Til Retsudvalget,
København d. 25. maj 2025
Begrundelser for Manderådet v. formand Torben Haugaard og Foreningen Ord mod Ord v.
formand Marianne Stidsens foretræde for Retsudvalget tirsdag d. 27/5 kl. 14:00.
Indledning:
Vi finder det både bemærkelsesværdigt og problematisk, at regeringen fremlægger et
lovforslagskompleks, L220, hvor en selvstændig ny lov med potentielt yderst farlige konsekvenser
for drenge og mænds retssikkerhed listes ind ad bagdøren, uden en specifik offentlig høring har
fundet sted. Medmindre regeringen opfatter Lov om Stealthing som en naturlig stramning af
Samtykkeloven, er der tale om en udemokratisk og uacceptabel stramning af flere love (Lov om
psykisk vold og Samtykkeloven), der siden vedtagelsen berettiget har været udsat for kritik, idet
der de facto er flere sager, hvor bevisbyrden skubbes over mod den anklagede i kraft af den
såkaldte ”afklaringspligt”. Hvormed der rokkes ved et fundamentalt princip i dansk retspraksis,
nemlig at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist hinsides enhver rimelig tvivl. Det, der også
kaldes for ”uskyldsformodningen”.
Træk loven ud af lovkomplekset
Vi opfordrer derfor på det kraftigste til, at denne nye lov tages ud af lovkomplekset og udsættes for
en grundig høring og en separat politisk behandling inden en endelig behandling i Folketinget.
Eftersom det i lighed med Samtykkeloven – en slags model for, hvordan også Stealthing-loven
tænkes at skulle fungere – er særdeles svært at løfte bevisbyrden for, at stealthing er foregået, og
eftersom det reelt ikke har nogen form for mærkbar konsekvens at fremsætte en falsk beskyldning,
mener vi ikke, at der er et validt retsligt grundlag for at vedtage loven.
Det juridiske perspektiv
Det, Manderådet og Foreningen Ord Mod Ord ser med stor alvor på, er altså for det første det
faktum, at Regeringen forsøger at ”snige” en så samfunds- og mandefjendtlig lov som Lov om
Stealthing ind i lovkomplekset L220. Igen, fornemmer man, med det i sig selv illegitime formål at få
flere drenge og mænd fængselsdømt for sædelighedsforbrydelser. Dernæst bekymrer det os, at
man vil basere en sådan ny sædelighedslov, med en straframme på mellem to og fire års fængsel,
efter en lov, der har været så intenst kritiseret, som tilfældet er med Samtykkeloven. Og som stadig
mangler at blive underkastet en uvildig, gennemgribende undersøgelse.
1