Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt
3010721_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. april 2025
Politikontoret
Cathrine Hjortdam
2025-03298
3659707
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om politiets
virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet og forskellige andre love
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af
stealthing)
Indhold
1.
Høringen ..............................................................................................3
1.1.
1.2.
2.
Høringsperiode ..............................................................................3
Hørte myndigheder og organisationer mv. ....................................3
Høringssvarene....................................................................................6
2.1.
2.2.
2.2.1.
2.2.1.1.
2.2.1.2.
2.2.1.3.
Generelle bemærkninger til lovforslaget .......................................6
Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ......................7
Tryghedsskabende opholdsforbud .............................................7
Generelle bemærkninger ........................................................7
Betingelser for meddelelse om opholdsforbud ......................8
Geografisk afgrænsning .......................................................10
2.2.1.4.
Klagemulighed og straf for overtrædelse af et
tryghedsskabende opholdsforbud ...........................................................11
2.2.1.5.
Forholdet til grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser ............................................................................................13
2.2.2.
Udvidelse og forlængelse af nattelivsforbuddet ......................14
Side 1/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2.2.3. Kriminalisering af stealthing samt beskikkelse af
bistandsadvokat og vederlagsfri samtale m.v. til ofre for stealthing......15
2.2.4.
2.2.5.
2.2.5.1.
Målrettede pålæg til børn og unge ...........................................19
Ændringer af tv-overvågningsloven ........................................22
Generelle bemærkninger ......................................................22
2.2.5.2. Boligorganisationer, foreninger m.v. og ejere af idrætsanlæg ..23
2.2.5.3. Kommuner.................................................................................26
2.2.6.
2.2.7.
3.
Øget brug af tilhold ..................................................................27
Økonomi ..................................................................................28
Lovforslaget i forhold til lovudkastet ..............................................29
Side 2/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010721_0003.png
1. Høringen
1.1.Høringsperiode
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. marts 2025 til og med den
9. april 2025 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder og
organisationer m.v.
Herudover blev udkast til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen og
sendt til Folketingets Retsudvalg den 12. marts 2025.
1.2.Hørte myndigheder og organisationer mv.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer mv., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Høringspart
Østre Landsret
Vestre Landsret
Sø- og Handelsretten
Samtlige byretter
Advokatrådet
Advokatsamfundet
AIDS-Fondet
Akademikerne
AmiAmi
Amnesty International Danmark
BUPL
Børne- og Kulturchefforeningen
Høringssvar Bemærkninger Ingen
modtaget
bemærkninger
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 3/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010721_0004.png
Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Selskab
Børnerådet
Børnesagens Fællesråd
Børns Vilkår
Center for Seksuelle Overgreb*
Center for Voldtægtsofre i
Herning
Center for Voldtægtsofre i
Aarhus, Herning
Center for Voldtægtsofre i
København, Odense, Aalborg
Center mod Menneskehandel
Copenhagen Business School –
CBS LAW
Danmarks
Jurist-
og
Økonomforbund
Danner
Dansk Erhverv
Dansk Kvindesamfund
Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Psykolog Forening
Dansk Røde Kors
Dansk Selskab for Retsmedicin
Dansk Socialrådgiverforening
Danske Advokater
Danske Regioner
Datatilsynet
Den Danske Dommerforening
Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder
Den
Uafhængige
Politiklagemyndighed
Det Kriminalpræventive Råd
DI
Dialog mod vold
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolenes
Tjenestemandsforening
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 4/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010721_0005.png
Domstolsstyrelsen
Everyday Sexism Project
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Foreningen
af
Offentlige
Anklagere
Fængselsforbundet
Gadejuristen
Hjælp Voldsofre
HK Landsklubben Danmarks
Domstole
HK Landsklubben Politiet og
Anklagemyndigheden
Institut for Menneskerettigheder
Joan-Søstrene
Justitia
Kommunernes Landsforening
(KL)
Kraka
Kriminalforsorgsforeningen
Kvinderådet
Kvinfo
Københavns Retshjælp
Københavns Universitet – Det
Juridiske Fakultet
Landsforeningen
af
Forsvarsadvokater
Landsforeningen for Voldsramte
Kvinder
Landsforeningen KRIM
Landsorganisationen
af
Kvindekrisecentre (LOKK)
Landsorganisationen
mod
seksuelle overgreb
Lev Uden Vold
LGBT+ Danmark
Offerrådgivningen i Danmark
Politidirektørforeningen
Politiforbundet
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 5/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010721_0006.png
Red Barnet
Reden i København, Aarhus,
Odense og Aalborg
Reden International
Retspolitisk Forening
Rigsombudsmanden i Grønland
Rigsombudsmanden
på
Færøerne
Seksualpolitisk Forum
Sex & Samfund
Sexarbejdernes
Interesseorganisation
Sikkerhedsbranchen*
Syddansk Universitet – Juridisk
Institut
Ungdommens Røde Kors
Aalborg Universitet – Juridisk
Institut
Aarhus Universitet – Juridisk
Institut
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
2. Høringssvarene
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring.
Samtlige høringssvar er vedlagt særskilt.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Hjælp Voldsofre
og
Danner
bakker overordnet op om lovforslaget og
formålet bag om at øge trygheden i offentlige rum som boligområder,
stationer og parkeringspladser og retten til frit og trygt liv i Danmark.
Joan-Søstrene
peger på, at man med lovforslaget formentlig kan bidrage til
tryghed i nattelivet – herunder ved opsætning af tv-overvågning på særlige
steder – og samtidigt kan forebygge de overgreb, som finder sted i nattelivet.
Side 6/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Danske Advokater
støtter formålet bag lovforslaget om et trygt og sikkert
Danmark og bemærker, at det også er vigtigt at værne om retssikkerheden
og sikre vores grundrettigheder og basale principper.
Justitsministeriet har noteret sig de ovenfor anførte betragtninger og kan
tilslutte sig det ovenfor anførte om vigtigheden af at sætte ind over
utryghedsskabende adfærd. Justitsministeriet kan samtidig tilslutte sig det
af høringsparterne anførte om, at det er vigtigt at værne om retssikkerheden
og sikre grundlæggende rettigheder.
2.2.Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Tryghedsskabende opholdsforbud
2.2.1.1.
Generelle bemærkninger
Hjælp Voldsofre
støtter indførelsen af et tryghedsskabende opholdsforbud
og bemærker, at det vil styrke borgernes retsfølelse.
Det Kriminalpræventive Råd
anerkender, at der kan være et behov for at
meddele opholdsforbud i nærmere afgrænsede områder til personer, som
udviser intimiderende, dominerende eller chikanerende adfærd i et område,
for, at borgere kan færdes trygt.
Advokatrådet
udtrykker bekymring over, at der ikke er tilstrækkelig
dokumentation for, at et sådant opholdsforbud vil øge trygheden. Rådet
mener, at politiets eksisterende muligheder i ordensbekendtgørelsen er
tilstrækkelige og advarer mod at udvide disse uden mere konkret grundlag.
Justitsministeriet har noteret sig de anførte synspunkter og bemærker, som
det også fremgår af pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
politiet efter de gældende regler ikke har mulighed for at meddele påbud
eller forbud til bestemte personer, der udviser en utryghedsskabende
adfærd. De gældende regler om opholdsforbud kan således efter
Justitsministeriets vurdering ikke bruges til at sætte ind over for
utryghedsskabende adfærd, når f.eks. grupper af ofte unge mænd samles på
bestemte steder i det offentlige rum og med deres adfærd skaber utryghed
blandt beboere og forbipasserende i området. For at sikre, at politiet har de
nødvendige redskaber til at gribe ind over for utryghedsskabende adfærd,
vurderer Justitsministeriet, at der er behov for at give politiet et bredere
værktøj til at sætte ind over for den type adfærd.
Side 7/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Institut for Menneskerettigheder
udtrykker bekymring for, at den
formodede etniske baggrund for de personer, der antages at udvise en
utryghedsskabende adfærd, er unge ”ikke-vestlige mænd” ofte bosat i
udsatte boligområder. Instituttet anbefaler, at politiet sikrer, at
håndhævelsen af den med udkastet foreslåede ændring af politiloven – hvis
den vedtages – ikke diskriminerer enkelte befolkningsgrupper på grund af
for eksempel køn, nationalitet eller etnicitet.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i politilovens §
6 g (lovforslagets § 1, nr. 1) er formuleret generelt, ligesom politiet som
offentlig myndighed er underlagt en række forvaltningsretlige
grundprincipper, herunder den uskrevne lighedsgrundsætning, der bl.a.
indebærer, at myndigheder ikke må udøve usaglig forskelsbehandling, og
som bl.a. finder anvendelse, når politiet udøver forvaltningsvirksomhed,
herunder når politiet foretager indgreb over for borgeren. Betingelserne for
at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud er nærmere beskrevet under
pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det er endvidere
Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget, herunder forslaget om det
tryghedsskabende opholdsforbud, kan gennemføres inden for rammerne af
grundloven og Danmarks internationale forpligtelser. Ministeriets
overvejelser herom fremgår af pkt. 3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
2.2.1.2.
Betingelser for meddelelse om opholdsforbud
Det Kriminalpræventive Råd
bemærker, at beskrivelsen af betingelserne
for at meddele tryghedsskabende opholdsforbud bør være så konkret og
afgrænset som muligt for at skabe klarhed over, hvad der efter
bestemmelsen udgør utryghedsskabende adfærd.
Institut for Menneskerettigheder
mener, at der efter forslaget kan lægges
vægt på så mange forskelligartede og uafgrænsede forhold, at det er
vanskeligt for et individ med rimelig sikkerhed at forudsige, hvornår dennes
adfærd kan give anledning til et tryghedsskabende opholdsforbud. Samtidig
overlader lovudkastet også efter instituttets opfattelse et så vidt skøn til
politiet, at der er risiko for en vilkårlig anvendelse af bestemmelsen i
praksis. Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet i lovudkastet tydeliggør,
hvornår et område generelt er plaget af utryghed, og hvornår en person
udviser en utryghedsskabende adfærd.
Side 8/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Danske Advokater
mener, at forslaget er problematisk og strider mod
grundlæggende retsprincipper, da det efter Danske Advokaters opfattelse
bl.a. ikke er tydeliggjort, hvornår et område er et utrygt område, samt
hvornår en adfærd kan karakteriseres som utryg.
Advokatrådet
mener, at opholdsforbuddet alene baseres på en subjektiv
vurdering fra politiet, hvilket efter rådets opfattelse er problematisk.
Som nærmere beskrevet under pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, skal to kriterier være opfyldt for, at et tryghedsskabende
opholdsforbud kan meddeles.
For det første skal politiet kunne godtgøre, at det pågældende område
generelt er plaget af utryghed. Det vil bero på en samlet politifaglig
vurdering, om et område kan anses for at være plaget af utryghed. Det
afgørende for politiets vurdering er, om aktiviteterne har en sådan karakter,
at de bliver egentligt utryghedsskabende.
For det andet vil det være et krav, at den pågældende person, der meddeles
et tryghedsskabende opholdsforbud i et nærmere bestemt område, har udvist
utryghedsskabende adfærd i det pågældende område.
Det fremgår herudover af bemærkningerne, at der til brug for vurderingen
af, om kriterierne er opfyldt, kan lægges vægt på en lang række ting,
herunder oplysninger om, at en eller flere grupper af personer i et nærmere
geografisk afgrænset område – f.eks. i et udsat boligområde – skaber
utryghed for beboere eller forbipasserende i området, og f.eks. at den
pågældende person har udvist en intimiderende, dominerende eller
chikanerende adfærd i området.
Det vil – på samme måde som f.eks. et zoneforbud efter
ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, – bero på en samlet politimæssig
vurdering, om et tryghedsskabende opholdsforbud vil være et egnet redskab
i den konkrete situation.
Justitsministeriet har dog i forhold til det udkast til lovforslag, der har været
udsendt i høring, foretaget enkelte tilpasninger i lovforslagets
bemærkninger om betingelserne for at meddele et tryghedsskabende
opholdsforbud med henblik på endnu tydeligere at fastlægge rammerne for
politiets meddelelse af tryghedsskabende opholdsforbud. Det er bl.a.
Side 9/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
tilføjet, at det afgørende for politiets vurdering er, om aktiviteterne har en
sådan karakter, at de bliver egentligt utryghedsskabende. Det er endvidere
tilføjet, at der vil kunne lægges vægt på at personen medfører støjgener
og/eller trafikale gener f.eks. ved at køre uforsvarligt på knallert,
medbringer aggressive eller utryghedsskabende hunde.
Der kan desuden henvises til, at et tryghedsskabende opholdsforbud vil være
en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og at politiets behandling af
sager herom således vil være omfattet af forvaltningslovens regler om
partshøring, begrundelse, klagevejledning m.v. En afgørelse om meddelelse
af et tryghedsskabende opholdsforbud vil kunne påklages til Rigspolitiet, jf.
retsplejelovens § 109, stk. 1. Det bemærkes desuden, at der i forbindelse
med domstolenes eventuelle behandling af en straffesag for overtrædelse af
det tryghedsskabende opholdsforbud kan ske en prøvelse af afgørelsens
lovlighed.
Danske Advokater
peger på, at det i bemærkninger til lovforslaget fremgår,
at social udsathed ikke må indgå i vurderingen ved meddelelse af
tryghedsskabende opholdsforbud. Det betyder ifølge Danske Advokater, at
eksempelvis en narkoman med alvorligt stofmisbrug ikke kan pålægges
forbud, mens en alkoholiker i samme situation godt kan.
Som det også fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, har lovforslaget bl.a. til formål at sætte ind over for, at
grupper af ofte unge mænd samles på bestemte steder i det offentlige rum
og med deres adfærd skaber utryghed blandt beboere og forbipasserende i
området. Lovforslaget har således ikke til formål at sætte ind over for socialt
udsatte. På den baggrund fremgår det af pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at der ved vurderingen af, om der skal meddeles
et tryghedsskabende opholdsforbud, ikke vil kunne lægges vægt på, om den
pågældende person er socialt udsat. Der vil således ikke skulle meddeles
opholdsforbud til f.eks. en person med stærk afhængighed af hårde
euforiserende stoffer som følge af et længere og vedvarende misbrug heraf,
jf. § 3, stk. 4, i lov om euforiserende stoffer. Det er i øvrigt op til politiet at
foretage en samlet politifaglig vurdering af, om betingelserne for at meddele
et tryghedsskabende opholdsforbud er opfyldt. Justitsministeriet har fundet
anledning til i pkt. 2.1.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget at
præcisere, at der ikke vil skulle meddeles opholdsforbud til f.eks. en person
med stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer som følge af et
Side 10/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
længere og vedvarende misbrug heraf, hvis den utryghedsskabende adfærd
afspejler dette forhold.
2.2.1.3.
Geografisk afgrænsning
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at opholdsforbuddets
udstrækning indskrænkes, eksempelvis således, at forbuddet i udgangspunkt
meddeles for et bestemt sted såsom en park, et bytorv, en tog- eller
rutebilsstation eller på kortere strækninger. Instituttet anbefaler endvidere,
at det tydeliggøres i lovudkastet, hvornår en person med et opholdsforbud
opholder sig i området på en strafbar måde, og hvordan områdets
udstrækning meddeles pågældende.
Danske Advokater
opfordrer til, at det præciseres, hvad der menes med
”frem og tilbage eller ophold”, så der ikke kan være tvivl om, hvad man må
og ikke må, når man har fået et tryghedsskabende opholdsforbud.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3 i lovforslaget, vil et tryghedsskabende
opholdsforbud kunne meddeles inden for en radius af 500 meter fra det sted,
hvor adfærden har fundet sted. Hvis geografiske eller andre hensyn tilsiger
det, kan der fastsættes en radius af indtil 1.000 meter. Det bemærkes i den
forbindelse, at de forvaltningsretlige grundprincipper om bl.a.
proportionalitet og saglighed vil finde anvendelse i forhold til en beslutning
om at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud, herunder den
geografiske afgræsning heraf. Justitsministeriet finder på denne baggrund
ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
Justitsministeriet har imidlertid fundet anledning til i pkt. 2.1.3.3. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget at præcisere, at politiet i
afgørelsen skal angive den geografiske afgrænsning af opholdsforbuddet.
Justitsministeriet har endvidere fundet anledning til at præcisere, at et
tryghedsskabende opholdsforbud omfatter den pågældendes færden eller
ophold i det omfattede område, og at opholdsforbuddet ikke omfatter
almindelig færden i området.
2.2.1.4.
Klagemulighed og straf for overtrædelse af et
tryghedsskabende opholdsforbud
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Justitsministeriet indfører
et krav om, at politiet skal meddele personen en advarsel eller på anden
Side 11/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
måde forsøge at dæmpe adfærden hos den pågældende person, før politiet
kan meddele et tryghedsskabende opholdsforbud.
Danske Advokater
finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der
ikke er mulighed for en effektiv klageadgang. Organisationen mener
desuden, at der som minimum skal gives en advarsel, så personen har
mulighed for at justere sin opførsel og eventuelt forlade området inden, der
gives et tryghedsskabende opholdsforbud.
Justitsministeriet bemærker, som det også fremgår af pkt. 2.1.3.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det ikke er et krav, at politiet
forinden beslutningen om at meddele et tryghedsskabende ophold skal give
forudgående advarsel eller på lignende måde have forsøgt at dæmpe
adfærden hos den pågældende person. Det fremgår endvidere, at
beslutningen om at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud vil skulle
træffes i tidsmæssig sammenhæng med den adfærd, der danner grundlag for
beslutningen. Der skal således være en tidsmæssig sammenhæng mellem
den adfærd, der danner grundlag for en beslutning om at meddele et
tryghedsskabende opholdsforbud, og det tidspunkt, hvor politiet træffer
beslutning herom. Det vil således ikke være muligt at meddele en person et
tryghedsskabende opholdsforbud alene på baggrund af en forventning om
fremtidig utryghedsskabende adfærd eller som konsekvens af tidligere
utryghedsskabende adfærd.
Justitsministeriet bemærker, at det herefter vil være strafbart for den
person, som opholdsforbuddet retter sig imod, at opholde sig i det område,
der er omfattet af opholdsforbuddet, medmindre der er tale om almindelig
færden i området. Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget.
Justitsministeriet har imidlertid fundet anledning til i pkt. 2.1.3.3. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget at præcisere, at en afgørelse om
meddelelse af et tryghedsskabende opholdsforbud kan påklages til
Rigspolitiet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 1. Det bemærkes desuden, at der
i forbindelse med domstolenes eventuelle behandling af en straffesag for
overtrædelse af det tryghedsskabende opholdsforbud kan ske en prøvelse af
afgørelsens lovlighed.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Justitsministeriet
tydeliggør i lovudkastet, hvornår en person med et opholdsforbud opholder
sig i området på en strafbar måde.
Side 12/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det fremgår af pkt. 2.1.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det
er strafbart for den person, som opholdsforbuddet retter sig imod, at
opholde sig i det område, der er omfattet af opholdsforbuddet, medmindre
der er tale om almindelig færden i området. Det fremgår endvidere, at den
pågældende persons blotte passage af området således ikke er omfattet af
opholdsforbuddet. Det vil sige, at en person, der er blevet meddelt et
tryghedsskabende opholdsforbud, gerne må gå igennem det område, der er
omfattet af forbuddet, så længe passagen ikke kan siges at have karakter af
færden eller egentligt ophold i området. Det kan f.eks. tale imod, at der er
tale om færden, hvis vedkommende har et ærinde i eller omkring området,
hvor vedkommende er meddelt et tryghedsskabende opholdsforbud.
Det fremgår endvidere af afsnit 2.1.3.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at hvis en person bor eller arbejder inden for det område,
der er omfattet af forbuddet, vil den pågældende i øvrigt kunne bevæge sig
frit til og fra sin bopæl eller arbejdsplads og ud i sit lokalområde, men vil
ikke ellers kunne opholde sig i området. Dette vil i praksis betyde, at den
pågældende trods et tryghedsskabende opholdsforbud vil kunne færdes i
området med henblik på at foretage almindelige dagligdags gøremål,
herunder indkøb, lægebesøg, biblioteksbesøg, af- og påstigning af tog m.v.
Et meddelt opholdsforbud vil ikke være til hinder for, at en person opholder
sig i egen eller andres private bolig, uanset at denne er placeret inden for
området. Justitsministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til
at foretage ændringer i lovforslaget.
2.2.1.5.
Forholdet til grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser
Institut for Menneskerettigheder
mener, at forslaget vil indebære et
indgreb i bevægelsesfriheden, som er beskyttet i artikel 2 i 4.
Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt
forsamlingsfriheden beskyttet i samme konventions artikel 11 og i
grundlovens § 79. Derudover kan politiet også lægge vægt på en persons
påklædning og derpå skildrede symboler, hvilket kan have negative
konsekvenser i forhold til ytringsfriheden, som er beskyttet i grundlovens §
77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.
Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget, herunder det
tryghedsskabende opholdsforbud, kan gennemføres inden for rammerne af
grundloven og Danmarks internationale forpligtelser. Ministeriets
Side 13/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
overvejelser herom fremgår af pkt. 3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Som det fremgår heraf, er det ministeriets vurdering, at det
tryghedsskabende opholdsforbud ikke udgør et indgreb i strid med
forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79, og at det tryghedsskabende
opholdsforbud kan gennemføres inden for rammerne af artikel 2 i 4.
Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK). Det er i øvrigt Justitsministeriets vurdering, at initiativet ikke
rejser spørgsmål i forhold til øvrige rettigheder i grundloven eller EMRK.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil den foreslåede ordning ikke udgøre et
indgreb i strid med forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79. Der er
herved lagt vægt på, at den foreslåede ordning ikke giver mulighed for at
foretage indgreb rettet mod meningstilkendegivelser, men at indgrebet vil
blive fastsat af hensyn til at beskytte et vægtigt hensyn til den offentlige
orden, herunder hensynet til at borgere skal kunne færdes trygt i det
offentlige rum, uden at blive udsat for utryghedsskabende adfærd.
2.2.2. Udvidelse og forlængelse af nattelivsforbuddet
Sex & Samfund, Joan-Søstrene, Kvinderådet, Hjælp Voldsofre, Center
for Voldtægtsofre, Aarhus
og
Center for Voldtægtsofre, Herning
bakker
overordnet op om udvidelsen og forlængelsen af opholdsforbud i nattelivet.
Sex & Samfund
bemærker vedrørende håndhævelse af opholdsforbud i
nattelivet, at der vil være praktiske udfordringer, da dømte
seksualforbrydere formodentlig vil være sværere at identificere på gaden
eller ved indgangen til serveringsstedet end personer med opholdsforbud på
grund af f.eks. gadeuorden. Sex & Samfund bemærker endvidere, at det vil
være relativt let at omgå forbuddet ved at gå tidligere ud, idet
opholdsforbuddet gælder fra kl. 24 til 05. Endelig bemærker organisationen,
at anmeldelsesprocenten for seksualforbrydelser er lav og endnu færre fører
til dom, hvilket betyder, at kun få gerningspersoner i praksis vil blive
omfattet af opholdsforbud.
Kvinderådet
foreslår desuden, at der tilføres uddannede medarbejdere i
nattelivet, som kan gribe ind i situationer med utryghed og dermed
forebygge overgreb, frem for at de først anmeldes efterfølgende.
Side 14/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Center for Voldtægtsofre, Aarhus
anbefaler, at nattelivsforbuddet
anvendes som en del af en helhedsorienteret indsats, der også adresserer
overgreb i nære relationer og private rum.
Det Kriminalpræventive Råd
understreger desuden, at forslaget kun vil
have den ønskede effekt, hvis der investeres tilstrækkelige politiressourcer
til at håndhæve forbuddet effektivt.
Justitsministeriet har noteret sig de anførte synspunkter. Justitsministeriet
kan hertil bemærke, at politiet har det overordnede ansvar for at håndhæve
et opholdsforbud i nattelivet. Det vil typisk ske i tilfælde af, at politiet
antræffer den person, der er blevet idømt et forbud. Politiet vil desuden efter
den allerede gældende bestemmelse i straffelovens § 79 c, stk. 5, videregive
oplysninger til indehavere og bestyrere af serveringssteder om, hvilke
personer der er meddelt opholdsforbud i nattelivet, hvis videregivelsen ud
fra en politifaglig vurdering er nødvendig for at kunne håndhæve et
opholdsforbud, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 189 som
fremsat, side 38. Videregivelsen må kun ske i det omfang, det er nødvendigt
for at håndhæve forbuddet.
Kvinderådet
bemærker, at det bør overvejes om stealthing også skal
nævnes som en seksualforbrydelse, der kan give opholdsforbud i nattelivet.
Som det også fremgår af pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, udgør stealthing, der kriminaliseres med den foreslåede §
217, et seksuelt overgreb af alvorlig karakter. Justitsministeriet finder
imidlertid, at stealthing ikke er af en sådan karakter, at overtrædelser af
bestemmelsen skal kunne medføre opholdsforbud efter straffelovens § 79 c.”
Det Kriminalpræventive Råd
anbefaler, at effekten af forslaget om
udvidelse og forlængelse af nattelivsforbuddet evalueres. Målet er at
reducere kriminalitet og utryghed i nattelivet, men det bør undersøges, om
tiltaget blot flytter problemet til andre områder, eller om det faktisk
mindsker kriminaliteten generelt.
Justitsministeriet har noteret sig synspunktet og har ikke fundet anledning
til at foretage ændringer i lovforslaget. Ministeriet vil desuden – i
overensstemmelse med sædvanlig praksis – løbende være opmærksom på
eventuelle behov for ændringer.
Side 15/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2.2.3. Kriminalisering af stealthing samt beskikkelse af
bistandsadvokat og vederlagsfri samtale m.v. til ofre for
stealthing
Center for Seksuelle Overgreb, Center for Voldtægtsofre Århus,
Danner, Kvinderådet, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre,
Offer-rådgivningen
og
Sex & Samfund
støtter forslaget om at
kriminalisere stealthing, bl.a. fordi stealthing er forbundet med
sundhedsrisici, og fordi en kriminalisering vil styrke den seksuelle
selvbestemmelsesret. Derudover støttes forslaget om at lade ofre for
stealthing få adgang til bistandsadvokat og vederlagsfri samtale med en
advokat.
Center for Seksuelle Overgreb, Center for Voldtægtsofre Århus
og
Joan-Søstrene
bemærker, at kriminaliseringen af stealthing bør ske ved et
særskilt lovforslag, eller at det af lovforslaget bør fremgå tydeligere, at det
indeholder en kriminalisering af stealthing, da der er tale om en
nykriminalisering.
Justitsministeriet er enig i, at det bør fremgå tydeligere af lovforslaget, at
lovforslaget indeholder et forslag om kriminalisering af stealthing.
Lovforslagets undertitel er på den baggrund ændret, så dette fremgår heraf.
Hjælp Voldsofre
bemærker, at stealthing efter deres opfattelse er en ren
overtrædelse af straffelovens § 216 om voldtægt, idet der ikke er givet
samtykke til den form for seksuelt samvær. Samtidig anerkendes det, at der
ved stealthing kan være en mindre grad af krænkelse hos forurettede, og at
det væsentligste er at sikre, at stealthing er kriminaliseret, hvorfor
lovforslaget anses for at være en rimelig afvejning.
Som det fremgår af pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
indeholder straffeloven ikke i dag en bestemmelse om stealthing, men
forholdet kan dog efter omstændighederne indgå som et element i den
samlede konkrete vurdering af, om der foreligger samtykke til samleje efter
straffelovens § 216, stk. 1.
Offerrådgivningen
bemærker, at den foreslåede bestemmelse alene vil
kunne anvendes i tilfælde, hvor der er en risiko for uønsket graviditet og
kønssygdomme. Det bemærkes hertil, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt
bestemmelsen vil omfatte tilfælde, hvor en kvinde ikke er fertil, en mand er
steril, eller en person ikke har kønssygdomme. Endelig bemærkes det, at
Side 16/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
man kan spørge, om eksempelvis tilfælde, hvor en kvinde lyver om brugen
af p-piller, bør reguleres.
Kvinderådet
bemærker ligeledes, at formuleringen »præventionsmiddel
mod seksuelt overførte infektioner og uønsket graviditet« i den foreslåede
bestemmelse om stealthing bør ændres til »præventionsmiddel mod seksuelt
overførte infektioner eller uønsket graviditet« for at sikre, at bestemmelsen
også finder anvendelse i tilfælde, hvor den forurettede ikke kan blive gravid,
eller hvor den seksuelle handling sker mellem to ikke-heteroseksuelle
individer. Derudover anbefales det, at der efter formuleringen »uden at
anvende« i den foreslåede bestemmelse om stealthing tilføjes »eller
undervejs at fjerne« for at sikre, at tilfælde, hvor et præventionsmiddel først
anvendes men undervejs fjernes, også omfattes af den foreslåede
bestemmelse.
Sex & Samfund
bemærker derimod, at det er fornuftigt, at den foreslåede
bestemmelse om stealthing fokuserer på præventionsmidlets anvendelse
mod både uønsket graviditet og smitte af sexsygdomme, da stealthing netop
relaterer sig til denne dobbelte og konkrete fysiske beskyttelse.
Justitsministeriet bemærker, at det ikke er korrekt, at den foreslåede
bestemmelse om stealthing alene vil kunne finde anvendelse, hvor der faktisk
er en risiko for både seksuelt overførte infektioner og uønsket graviditet.
Spørgsmålet om risikoen for uønsket graviditet og seksuelt overførte
infektioner knytter sig derimod til funktionerne for de præventionsmidler,
som falder inden for den foreslåede bestemmelse. Som det fremgår af pkt.
2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil det f.eks. omfatte
kondomer og femidomer. Hvis ordlyden i den foreslåede bestemmelse blev
ændret til »præventionsmiddel mod seksuelt overførte infektioner eller
uønsket graviditet« som foreslået af Kvinderådet, ville det være
tilstrækkeligt for at kunne ifalde straf efter bestemmelsen, at
præventionsmidlet alene beskytter mod én af de to nævnte risici. Det ville
eksempelvis kunne være p-piller. Som det fremgår af pkt. 2.4.2 i
lovforslagets
almindelige
bemærkninger,
er
det
imidlertid
Justitsministeriets opfattelse, at alene de præventionsmidler, der beskytter
både mod seksuelt overførte infektioner og uønsket graviditet, bør være
omfattet af kriminaliseringen, idet alene disse beskytter mod de fysiske
konsekvenser, der er forbundet hermed.
Side 17/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet har i anledning af ovennævnte høringssvar imidlertid
skrevet udtrykkeligt i lovforslagets bemærkninger, at det vil være uden
betydning, om der i det konkrete tilfælde faktisk er en risiko for seksuelt at
overføre en infektion og for uønsket graviditet. Eksempelvis vil der kunne
straffes efter bestemmelsen, selv om en gerningsperson ikke har infektioner,
der kan overføres seksuelt, og er steril.
Kvinderådet
bemærker, at det bør præciseres, om man kan blive dømt for
både voldtægt og stealthing, eller om straf for den ene forbrydelse vil
udelukke straf for den anden for forbrydelse.
Justitsministeriet bemærker, at det er en forudsætning for straf for voldtægt
efter straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., at gerningspersonen har haft samleje
med en person, der ikke har samtykket heri. Det afgørende for straf vil her
således være, om der er samtykke til samleje. Det er Justitsministeriets
vurdering, at der generelt ikke vil kunne straffes for voldtægt i sammenstød
med den foreslåede bestemmelse om stealthing.
Vestre Landsret
og
Østre Landsret
bemærker, at formuleringen »Straf
[…] vil alene kunne pålægges, hvis gerningspersonen har handlet forsætligt.
Gerningspersonen vil således skulle have været bevidst om, at beskyttelse
var en forudsætning for den anden persons deltagelse i samlejet« i pkt. 2.4.3
i lovforslagets almindelige bemærkninger kan give anledning til usikkerhed
om, hvorvidt lavere forsætsgrader i form af sandsynlighedsforsæt eller
såkaldt dolus eventualis er tilstrækkeligt. Det bemærkes endvidere, at
landsretterne går ud fra, at det fortsat afgøres af domstolene efter en konkret
bevisvurdering af den enkelte sags omstændigheder, om der i givet fald er
handlet med det fornødne forsæt, jf. herved retsplejelovens § 880.
Justitsministeriet er enig i, at det fortsat afgøres af domstolene efter en
konkret bevisvurdering, om der er handlet med det til domfældelse fornødne
forsæt. Ministeriet er derudover enig i, at den nævnte formulering kan give
anledning til tvivl om, hvorvidt lavere forsætsgrader er tilstrækkelige til
domfældelse. Formuleringen er på den baggrund ændret, så det fremgår, at
der alene er tale om et eksempel på, hvornår der kan statueres forsæt.
Danske Advokater
bemærker, at det må forventes, at der vil være store
bevismæssige udfordringer ved brug af den foreslåede bestemmelse om
stealthing.
Side 18/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Sex & Samfund
og
Kvinderådet
anerkender, at der vil kunne være
bevismæssige udfordringer i sager om stealthing, men bemærker samtidig,
at hensynet til med lovgivningen at sende et klart og tydeligt signal om, at
seksuel vold ikke accepteres, vejer tungere.
Som det fremgår af pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
Justitsministeriet opmærksom på, at der – som i andre sager – kan være
bevismæssige udfordringer i forbindelse med sager om stealthing.
Ministeriet finder dog ikke, at dette er en tilstrækkelig begrundelse for ikke
at kriminalisere overgrebet.
Hjælp Voldsofre
anfører, at den foreslåede bestemmelse om stealthing ikke
bør være omfattet af retsplejelovens § 741 a, stk. 3, hvorefter beskikkelse af
bistandsadvokat kan afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig
karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.
Med lovforslagets § 6 foreslås det, at bestemmelsen om stealthing skal være
omfattet af retsplejelovens § 741 a, stk. 1 og 3, hvilket vil indebære, at retten
efter begæring fra den forurettede i sager om stealthing vil skulle beskikke
en bistandsadvokat for den pågældende, medmindre retten finder, at
lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og bistandsadvokat må
anses for åbenbart unødvendigt. På dette punkt sidestilles den foreslåede
bestemmelse om stealthing med bl.a. straffelovens bestemmelser om
grooming og blufærdighedskrænkelse. Det er Justitsministeriet opfattelse,
at forslaget rammer den rette balance mellem på den ene side at sikre, at
ofre for stealthing som udgangspunkt har adgang til en bistandsadvokat, og
på den side at give retten mulighed for at afskære retten til bistandsadvokat,
hvor der reelt ikke er et behov herfor.
Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer af
lovforslaget i anledning af ovennævnte høringssvar.
Danner
bemærker, at retten til bistandsadvokat og vederlagsfri samtale med
en advokat forud for anmeldelse også bør gælde for ofre for
lovovertrædelser i nære relationer, herunder psykisk og fysisk vold, trusler
og ulovlig tvang.
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
opfordrer til, at adgangen til
bistandsadvokat generelt styrkes i sager om partnervold.
Side 19/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne, idet det dog bemærkes, at
bemærkningerne falder uden for nærværende lovforslag.
2.2.4. Målrettede pålæg til børn og unge
Red Barnet
udtrykker bekymring over forslaget og kritiserer, at der ikke er
taget tilstrækkeligt hensyn til FN’s Konvention om Barnets Rettigheder,
især artikel 3 om barnets tarv. Organisationen fremhæver, at formuleringen
i lovudkastet om, at børn ”vender fællesskabet ryggen” er i modstrid med et
moderne børnesyn, der ser børn som en del af fællesskabet – også når de
udviser problemadfærd.
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, som det også er beskrevet i
afsnit 2.6.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det i dag er
muligt for kommunerne at gribe ind med et børne- og ungepålæg, hvis
barnets eller den unges udvikling er i fare. Kommunerne kan således efter
§ 39, stk. 3, nr. 2 og 3, i barnets lov fastsætte, at barnet eller den unge skal
undlade at færdes frem eller tilbage eller tage ophold i et nærmere
geografisk afgrænset område, eller fastsætte at barnet eller den unge skal
være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat
tidsrum. Ungdomskriminalitetsnævnet har peget på, at der ikke er
ensretning mellem reglerne i barnets lov og i ungdomskriminalitetsloven
med hensyn til mulighederne for at fastsætte disse foranstaltninger.
Justitsministeriet
har
på
den
baggrund
fundet,
at
Ungdomskriminalitetsnævnet bør gives den samme mulighed som
kommunerne for at fastsætte, at barnet eller den unge i en begrænset
tidsperiode ikke må opholde sig eller færdes frem og tilbage i et afgrænset
område, f.eks. en bestemt plads, en S-togsstation eller et storcenter.
Justitsministeriet har dog fundet anledning til i pkt. 2.6.2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget at præcisere, at begge initiativer dels har til
formål at tilstræbe en ensretning mellem reglerne i barnets lov og i
ungdomskriminalitetsloven, dels at understøtte en positiv udvikling for
barnet og den unge bl.a. ved at give barnet eller den unge hjælp til at bryde
med miljøer, der ikke er gavnlige for deres udvikling.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab
bemærker, at det er positivt, at
der fortsat er fokus på handleplanen for børn og unge, og at
Ungdomskriminalitetsnævnet gives muligheder for at understøtte en sådan
handleplan med en række tiltag.
Side 20/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Institut
for
Menneskerettigheder,
Red
Barnet
og
Det
Kriminalpræventive Råd
anbefaler, at det tydeliggøres i bemærkningerne
til lovforslaget, hvad der forstås ved utryghedsskabende adfærd, samt
hvornår et opholdsforbud overtrædes.
Som det er beskrevet i pkt. 2.6.3.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget vil utryghedsskabende adfærd f.eks. være en adfærd, der er
egnet til at skabe utryghed hos andre mennesker. Det er således ikke et
krav, at der skal være givet udtryk for en følelse af utryghed i forhold til
den udviste adfærd, idet adfærden alene skal være egnet til at skabe
utryghed. Udtrykket skal forstås i overensstemmelse med § 39, stk. 2, nr.
3, i barnets lov, hvoraf det følger, at meddelelse af et børne- og ungepålæg
forudsætter, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har
udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig
adgang. Det fremgår af bemærkningerne til servicelovens § 57 b, stk. 2,
nr. 3 (videreført ved § 39, stk. 2, nr. 3, i barnets lov), at med udtrykket
»utryghedsskabende adfærd« menes en adfærd, der er egnet til at skabe
utryghed hos andre mennesker. Det er således ikke et krav, at der skal
være givet udtryk for en følelse af utryghed i forhold til den udviste adfærd,
idet adfærden alene skal være egnet til at skabe utryghed, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 162 som fremsat, side 49.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at det foreslåede pålæg vil
indebære, at barnet eller den unge ikke må færdes frem eller tilbage eller
tage ophold i det nærmere geografisk afgrænsede område.
Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
Det Kriminalpræventive Råd
peger på, at det kan være vanskeligt at
kontrollere barnet eller den unges efterlevelse af hjemkomsttidspunkt, især
når forældre ikke altid giver korrekte oplysninger. Derfor anbefaler rådet, at
det tydeliggøres, hvordan tilsyn med pålægget skal udføres.
Det Kriminalpræventive Råd
og
Red Barnet
advarer mod, at pålægget
om færden og ophold kan opfattes som en straf snarere end en støtte, hvilket
kan påvirke den unges motivation negativt.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab
fremhæver vigtigheden af et tæt
samarbejde mellem Ungdomskriminalitetsnævnet og de kommunale
myndigheder samt vigtigheden af at sikre, at der ikke laves en unødig
konfliktoptrapning f.eks. ved at den unge skal være hjemme i et potentielt
utrygt miljø, som den unge måske netop søger væk fra.
Side 21/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det Kriminalpræventive Råd
anbefaler, at pålægget løbende vurderes for
at sikre, at det kun opretholdes så længe det er nødvendigt og
hensigtsmæssigt.
Justitsministeriet har noteret sig det anførte. Justitsministeriet bemærker, at
ungekriminalforsorgen efter ungdomskriminalitetslovens § 47 fører tilsyn
med, at barnet eller den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelse. Tilsynet består dels af jævnlige tilsynsmøder mellem barnet eller
den unge, pågældendes forældre og den ungetilsynsførende, dels af
gennemførelse af daglige eller ugentlige kontroller af, om barnet eller den
unge deltager i de pålagte foranstaltninger.
Justitsministeriet bemærker desuden, som det også er beskrevet i pkt. 2.6.3.1
og 2.6.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at pålæggene
efter de gældende regler skal vurderes egnet til at understøtte barnets eller
den unges vej ud af kriminalitet og tilbage i trivsel, og pålægget må ikke
være mere indgribende, end formålet tilsiger.
2.2.5. Ændringer af tv-overvågningsloven
2.2.5.1.
Generelle bemærkninger
Det Kriminalpræventive Råd
henviser til, at forskningen er ikke entydig
for hvad angår den kriminalpræventive effekt af tv-overvågning. Større
internationale undersøgelser peger i retning af en mindre positiv effekt i
forhold at mindske kriminalitet samlet set. Effekten synes dog at være
afhængig af, hvor kameraerne er hængt op, og mod hvilken type af
kriminalitet de er rettet. Særligt over for narkotikakriminalitet og
ejendomskriminalitet ser det ud til at virke. Et mindre studie fra Sverige
peger på, at kameraovervågning også mindsker nogle former for vold i
udsatte boligområder, men det er ikke noget stort og solidt studie. Når det
handler om borgernes tryghed, er resultaterne af effekten af overvågning
heller ikke entydig. En større undersøgelse peger på en positiv effekt samlet
set, men resultaterne er forbundet med en vis usikkerhed, så dem skal man
tolke varsomt. Derfor er der brug for mere forskning på området.
Overvågning kan desuden ikke stå alene, hvis man vil bekæmpe utryghed.
Man bør supplere med øget belysning, have mere liv på gaden – f.eks. i form
af andre borgere, natteravne eller politi – og indrette byrum, så trygheden
øges. Derudover tilføjes det, at videoovervågning er kriminalpræventivt
mest effektivt, når det overvåges aktivt.
Side 22/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitia
bemærker, at den ønskede udvidelse af adgangen til tv-overvågning
som led i en tryghedsskabende indsats efter Justitias opfattelse er vanskelig
forenelig med de menneskeretlige betingelser om, at indgreb i
grundlæggende rettigheder ikke må gå videre end det strengt nødvendige,
og at indgrebet skal være konkret proportionelt i forhold til det legitime
formål, som ønskes opnået. Justitia støtter på den baggrund ikke forslaget
om at udvide adgangen til tv-overvågning og foreslår i stedet bl.a. at
nedsætte en Kommission for Privatlivets Fred, udpege en central instans,
som skal skabe overblik over myndighedernes samlede overvågning, samt
udarbejdelse af et overvågningsetisk reflektionsværktøj.
Hjælp Voldsofre
støtter forslaget om øget brug af overvågning og mener,
at hensynet til opklaring og forebyggelse af kriminalitet vejer tungere end
bekymringen over at blive overvåget. Overvågning bidrager til både almen
og personlig tryghed.
Advokatrådet
anerkender, at tryghedskameraer kan være begrundet i visse
situationer for at bekæmpe kriminalitet, og fremhæver vigtigheden af at
respektere grundlæggende rettigheder som retten til privatliv og
databeskyttelse. Advokatrådet finder det i den forbindelse helt afgørende, at
man forud for, at man udvider brugen af overvågning, anerkender, at der
allerede er en omfattende overvågning, og der således foretages grundige og
transparente overvejelser for og imod yderligere overvågning.
Justitsministeriet har noteret sig de ovenfor anførte betragtninger og kan i
øvrigt henvise til pkt. 4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
hvor
det
bl.a.
følger,
at
databeskyttelsesforordningen
og
databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende principper i
databeskyttelsesforordningens artikel 5, skal iagttages, når der behandles
personoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.
Der er i øvrigt i pkt. 4.2.1 og 4.2.2 redegjort for, hvorfor Justitsministeriet
finder, at behandling af personoplysninger i form af tv-overvågning i
medfør af de foreslåede bestemmelser vil være nødvendig i forhold til
formålene og stå i rimeligt forhold til disse formål.
Sikkerhedsbranchen
anbefaler en revision af både tv-overvågningsloven
og vagtloven for at skabe klare rammer for en tryghedsfremmende indsats
og kritiserer tv-overvågningsloven generelt for at være uoverskuelig på
grund af en lang række lovændringer siden 2007.
Side 23/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Danske Advokater
bemærker, at der ikke er fastsat konkrete retningslinjer
for politidirektørens godkendelse eller politiets grundlag for at indhente
videomateriale og opfordrer til, at sådanne retningslinjer bliver fastsat.
Justitsministeriet har noteret sig forslagene, der imidlertid ligger uden for
rammerne af dette lovforslag.
2.2.5.2. Boligorganisationer,
idrætsanlæg
foreninger
m.v.
og
ejere
af
Datatilsynet
anerkender, at saglige formål ligger til grund for den
foreslåede lovændring, men finder, at de foreslåede ændringer af tv-
overvågningsloven rejser væsentlige spørgsmål i relation til databeskyttelse,
hvilket hænger sammen med, at forslaget vil øge antallet af registrerede og
registreringer markant. Datatilsynet påpeger, at dette øger risikoen for
konkrete og ikke-proportionelle indgreb i privatlivets fred, som vil ramme
langt flere personer, end de personer, som forslaget tilsigter at ramme.
Datatilsynet påpeger en øget risikoprofil for yderligere behandling af
oplysningerne uden hjemmel og for hændelig og ulovlig videregivelse af,
adgang til eller tab af disse. Datatilsynet finder særligt anledning til at
understrege, at Justitsministeriet bør foretage en grundig vurdering af, om
de foreslåede lempelser af tv-overvågningsloven er nødvendige og står i
rimeligt forhold til de legitime mål, der forfølges. Datatilsynet finder det i
den forbindelse betænkeligt, at lovforslaget vil medføre en væsentlig
lempelse af de gældende regler for tv-overvågning, hvor kravet om, at der
skal være begået kriminalitet af en vis karakter fjernes og erstattes med
meget vide (og til dels subjektive) rammer for, hvornår private må foretage
tv-overvågning. Hertil bemærkes endvidere, at flere af de momenter, som
Justitsministeriet har vurderet kan tillægges vægt, efter Datatilsynets
opfattelse kun tvivlsomt kan begrunde en så indgribende behandling, som
tv-overvågning indebærer.
Datatilsynet påpeger derudover, at tv-overvågning med henblik på generel
kriminalitetsbekæmpelse er en politimæssig opgave, som bør ske inden for
de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for politiets arbejde.
Datatilsynet bemærker endelig, at det er Datatilsynets vurdering, at det bør
tydeliggøres i bemærkningerne til udkastet til lovforslaget, hvilke
proportionalitetsbetragtninger forslaget bygger på. Datatilsynet bemærker
herudover, at det ikke bør antages uden en nærmere vurdering af
Side 24/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
lovforslagets konsekvenser, at et hensyn til, at borgere kan føle sig mere
trygge i et område, kan begrunde en så væsentlig udvidelse af privates
mulighed for at foretage tv-overvågning, særligt i det omfang der stilles vide
og til dels uklare rammer for behandlingens lovlighed.
Advokatrådet
finder det afgørende, at der opstilles tydelige kriterier for,
hvornår og på hvilke vilkår myndigheder kan indsamle og anvende
oplysninger – som overvågning – af borgerne. Der bør også være et klart
retsgrundlag, der sikrer borgernes indsigtsret og klagemuligheder.
Danske Advokater
opfordrer til, at der i lovforslaget foretages en sådan
proportionalitetsafvejning, der kan begrunde, den udvidede mulighed for
overvågning set i forhold til retten til ikke at blive overvåget.
Justitsministeriet bemærker, at der er udarbejdet et særskilt afsnit om
forholdet til databeskyttelsesreglerne under pkt. 4 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, hvor det bl.a. følger, at
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de
grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5, skal
iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede
bestemmelser.
Der er i øvrigt i pkt. 4.2.1 og 4.2.2 redegjort for, hvorfor Justitsministeriet
finder, at behandling af personoplysninger i form af tv-overvågning i
medfør af de foreslåede bestemmelser er nødvendig i forhold til formålene
og står i rimeligt forhold til disse formål.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at der ikke med lovforslaget lægges
op til at ændre på den nødvendigheds- og proportionalitetsvurdering, som
boligorganisationer, foreninger m.v. og ejere af idrætsanlæg allerede skal
foretage i dag, idet vurderingen dog med lovforslaget vil kunne ske i videre
omfang for at fremme trygheden.
Justitsministeriet har præciseret bemærkningerne herom med henblik på at
tydeliggøre, at der ikke med lovforslaget er lagt op til at ændre på den
påkrævede nødvendighedsvurdering. Justitsministeriet kan henvise til pkt.
4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at det
således fortsat vil være sådan, at boligorganisationer, foreninger m.v. og
ejere af idrætsanlæg vil skulle foretage en vurdering af, om tv-overvågning
er nødvendig for at fremme trygheden forud for, at der kan foretages tv-
Side 25/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
overvågning. Det vil være en betingelse, at tv-overvågning efter en konkret
vurdering kan fremme trygheden for borgere, som færdes i det pågældende
område. Herudover forudsætter adgang til at foretage tv-overvågning for
boligorganisationer, foreninger m.v. og ejere af idrætsanlæg, at der opnås
tilladelse fra politiet. Politiet vil i den forbindelse bl.a. skulle påse, at tv-
overvågningen ikke udstrækkes i videre omfang, end hvad hensynet til at
fremme trygheden kan begrunde.
Sikkerhedsbranchen
bemærker, at der sker et paradigmeskifte, når
formålet
med
boligorganisationers
overvågning
ændres
fra
kriminalitetsbekæmpelse til tryghedsfremme. Denne ændring svækker
politiets rolle, da tilladelser fremover vil baseres på subjektive vurderinger
fra boligselskaber i stedet for konkrete, dokumenterbare forhold.
Sikkerhedsbranchen foreslår, at kravet om tilladelse fra politidirektøren
fjernes, da det ikke har praktisk betydning.
Justitsministeriet har noteret synspunktet og bemærker, at adgang til at
foretage tv-overvågning for boligorganisationer, foreninger m.v. og ejere af
idrætsanlæg forudsætter, at der opnås tilladelse fra politiet. Politiet vil i den
forbindelse bl.a. skulle påse, at tv-overvågningen ikke udstrækkes videre,
end hvad hensynet til at fremme trygheden kan begrunde. Justitsministeriet
er på den baggrund ikke enig i, at kravet ikke har praktisk betydning.
Datatilsynet
bemærker, at det er Datatilsynets vurdering, at nærværende
lovforslag ikke med fornøden tydelighed behandler de minimumskrav til en
konsekvensanalyse, som følger af databeskyttelsesforordningens artikel 35,
stk. 7, og at i det omfang en konsekvensanalyse, der tænkes udført efter
artikel 35, stk. 10, ikke lever op til kravene i databeskyttelsesforordningens
artikel 35, stk. 7, vil det medføre en forpligtelse hos de enkelte
dataansvarlige, der ønsker at foretage tv-overvågning efter de nye regler, til
at udføre en egentlig konsekvensanalyse efter reglerne i artikel 35.
Justitsministeriet bemærker, at konsekvensanalysen er foretaget i medfør af
databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 10, og at den enkelte
dataansvarlige derfor ikke skal foretage en særskilt konsekvensanalyse.
Det er Justitsministeriets vurdering, at konsekvensanalysen lever op til
kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 10.
Side 26/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet kan i det hele henvise til pkt. 4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
2.2.5.3. Kommuner
Datatilsynet
har ikke bemærkninger til, at Justitsministeriet foreslår at
fjerne kravet om, at boligorganisationen eller foreningen m.v. selv skal tv-
overvåge boligområdet for, at kommunen kan opsætte tv-overvågning på
nærtliggende offentlige arealer uden for boligområde. Datatilsynet
bemærker, at det er uklart for Datatilsynet, om ændringen vil medføre, at
kravet om, at kommunernes opsætning af tv-overvågning i tilknytning til
boligområder kun må finde sted, hvis der er en vis sammenhæng mellem
forholdene i boligområdet og kommunens begrundelse for at opsætte tv-
overvågningen ligeledes fjernes.
Justitsministeriet bemærker, at ministeriet har foretaget justeringer af pkt.
2.7.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger med henblik på at
præcisere, at kommunernes opsætning af tv-overvågning i tilknytning til
boligområder kun må finde sted, hvis der er en vis sammenhæng mellem
forholdene i boligområdet og kommunens begrundelse for at opsætte tv-
overvågningen.
Sikkerhedsbranchen
foreslår, at kravet om drøftelse med politidirektøren
fjernes, da det ikke har praktisk betydning.
Justitsministeriet har noteret synspunktet og bemærker, at adgang til at
foretage tv-overvågning forudsætter, at spørgsmålet drøftes med
politidirektøren, som kan bidrage med særlige synspunkter f.eks. med
hensyn til, hvor der især kan være anledning til en særlig tryghedsskabende
indsats. Justitsministeriet er på den baggrund ikke enig i, at kravet ikke har
praktisk betydning.
Datatilsynet
bemærker, at det er Datatilsynets vurdering, at nærværende
lovforslag ikke med fornøden tydelighed behandler de minimumskrav til en
konsekvensanalyse, som følger af databeskyttelsesforordningens artikel 35,
stk. 7, og at i det omfang en konsekvensanalyse, der tænkes udført efter
artikel 35, stk. 10, ikke lever op til kravene i databeskyttelsesforordningens
artikel 35, stk. 7, vil det medføre en forpligtelse hos de enkelte
dataansvarlige, der ønsker at foretage tv-overvågning efter de nye regler, til
at udføre en egentlig konsekvensanalyse efter reglerne i artikel 35.
Side 27/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet bemærker, at konsekvensanalysen er foretaget i medfør af
databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 10, og at den enkelte
dataansvarlige derfor ikke skal foretage en særskilt konsekvensanalyse.
Det er Justitsministeriets vurdering, at konsekvensanalysen lever op til
kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 10.
Justitsministeriet kan i det hele henvise til pkt. 4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
2.2.6. Øget brug af tilhold
LOKK, Danner
og
Hjælp Voldsofre
bakker op om forslaget om at øge
muligheden for at tildele tilhold samt forslaget om at lempe
grovhedskriteriet i tilholdsloven.
Danske Advokater
bemærker til lovforslagets § 5, stk. 2, om
grovhedskriteriet, at lovforslaget sigter mod at udvide brugen af tilhold til
at omfatte forbrydelser, der straffes med op til 20 dages ubetinget fængsel.
Da loven blev indført, var det oprindeligt kun ment at gælde for
lovovertrædelser med længere fængselsstraffe. Organisationen vil derfor
understrege vigtigheden af proportionalitet mellem tilhold og forbrydelse og
opfordrer til, at dette præciseres i bemærkningerne.
Justitsministeriet har noteret sig det af Danske Advokater anførte og
bemærker, som det også er beskrevet i afsnit 2.8.3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, at det er Justitsministeriets opfattelse, at der
er behov for at styrke beskyttelsesværnet over for bl.a. stalking og
partnervold og forbedre mulighederne for at meddele bl.a. tilhold og
opholdsforbud. Justitsministeriet bemærker desuden, at meddelelse af
tilhold skal ske i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i
medfør af § 12 i tilholdsloven, hvorefter et tilhold ikke må stå i misforhold
til den herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold, hensynet
til den eller dem, foranstaltningen skal beskytte, og karakteren af den
adfærd, der er udvist fra den pågældendes side. Justitsministeriet ikke
fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
2.2.7. Økonomi
Østre Landsret, Vestre Landsret, Dommerforeningen
og
HK
Landsklubben Danmarks Domstole
finder det væsentligt, at domstolene
fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som
Side 28/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil flerårsaftalen fra
november 2023 om domstolenes økonomi for 2024-2027 løbende kunne
blive udhulet af nye ressourcekrævende lovgivningsinitiativer
Justitsministeriet bemærker hertil, at Domstolsstyrelsen har vurderet, at
lovforslaget vil medføre merudgifter ved domstolene på ca. 0,6 mio. kr. i
2025 og ca. 1,3 mio. kr. årligt fra 2026 og frem, og at Domstolsstyrelsen
vurderer, at de skønnede merudgifter kan afholdes inden for domstolenes
eksisterende økonomiske rammer. Justitsministeriet tilslutter sig styrelsens
vurdering, hvorfor der ikke er tilført midler tilsvarende den årlige
merudgift. Dette er nu afspejlet i pkt. 7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Danske Advokater
bemærker, at det i lovforslaget ikke er vurderet,
hvorvidt ordningen med beskikkelse af bistandsadvokater til ofre for
stealthing vil medføre økonomiske konsekvenser for staten.
Justitsministeriet bemærker, at ordningen med beskikkelse af
bistandsadvokater til ofre for stealthing vil medføre økonomiske
konsekvenser for Justitsministeriet. De økonomiske konsekvenser ved
ordningen afholdes indenfor de 0,6 mio. kr. i 2025 og de 2,8 mio. kr. årligt
fra 2026 og frem, der er afsat til kriminalisering af stealthing. Der henvises
til pkt. 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
•
Undertitlen til lovforslaget er ændret til »Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af stealthing«, så det
tydeligt fremgår, at lovforslaget også indeholder et forslag om
kriminalisering af stealthing.
Det er i forhold til betingelserne for at meddele opholdsforbud efter
foreslåede bestemmelse om tryghedsskabende opholdsforbud bl.a.
på baggrund af høringssvarene fra Det Kriminalpræventive Råd,
Institut for Menneskerettigheder, Danske Advokater og
Advokatrådet tilføjet, at det afgørende for politiets vurdering er, om
aktiviteterne har en sådan karakter, at de bliver egentligt
utryghedsskabende. Det er endvidere tilføjet, at der vil kunne lægges
•
Side 29/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
vægt på at personen medfører støjgener og/eller trafikale gener f.eks.
ved at køre uforsvarligt på knallert, medbringer aggressive eller
utryghedsskabende hunde.
•
Det er desuden bl.a. på baggrund af høringssvaret fra Danske
Advokater præciseret, at politiet i en afgørelse om meddelelse af et
tryghedsskabende opholdsforbud skal angive den geografiske
afgrænsning af opholdsforbuddet, og at en afgørelse herom kan
påklages til Rigspolitiet samt at præcisere, at et tryghedsskabende
opholdsforbud ikke omfatter almindelig færden i området.
Det er endvidere i forhold til den foreslåede bestemmelse om
tryghedsskabende opholdsforbud præciseret, at der ikke vil skulle
meddeles tryghedsskabende opholdsforbud til f.eks. en person med
stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer som følge af et
længere og vedvarende misbrug heraf, hvis den utryghedsskabende
adfærd afspejler dette forhold.
I forhold til den foreslåede bestemmelse om stealthing på baggrund
af høringssvarene fra Offerrådgivningen og Kvinderådet fremgår det
nu udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4, at det
vil være uden betydning, om der i det konkrete tilfælde faktisk er en
risiko for seksuelt at overføre en infektion og for uønsket graviditet.
Det er på baggrund af høringssvarene fra Vestre Landsret og Østre
Landsret præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der også kan
ske domfældelse efter den foreslåede bestemmelse om stealthing ved
lavere forsætsgrader.
I forhold til de foreslåede bestemmelser om målrettede pålæg til børn
og unge bl.a. på baggrund af høringssvaret fra Red Barnet er det
præciseret, at initiativerne dels har til formål at tilstræbe en
ensretning
mellem
reglerne
i
barnets
lov
og
i
ungdomskriminalitetsloven, dels at understøtte en positiv udvikling
for barnet og den unge bl.a. ved at give barnet eller den unge hjælp
til at bryde med miljøer, der ikke er gavnlige for deres udvikling.
Det er i forhold til de foreslåede ændringer af tv-overvågningsloven
for så vidt angår boligorganisationer, foreninger m.v. og ejere af
idrætsanlæg præciseret i pkt. 4.2. 1, at der ikke med lovforslaget er
lagt op til at ændre på den påkrævede nødvendighedsvurdering.
Det er i forhold til de foreslåede ændringer af tv-overvågningsloven
for så vidt angår kommuner på baggrund af høringssvaret fra
Datatilsynet præciseret, at kommunernes opsætning af tv-
overvågning i tilknytning til boligområder kun må finde sted, hvis
der er en vis sammenhæng mellem forholdene i boligområdet og
•
•
•
•
•
•
Side 30/31
 L 220a - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
kommunens begrundelse for at opsætte tv-overvågningen. I pkt. 7 i
lovforslagets almindelige bemærkninger om økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige er
det tilføjet, at lovforslagets § 2, nr. 4, og § 2, nr. 5, forventes at
forventes ville medføre udgifter for domstolene på ca. 0,6 mio. kr. i
2025 og ca. 1,3 mio. kr. årligt i 2026 og frem, der afholdes indenfor
domstolenes eksisterende rammer.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
Side 31/31