Retsudvalget 2024-25
L 218
Offentligt
3019479_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. maj 2025
Sikkerhedskontoret
Anders Svane Restorff
Caspersen
2025-05497
3715431
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (L 218)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. maj 2025.
Peter Hummelgaard
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om den gældende retstilstand, herunder efter hvilke procedurer og med
Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218):
”Vil ministeren redegøre for den gældende retstilstand, herunder
efter hvilke procedurer og med hvilke kontrolmekanismer PET
i dag kan opnå adgang til andre myndigheders data? Særligt
ønskes det oplyst, om der i dag kræves en særskilt godkendelse,
og hvilken myndighed der i så fald godkender en sådan adgang.”
Svar:
De nugældende regler om PET’s indsamling og indhentning af oplysninger,
herunder fra andre offentlige myndigheder, fremgår af PET-lovens §§ 3 og
4.
PET-loven indeholder ikke krav om ekstern forudgående godkendelse af
PET’s indhentning af oplysninger efter §§ 3 og 4. Det bemærkes i den
sammenhæng, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol med PET
er baseret på at være et bagudrettet legalitetstilsyn.
Af PET-lovens § 3 fremgår det, at PET kan indsamle og indhente
oplysninger, der kan have betydning for tjenestens virksomhed.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 3, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 57 f., at det med bestemmelsen
præciseres, at tjenestens indsamling og indhentning af oplysninger alene
skal opfylde en relevansbetingelse, det vil sige, at det ikke på forhånd kan
udelukkes, at oplysningen har relevans for tjenesten. Endvidere fremgår det,
at tjenestens arbejde i vidt omfang er forebyggende, hvilket indebærer, at
PET bør kunne indsamle oplysninger, selv om det er forbundet med
usikkerhed, om de personer, der undersøges, reelt har til hensigt at begå
strafbare forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at efterretningsarbejde
ofte har karakter af »at lægge et puslespil«, hvor enkeltoplysninger ikke
nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor oplysningen, når den
sammenkædes med andre oplysninger, kan have afgørende betydning for
det terrorforebyggende arbejde.
Bemærkningerne til bestemmelsen angiver, at kriteriet »kan have
betydning« indeholder et krav om generel relevans i modsætning til kriteriet
»må antages at have betydning«, der findes i bl.a. PET-lovens § 4, og som
indeholder et krav om konkret relevans for, at en personoplysning kan
Side 2/4
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om den gældende retstilstand, herunder efter hvilke procedurer og med
behandles, jf. nærmere herom nedenfor. Det væsentligste formål med
bestemmelsen er ifølge bemærkningerne at understrege, at PET er berettiget
til med henblik på en efterfølgende behandling at indsamle og indhente data,
blot disse data på indsamlings- eller indhentningstidspunktet vurderes at
kunne have betydning for tjenestens virksomhed.
Efter bestemmelsen i PET-lovens § 3 vil der bl.a. kunne indhentes
oplysninger andre forvaltningsmyndigheder, men PET vil ikke efter denne
bestemmelse kunne pålægge en myndighed at videregive oplysninger.
Andre myndigheders pligt til at videregive oplysninger til PET er således
reguleret i PET-lovens § 4. Det fremgår af denne bestemmelse, at andre
forvaltningsmyndigheder efter anmodning fra PET skal videregive
oplysninger til tjenesten, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne må
antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende
forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12
og 13.
Andre forvaltningsmyndigheder har efter bestemmelsen pligt til at
videregive oplysninger til PET, når oplysningerne efter PET’s vurdering må
antages at have betydning for varetagelse af PET’s opgaver vedrørende
forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12
og 13. I betingelsen om, at oplysningerne må antages at have betydning for
PET’s opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser
af straffelovens kapitel 12 og 13, ligger, at der skal være en mere konkret
formodning for, at de oplysninger, som PET ønsker at indhente, vil have
betydning for PET’s varetagelse af disse opgaver.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at når bestemmelsen
udtrykkeligt fastsætter, at andre myndigheder har pligt til at udlevere
oplysninger til PET, hvis PET vurderer, at oplysningerne må antages at have
betydning for tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning
af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, indebærer det, at
afgivende forvaltningsmyndigheder ikke selv vil skulle foretage en
vurdering af, om denne videregivelsesbetingelse er opfyldt, men lægge
PET’s vurdering til grund.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne vil kunne efterprøve PET’s vurdering af, om
oplysningerne må antages at have betydning for tjenestens opgaver
Side 3/4
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om den gældende retstilstand, herunder efter hvilke procedurer og med
vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens
kapitel 12 og 13. Det forudsættes i den forbindelse, at PET med passende
mellemrum vil skulle orientere Tilsynet med Efterretningstjenesterne om
anvendelsen af PET-lovens § 4.
Bestemmelsen i PET-lovens § 4 vedrører indhentelse af oplysninger både i
elektronisk og i ikke-elektronisk form og såvel fortrolige som ikke-
fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent
private forhold. Bestemmelsen vedrører ikke kun personoplysninger, men
også andre oplysninger, herunder oplysninger om juridiske personer.
Bestemmelsen giver først og fremmest giver PET mulighed for at indhente
allerede foreliggende oplysninger, men tjenesten kan i medfør af
bestemmelsen også anmode om løbende at modtage oplysninger – f.eks. i
en situation, hvor PET overvåger en person og i den forbindelse har behov
for løbende oplysninger med henblik på nærmere at fastlægge
vedkommendes opholdssted, aktiviteter, kontakter mv. samt ændringer heri.
Det er endvidere anført i bemærkningerne til bestemmelsen, at PET efter
bestemmelsen kan indhente oplysninger om en kreds af personer, der har
rettet henvendelse til en offentlig myndighed inden for et givet tidsrum, som
den efterretningsmæssige interesse knytter sig til, f.eks. en hændelse eller
en begivenhed. Det forudsættes i forarbejderne til bestemmelsen, at PET i
sådanne tilfælde – hvor der vil kunne blive tale om videregivelse af
oplysninger om en række personer, som viser sig ikke at have relevans for
tjenesten – så vidt muligt afgrænser sin forespørgsel til den pågældende
forvaltningsmyndighed, således at der ikke i videre omfang end nødvendigt
bliver tale om videregivelse af oplysninger af den omhandlede karakter. Det
forudsættes endvidere, at PET i sådanne tilfælde inden for en rimelig tid
træffer afgørelse om, hvorvidt de personer, som tjenesten har indhentet
oplysninger om, har relevans for tjenesten. Videre er det anført, at hvis det
viser sig ikke at være tilfældet, skal oplysningerne vedrørende de
pågældende slettes.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3.1.1 og 3.3.1.
Side 4/4