Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 196, L 218 Bilag 2
Offentligt
Til: Justitsministeriet
Att.: Relevant juridisk afdeling / embedsmand
Dato: 25-02-2025
Emne: Anmodning om præcisering af retskrivningsregler i lovtekster med relevans for en
verserende retssag
Kære Justitsministeriet,
Jeg anmoder hermed om en klar og simpel redegørelse for, hvilke retskrivningsregler der anvendes
ved udformning af love og bekendtgørelser i Danmark, samt hvorvidt der findes en juridisk
hjemmel for brugen af versaler i hele ord såsom "GÆLDENDE."
Konkret anmodning om svar
Jeg anmoder Justitsministeriet om at besvare følgende spørgsmål:
1.
Hvilke retskrivningsregler anvendes i ”jeres” officielle lovtekster?
2.
Hvilke retskrivningsregler anvendes til at skrive hele ord med versaler i retslige
dokumenter?
3.
Er der en specifik lovhjemmel, der tillader brugen af versaler i hele ord i lovtekster?
4.
Hvis der ikke findes en sådan lovhjemmel, vil Justitsministeriet da anerkende, at brugen af
versaler ikke følger en fastlagt retskrivningsstandard?
5.
Vil Justitsministeriet tage initiativ til at sikre, at lovtekster udformes i overensstemmelse
med gældende retskrivning?
Baggrund
Jeg har tidligere rettet henvendelse til Civilstyrelsen, politiet, Domstolsstyrelsen,
Anklagemyndigheden og andre myndigheder for at få oplyst, hvilken retskrivningsstandard der
anvendes i officielle lovtekster. Ingen af disse myndigheder har kunnet henvise til en
retskrivningsregler. Den eneste forklaring, jeg har modtaget, er, at versaler i hele ord er en
"tradition".
Dette rejser en række alvorlige problemer:
•
Tradition er ikke en juridisk hjemmel og kan ikke retfærdiggøre en praksis, der afviger fra
gældende lovgivning.
•
Myndighederne har en pligt til at følge de gældende regler for skriftlig kommunikation og
kan ikke anvende vilkårlige eller historisk betingede sprogformer uden lovhjemmel.
•
Jyske Lov af 1241 ”HISTORISK” fastslår, at loven skal være tydelig, så alle kan forstå den:
"Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og
nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger."
•
Retsplejelovens § 149 fastslår, at retssproget i Danmark er dansk –
”dansk retsskrivning er
reguleret af Dansk Sprognævn.”
 L 218 - 2024-25 - Bilag 2: Henvendelse af 7/4-25 fra Sune Sejer Nielsen om PET-lovforslaget
Når ingen myndighed kan henvise til en specifik retskrivningsstandard, men samtidig anvender en
praksis, der afviger fra gældende dansk retskrivning, er der tale om retssikkerhedsmæssige
problemer af alvorlig karakter.
Dette spørgsmål har direkte relevans for en verserende retssag samt for fremtidige sager, hvor det
skal vurderes, om myndighedernes skriftlige kommunikation overholder de gældende
retskrivningsregle.
Flere myndigheder under Justitsministeriets ressortområde – herunder politiet, Domstolsstyrelsen,
Anklagemyndigheden og Civilstyrelsen – har ikke kunnet redegøre for deres skriftlige standarder.
Såfremt Justitsministeriet ikke kan give en klar og præcis redegørelse, må det antages, at
ministeriet heller ikke har noget grundlag at henvise til. Dette vil betyde, at love og
bekendtgørelser udformes uden en fastlagt retskrivningsstandard, hvilket strider imod gældende
lovgivning, grundlæggende principper for lovgivningens klarhed og borgernes retssikkerhed.
Forventning om svar eller videresendelse i henhold til Forvaltningslovens § 7, stk. 2
Da spørgsmålet har væsentlig juridisk betydning, forventer jeg et klart og konkret svar inden for 14
dage.
Hvis Justitsministeriet ikke kan besvare spørgsmålet, må jeg forvente, at sagen videresendes til den
relevante myndighed i overensstemmelse med Forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Hvis sagen ikke behandles seriøst, vil det blive påpeget i retten, at Justitsministeriet – som øverste
juridiske myndighed – ikke har kunnet dokumentere den gældende retskrivningsstandard for
lovtekster. Dette vil kunne påberåbes som et retssikkerhedsmæssigt problem, da det stiller
spørgsmål ved lovgivningens formelle gyldighed og overholdelsen af lovens klarhedsprincipper.
Brud på grundlæggende retlige principper
Hvis Justitsministeriet ikke kan redegøre for de gældende retskrivningsstandarder, må det ligeså
implicit betyde, at den anvendte skriftpraksis strider mod dansk lov – herunder
Danske Lov 5-1-2,
som fastslår, at ingen aftaler må være imod loven.
Dette strider også mod de fundamentale principper i
Jyske Lov (1241):
"Loven
skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig
og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller
skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet.
Heller ikke skal nogen mand dømme mod den lov, som kongen giver, og landet
vedtager; men efter den lov skal landet dømmes og styres. Den lov, som kongen giver,
og landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden landets vilje,
medmindre han åbenbart handler mod Gud
."
Jyske Lov blev skrevet mere end
300 år før
traditionen med at skrive ”LOV” i versaler opstod, og
dermed er det et langt stærkere historisk retsprincip, at
loven skal være klar og forståelig for
borgerne
– ikke at den kan skrives på vilkårlige måder uden en sproglig eller juridisk begrundelse.
 L 218 - 2024-25 - Bilag 2: Henvendelse af 7/4-25 fra Sune Sejer Nielsen om PET-lovforslaget
Når love udgives med skriftformen
"VI MARGRETHE DEN ANDEN af Guds nåde" ”FREDERIK R”
eller lignende, er dette ikke blot en redaktionel fejl – det
strider mod den kongelige ed som Kong
Valdemar startede i 1241 om at regere "i kraft af Guds nåde",
at skrive hele ord med versaler
ændrer den sproglige betydning og bryder med kongerigets traditionelle principper.
Dette rejser alvorlige spørgsmål om, hvorvidt love og bekendtgørelser i Danmark overhovedet kan
anses for juridisk bindende, hvis deres sproglige grundlag ikke kan dokumenteres.
Jeg ser frem til jeres skriftlige svar inden for den angivne tidsfrist.
”Med venlig hilsen
Borger i Danmark,
uden partipolitisk tilknytning
ved”
Sune Sejer Nielsen