Retsudvalget 2024-25
L 220 Bilag 1
Offentligt
Indholdsfortegnelse
Østre Landsret …................................................................................................................................. 2
Vestre Landsret …............................................................................................................................... 4
Advokatrådet ....................................................................................................................................... 6
Børne- og Kulturchefforeningen ......................................................................................................... 8
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab ........................................................................................... 10
Center for Seksuelle Overgreb …....................................................................................................... 11
Center for Voldtægtsofre, Herning .................................................................................................... 12
Center for Voldtægtsofre, Aarhus ...................................................................................................... 14
Danner ............................................................................................................................................... 16
Danske Advokater ............................................................................................................................. 18
Danske Regioner ...…….................................................................................................................... 23
Datatilsynet ...………….................................................................................................................... 24
Den Danske Dommerforening .......................................................................................................... 30
Den Uafhængige Politiklagemyndighed ............................................................................................ 31
Det Kriminalpræventive Råd ............................................................................................................. 32
Domstolsstyrelsen ............................................................................................................................. 35
Hjælp Voldsofre ................................................................................................................................ 37
HK Landsklubben Danmarks Domstole ............................................................................................ 42
Institut for Menneskerettigheder ....................................................................................................... 44
Joan-Søstrene .................................................................................................................................... 54
Justitia ............................................................................................................................................... 56
Kvinderådet ....................................................................................................................................... 59
Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK) .......................................................................... 64
Offerrådgivningen i Danmark ........................................................................................................... 66
Politiforbundet .................................................................................................................................. 68
Red Barnet ......................................................................................................................................... 70
Rigsombudsmanden i Grønland ........................................................................................................ 73
Rigsombudsmanden på Færøerne ...................................................................................................... 75
Sex & Samfund …….......................................................................................................................... 76
Sikkerhedsbranchen ...…................................................................................................................... 79
1
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0002.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Sendt pr. mail til [email protected] og
[email protected]
4. april 2025
J.nr.: 25/08059-2
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 12. marts 2025 (sagsnr. 2025-03032) anmodet om eventuelle be-
mærkninger til lovudkast om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd).
Lovudkastet indeholder bl.a. forslag til ændring af straffelovens § 79 c, stk. 1, med henblik på at udvide
anvendelsesområdet for opholdsforbud til også at omfatte overtrædelser af straffelovens § 216, § 225,
jf. § 216, og § 232. Af lovudkastets bemærkninger fremgår om den foreslåede udvidelse, at der i forhold
til sager efter straffelovens § 216 i almindelighed vil være tale om sager af grovere karakter, hvorefter
der som det klare udgangspunkt
skal
gives et opholdsforbud. Landsretten går i den forbindelse ud fra,
at det fortsat afgøres af domstolene efter en konkret bevisvurdering af den enkelte sags omstændighe-
der, om sagen er af en sådan karakter, at der er grundlag for at give et opholdsforbud, jf. herved rets-
plejelovens § 880 om domstolenes frie bevisbedømmelse.
Lovudkastet indeholder bl.a. også forslag til ny § 217 i straffeloven, der tager sigte på at kriminalisere
såkaldt stealthing. Om kravet til tilregnelse anføres i de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.3, at straf
”alene
vil kunne pålægges, hvis gerningspersonen har handlet forsætligt. Gerningspersonen skal såle-
des have haft et ubeskyttet samleje på trods af at have været bevidst om, at beskyttelse var en forud-
sætning for den anden persons deltagelse i samlejet”.
Landsretten bemærker hertil, at formuleringen
”bevidst om” kan give anledning til usikkerhed om, hvorvidt lavere forsætsgrader i form af sandsynlig-
hedsforsæt eller såkaldt
dolus eventualis
er tilstrækkeligt. Lovudkastet indeholder endvidere forskellige
bemærkninger om, hvornår der kan være handlet forsætligt. Landsretten går ud fra, at det fortsat afgø-
res af domstolene efter en konkret bevisvurdering af den enkelte sags omstændigheder, om der i givet
fald er handlet med det fornødne forsæt, jf. herved retsplejelovens § 880 nævnt ovenfor.
Af pkt. 7 i lovudkastets almindelige bemærkninger fremgår, at merudgifterne forbundet med lovudkastet
for politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen finansieres af regeringens afsatte ramme til tryg-
hed. Merudgifterne for domstolene er uomtalt. Landsretten bemærker i den forbindelse, at det er væ-
sentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som med-
fører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil flerårsaftalen fra november 2023 om domstolenes
økonomi for 2024-2027 løbende kunne blive udhulet af nye ressourcekrævende lovgivningsinitiativer.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om udkastet.
2
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0003.png
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
arsten
3
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0004.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
8. april 2025
J.nr.: 25/08183-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 12. marts 2025 (sagsnr. 2025-03032) anmodet om eventuelle be-
mærkninger til lovudkast om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd).
Lovudkastet indeholder bl.a. forslag til ændring af straffelovens § 79 c, stk. 1, med henblik på at udvide
anvendelsesområdet for opholdsforbud til også at omfatte overtrædelser af straffelovens § 216, § 225,
jf. § 216, og § 232. Af lovudkastets bemærkninger fremgår om den foreslåede udvidelse, at der i forhold
til sager efter straffelovens § 216 i almindelighed vil være tale om sager af grovere karakter, hvorefter
der som det klare udgangspunkt
skal
gives et opholdsforbud. Landsretten går i den forbindelse ud fra,
at det fortsat afgøres af domstolene efter en konkret bevisvurdering af den enkelte sags omstændighe-
der, om sagen er af en sådan karakter, at der er grundlag for at give et opholdsforbud, jf. herved rets-
plejelovens § 880 om domstolenes frie bevisbedømmelse.
Lovudkastet indeholder bl.a. også forslag til ny § 217 i straffeloven, der tager sigte på at kriminalisere
såkaldt stealthing. Om kravet til tilregnelse anføres i de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.3, at straf
”alene
vil kunne pålægges, hvis gerningspersonen har handlet forsætligt. Gerningspersonen skal såle-
des have haft et ubeskyttet samleje på trods af at have været bevidst om, at beskyttelse var en forud-
sætning for den anden persons deltagelse i samlejet”.
Landsretten bemærker hertil, at formuleringen
”bevidst om” kan give anledning til usikkerhed om, hvorvidt lavere forsætsgrader i form af sandsynlig-
hedsforsæt eller såkaldt dolus eventualis er tilstrækkeligt. Lovudkastet indeholder endvidere forskellige
bemærkninger om, hvornår der kan være handlet forsætligt. Landsretten går ud fra, at det fortsat afgø-
res af domstolene efter en konkret bevisvurdering af den enkelte sags omstændigheder, om der i givet
fald er handlet med det fornødne forsæt, jf. herved retsplejelovens § 880 nævnt ovenfor.
Af pkt. 7 i lovudkastets almindelige bemærkninger fremgår, at merudgifterne forbundet med lovudkastet
for politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen finansieres af regeringens afsatte ramme til tryg-
hed. Merudgifterne for domstolene er uomtalt. Landsretten bemærker i den forbindelse, at det er væ-
sentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som med-
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
4
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
fører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil flerårsaftalen fra november 2023 om domstolenes
økonomi for 2024-2027 løbende kunne blive udhulet af nye ressourcekrævende lovgivningsinitiativer.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
5
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0006.png
Advokatrådet
Justitsministeriet
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 10. april 2025
SAGSNR.: 2025 - 858
ID NR.: 1086305
Sendt pr. e-mail: [email protected] og [email protected]
Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets
virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og
forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd)
–
j. nr. 2025-00285
Ved e-mail af 17. marts 2025 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om
bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:
Ad. tryghedsskabende opholdsforbud
Med forslaget får politiet hjemmel til at meddele en person, der har udvist
utryghedsskabende adfærd, et forbud mod at færdes frem og tilbage eller at tage
ophold inden for det område, hvor adfærden har fundet sted. Det
tryghedsskabende opholdsforbud er betinget af, at personen har udvist en
utryghedsskabende adfærd, samt at det pågældende område generelt er plaget af
utryghed.
Der lægges op til, at det vil bero på en samlet politifaglig vurdering, om kriterierne
er opfyldt, og der er grundlag for at meddele opholdsforbud. Det fremgår i den
forbindelse, at det ikke er et krav, at adfærden har karakter af at være en strafbar
handling, men at den skal have en vis grovhed og være egnet til at skabe utryghed
for beboere og forbipasserende.
Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at politiet i medfør af § 6, stk. 2, i
ordensbekendtgørelsen
-
når
en
person
flere
gange
har
overtrådt
bekendtgørelsens § 3, stk. 1-3 eller 5, om visse former for forstyrrelse af den
offentlige orden
–
kan meddele den pågældende et zoneforbud på 100 meter fra
det sted, hvor den seneste overtrædelse er begået.
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
1
6
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0007.png
Advokatrådet
Det er Advokatrådets opfattelse, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at
det vil skabe yderligere tryghed, hvis politiet får hjemmel til at give et
tryghedsskabende opholdsforbud. Tillige finder Advokatrådet det bekymrende, at
opholdsforbuddet alene beror på en subjektiv vurdering fra politiets side, der skal
være skriftligt begrundet men uden krav om dokumentation for vurderingen eller
domstolskontrol.
Advokatrådet finder på baggrund heraf og af hensyn til, at et opholdsforbud udgør
et indgreb i den personlige frihed, at politiets eksisterende muligheder i
ordensbekendtgørelsen på det foreliggende grundlag er tilstrækkelige.
Ad. tv-overvågning foretaget af boligorganisationer mv.
Advokatrådet anerkender, at tryghedskameraer i visse situationer i relation til
politiets bekæmpelse af kriminalitet kan være begrundet. Advokatrådet skal dog i
den forbindelse fremhæve de grundlæggende rettigheder
–
retten til privatliv og
databeskyttelse
–
og opfordre Justitsministeriet til, at der fremlægges
dokumentation for, at yderligere TV-overvågning ikke blot potentielt giver en
forøgelse af trygheden i samfundet, men også at yderligere tv-overvågning er
nødvendigt og proportionelt i forhold til respekten for grundlæggende
frihedsrettigheder.
Advokatrådet finder det i den forbindelse helt afgørende, at man forud for, at man
udvider brugen af overvågning anerkender, at der allerede er en omfattende
overvågning, og der således foretages grundige og transparente overvejelser for
og imod yderligere overvågning.
Advokatrådet ønsker et samfund, hvor både sikkerhed og frihedsrettigheder
respekteres, og det er således helt afgørende, at der opstilles tydelige kriterier for
hvornår og på hvilke vilkår myndigheder kan indsamle og anvende oplysninger
–
som overvågning
–
af borgerne. Borgerne skal i den forbindelse informeres om,
hvordan deres oplysninger behandles, ligesom der bør være et klart retsgrundlag
i forhold til borgernes indsigtsret og klagemuligheder.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
2
7
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0008.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Maria Kangas Christensen
£Politikontoret (951s13)
Cathrine Hjortdam; Lars Sloth - Thisted Kommune; Helle Støve (Holstebro Kommune)
SV: Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende
adfærd) - j. nr. 2025-00285
4. april 2025 14:28:40
image002.png
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Justitsministerium
Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at komme med høringssvar. Børne- og
Kulturchefforeningen har ingen kommentarer til de foreslåede lovændringer.
Vh Maria
-----
Maria Kangas Christensen
Foreningssekretær | Chefkonsulent
Børne- og Kulturchefforeningen
41 75 06 60
I
Asylgade 30
I
7700 Thisted
I
bkchefer.dk
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
12. marts 2025 11:31
Emne:
Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats
mod utryghedsskabende adfærd) - j. nr. 2025-00285
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
8
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0009.png
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
9
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Høringssvar til udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd) - j. nr. 2025-00285 på vegne af det Børne- og ungdomspsykiatriske
selskabs bestyrelse.
Vi er glade for at blive inddraget i høringer omhandlende børn- og unges retstilling og tiltag.
Overordnet ift. det samlede udkast er der en række forhold, som vi ikke kan udtale os om og som er
udenfor vores specialistområde, om end det vækker en almen bekymring med forslag om, at politiet
kan træffe ”dom” om ophold for borgere uden inddragelse af domstolene,
idet dette er et brud på
magtens tredeling. Dette særligt ift. om et sådant lovforslag ud fra et glidebaneprincip kan komme
til at udbrede sig til brug udover lovens nuværende hensigt. Særligt ift. udsatte borgere som
hjemløse og ift. demonstrationer.
Ift. loven omkring 2.6. Målrettede pålæg til børn og unge er det positivt, at der fortsat er fokus på at
lave en handleplan for børn- og unge, og at Ungdomskriminalitetsnævnet gives muligheder for at
understøtte en sådan handleplan med en række tiltag. Dog undrer det, at der ikke i lovteksten er
nævnt vigtigheden af et tæt samarbejde mellem Ungdomskriminalitetsnævnet og de kommunale
myndigheder i sådanne sager, om end dette selvfølgelig kan fremgå af anden lovgivning. Samtidig
er det også vigtigt at sikre, at der ikke laves en unødig konfliktoptrapning fx ift. politiet hjembringer
den unge til et utrygt miljø, som den unge måske netop søger væk fra og ind i andre
(uhensigtsmæssige) fællesskaber. Og at det ikke får en uhensigtsmæssig effekt ift. den unge bliver
spændingssøgende på politiets respons og dermed får en tidlig, marginaliserende og
uhensigtsmæssig kontaktform med politiet.
Generelt kunne opfordres til et øget fokus på synlighed af politiet i områder, hvor børn og unge
kommer i kontakt med uhensigtsmæssige miljøer, men på en mindre optrappende måde og med til
at skabe tryghed fremfor konflikt.
10
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0011.png
Juliane Marie Centret
Center for Seksuelle Overgreb
Dato: 9. april 2025
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets
virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige
andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd) - j. nr. 2025-00285
Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet (CSO) takker for muligheden for at sende et
høringssvar til dette lovforslag. CSO har i 25 år tilbudt tværfaglig undersøgelse og behand-
ling til personer udsat for voldtægt og seksuelle overgreb.
Dette høringssvar vedrører forslaget om at kriminalisere stealthing. CSO bemærker, at det
burde stilles som sit eget lovforslag, da det er en ny type kriminalisering
CSO imødekommer forslaget om at kriminalisere stealthing, da det er en krænkelse af en
persons fysiske og seksuelle integritet og autonomi. Den, der bliver udsat for stealthing, har
ikke mulighed for at trække sit samtykke til sex tilbage. Der kan være alvorlige sundhedsska-
delige konsekvenser forbundet med stealthing, da der er risiko for uønsket graviditet samt at
videregive smitte med seksuelt overførte sygdomme. Der kan desuden være alvorlige psyki-
ske følgevirkninger, hvor ofrets reaktioner minder om dem vi ser ved seksuelle overgreb. Et
nyere review af forskningslitteraturen omkring stealthing (Davis et al. 2024)
1
beskriver også
netop disse psykiske og fysiske konsekvenser. Juridisk bør man derfor se meget alvorligt på
stealthing.
CSO er bekendt med, at stealthing i stigende grad er genstand for lovgivning eller juridisk be-
handling i andre lande. På internationalt plan er en bevægelse i gang i retning af at aner-
kende stealthing som en krænkelse af seksuelle grænser og individets selvbestemmelsesret
–
enten gennem særskilt lovgivning eller som en del af eksisterende samtykkeregler. CSO
mener, at Danmark bør følge denne udvikling og hilser derfor lovforslaget om at kriminalisere
stealthing velkomment. Endvidere støtter CSO også forslaget om at ofre for stealthing får ret
til bistandsadvokat og vederlagsfri samtale. Det er afgørende, at ofre for stealthing får
samme adgang til støtte og rådgivning som ved andre seksualforbrydelser.
I de få henvendelser CSO har haft, hvor stealthing har fundet sted, er det oftest en del af
voldtægten, hvor der ikke har været samtykke i det hele taget, og her fylder stealthing for of-
rene. CSO ser derfor positivt på, at der med lovforslaget rejses opmærksomhed om
stealthing, og at alvorligheden i fænomenet understreges med en kriminalisering.
Høringssvaret er udarbejdet i samarbejde med Center for Voldtægtsofre i Aarhus, men hø-
ringssvarene sendes særskilt.
CSO står til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.
Med venlig hilsen
Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet
1
Davis, K. C., Hammett, J. F., Weiqi, C., Stewart, R., & Kirwan, M. 2024. A Scoping Review of Nonconsensual Condom Re-
moval (“Stealthing”)
Research.
TRAUMA, VIOLENCE, & ABUSE.
Vol. 25(1) 215–230.
11
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0012.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Sisse Christiansen
£Politikontoret (951s13)
Cathrine Hjortdam; Lasse Plougstrup Hansen
VS: Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende
adfærd) - j. nr. 2025-00285
8. april 2025 14:06:06
image003.png
Høringsbrev.PDF
Lovforslag om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd.PDF
Høringsliste.PDF
Til rette vedkommende
Hermed udtalelse fra Center for voldtægtsofre, Regionshospitalet Gødstrup:
Fra Center for Voldtægtsofre, RH Gødstrup, er der opbakning til forslaget om, at en
dømt gerningsmand i en given periode kan få forbud mod at opholde sig i nattelivet i en
given by. Der er tilsvarende fuld enighed i, at det fordelagtige ved udvidelse kræver, at
det beror på en konkret, individuel vurdering i den enkelte sag.
Det er vurderingen, at det for de forurettede kan give en ekstra grad af tryghed at vide,
at de i en periode ikke risikerer at stå ansigt til ansigt med gerningsmanden, særligt i en
situation, der er meget lig den, der gik forud for forbrydelsen.
Med venlig hilsen
Sisse Christiansen
Specialkonsulent, Økonomi og Plan
Tillidsrepræsentant, Djøf
Tel.
+45 29 27 01 57
[email protected]
www.regionshospitalet-goedstrup.dk
Staben
▪
Økonomi
Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15
▪
DK-7400 Herning
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
12. marts 2025 11:31
Emne:
Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket
indsats mod utryghedsskabende adfærd) - j. nr. 2025-00285
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
12
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0013.png
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
13
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0014.png
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets
virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige
andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd) - j. nr. 2025-00285
Kriminalisering af stealthing
Center for Voldtægtsofre, Aarhus (CfV, Aarhus) takker for muligheden for at sende et høringssvar
til dette lovforslag. CfV har i 25 år tilbudt tværfaglig undersøgelse og behandling til personer
udsat for voldtægt og seksuelle overgreb.
Dette høringssvar vedrører forslaget om at kriminalisere stealthing. CfV bemærker, at det burde
have haft en tydeligere placering i lovforslaget, da det er en ny type kriminalisering
CfV imødekommer forslaget om at kriminalisere stealthing, da det er en krænkelse af en persons
fysiske og seksuelle integritet og autonomi. Den, der bliver udsat for stealthing, har ikke mulig-
hed for at trække sit samtykke til sex tilbage. Der kan være alvorlige sundhedsskadelige konse-
kvenser forbundet med stealthing, da der er risiko for uønsket graviditet samt at videregive
smitte med seksuelt overførte sygdomme. Der kan desuden være alvorlige psykiske følgevirk-
ninger, hvor ofrets reaktioner minder om dem, vi ser ved andre seksuelle overgreb. Et nyere
review af forskningslitteraturen omkring stealthing (Davis et al. 2024)
1
beskriver netop disse
psykiske og fysiske konsekvenser. Juridisk bør man derfor se alvorligt på stealthing.
CfV er bekendt med, at stealthing i stigende grad er genstand for lovgivning eller juridisk be-
handling i andre lande. På internationalt plan er en bevægelse i retning af at anerkende
stealthing som en krænkelse af seksuelle grænser og individets selvbestemmelsesret – enten
gennem særskilt lovgivning eller som en del af eksisterende samtykkeregler. CfV mener, at Dan-
mark bør følge denne udvikling og hilser derfor lovforslaget om at kriminalisere stealthing vel-
komment. Endvidere støtter CfV også forslaget om, at ofre for stealthing får ret til bi-standsad-
vokat og vederlagsfri samtale. Det er afgørende, at ofre for stealthing får samme adgang til
støtte og rådgivning som ved andre seksualforbrydelser.
CfV ser i øjeblikket ikke mange henvendelser, hvor stealthing er den primære årsag til kontakt.
Det kan skyldes manglende kendskab til fænomenet, usikkerhed om handlemuligheder eller lav
opmærksomhed på, at oplevelsen kan have karakter af et overgreb. CfV ser derfor positivt på,
at der med lovforslaget rejses opmærksomhed om stealthing som problematik, og at der lægges
op til en klar og relevant juridisk håndtering.
Udvidelse af nattelivsforbud
CfV har også en bemærkning til forslaget om at udvide muligheden for nattelivsforbud til at
omfatte personer dømt for visse seksualforbrydelser, herunder voldtægt, samt forlængelsen af
forbuddet til op til fire år.
CfV har forståelse for, at formålet med tiltaget er at øge trygheden i det offentlige rum, herunder
nattelivet. Mange af CfV’s klienter giver udtryk for en utryghed ved risikoen for at møde en
tidligere gerningsperson i det offentlige rum, og forbuddet kan derfor potentielt have en betyd-
ning for deres oplevede tryghed.
1
Davis, K. C., Hammett, J. F., Weiqi, C., Stewart, R., & Mitchell Kirwan, M. 2024. A Scoping Review of Nonconsensual
Condom Removal (“Stealthing”) Research.
TRAUMA, VIOLENCE, & ABUSE.
Vol. 25(1) 215–230.
14
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0015.png
Omvendt bemærker CfV, at en stor andel af de seksuelle overgreb, som centrenes klienter har
været udsat for, finder sted i private sammenhænge – f.eks. i hjemmet eller blandt bekendte.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at et nattelivsforbud ikke nødvendigvis vil have en
bred forebyggende effekt i forhold til denne type overgreb.
CfV anbefaler, at nattelivsforbuddet indgår som én blandt flere foranstaltninger og ledsages af
en helhedsorienteret indsats, der også adresserer overgreb i nære relationer og private rum.
CfV, Aarhus Universitetshospital har udarbejdet høringssvaret med Center for Seksuelle Over-
greb, Rigshospitalet, som vi deler vores videnscenterfunktion med. De to besvarelser vil derfor
være enslydende.
CfV står til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.
Med venlig hilsen
Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital
15
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0016.png
Nansensgade 1
1366 København K
+45 30 78 58 48
[email protected]
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København
Att.:
[email protected]; [email protected]
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM POLITIETS
VIRKSOMHED, STRAFFELOVEN, LOV OM BEKÆMPELSE AF UNGDOMSKRIMINALITET
OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (STYRKET INDSATS MOD UTRYGHEDSSKABENDE
ADFÆRD)
Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til
Justitsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd).
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Overordnet er Danner glade for, at Justitsministeriet med dette lovforslag anerkender
retten til et frit og trygt liv i Danmark. Vi ser frem til at disse rettigheder også i højere
grad vil gøre sig gældende for voldsudsatte kvinder og børn.
Danner vil konkret komme med bemærkninger til lovforslagets punkter 2.4
(kriminalisering af stealthing), 2.8 (øget brug af tilhold) og 2.9 (beskikkelse af
bistandsadvokat, vederlagsfri samtale m.v. til ofre for stealthing). Derudover vil Danner
benytte lejligheden til at påpege, at retten til et trygt og frit liv i Danmark først vil kunne
gøre sig gældende, når forsøgsordningen med omvendt fodlænke bliver landsdækkende,
så tryghed og frihed ikke afhænger af den udsattes hjemadresse.
KRIMINALISERING AF STEALTHING
Danner støtter op om kriminaliseringen af stealthing i tråd med Justitsministeriets
overvejelser angående den seksuelle selvbestemmelsesret, sundhedsrisici forbundet
med ubeskyttet samleje, samt de psykiske og følelsesmæssige konsekvenser for den
forurettede.
ØGET BRUG AF TILHOLD
Det er positivt, at tilhold i lovforslaget skal kunne tildeles i forbindelse med begrundet
mistanke om overtrædelse af straffelovens bestemmelser om stalking, ulovlig tvang,
trusler på livet og afpresning. Ovennævnte lovovertrædelser kendetegner mange sager
om partnervold, hvor kvinder frygter for deres liv og har fået frataget deres frihed, fordi
deres voldsudøver kan bevæge sig frit rundt i hendes nærhed. Ligeledes er det positivt,
at grovhedskriteriet i tilholdsloven lempes, så det bliver muligt at tildele tilhold og
opholdsforbud i sager, hvor varetægtsfængsling ikke er aktuelt. I forlængelse af den
vedtagne forsøgsordning med omvendt fodlænke, ser vi det som et særligt relevant
tiltag for at kunne beskytte voldsofre mod uønsket kontakt og eskalering af vold fra
udøveren, der i sidste ende kan resultere i drab.
BESKIKKELSE AF BISTANDSADVOKAT, VEDERLAGSFRI SAMTALE M.V. TIL OFRE FOR
STEALTHING
Danner støtter op om beskikkelse af bistandsadvokat og retten til en vederlagsfri
samtale i forbindelse med anmeldelse af stealthing, ligesom ved andre seksuelle
overgreb. Argumenterne for dette stemmer overens med den viden, vi har om risici for
retraumatisering og traumeinformeret praksis generelt. Danner vil benytte lejligheden til
at påpege, at samme argumenter, navnlig risici for retraumatisering samt offerets
følelser af skyld og skam, også i særlig grad gør sig gældende i forbindelse med andre
Side
1
af
2
9. april 2025
16
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0017.png
Nansensgade 1
1366 København K
+45 30 78 58 48
[email protected]
lovovertrædelser i nære relationer (psykisk og fysisk vold, trusler, ulovlig tvang og
lignende). Beskikkelse af bistandsadvokat samt vederlagsfri samtale med en advokat
forud for anmeldelse, bør også være muligt for ofre for disse lovovertrædelser, hvilket
det ikke er på nuværende tidspunkt.
I er meget velkomne til at kontakte leder af kommunikation og viden, Winnie Alim på
[email protected]
eller +45 30 78 58 48 hvis I har spørgsmål eller ønsker uddybning.
9. april 2025
Med venlig hilsen
Mette Marie Yde, direktør
Side
2
af
2
17
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0018.png
Justitsministeriet
Politikontoret
Sendt til: [email protected] med kopi til [email protected]
Ang. nr. 2025-00285
9. april 2025
Høringssvar over lovforslag om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar er udarbejdet
i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og straffeproces.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater støtter, at vi skal have et trygt og sikkert Danmark. Vi mener, det bør
gælde generelt, og derfor er det også vigtigt at huske at værne om retssikkerheden og
sikre vores grundrettigheder og basale principper. Det skal være let at gennemskue
reglerne, og der skal ikke kunne straffes uden en strafbar handling.
Danske Advokater har betænkeligheder med lovforslaget, da det udfordrer nogle af vores
grundlæggende principper, som er fundamentale i retssamfundet, det gælder bl.a.:
Frihedsrettigheder. Forudsigelighed og transparens i forvaltningen. Proportionalitet i
indgreb. Princippet om at man ikke kan sanktion uden fastlagt strafskyld.
Danske Advokater vurderer, at lovforslaget generelt øger risikoen for vilkårlig og
uigennemskuelig myndighedsudøvelse.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Tryghedsskabende opholdsforbud
Med lovudkastet vil politiet kunne meddele forbud mod at færdes frem og tilbage eller tage ophold
inden for et afgrænset område, hvis den pågældende inden for området har udvist en
utryghedsskabende adfærd (tryghedsskabende opholdsforbud).
Efter forslaget er det ikke til at se, hvornår man er i en utryg zone, hvor sanktioner kan pålægges.
Det er heller ikke klart, hvilken adfærd der skal til, for at udløse en sanktion. Dertil er der heller ikke
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 1 af 5
18
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0019.png
efter lovforslaget krav om varsling, så det bliver muligt at regulere adfærden, som politiet vurderer,
er truende.
Danske Advokater mener på den baggrund, at forslaget er betænkeligt og i strid med
grundlæggende retsprincipper.
Danske Advokater anbefaler derfor,
•
•
•
at der fastlægges klare kriterier for politiets beføjelser, som fx kan ske i
bekendtgørelsesform,
at det indsættes i reglerne, at politiet skal orientere om, hvilke områder, der anses for så
utrygge, at forbud kan forventes udstedt ved utryghedsskabende adfærd og
at reglerne suppleres med et krav om, at politiet skal advare og give mulighed for at
korrigere adfærd, inden forbud udstedes.
Derudover giver bemærkningerne anledning til en del undren, som vi gerne ser præciseret.
Hvornår er et område generelt plaget af utryghed?
I bemærkningerne til loven lægges op til at vurderingen af ”utryghed” skal være op til en ”samlet
politifaglig vurdering”. I vurderingen kan indgå både strafbare handlinger og ikke strafbare
handlinger, så som trafikale gener, indtagelse af alkohol, medbringelse af utryghedsskabende
hunde eller at der er folk, der verbalt overfuser andre. Det er næsten alt, der kan inddrages i
politiets vurdering af, om de finder området utrygt.
Da det er meget subjektivt, hvad mennesker opfatter som utryghedsskabende, er det også meget
uklart, hvad der skal til for et område klassificeres som utrygt.
Danske Advokater mener derfor,
det bør meldes klart ud, når et område bliver klassificeret som
utrygt og klassificeringen bør ske for en afgrænset periode og genbesøges, når forholdene ændrer
sig.
Er alkoholikeren mere utryghedsskabende end narkomanen?
I forhold til hvem, der kan pålægges et opholdsforbud, så står der i bemærkningerne, at:
”adfærden
behøver ikke nødvendigvis have karakter af strafbare handlinger, men adfærden
skal være af en vis grovhed, dvs. den skal være egnet til at skabe utryghed for beboere og
forbipasserende.”
Samtidig står der, at man ikke må lægge vægt på, om den pågældende er socialt udsat, og at der:
”ikke
skulle meddeles opholdsforbud til f.eks. en person med stærk afhængighed af hårde
euforiserende stoffer som følge af et længere vedvarende misbrug heraf”
Danske Advokater læser bemærkningerne således, at sidder der en stiknarkoman og en
alkoholiker på en bænk og råber ad forbipasserende i en zone, som politiet vurderer er utryg, og
de har taget hver deres kamphund med, så vil politiet skulle give opholdsforbud til alkoholikeren
men ikke til narkomanen.
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 2 af 5
19
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0020.png
Lovgiver bedes bekræfte denne tolkning og meget gerne forklare, hvor det proportionelle er i
forhold til de to personer, og hvor det tryghedsskabende i det scenarie er i forhold til borgerne?
Danske Advokater foreslår varsel inden tryghedsskabende opholdsforbud
I henhold til lovforslaget er det op til en politifaglig vurdering, om en persons adfærd er
utryghedsskabende. Der er således ikke klare rammer for, hvornår en person risikerer at blive
mødt med et tryghedsskabende opholdsforbud på grund af sin opførsel.
Danske Advokater mener derfor,
der som minimum skal gives en advarsel, så personen har
mulighed for at justere sin opførsel og evt. forlade området inden, der gives et tryghedsskabende
opholdsforbud. En advarsel vil også hjælpe med at værne om det retssikkerhedsmæssige princip
om, at en sanktion skal være påregnelig. Personen vil med en advarsel få mulighed for at forudse,
at dennes handling anses for utryg og kan medføre en sanktion.
Klageadgang over tryghedsskabende opholdsforbud
Efter lovforslaget vil et utryghedsskabende opholdsforbud blive en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Forbuddet kan meddeles mundtligt, men skal efterfølgende bekræftes skriftligt og være
begrundet. Det er i lovforslaget ingen frist for, hvornår det skriftlige og begrundede forbud skal
sendes. Det vil i praksis først være muligt at klage over forbuddet, når den skriftlige meddelelse er
modtaget. Og selv når klagen er indgivet, vil den ikke have opsættende virkning.
Da opholdsforbud gives for op til 30 dage, vil det i praksis ikke kunne forventes at en klage over en
afgørelse om opholdsforbud vil få nogen effekt, da de forventede sagsbehandlingstider gør, at
opholdsforbuddet vil være udløbet, når afgørelsen kommer.
Derfor er det også ekstra vigtigt, at tryghedsskabende opholdsforbud alene gives, når det er
forudsigeligt, proportionalt og nødvendigt.
Danske Advokater finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,
at man kan give et
tryghedsskabende opholdsforbud for en ikke strafbar handling i et område, som vedkommende
måske ikke vidste, var klassificeret som utrygt, og at vedkommende så heller ikke har mulighed for
en effektiv klageadgang.
Det er uklart, hvad man må og ikke må med tryghedsskabende opholdsforbud
Det fremgår af lovforslaget, at et tryghedsskabende opholdsforbud omfatter:
”… den pågældendes færden frem og tilbage eller ophold i det omfattede område. Den
pågældendes blotte passage af området er ikke omfattet af opholdsforbuddet. Det vil sige,
at en person, der er blevet meddelt et tryghedsskabende opholdsforbud, gerne må gå
igennem det område, der er omfattet af forbuddet, så længe passagen ikke kan siges at
have karakter af færden frem og tilbage eller egentligt ophold i området. Det kan f.eks. tale
imod, at der er tale om færden frem og tilbage, hvis vedkommende har et ærinde i eller
omkring området, hvor vedkommende er meddelt et tryghedsskabende opholdsforbud.
Hvis en person bor eller arbejder inden for det område, der er omfattet af forbuddet, vil den
pågældende i øvrigt kunne bevæge sig frit til og fra sin bopæl eller arbejdsplads og ud i sit
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 3 af 5
20
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0021.png
lokalområde, men vil ikke ellers kunne opholde sig i området. Dette vil i praksis betyde, at
den pågældende trods et tryghedsskabende opholdsforbud vil kunne færdes i området med
henblik på at foretage almindelige dagligdags gøremål.”
Danske Advokater mener at beskrivelsen af overtrædelsen af et utryghedsskabende
opholdsforbud for meget uklar. Det er blandt andet uklart, hvad forskellen er på ”færdes frem og
tilbage”, som er strafbart, og ”gå igennem”. Dertil kommer, at tilregnelseskravet efter lovforslaget vil
være uagtsomhed.
Danske Advokater opfordrer til,
at det præciseres, hvad der menes med ”frem og tilbage eller
ophold”, så der ikke kan være tvivl om, hvad man må og ikke må, når man har fået et
tryghedsskabende opholdsforbud. Samtidig bør der også her indføres mulighed for at give en
advarsel, og så bør det overvejes om uagtsomhed bør være tilstrækkeligt, når der kan gives
fængselsstraf på 30 dage i gentagelsestilfælde.
Stealthing
I lovforslaget lægges op til at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven, hvorefter den, som har
samleje med en person uden at anvende et præventionsmiddel mod seksuelt overførte infektioner
og uønsket graviditet, når anvendelsen af præventionsmidlet var en forudsætning for personens
deltagelse i samlejet, straffes med fængsel indtil to år.
Danske Advokater har ingen bemærkninger til den foreslåede bestemmelse som sådan, men
bemærker, at det må forventes, at der vil blive store bevismæssige udfordringer ved brug af
bestemmelsen.
Lovforslaget lægger desuden op til, at der kan beskikkes en bistandsadvokat til den, der føler sig
forurettet i en sag om stealthing.
Vi er positive overfor en sådan bistandsadvokatordning, og undrer os over, at det i lovforslaget er
vurderet, at ordningen ikke vil medføre økonomiske konsekvenser for staten, og der derfor heller
ikke er sat penge af til ordningen.
Danske Advokater opfordrer til,
at der afsættes midler til finansiering af en bistandsadvokat-
ordningen i forbindelse med stealthing.
TV-overvågning
Med lovforslaget vil muligheden for, at boligorganisationer og foreninger mv. samt ejere af
idrætsanlæg kan foretage tv-overvågning efter tilladelse fra politiet, blive udvidet. Udvidelsen går
ud på, at overvågningen kan tillades, når det er væsentlige af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse,
til også at omfatte overvågning med henblik på at fremme trygheden i området.
Det vil bero på en samlet vurdering om, der er behov for tv-overvågning med henblik på at fremme
trygheden. Der er i bemærkningerne til loven nævnt faktorer, der kan tælle med som værende
utryghedsskabende, så som henvendelser til foreningen/boligorganisationer om støj - eller trafikale
gener.
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 4 af 5
21
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0022.png
Der er ikke i lovforslaget fastsat direkte retningslinjer for politidirektørens godkendelse og politiets
grundlag for indhentelse af videomateriale m.v.
Danske Advokater opfordrer til,
at der fastsættes nærmere retningslinjer for politidirektørens
godkendelse og krav til politiets grundlag, når de indhenter videomateriale.
Danske Advokater vil gerne benytte lejligheden til at minder om retten til privatlivets fred, som står
over for hensynet til overvågningen. Der mangler en egentlig proportionalitetsafvejning i
lovforslagets bemærkninger, der kan begrunde, den udvidede mulighed for overvågning set i
forhold til retten til ikke at blive overvåget.
Danske Advokater opfordrer til,
at der som minimum i lovforslaget foretages en sådan
proportionalitetsafvejning.
Øget brug af tilhold
I lovforslaget lægges op til at udvide brugen af tilhold til at omfatte forbrydelser, der straffes med
ned til 20 dages ubetinget fængsel. Da loven blev indført, blev det forudsat i bemærkningerne, at
bestemmelsen kun fandt anvendelse ved lovovertrædelser, der medfører ubetinget fængselsstraf
af ikke helt kort varighed.
I lovforslagets § 5, stk. 2, foreslås en sproglig ændring, så man i bemærkningerne kan beskrive
nærmere retningslinjer for vurderingen af grovhedskriteriet. Der indføres dermed et begreb
”forbrydelsens karakter og grovhed”, som indtil nu har været afspejlet i den givne straf.
Hvis der ”kun” udmåles en straf på 20 dage, vil det som udgangspunkt afspejle, at handlingen
(vold, trusler m.v.) ikke har været så alvorlige endda, og at der dermed heller ikke er så stort behov
for en yderligere beskyttelse.
Danske Advokater gør opmærksom på, at der skal være proportionalitet mellem tilhold og
forbrydelse, og opfordrer til at dette bemærkes og præciseres i bemærkningerne.
Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Juridisk konsulent
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 5 af 5
22
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0023.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Liva Hartvig Hansen
£Politikontoret (951s13)
Cathrine Hjortdam; Julie Kjærgaard; Anne Sofie Bæk-Sørensen
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love - J. nr. 2025-00285
13. marts 2025 10:00:20
Til Justitsministeriet
Danske Regioner har ingen bemærkninger til lov om ændring af lov om politiets
virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd).
Med venlig hilsen
Liva Hartvig Hansen
Student
Team Psykiatri og Social
Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)
M 23616403
E
[email protected]
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T
35 29 81 00
23
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0024.png
Justitsministeriet, Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
7. april 2025
J.nr. 2025-11-0308
Dok.nr. 710081
Sagsbehandler
Kamilla Bay
Christensen
Sendt til
[email protected]
Sendt i kopi til
[email protected]
Høring over forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og
forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende
adfærd)
Ved e-mail af 12. marts 2025 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-
mærkninger til ovenstående lovforslag.
Det fremgår af Justitsministeriets høringsbrev, at lovforslaget har til formål at gennemføre de
dele af regeringens tryghedspakke ”Et trygt Danmark for alle”, der kræver lovændring.
Med lovforslaget foreslås der en række ændringer i bl.a. tv-overvågningsloven, hvilket giver
Datatilsynet – efter at sagen har været behandlet i Datarådet – anledning til nedenstående
bemærkninger:
1. Tv-overvågningsloven – lovforslagets § 4, nr. 1 og 2
1.1.
I medfør af lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.,
ændret således, at det fremover vil være muligt for boligorganisationer og foreninger m.v., der
repræsenterer husstandene i et boligområde, at få tilladelse af politiet til at foretage tv-over-
vågning af det pågældende boligområde og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil,
når overvågningen ”kan fremme trygheden”.
På lignende vis foreslås det med lovforslagets § 4, nr. 2, at tv-overvågningslovens § 2, stk. 3,
1. pkt., ændres således, at det fremover vil være muligt for ejere af idrætsanlæg at få tilladelse
af politiet til at foretage tv-overvågning af anlæggets indgange, facader, indhegninger m.v. og
af arealer, der ligger i direkte tilknytning hertil, når overvågningen ”kan fremme trygheden”.
Det følger af den gældende tv-overvågningslovs § 2, stk. 1, 1. pkt. og § 2, stk. 3, 1. pkt., at tv-
overvågning i de ovennævnte situationer på nuværende tidspunkt alene kan ske, i det omfang
overvågningen ”er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse”.
Som Justitsministeriet har anført i de almindelige bemærkninger til lovforslagets pkt. 2.7.2.,
foreslås det med de ovennævnte ændringer at udvide muligheden for privates tv-overvågning
med henblik på at ”øge følelsen af tryghed og sikkerhed blandt de personer, der færdes i det
pågældende område.”
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
24
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Udvidelsen af privates mulighed for tv-overvågning indebærer bl.a., at det ikke længere vil
være en betingelse for at få tilladelse til at foretage tv-overvågning ved boligområder og
idrætsanlæg, at overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Dette vil
bl.a. medføre, at der fremover – modsat den gældende tv-overvågningslov – vil kunne gives
tilladelse til tv-overvågning, selvom der alene er sket enkeltstående eller bagatelagtig krimina-
litet eller kriminalitet, som ligger lang tid tilbage.
Datatilsynet forstår endvidere lovforslaget således, at det fremover vil være muligt at opsætte
tv-overvågning i områder, uanset at der ikke er konstateret nogen form for kriminalitet i områ-
det, og uanset at borgeres eventuelle færden i det pågældende område (så vidt vides) har
været lovlig.
Justitsministeriet er i lovforslaget fremkommet med eksempler på momenter, der vil kunne
tillægges vægt ved vurderingen af, om der er behov for tv-overvågning med henblik på at
fremme trygheden. Det kan f.eks. indgå i vurderingen, om der er tale om gader eller arealer,
der plages af uro og utryghedsskabende adfærd, hvor man bl.a. kan inddrage henvendelser
til politiet, kommunen, boligorganisationen eller foreninger mv. fra beboere i området, lokale
erhvervsdrivende, trafikselskaber mv., der oplever, at personer skaber utryghed i et område,
eller at et område i øvrigt er utrygt. Derudover kan der lægges vægt på oplysninger om, at
personer i området gentagne gange har medført støjgener og/eller trafikale gener, har indtaget
eller er påvirkede af alkohol eller andre rusmidler, har henvendt sig til eller stiller sig i vejen for
forbipasserende på en måde, der kan opfattes som intimiderende eller utryghedsskabende
mv. Der kan endvidere lægges vægt på, om der er tale om et område, der generelt set kan
opleves som mere utrygt for borgerne end andre steder, f.eks. baggårde, tunneller, parke-
ringsområder mv.
Foruden hensynet til at fremme trygheden forstår Datatilsynet lovforslaget sådan, at det skal
ses i lyset af, at privates mulighed for at foretage lovlig tv-overvågning kan have betydning for
politiets efterforskningsarbejde, og at der således er en interesse i, at private foretager yderli-
gere tv-overvågning, der kan indhentes til brug for politiets opgavevaretagelse.
Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at det foreslås, at videregivelse af tv-overvåg-
ningsmateriale, der optages for at fremme trygheden efter § 2, stk. 1, 1. pkt. og § 2, stk. 3, 1.
pkt., kan ske, hvis én af betingelserne i lovens § 4 c, stk. 1, nr. 1 – 3, er overholdt, hvilket bl.a.
vil medføre, at videregivelsen kan ske til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.
1.2.
Datatilsynet anerkender, at saglige formål ligger til grund for den foreslåede lovændring.
Samtidig finder Datatilsynet, at de foreslåede ændringer af tv-overvågningsloven rejser væ-
sentlige spørgsmål i relation til databeskyttelse.
Dette hænger bl.a. sammen med, at der allerede under de nuværende tv-overvågningsregler
sker en ikke ubetydelig indsamling, behandling og opbevaring af store mængder oplysninger
om fysiske personer. De videre rammer for behandling af personoplysninger, der foreslås i det
foreliggende udkast til lovforslag, vil markant øge antallet af registrerede og antallet af regi-
streringer, hvilket afspejles i de risici, der er for de fysiske personers rettigheder.
Det er Datatilsynets opfattelse, at en så omfattende indsamling og efterfølgende behandling
af personoplysninger øger risikoen for konkrete og ikke-proportionelle indgreb i privatlivets
fred, f.eks. i form af en nærmere kortlægning af enkeltpersoners færden, som vil ramme langt
flere personer end de personer, som forslaget tilsigter at ramme. Herudover ser Datatilsynet
en forøget risikoprofil for yderligere behandling af oplysningerne uden hjemmel, samt for hæn-
delig og ulovlig videregivelse af, adgang til eller tab af disse.
Side 2 af 6
25
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Datatilsynet finder særligt anledning til at understrege, at Justitsministeriet – bl.a. henset til, at
overvågning generelt anses som en indgribende behandlingsaktivitet – bør foretage en grun-
dig vurdering af, om de foreslåede lempelser af tv-overvågningsloven er nødvendige og står i
rimeligt forhold til de legitime mål, der forfølges, hvilket er en forudsætning for at fastsætte eller
ændre nationale regler inden for databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde.
Datatilsynet finder det i den forbindelse betænkeligt, at lovforslaget vil medføre en væsentlig
lempelse af de gældende regler for tv-overvågning, hvor kravet om, at der skal være begået
kriminalitet af en vis karakter fjernes og erstattes med meget vide (og til dels subjektive) ram-
mer for, hvornår private må foretage tv-overvågning.
Hertil bemærkes endvidere, at flere af de momenter, som Justitsministeriet har vurderet kan
tillægges vægt, efter Datatilsynets opfattelse kun tvivlsomt kan begrunde en så indgribende
behandling, som tv-overvågning indebærer.
Datatilsynets forbehold skyldes, at flere af momenterne ikke i sig selv er ulovlige handlinger,
og at momenterne endvidere kan være af en væsentlig subjektiv karakter, f.eks. om et område
opfattes som utrygt af den enkelte borger, uanset om den pågældende færden i området hidtil
har været lovlig og ikke forinden har givet anledning til påtale eller særlig opmærksomhed mv.
fra politiet.
Foruden lovforslagets generelle overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens krav
til fastsættelse eller ændring af nationale regler er Datatilsynet bekymret for, at lovforslaget –
som det er udformet på nuværende tidspunkt – kan medføre, at tv-overvågning i konkrete
tilfælde opsættes uden en tilstrækkelig proportionalitetsafvejning, hvilket væsentligt øger risi-
koen for ulovlig behandling af personoplysninger.
Datatilsynets bekymring skyldes særligt, at den samlede vurdering af opsætningens lovlighed
i vidt omfang er skønsbaseret, og at Justitsministeriet er fremkommet med vide eksempler på
momenter, der taler
for
tv-overvågning, samtidig med at der ikke fremgår eksempler på mo-
menter, der taler
imod,
eller i øvrigt overvejelser fra ministeriet om, i hvilke situationer der ikke
er tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at gøre brug af tv-overvågning for at fremme følelsen
af tryghed. Det vil derfor i praksis være op til de enkelte dataansvarlige og politiet at fastsætte,
i hvilket omfang der findes en nedre grænse for iværksættelse af tv-overvågningen, hvilket
Datatilsynet finder betænkeligt.
For så vidt angår kravet om nødvendighed, herunder at behandlingen skal være nødvendig i
forhold til de formål, hvortil de behandles, bemærkes det, at lovforslaget ikke forholder sig til,
om mindre indgribende metoder bør forsøges, forinden tv-overvågning iværksættes. Datatil-
synet må imidlertid – med henblik på overholdelse af kravet om nødvendighed – forudsætte,
at de dataansvarlige har pligt til at overveje sådanne foranstaltninger og eventuelt forsøge at
implementere dem for at fremme borgernes følelse af tryghed, inden mere indgribende foran-
staltninger, såsom tv-overvågning, iværksættes.
Sammenfattende er det Datatilsynets vurdering, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne til
udkastet til lovforslaget, hvilke proportionalitetsbetragtninger forslaget bygger på. Datatilsynet
bemærker herudover, at det ikke bør antages uden en nærmere vurdering af lovforslagets
konsekvenser, at et hensyn til, at borgere kan føle sig mere trygge i et område, kan begrunde
en så væsentlig udvidelse af privates mulighed for at foretage tv-overvågning, særligt i det
omfang der stilles vide og til dels uklare rammer for behandlingens lovlighed.
Side 3 af 6
26
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0027.png
1.3.
Det fremgår af pkt. 4.2. i de almindelige bemærkninger, at Justitsministeriet i forbindelse
med lovforslaget har foretaget en generel konsekvensanalyse af de ændringer i adgangen til
at foretage tv-overvågning, som lovforslaget indebærer, jf. databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 35, stk. 10.
En konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse, foretaget i forbindelse med vedtagelsen
af en lov, kan efter databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 10, fjerne forpligtelsen for
enkelte dataansvarlige til hver især at foretage en individuel konsekvensanalyse. Det forud-
sætter imidlertid, at den generelle konsekvensanalyse foretaget i forbindelse med vedtagelsen
af en lov lever op til kravene i artikel 35, stk. 7.
Det er Datatilsynets vurdering, at nærværende lovforslag ikke med fornøden tydelighed be-
handler de minimumskrav til en konsekvensanalyse, som følger af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 35, stk. 7.
Særligt analysen af indgrebets generelle karakter og den øgede overvågning af alle fysiske
personer, som befinder sig i de påtænkte arealer, indeholder ikke den fornødne stillingtagen
til nødvendighed og proportionalitet, jf. artikel 35, stk. 7, litra b. Herudover har Justitsministeriet
i analysen ikke med tilstrækkelig præcision forholdt sig til de indholdskrav, der følger af data-
beskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 7, litra c og d, for så vidt angår vurderingen af risici
for de registreredes rettigheder, og en metodisk gennemgang af
de foranstaltninger, der på-
tænkes for at imødegå disse risici, herunder garantier, sikkerhedsforanstaltninger og meka-
nismer, som kan sikre beskyttelse af personoplysninger og påvise overholdelse af forordnin-
gen under hensyntagen til de registreredes og andre berørte personers rettigheder og legitime
interesser.
Datatilsynet skal herudover bemærke, at i det omfang en konsekvensanalyse, der tænkes
udført efter artikel 35, stk. 10, ikke lever op til kravene i databeskyttelsesforordningens artikel
35, stk. 7, vil det medføre en forpligtelse hos de enkelte dataansvarlige, der ønsker at foretage
tv-overvågning efter de nye regler, til at udføre en egentlig konsekvensanalyse efter reglerne
i artikel 35.
Datatilsynet henleder i øvrigt Justitsministeriets opmærksomhed på, at tilsynet også i forbin-
delse med Justitsministeriets tidligere lovhøring
1
af 9. februar 2024 om bl.a. ændringer af tv-
overvågningsloven tilkendegav, at det daværende lovforslag ikke med fornøden tydelighed
behandlede de minimumskrav til en konsekvensanalyse, som følger af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 35, stk. 7.
2. Tv-overvågningsloven – lovforslagets § 4, nr. 3
2.1.
I medfør af lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås tv-overvågningslovens § 2a ændret således,
at kommuner efter drøftelse med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden kan
foretage tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til
almindelig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et boligområde, uanset om dette bolig-
område i forvejen tv-overvåges efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2.
Justitsministeriet har i de almindelige bemærkninger i pkt. 2.7.2. anført, at det efter Justitsmi-
nisteriets opfattelse forekommer uhensigtsmæssigt, at kommunernes mulighed for at opsætte
tv-overvågning er afhængig af, at en boligorganisation eller en forening har opsat tv-overvåg-
ning.
Side 4 af 6
1 Der henvises til Justitsministeriets sagsnummer 2023-05184 vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV).
27
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det fremgår endvidere af lovforslagets specielle bemærkninger til § 4, nr. 3, at udtrykket ”et
boligområde” skal forstås således, at det omfatter områder, hvor en boligorganisation mv. vil
kunne få tilladelse til at foretage tv-overvågning i medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 2.
2.2.
Det fremgår af pkt. 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 145 som fremsat
den 23. februar 2011 om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af perso-
noplysninger, at hensynet bag kravet om, at kommuner kun må opsætte tv-overvågning af
områder, som ligger i nær tilknytning til et boligområde, i det omfang en boligorganisation eller
en forening har opsat tv-overvågning i området, er følgende:
”Hertil kommer, at der med kravet om, at der allerede er iværksat tv-overvågning
af en boligorganisation mv. efter lovens § 2, stk. 2, alene sigtes til offentlige are-
aler, som antages at være påvirket af kriminalitet eller anden utryghedsskabende
adfærd, der udspringer af de samme forhold, som har ført til, at politiet har givet
boligorganisationen mv. tilladelse til tv-overvågning.
Det vil sige, at kommunen kun kan foretage tv-overvågning i medfør af den fore-
slåede bestemmelse, hvis der må formodes at være en vis tættere sammen-
hæng mellem på den ene side de kriminalitetsproblemer, der er i det pågæl-
dende boligområde, og på den anden side en utryghedsskabende adfærd på
nærtliggende offentlige arealer uden for boligområdet.
Som eksempel kan navnlig nævnes den situation, hvor en boligorganisation har
fået tilladelse til at tv-overvåge et område med henblik på at bekæmpe krimina-
litet, og hvor de personer, der formodes at begå denne kriminalitet, tillige skaber
utryghed på nærtliggende offentlige arealer. Det kan således være tilfældet, hvor
de pågældende personer udøver en utryghedsskabende adfærd i f.eks. et nært-
liggende offentligt parkareal ved at optræde truende, chikanøst eller lignende
over for andre tilstedeværende.”
Datatilsynet har ikke bemærkninger til, at Justitsministeriet foreslår at fjerne kravet om, at bo-
ligorganisationen eller foreningen mv. selv skal tv-overvåge boligområdet, for at kommunen
kan opsætte tv-overvågning på nærtliggende offentlige arealer uden for boligområdet.
Det er dog uklart for Datatilsynet, om Justitsministeriet ved at fjerne kravet om forudgående
tilladelse endvidere vil fjerne kravet om, at kommunen kun må opsætte tv-overvågning i nær
tilknytning til boligområder, hvis der er en vis sammenhæng mellem forholdene i boligområdet
og kommunens begrundelse for at opsætte tv-overvågningen.
Datatilsynet henstiller derfor, at Justitsministeriet overvejer at forholde sig konkret hertil i lov-
forslaget. Det er Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at ovenstående krav om sammenhæng
bør videreføres.
Hvis Justitsministeriet ikke vil videreføre kravet om sammenhæng, bør ministeriet forholde sig
direkte hertil i lovforslaget. Justitsministeriet bør bl.a. komme ind på, hvorfor kravet om sam-
menhæng fjernes, idet fjernelse af dette krav umiddelbart vil medføre en udvidelse af mulig-
heden for tv-overvågning på en måde, som lovforslaget ikke forholder sig til.
2.3.
Datatilsynet vurderer ligeledes, at denne del af nærværende lovforslag ikke med fornøden
tydelighed behandler de minimumskrav til en konsekvensanalyse, som følger af databeskyt-
telsesforordningens artikel 35, stk. 7. Datatilsynet henviser i det hele til afsnit 1.3., og særligt
til, at i det omfang en konsekvensanalyse, der tænkes udført efter artikel 35, stk. 10, ikke lever
op til kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 7, vil det medføre en forpligtelse
hos de enkelte dataansvarlige, der ønsker at foretage tv-overvågning efter de nye regler, til at
udføre en egentlig konsekvensanalyse efter reglerne i artikel 35.
Side 5 af 6
28
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0029.png
3. Tv-overvågningsmateriale til brug for politiets kriminalitetsbekæmpelse og fremme
af tryghed
Datatilsynet har i forlængelse af tidligere nævnte lovhøring af 9. februar 2024 gjort Justitsmi-
nisteriet opmærksom på, at det er Datatilsynets opfattelse, at tv-overvågning i det offentlige
rum med henblik på generel kriminalitetsbekæmpelse og fremme af trygheden er en politi-
mæssig opgave – og ikke en opgave for de enkelte dataansvarlige – og at en sådan tv-over-
vågning i stedet bør ske inden for de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for politiets
arbejde.
Når Datatilsynet har besluttet at gøre opmærksom på tilsynets tidligere bemærkninger, skyldes
det, at Justitsministeriet i vidt omfang i nærværende lovforslag henviser til, at de udvidede
muligheder for privates og kommuners tv-overvågning vil være et yderligere redskab for poli-
tiet, og at tv-overvågningen vil øge borgernes sikkerhed.
Datatilsynet skal derfor henlede Justitsministeriets opmærksomhed på, at i det omfang den
påtænkte udvidelse af privates og kommuners mulighed for tv-overvågning helt eller delvist
skyldes et ønske om at give politiet yderligere efterforskningsmuligheder, er det fortsat Data-
tilsynets opfattelse, at sådan en opgave ikke de facto bør varetages af private og kommuner,
men i stedet for af politiet og inden for de lovgivningsmæssige rammer, der gælder herfor.
4. Afsluttende bemærkninger
Datatilsynet har til orientering vedlagt en kopi af Datatilsynets høringssvar af 7. marts 2024,
idet tilsynet enkelte steder har henvist hertil.
Hvis Datatilsynets bemærkninger giver anledning til spørgsmål, er Justitsministeriet velkom-
men til at kontakte fuldmægtig Kamilla Bay Christensen på
[email protected]
eller 29 49 32
85.
Med venlig hilsen
Side 6 af 6
Kristian Korfits Nielsen
Formand, Datarådet
Cristina Angela Gulisano
Direktør, Datatilsynet
29
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0030.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Anders Raagaard
£Politikontoret (951s13)
Cathrine Hjortdam; Mette Lyster Knudsen
Høringssvar - sagsnr. 2025-00285
9. april 2025 12:30:53
Til Justitsministeriet
Ved mail af 12. marts 2025 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Der lægges med udkastet op til en række lovændringer, som har til formål at øge trygheden i
samfundet. Dette omfatter bl.a. nykriminaliseringer (strafansvar for stealthing og overtrædelse af
tryghedsskabende opholdsforbud), strafskærpelser (for graffitihærværk og utryghedsskabende
adfærd i nattelivet) og udvidelser af eksisterende ordninger (nattelivsforbud og tilhold). Behovet for og
rækkevidden af de foreslåede tiltag er i det væsentlige retspolitiske spørgsmål og giver som sådan
ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Det fremgår af udkastet, at forslagene forventes at medføre væsentlige løbende merudgifter for
politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen. Da forslagene bl.a. omfatter nykriminaliseringer
og strafskærpelser, må de forventes ikke kun at medføre stigninger i sagsantallet, men også i
sagernes varighed, når der alt andet lige vil være mere på spil for de involverede. Forslagenes
indvirkning på sagsantal og varighed kan ikke udledes af bemærkningerne, men de vil i sagens natur
også få betydning for domstolene, hvilket imidlertid ikke er omtalt i udkastet.
Det er velkendt, at domstolene gennem en længere årrække har haft svært ved at følge
ressourcemæssigt med i udviklingen af stadig større og mere komplekse retssager, hvilket har ført til
lange ventetider for både straffesager og civile sager. Dette har man fra politisk side forsøgt at
imødegå bl.a. ved i domstolenes flerårsaftale for 2024-2027 at tilføre retterne betydelige ressourcer,
som navnlig skal bidrage til at nedbringe sagsbunker og ventetider.
Dommerforeningen skal derfor generelt påpege vigtigheden i, at domstolene fremover tilføres de
fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som kan medføre merudgifter for domstolene. I
modsat fald vil den indgåede flerårsaftale løbende blive udhulet.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2025-00285.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
Vestre Landsret
30
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0031.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Politiklagemyndigheden
[email protected]
Cathrine Hjortdam
SV: Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende
adfærd) - j. nr. 2025-00285
7. april 2025 14:15:50
Til Justitsministeriet
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har ikke bemærkninger til ovenfornævnte høring.
Med venlig hilsen
Anne
Anne Skov Anhøj
Specialkonsulent
Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal
8000 Aarhus C
Tlf. 41 78 35 00
Direkte tlf. 41 78 35 01
www.politiklagemyndigheden.dk
www.bevismiddeltilsynet.dk
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
12. marts 2025 11:31
Emne:
Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket
indsats mod utryghedsskabende adfærd) - j. nr. 2025-00285
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
31
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0032.png
9. april 2025
Sagsnr.: 25-164
Sagsbehandler: LFB
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets
virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og
forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd)
Ved en mail af den 12. marts 2025 har Justitsministeriet anmodet Det
Kriminalpræventive Råd (DKR) om en udtalelse vedrørende udkast til forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd).
I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt vidensbaseret råd, og vores
formål er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.
Tryghedsskabende opholdsforbud
I forhold til forslaget om tryghedsskabende opholdsforbud anerkender rådet, at der
kan være et behov for at meddele opholdsforbud i nærmere afgrænsede områder til
personer, som udviser intimiderende, dominerende eller chikanerende adfærd i et
område, for at borgere kan færdes trygt.
I udkastet til lovforslaget findes eksempler på, hvad der kan betragtes som
utryghedsskabende adfærd, samt hvad der i vurderingen af
,
om en person har udvist
en utryghedsskabende adfærd, skal lægges vægt på. Det fremgår dog også, at
beskrivelsen ikke er udtømmende.
Beskrivelsen bør være så konkret og afgrænset som muligt, for at skabe klarhed over,
hvad der efter bestemmelsen udgør utryghedsskabende adfærd. Denne klarhed skal
bidrage til, at loven kan forvaltes ensartet.
Samtidig forudsættes det, for at forslaget kan have den tilsigtede effekt, at der
investeres tilstrækkelige politiressourcer til at håndhæve forbuddet i et omfang, hvor
den oplevede opdagelsesrisiko ikke er ubetydelig.
Udvidelse og forlængelse af nattelivsforbuddet
I forhold til forslaget om udvidelse og forlængelse af nattelivsforbuddet skal rådet
anbefale, at effekten af tiltaget evalueres.
Tiltaget har til formål at mindske kriminaliteten og utrygheden, der opstår som
resultat af kriminalitet i nattelivet. Det er dog værd at undersøge, om effekten af
tiltaget vil være, at kriminaliteten og utrygheden forskydes til andre områder, eller om
det mindsker mængden af kriminalitet og utryghed generelt.
I lighed med det tidligere forudsættes det også her, for at forslaget kan have den
tilsigtede effekt, at der investeres tilstrækkelige politiressourcer til at håndhæve
forbuddet i et omfang, hvor den oplevede opdagelsesrisiko ikke er ubetydelig.
32
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0033.png
Nattelivsforbud kan være ét redskab eller element i forhold til at mindske kriminalitet
og øge trygheden i nattelivet, men for at skabe et trygt natteliv er der behov for at
implementere flere komplementære tiltag under inddragelse af de relevante lokale
aktører og interessenter i det pågældende område. En sådan helhedsorienteret tilgang
kan for eksempel indeholde udskænkningspolitik og -regler samt dialog og lokale
partnerskaber mellem udskænkningssteder, politiet og detailhandlen med fokus på at
øge sikkerheden i nattelivet, brugen af vogtere i det offentlige rum og begrænsning af
antallet af udskænkningssteder i bestemte områder.
Målrettede pålæg til børn og unge
Det fremgår af lovforslagets del om målrettede pålæg til børn og unge, at pålægget vil
have til formål at sikre, at barnet eller den unge i en periode ikke færdes eller
opholder sig i et område, hvor barnet eller den unge f.eks. har været involveret i
utryghedsskabende adfærd eller kriminalitet.
Det fremgår, at det ikke er et krav, at der skal være givet udtryk for en følelse af
utryghed i forhold til den udviste adfærd, idet adfærden alene skal være egnet til at
skabe utryghed. Det er dog ikke yderligere uddybet, hvad der efter lovforslaget
betragtes som utryghedsskabende adfærd.
Rådet skal hertil anbefale, at det afgrænses og konkretiseres, hvad der kan betegnes
som utryghedsskabende adfærd, for at skabe klarhed over, hvad der efter
bestemmelsen udgør utryghedsskabende adfærd. Denne klarhed skal bidrage til, at
loven kan forvaltes ensartet.
Derudover vil rådet gerne påpege, at evalueringer af Ungdomskriminalitetsnævnet
peger på udfordringer forbundet med at føre tilsyn med hjemkomsttidspunkter
1.
Flere
af de ungetilsynsførende fremhæver, at det kan være vanskeligt at kontrollere faste
hjemkomsttidspunkter. Hvor øvrige foranstaltninger typisk kontrolleres ved telefonisk
kontakt til fagpersoner (skole, kontaktperson mv.), kontrolleres
hjemkomsttidspunkter typisk ved at kontakte forældre telefonisk. Her findes
eksempler på, at barnet forlader hjemmet efter, at kontrollen har fundet sted, eller at
forældre ikke taler sandt om barnets hjemkomsttidspunkt.
Tilsvarende kan antages at gøre sig gældende for det foreslåede pålæg, hvorfor rådet
vurderer, at det bør tydeliggøres, hvorledes tilsyn med pålægget skal foregå.
Samtidig vil rådet påpege risikoen for, at det foreslåede pålæg om færden og ophold
af barnet eller den unge kan opfattes som en sanktion eller straf, frem for en hjælp
eller støtte, hvilket kan have negativ betydning for barnets/den unges motivation og
vilje til at ændre adfærd.
Endelig skal rådet anbefale, at pålægget, i den periode det gælder, løbende vurderes i
forhold til, hvorvidt det skal forblive gældende, således pålægget ikke anvendes ud
over, hvad der er nødvendigt og hensigtsmæssigt.
1
Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager
33
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0034.png
Udvidelse af mulighederne for tv-overvågning
Rådet vil gøre opmærksom på udtalelse fra sekretariatschef Anne-Julie Boesen
Pedersen i artikel af 8. marts 2025 fra Dagbladet Information om regeringens
tryghedspakke
2:
”Forskningen er ikke entydig på området. Større internationale undersøgelser peger i
retning af en mindre positiv effekt i forhold at mindske kriminalitet samlet set.
Effekten synes dog at være afhængig af, hvor kameraerne er hængt op, og mod
hvilken type af kriminalitet de er rettet. Særligt over for narkotikakriminalitet og
ejendomskriminalitet ser det ud til at virke. Et mindre studie fra Sverige peger på, at
kameraovervågning også mindsker nogle former for vold i udsatte boligområder, men
det er ikke noget stort og solidt studie. Når det handler om borgernes tryghed, er
resultaterne af effekten af overvågning heller ikke entydig. En større undersøgelse
peger på en positiv effekt samlet set, men resultaterne er forbundet med en vis
usikkerhed, så dem skal man tolke varsomt. Derfor er der brug for mere forskning på
området. Men uanset hvad, kan overvågning ikke stå alene, hvis man vil bekæmpe
utryghed. Man bør supplere med øget belysning, have mere liv på gaden
–
f.eks. i
form af andre borgere, natteravne eller politi
– og indrette byrum, så trygheden øges”
Derudover skal det tilføjes, at videoovervågning er kriminalpræventivt mest effektivt,
når det overvåges aktivt
3
Venlig hilsen
Anne-Julie Boesen Pedersen
Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd
Nyt udspil møder modstand: »Jeg ved godt, at kritikken af det, vi foreslår, er skrevet på forhånd« - Jyllands-
Posten
3
CCTV and Crime Prevention | Brå - Brottsförebyggande rådet
34
2
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0035.png
Justitsministeriet
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
11. april 2025
Dok. nr.: 25/08901-7
Sagsbehandler:
Lasse Leerhøy
Mail.:
[email protected]
Domstolsstyrelsens høringssvar
Justitsministeriet har ved mail af 12. marts 2025 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd).
Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:
Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at udkastet indebærer årlige merudgifter ved domstolene
på ca. 1,1-1,6 mio. kr. (2024-pl).
Det er lagt til grund, at udkastets foreslåede § 2, nr. 5, om graffitihærværk indebærer årlige
merudgifter ved domstolene på ca. 1,1 mio. kr., idet der årligt vil være ca. 40 sager om
graffitihærværk mv., der ellers skulle være ført ved domstolene som bødesager, som i stedet skal
føres som domsmandssager. Endvidere er det lagt til grund, at udkastets foreslåede § 2, nr. 4 om
kriminalisering af stealthing vil medføre årlige merudgifter for domstolene på 0,0-0,5 mio. kr. (ved
et sagsantal på 3-109) og ca. 0,2 mio. kr. (ved et sagsantal på 45-54).
Beregningen af merudgifterne er baseret på oplysninger om de gennemsnitlige udgifter til de
relevante sagstyper ved by- og landsretterne, samt ankefrekvens, i perioden 2021 til 2023. I
opgørelsen af merudgifterne indgår de totale driftsudgifter (§ 11.41.02. Retterne) samt
sagsrelaterede udgifter (§ 11.42.01. Sagsgodtgørelse mv. og § 11.42.02. Fri proces og udgifter
til advokathjælp).
Domstolsstyrelsen vurderer, at de skønnede merudgifter på ca. 1,1-1,6 mio. kr. årligt kan afholdes
inden for domstolenes eksisterende økonomiske rammer.
35
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Såfremt forudsætningerne for et øget sagsantal mv. som følge af lovforslaget ændres væsentligt
i opadgående retning, vil vurderingen af merudgifterne for domstolene dog skulle genbesøges.
Med venlig hilsen
Mette Lilje
36
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0037.png
Justitsministeriet
Att: Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
31. marts 2025
Sags.nr. 2025-00285
Høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket
indsats mod utryghedsskabende adfærd)
Hjælp Voldsofre har med tak modtaget invitation til at afgive høringssvar om styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd. Det kan lyde som ren forebyggelse, hvilket ikke er vores hovedformål.
Hos Hjælp Voldsofre bistår vi i overvejende grad i de situationer, hvor der er sket en
(person)forbrydelse. Vores brugere har spørgsmål til den proces, de er en del af som forurettet
eller pårørende.
Vi har dog også henvendelser fra borgere, der generelt føler sig utrygge og som ønsker vores råd
og vejledning i forhold, hvad der kan gøres i så henseende. Disse personer har i den grad ønske om
indførelse af tryghedsskabende foranstaltninger.
Ligeledes har vi henvendelser fra borgere, der undrer sig over, at dømte personer efter udstået
(2/3 af en) straf, frit kan færdes i selvsamme område, som en given forbrydelse har fundet sted. I
det lys har vi en mening om sanktioneringen.
Vores bemærkninger er delt op efter samme princip som anført i indledningen, som beskriver, at
der er tale om fem konkrete forslag:
1. Tryghedsskabende opholdsforbud:
I relation til indførelse af ny bestemmelse (§ 6 g i lov om politiets virksomhed) hæfter vi os ved, at
der ses at være taget det fornødne hensyn til den utryghedsskabende person, derved at det som
betingelse for at meddele opholdsforbud skal påvises, at den pågældende indenfor området har
udvist en utryghedsskabende adfærd.
HJÆLP VOLDSOFRE
Brødregade 15, 1.th.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook
–
Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
37
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0038.png
Mange borgere oplever sig udsat for truende adfærd blot ved, at en adfærd er intimiderende og
provokerende. Ved henvendelser til politiet bliver de typisk affærdigeret med, at dette ikke
strafbart, hvorfor politiet ikke kan gøre noget ved det.
Deres retsfølelse vil i den grad blive styrket ved, at borgerne fremover ikke alene tages alvorligt,
men at politiet rent faktisk kan gøre noget. Dette vil formentligt få flere til at henvende sig, hvilket
vil gøre det muligt for politiet at fastlægge, at/om et område generelt er plaget af utryghed.
Vi har ikke bemærkninger den konkrete udformning herunder i relation den geografiske og
tidsmæssige udstrækning.
Vi har heller ikke bemærkninger til, at der lægges op til, at unge i forbindelse med fastsættelse af
sanktion af Ungdomskriminalitetsnævnet også får pålæg om ikke at færdes i et givent område.
Vi har ej heller bemærkninger til den foreslåede skærpelse af bødestraffen for visse overtrædelser
i nattelivszoner.
2. Tiltag målrettet utryghed på togstationer og i boligområder mv.
Vi er fuldstændig enige med forslagsstillerne i, at det skal være trygt at færdes på alle gængse
områder, og i særdeleshed i boligområder, på parkeringspladser, på stationer og ved
busstoppesteder.
Vi henviser i det hele til vores bemærkninger ovenfor, da den ønskede målrettede tryghed jo
netop blandt andet søges opnået ved indførelse af ny § 6 g i lov om politiets virksomhed, hvilket vi
kan tilslutte os.
I relation til øget overvågning har vi ved tidligere høringssvar tilkendegivet vores holdning; vi
finder, at hensynet til muligheden for at opklare forbrydelser vejer tungere end oplevelsen af at
blive overvåget. Så længe man ikke begår noget kriminelt, vil en given optagelse jo ikke blive
anvendt.
Vi har samme holdning, når det kommer til at skabe tryghed. Den tryghed, der skabes ved at
opsætte overvågning, handler jo både om almen tryghed, forebyggelse og den tryghed, der ligger i
at vide, at en forseelse kan opklares og påtales, hvis den er fanget på overvågning.
Vi støtter således, at politiet, i videre omfang end nu, kan give tilladelse til at opsætte
overvågningsudstyr.
HJÆLP VOLDSOFRE
Brødregade 15, 1.th.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook
–
Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
38
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0039.png
Vi finder, at de hensyn, der skal indgå i politiets beslutningsgrundlag, er de helt rigtige.
Vi har ingen bemærkninger til indførelse af fængselsstraf for hærværk mod tog, busser mv.
3. Udvidelse og forlængelse af nattelivsforbuddet:
Vi har konkret været i kontakt med en person, der følte sig meget krænket af at være stødt på en
person, som vedkommende vidste var dømt for en voldtægt begået i området omkring en natklub,
i samme område af nattelivet. Svaret er jo som det altovervejende udgangspunkt, at en person
kan færdes frit efter udstået straf, så det kan ikke hindres.
Vi har mange gange oplevet, at en bruger af Hjælp Voldsofres rådgivning har været lettet over, at
vold i nattelivet ikke alene er sanktioneret med en fængselsstraf, men at der også er tilknyttet et
forbud mod i en periode at opholde sig i nattelivet. Det handler ikke kun om deres eget ønske om
at kunne færdes trygt efter et givent overfald. Det handler også om, at de anser det for helt
væsentligt, at andre borgere ikke udsættes for det samme som dem.
Et opholdsforbud som en del af en sanktion mod en personforbrydelse betyder således noget for
de forurettede.
En voldtægt er notorisk en personforbrydelse. Det er derfor kun helt naturligt, at der også i
forbindelse med en voldtægt begået i nattelivet eller i tilknytning til den dømtes færden i
nattelivet, kan meddeles opholdsforbud som en del af sanktionen.
Vi finder det rigtigt, at også domfældelser for blufærdighedskrænkelse (overtrædelser af
straffelovens § 232) bør kunne føre til udstedelse af opholdsforbud.
Vi har ikke bemærkninger til den konkrete udformning, ej heller til forslag om at opholdsforbud i
nattelivet kan udstrækkes til at gælde i 4 år.
4. Kriminalisering af stealthing:
Vi har ved flere lejligheder efterlyst kriminalisering af begrebet stealthing, som af de forurettede
opleves dybt krænkende.
Vores umiddelbare opfattelse er, at der en tale om en ren overtrædelse af straffelovens § 216; der
er jo ikke givet samtykke til den form for seksuelt samvær. Så må det være en voldtægt. Det er
ikke anderledes end den situation, hvor der er givet samtykke til oralt seksuelt samkvem, men
HJÆLP VOLDSOFRE
Brødregade 15, 1.th.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook
–
Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
39
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0040.png
hvor der gennemføres vaginalt samleje. Ved stealthing er der ikke givet samtykke til samleje uden
brug af prævention.
Vi anerkender dog, at der kan være en mindre grad af krænkelse af den forurettede. I lyset af at
det væsentligste er at sikre kriminaliseringen af den konkrete adfærd fra den penetrerende parts
side, finder vi det fremsatte lovforslag for at være en rimelig afvejning.
Der er en noget lavere strafferamme end ved den klassiske voldtægt. Vores erfaring er, at de
forurettede har mere fokus på at blive taget seriøst, og at der sker noget hurtigt end en høj straf.
Vi har således ikke bemærkninger til det foreslåede strafniveau.
Vi hæfter os ved, at der også er taget højde for at give hjemmel til beskikkelse af bistandsadvokat.
Og navnlig hæfter vi os ved, at der også vil være mulighed for en indledende vederlagsfri samtale
med en advokat for at få vejledning om det forventelige forløb i tilfælde af en politianmeldelse.
Det kan være vanskeligt at se, hvorfor der i tilfælde af en sag om stealthing ikke er krav på
beskikkelse af bistandsadvokat. Vi mener derfor, at hjemlen til beskikkelse bør være hovedreglen i
retsplejelovens § 741 a stk. 1, og ikke stk. 3, hvor retten kan afslå beskikkelse.
Med denne vigtige kommentar, har vi ikke yderligere bemærkninger til denne del af lovforslaget.
5. Øget brug af tilhold:
Det er vores erfaring, at ofre for forbrydelser har meget stort fokus på, at samfundet skal gøre en
indsats for at hindre, at overfaldspersonen/krænkeren ikke kontakter dem igen. Vi får mange
spørgsmål om tilhold.
Vi læser med tilfredshed, at Justitsministeriet støtter op om et system, der værner om ofre for
personfarlig kriminalitet, og som skåner dem for at skulle stå ansigt til ansigt med en
gerningsperson i sit eget nærområde.
Det er helt oplagt krænkende at møde en ikke-varetægtsfængslet person, når man har indgivet
politianmeldelse om, at denne person har udsat én for røveri, frihedsberøvelse, vold, psykisk vold,
voldtægt mv.
Lige så krænkende vil det være at møde en anmeldt stalker. Det kan tilmed være fortsættelse af
den adfærd, man måtte have indgivet politianmeldelse om
–
eller som en person er dømt for.
HJÆLP VOLDSOFRE
Brødregade 15, 1.th.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook
–
Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
40
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0041.png
Vi har ikke bemærkninger til den konkrete udformning.
Med venlig hilsen
HJÆLP VOLDSOFRE
v/Helle Hald talsperson i HJÆLP VOLDSOFRE og advokat (H), Siriusadvokater
Vi finder det helt rigtigt at udvide området for mulig meddelelse af tilhold til også at omfatte sager
om stalking, ulovlig tvang, trusler på livet og afpresning.
Det vil i den grad være tryghedsskabende for den udsatte.
HJÆLP VOLDSOFRE
Brødregade 15, 1.th.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook
–
Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
41
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0042.png
HK Landsklubben Danmarks Domstole
17. marts 2025
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utrygheds-
skabende adfærd)
HK Landsklubben Danmarks Domstole har modtaget nævnte udkast til ændring af lov til høring.
Landsklubben har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Ad tiltag mod utrygskabende adfærd
Her bemærkes, at der vil forekomme en sagsstigning i Ungdomskriminalitetsnævnet, der som led i
en afgørelse kan meddele pålæg om, at barnet eller den unge i en begrænset tidsperiode ikke må
færdes frem og tilbage eller opholde sig i et afgrænset område.
Det anbefales derfor, at der indsættes en øget opmærksom på, hvilket behov for ekstra ressourcer
lovforslaget vil afkaste.
Ad tiltag målrettet utryghed på togstationer og i boligområder
Her bemærkes ligesom nævn ovenfor, at lovforslaget vil afkaste flere ressourcekrævende sager an-
lagt ved retterne, idet der er tale om fængselsstraf for graffitihærværk begået med togsæt, busser
mv.
Det anbefales derfor, at der indsættes en øget opmærksom på, hvilket behov for ekstra ressourcer
lovforslaget vil afkaste.
Ad initiativer mod utryghed i nattelivet
Her gøres de samme bemærkninger som ovenfor nævnt gældende. Retten modtager i forvejen
mange sager, hvor overtrædelse af opholdsforbud indgår. Dette antal vil i foranledning af lovforsla-
get være stigende særligt henset til, at perioden forlænges fra to til fire år.
Det anbefales derfor, at der indsættes en øget opmærksom på, hvilket behov for ekstra ressourcer
lovforslaget vil afkaste.
42
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0043.png
HK Landsklubben Danmarks Domstole
17. marts 2025
Ad stealthing kriminaliseres
Her gøres endvidere samme bemærkninger som ovenfor nævnt gældende. Lovforslaget ved medfø-
rer en ny type af sager med anklageskrift og retsmødebegæringer anlagt ved retterne, hvorfor det vil
afføre mangel på ressourcer.
Det anbefales derfor, at der indsættes en øget opmærksom på, hvilket behov for ekstra ressourcer
lovforslaget vil afkaste.
Samlet vurdering
Det vurderes samlet set, at lovforslaget vil afkaste flere tiltalerejsninger ved retterne samt flere sa-
ger i Ungdomskriminalitetsnævnet. Danmarks Domstole har i flerårsaftalen fået afsat flere ressour-
cer blandt andet med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden ved retterne. Da denne aftale
blev indgået, blev der taget udgangspunkt i retternes nuværende sagsbehandlingstid og nuværende
sagstantal. Hvis flerårsaftalen skal have maksimal effekt, skal der være opmærksomhed på, hvor
stor en sagsstigning dette lovforslag vil aflede, således at der kan afsættes yderligere ressourcer på
domstolsområdet til behandling af det forventes øget sagsantal. Her tænkes der særligt på admini-
strative medarbejdere, som står for oprettelse, kvalitetssikring, forberedelse, tilrettelæggelse og en-
delig afvikling og efterbehandling af sagerne.
Hvis der er behov for uddybning og forklaring af ovennævnte samt oplysning af, hvordan lovforsla-
get har indflydelse på statens administrative medarbejdere ved domstolene, kan der rettes henven-
delse til formand for HK Landsklubben Danmarks Domstole.
Med venlig hilsen
Sandra Lindgren
Formand
HK Landsklubben Danmarks Domstole
[email protected]
Direkte 99687072
Mobil 22181593
43
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0044.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected]
Kopi til:
[email protected]
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
Mobil 91325719
[email protected]
menneskeret.dk
Dok. nr. 25/00688-2
9. april 2025
Høring over lovudkast om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd
Justitsministeriet har ved e-mail af 12. marts 2025 anmodet om Institut for
Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd).
Sammenfatning
Lovudkastet har bl.a. til formål at gennemføre de dele af regeringens seneste
tryghedspakke ”Et trygt Danmark for alle”, der kræver lovændringer.
1
Regeringens seneste tryghedspakke skal ses som en del af en bredere tendens,
hvor der fra skiftende regeringers side er stort fokus på initiativer, som skal
modvirke utryghed i det offentlige rum. Den daværende regering lancerede således
også i oktober 2019
2
, oktober 2020
3
og i november 2021
4
udspil med en række
initiativer med samme fokus. Instituttet havde en række bemærkninger til de
lovudkast, som udmøntede udspillene, og som også er relevante for dette
lovudkast.
5
Justitsministeriet, nyhed, Nyt udspil fra regeringen skal skabe et trygt Danmark for alle, 10. marts 2025,
tilgængelig her,
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/nyt-udspil-fra-regeringen-skal-skabe-et-
trygt-danmark-for-alle/.
2
Se udspil fra Justitsministeriet her,
https://www.justitsministeriet.dk/wp-
content/uploads/2019/10/tryghed_og_sikkerhed_i_det_offentlige_rum.pdf.
3
Se pressemeddelelsen fra Justitsministeriet med link til udspillet her,
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/nye-tiltag-mod-utryghedsskabende-adfaerd/.
4
Se pressemeddelelsen fra Justitsministeriet med link til udspillet her,
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/nye-tiltag-skal-sikre-et-tryggere-danmark/.
5
Se instituttets høringssvar om bl.a. tryghedsskabende opholdsforbud,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/tryghedsskabende-opholdsforbud-forbud-deltagelse-nattelivet-udvidet-
adgang,
instituttets høringssvar om udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/hurtigere-udsaettelse-lejere-paa-grund-utryghedsskabende-kriminalitet,
1
44
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0045.png
Instituttet fokuserer i dette høringssvar på den del af lovudkastet, der handler om at
indføre tryghedsskabende opholdsforbud og for Ungdomskriminalitetsnævnets
mulighed for at pålægge børn og unge opholdsforbud, og kan sammenfatte sine
væsentligste anbefalinger således:
Risiko for vilkårlighed i anvendelse af tryghedsskabende opholdsforbud
Med lovudkastet foreslås det at indføre en ny bestemmelse i politiloven, som giver
politiet mulighed for at meddele en person et opholdsforbud, hvis vedkommende
har udvist en utryghedsskabende adfærd.
Det er instituttets opfattelse, at der efter den foreslåede bestemmelse kan lægges
vægt på så mange forskelligartede og uafgrænsede forhold, at det er vanskeligt for
et individ med rimelig sikkerhed at forudsige, hvornår dennes adfærd kan give
anledning til et tryghedsskabende opholdsforbud.
Samtidig overlader lovudkastet også efter instituttets opfattelse et så vidt skøn til
politiet, at der er risiko for en vilkårlig anvendelse af bestemmelsen i praksis, som
medvirker til at skabe en usikker og uklar retstilstand.
Det er desuden ikke et krav, at en person først er blevet meddelt en advarsel, eller
at politiet på anden måde har forsøgt at dæmpe adfærden hos den pågældende
person.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet indfører et krav
om, at politiet skal meddele personen en advarsel eller på anden måde forsøge
at dæmpe adfærden hos den pågældende person, før politiet kan udstede et
tryghedsskabende opholdsforbud.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i lovudkastet
tydeliggør, hvornår et område generelt er plaget af utryghed, og hvornår en
person udviser en utryghedsskabende adfærd.
•
Indskrænke området for et opholdsforbud
Det fremgår af lovudkastet, at et opholdsforbud gælder inden for en radius af 500
meter fra det sted, hvor den utryghedsskabende adfærd har fundet sted, og med
mulighed for at udvide til indtil 1.000 meter. Det skyldes et hensyn til at modvirke,
at grupper af ofte unge mænd samles på
bestemte steder
i det offentlige rum,
ligesom lovudkastet specifikt nævner parker, bytorve og tog- og rutebilstationer
som områder, hvor borgerne skal kunne færdes trygt.
instituttets høringssvar om bl.a. børn og unges utryghedsskabende adfærd,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/lov-styrket-indsats-utryghedsskabende-adfaerd-kriminalitet,
og instituttets
høringssvar om bl.a. udvidelse af adgang til tv-overvågning,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/styrkelse-
trygheden-sikkerheden-herunder-udvidelse-adgangen-tv-overvaagning-private.
2
45
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0046.png
Et opholdsforbud udgør et indgreb i bevægelsesfriheden, og det er derfor
væsentligt, at opholdsforbuddets udstrækning begrænses til det, der er nødvendigt
for at varetage formålet.
Efter instituttets opfattelse søger de foreslåede regler på samme måde at imødegå
en stedbestemt adfærd. Instituttet finder på den baggrund, at udgangspunktet for
det område, som et opholdsforbud meddeles for, bør indskrænkes væsentligt.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at opholdsforbuddets udstrækning
indskrænkes, eksempelvis sådan, at forbuddet i udgangspunktet meddeles for
et bestemt sted såsom en park, et bytorv, en tog- eller rutebilsstation eller på
kortere strækninger.
Tydelighed omkring overtrædelse af opholdsforbud
En person, der har et opholdsforbud, må ikke færdes frem og tilbage eller tage
ophold i området. Det må personen kun, når der er tale om almindelig færdsel i
området.
Der er imidlertid efter instituttets opfattelse en række uklare grænser for, hvad der
er tilladelig adfærd for en person, der er meddelt et opholdsforbud, og hvad der er
strafbar adfærd, fordi personen må anses for at have taget ophold eller færdes frem
og tilbage.
Samtidig er straffen for at overtræde et opholdsforbud en bøde på 10.000 kr. og
herefter fængsel i 30 dage. Straf kræver desuden alene, at en person har udvist
uagtsomhed.
Det skaber en alvorlig risiko for, at personer, der er meddelt et opholdsforbud, i
unødigt omfang begrænser deres ret til at bevæge sig frit i det offentlige rum ved
at undlade at bevæge sig igennem området, selvom de gerne må (en såkaldt
chilling effect).
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet tydeliggør i
lovudkastet, hvornår en person med et opholdsforbud opholder sig i området
på en strafbar måde, og at det tydeliggøres, hvordan områdets udstrækning
meddeles pågældende.
Tryghedsskabende opholdsforbud.
Med lovudkastet foreslås det at indføre en ny bestemmelse i politiloven, som giver
politiet mulighed for at meddele en person et opholdsforbud, hvis vedkommende
3
46
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0047.png
har udvist en utryghedsskabende adfærd.
6
Derudover er det krav, at området, hvor
adfærden har fundet sted, generelt er plaget af utryghed. Det er ikke et krav, at en
person først er blevet meddelt en advarsel, eller at politiet på anden måde har
forsøgt at dæmpe adfærden hos den pågældende person.
7
Forbuddet meddeles som udgangspunkt i en radius af 500 meter fra det sted, hvor
adfærden har fundet sted. Det er muligt at udvide forbuddet til 1.000 meter.
Forbuddet gælder i op til 30 dage og kan forlænges med op til 30 dage ad gangen.
Overtrædelse af forbuddet straffes i førstegangstilfælde med en bøde på 10.000 kr.
og herefter med fængsel i 30 dage. Overtrædelse betyder desuden, at forbuddet i
udgangspunktet vil blive forlænget med 3 måneder i førstegangstilfælde. Og ved
øvrige overtrædelser vil forbuddet blive forlænget i 6 måneder. Overtrædelse af
forbuddet kræver desuden alene, at en person har udvist uagtsomhed.
8
Risiko for vilkårlighed i reglernes anvendelse
Det foreslåede opholdsforbud vil indebære et indgreb i bevægelsesfriheden, som er
beskyttet i artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention samt forsamlingsfriheden beskyttet i samme
konventions artikel 11 og i grundlovens § 79. Derudover kan politiet også lægge
vægt på en persons påklædning og derpå skildrede symboler, hvilket kan have
negative konsekvenser i forhold til ytringsfriheden, som er beskyttet i grundlovens §
77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Indgreb kan
retfærdiggøres, hvis det er lovligt, forfølger et anerkendelsesværdigt hensyn, og er
nødvendigt og proportionalt.
Kravet om lovlighed indebærer, at et indgreb skal have et grundlag (hjemmel) i
national ret, men også at national ret skal være rimelig forudsigelig. Der stilles
således krav til kvaliteten af lovgivningen, hvorefter en bestemmelse ikke må være
for uklart afgrænset og efterlade et så vidt skøn, at der er risiko for en vilkårlig
anvendelse. En sådan lovgivning er nemlig ikke så klar og præcis, at borgeren med
rimelig sikkerhed kan forudsige sin retsstilling.
Den nærmere afgrænsning af, hvornår et område kan siges at være plaget af
utryghed, og hvornår en person har en utryghedsskabende adfærd er beskrevet i
lovudkastet. Begge dele skal som nævnt være opfyldt, før de regler, som foreslås
med lovudkastet, kan bringes i anvendelse. Det vil bero på en samlet politifaglig
vurdering, og i lovudkastets bemærkninger oplistes en lang række
omstændigheder, der kan indgå i politiets vurdering
For det første skal området generelt være plaget af utryghed. Det fremgår, at det
ikke er et krav, at adfærden har en kriminel karakter. Eksempelvis nævnes, at
6
7
Lovudkastets forslag til ny § 6 g i politiloven.
Se lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.1.
8
Se lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.3 og punkt 2.1.3.4.
4
47
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0048.png
personer i området medfører støjgener og/eller trafikale gener, indtagelse eller
påvirkning af rusmidler, medbringelse af aggressive eller utryghedsskabende hunde
m.v. Der kan også lægges vægt på, om personer henvender sig eller stiller sig i
vejen for forbipasserende på en måde, der kan opfattes som intimiderende eller
utryghedsskabende mv. Ligesom der kan lægges vægt på dét, at personer i en
gruppe bærer rygmærker eller andre kendetegn,
der kan give den opfattelse,
at
gruppen er en del af eller associeret med en bande eller kriminel gruppering.
9
Områdets karakter kan også indgå i vurderingen. Det kan eksempelvis indgå i
vurderingen, at der er tale om et udsat boligområde, en baggård, tunnel, sti, et
parkeringsområde eller en station.
10
Henvendelser til politiet kan også indgå.
For det andet skal en person have udvist en utryghedsskabende adfærd. Her kan
der lægges vægt på, om personen har udvist en intimiderende, dominerende eller
chikanerende adfærd i området af en vis grovhed forstået som, at den skal være
egnet til at skabe utryghed for beboere og forbipasserende. Adfærden behøver dog
ikke at være strafbar. Lovudkastet nævner, at det eksempelvis kan være tilfældet,
hvis en person fremsætter konfrontatoriske eller aggressive tilråb eller nedsættende
bemærkninger af grovere karakter. Eller hvis personen gør udfald mod eller aktivt
stiller sig i vejen for forbipasserende eller andre i området.
Det er ikke et krav, at en person først er blevet meddelt en advarsel, eller at politiet
på anden måde har forsøgt at dæmpe adfærden hos den pågældende person.
11
Det er instituttets opfattelse, at der efter bestemmelsen kan lægges vægt på så
mange forskelligartede og uafgrænsede forhold, at det er vanskeligt for et individ
med rimelig sikkerhed at forudsige, hvornår dennes adfærd kan give anledning til
et tryghedsskabende opholdsforbud.
Instituttet vurderer således, at det ikke er nærmere afgrænset i lovudkastet, hvornår
støjgener, trafikale gener og indtagelse eller påvirkning af alkohol og øvrige
rusmidler transformeres fra at være en almindelig og tålelig irritation til at medføre,
at et område generelt er plaget af utryghed. Ligesom det heller ikke er nærmere
afgrænset, hvornår en person udviser en intimiderende, dominerende eller
chikanerende adfærd, herunder hvornår nedsættende bemærkninger har en
grovere karakter, eller hvornår en person
aktivt
stiller sig i vejen for
forbipasserende.
Denne store mængde af uafgrænsede forhold, som politiet kan lægge vægt på i
deres vurdering af, om der er tale om en utryghedsskabende adfærd, overlader
også efter instituttets opfattelse et så vidt skøn til politiet, at der er risiko for en
Lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.1.
Lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.1.
11
Se lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.1.
9
10
5
48
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0049.png
vilkårlig anvendelse af bestemmelsen i praksis. Dette er yderligere med til at skabe
en usikker og uklar retstilstand.
Instituttet bemærker desuden, at lovudkastet ikke udelukker, at politiet på
baggrund af en enkelt persons handlinger eller et enkelt tilfælde på én og samme
tid kan vurdere, at området generelt er plaget af utryghed, og at personen har
udvist en utryghedsskabende adfærd.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet indfører et krav
om, at politiet skal meddele personen en advarsel eller på anden måde forsøge
at dæmpe adfærden hos den pågældende person, før politiet kan udstede et
tryghedsskabende opholdsforbud.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i lovudkastet
tydeliggør, hvornår et område generelt er plaget af utryghed, og hvornår en
person udviser en utryghedsskabende adfærd.
•
Indskrænke området for et opholdsforbud
Det fremgår af lovudkastet, at et opholdsforbud gælder inden for en radius af 500
meter fra det sted, hvor den utryghedsskabende adfærd har fundet sted. Forbuddet
kan dog udvides til at gælde inden for en radius af indtil 1.000 meter, hvis
geografiske eller andre hensyn tilsiger det.
Det fremgår af lovudkastet, at forslaget har til hensigt at modvirke, at grupper af
ofte unge mænd samles på
bestemte steder
i det offentlige rum, ligesom
lovudkastet specifikt nævner parker, bytorve og tog- og rutebilstationer som
områder, hvor borgerne skal kunne færdes trygt.
12
Et opholdsforbud udgør et indgreb i bevægelsesfriheden efter artikel 2 i 4.
Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er derfor
væsentligt, at opholdsforbuddets udstrækning begrænses til det, der er nødvendigt
for at varetage formålet.
Instituttet bemærker i den forbindelse, at der allerede er regler i
ordensbekendtgørelsen, som gør det muligt for politiet at give påbud eller forbud
til bestemte personer mod at opholde sig i et bestemt område.
13
Efter
ordensbekendtgørelsen er det således muligt for politiet at påbyde enhver at
undlade at stå stille på et bestemt sted eller at færdes frem og tilbage på kortere
strækninger, når den pågældendes ophold eller færden medfører ulempe for de
12
13
Lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.
Se i den forbindelse bl.a. svar på spørgsmål nr. 56 fra Folketingets Retsudvalg vedr. lovforslag nr. L 189,
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L189B/spm/56/svar/1788030/2404492.pdf.
6
49
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0050.png
omkringboende eller forbipasserende, eller når der er begrundet formodning om,
at den pågældende på dette sted udøver en strafbar adfærd.
14
Efter instituttets opfattelse søger de foreslåede regler på samme måde at imødegå
en stedbestemt adfærd.
15
Instituttet finder på den baggrund, at det bør være
udgangspunkt for de foreslåede opholdsforbud, at de i udgangspunktet meddeles
for et bestemt sted eller på kortere strækninger, og at det alene bør være i særlige
tilfælde, at forbuddet udstrækkes til at gælde større områder af en radius af op til
500 eller 1.000 meter.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at opholdsforbuddets udstrækning
indskrænkes, eksempelvis sådan, at forbuddet i udgangspunktet meddeles for
et bestemt sted såsom en park, et bytorv, en tog- eller rutebilsstation eller på
kortere strækninger.
Tydelighed omkring overtrædelse af opholdsforbud
Som det også er nævnt ovenfor, lægges der i lovudkastet op til at straffe
overtrædelse af opholdsforbuddet med en bøde på 10.000 kr. og herefter med
fængsel i 30 dage. Straf kræver desuden alene, at en person har udvist
uagtsomhed.
En person, der har et opholdsforbud, må ikke færdes frem og tilbage eller tage
ophold i området. Det må personen kun, når der er tale om almindelig færdsel i
området. Den blotte passage af området er derfor ikke strafbar. Hvis personen har
et ærinde i området, kan det tale imod, at der er tale om færden frem og tilbage.
En person, der bor eller arbejder i området, kan bevæge sig fra sin
bopæl/arbejdsplads og ud i sit lokalområde, så længe personen ikke opholder sig i
området. Det betyder, at personen kan færdes i området med henblik på at
foretage almindelige dagligdags gøremål såsom indkøb, lægebesøg og af- og
påstigning af tog m.v.
16
Der er efter instituttets vurdering tale om en alvorlig sanktion i form af bøde og
herefter fængsel, hvis en person overtræder opholdsforbuddet. Overtrædelse af
forbuddet kræver alene, at personen har opført sig uagtsomt, dvs. at det ikke
kræves, at personen har til hensigt at overtræde forbuddet. Samtidig forlænges
opholdsforbuddet ved overtrædelse.
En straffebestemmelse skal som udgangspunkt være formuleret så præcist, at en
person blot ved at læse loven skal kunne få en sikker viden om, hvad der er forbudt
og strafbart, og hvad der er tilladt.
14
15
16
Ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 1.
Lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.2 og 2.1.3.4.
7
50
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0051.png
Der er imidlertid efter instituttets opfattelse en række uklare grænser for, hvad der
er tilladelig adfærd for en person, der er meddelt et opholdsforbud, og hvad der er
strafbar adfærd, fordi personen må anses for at have taget ophold eller færdes frem
og tilbage.
Det skaber en alvorlig risiko for, at personer, der er meddelt et opholdsforbud, i
unødigt omfang begrænser deres ret til at bevæge sig frit i det offentlige rum ved
at undlade at bevæge sig igennem området, selvom de gerne må (en såkaldt
chilling effect).
Risikoen for, at personer for – at være på den sikre side – i unødigt omfang
begrænser deres færden i det forbudsbelagte område taler for, at det skal være helt
klart for personen, hvilket område opholdsforbuddet gælder i, og hvilken adfærd,
der kan medføre, at opholdsforbuddet overtrædes.
Da der er tale om et forbud, der meddeles for en radius af et område, og som
straffes ved uagtsomhed, skal personen på et detaljeret kort eller på anden helt
præcis måde blive meddelt forbuddets udstrækning.
Samtidig skal det være helt tydeligt for personen, hvornår personen opholder sig i
et område på en strafbar måde.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet tydeliggør i
lovudkastet, hvornår en person med et opholdsforbud opholder sig i området
på en strafbar måde, og at det tydeliggøres, hvordan områdets udstrækning
meddeles pågældende.
Risiko for diskriminerende praksis
Lovudkastet er formuleret generelt og gælder for alle mennesker i Danmark. Der er
således ingen direkte forskelsbehandling i den med udkastet foreslåede ændring af
politiloven. Det fremgår imidlertid af lovudkastets bemærkninger, at det er et
problem, at grupper af ofte unge mænd samles på bestemte steder i det offentlige
rum og med deres adfærd skaber utryghed blandt beboere og forbipasserende i
området.
17
Selvom lovudkastet ikke nævner etnicitet eller national baggrund, er instituttet – på
baggrund af tidligere debatter om lignende forslag – bekymret for, at den
formodede etniske baggrund for de personer, der antages at udvise en
utryghedsskabende adfærd, er unge ”ikke-vestlige mænd” ofte bosat i udsatte
boligområder.
18
17
18
Lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.
Se instituttets høringssvar om bl.a. tryghedsskabende opholdsforbud med yderligere henvisninger,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/tryghedsskabende-opholdsforbud-forbud-deltagelse-nattelivet-udvidet-
adgang.
8
51
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0052.png
Instituttet finder det afgørende, at lovudkastet, hvis det vedtages, ikke leder til
diskriminerende efterforsknings- og tiltalepraksis.
Grupper, der samles og udviser chikanøs eller truende adfærd, skaber utryghed for
beboere og forbipasserende og dermed også ordensmæssige problemer, som
politiet skal bidrage til at løse. Omvendt må en målrettet indsats ikke betyde, at der
opstår diskrimination i anvendelsen af den med udkastet foreslåede bestemmelse
om tryghedsskabende opholdsforbud, så handlinger foretaget af unge mænd med
etnisk minoritetsbaggrund medfører strafpåstand i tilfælde, hvor sådanne
overtrædelser ikke ville medføre strafforfølgning af etnisk danske unge mænd i en
tilsvarende situation. Det vil være i strid med diskriminationsforbuddet i
menneskeretten.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at politiet sikrer, at håndhævelsen af
den med udkastet foreslåede ændring af politiloven – hvis den vedtages – ikke
diskriminerer enkelte befolkningsgrupper på grund af for eksempel køn,
nationalitet eller etnicitet.
Ungdomskriminalitetsnævnets pålæg om opholdsforbud til børn og unge
Med lovudkastet foreslås det at give Ungdomskriminalitetsnævnet mulighed for at
pålægge børn og unge at undlade at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et
nærmere geografisk afgrænset område.
19
Det fremgår af lovudkastet, at det foreslåede pålæg skal sikre, at barnet eller den
unge i en periode ikke færdes eller opholder sig i et område, hvor barnet eller den
unge f.eks. har været involveret i utryghedsskabende adfærd eller kriminalitet.
Om utryghedsskabende adfærd fremgår det af lovudkastet, at der menes en
adfærd, der er egnet til at skabe utryghed hos andre mennesker, og at det derfor
ikke er et krav, at der skal være givet udtryk for en følelse af utryghed i forhold til
den udviste adfærd.
20
Lovudkastet indeholder ikke yderligere beskrivelser af, hvordan en
utryghedsskabende adfærd skal forstås.
Som der også er redegjort for ovenfor, udgør et pålæg om opholdsforbud bl.a. et
indgreb i barnet eller den unges bevægelsesfrihed. Det er derfor væsentligt, at det
er tydeligt for barnet eller den unge, hvad utryghedsskabende adfærd indebærer.
Det er stort set uafgrænset, hvordan utryghedsskabende adfærd med lovudkastet
skal forstås. Lovudkastet indeholder ingen nærmere beskrivelse af, hvad
utryghedsskabende adfærd konkret indebærer, og det er efter instituttets
19
20
Lovudkastets forslag til ny § 13, stk. 1, nr. 10, i ungdomskriminalitetsloven.
Lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.6.3.1.
9
52
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0053.png
opfattelse tæt på umuligt for et barn eller en ung at forudsige, hvornår dennes
adfærd bliver utryghedsskabende i lovens forstand.
Det efterlader også efter instituttets opfattelse et så vidt skøn til
Ungdomskriminalitetsnævnet, at der er risiko for en vilkårlig anvendelse af
bestemmelsen i praksis.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet tydeliggør i
lovudkastet, hvad der menes med utryghedsskabende adfærd.
Det fremgår desuden af lovudkastet, at et pålæg indebærer, at barnet eller den
unge ikke må færdes frem eller tilbage eller tage ophold i det nærmere geografisk
afgrænsede område.
Barnet eller den unge vil dog kunne passere igennem området. Det vil sige, at et
barn eller en ung, der er pålagt ikke at færdes frem og tilbage eller tage ophold i
området, godt må gå igennem området, så længe passagen ikke kan siges at have
karakter af færden frem og tilbage eller egentlige ophold i området. Det betyder
endvidere, at barnet eller den unge kan foretage almindelige dagligdags gøremål i
området.
Hvis barnet eller den unge f.eks. bor, går i skole eller arbejder i det pågældende
område, kan barnet eller den unge bevæge sig frit til og fra sin bopæl, skole m.v. og
ud i sit lokalområde, men kan ellers ikke tage ophold i området. Hvis barnet eller
den unge har fået pålagt ikke at opholde sig eller færdes frem og tilbage på den
lokale togstation, vil barnet eller den unge fortsat kunne tage toget til og fra skole
eller til fritidsaktiviteter. Barnet eller den unge vil dog ikke i øvrigt kunne tage
ophold eller færdes frem og tilbage på stationen.
21
Når et barn eller en ung er blevet meddelt pålæg om opholdsforbud, er det
desuden afgørende, at det er tydeligt for barnet eller den unge hvad det er, at
barnet eller den unge ikke må i den periode, hvor et pålæg om opholdsforbud
gælder. Det stiller skærpede krav til myndighederne til at forklare de nærmere
grænser for, hvornår der er tale om ophold eller færden frem og tilbage.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet tydeliggør i
lovudkastet, hvornår et barn eller en ung overtræder et pålæg om
opholdsforbud.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
Chefjurist
21
Lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.6.3.1.
10
53
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0054.png
Justitsministeriet
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Fremsendt per mail til [email protected]
København, 8. april 2025
Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende
adfærd) - j. nr. 2025-00285
Foreningen Joan-Søstrene har den 12. marts 2025 modtaget ovennævnte udkast til ændring af lov om
politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love til
høring.
Joan-Søstrene, som gennem snart 50 år har rådgivet kvinder udsat for vold, voldtægt, incest og seksuel
chikane, har med interesse læst ovennævnte lovforslag. Joan-Søstrene lægger vægt på, at man med
lovforslaget formentlig kan bidrage til tryghed i nattelivet – herunder ved opsætning af tv-overvågning på
særlige steder - og samtidigt kan forebygge de overgreb, som finder sted i nattelivet.
En ændring af loven, som medfører, at personer, som tidligere har udvist utryghedsskabende adfærd, kan
forbydes at opholde sig på udvalgte steder, vil ud fra erfaringerne fra brugerne af vores rådgivning, kunne
bidrage til en følelse af tryghed, ikke mindst for yngre kvinder i nattelivet.
Joan-Søstrene skal i forhold til lovforslagets § 2, stk. 4, om kriminalisering af ”stealthing”, bemærke, at det
ikke fremgår af lovforslagets titel, at man med lovforslaget vil kriminalisere et nyt retsområde. Eftersom det
er et helt nyt retsområde, som kriminaliseres, burde forslaget være stillet i et eget lovforslag, eller det
burde som minimum fremgå af overskriften, så forslaget kan behandles mere i dybden. Forslaget er
utvivlsomt kontroversielt, og det bør derfor fremstå klart, hvad det omhandler. Ligeledes bør det fremgå
klart, hvad der tages stilling til med lovforslaget.
Såfremt vi kan bestå med yderligere oplysninger eller bemærkninger, står vi naturligvis til rådighed.
Vedhæftet følger en folder om os og vores arbejde.
54
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Med venlig hilsen
Joan-Søstrene
55
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0056.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
08.04.2025
Justitias høringssvar til Justitsministeriets forslag til lov om ændring af lov om politiets
virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre
love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd)
Af ressourcemæssige årsager har Justitia valgt at begrænse sit høringssvar til den del af lovforslaget,
som vedrører udvidelse af mulighederne for tv-overvågning.
Justitsministeriets lovforslag
Justitsministeriet foreslår en række ændringer af tv-overvågningsloven, som bl.a. vil øge
mulighederne for, at boligorganisationer og foreninger mv. samt ejere af idrætsanlæg kan foretage
tv-overvågning. Disse aktører vil efter tilladelse fra politiet kunne opsætte overvågningskameraer
alene som led i en tryghedsskabende indsats, da det ikke længere vil være en betingelse for
tilladelsen, at tv-overvågning ved boligområder og idrætsanlæg er væsentlig af hensyn til
kriminalitetsbekæmpelse.
Det vil ifølge lovforslaget bero på en samlet vurdering af forholdene i det pågældende område, om
der er behov for tv-overvågning med henblik på at fremme trygheden. Ved vurderingen kan der bl.a.
lægges vægt på, om der er tale om en type område, der generelt set opleves som mere utrygt for
borgerne end andre steder, f.eks. baggårde, tunneller, parkeringsområder mv. Der vil også kunne
lægges vægt på henvendelser fra beboere i området, lokale erhvervsdrivende, trafikselskaber mv.,
der oplever, at der er personer, som skaber utryghed i et område, eller at et område i øvrigt er utrygt.
Efter lovforslaget er det ikke tilstrækkeligt, at der er tale om én enkeltstående episode med utryghed,
medmindre der i forbindelse med episoden er begået kriminalitet. Der vil også kunne lægges vægt
på oplysninger om, at personer i området gentagne gange har medført støjgener og/eller trafikale
gener, har indtaget eller er påvirkede af alkohol eller andre rusmidler, har henvendt sig til eller stiller
sig i vejen for forbipasserende på en måde, der kan opfattes som intimiderende eller
utryghedsskabende mv.
Justitsministeriet foreslår desuden en udvidelse af kommunernes mulighed for at foretage tv-
overvågning ved at gøre det muligt for en kommune efter drøftelse med politiet med henblik på at
fremme trygheden at foretage tv-overvågning i nær tilknytning til boligområder, uanset om det
pågældende boligområde overvåges af en boligorganisation eller forening mv.
Justitsministeriet har i forbindelse med de foreslåede ændringer af tv-overvågningsloven bl.a. henvist
til, at også enkeltstående hændelser eller hændelser af mere bagatelagtig karakter efter ministeriets
opfattelse kan være med til at skabe stor utryghed i et boligområde. Tv-overvågning kan i den
forbindelse være med til at skabe en øget følelse af tryghed og sikkerhed for borgerne.
Justitsministeriet har desuden henvist til, at tv-overvågning ifølge internationale undersøgelser kan
være et nyttigt værktøj til at reducere kriminalitet, når den bruges målrettet, samt at tv-overvågning
kan være med til at mindske borgernes bekymring for at blive udsat for kriminalitet og øge følelsen
af tryghed.
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
Side 1
1620 København
Justitia-int.org
56
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0057.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
08.04.2025
Justitias bemærkninger
I dansk ret er det traditionelt blevet betragtet som krænkende, hvis en udbredt anvendelse af
overvågningsudstyr begrænser mulighederne for at kunne færdes på frit tilgængelige områder uden
at blive udsat for skjult iagttagelse eller fotografering. Den første tv-overvågningslov fra 1982 blev
formuleret som et generelt forbud mod overvågning med enkelte undtagelser, da det blev anset for
at kunne virke krænkende for personer at blive fotograferet i situationer, hvor de var uforberedte.
Frygten var, at der ville blive skabt en almindelig fornemmelse af ufrihed, hvis udbredelsen af
overvågningsudstyr førte til, at folk, når de færdedes frit tilgængelige steder, ville føle sig udsat for
at blive iagttaget af ikke tilstedeværende personer.
Som det fremgår af Justitias rapport ”Øget overvågning udfordrer retsstaten” fra
den 14. februar
2025 er adgangen til tv-overvågning og anden form for kameraovervågning på offentligt
tilgængeligt sted siden dengang løbende blevet udvidet. Det er i vidt omfang sket med henvisning
til, at det kan være et effektivt efterforskningsværktøj. Den teknologiske udvikling har samtidig
betydet, at tv-overvågning i endnu højere grad end tidligere kan anvendes til at skabe meget
nærgående profiler af de enkelte personer i kombination med teknologier som ansigtsgenkendelse
og andre analytiske redskaber.
Det stærkt stigende overvågningstryk i det offentlige rum lægger et stadigt stigende pres på
borgernes
ret
til
privatliv,
som
er
beskyttet
i
grundloven,
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention og Europarådets forbundne konvention om beskyttelse af det
enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger samt
EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder. Også andre menneskerettigheder kan blive påvirket, når
staten overvåger sine borgere, herunder ikke mindst ytrings- og forsamlingsfriheden. Bevidstheden
om, at man som borger er under konstant overvågning, er egnet til at virke adfærdsændrende, og
der kan opstå risiko for en såkaldt
chilling effekt
i forhold til, om man f.eks. tør eller ønsker at ytre
sig i samfundsdebatten og deltage i ellers lovlige demonstrationer.
Den ønskede udvidelse af adgangen for både private og offentlige aktører til at opsætte
overvågningskameraer som led i en tryghedsskabende indsats er efter Justitias opfattelse vanskelig
forenelig med de menneskeretlige betingelser om, at indgreb i grundlæggende rettigheder ikke må
gå videre end det strengt nødvendige, og at indgrebet skal være konkret proportionelt i forhold til
det legitime formål, som ønskes opnået.
Det bemærkes i den forbindelse, at det tryghedsskabende formål ikke er klart defineret i lovforslaget
og mest af alt ser ud til at handle om subjektive følelser om tryghed og sikkerhed. Et så uklart formål
får indflydelse på proportionalitetsafvejningen således, at kravene til nødvendigheden af
overvågningen skærpes. Det gælder også vurderingen af, om overvågningens formål kan tilgodeses
ved andre, mindre indgribende midler, og/eller om overvågningens tidsmæssige eller geografiske
udstrækning på de enkelte lokationer kan indskrænkes. Lovforslaget ses imidlertid ikke at indeholde
nærmere overvejelser om dette.
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
Side 2
1620 København
Justitia-int.org
57
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0058.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
08.04.2025
Det er samtidig bekymrende, at enkeltstående hændelser eller hændelser af mere bagatelagtig
karakter ifølge Justitsministeriet kan være med til at skabe stor utryghed og dermed udgøre et
legitimt formål for tv-overvågning.
Hertil kommer, at selvom Justitsministeriet har henvist til, at tv-overvågning ifølge internationale
undersøgelser kan være et nyttigt værktøj til at reducere kriminalitet, når den bruges målrettet, så
har både det danske og svenske kriminalpræventive råd flere gange påpeget, at tv-overvågning kun
har en dokumenteret forebyggende effekt i nogle helt bestemte situationer som f.eks. hærværk og
indbrud i parkeringskældre. De har ligeledes påpeget, at den forebyggende virkning på den objektive
utryghed, altså den enkelte borgers reelle udsathed i forhold til at blive ramt af kriminalitet, må anses
for meget lav i forhold til den type personfarlig kriminalitet, som i mange tilfælde har udløst ønsket
om at skabe tryghed, jf. Justitias rapport
”Øget overvågning udfordrer retsstaten”, kapitel
6.2.
Justitia kan på denne baggrund ikke støtte forslaget om at øge tv-overvågningen som led i en
tryghedsskabende indsats.
Justitia vil i øvrigt anbefale, at Justitsministeriet tager initiativ til at realisere anbefalingerne i Justitias
rapport ”Øget overvågning udfordrer retsstaten”.
Det drejer sig i særlig grad om følgende anbefalinger:
•
At der nedsættes en Kommission for Privatlivets Fred, som skal vurdere rammer og
generelle vilkår for beskyttelse af privatlivets fred i Danmark. Formålet er at sikre et solidt
grundlag for en kvalificeret demokratisk debat om grænserne for statens indgreb i
borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger.
•
At der udpeges en central instans, som løbende skal skabe overblik over myndighedernes
samlede overvågning af borgerne og i den forbindelse årligt skal udarbejde en offentlig
tilgængelig redegørelse til Folketingets Retsudvalg om det samlede omfang af
myndighedernes overvågning af borgerne.
•
At Digitaliseringsministeriet/Justitsministeriet i samarbejde med Dataetisk Råd udarbejder
et overvågningsetisk reflektionsværktøj, som skal være obligatorisk at anvende for
myndighederne, når der skal tages beslutning om tiltag eller ibrugtagelse af ny teknologi,
der har potentiale til f.eks. at udgøre et indgreb i privatlivets fred.
Med venlig hilsen
Birgitte Arent Eiriksson
Direktør Justitia Danmark
JUSTITIA
Mobil/Cell +45 41103894
E-mail:
[email protected]
http://www.justitia-int.org
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
Side 3
1620 København
Justitia-int.org
58
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0059.png
Til Justitsministeriet
Kvinderådets høringssvar vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om politiets
virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre
love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd)
Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om ændring af
lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og
forskellige andre love (styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd) fremsat d.
12.03.2025.
Som en organisation, der arbejder for kvinders rettigheder og ligestilling, ser vi det som
vores ansvar at anlægge et perspektiv, der primært tager hensyn til kvinders rettigheder i
forbindelse med en styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd, herunder også i
forbindelse med kriminalisering af stealthing.
Kvinderådet støtter forslag der kan være med til at skabe tryghed for kvinder i nattelivet,
inklusiv en udvidelse af listen over lovovertrædelser der kan give opholdsforbud, til at
involvere seksualforbrydelser som voldtægt og blufærdighedskrænkelse, forlængelse af
den tidsmæssige udstrækning af et opholdsforbud i nattelivet i op til fire år, samt at
bødestraffen for overtrædelse af disse lovforslag skærpes.
Dette er alt sammen vigtige tiltag, der tager udgangspunkt i behovet for beskyttelse af ofre
for seksuelle overgreb, og som kan være med til at skabe større tryghed for personer, der
allerede har været udsat for seksuelle overgreb i nattelivet, og mindske muligheden for at
de oplever forhøjet vagtsomhed, undgåelsesadfærd eller re-traumatisering.
1
Samtidig kan
tiltagende forhåbentlig have en forebyggende effekt.
Kvinderådet bakker ligeledes op om forslaget om at kriminalisere stealthing, da det styrker
retten til seksuel selvbestemmelse, og kan være med til at bekæmpe den seksuelle vold i
Danmark som især kvinder udsættes for. Forslaget om at kriminalisere stealthing er et
positivt skridt ift. at understrege, at vi som samfund står stærkt på en samtykkebaseret
lovgivning, der vægter beskyttelsen af kvinders, og alle menneskers, rettigheder – også ift.
seksuel selvbestemmelse.
Samtidig ønsker vi præcisering og uddybelse i forhold til omstændighederne for
lovforslaget om kriminaliseringen af stealthing, og en specificering i forhold til lovens
anvendelse i tilfælde med forekomst af både voldtægt og stealthing. Her er vi optaget af,
1
Elklit, A., Andersen, L. E., & Spindler, H. (2020). Psykiske følger efter voldtægt.
59
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0060.png
om den ene forbrydelse vil udelukke den anden eller hvordan voldtægt og stealthing
vægtes ift. hinanden. Det vil være brugbart at klargøre om man kan blive dømt for både
stealthing og voldtægt, for eksempel i tilfælde af, at en part trækker sit samtykke til en
seksuel handling tilbage, mens den anden part fortsætter den seksuelle handling (begår
voldtægt), og at præventionen også bevidst fjernes, uden kommunikation herom. Da
voldtægt og stealthing ikke kan sidestilles, er det nødvendigt at den ene forbrydelse ikke
erstatter den anden.
Utryghed i nattelivet
Kvinderådet er enige i, at alle trygt skal kunne nyde en aften i byen, og bakker om
nattelivszoner og initiativer mod utryghed i nattelivet. Vi bakker yderligere op om styrkelsen
af opholdsforbuddet i nattelivet efter straffelovens § 79 c ved at udvide listen over
lovovertrædelser, der kan give opholdsforbud, til at omfatte bestemmelser i straffelovens
kapitel 24 om seksualforbrydelser, herunder voldtægt. Vi er enige i anerkendelsen af at
seksualforbrydelser, herunder straffelovens §216 om voldtægt og straffelovens §232 om
blufærdighedskrænkelse, i lige så høj grad som f.eks. vold udgør en trussel mod trygheden
i nattelivet.
At den henviste undersøgelse viser, at 56 pct. af kvinder føler sig utrygge i baggårde, gyder
og tunneller samt at frygten for overgreb blandt kvinder, er den samme i 2023 som i 2021,
ser vi som et bevis på, at et trygt natteliv ligeledes er præget af den kollektive kulturelle
forståelse af, hvordan man behandler hinanden ordentligt i nattelivet. Hvor dette
lovforslag, er med til at fastsætte en konsekvens, kunne der med fordel være
medarbejdere til stede ude i nattelivet, som man i momentet til optrappende ubehag kan
kontakte, og dermed kunne have en nedskalerende og præventiv funktion. Disse
medarbejder bør være uddannet i hvordan man forbygger, spotter og handler i utrygge
situationer i nattelivet. På den måde vil man på stedet, ude i nattelivet, have bedre
forudsætninger for at forhindre et overgreb, fremfor at det anmeldes efterfølgende. Dette
kan forbedre kvinders sikkerhed i det offentlige natteliv
2
.
2
https://www.inspq.qc.ca/en/sexual-violence/prevention/community-and-societal-strategies
60
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0061.png
Generelle overvejelser i forbindelse med stealthing i Danmark
Der er ingen undersøgelser eller forskning på stealthing i Danmark, hvilket er en ulempe i
forhold til at forstå omfang, konsekvenser, risikogrupper og forebyggelsesmuligheder.
Derfor anbefaler vi i Kvinderådet, at der hurtigst muligt iværksættes undersøgelser, så det
kan understøtte udviklingen af forebyggende tiltag så som oplysning til at underbygge
lovgivningen. Både i forbindelse med psykiske mén som følge af stealthing – uagtet om det
det i forbindelse med en uønsket graviditet eller seksuelt overførte sygdomme
3
og i
forbindelse med forskelle og ligheder mellem voldtægt og stealthing, så den skelnen der
refereres til, understøttes.
Det er veldokumenteret, at mange der oplever at blive udsat for seksuel vold ikke anmelder
det, både fordi det kan være forbundet med skyld og skam at sige det højt, men også fordi
der kan være tvivl i forhold til om man kan forklare og forsvare hvad der er sket overfor
myndighederne.
4
Derfor bør der fortsat være et fokus på hvordan der kan skabes tryghed
for personer der er blevet udsat for seksuelle overgreb, herunder stealthing, særligt i
forbindelse med anmeldelse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at det kræver en
kulturændring at motivere ofre for stealthing til at anmelde, da det er forventeligt at mange
vil afholde sig, ligesom vi ser det eks. ift. voldtægt.
Derudover er det relevant at overveje hvordan stealthing vil blive bevist i retten, og i den
forbindelse, hvilken vægt den subjektive rapport af hændelsen skal tillægges. Kvinderådet
ser positivt på lovforslaget, selvom det kan være svært at bevise stealthing, og mener det
er afgørende for beskyttelsen af ofre, at vi med vores lovgivning tydeligt tilkendegiver, at vi
ikke accepterer seksuel vold. Samtidig kan lovgivningen have en forebyggende effekt og er
med til at understrege alvoren i handlingen.
Da voldtægt og stealthing ikke sidestilles er det nødvendigt at være meget præcis i
formuleringerne omkring samtykke når begge dele omtales, særligt fordi der endnu ikke er
danske undersøgelser der uddyber, evaluere eller understøtter en skelnen mellem
voldtægt og stealthing. Derfor gør vi opmærksom på, at der på side 35 står ”da selve den
seksuelle handling var frivillig” i forbindelse med stealthing. Her vil det være mere præcist
at omformulere til ”da den seksuelle handling under forudsætning af anvendelse af
prævention var frivilligt”, så det står klart, at stealthing drejer sig om, at præmissen for
samtykket ændres når præventionen fjernes. Samtidig vil denne omformulering anerkende
Ferrari, W., do Nascimento, M. A. F., Rodrigues, L., & Nogueira, C. (2024). (In) visible victims: stealthing and
health consequences for Brazilian women.
4
Khan, S. R., Hirsch, J. S., Wamboldt, A., & Mellins, C. A. (2018). “I Didn’t Want To Be ‘That Girl'”: The Social
Risks of Labeling, Telling, and Reporting Sexual Assault. Sociological Science, 5, 432.
3
61
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0062.png
at brugen af prævention og den seksuelle handling ikke nødvendigvis er to adskilte
handlinger, men kan være en del af samme aftale – nuancer der er vigtige i skelnen mellem
voldtægt og stealthing.
Stealthing sker ofte mellem personer, der møder hinanden til en fest eller i byen, og dem
der begår stealthing er ofte under påvirkning af alkohol.
5
Derfor bør det overvejes om
stealthing også skal nævnes som en seksualforbrydelse der kan give opholdsforbud i
nattelivet (for eksempel på side 32).
Konkrete forlag i forbindelse med lovforslaget om kriminaliseringen af stealthing
1. Nærmere undersøgelser af stealthing i Danmark, for at forstå bredde, dybde og
omfang til videre og specifik tilpasning af fremtidige lovændringer herom
2. Fokus på at skabe tryghed for personer udsat for stealthing, særligt i forbindelse
med anmeldelser
3. Overvejelser om– og klargøring af, hvordan stealthing bliver bevist i retten, og
hvilken vægt den subjektive rapport skal tillægges
4. Præcisering af skelnen mellem voldtægt og stealthing – både definitionsmæssigt og
i forbindelse med lovens anvendelse i tilfælde af forekomst af både voldtægt og
stealthing
5. Tilføjelse af stealthing som en nævnt seksualforbrydelse der kan give
opholdsforbud i nattelivet
Konkrete forslag til sproglig præcisering af lovforslaget kriminalisering af stealthing § 217
»§ 217. Med fængsel indtil 2 år straffes den, som har samleje med en person uden at
anvende et præventionsmiddel mod seksuelt overførte infektioner og uønsket graviditet,
når anvendelse et sådant præventionsmiddel var en forudsætning for personens
deltagelse i samlejet.«
1. Vi forslår at ”og” ændres til ”eller” da der kan være tilfælde af stealthing, hvor den
forurettede, ikke kan blive gravid enten af kliniske årsager, fordi vedkomne allerede
bruger prævention mod uønsket graviditet (e.g. p-piller, spiral) eller fordi den seksuelle
handling sker mellem ikke-heteroseksuelle individer. Vi mener, at det er tilstrækkeligt at
5
https://www.sexlinien.dk/emneside-rettigheder-og-overgreb/stealthing
62
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0063.png
præventionsmidlet beskytter mod enten seksuelt overførte infektioner eller uønsket
graviditet, og ikke to kumulative betingelser (som beskrevet på side 36).
2. Vi forslår at der efter ”uden at anvende” tilføjes ”eller undervejs at fjerne” eftersom
stealthing refererer til, at præmissen for samtykket ændres, hvilket også kan ske
undervejs i den seksuelle handling. Risici for seksuelt overførte infektioner og uønsket
graviditet, samt brud på samtykket om en seksuel handling baseret på brugen af
prævention, indtræffer i det moment præventionen fjernes eller det undlades at blive
kommunikeret at præventionen er defekt og den seksuelle handling fortsætter uagtet.
Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på, at den seksuelle handling ikke
nødvendigvis skal ”gennemføres” (som beskrevet på side 36) men blot fortsættes efter,
at præventionen fjernes, eller det undlades at blive kommunikeret at præventionen er
defekt.
Med venlig hilsen
Direktør Helene Forsberg
63
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0064.png
Dato: 9. april 2025
Sagsnr. 2025-00285
Til: Justitsministeriet
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd)
Justitsministeriet har d. 12. marts 2025 sendt høringen ”Høring over udkast til forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende
adfærd)”. Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK) takker for muligheden for at afgive
høringssvar.
LOKK har i det følgende kun forholdt sig til forslagets bestemmelser om:
•
•
•
Kriminalisering af stealthing
Øget brug af tilhold
Beskikkelse af bistandsadvokat vederlagsfri samtale m.v. til ofre for stealthing
Kriminalisering af stealthing
LOKK støtter forslaget om at kriminalisere stealthing. Vi ser det som en nødvendig styrkelse af
beskyttelsen mod seksualiseret vold og seksuelle krænkelser. Stealthing – at fjerne kondomet
uden samtykke – er ikke blot en krænkelse af samtykke, men også en handling med potentielt
alvorlige konsekvenser for den udsatte. Det udgør både en sundhedsrisiko og kan føre til
uønskede graviditeter.
I konteksten af partnervold ser vi desuden stealthing anvendt som en form for reproduktiv
vold. Kvinder på krisecentre oplever, at de mod deres vilje bliver gjort gravide som en måde,
hvorpå en voldelig partner fastholder dem i relationen. En kriminalisering sender et vigtigt
signal om, at dette ikke er acceptabelt.
Øget brug af tilhold og lempelse af grovhedskriteriet
LOKK sekretariat・Vilhelm
Thomsens Allé 9, 2500 Valby・www.lokk.dk
Telefon: 32 95 90 19・email:
[email protected]
1
64
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0065.png
LOKK støtter forslaget om øget brug af tilhold og lempelse af grovhedskriteriet. Det er
afgørende, at myndighederne har effektive redskaber til at gribe ind overfor trusler og chikane
– både under og efter en voldelig relation.
For mange voldsudsatte er det en realitet, at volden ikke ophører, blot fordi relationen er
afsluttet. Faktisk viser undersøgelser, at 38% af de kvinder, som har været på krisecenter,
oplever nye episoder af vold efter fraflytning. Mange kvinder installerer i dag selv alarmer,
kameraer og andre elektroniske sikkerhedsforanstaltninger for at skabe tryghed – men det bør
være samfundets ansvar at beskytte dem.
Beskikkelse af bistandsadvokat og vederlagsfri samtale m.v. til ofre for stealthing
LOKK støtter forslaget om at sikre ofre for stealthing adgang til bistandsadvokat og
vederlagsfri samtale. Vi vil dog opfordre til, at adgangen til bistandsadvokat generelt styrkes i
sager om partnervold.
Det er afgørende, at kvinder, der har været udsat for vold, får adgang til juridisk bistand så
tidligt som muligt i processen – gerne allerede inden en eventuel politianmeldelse. Dette kan
give overblik over rettigheder, styrke retssikkerheden og bidrage til en tryg og informeret
beslutningsproces i et i forvejen sårbart og komplekst forløb.
LOKK sekretariat・Vilhelm
Thomsens Allé 9, 2500 Valby・www.lokk.dk
Telefon: 32 95 90 19・email:
[email protected]
2
65
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0066.png
Justitsministeriet
Att: Maria Carlsson
pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
Fredericia, den 9. april 2025
Deres sagsnummer 2025-00285 vedr. Høring over udkast til lovforslag til lov om æn-
dring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende ad-
færd).
OID kommer kun med bemærkninger til forslaget vedr. tilhold og forslaget vedr.
stealthing.
Vi er enige i, at reglerne om tilhold udvides som forslået.
Vedr. stealthing, dvs. aftagning af kondom under samleje, uden at partneren har samtyk-
ket heri eller er bekendt med det, når beskyttelse var en forudsætning for samlejet, er vi
enige i bør kriminaliseres.
Men vi er ikke enige i den form, det kommer til udtryk i lovforslaget. Det centrale problem
i stealthing har været, at forudsætningen (samtykket) for samlejet brydes, således at ofret
fratages retten til selv at bestemme over sin krop.
I lovforslaget (p.36) knyttes handlingen imidlertid til et problem om risiko for graviditet og
kønssygdomme, og begge betingelser skal være opfyldt.
”Det vil derudover være en forudsætning for straf, at der er tale om et præventionsmiddel,
som beskytter mod både seksuelt overførte infektioner og uønsket graviditet. Der er såle-
des tale om to kumulative betingelser.”
Det er – også – derfor forvirrende, når der i bemærkningerne (p.99) anføres:
”Begrebet »samleje« vil skulle forstås på samme måde som i straffelovens § 216, stk. 1. Det
indebærer, at den foreslåede bestemmelse vil omfatte såvel vaginalt
som analt samleje,
og uanset om det anale samleje foregår mellem personer af modsat eller af samme
køn.”
66
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0067.png
Hertil kommer, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt forslaget omfatter kvinder, der ikke er
fertile og sterile mænd, hvor graviditet heller ikke er en risiko. Og måske også personer,
der ikke har kønssygdomme.
Endelig kan man spørge, om andre former for ”snyd” ikke også burde reguleres. Kvinden,
der oplyser at være beskyttet mod graviditet, fordi hun tager p-piller, men ikke gør det, og
hvis formål med samlejet er at blive gravid, er straffri.
På vegne af OID’s bestyrelse og venlig hilsen
Knut A. Gulbrandsen
Landsformand
Offerrådgivningen i Danmark
67
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0068.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Christian Palsteen Dong
£Politikontoret (951s13); Cathrine Hjortdam
Politiforbundet
SV: Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende
adfærd) - j. nr. 2025-00285
9. april 2025 13:23:35
Politiforbundet takker for høringen om styrket indsats mod utryghedsskabende
adfærd
Vi har ingen bemærkninger til forslaget, og håber, at de nye redskaber vil styrke
vores kollegers muligheder for at medvirke til relevant håndhævelse af trygheden i
udsatte områder.
Vores sagsnummer
2025-00269
Med venlig hilsen
Christian Palsteen Dong
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf.
Mobil
E-mail
+45 33 45 59 60
+45 29 63 83 99
[email protected]
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her
https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte
modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-
mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
12. marts 2025 11:31
Emne:
Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket
indsats mod utryghedsskabende adfærd) - j. nr. 2025-00285
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
https://url41.mailanyone.net/scanner?m=1tsJMx-000000006bx-
3Q08&d=4%7Cmail%2F90%2F1741775400%2F1tsJMx-000000006bx-
68
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0069.png
3Q08%7Cin41r%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C67D1627BE83DD6003E9EEA644D
DA5E38&o=t.wwtusiwjensmistriikd.te&s=CXv_LZBvhPkgWYERQlyX9jNcOwIhttps://url41.mailany
one.net/scanner?m=1tsJMx-000000006bx-
3Q08&d=4%7Cmail%2F90%2F1741775400%2F1tsJMx-000000006bx-
3Q08%7Cin41r%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C67D1627BE83DD6003E9EEA644D
DA5E38&o=t.wwtusiwjensmistriikd.te&s=CXv_LZBvhPkgWYERQlyX9jNcOwI
69
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0070.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
med
kopi til
[email protected]
København, 9. april 2025
Høring over udkast til forslag om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsska-
bende adfærd)
Justitsministeriet har ved e-mail af 12. marts 2025 anmodet om Red Barnets eventuelle bemærkninger til
lovudkast om ændring af lov om politiets virksomhed, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og for-
skellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd).
Red Barnets bemærkninger i nærværende høringssvar vedrører alene de dele af lovforslaget, der om-
handler: (1) indførelse af en hjemmel til at meddele tryghedsskabende opholdsforbud til personer, der ud-
viser en utryghedsskabende adfærd i et givent område, med mulighed for forlængelse af forbuddet,
(2) udvidelse af Ungdomskriminalitetsnævnets beføjelser til at pålægge børn og unge forbud mod at fær-
des i bestemte områder som led i et forbedringsforløb.
Tryghedsskabende opholdsforbud
Justitsministeriet foreslår med lovudkastet, at politiet kan meddele personer et opholdsforbud i op til 30
dage med mulighed for forlængelse i områder, der vurderes som plaget af utryghedsskabende adfærd.
Opholdsforbuddet kan meddeles inden for en radius af 500 m eller 1.000 m, hvis geografiske eller andre
hensyn tilsiger det. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at meddelelse af opholdsforbud efter
den forslåede § 6 g, stk. 1 i politiloven er betinget af, at det pågældende område generelt er plaget af
utryghed, samt at den pågældende person, der meddeles et tryghedsskabende opholdsforbud i et nær-
mere bestemt område, har udvist utryghedsskabende adfærd i det pågældende område. I vurderingen af,
om en person har udvist utryghedsskabende adfærd, kan der lægges vægt på, om personen har udvist
en intimiderende, dominerende eller chikanerende adfærd i området. Det fremgår, at adfærden ikke nød-
vendigvis behøver at have karakter af strafbare handlinger, men at adfærden dog skal være af en vis
grovhed.
Red Barnet anser forslaget for betænkeligt, da vi finder, at meddelelse af opholdsforbud til børn er en
uegnet indsats over for udsatte børn eller børn, der meddeles et sådant forbud på baggrund af bl.a. deres
generelle fremtoning. Red Barnet mener derfor ikke, at politiet bør have hjemmel som foreslået til at med-
dele opholdsforbud til børn.
Hensynet til at mindske utryghed finder vi i øvrigt ikke i tilstrækkelig grad opvejer et så stort indgreb i be-
vægelsesfriheden som bl.a. sikret efter artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (EMRK), hvorefter enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, skal have ret
til inden for dette område at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted.
Red Barnet
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg C
Telefon 35 36 55 55
[email protected]
www.redbarnet.dk
Red Barnet
– altid på børnenes side
70
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0071.png
Red Barnet anbefaler
på ovenstående baggrund, at politiets hjemmel til at meddele opholdsforbud ikke
bør omfatte børn under 18 år.
Målrettede pålæg til børn og unge
Det foreslås med lovudkastet, at Ungdomskriminalitetsnævnet som led i en afgørelse kan meddele pålæg
om, at barnet eller den unge skal undlade at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et nærmere geo-
grafisk afgrænset område. Pålægget skal sikre, at barnet eller den unge i en periode ikke færdes eller op-
holder sig i et område, hvor det f.eks. har været involveret i utryghedsskabende adfærd.
Red Barnet finder, at den manglende tydelighed i bestemmelsen er problematisk, da det ikke står klart,
hvad der skal til, for at Ungdomskriminalitetsnævnet som led i en afgørelse kan meddele pålæg om, at
barnet eller den unge skal undlade at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et nærmere geografisk
område. Det fremgår af lovudkastets punkt 2.6.3.1., at utryghedsskabende adfærd, er en adfærd, der er
egnet til at skabe utryghed hos andre mennesker. Formuleringen giver anledning til væsentlige retssikker-
hedsmæssige betænkeligheder, idet der efterlades et ganske vidt skøn til at vurdere, hvornår en given
adfærd er utryghedsskabende. Hvis forslaget vedtages, vil det desuden føre til, at:
-
Børn ned til 10 år kan begrænses i deres frie færden uden en forudgående domstolsprøvelse af
politiets mistanke mod dem, hvilket strider mod grundlæggende retsprincipper.
Derudover kan et forbud mod at færdes i bestemte områder bidrage til stigmatisering af børn og
unge, særligt dem, der i forvejen befinder sig i en udsat position.
Hertil kommer, at pålægget har karakter af en strafferetlig sanktion snarere end en håndsrækning
til barnet, idet udgangspunktet er at fjerne utryghed (barnet) på baggrund af en given adfærd,
ikke at gøre barnet mere trygt ved at iværksætte konkrete forebyggende/afhjælpende indsatser.
-
-
Red Barnet er desuden meget betænkelig ved formuleringen i udkastet til bemærkningerne punkt 2.6.2:
”Det
er afgørende, at samfundet har de rette redskaber til at yde en hurtig og
effektiv indsats over for de børn og unge, der viser tegn på at være på vej til
at vende fællesskabet i ryggen.”
Red Barnet er helt enig i, at en tidlig og effektiv indsats fra myndighederne er af afgørende betydning,
men præmissen om, at børn og unge vender fællesskabet ryggen, er problematisk.
Det moderne og relationelle børnesyn tilskriver børn og unge evnen og viljen til at være en del af samfun-
dets fællesskab. Når børn og unge har en adfærd, hvor de fremstår ”utryghedsskabende”, er vi nødt til
som voksne at være nysgerrige på, hvorfor denne adfærd opstår og guide dem i retning af et positivt fæl-
lesskab. Børn og unge står ikke alene og skaber utryghed. De er blevet en del af et alternativt og uhen-
sigtsmæssigt fællesskab, fordi de fx ikke har følt, at der var plads til dem i de eksisterende fællesskaber i
skolen, familien, ungdomsinstitutionen mv.
Slutteligt finder Red Barnet det problematisk, at der ikke i det fremsendte udkast er tilføjet overvejelser
om forholdet til FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, i.a. artikel 3, da er er tale om et lovforslag, der i
allerhøjeste grad vedrører børns rettigheder, og som introducerer et strafferetslignende pålæg for børn
ned til 10 år.
2/3
71
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0072.png
Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt senior børnerettighedsjurist,
Amalie Bang,
[email protected]
Med venlig hilsen
Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær
3/3
72
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0073.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
£Politikontoret (951s13)
Maria Hanna Carlsson; Cathrine Hjortdam
Ida Albæk Knudsen
VS: <SMIME.SIGN>Sv: Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd) - j. nr. 2025-00285 (R
12. marts 2025 13:47:21
Høringsbrev (til Grønland).pdf
Lovforslag om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd.pdf
Høringsliste.pdf
Fra:
Rigsombudsmanden i Grønland <[email protected]>
Sendt:
12. marts 2025 12:22
Til:
Justitsministeriet <[email protected]>
Emne:
<SMIME.SIGN>Sv: Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets
virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd) - j. nr. 2025-00285 (RI...
Til Justitsministeriet ATT Maria Carlsson
Rigsombudsmanden i Grønland kvitterer hermed for modtagelsen af høring vedr. udkast til
lovforslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd) - j. nr. 2025-00285
Der er udskrevet valg til parlamentet i Grønland (Inatsisartut), som skal afholdes d. 11
marts 2025. Herefter skal der samles en ny regering (Naalakkersuisut). Naalakkersuisut
behandler ikke høringer indtil det nye Naalakkersuisut er fundet. Der kan ikke gives en
konkret dato for hvornår det nye Naalakkersuisut er fundet, men det forventes samlet
cirka medio april 2025.
Hvis Justitsministeriet ønsker høring af Grønlands Selvstyre bedes I derfor venligst overveje
at forlænge fristen og genfremsende høringen når det nye Naalakkersuitsut er fundet.
Hvis dette giver anledning til spørgsmål er I meget velkommen til at kontakte
undertegnede på +299 34 36 07.
Med venlig hilsen
Inussiarnersumik Inuulluarit
Lasse Gravholt Jensen
Jurist - Inatsisileritooq
73
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0074.png
Rigsombudsmanden i Grønland
Postboks 1030
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 32 10 01
Officiel e-mail:
[email protected]
Officiel hjemmeside:
www.rigsombudsmanden.gl
Til:
Fra:
Titel:
Rigsombudsmanden i Grønland ([email protected])
Justitsministeriet ([email protected])
Høring over udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket
indsats mod utryghedsskabende adfærd) - j. nr. 2025-00285
Sendt:
12-03-2025 11:27
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
74
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0075.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
£Politikontoret (951s13)
Maria Hanna Carlsson; Cathrine Hjortdam
VS: Høringssvar - sagsnummer 2025-03032
20. marts 2025 13:54:16
Fra:
Maria Vang <[email protected]>
Sendt:
19. marts 2025 13:00
Til:
Justitsministeriet <[email protected]>
Cc:
Rigsombuddet <[email protected]>; Nella Festirstein <[email protected]>
Emne:
Høringssvar - sagsnummer 2025-03032
Til Justitsministeriet, Politikontoret
Færøernes landsstyre har fået tilsendt i høring
“
udkast til forslag til lov om ændring af lov
om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og
forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd).”
Ifølge lovudkastets § 8 skal loven ikke gælde for Færøerne, men lovens § 1 om ændring i
lov om politiets virksomhed kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med
de ændringer, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.
Færøernes landsstyre tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre
bemærkninger til lovforslaget.
Der henvises til Justitsministeriets sagsnummer 2025-03032.
Vinarliga / Kind regards
Maria Vang
Fulltrúi / Adviser
Mobile: +298 55 80 25
[email protected]
Løgmálaráðið
Gongin 7
Postrúm 377
FO-110 Tórshavn
+298 35 80 80
www.lmr.fo
75
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0076.png
Til Justitsministeriet
Att.
[email protected]
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om politiets virksomhed, straf-
feloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket
indsats mod utryghedsskabende adfærd)
Sex & Samfund takker for muligheden for at afgive høringssvar til dette udkast til lovforslag.
Bemærkningerne i høringssvaret vedrører udelukkende afsnittene om
Mulighed for nattelivsforbud
ved visse seksualforbrydelser
(2.3.3.1) samt
Kriminalisering af stealthing
(2.4), da disse forslag berører
tematikker, Sex & Samfund arbejder med.
9. april 2025
Mulighed for nattelivsforbud ved visse seksualforbrydelser
Overordnet finder Sex & Samfund det positivt, at det retslige anvendelsesområde for opholds-
forbud bliver udvidet til også at omfatte straffelovens §§ 216, 225 og 232, hvis seksualforbry-
delsen er begået i forbindelse med den dømtes eller ofrets færden i nattelivet. At der bliver lagt
op til, at der allerede vil kunne gives opholdsforbud fra førstegangstilfælde, er ligeledes positivt,
da det sender et signal om, hvilken alvor vi fra samfundets side ser på seksualforbrydelser med.
Forslaget giver dog anledning til en række bemærkninger. Det gælder blandt andet i forhold til
håndhævelsen af opholdsforbuddet på gadeplan i nattelivszonerne, samt ved indgangen til ser-
veringssteder, hvor Sex & Samfund forudser en række praktiske udfordringer. Det gælder ek-
sempelvis på gadeplan, hvor man må formode at dømte seksualforbrydere gør mindre op-
mærksom på sig og derfor er vanskeligere at identificere end eksempelvis individer, der har
modtaget et opholdsforbud som følge af gadeuorden.
Tidsrummet for et opholdsforbud i nattelivet (fra kl. 24 til kl. 5) åbner ligeledes for mulige
udfordringer, da langt de fleste udskænkningssteder åbner før midnat og mange ikke har vagt-
personale på arbejde fra stedets åbningstidspunkt, men først senere på aftenen. På den bag-
grund må det betragtes som værende relativt let at omgå forbuddet ved at gå tidligere ud for
derefter at blive samme sted.
Tidsrummet for et opholdsforbud på fem timer fra midnat og frem må også betragtes som
værende uhensigtsmæssigt kort, da mange fester, særligt i de danske uddannelsesbyer, ofte
starter tidligt på dagen, hvorfor potentielle seksuelle overgreb i forbindelse med nattelivet sag-
tens kan nå at finde sted før opholdsforbuddet træder i kraft, ligesom tidligere ofre og ger-
ningspersoner fortsat også kan støde på hinanden i nattelivet før midnat. At man ikke skal
kunne møde en i byen, der har begået et overgreb på en, var ellers et af de politiske talepunkter,
der blev brugt til at understrege lovens relevans som tryghedsskabende.
Side 1 af 3
76
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0077.png
Fastsættelsen af tidsrummet for et opholdsforbud ligger dog uden for det konkrete lovforslags
ramme, men det bør som minimum overvejes, om ikke dette tidsrum er for snævert, hvis for-
slaget skal have effekt i praksis.
Endelig bør det nævnes, når forslaget netop handler om straf for seksualforbrydelser, at an-
meldelsestilbøjeligheden for voldtægt er lav i Danmark. Fra selvrapporteringsundersøgelser
ved vi, at der finder op mod 15.000 voldtægter eller forsøg på voldtægter sted i Danmark om
året, hvoraf mindre end 2000 bliver anmeldt
1
. Af de anmeldte sager leder kun godt 100 til
domsfældelse om året. At det er så relativt få sager, der fører til domsfældelse, gør naturligvis,
at det også er et begrænset antal personer, der vil blive omfattet af opholdsforbud i nattelivet
som følge heraf, hvorfor mange, der har været udsat for seksuelle overgreb i nattelivet eller i
forbindelse hermed, fortsat vil kunne møde overgrebspersonen.
Af de ovenfornævnte årsager må den tryghedsskabende effekt af forslaget om opholdsforbud
i nattelivet som følge af seksualforbrydelser samlet set betragtes som værende af symbolsk
karakter, uagtet den vigtige signalværdi.
Kriminalisering af stealthing
Sex & Samfund finder det positivt, at regeringen med dette lovforslag ønsker at kriminalisere
stealthing. Stealthing er et alvorligt aftalebrud på det samtykke, de deltagende parter har indgået
i forbindelse med et samleje, og som udsætter den forurettede part for en alvorlig sundhedsri-
siko, en risiko for uønsket graviditet og en risiko for psykiske og følelsesmæssige konsekvenser,
som det korrekt bliver anført i bemærkningerne til lovforslaget.
At man i forslaget til den nye § 217 anvender en definition, der fokuserer på præventionsmid-
lets anvendelse mod både uønsket graviditet og smitte af sexsygdomme, er set fra Sex & Sam-
funds side også fornuftigt. Netop i den dobbelte og konkrete fysiske beskyttelse ligger det svig,
som er kernen i stealthing. Det er ligeledes positivt, at formuleringen i lovforslaget ikke foku-
serer på køn men på handlingen, da man
–
som det også fremgår af bemærkningerne
–
kan
blive udsat for stealthing uanset køn.
Endelig er det positivt, at kriminaliseringen af stealthing bliver foreslået indsat som § 217, og
dermed står i direkte forlængelse af den opdaterede, samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse.
Uagtet om det er en tilfældighed som følge af den tidligere ophævede § 217, så styrker og
understøtter denne placering i straffeloven det diskursive skift, der i disse år sker i samfundet
i retning af en decideret samtykkekultur, hvor samtalen om sex, klare aftaler og grænsesætning
er i fokus.
På linje med bemærkningerne til lovforslaget anerkender Sex & Samfund udfordringerne med
at løfte bevisbyrden i sager vedrørende stealthing. Argumentet om fra samfundets side at sende
Det Kriminalpræventive Råd, Fakta om voldtægt (besøgt 27. marts 2025),
https://dkr.dk/vold-og-
voldtaegt/fakta-om-voldtaegt
Danmarks Statistik: Fald i anmeldte voldsforbrydelser og seksualforbrydelser, 13. december 2024,
https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-12-13-fald-i-anmeldte-voldsforbryelser
1
Side 2 af 3
77
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
et klart og tydeligt signal om, hvad vi vil acceptere, vejer dog for os tungere end at lade være
med at lovgive, og vi er glade for, at det også er tilfældet i regeringen.
En kriminalisering af stealthing vil yderligere have den vigtige signalværdi over for forurettede,
at det de har oplevet er et ulovligt overgreb og ikke som tidligere en gråzone-oplevelse, der
ikke har eksisteret en juridisk betegnelse for.
Sex & Samfund stiller sig til rådighed og uddyber gerne ovenstående bemærkninger.
Med venlig hilsen,
Majbrit Berlau,
Generalsekretær i Sex & Samfund
Side 3 af 3
78
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0079.png
Att. Politikontoret
Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K.
9. april 2025
SikkerhedsBranchens høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af
lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet og forskellige andre love (styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd)
Vi har udelukkende bemærkninger til lovens § 4.
I stk. 1 lempes kravene i tv-overvågningslovens § 2 stk. 2 til formålet med
boligorganisationers tv-overvågning fra kriminalitetsbekæmpende til tryghedsfremmende.
Vi forstår bevæggrundene bag forslaget. Vi vil blot påpege, at det er et paradigmeskifte. Man
går fra, at politidirektøren som skal give sin tilladelse på baggrund af kriminalitetsbilledet som
politidirektøren har direkte kendskab til og eventuelt statistik på til, at boligselskabet blot skal
påstå, at der foregår forholdsvis grov utryghedsskabende adfærd.
Det vil i praksis betyde, at politidirektørens rolle bliver ligegyldig, idet vi går fra et kriterium
som er objektivt konstaterbart til, at politidirektøren mere eller mindre må basere sin tilladelse
på oplysningerne fra boligselskaberne. Efter vores opfattelse bør tilladelsen gives på et klart
defineret grundlag, som giver mulighed for at vurdere proportionaliteten. Hvis man vil
fastholde det udefinerbare krav om tryghedsfremme, bør man overveje at skrive kravet om
tilladelse fra politidirektøren ud af bestemmelsen, idet den ikke har nogen praktisk betydning
og samtidig belaster politisystemet.
Samtidig konstaterer vi med lempelsen i § 2 a i lov om tv-overvågning, at tv-overvågning i
boligområdet ikke længere er en forudsætning for kommunal tv-overvågning af arealerne
udenom boligområdet. Dette er en ikke ubetydelig udvidelse af adgangen for kommunerne til
at tv-overvåge. Også her er formålskriteriet, at kommunens tv-overvågning blot skal være
tryghedsfremmende. Derfor mener vi, af samme årsager som angivet ovenfor, at det bør
overvejes at skrive kravet om tilladelse fra politidirektøren ud af bestemmelsen.
Tv-overvågningsloven er blevet ændret og udvidet omkring ti gange siden 2007. Det betyder,
at loven har udviklet sig som ved knopskydning. Derfor hænger de nyere bestemmelser i flere
tilfælde ikke sammen med de oprindelige. Det er for eksempel tilfældet, når vi ser på § 1 i lov
om tv-overvågning,
der angiver anvendelsesområdet for loven som ”privates overvågning
af…”, mens der i
dag i loven findes adskillige bestemmelser, som udelukkende regulerer
kommuner og offentlige myndigheders tv-overvågning.
Noget af det, der giver anledning til stor frustration blandt slutkunder og installatører er de
mange forskellige formuleringer af afstandskrav i forhold til hvor langt fra facaden man må
overvåge ud, hvor der er almindelig færdsel.
Hvis man ikke har læst bemærkningerne til de forskellige lovforslag, der udgør kludetæppet af
bestemmelser om afstand, kan man ikke vide, hvor mange meter
”direkte tilknytning”,
”umiddelbar tilknytning”, ”nær tilknytning” og der hvor der blot står ”tilknytning”
betyder.
Roskildevej 22, 2620 Albertslund
•
Tlf. 3649 4080
•
[email protected]
•
www.sikkerhedsbranchen.dk
79
 L 220 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3010722_0080.png
Samtidig er der en stor forvirring om, hvordan de enkelte bestemmelser i loven skal forstås og
fortolkes. Her i SikkerhedsBranchen får vi dagligt spørgsmål fra endog meget store slutkunder
og installatører, som vi anser for meget seriøse, men som det til trods ikke kan forstå og
fortolke loven. Der findes også eksempler på direkte uforståelige/upraktiske bestemmelser,
der gør det evident, at lov om tv-overvågning bør gennemskrives, ensrettes og tydeliggøres.
Lovens § 2 stk. 1 nr. 4 er et godt eksempel.
På samme måde bør det drøftes, hvordan vi skaber en mere logisk sammenhæng mellem tv-
overvågningsloven og lov om vagtvirksomhed. Her er der en direkte diskrepans imellem det
faktum, at på mange områder i det offentlige rum hvor tv-overvågningsloven åbner mulighed
for overvågning, vil det i dag være ulovligt at placere en vagt til at observere det præcis
samme område, mens det vil være lovligt, hvis vagten observerer det samme område via tv-
overvågning.
I forbindelse med opdateringen af vagtloven og den tryghedspakke som nærværende
lovforslag er en del af, vil det være helt oplagt at foretage både en gennemgribende revision af
lov om tv-overvågning og af lov om vagtvirksomhed med henblik på at skabe de bedste
lovgivningsmæssige rammer for en tryghedsfremmende indsats fra SikkerhedsBranchens
medlemmer. Som vi ofte har gjort opmærksom på, er vagtloven dybt forældet både hvad
angår anvendelsesområdet og de enkelte bestemmelser, og særligt § 6 er en hindring for at
vagterne kan skabe mere tryghed i det offentlige rum.
Derfor er det vores holdning, at vi i samme ombæring bør drøfte, hvor vi vil hen med både
loven om tv-overvågning og lov om vagtvirksomhed på et mere samfundsmæssigt,
tryghedsfremmende, langsigtet og privatlivsbeskyttelsesmæssigt plan.
Med venlig hilsen
Kasper Skov-Mikkelsen
Direktør i SikkerhedsBranchen
Roskildevej 22, 2620 Albertslund
•
Tlf. 3649 4080
•
[email protected]
•
www.sikkerhedsbranchen.dk
80