at hjemsendte værnepligtige uanset tjenestested
skal forpligtes, indtil de når folkepensionsalderen.
Sagsnr.: 2025/003508
Dok.nr.: 1037120
Side 13 af 15
L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
Det følger af anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033, at parti-
erne bag aftalen er enige om, at genindkaldelse af værnepligtige inden
for fem år er et afgørende værktøj, som vil skulle besluttes på baggrund
af analysen ”Reservestyrken”, som blev igangsat i forbindelse med første
delaftale under forsvarsforliget.
Der pågår således en analyse om reservestyrken, som bl.a. indeholder
spørgsmålet om genindkaldelse og mobilisering af totalforsvarsstyrken.
Eventuelle ændringer i hjemsendte værnepligtiges efterfølgende tjene-
ste i Forsvaret indgår dermed ikke i den ramme, som dette lovforslag
har til formål at skabe de lovgivningsmæssige rammer for.
2.9. Rettigheder og pligter for reservister
HPRD
bemærker, at der i § 6 i lov om retsforholdet mellem arbejdsgi-
vere og funktionærer fremgår særlige regler i forbindelse med indkal-
delse til værnepligtstjeneste. HPRD ønsker i den forbindelse at henlede
opmærksomheden på, at reservister, der løbende tegner 4-årige rådig-
hedskontrakter med Forsvaret, fortsat ikke sikres lignende grundvilkår.
HPRD anfører desuden, at det efter organisationens opfattelse vil være
hensigtsmæssigt at have rådighedskontrakter til reservister, der forplig-
ter i højere grad end i dag, men at det vil fordre, at de sikres ret til orlov
fra deres primære civile arbejdsplads.
Det følger af forsvarsforliget 2024-2033, at partierne bag aftalen er
enige om, at den historiske styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed skal
ske med udgangspunkt i tre overordnede pejlemærker, der sætter den
strategiske retning i de næste ti år, herunder pejlemærke nr. 2 om til
gavn for samfundet, hvor reservestyrken indgår som et delelement.
Der pågår således en analyse om reservestyrken, som bl.a. indeholder
personel af reserven.
Eventuelle ændringer af de rettigheder og pligter, der gælder for reser-
vister, indgår dermed ikke i den ramme, som dette lovforslag har til for-
mål at skabe de lovgivningsmæssige rammer for.
2.10. Øvrige bemærkninger
FH
bemærker, at det er centralt at være opmærksom på, at kvinder og
mænd ikke er biologisk og fysiologisk ens, samt at der derfor vil være
behov for forskelle for at sikre lige og ordentlig behandling.
Sagsnr.: 2025/003508
Dok.nr.: 1037120
Side 14 af 15
L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren
KVINFO
bemærker, at der skal sikres faciliteter og udstyr, der er tilpas-
set feminine kroppe, således at kvinder i Forsvaret kan udføre arbejdet
under samme vilkår som mænd.
Erfaringerne med kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, er – som
beskrevet i afsnit 2.1 ovenfor – ikke nye, idet kvinder i dag udgør knap
en fjerdedel af dem, der aftjener værnepligtstjeneste i bl.a. Forsvaret.
Det er vigtigt, at Forsvaret er en moderne arbejdsplads, hvor der er
plads til alle, og Forsvaret har derfor bl.a. et generelt stort fokus på
at anskaffe mundering og enkeltmandsudrustning, der kan passe til
og benyttes af såvel mænd som kvinder. I dag anskaffes der allerede
en række kønsspecifikke mundering og enkeltmandsudrustning, lige-
som der til alle genstande inden for udrustning og beklædning er
mange størrelses- og justeringsmuligheder, der tilgodeser diversite-
ten blandt Forsvarets uniformerede personel. Derudover begynder
Forsvaret senere i år at udlevere et nyt uniformsystem, hvor der i
anskaffelsesprocessen har været et stort fokus på at tilgodese både
mænds og kvinders behov.
I forbindelse med indgåelse af nye rammeaftaler og anskaffelser in-
den for mundering og enkeltmandsudrustning tages der aktivt stilling
til, hvorvidt der skal være kønsspecifikke modeller, eller om én variant
kan dække det samlede behov. Forsvarsministeriets Materiel- og Ind-
købsstyrelse anvender i den forbindelse en lang række data, herunder
historiske forbrugsdata, data om kønssammensætning, viden om be-
slutninger, der påvirker personalesammensætningen og andre fakto-
rer, der har indflydelse på behov, mængde og størrelsesfordeling,
som grundlag for anskaffelserne. De data, der ligger til grund for ana-
lyserne, justeres og opdateres løbende. Forsvarsministeriets Materiel
og Indkøbsstyrelse orienterer sig derudover løbende, om der er nye
muligheder for at tilgodese diversiteten, herunder om eksisterende
mundering og udrustning eventuelt kan tilpasses og justeres.
Som beskrevet i afsnit 2.3 ovenfor, er der desuden som led i gennemfø-
relsen af anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 nedsat et ad-
visory board, der bl.a. skal følge og evaluere ligestillingen i værnepligten
samt i Forsvaret generelt, herunder i forhold til mundering og udrust-
ning.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til det udkast
til lovforslag, der har været i offentlig høring. Der er alene foretaget æn-
dringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.
Sagsnr.: 2025/003508
Dok.nr.: 1037120
Side 15 af 15