Retsudvalget 2024-25
L 219 Bilag 1
Offentligt
3013300_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. maj 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-04324
3705982
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om pas til
danske statsborgere m.v. og retsplejeloven
(Politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige
Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale m.v.)
Indhold
1.
Høringen ..............................................................................................2
1.1.
1.2.
2.
Høringsperiode ..............................................................................2
Hørte myndigheder og organisationer mv. ....................................2
Høringssvarene....................................................................................4
2.1.
2.2.
Politiets inddragelse af pas ............................................................4
Ændring af paslovens gebyrbestemmelser ....................................6
2.3. Pligt til at udlevere tv-overvågningsmateriale til Den Uafhængige
Politiklagemyndighed ..............................................................................6
3.
Lovforslaget i forhold til lovudkastet ................................................8
Side 1/8
 L 219 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3013300_0002.png
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere
m.v. og retsplejeloven (Politiets fysiske inddragelse af pas og Den
Uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale
m.v.) har i perioden fra den 17. marts 2025 til den 14. april 2025 (29 dage)
været sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer mv.
Udkastet til lovforslag blev den 17. marts 2025 endvidere sendt til
Folketingets Retsudvalg til orientering. Herudover blev udkast til lovforslag
offentliggjort på Høringsportalen den 17. marts 2025.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Høringspart
Høringssvar Bemærkninger Ingen
modtaget
bemærkninger
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Akademikerne
Amnesty International
Copenhagen Business School
(CBS) – CBS LAW
Danmarks
Jurist-
og
Økonomforbund
Danmarks Veteraner
Danske Advokater
x
x
Side 2/8
 L 219 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3013300_0003.png
Dansk Detail
Dansk Erhverv
Danske Regioner
Datatilsynet
Den Danske Dommerforening
Det Kriminalpræventive Råd
Den
Uafhængige
Politiklagemyndighed
DI
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolenes
Tjenestemandsforening
Domstolsstyrelsen
Fagbevægelses
Hovedorganisation
Foreningen
af
Offentlige
Anklagere
Fængselsforbundet
Gadejuristen
HK Landsklubben Danmarks
Domstole
HK Landsklubben Politiet og
Anklagemyndigheden
Institut for Menneskerettigheder
Justitia
Kommunernes Landsforening
(KL)
Kriminalforsorgsforeningen
Københavns Retshjælp
Københavns Universitet (Det
Juridiske Fakultet)
Landsforeningen
af
Forsvarsadvokater
Landsforeningen for Voldsramte
Kvinder
Landsforeningen KRIM
Politidirektørforeningen
Politiforbundet
Retspolitisk Forening
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Side 3/8
 L 219 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3013300_0004.png
Rigsombudsmanden i Grønland
Rigsombudsmanden
på
Færøerne
Samtlige byretter
Syddansk Universitet – Juridisk
Institut
Sø- og Handelsretten
Østre Landsret
Vestre Landsret
Aalborg Universitet – Juridisk
Institut
Aarhus Universitet – Juridisk
Institut
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
2. Høringssvarene
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring.
Samtlige høringssvar er vedlagt særskilt.
2.1. Politiets inddragelse af pas
Danske Advokater
er bekymret for en udvidelse af politiets beføjelser
alene basereret på politifaglige vurderinger, når disse griber ind i
grundlovssikrede rettigheder. Danske Advokater er imod at give politiet en
generel hjemmel til ransagning uden retskendelse for at inddrage pas, og
Danske Advokater oplever i den forbindelse, at lovforslaget udvander den
grundlovssikrede beskyttelse af boligens ukrænkelighed og privatlivets fred.
Danske Advokater foreslår, at det indskrives i bemærkningerne, at der skal
foretages en konkret proportionalitetsafvejning i forhold til de enkelte
undersøgelsesformer, og at der skal sendes en påmindelse om, at passet skal
afleveres.
Kommunernes Landsforening (KL)
noterer sig, at det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, at en anden myndighed end politiet skal
kunne påminde en borger om at indlevere sit pas, før der iværksættes en
Side 4/8
 L 219 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
husundersøgelse. Kommunernes Landsforening (KL) finder det uklart, om
der her forventes, at der vil være en opgave for kommunerne, og vil i den
forbindelse gerne indgå i en dialog herom.
Der lægges med lovforslaget op til at indføre hjemmel til, at politiet, hvis
det skønnes nødvendigt for fysisk at inddrage et pas efter paslovens § 2, stk.
1 eller 2, og politiet har grund til at antage, at passet befinder sig dér, hvor
politiet vil foretage et indgreb, til enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse har adgang til boliger, lokaliteter og transportmidler, der
anvendes af en person, som har fået inddraget sit pas, samt besigtige
personens ydre, herunder foretage visitation af personens tøj og genstande.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, er der tale
om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, hvorfor reglerne om
fremgangsmåden ved gennemførsel af tvangsindgreb og forholdet til
strafferetsplejen i retssikkerhedsloven finder anvendelse. Det følger af § 2 i
retssikkerhedsloven, at indgrebet skal være proportionalt. Dette indebærer
bl.a., at husundersøgelse kun anvendes, hvis mindre indgribende
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt
forhold til formålet med indgrebet. Det fremgår i den forbindelse af
bemærkningerne, at det eksempelvis kan overvejes af politiet, om det i den
konkrete situation vil være formålstjenligt skriftligt at påminde personen om
pligten til at aflevere passet, før der iværksættes en husundersøgelse. Det
vil også kunne indgå i politiets overvejelser, om en sådan påmindelse er
foretaget af anden myndighed, f.eks. i forbindelse med en orientering om, at
et udstedt pas er en nullitet. Der lægges ikke med lovforslaget op til nye
opgaver for relevante myndigheder, herunder kommunerne.
2.2. Ændring af paslovens gebyrbestemmelser
Kommunernes Landsforening (KL)
opfordrer Justitsministeriet til at
offentliggøre de planlagte prisændringer på Borger.dk senest medio
december af hensyn til, at kommunerne kan nå at opdatere deres priser i
systemerne, så de rette priser bliver opkrævet fra starten af januar.
Justitsministeriet har noteret sig synspunktet, som vil indgå i det årlige
arbejde med at opdatere og offentliggøre afgifterne.
2.3. Pligt til at udlevere tv-overvågningsmateriale til Den Uafhængige
Politiklagemyndighed
Side 5/8
 L 219 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Datatilsynet
forudsætter, at enhver konkret behandling af
personoplysninger vil ske inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.
I den forbindelse henviser Datatilsynet særligt til princippet om
dataminimering, hvoraf det følger, at de oplysninger, der behandles, skal
være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i
forhold til de formål, hvortil de behandles.
Justitsministeriet har noteret sig det anførte og bemærker, at det fremgår af
pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det forudsættes, at de
øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven
og retshåndhævelsesloven, herunder de grundlæggende principper i
databeskyttelsesforordningens artikel 5, iagttages, når der behandles
personligoplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
anbefaler, at erhvervsdrivende
mv., der ikke driver virksomhed i selskabsform, tillige omfattes af de
foreslåede ændringer. Den Uafhængige Politiklagemyndighed foreslår, at
undladelse af at udlevere oplysninger til Politiklagemyndigheden bør kunne
sanktioneres med tvangsbøder.
Justitsministeriet har – i lyset af høringssvaret fra Politiklagemyndigheden
– ændret lovforslagets § 2, nr. 1, således at både juridiske personer og
enkeltmandsvirksomheder efter anmodning fra Politiklagemyndigheden
skal stille tv-overvågningsmateriale til rådighed. Justitsministeriet har
noteret sig det anførte om tvangsbøder, men har – bl.a. i lyset af, at
manglende efterkommelse af pligten vil kunne straffes – ikke fundet
anledning til at foretage ændringer i lovforslaget
Kommunernes Landsforening (KL)
gør opmærksom på, at kommuner
allerede i dag udleverer det materiale og de oplysninger, som Den
Uafhængige Politiklagemyndighed anmoder om efter den nugældende §
1019 c, stk. 1, i retsplejeloven. Kommunernes Landsforening (KL) anfører,
at offentlige myndigheder er forpligtet til, efter forvaltningslovens regler, at
udlevere materiale, som en anden offentlig myndighed har hjemmel til at
anmode om at få udleveret. Kommunernes Landsforening (KL) anfører på
den baggrund, at bødestraffen i den foreslåede § 1019 c, stk. 4, ikke bør
omfatte offentlige myndigheder, men alene private, som ikke er underlagt
samme forpligtelser om udlevering.
Side 6/8
 L 219 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
vurderer Politiklagemyndigheden og Justitsministeriet, at det vil være med
til at styrke behandlingen af adfærdsklagesager, hvis der indføres en
hjemmel, således at juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder har
pligt til at udlevere tv-overvågningsmateriale til Politiklagemyndigheden.
Justitsministeriet har noteret sig synspunktet om at undtage offentlige
myndigheder fra bødestraffen og bemærker, at det allerede fremgår af
straffelovens § 27, stk. 2, at statslige myndigheder og kommuner alene kan
straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed,
der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.
Politiforbundet
støtter ikke § 2 i lovforslaget og anfører, at politikolleger
bør have samme retsstilling/retssikkerhed som andre borgere.
Politiforbundet ønsker, at der fastholdes en legalitetskontrol med Den
Uafhængige Politiklagemyndigheds efterforskning af politibetjente.
Politiforbundet bemærker derudover, at Politiforbundet ønsker, at
sagsbehandlingstiden i klagesager mod kollegerne generelt reduceres, men
at det er uklart, hvorvidt lovforslaget indebærer forlænget
sagsbehandlingstid. Det fremgår også af høringssvaret, at i visse tilfælde vil
pligten til at udlevere materiale kunne fremskynde sagsbehandlingen til en
hurtigere afgørelse, og at lovforslaget kan medvirke til at løse de
udfordringer, der kan opstå, når klager er tilbageholdende med at udlevere
videooptagelser, fordi de ønsker at bruge dem på taktisk vis, i forbindelse
med en parallelt verserende straffesag. Politiforbundet bemærker også, at
politiet på nuværende tidspunkt er i færd med at implementere
kropskameraer i udvalgte politikredse, og at optagelser herfra kan udleveres
til Den Uafhængige Politiklagemyndighed til brug for deres efterforskning,
hvilket vil reducere behovet for at indhente tv-overvågningsmateriale fra
borgere.
Som det fremgår af pkt. 2.3.2. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, har Politiklagemyndigheden oplyst, at det vil være med til at
styrke behandlingen af adfærdsklagesager, hvis der indføres en hjemmel,
således at juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder har pligt til at
udlevere
tv-overvågningsmateriale
til
Politiklagemyndigheden.
Politiklagemyndigheden vurderer i den forbindelse, at tv-
overvågningsmateriale efter en konkret vurdering kan anses for et objektivt
bevis, der afhængigt af videooptagelsens længde og kvalitet kan være med
til at belyse hændelsesforløbet i en sag på en anden måde end f.eks.
forklaringer fra sagens parter.
Side 7/8
 L 219 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet er enig i Politiklagemyndighedens vurdering, herunder at
tv-overvågningsmateriale kan være med til at belyse hændelsesforløbet i en
sag. En styrket mulighed for at kunne belyse hændelsesforløbet i
adfærdsklagesager vil efter Justitsministeriets opfattelse være til gavn for
alle involverede i en adfærdsklagesag, herunder både borgeren og den
indklagede politibetjent.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede pligt til at udlevere tv-
overvågningsmateriale vedrører Politiklagemyndighedens behandling af
adfærdsklagesager. Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til pkt.
2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at når
Politiklagemyndigheden behandler straffesager mod personale i politiet og
anklagemyndigheden, vil bl.a. reglerne om edition i retsplejeloven finde
anvendelse, og at der således gælder samme retsstilling og retssikkerhed i
efterforskningen af straffesager mod politibetjente som straffesager mod
borgere.
Justitsministeriet har noteret sig de øvrige synspunkter, men har ikke fundet
anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
•
§ 2, nr. 1, er – i lyset af høringssvaret fra Den Uafhængige
Politiklagemyndighed – udvidet, så den også omfatter
enkeltmandsvirksomheder.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
Side 8/8