Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 196, L 218 Bilag 2
Offentligt
Til
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Vedrørende: Anmodning om oplysning om ministeriets retskrivningsregler, herunder versalskrift og
spærret skrift
Kære Justitsministeriet
Jeg skal hermed anmode om en skriftlig redegørelse for, hvilke retskrivningsregler der gælder for
ministeriet og dets underliggende enheder i officielle dokumenter og borgerkommunikation.
Jeg er særligt interesseret i at få oplyst:
1.
Om der findes hjemmel eller retningslinjer, som tillader brugen af kun versaler (store
bogstaver) i almindelige danske ord, herunder egennavne som
DANMARK, ROSKILDE, mv.
2.
Om der findes hjemmel eller typografiske retningslinjer, som tillader anvendelsen af
typografisk spærret skrift, fx i formuleringer som:
•
THIKENDESFORRET
Såfremt der foreligger interne regler, cirkulærer, grafiske designmanualer eller lignende, der
danner grundlag for disse former for skriftbrug, ønskes disse fremsendt eller beskrevet.
Henvisninger
Der henvises i den forbindelse til følgende regler og vejledninger:
•
Lov om dansk retskrivning, LOV nr. 332 af 15. maj 1997
•
Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (DSR), §§ 11–14
•
Vejledning om lovkvalitet, Justitsministeriet, 2023
•
Vejledning om administrative forskrifter, Justitsministeriet, 2021
•
Sprogpolitik for Danmarks Domstole, 2023
•
Folketingets retskrivningsvejledning, Sprogbasen (2025)
Ingen af disse kilder synes – efter min bedste overbevisning – at tillade brugen af versalskrift eller
typografisk spærret skrift i almindelig dansk tekst.
Jeg gør endvidere opmærksom på, at jeg tidligere har været i skriftlig dialog med både
Civilstyrelsen og Domstolsstyrelsen om samme spørgsmål. Domstolsstyrelsen har i deres svar af 2.
maj 2024 bekræftet, at
retssproget er dansk,
jf. Retsplejeloven § 149, og at domstolene arbejder
ud fra en ambition om at skrive klart, forståeligt og ensartet.
Det fremsendte link til
Sprogpolitik for Danmarks Domstole
indeholder dog ingen støtte for brugen
af typografisk spærret skrift eller kun versaler i hele ord.
 L 218 - 2024-25 - Bilag 2: Henvendelse af 7/4-25 fra Sune Sejer Nielsen om PET-lovforslaget
Samtidig har Civilstyrelsen i deres svar henvist til en redaktionel "tradition" i Lovtidende – uden at
kunne fremlægge nogen egentlig retslig hjemmel eller sproglig standard. Jeg står derfor tilbage
med det klare indtryk, at denne praksis ikke har nogen gyldig normativ baggrund i hverken
lovgivning eller officiel vejledning.
Jeg håber derfor, at Justitsministeriet som ansvarlig myndighed kan bekræfte, om:
1. Hvilken retskrivningsregel i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (DSR) tillader brugen af
hele ord i versaler i officielle dokumenter?
2. Der eksisterer nogen gyldig hjemmel til brug af versaler og spærret skrift i officielle
dokumenter?
3. Og i modsat fald: hvordan ministeriet vil sikre, at fremtidige dokumenter overholder Lov om
dansk retskrivning.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at spørgsmålet om brugen af versaler og spærret skrift i officielle
dokumenter har været rejst over for myndigheder siden den
20. november 2020,
dvs. i over
1.590
dage,
uden at der er blevet givet noget klart og hjemlet svar.
Jeg forventer derfor en rettidig og præcis besvarelse af nærværende henvendelse, så spørgsmålet
kan finde sin endelige afklaring i overensstemmelse med gældende lovgivning og sproglig standard.
Såfremt Justitsministeriet ikke kan fremsende retskrivningsregler, der tillader brug af versalskrift
eller typografisk spærret skrift, efterlades kun én plausibel – om end usædvanlig – forklaring: at
ministeriets dokumenter i realiteten er affattet i en sproglig hybrid mellem grammatisk korrekt
dansk (DSR) og transskriberet dansk tegnsprog (DTS).
Dansk tegnsprog har en selvstændig grammatisk struktur, der adskiller sig fra skriftsproget (jf. fx
Lærebog i tegnsprogs grammatik,
Engberg-Pedersen, 1998, udgivet af Center for Tegnsprog og
Tegnstøttet Kommunikation – KC). I tegnsprogstransskription anvendes hele ord ofte i versaler,
hvilket i sig selv kan forklare versalskrivningen. Dette vil dog indebære, at ministeriets afdelingeres
dokumenter ikke er skrevet udelukkende på dansk i retslig forstand, men på en sproglig
blandingsform, som nødvendiggør oversættelse i henhold til gældende lovgivning om sproglig
forståelighed og retsklarhed.
Manglende bekræftelse af retskrivningsreglerne må derfor betragtes som en stiltiende accept af, at
dokumenterne er affattet i tegnsprogstransskription. Jeg forventer derfor en rettidig og præcis
tilbagemelding, således at spørgsmålet kan finde sin formelle afklaring.
På forhånd tak for jeres tid og hjælp. Jeg ser frem til jeres besvarelse.
”Med venlig hilsen
Borger i Danmark,
uden partipolitisk tilknytning
ved”
Sune Sejer Nielsen
 L 218 - 2024-25 - Bilag 2: Henvendelse af 7/4-25 fra Sune Sejer Nielsen om PET-lovforslaget