Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato: 7. april 2025
Til Folketingets Retsudvalg
1. Fra en bekymret borger
Dette notat udspringer af en dybtfølt bekymring for retsstatens udvikling i Danmark.
Lovforslaget om at udvide PET’s adgang til at indsamle, behandle og analysere store mængder
borgerdata – uden konkret mistanke – rejser ikke blot tekniske eller juridiske spørgsmål. Det
udfordrer helt grundlæggende balancen mellem stat og individ og risikerer at svække borgernes
tillid til retssystemet.
Vi bevæger os i retning af et samfund, hvor overvågning bliver udgangspunktet – ikke undtagelsen.
Et samfund, hvor myndigheder kan gribe ind i privatlivet uden retskendelse, uden individuel
begrundelse og uden efterprøvelse.
Allerede i dag ser vi tegn på denne bevægelse. For eksempel har det – trods gentagne
forespørgsler – vist sig umuligt at få en forklaring fra justitsministeriet og domstolene på, hvilken
retskrivningsregel der danner grundlag for anvendelsen af versaler og typografisk spærret skrift i
formuleringer som RETTEN I ROSKILDE og T H I K E N D E S F O R R E T.
Det kan synes som en sproglig detalje, men det rummer et principielt problem: Når selv den
skriftlige form, som myndighederne udtrykker sig i, ikke kan forklares eller begrundes i lovgivning
eller officielle regler, hvad siger det så om retssikkerheden?
Dette notat vurderer det fremsatte lovforslag og dokumenterer væsentlige overtrædelser og
uforeneligheder med:
•
Den danske grundlov
•
EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR)
•
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
•
Almindelige forvaltningsretlige principper
2. Konstitutionel vurdering.
Grundloven § 72 – Privatlivets fred
”Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og
andre papirer samt af post- og telegrafforsendelser må, hvor ingen lov hjemler en
særlig undtagelse, kun finde sted efter en retskendelse.”
Overtrædelse: