Retsudvalget 2024-25
L 218
Offentligt
3019469_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. maj 2025
Sikkerhedskontoret
Anders Svane Restorff
Caspersen
2025-05497
3715449
Besvarelse af spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (L 218)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2025.
Peter Hummelgaard
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om konkrete eksempler på situationer, hvor hensynet til kildebeskyttelse må vige for PET’s opgavevaretagelse
Spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218):
”Vil ministeren redegøre for konkrete eksempler på situationer,
hvor hensynet til kildebeskyttelse må vige for PET’s
opgavevaretagelse – udover dem, der er nævnt i
lovbemærkningerne – henset til kildebeskyttelsens betydning i
et demokratisk
samfund?”
Svar:
Den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 4 a indebærer, at PET kan
anmode Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om at foretage søgninger i
allerede tilvejebragte rådata, når søgningen må antages at have betydning
for varetagelsen af PET’s opgaver vedrørende forebyggelse og
efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. En
anmodning må ikke fremsættes, såfremt det efter dens formål, sagens
betydning og den krænkelse eller ulempe, som søgningen må antages at
forvolde den eller de personer, som omfattes, ville være en uforholdsmæssig
foranstaltning. En anmodning må endvidere ikke fremsættes med hensyn til
bestemte personers forbindelse med personer, som efter reglerne i
retsplejelovens § 170 er udelukket fra at give forklaring som vidne i sagen.
En anmodning må desuden ikke fremsættes med hensyn til oplysninger, som
har været sendt til eller fra redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et
massemedie omfattet af § 1 i medieansvarsloven eller et udenlandsk medie,
der kan sidestilles hermed, og som er egnede til at afsløre kildeforhold,
medmindre den søgning, der anmodes om, må antages at have afgørende
betydning for PET’s opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, og at hensynet hertil klart
overstiger hensynet til kildebeskyttelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 2, indebærer, at fremsættelse af
anmodninger til Forsvarets Efterretningstjeneste om søgninger i allerede
tilvejebragte rådata, der vedrører i Danmark hjemmehørende personer eller
personer, der opholder sig i Danmark, eller vedrører oplysninger, som har
været sendt til eller fra redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et
udenlandsk medie, der kan sidestilles med et massemedie omfattet af § 1 i
medieansvarsloven, og som er egnede til at afsløre kildeforhold, sker efter
rettens kendelse. Retten påser, at betingelserne for at foretage en søgning er
opfyldt.
Side 2/3
 L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om konkrete eksempler på situationer, hvor hensynet til kildebeskyttelse må vige for PET’s opgavevaretagelse
Det er angivet i bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2024-
25, Tillæg A, L 218 som fremsat, side 83, at hvorvidt hensynet til
kildebeskyttelse findes at måtte vige for hensynet til PET’s
opgavevaretagelse, jf. PET-lovens § 1, vil afhænge af en vurdering af de
konkrete omstændigheder. Det vil generelt tale imod, at der kan foretages
søgning på de nævnte personer og oplysningstyper, hvis forfatteren eller
kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af
samfundsmæssig betydning. Omvendt vil det som udgangspunkt tale for, at
der kan ske søgning, hvis der foreligger en formodning for, at sagen angår
en lovovertrædelse af alvorlig karakter. Er der sket offentliggørelse af f.eks.
en artikel, hvor kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren mv. er
identificeret, vil der som klart udgangspunkt ikke være noget til hinder for
at fremsøge denne oplysning.
Det er derudover angivet i bemærkningerne, at afgørende hensyn til PET’s
opgavevaretagelse eksempelvis vil kunne foreligge i en situation, hvor en
journalist ved siden af sit reelle journalistiske arbejde bruger stillingen som
dække for aktiviteter på vegne af en fremmed magt. Et andet eksempel kan
være en situation, hvor en journalists kilde planlægger at udføre en
terrorhandling, og hvor det må antages, at PET ved at indhente og behandle
kommunikation mellem journalisten og kilden vil kunne få
efterretningsmæssige oplysninger om planerne for angrebet.
Justitsministeriet bemærker, at det som nævnt vil være domstolene, der ud
fra de konkrete omstændigheder afgør ved kendelse, om hensynet til
kildebeskyttelse findes at måtte vige for hensynet til PET’s
opgavevaretagelse. Af denne grund finder Justitsministeriet det ikke
hensigtsmæssigt at angive yderligere eksempler end dem, der er angivet i
bemærkningerne til lovforslaget.
Side 3/3