Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. maj 2025
Sikkerhedskontoret
Anders Svane Restorff
Caspersen
2024-04082
3720188
Som bekendt har regeringen ikke fremsat ønske om at hastebehandle
lovforslag nr. L 218 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET).
Regeringen har lagt op til en behandling, som følger den procedure, der er
fastlagt i Folketingets forretningsorden, og partierne får derudover en
teknisk gennemgang af lovforslaget.
Men jeg har noteret, at der alligevel er en bekymring for, at der ikke er tid
nok til at diskutere lovforslagets substans.
Samtidig er der rejst en del kritik af lovforslaget. Noget af det bygger på
misforståelser, og noget af det bygger på politisk uenighed. Der skal
selvfølgelig være både tid og plads til at diskutere balancerne i det her
lovforslag. Det mener jeg også, at der er. Men jeg lytter selvfølgelig til de
bekymringer, der bliver rejst.
Derfor har jeg besluttet at indkalde til politiske forhandlinger med
Folketingets partier. På den baggrund skal jeg anmode Retsudvalget om, at
den planlagte 1. behandling den 14. maj 2025 udskydes. Jeg forventer, at
lovforslaget i stedet vil blive behandlet i Folketinget i det kommende
folketingsår.
For det er meget vigtigt, at PET’s værktøjer følger med den teknologiske
udvikling. Når spioner og terrorister opererer online, skal PET have
redskaberne til at håndtere det. For det er afgørende for mig, at vores
efterretningstjenester ikke sakker bagud i forhold til vores modstandere.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Side 1/2