Retsudvalget 2024-25
L 218 Bilag 12
Offentligt
3045467_0001.png
København 22/6-2025.
Henvendelse til Retsudvalget vedrørende L 218 Forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET).
Resumé:
Danmark står over for en hidtil uset trussel mod borgernes privatliv. Tre samtidige udviklinger skaber
tilsammen grundlaget for genetisk masseovervågning af hele befolkningen:
•
•
PET-lovens vage beføjelser giver efterretningstjenesten ret til at analysere "mønstre og
afvigelser" i store datasæt uden konkret mistanke eller dommerkendelse.
Ophævelsen af Sundhedslovens § 223 b, der fjerner den juridiske beskyttelse af genetiske data,
som hidtil har sikret at helgenomdata kun kunne bruges til sundhedsfaglige og videnskabelige
formål.
AI-supercomputere koblet til nationale gendatabaser gør det teknisk muligt at identificere hele
befolkningen genetisk - også personer der aldrig har afgivet DNA.
•
Det er ikke de enkelte elementer, men deres problematiske samspil, Retsudvalget må forstå: Når vage
beføjelser møder manglende databeskyttelse og kraftfuld teknologi, skabes en
overvågningsinfrastruktur, der fundamentalt truer retsstaten og kommende generationers ret til
privatliv.
Kære medlemmer af Retsudvalget
Hvis PET-loven vedtages i sin nuværende form, får PET vidtgående muligheder for at indhente, opbevare og
analysere store mængder data om alle danske borgere - uden dommerkendelse, uden samtykke og helt i
det skjulte. Vi ved reelt ikke hvordan Politiets Efterretningstjeneste nu eller i fremtiden vil anvende de nye
beføjelser, men mulighederne er vidtgående.
Det er afgørende at forstå, at Politiets Efterretningstjeneste opererer i et juridisk tomrum, når det kommer
til databeskyttelse. Databeskyttelseslovens § 3, stk. 2 fastslår klart: "Loven og databeskyttelsesforordningen
finder ikke anvendelse på den behandling af personoplysninger, som udføres for eller af politiets og
 L 218 - 2024-25 - Bilag 12: Henvendelse af 23/6-25 fra Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge
forsvarets efterretningstjenester." Tilsvarende undtager GDPR eksplicit nationale sikkerhedsaktiviteter fra
sin beskyttelse.
Dette betyder, at alle de beskyttelsesmekanismer, vi normalt tager for givet - retten til indsigt, ret til
sletning, krav om formålsbegrænsning, princippet om dataminimering - simpelthen ikke gælder for PET. Når
PET-loven derfor giver vide beføjelser uden klare grænser, er der ingen anden lovgivning, der kan beskytte
borgerne. PET bliver dommer i egen sag om, hvad der er nødvendigt og proportionalt. Uden de normale
databeskyttelsesregler bliver præcise formuleringer og eksplicitte begrænsninger i PET-loven vores eneste
værn mod omfattende overvågning.
AI-drevet mønstergenkendelse erstatter konkret mistanke
Lovforslaget vil give mulighed for at man ved hjælp af kunstig intelligens (AI) og supercomputer faciliteter
kan lede efter uspecifikke mønstre og afvigelser og derved udpege målpersoner, som siden kan efterforskes
nærmere. Det betyder, at PET’s overvågning ikke længere nødvendigvis tager udgangspunkt i en konkret
mistanke, men kan baseres på statistik og algoritmer.
I lovbemærkninger på side 20 fremgår det at, når PET "indhenter
større sammenhængende datasæt, vil
tjenesten ikke have en efterretningsmæssig interesse i hver enkelt fysisk eller juridisk person eller have
behov for at identificere samtlige personer, der indgår oplysninger om. Analyse af mønstre og afgivelser i
normalbilledet kan imidlertid senere lede til nærmere undersøgelse af enkeltdele af datagrundlaget og
eventuel udpegning af målpersoner."
Det nævnes også i lovmærkninger at anvendelse af AI kan have
betydning for f.eks. bekæmpelsen af terror.
Lovforslaget åbner altså døren for overvågning, der hidtil har været utænkeligt i Danmark. Og det er ikke
hypotetisk, for flere lovændringer og ny teknologisk infrastruktur rulles parallelt ud lige nu, og intet i
lovteksten forhindrer en sådan udvikling. Tværtimod - fraværet af grænser og eksplicitte forbud i PET-loven
og tilstødende lovkomplekser betyder, at der de facto er grønt lys til omfattende dataovervågning.
Problemet er, at loven er så vag, at selv de mest vidtgående scenarier må overvejes seriøst.
DNA-identifikation af den samlede danske befolkning
Genetiske oplysninger nævnes i lovbemærkninger og de må databehandles når det er strengt nødvendigt.
Det er PET selv, som vurderer, om det er strengt nødvendigt.
Danmark har i dag helgenomsekvenser fra ca. 50.000 borgere lagret i Nationalt Genom Center (1) og DNA-
chip-aflæsninger fra over 500.000 personer fra store forskningsprojekter som iPSYCH, biobankstudier og
Det Danske Bloddonorstudie (2). DNA-chip-analyserne er udført i samarbejde med det islandske firma
deCODE, der ejes af den amerikanske medicinalvirksomhed Amgen, og de aflæste genetiske data
databehandles både på supercomputeren Computerome i Danmark under regionalt dataansvar og hos
deCODE på Island via databehandleraftale.
DeCODE har i årtier udviklet metoder til genetisk imputation, der kan forudsige manglende genetiske
varianter i individer, der ikke selv er genotypet. Et islandsk studie (3) fra 2015 viste fx, hvordan
helgenomsekvensering af 2.636 islændinge muliggjorde imputation af genvarianter for over 104.220 andre
islændinge, der ikke selv var testet. Lignende metoder er senere forfinet i nye studier, der også inkluderer
danske data i Island (4).
 L 218 - 2024-25 - Bilag 12: Henvendelse af 23/6-25 fra Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge
Når imputation kobles med kendskab til familierelationer (genealogi), som det slægtskendskab, der findes i
Danmarks CPR-register og digitaliserede kirkebøger, vil man i princippet kunne forudsige en betydelig del af
genomet hos borgere, der aldrig har afleveret en DNA-prøve. Dermed får myndigheder og forskere en
teknologisk mulighed for at etablere et meget omfattende genetisk identifikationsarkiv for hele
befolkningen også for dem, der aldrig har afgivet en prøve. Det gør DNA-identifikation af meget store dele
af den danske befolkning på individniveau teknisk muligt.
Fjernelse af juridiske barrierer
Hidtil har PET ikke kunnet anvende helgenomer på denne måde, da det været blokeret af § 223 b i
sundhedsloven. Men i et sideløbende lovforslag om oprettelse af Digitalt Sundhed Danmark (5) fjernes
netop § 223 b. Dermed fjernes den juridiske barriere for, at PET kan få adgang til genetiske helgenomer og
dernæst sikre sig genetisk identifikation af meget store dele af den danske befolkning.
Sundhedslovens § 223 b udgør i dag et centralt værn om danskernes genetiske data. Paragraffen fastslår, at
genetiske oplysninger fra Nationalt Genom Center kun må databehandles til sundhedsfaglige formål eller til
væsentlig forskning af samfundsmæssig betydning. Derudover beskytter § 223 b mod retslig udlevering af
genetiske data, med den eneste undtagelse værende efterforskning af terrorforbrydelser.
Denne dobbeltsikring var resultatet af omfattende demokratisk debat, da Nationalt Genom Center blev
etableret. Nu fjernes § 223 b i forbindelse med oprettelsen af Digital Sundhed Danmark -uden at
lovforslaget indeholder tilsvarende beskyttelsesmekanismer. Det betyder, at de juridiske barrierer mod
PETs adgang til genetiske data snart kan forsvinde.
Når PET selv vurderer hvad der er "strengt nødvendigt", og når de normale beskyttelsesmekanismer er
fjernet, åbnes der for genetisk identifikation af meget store dele af befolkningen -præcis det scenarie, som
§ 223 b skulle forhindre.
Gefion -Danmarks AI-supercomputer
I efteråret 2024 blev Gefion -Danmarks kraftigste og verdens 7. kraftigste AI-supercomputer - sat i drift.
Den nøjagtige placering af Gefion er hemmelig af sikkerhedsmæssige årsager. Offentligheden må altså ikke
kende dens placering, og direktøren, Nadia Carlsten, har en fortid i det amerikanske Department of
Homeland Security - et ministerium, der i årevis har benyttet sundheds-, skatte- og uddannelsesdata mm.
til at overvåge og profilere amerikanske borgere uden samtykke (6). PET-loven lægger op til, at Danmark
kan følge samme kurs. Department of Homeland Security beskæftiger sig som PET blandt andet med
overvågning af grænser, bekæmpelse af terror og cybersikkerhed.
En rapport fra Sundhedsministeriet (7) viser, at Gefion skal kobles direkte til både Computerome (hvor de
over 500.000 DNA-chip-aflæsninger opbevares) og Nationalt Genom Center (hvor der opbevares ca. 50.000
helgenomer). Dermed vil det blive muligt at foretage DNA identifikation af store dele af den danske
befolkning, også af dem, der aldrig har afgivet en prøve. Gefion bygger på NVIDIA-teknologi - præcis samme
NVIDIA-teknologi som deCODE bruger til deres AI-baserede genforskning i Island (8).
Det er dog også muligt af den genetiske identifikation f.eks skal køres på Computerome, på NGCs
supercomputer eller ved Danmarks Statistik. Mulighederne er mange, og flere af anlæggene er allerede
forbundet. Det kan også være at PET skal have egen AI-supercomputer. Lige nu peger mest dog på Gefion.
 L 218 - 2024-25 - Bilag 12: Henvendelse af 23/6-25 fra Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge
Tre parallelle udviklinger skaber perfekt storm
Retsudvalget bør være opmærksom på, at det ikke er én enkelt lovændring, der skaber risikoen for
masseovervågning, men derimod samspillet mellem flere samtidige udviklinger
1. PET-lovens vage beføjelser: Lovforslaget giver PET mulighed for at analysere "mønstre og
afvigelser" i store datasæt uden konkret mistanke. Det er PET selv, der vurderer, hvad der er
"strengt nødvendigt" -uden ekstern kontrol.
2. Fjernelse af genetisk databeskyttelse: Gennem lovforslaget om Digital Sundhed Danmark ophæves
§ 223 b, som hidtil har beskyttet helgenomer mod andet end sundhedsfaglig og videnskabelig
anvendelse. Dermed fjernes den sidste juridiske barriere mod PETs adgang til genetiske
oplysninger.
3. Ny digital infrastruktur: Med Gefion-supercomputeren (kan også være en anden supercomputer)
der kobles direkte til nationale gen-databaser, og deCODEs imputeringsteknologi bliver det teknisk
muligt at genetisk identificere hele befolkningen - også dem der aldrig har afgivet DNA.
Hver udvikling kan måske lettere forsvares isoleret set. Men tilsammen skaber de en infrastruktur for
omfattende overvågning, som fundamentalt kan ændre balancen mellem stat og borger i Danmark.
Det samlede scenarie
Lovændringerne og teknologien muliggør genetisk identifikation af den danske befolkning på en af verdens
kraftigste AI-supercomputere, der står et hemmeligt sted i Danmark. Når en entydig genetisk identifikation
af alle borgere først er etableret, åbnes der for en helt ny type overvågning. AI-systemet vil ikke blot kunne
fodres med genetiske data, men også med:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Dankort- og kreditkorttransaktioner
Bank- og investeringsoplysninger
Hospitalsjournaler - også psykiatriske
Sociale sager
Skatteoplysninger
Trivselsundersøgelser fra skolerne
Lokationsdata fra mobiltelefoner
Søgehistorik og digitale fodspor
"Skrab" fra sociale medier
IQ-tests fra session til militæret
Og listen fortsætter. Der er ingen grænser. Data, der tidligere har været beskyttet af juridiske og etiske
principper om fortrolighed og formålsbegrænsning, kan nu indgå i en AI-drevet analyse. Et system, der
døgnet rundt søger efter mønstre blandt os alle. Uden at vi ved det. Uden at vi ved, hvilke data der bruges.
Uden nogen mulighed for indsigt eller kontrol.
PET-lovens konsekvenser for patienters privatliv og lægens tavshedspligt har jeg sammen med professor
Thomas Ploug uddybet i en nylig kronik i Ugeskrift for Læger (9). Lægeforeningen har også advaret om det
samme (10). Faren er at PET-Loven kan få patienter til at undlade at lade undersøge eller søge læge, mens
andre patienter vil begynde at holde oplysninger tilbage for lægen.
 L 218 - 2024-25 - Bilag 12: Henvendelse af 23/6-25 fra Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge
3045467_0005.png
Jeg håber at Retsudvalget vil drøfte disse scenarier, ikke som en fjern tanke, men som en konkret og
nærliggende mulighed. Retsudvalget står nu ved et vendepunkt.
Jeg opfordrer derfor til, at Retsudvalget:
•
•
•
•
•
•
Kræver eksplicitte kildebegrænsninger skrevet direkte ind i PET-loven - ikke overladt til PETs egen
fortolkning.
Sikrer bevarelse af genetisk databeskyttelse ved enten at fastholde § 223 b eller indføre
tilsvarende værn i PET-loven.
Overvejer om alle datakategorier helt uden afgrænsning skal kunne indsamles.
Kræver uafhængig teknisk vurdering af datasuverænitetsrisikoen ved Gefion og andre relevante
supercomputeranlæg PET kan vælge at gøre brug af.
Kræver en offentlig risikovurdering.
Fortsætter med at udsætte lovbehandlingen indtil disse fundamentale spørgsmål er afklaret eller
lovforslaget er taget af bordet.
Dette handler ikke om at svække terror-bekæmpelsen og andet PET-arbejde, men om at sikre, at PET-loven
ikke undergraver selve det demokrati, den skal beskytte.
Når historien skal skrives, vil man spørge: Vidste de, hvad de stemte for? Vidste de, hvilken
overvågningsinfrastruktur de byggede? Vidste de, at de med få pennestrøg kunne ændre forholdet mellem
stat og borger for altid?
Med venlig hilsen
Thomas Birk Kristiansen. Praktiserende læge i Ishøj.
Referencer
1) Nationalt Genom Center. Årsrapporten 2024.
https://www.ngc.dk/Media/638798019072520369/rsrapport%20FL%202024.pdf
2) Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner. Analyse af et nationalt strategisk initiativ
for biobankinfrastrukturen i Danmark.
https://www.ism.dk/Media/638787595998085503/01-
Biobankanalysen,%20januar%202025.pdf
3) Gudbjartsson DF, Helgason H, Gudjonsson SA, Zink F, Oddson A, Gylfason A, Besenbacher S,
Magnusson G, Halldorsson BV, Hjartarson E, Sigurdsson GT, Stacey SN, Frigge ML, Holm H,
Saemundsdottir J, Helgadottir HT, Johannsdottir H, Sigfusson G, Thorgeirsson G, Sverrisson JT,
Gretarsdottir S, Walters GB, Rafnar T, Thjodleifsson B, Bjornsson ES, Olafsson S, Thorarinsdottir H,
Steingrimsdottir T, Gudmundsdottir TS, Theodors A, Jonasson JG, Sigurdsson A, Bjornsdottir G,
Jonsson JJ, Thorarensen O, Ludvigsson P, Gudbjartsson H, Eyjolfsson GI, Sigurdardottir O, Olafsson I,
Arnar DO, Magnusson OT, Kong A, Masson G, Thorsteinsdottir U, Helgason A, Sulem P, Stefansson
K. Large-scale whole-genome sequencing of the Icelandic population. Nat Genet. 2015
May;47(5):435-44. doi: 10.1038/ng.3247. Epub 2015 Mar 25. PMID: 25807286.
 L 218 - 2024-25 - Bilag 12: Henvendelse af 23/6-25 fra Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge
3045467_0006.png
4) Oddsson A, Sulem P, Sveinbjornsson G, Arnadottir GA, Steinthorsdottir V, Halldorsson GH, Atlason
BA, Oskarsson GR, Helgason H, Nielsen HS, Westergaard D, Karjalainen JM, Katrinardottir H,
Fridriksdottir R, Jensson BO, Tragante V, Ferkingstad E, Jonsson H, Gudjonsson SA, Beyter D, Moore
KHS, Thordardottir HB, Kristmundsdottir S, Stefansson OA, Rantapää-Dahlqvist S, Sonderby IE,
Didriksen M, Stridh P, Haavik J, Tryggvadottir L, Frei O, Walters GB, Kockum I, Hjalgrim H,
Olafsdottir TA, Selbaek G, Nyegaard M, Erikstrup C, Brodersen T, Saevarsdottir S, Olsson T, Nielsen
KR, Haraldsson A, Bruun MT, Hansen TF; DBDS Genomic Consortium; Steingrimsdottir T, Jacobsen
RL, Lie RT, Djurovic S, Alfredsson L, Lopez de Lapuente Portilla A, Brunak S, Melsted P, Halldorsson
BV, Saemundsdottir J, Magnusson OT, Padyukov L, Banasik K, Rafnar T, Askling J, Klareskog L,
Pedersen OB, Masson G, Havdahl A, Nilsson B, Andreassen OA, Daly M, Ostrowski SR, Jonsdottir I,
Stefansson H, Holm H, Helgason A, Thorsteinsdottir U, Stefansson K, Gudbjartsson DF. Deficit of
homozygosity among 1.52 million individuals and genetic causes of recessive lethality. Nat
Commun. 2023 Jun 10;14(1):3453. doi: 10.1038/s41467-023-38951-2. Erratum in: Nat Commun.
2023 Jul 3;14(1):3923. doi: 10.1038/s41467-023-39492-4. PMID: 37301908; PMCID: PMC10257723.
5) Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2024): Forslag om oprettelse af Digitalt Sundhed Danmark og
ændring af sundhedsloven.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70137
6) Bennett, N. M. (2025): From Help to Harm: How the Government Is Quietly Repurposing Everyone's
Data for Surveillance. Homeland Security Newswire, 29. april 2025.
https://www.homelandsecuritynewswire.com/dr20250429-from-help-to-harm-how-the-
government-is-quietly-repurposing-everyone-s-data-for-surveillance
7) Sundhedsministeriet (2023): Projektbeskrivelse -realisering af visionen for bedre brug af
sundhedsdata (Trin 1), december 2023.
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/Media/638731414365577770/Projektbeskrivelse-realisering-af-
visionen-for-bedre-brug-af-sundhedsdata-trin1.pdf
8) NVIDIA (2022): Amgen and deCODE Use Genomics AI Supercomputer for Drug Discovery.
https://blogs.nvidia.com/blog/genomics-ai-amgen-superpod/
9) Kristiansen T.B. og Ploug T. PET-loven betyder masseprofilering med patientdata og gener.
Ugeskrift for Læger, online 20. juni 2025.
https://ugeskriftet.dk/debat/pet-loven-betyder-
masseprofilering
10) Lægeforeningen 9. maj 2025. Henvendelse til Retsudvalget vedr. L 218 - Forslag til lov om ændring
af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET). Folketinget, Retsudvalget 2024-25, L 218 - bilag 10.
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l218/bilag/10/3018017.pdf