Retsudvalget 2024-25
L 218
Offentligt
3051277_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. juli 2025
Strafferetskontoret
Morten Pilgaard Pedersen
2025-05497
3719635
Besvarelse af spørgsmål nr. 17 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (L 218)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2025.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/5-25 fra Dataetisk Råd
Spørgsmål nr. 17 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7/5-25 fra
Dataetisk Råd, jf. L 218 - bilag 6?”
Svar:
Dataetisk Råd anfører i sit brev af 7. maj 2025 bl.a., at lovforslaget er
vidtgående i forhold til indsamling og behandling af personoplysninger, og
at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad indeholder en beskrivelse af bl.a. de
retssikkerhedsmæssige aspekter af lovforslaget. Rådet bemærker også i sit
brev, at der har været en snæver tidsmæssig ramme for afgivelse af
høringssvar til lovforslaget, og at der var lagt op til en hastebehandling af
lovforslaget i Folketinget. Justitsministeriet har forstået brevet sådan, at der
sigtes til det med lovforslaget foreslåede kapitel 6 a om større
sammenhængende datasæt (lovforslagets § 1, nr. 14).
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at et udkast til lovforslaget har
været sendt i offentlig høring i en sædvanlig høringsperiode på 4 uger fra
den 6. februar til den 6. marts 2025. Der var endvidere ikke fremsat ønske
om at hastebehandle lovforslaget i Folketinget, men derimod lagt op til en
behandling efter den sædvanlige procedure for behandling, der er fastlagt i
Folketingets forretningsorden.
Der er under pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger redegjort
nærmere
for
lovforslagets
forhold
til
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK), herunder i lyset af nyere praksis
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Som det fremgår heraf, er
det Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning vedrørende
PET’s indsamling, indhentning, opbevaring og andre former for behandling
af større sammenhængende datasæt kan gennemføres inden for rammerne
af EMRK artikel 8.
Justitsministeriet har ved vurderingen lagt vægt på bl.a., at den foreslåede
ordning indeholder en række væsentlige foranstaltninger, som har til formål
at begrænse eventuelle indgreb i enkeltpersoners privatliv mest muligt, og
som vil medvirke til at sikre, at den foreslåede ordning ikke går videre end
nødvendigt for at varetage hensynet til den nationale sikkerhed, offentlig
tryghed og forebyggelse af uorden og forbrydelse.
Side 2/3
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/5-25 fra Dataetisk Råd
For så vidt angår den foreslåede ordnings forhold til relevante
databeskyttelsesretlige regler kan der henvises til pkt. 5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til vedlagte besvarelse af 8. juli 2025 af brevet fra
Dataetisk Råd.
Som bekendt har jeg ved brev af 8. maj 2025 til Folketingets Retsudvalg (L
218 – bilag 8) anmodet om, at behandlingen af lovforslaget i Folketinget
udskydes. Jeg forventer at indkalde til politiske forhandlinger med
Folketingets partier.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 3/3