Retsudvalget 2024-25
L 218 Bilag 1
Offentligt
Indhold
Advokatrådet ..................................................................................................................................................... 1
Byretterne.......................................................................................................................................................... 3
Dansk Erhverv .................................................................................................................................................... 4
Dansk Journalistforbund.................................................................................................................................... 6
Danske Medier................................................................................................................................................... 9
Dommerforeningen ......................................................................................................................................... 13
DR .................................................................................................................................................................... 14
Den Uafhængige Politiklagemyndighed .......................................................................................................... 20
Erhvervsstyrelsen ............................................................................................................................................ 21
Institut for Menneskerettigheder.................................................................................................................... 22
IT-Politisk Forening .......................................................................................................................................... 40
Justitia .............................................................................................................................................................. 60
Retspolitisk Forening ....................................................................................................................................... 73
Tilsynet med Efterretningstjenesterne ........................................................................................................... 89
TV2 ................................................................................................................................................................. 101
Vestre Landsret.............................................................................................................................................. 104
Østre Landsret ............................................................................................................................................... 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0002.png
Sekretariatet
Justitsministeriet
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 7. marts 2025
SAGSNR.: 2025 - 468
ID NR.: 1077555
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET)
Ved e-mail af 6. februar 2025 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om
eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Lovforslaget har navnlig til formål at fastsætte regler om PET’s behandling af
større sammenhængende datasæt. Der lægges i den forbindelse op til, at der
oprettes et særskilt »miljø« ved siden af de almindelige regler i PET-loven, hvor
det vil være muligt for PET inden for nærmere bestemte rammer at opbevare og
foretage bestemte ikke-personrettede behandlinger af større sammenhængende
datasæt, som således skal opbevares adskilt fra tjenestens øvrige oplysninger.
Advokatrådet har noteret sig, at tilsynet med
PET’s anvendelse af større
sammenhængende datasæt vil være omfattet af den styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne, der blev gennemført ved lov nr. 666 af 11. juni 2024 om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et
udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af
whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne).
Advokatrådet har forståelse for behovet for at styrke tjenestens mulighed for at
arbejde med større sammenhængende datasæt. Rådet finder det dog afgørende, at
dette sker på en måde, hvor de nuværende regler i PET-loven ikke lempes, i det
omfang PET’s behandling af oplysningerne i et datasæt får en mere målrettet
karakter, f.eks. ved at tjenesten som led i en undersøgelse eller efterforskning
foretager søgninger på bestemte fysiske eller juridiske personer i et indsamlet
datasæt. Rådet har i den forbindelse noteret sig, at der lægges op til, at PET’s
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 1 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0003.png
Sekretariatet
arbejde med større sammenhængende datasæt bør være underlagt Tilsynet med
Efterretningstjenesternes kontrol, således at tilsynet skal kunne efterse, om PET
overholder reglerne, herunder i forhold til PET’s behandling af større
sammenhængende datasæt.
Det foreslås imidlertid, at PET
–
i tillæg til de foreslåede regler
–
fastsætter interne
retningslinjer for behandlingen af større sammenhængende datasæt, og at disse
retningslinjer forelægges Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Advokatrådet så gerne, at disse interne retningslinjer tillige blev forelagt Tilsynet
med efterretningstjenesterne forinden disse fastsættes, da dette efter rådets
opfattelse vil styrke opmærksomheden på mulige retssikkerhedsmæssige
spørgsmål i den sammenhæng.
Advokatrådet har endelig noteret sig, at det flere steder i lovforslaget er beskrevet,
at det generelt vil bero på PET’s vurdering i de enkelte tilfælde, om de respektive
sagsbehandlingsskridt er nødvendige for varetagelsen af PET’s opgaver i
forebyggelsen og efterforskningen af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og
13. Rådet skal anbefale, at det i alle sammenhænge i højere grad tydeliggøres,
hvilke kriterier der indgår i denne nødvendighedsvurdering, således at det bliver
mere gennemsigtigt at føre tilsyn hermed.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 2 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0004.png
Københavns Byret
Justitsministeriet
Præsidenten
Domhuset. Nytorv 25
1450 København K.
Tlf 996870 15
CVR 21 659509
adrnkhliâ dornstol.dk
J.nr.
25/04151
Den 3. marts 2025
Ved mail af 6. februar 2025 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger over
udkast til forslag til lov om ændring at lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Understøt
telse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret efter
retningsvirksomhed mv).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be
mærkninger til udkastet.
Der henvises til J.nr, 2024/04082
Med venlig hilsen
•Len
Side 3 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0005.png
From:
Thomas Nissen <[email protected]>
Sent:
05-03-2025 14:50:17 (UTC +01)
To:
Justitsministeriet <[email protected]>
Cc:
Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>; Anders Svane Restorff
Caspersen <[email protected]>
Subject:
VS: Ekstern: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data-
og analysebaseret efterretningsvirksomhed mv.) - j. nr. 2024-04
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Justitsministeriet.
cc.
[email protected]
Vedr. sags nr. 2024-04082.
Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til lovudkastet.
Med venlig hilsen
Thomas Elkjer Nissen
Forsvars- og Beredskabspolitisk Chef
Dansk Erhverv
Mail:
[email protected]
Mobil: +45 4064 9245
Web:
Forsvarssektoren (danskerhverv.dk)
Fra:
Høringssager <[email protected]>
Sendt:
11. februar 2025 09:11
Til:
Thomas Nissen <[email protected]>
Emne:
VS: Ekstern: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret
efterretningsvirksomhed mv.) - j. nr. 2024-04
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
6. februar 2025 15:58
Emne:
Ekstern: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret
efterretningsvirksomhed mv.) - j. nr. 2024-04082
Se venligst vedhæftede filer.
Side 4 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0006.png
Med venlig hilsen
Sikkerhedskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Side 5 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0007.png
20. marts 2025
Til Justitsministeriet
Sendt på mail til
[email protected]
og
[email protected]
Vedr. høring om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste,
sagsnr. 2024-04082
Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation, DJ, fremkommer hermed
med sit svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET) vedr. understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes
mulighed for at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed mv.
Sammenfattende: Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation er
meget kritisk overfor det fremlagte udkast til ændring af PET-loven.
Generelt vil de foreslåede ændringer øge et i forvejen stort omfang af over-
vågning af befolkningen, og med stadigt flere muligheder for, at myndighederne
selv kan beslutte, hvilke informationer man finder det nødvendigt at indsamle.
DJ vil i denne sammenhæng henvise til den juridiske tænketank Justitias hørings-
svar, som på fremragende vis uddyber og underbygger dette.
Herunder ikke mindst, at man påpeger den ”chilling-effekt” det kan have på den
frie debat og meningsdannelse, når der bliver så vide rammer for myndigheder til
at indhente og samkøre oplysninger om borgerne.
Konkret er DJ i særdeleshed kritisk over for lovudkastets indskrænkninger
af journalisternes muligheder for at kunne beskytte sine kilder.
Dette vil blive uddybet herunder.
Endelig vil DJ gentage kritikken af, at man fra Justitsministeriets side ikke
har henvendt sig til DJ og andre repræsentanter fra medierne på et tidligt
tidspunkt i arbejdet med dette lovudkast, når væsentlige dele af udkastet
netop handler om medieansvarsloven og journalisters kildebeskyttelse.
I det mindste DJ, Danske Medier med flere selvsagt have været med på
høringslisten.
Det har vi forstået var en fejl, og derfor er vi fra DJ’s side tilfredse med at få
denne mulighed for at kunne fremsende kommentarer til udkastet.
Side 6 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0008.png
DJ’s synspunkter vedr. journalisters mulighed for
at kunne beskytte sine kilder
Det fremsendte lovudkast indskrænker på flere punkter journalisters mulighed for
at kunne opretholde beskyttelsen af deres kilders identitet mv. Tilsyneladende i
hvert fald, for klarheden i formuleringerne er heller ikke fremtrædende.
DJ tilslutter sig Justitias kritik vedrørende disse forhold: Reguleringen af dette er i
lovudkastet beskrevet uklart, og i bemærkningerne er der eksempelvis ikke en
diskussion af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Justitias
høringssvar punkt 8.).
Fra DJ’s side vil vi understrege betydningen af den lovsikrede ret til, at
journalister har mulighed for at kunne beskytte deres kilder og sikre deres
anonymitet mv.
Kildebeskyttelsen er en ret, som ofte er helt afgørende for journalisters
muligheder for at kunne få oplysninger om sager og emner, hvor en kilde af den
ene eller den anden grund ønsker anonymitet. Eksempelvis fordi vedkommende
kan være i fare eller lide skade, hvis identiteten bliver kendt.
Undtagelserne for kildebeskyttelsen er angivet i retsplejelovens § 172:
En journalist kan ikke afslå at afgive vidneforklaring,
hvis der er tale om meget alvorlige forbrydelser,
hvis vidneforklaringen antages at have afgørende betydning for sagens
opklaring,
og hvis hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at
kunne beskytte kilderne.
I lovudkastets § 4a. stk. 9 påpeges det, at oplysninger, ”…som er egnede til at
afsløre kildeforhold…”, straks skal slettes.
Men så tilføjes det, at PET kan bede retten om at vurdere, om hensynet til
kildebeskyttelsen skal vige for hensynet til PET’s opgavevaretagelse.
Et andet sted, vedr. oplysninger indhentet efter udkastets § 10c, stk. 3, fremgår
det, at PET som udgangspunkt skal slette disse oplysninger, hvis de er egnede til
at afsløre journalisters kilder.
Og et tredje eksempel ses i forbindelse med, at det i udkastet foreslås, at PET får
adgang til at anmode FE om at foretage søgninger i rådata, der er tilvejebragt
efter FE-loven.
En sådan anmodning må ifølge udkastet ikke fremsættes, hvis oplysningerne er
egnede til at afsløre kildeforhold – men så tilføjes det: ”…medmindre hensynet til
kildebeskyttelse findes at måtte vige for hensynet til PET’s opgavevaretagelse”.
DJ finder det meget kritisabelt, at lovudkastet med disse eksempler og med
begrebet ”egnede
til at afsløre journalisters kilder”
synes at ville etablere
en anden systematik for vurderingen af, om kildebeskyttelsen skal
respekteres, end der eksisterer i retsplejelovens § 172.
Side 7 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0009.png
DJ finder det påkrævet, at der i udkastet til loven og dens bemærkninger bliver en
entydig henvisning til de afvejninger, der er i retsplejelovens § 172.
Det er således ikke acceptabelt, at der i lovudkastet lægges op til en anden og
tilsyneladende ændret afvejning imellem kildebeskyttelsen og PET’s opgave-
varetagelse.
Der synes desuden at blive lagt op til en forskellig behandling af rådata
afhængigt af, om de omhandler personer, som er hjemmehørende i Danmark,
eller udlændinge: For de førstnævnte er der krav om en retskendelse. Det er der
ikke for sidstnævnte.
DJ finder det påkrævet, at hvis der er tale om data, som vedrører kontakt imellem
en journalist og en kilde, så skal der i alle tilfælde kræves en retskendelse, som
blandt andet skal forholde sig til retsplejelovens § 172, uanset om kilden er
hjemmehørende i Danmark eller udlænding.
Dette gælder ligeledes lovudkastets § 10f, stk. 5, hvor der heller ikke er krav om
en domstolsprøvelse.
Sammenfattende mener DJ, at udkastet er for uklart formuleret og potentielt alt
for vidtrækkende i forhold til at indskrænke journalisters ret til at beskytte deres
kilders identitet.
Hvis lovudkastet bliver en realitet, kan det desuden have en ”chilling-effekt”,
som rækker endnu længere ud end lovens bogstav: At frygten for ikke at kunne
bibeholde sin anonymitet vil afholde væsentlige kilder fra at meddele sig til
journalister.
DJ håber og ser frem til en yderligere dialog om dette udkast.
Hvis det nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller
kommentarer, hører vi dem gerne.
Venlig hilsen pva. DJ
Hans Jørgen Dybro
politisk chefrådgiver
[email protected]
Side 8 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0010.png
Richshuset
Rådhuspladsen 16
1550 København V
+45 33 97 40 00
[email protected]
www.danskemedier.dk
Justitsministeriet
Att.: Fuldmægtig Anders Svane Restorff Caspersen
Sendt pr. email til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
19. marts 2025
Sagsnr. 2024-04082
–
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste
Danske Medier takker for Justitsministeriets henvendelse af 12. marts 2025 med anmodning om en
udtalelse vedrørende departementets udkast til lovforslag, som var i høring i perioden 6. februar til
6. marts 2025. Justitsministeriet havde ved en fejl undladt at høre Danske Medier, TV 2 Danmark, DR
og Dansk Journalistforbund til trods for mediebranchens åbenbare interesse for ethvert lovforslag,
som har eller kan have betydning for journalisters kildebeskyttelse.
Uanset at Justitsministeriet i henvendelsen af 12. marts 2025 har fremhævet de elementer i det 233
sider lange lovudkast, som ministeriet antager vil have mediebranchens interesse, finder Danske
Medier det stærkt utilfredsstillende at have så kort tid til at gennemgå og kommentere et lovudkast,
som er så omfattende og samtidig af potentiel indgribende betydning for pressefriheden i Danmark.
Generelle bemærkninger
Indledningsvist ønsker Danske Medier helt generelt at anføre sin bekymring for lovforslagets mulige
negative virkninger i forhold til frie og uafhængige redaktionelle mediers muligheder for at bedrive
professionel journalistik, såfremt rammerne for redaktører og redaktionelle medarbejderes ret til at
beskytte deres kilder ikke er klare. Danske Medier anerkender, at kildebeskyttelsen ikke er absolut,
men foreningen tager klart afstand fra, at den righoldige retspraksis efter retsplejelovens § 172 uden
videre erstattes af nye, uklare bestemmelser i PET-loven.
Lovudkastets § 1, nr. 9
– PET’s anmodninger om søgning i FE’s rådata
Danske Medier er naturligvis enig i, at en anmodning fra PET til FE om søgning i rådata ikke må angå
oplysninger, som kan kompromittere den ret til at beskytte kilder, som tilkommer redaktører og
redaktionelle medarbejdere ved medier omfattet af medieansvarslovens § 1, jf. forslaget til § 4 a,
stk. 1. Foreningen undrer sig imidlertid over formuleringerne
–
som også anvendes i stk. 9, at
oplysningerne
skal være ”egnede til at afsløre kildeforhold”, og at ”hensynet til kildebeskyttelse
findes at måtte vige for hensynet til Politiets Efterretningstjenestes
opgavevaretagelse”.
Side 9 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet anfører på side 112, at bestemmelsen derved adskiller sig fra retsplejelovens § 172,
men redegør efter Danske Mediers vurdering på ingen måde for begrundelsen og behovet herfor.
Foreningen tager afstand fra dette og opfordrer ministeriet til at forholde sig tydeligt til de gældende
kildebeskyttelsesregler, nemlig vidnefritagelsesreglen i retsplejelovens § 172, der allerede indeholder
en begrænsning i forhold til opklaring af lovovertrædelser af alvorlig karakter, jf. § 172, stk. 5.
Selvom § 4 a således vedrører
PET’s muligheder for at forebygge og efterforske overtrædelser af
regler i straffelovens kapitel 12 og 13, der i mange tilfælde har meget høje strafferammer, er det dog
ikke alle bestemmelserne i de omtalte kapitler, som er så alvorlige, at de kan medføre straf af
fængsel i 4 år eller derover, jf. kriteriet for at gennembryde kildebeskyttelsen efter § 172, stk. 5.
Danske Medier konstaterer for så vidt angår den advokatbeskikkelse, der nævnes i § 4 a, stk. 6, jf.
stk. 2,
at den alene vedrører ”den person, som anmodningen vedrører”.
I stk. 2 omtales den
krænkelse eller ulempe, som søgningen
må antages at forvolde ”den eller de personer, som
omfattes”.
Danske Medier finder det magtpåliggende, at det ikke kun er den direkte omfattede persons
interesser, som skal varetages, men også de interesser, som eventuelt berørte redaktører eller
redaktionelle medarbejdere ved massemedier måtte have. Foreningen opfordrer ministeriet til at
justere lovforslaget med henblik på at sikre dette.
Lovudkastets § 1, nr. 14
– PET’s behandling af større
sammenhængende datasæt
Danske Medier finder anledning til, at det i lovforslaget tydeliggøres, hvilken hjemmel PET har til at
modtage større sammenhængende datasæt fra FE efter den foreslåede § 10 f, stk. 5, da det fremgår
af § 10 c, stk. 2, 2. pkt., at 1. pkt. ikke giver PET adgang til at indhente eller opbevare større
sammenhængende datasæt fra FE.
For så vidt angår omtalen af kildebeskyttelse i § 10 f, stk. 5, henvises til bemærkningerne ovenfor
vedrørende § 4 a, stk. 1 og 9.
Danske Medier finder det vanskeligt at overskue den sikkerhedsmekanisme i § 10 f, stk. 2, 2. pkt., der
består i, at PET kan anmode FE om at forelægge en sag om brug af oplysninger, der kompromitterer
kildebeskyttelsen, for Efterretningsnævnet, som ifølge 3. pkt. skal lægge vægt på, om hensynet til
kildebeskyttelse findes at måtte vige for hensynet til
PET’s opgavevaretagelse.
Foreningen bemærker i den forbindelse, at heller ikke Forsvarsministeriet har gjort sig den ulejlighed
at høre Danske Medier om det udkast til lovforslag om ændring af FE-loven, som blev sendt i høring
31. januar 2025 med frist for høringssvar 28. februar 2025, uanset at dette i forslaget til § 12 rummer
de samme formuleringer vedrørende kildebeskyttelse, som nærværende lovudkast. Danske Medier
vil derfor sende dette høringssvar i kopi til Forsvarsministeriet.
Side 10 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0012.png
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående ønskes uddybet. Henvendelser
herom kan rettes til undertegnede på telefon 3397 4000 eller email
[email protected].
Venlig hilsen
Danske Medier
Holger Rosendal
Chefjurist
Side 11 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0013.png
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
Dato: 17. februar 2025
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt elektronisk til [email protected] og [email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og
analysebaseret efterretningsvirksomhed mv.)
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at
udarbejde et egentligt høringssvar.
Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,
herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets
opfattelse er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i dens
enkeltheder og detaljer inden for høringsfristen eller at høringen ikke ses at indebære
dataetiske spørgsmål, som falder inden for rådets kommissorium.
Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de
dataetiske konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på
værdier og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed,
selvbestemmelse, lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske
konsekvensanalyser vil således hjælpe med til at bringe fordele, ulemper og utilsigtede
konsekvenser ved lovforslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets
beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig
grad lovforslag, som angår persondata.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj
’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
Side 12 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0014.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Anders Raagaard <[email protected]>
08-03-2025 13:05:57 (UTC +01)
Justitsministeriet <[email protected]>; Anders Svane Restorff Caspersen <[email protected]>
Mette Lyster Knudsen <[email protected]>
Høringssvar - sagsnr. 2024-04082
Til Justitsministeriet
Ved mail af 6. februar 2025 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes
mulighed for at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed mv.).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse og giver ikke foreningen anledning til
bemærkninger.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-04082.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
Side 13 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0015.png
Justitsministeriet
DR
www.dr.dk
Sendt elektronisk til [email protected] og [email protected]
DR Jura
J.nr. 25/00456
19. marts 2025
Høring over
DR takker indledningsvis for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte
høring. Grundet den korte frist for at afgive bemærkninger, der delvis skyldes, at DR ikke
har været på høringslisten, og idet der er tale om et relativt omfattende lovforslag i såvel
sidetal som kompleksitet, har DR fundet det nødvendigt at indskrænke bemærkningerne
til enkelte dele af forslaget, navnlig forslaget til § 4 a samt § 10 f, stk. 5, der er de bestem-
melser, som umiddelbart giver anledning til særlige bekymringer.
Overordnede kommentarer
DR kan bakke op om, at PET’s muligheder for at udføre data- og analysebaseret efterret-
ningsvirksomhed styrkes, navnlig set i lyset af det alvorlige trusselsbillede og den hastigt
teknologiske udvikling, så længe det sker under behørig hensyntagen til kildebeskyttelsen
og de deraf afledte retssikkerhedsmæssige garantier. DR finder det også overordnet posi-
tivt, at Justitsministeriet med lovforslaget fastsætter lovgivningsmæssige rammer for,
hvornår der kan ske gennembrud af kildebeskyttelsen og under hvilke processuelle garan-
tier. Som det vil fremgå af dette høringssvar, er det imidlertid DR’s opfattelse, at de lovgiv-
ningsmæssige rammer bør beskrives mere præcist i lovforslaget, herunder nødvendighe-
den og forholdsmæssigheden af de forskellige undtagelser til kildebeskyttelsen.
DR finder det eksempelvis beklageligt, at lovforslagets bemærkninger ikke indeholder en
beskrivelse af artikel 4, stk. 3-8, i den europæiske forordning 2024/1083 om mediefrihed
om beskyttelse af journalistiske kilder, samt hvordan de af de foreslåede bestemmelser,
der vedrører oplysninger omfattet af kildebeskyttelse, vurderes i forhold hertil. De pågæl-
dende bestemmelser i forordningen finder anvendelse fra den 8. august 2025.
Det er ligeledes DR’s opfattelse, at lovforslagets almindelige bemærkninger bør indeholde
en beskrivelse af relevant praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om kil-
debeskyttelse, navnlig EMRK artikel 10, samt en vurdering af, om de af de foreslåede be-
stemmelser, der vedrører oplysninger omfattet af kildebeskyttelse, vurderes i overens-
stemmelse hermed. Af den praksis, der allerede er beskrevet i afsnit 10 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, fremdrages således alene forholdet til EMRK artikel 8. Det gæl-
der bl.a. EMD praksis vedrørende de tilfælde, hvor det ikke er tilsigtet at tilgå oplysninger
omfattet af kildebeskyttelse, men hvor det viser sig, at allerede indhentede data indehol-
der sådanne oplysninger, og myndigheden ønsker at behandle disse (en form for kildebe-
skyttet ”tilfældighedsfund”).
Kildebeskyttelse er afgørende for, at journalister kan indsamle, faktatjekke og analysere
oplysninger beskyttes, navnlig fortrolige oplysninger. Gennembrud af kildebeskyttelsen
Side 14 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0016.png
risikerer generelt at kunne får en ”chilling effect” på den frie strøm af kilder og information,
og vil derfor også kunne være til skade for mediernes rolle som ”public watchdog”, herun-
der i spørgsmål af samfundsmæssig interesse, hvilket er fastslået ofte af EMD samt i den
europæiske forordning om mediefrihed, se herom nedenfor.
Generelt om forholdet til artikel 4 i den europæiske forordning om mediefrihed
Det fremgår ikke af lovforslaget, i hvilket omfang de foreslåede beføjelser for PET vurde-
res at falde ind under handlingerne i artikel 4, stk. 3, litra a-c, i den europæiske forordning
om mediefrihed (i forordningen benævnt ”foranstaltninger”). DR bemærker i den forbin-
delse, at artikel 4, stk. 3, dækker et bredt udvalg af handlinger. Fsva. anvendelsen af ind-
gribende overvågningssoftware, jf. litra c, bemærker DR, at dette begreb ligeledes spæn-
der bredt, jf. definitionen i artikel 2, nr. 20, samt betragtning 25.
Det er DR’s opfattelse, at de beføjelser, der er beskrevet i lovforslaget, bør være underlagt
samme minimumsbeskyttelse som i den europæiske forordning om mediefrihed.
Det gælder bl.a. afgrænsningen af, hvilke oplysninger og personer, der er omfattet af kil-
debeskyttelsen, og hvad kriterierne er for at gøre undtagelse fra kildebeskyttelsen, jf. nær-
mere nedenfor.
Hvor forordningens bestemmelser vurderes relevant for de beføjelser, der er beskrevet i
lovforslaget, bør disse fremgå af lovforslagets bemærkninger, idet der er tale om et væ-
sentligt fortolkningsbidrag.
I den forbindelse skal DR særligt fremhæve følgende:
Oplysninger omfattet af beskyttelsen
Efter artikel 4, stk. 3, gælder der en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre
”journali-
stiske kilder og fortrolig kommunikation”.
Efter litra a-c gælder kildebeskyttelsen
”oplysninger, der vedrører eller kan identificere journalistiske kilder eller fortrolig kommu-
nikation”.
Artikel 4, stk. 3, skal ses i sammenhæng med betragtning 19, hvoraf fremgår føl-
gende [DR’s
fremhævning]:
”Journalister og redaktører er de vigtigste aktører inden for produktion og levering
af pålideligt medieindhold, navnlig ved at rapportere om nyheder eller aktuelle for-
hold. Kilder er for journalister ensbetydende med »råvarer«: De er grundlaget for
produktionen af medieindhold, navnlig nyheds- og aktualitetsindhold.
Det er derfor
afgørende, at journalisters mulighed for at indsamle, faktatjekke og analysere op-
lysninger beskyttes, navnlig oplysninger, der videregives eller kommunikeres
fortroligt, både offline og online, og som vedrører eller kan identificere journali-
stiske kilder.
Medietjenesteudbydere og deres redaktionelle personale, navnlig
journalister, herunder dem i ikkestandardmæssige former for beskæftigelse såsom
freelancere,
bør kunne regne med en solid beskyttelse af journalistiske kilder og
fortrolig kommunikation,
herunder beskyttelse mod utilbørlig indblanding og an-
vendelse af overvågningsteknologier.
Uden en sådan beskyttelse kan den frie
strøm af kilder til medietjenesteudbydere blive afskrækket,
og medietjenesteud-
bydernes frie udøvelse af økonomisk aktivitet kan således hindres, til skade for op-
lysninger til offentligheden, herunder om spørgsmål af offentlig interesse. Som følge
heraf kan journalisters frihed til at udøve deres økonomiske aktivitet og udfylde de-
res vigtige rolle som »offentlig vagthund« bringes i fare ved sådanne hindringer,
hvilket har en negativ indvirkning på adgangen til medietjenester af høj kvalitet.”
Personkredsen omfattet af kildebeskyttelsen
Side 15 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0017.png
Efter artikel 4, stk. 3, gælder kildebeskyttelsen ”medietjenesteudbydere
eller deres redak-
tionelle personale”
og ”personer,
som på grund af deres regelmæssige eller erhvervsmæs-
sige forbindelser til en medietjenesteudbyder eller dennes redaktionelle personale kan
have sådanne oplysninger [omfattet af kildebeskyttelsen]”.
Af betragtning 19 og 20 fremgår desuden følgende:
”[…]
Medietjenesteudbydere og deres redaktionelle personale, navnlig journali-
ster, herunder dem i ikkestandardmæssige former for beskæftigelse såsom free-
lancere,
bør kunne regne med en solid beskyttelse af journalistiske kilder og fortro-
lig kommunikation […]”
Og:
”For at undgå omgåelse af beskyttelsen af journalistiske kilder og fortrolig kommu-
nikation og sikre tilstrækkelig respekt for privatliv og familieliv, hjemmet og kom-
munikation i overensstemmelse med chartret bør der også gælde beskyttelsesfor-
anstaltninger for
personer, som på grund af deres regelmæssige private eller er-
hvervsmæssige forbindelser til medietjenesteudbydere eller medlemmer af de-
res redaktionelle personale sandsynligvis har oplysninger, der kan identificere
journalistiske kilder eller fortrolig kommunikation.
Dette bør omfatte
personer,
der lever i et tæt forhold i en fælles husstand og på et stabilt og kontinuerligt
grundlag,
og
personer, der er eller har været erhvervsmæssigt involveret i udar-
bejdelsen, produktionen eller udbredelsen af programmer eller pressepublikatio-
ner,
og som kun er i søgelyset på grund af deres tætte forbindelser til medietjene-
steudbydere, journalister eller andre medlemmer af deres redaktionelle personale.
Beskyttelsen af journalistiske kilder og fortrolig kommunikation bør også være til
gavn for
medietjenesteudbydernes personale såsom det tekniske personale, her-
under cybersikkerhedseksperter,
som kan være i søgelyset i betragtning af den
vigtige støtterolle, de yder journalister i deres daglige arbejde, der kræver løsninger
for at sikre fortroligheden af journalisters arbejde, og den deraf følgende sandsyn-
lighed for, at de har adgang til oplysninger om journalistiske kilder eller fortrolig
kommunikation.”
I det følgende anvender DR for nemheds skyld begrebet ”journalist mv.”.
Undtagelse fra kildebeskyttelsen (afvejning af hensyn)
Det fremgår af artikel 4, stk. 4, litra c, at undtagelse fra kildebeskyttelsen bl.a. skal være
”begrundet i et tvingende alment hensyn fra sag til sag”
og
”forholdsmæssig ”
fsva. foran-
staltninger omfattet af stk. 3, litra a og b. Fsva. anvendelse af indgribende overvågnings-
software stilles der derudover specifikke krav til
lovovertrædelsens alvor.
Betingelser for foranstaltninger ”på øjemedet”
Efter forordningens artikel 4, stk. 4, litra d, samt stk. 5, jf. stk. 4, kan kravet om forudgå-
ende godkendelse af en judiciel myndighed mv. kun fraviges
”i behørigt begrundede eks-
traordinære og hastende tilfælde”.
Efterfølgende godkendelse skal ske
”uden unødig for-
sinkelse”.
DR’s specifikke bemærkninger til forslaget til § 4 a (PET’s anmodninger til FE om søg-
ning i rådata)
Betingelserne for at gøre undtagelse fra kildebeskyttelsen i forbindelse med søgninger i
rådata i henhold stk. 1
Det følger af den foreslåede § 4 a, stk. 1, 3. pkt., at betingelsen for at gøre undtagelse til
kildebeskyttelsen med henblik på at kunne søge FE’s rådata er, om
”hensynet til
Side 16 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0018.png
kildebeskyttelse findes at måtte vige for hensynet til Politiets Efterretningstjenestes op-
gavevaretagelse”.
I de tilfælde, hvor søgning skal ske efter rettens kendelse (dvs. ikke de
tilfælde, hvor personen ikke er hjemmehørende eller har ophold i Danmark, jf. nærmere
herom nedenfor) er det desuden en betingelse, at retten foretager en
proportionalitetsaf-
vejning,
jf. stk. 2.
Betingelserne for at gøre undtagelse til kildebeskyttelsen er efter DR’s opfattelse uklare
og synes umiddelbart også mere lempelige end betingelserne efter retsplejelovens § 172,
hvilket understøttes af bemærkningerne på side 111-112. Det er efter DR’s opfattelse så-
ledes uklart, om der dermed tilsigtes en ny praksis for undtagelse til princippet om kilde-
beskyttelse.
DR undrer sig desuden over, hvorfor proportionalitetsafvejningen fremgår af stk. 2 om
søgninger i rådata, der vedrører personer, der er hjemmehørende eller opholder sig i Dan-
mark, og som skal ske efter rettens kendelse, og ikke af stk. 1. Det er efter DR’s opfattelse
således uklart, om der gælder et proportionalitetskrav for søgning i FE’s rådata i den situa-
tion, hvor søgningen foretages med hensyn til personer, der ikke er hjemmehørende eller
har ophold i Danmark.
DR henviser i øvrigt til DR’s bemærkninger ovenfor om den europæiske forordning om me-
diefrihed.
Generelt om viderebehandling af fremsøgte oplysninger omfattet af kildebeskyttelsen
(”tilfældighedsfund”)
Den foreslåede § 4 a, stk. 9, vedrører det tilfælde, hvor der i forbindelse med en søgning,
der er sket efter rettens kendelse, jf. stk. 2, er fremkommet oplysninger omfattet af kilde-
beskyttelsen, og hvor det ikke har været kendt på tidspunktet, hvor PET indhentede rets-
kendelsen, at søgningen ville omfatte oplysninger af denne type.
DR forstår bestemmelsen således, at kriteriet for, om disse oplysninger alligevel kan vide-
rebehandles, er, om oplysningerne ”kan
have betydning for varetagelsen af tjenestens op-
gaver”,
og hvor retten skal tage stilling til,
”hvorvidt hensynet til kildebeskyttelse findes at
måtte vige for hensynet til PET’s opgavevaretagelse”
(om viderebehandling af kildebe-
skyttede tilfældighedsfund ”på øjemedet”, se herom længere nedenfor).
Kriteriet er efter DR’s opfattelse uklart og er heller ikke nærmere beskrevet i lovforslagets
bemærkninger. DR anbefaler, at kriterierne for, hvornår de fremsøgte oplysninger alligevel
kan behandles, tydeliggøres. Som minimum bør viderebehandlingen være begrænset til
PET’s forebyggelse eller efterforskning af lovforbrydelser af en vis alvor. DR henviser i øv-
rigt til DR’s bemærkninger ovenfor om manglende beskrivelse af eventuel relevant EMD
praksis vedrørende behandling af kildebeskyttet tilfældighedsfund.
Viderebehandling af fremsøgte oplysninger omfattet af kildebeskyttelsen (”tilfældigheds-
fund”), som angår kilder, der ikke er hjemmehørende eller har ophold i Danmark
Det er efter DR’s opfattelse uklart, om forslaget til § 4 a, stk. 9, skal forstås således, at be-
tingelserne for anvendelse af tilfældighedsfund omfattet af kildebeskyttelsen ikke gælder
oplysninger mellem en dansk journalist mv. og en kilde, hvis søgningen er foretaget med
hensyn til
kilder i udlandet,
hvor søgningen viser, at vedkommende har kontakt til en jour-
nalist mv. i Danmark. Det gælder bl.a. kravet om, at det (som udgangspunkt, jf. længere
nede om behandling på øjemedet) kun kan ske efter rettens kendelse.
Følgende fremgår eksempelvis af lovforslagets bemærkninger side 119:
”Det bemærkes, at det alene vil være søgninger i rådata, der vedrører i Danmark
hjemmehørende personer eller personer, der opholder sig i Danmark, som sker efter
Side 17 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0019.png
rettens kendelse.
Er der tale om øvrige personer, vil PET kunne fortsætte behand-
lingen af de pågældende oplysninger, hvis tjenesten selv vurderer – i overens-
stemmelse med den foreslåede stk. 1 – at hensynet til kildebeskyttelse findes at
måtte vige for hensynet til tjenestens opgavevaretagelse,
jf. PET-lovens § 1.”
Hvis stk. 9 skal forstås således, at behandling af oplysninger omfattet af kildebeskyttelsen,
der (tilfældigt) er fremkommet ved søgning foretaget med hensyn til (danske journalisters)
kilder i udlandet, ikke er underlagt de samme betingelser, herunder krav om retskendelse,
som gælder for oplysninger, der er fremkommet ved søgning foretaget med hensyn til kil-
der i Danmark, bør dette fremgå tydeligere af lovforslaget, ligesom lovforslaget bør inde-
holde en begrundelse for, hvorfor denne omstændighed kan gennembryde hensynet til kil-
debeskyttelsen og kravet om retskendelse.
Viderebehandling af fremsøgte oplysninger omfattet af kildebeskyttelsen (”tilfældigheds-
fund”) uden rettens kendelse, men ”på øjemedet”
Følgende fremgår af bemærkningerne til stk. 9 på side 119:
”Det [henvisningen til bl.a. stk. 5 i stk. 9] vil også indebære, at såfremt den videre
behandlings øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan PET
træffe beslutning om at
viderebehandle
de pågældende oplysninger. I så fald skal
PET snarest muligt og senest inden for 24 timer forelægge sagen for retten. Retten
afgør ved kendelse, om viderebehandlingen kan godkendes. Burde oplysningerne
ikke være viderebehandlet, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.”
Det er først og fremmest DR’s opfattelse, at opbevaring og viderebehandling af fremsøgte
oplysninger omfattet kildebeskyttelsen uden forudgående retskendelse, men ”på øjeme-
det”, bør udgøre en yderst snæver undtagelse til kravet om forudgående retskendelse, og
at kriterierne herfor bør uddybes, herunder med henvisning til eventuel praksis fra EMD.
Det undrer endelig DR, at en så indgribende beføjelse ikke fremgår direkte af lovteksten,
men skal kunne udledes via bemærkningerne og en henvisning til bl.a. stk. 5. DR kan til
sammenligning henvise til den foreslåede § 12, stk. 3, i det udkastet til forslag til ændring
af FE-loven, der har været sendt i samtidig høring.
DR’s specifikke bemærkninger til forslaget til § 10 f (om større sammenhængende da-
tasæt)
Fortsat behandling af bulkindhentede kommunikationsdata omfattet af kildebeskyttelsen
(”tilfældighedsfund”)
Den foreslåede § 10 f, stk. 5, vedrører den situation, hvor PET bliver bekendt med, at der i
et større sammenhængende datasæt, som PET har indhentet fra FE efter den foreslåede
bestemmelse i § 10 c, stk. 3, fremgår oplysninger, der hidrører fra masseindhentning af
kommunikationsdata, og som er egnede til at afsløre journalisters kilder.
I den forbindelse skal DR blot bemærke, at det er uklart for DR, om PET’s behandling af op-
lysninger i større sammenhængende datasæt, herunder strukturering og analyse af så-
danne oplysninger i medfør af den foreslåede § 10 d, indebærer risiko for, at PET også bli-
ver bekendt med
andre oplysninger omfattet af kildebeskyttelsen
(som denne forstås i
henhold til EMD’s praksis og den europæiske forordning om mediefrihed), som ikke er om-
fattet af § 10 f, stk. 5, og hvad der i så fald gælder for den eventuelle videre opbevaring og
behandling heraf.
Om kriteriet for, om disse oplysninger alligevel kan viderebehandles, og om Efterretnings-
nævnets stillingtagen hertil, henvises til det ovenfor anførte om den foreslåede § 4 a, nær-
mere afsnittet
Generelt om viderebehandling af fremsøgte oplysninger omfattet af kilde-
beskyttelsen.
Side 18 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0020.png
Hvad angår behandling af oplysninger omfattet af § 10 f, stk. 5, uden Efterretningsnæv-
nets tilladelse, men ”på øjemedet”, henvises til det ovenfor anførte om den foreslåede § 4
a, nærmere afsnittet
Viderebehandling af fremsøgte oplysninger omfattet af kildebeskyt-
telsen (”tilfældigheds-fund”) uden rettens kendelse, men ”på øjemedet”.
Med venlig hilsen
Søs Balieu Sørensen
Jurachef
Side 19 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0021.png
From:
Politiklagemyndigheden <>
Sent:
03-03-2025 13:22:22 (UTC +01)
To:
Justitsministeriet <[email protected]>; Anders Svane Restorff Caspersen <[email protected]>
Subject:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data-
og analysebaseret efterretningsvirksomhed mv.) - j. nr. 2024-04082
Til Justitsministeriet
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har ikke bemærkninger til ovenfornævnte høring.
Med venlig hilsen
Anne Skov Anhøj
specialkonsulent
Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal
8000 Aarhus C
[email protected]
www.politiklagemyndigheden.dk
Tlf. 41 78 35 00
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
6. februar 2025 15:58
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)
(Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret
efterretningsvirksomhed mv.) - j. nr. 2024-04082
Se venligst vedhæftede filer.
Med venlig hilsen
Sikkerhedskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Side 20 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0022.png
From:
1 - ERST Høring <[email protected]>
Sent:
06-03-2025 10:23:50 (UTC +01)
To:
Justitsministeriet <[email protected]>; Anders Svane Restorff Caspersen <[email protected]>
Subject:
Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (J.nr. 2024-04082)(ERST Sagsnr: 2025 - 1438)
Kære modtager i Justitministeriet
Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring.
Fasttracksvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf. Vejledning om
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
  
OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.
Såfremt justitsministeriet ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende tilbage med henblik på, at OBR
vurderer de administrative konsekvenser af erhvervsrettet regulering.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Antonie Sonne-Ragans
Student
Tlf. direkte: 35 29 14 33
E-post:
[email protected]
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail: [email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og
lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
Side 21 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0023.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected]
og
[email protected]
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
Mobil 91325719
[email protected]
menneskeret.dk
Dok. nr. 25/00482-2
6. marts 2025
Høring over lovudkast om understøttelse af PET’s mulighed for at udføre
data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed mv.
Justitsministeriet har ved e-mail af 6. februar 2025 anmodet om Institut for
Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til
forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af
Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret
efterretningsvirksomhed mv.).
Instituttet indleder med at sammenfatte de væsentligste bemærkninger.
Sammenfatning
Lovudkastet følger op på de dele af evalueringen af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET-loven) fra juni 2022, som der ikke blev taget stilling til i
forbindelse med den lovændring fra juni 2024, som handlede om tilsynet med PET.
1
Institut for Menneskerettigheder bidrog til evalueringen af PET-loven med en række
anbefalinger.
2
Med lovudkastet foretages en række større ændringer af PET-loven, og der er flere
dele af lovudkastet, som instituttet finder positive. Det er positivt, at der med
lovudkastet lægges op til at regulere PET’s brug af menneskelige kilder og at
regulere PET’s indsamling af større, sammenhængende datasæt, herunder fra
offentligt tilgængelige kilder.
Instituttet ønsker indledningsvist at bemærke, at PET varetager en essentiel
samfundsopgave med at sikre den nationale sikkerhed. Opgavens omfang og de
Lov nr. 666 af 11. juni 2024 om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne, tilgængelig her,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/666.
2
Institut for Menneskerettigheder, opdateret bidrag til brug for evaluering af PET-loven, 8. februar 2022,
tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/opdateret-bidrag-brug-evaluering-pet-loven.
1
Side 22 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
arbejdsmetoder, som efterretningstjenesten kan gøre brug af, forudsætter dog en
behørig iagttagelse af borgernes menneskerettigheder og retssikkerhed.
Der er på den baggrund dele af lovudkastet, som efter instituttets opfattelse bør
styrkes af hensyn til borgernes menneskerettigheder og retssikkerhed, ligesom der
er flere af instituttets anbefalinger til PET-loven, som lovudkastet ikke tager højde
for, og som instituttet derfor også har bemærkninger til.
Behov for at skærpe vage betingelser for PET’s behandling af oplysninger
Der lægges i lovudkastet op til at videreføre den nuværende retlige standard for
PET’s indsamling eller indhentning af oplysninger, hvilket kan ske, når denne enten
”må antages at have betydning” eller ”kan have betydning” for varetagelsen af
tjenestens opgaver.
Det er efter instituttets vurdering tvivlsomt, om kriterierne ”må antages at have
betydning” eller ”kan have betydning” giver den klarhed og forudsigelig, som
menneskeretten kræver.
Derudover bør PET-loven indeholde mere detaljerede regler, så tilsynsorganerne
har bedre betingelser for at føre kontrol med, om PET har handlet inden for lovens
rammer.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet skærper kravene
til, hvornår PET må indsamle og indhente personoplysninger, og at de nærmere
kriterier for PET’s udøvelse af disse skønsmæssige beføjelser fastsættes i loven.
Stærkere retsgarantier ved personrettet efterforskning i større
sammenhængende datasæt
I lovudkastet lægges der op til, at PET skal kunne indsamle forskellige typer af
oplysninger til større sammenhængende datasæt, herunder oplysninger fra
offentligt tilgængelige kilder. Det foreslås bl.a., at PET skal kunne anvende
oplysninger i de pågældende datasæt som led i en efterforskning rettet mod en
bestemt fysisk eller juridisk person.
PET’s data- og analysebaserede efterretningsvirksomhed skal således bl.a. baseres
på en kapacitet til at indsamle frit tilgængelige kilder. Dette betegnes også som
open-source intelligence (OSINT).
Det er instituttets vurdering, at der ved PET’s anvendelse af OSINT vil blive tale om
masseindsamling af data. Det skyldes, at der ved brug af automatiserede systemer
(OSINT-værktøjer) opnås adgang til enorme mængder af data gennem få
kommandoer.
Der lægges desuden op til, at PET’s personrettede efterforskning i større
sammenhængende datasæt vil skulle ske i henhold til PET-lovens almindelige
behandlingsprincipper, men der lægges ikke op til at indføre nye retsgarantier.
Side 23 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det er imidlertid instituttets vurdering, at PET’s søgning i de ovenfor nævnte
datasæt vil udgøre en risiko for meget alvorlige indgreb i borgeres ret til respekt for
privatliv. Der er derfor brug for stærke retssikkerhedsmæssige garantier for at
modvirke risikoen for arbitrære indgreb og magtmisbrug.
Det er efter instituttets vurdering problematisk, at der ikke lægges op til at indføres
nye retsgarantier ved personrettet efterforskning, som modsvarer PET’s nye
beføjelser.
Såfremt PET anvender oplysninger fra de større datasæt til at søge efter specifikke
personer, er det instituttets vurdering, at der skal være et krav om forudgående
godkendelse hos en uafhængig myndighed.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministerier i lovudkastet
indfører et krav om forudgående tilladelse til, at PET kan søge på specifikke
fysiske og juridiske personer i større sammenhængende datasæt.
Styrkelse af TET’s reaktionsmuligheder til at kunne træffe bindende afgørelser
Med lovudkastet ændres der ikke på de reaktionsmuligheder, Tilsynet med
Efterretningstjenesterne (TET) har efter de nugældende regler. Det betyder, at TET
alene som led i sin virksomhed kan afgive udtalelser over for PET, som ikke er retligt
bindende for PET. Det er således kun som led i den indirekte indsigtsordning, at
efterretningstjenesterne kan blive pålagt at slette oplysninger om en borger.
Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved hemmelig
overvågning skal være en efterfølgende adgang til effektive retsmidler. Det vil sige,
at den enkelte skal have mulighed for at få efterprøvet lovligheden af et indgreb.
Menneskerettighedsdomstolen har udtalt, at tilsynsorganet som minimum skal
kunne træffe retligt bindende afgørelse i forhold til ophør af en ulovlig indhentning
af oplysninger og sletning af oplysninger, som er ulovligt indhentet eller opbevaret.
Det må efter instituttets opfattelse anses for tvivlsomt, om lovudkastet er i
overensstemmelse med kravene til et effektivt retsmiddel efter artikel 13 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet udvider
lovudkastet, så TET tillægges en generel kompetence til at træffe retligt
bindende afgørelser i forhold til PET’s adgang til og brug af oplysninger.
Behov for at skærpe vage betingelser for PET’s behandling af oplysninger
I lovudkastet foreslås det at fastsætte nærmere kriterier for PET’s indsamling af
oplysninger, der stammer fra allerede tilvejebragte rådata, og for PET’s indsamling
og indhentning af større sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra
offentligt tilgængelig kilder, andre forvaltningsmyndigheder, eller hvis datasættet i
langt overvejende grad indeholder oplysninger om personer, der ikke er
Side 24 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0026.png
hjemmehørende i Danmark (lovudkastets forslag til PET-lovens § 4 a, stk. 1, og § 10
c).
Der lægges i lovudkastet op til at videreføre den nuværende retlige standard for
PET’s indsamling eller indhentning af oplysninger, hvilket kan ske, når denne enten
”må antages at have betydning” eller ”kan have betydning” for varetagelsen af
tjenestens opgaver.
Kriteriet ”må antages at have betydning” indebærer, at der er en mere konkret
formodning for, at oplysningerne har betydning for varetagelsen af tjenestens
opgaver (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.3.2.2). Kriteriet ”kan
have betydning” indebærer, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysningen
har relevans for tjenesten (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.3.2.1).
Lovudkastet vil således videreføre en meget lav tærskel for, hvornår PET kan
indsamle og indhente oplysninger.
PET’s indsamling, indhentning og behandling m.v. af personoplysninger udgør et
indgreb i retten til respekt for privatlivet, som bl.a. er beskyttet i artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention. Beskyttelsen er ikke absolut, og der
kan gøres indgreb, hvis det sker i henhold til lov, har et legitimt formål og er
nødvendigt (proportionalt).
Menneskerettighedsdomstolen foretager typisk ikke en intensiv prøvelse af. om
efterretningstjenestens konkrete indgreb er berettiget eller proportionalt.
Menneskerettighedsdomstolen lægger i sin praksis i stedet vægt på, at der
nationalt eksisterer et tilstrækkeligt klart og betryggende hjemmelsgrundlag for
sådanne indgreb, og hvis ikke grundlaget er tilstrækkeligt klart og detaljeret, kan
dette i sig selv udgøre en krænkelse.
3
Menneskerettens krav om klarhed i hjemmelsgrundlaget har til formål at sikre, at
den enkelte skal have mulighed for at forudse retstilstanden og indrette sig
derefter. Ved hemmelig overvågning gælder der samtidig et modhensyn til, at den
pågældende ikke skal have kendskab til efterretningstjenestens tilstedeværelse og
af den grund ændre sit handlemønster.
Menneskerettighedsdomstolen har imidlertid understreget, at der fortsat er et
vigtigt hensyn at tage til kontrolmyndighederne og deres muligheder for at
forhindre myndighedsmisbrug, også fordi risikoen for arbitrær magtudøvelse altid
vil være større, når der er tale om hemmelig overvågning.
4
Det er således
understreget flere gange i Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der skal være
3
4
Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien, dom af 25. maj 2021, præmis 333.
Roman Zakharov mod Rusland, dom af 4. december 2015, præmis 229.
Side 25 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0027.png
angivet nærmere retningslinjer for omfanget af efterretningstjenestens skøn, og
hvordan det vil blive udmøntet i praksis.
5
Det er efter instituttets vurdering tvivlsomt, om kriterierne ”må antages at have
betydning” eller ”kan have betydning” giver den klarhed og forudsigelig, som
menneskeretten kræver.
Derudover bør PET-loven indeholde mere detaljerede regler, så tilsynsorganerne
har bedre betingelser for at føre kontrol med, om PET har handlet inden for lovens
rammer.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet skærper kravene
til, hvornår PET må indsamle og indhente personoplysninger, og at de nærmere
kriterier for PET’s udøvelse af disse skønsmæssige beføjelser fastsættes i loven.
Stærkere retsgarantier ved personrettet efterforskning i større
sammenhængende datasæt
Den foreslåede ordning
Det foreslås i et nyt kapitel 6 a i PET-loven at fastsætte regler om PET’s behandling
af større sammenhængende datasæt, som opbevares adskilt fra tjenestens øvrige
oplysninger.
Det følger af lovudkastets § 10 c, at det foreslåede kapitel i PET-loven vil omfatte tre
typer af større sammenhængende datasæt:
1) datasæt bestående af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder (§ 10 c,
stk. 1),
2) datasæt bestående af oplysninger fra andre danske
forvaltningsmyndigheder (§ 10 c, stk. 2), og
3) datasæt som langt overvejende må antages at indeholde oplysninger om
personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark (§ 10 c, stk. 3).
Det fremgår af lovudkastet, at datasæt bestående af ”oplysninger fra offentligt
tilgængelige kilder” (§ 10 c, stk. 1) vil omfatte oplysninger, som er alment
tilgængelige for offentligheden, og at begrebet skal forstås svarende til politilovens
§ 2 a (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.3.2.1.)
Der vil som hovedregel være tale om oplysninger fra internettet, hvilket bl.a.
omfatter:
5
Malone mod Storbritannien, dom af 2. august 1984, Leander mod Sverige, dom af 26. marts 1987, Amann mod
Schweitz, dom af 16. februar 2000, Roman Zakharov mod Rusland, dom af 4. december 2015, og Szabo & Vissy
mod Ungarn, dom af 12. januar 2016.
Side 26 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0028.png
•
•
•
•
Netaviser, offentlige registre, offentlige diskussioner på sociale medier,
kommentarfelter, blogge, akademiske udgivelser, virksomheders
hjemmesider mv.
Oplysninger og kilder, der er tilgængelige på almindelige kommercielle
vilkår, f.eks. gennem betaling af abonnement eller andre former for
betalingstjenester, anses tillige som offentligt tilgængelige. Da ”oplysninger
fra offentligt tilgængelige kilder” skal forstås svarende til politilovens § 2 a,
vil dette tillige inkludere datasæt, som købes fra såkaldte datamæglere.
Oplysninger fra ”the dark web”.
Krypterede oplysninger, hvis enhver kan downloade dem.
6
Derimod vil oplysninger, der er gjort tilgængelige på lukkede hjemmesider eller
private samtaler på chattjenester, e-mails eller anden krypteret eller privat
kommunikation, ikke være omfattet af begrebet. Det vil ikke være afgørende, om
PET selv har indsamlet oplysningerne, eller om oplysningerne er indhentet fra
andre.
7
Betingelsen for, at PET kan indsamle, indhente og opbevare større
sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra offentligt tilgængelige
kilder, vil være, at datasættet som helhed kan have betydning for varetagelsen af
tjenestens opgaver. Derved forstås, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at
datasættet har relevans for PET. Betingelsen svarer til den betingelse, der findes i
PET-lovens § 3. Vurderingen skal foretages i forhold til datasættet i sin helhed og
dermed ikke i forhold til den enkelte oplysning, der indgår i datasættet.
8
Der lægges således op til at indføre en lav tærskel for, hvornår PET må behandle et
datasæt med oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder. Dermed vil PET få
beføjelser til at indsamle store mængder af data fra et bredt spektrum af offentligt
tilgængelige kilder på internettet.
Udover at datasæt kan bestå af offentligt tilgængelige kilder foreslås det i § 10 c,
stk. 2, at PET skal kunne indhente og opbevare større sammenhængende datasæt
bestående af oplysninger fra andre danske forvaltningsmyndigheder, herunder dele
af andre myndigheders registre. Dette gælder, når datasættet som helhed må
antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. Betingelsen vil
være opfyldt, hvis der er en mere konkret formodning for, at det datasæt, som PET
ønsker at indhente, vil have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver.
9
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte PET’s indhentning af de oplysninger, som
opbevares af andre danske forvaltningsmyndigheder, herunder – i den udstrækning
betingelserne herfor er opfyldt – dele af en anden dansk forvaltningsmyndigheds
register. Ved registre forstås systematiserede samlinger af oplysninger, eksempelvis
Lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.2.1.
Lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.2.1.
8
Lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.2.1.
9
Lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.2.2.
6
7
Side 27 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0029.png
en fortegnelse over navne og kontaktoplysninger på indehavere af en udstedt
autorisation. Der kan også eksempelvis være tale om oplysninger om udbetaling af
offentlige ydelser.
10
Endelig foreslås det i § 10 c, stk. 3, at PET i øvrigt skal kunne indsamle, indhente og
opbevare større sammenhængende datasæt, som langt overvejende må antages at
indeholde oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, når
datasættet som helhed kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver.
PET skal ikke efter denne bestemmelse kunne indhente eller opbevare større
sammenhængende datasæt bestående af rådata.
11
Sådanne datasæt kan bestå af forskellige typer af oplysninger. Der vil kan f.eks.
være tale om en udenlandsk myndigheds register, som efter omstændighederne
kan have væsentlig betydning for PET’s undersøgelser og efterforskninger i sager
om spionage eller terrorisme.
12
Det foreslås i § 10 d, at PET skal kunne oversætte, strukturere, foretage generelle
analyser, analyser som led i målopdagelse og på lignende måder behandle
oplysninger i større sammenhængende datasæt, når behandlingen kan have
betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver, og behandlingen ikke er rettet
mod bestemte fysiske eller juridiske personer.
Det er således bl.a. en betingelse for at behandle oplysningerne i et større
sammenhængende datasæt efter § 10 d, at behandlingen ikke er rettet mod
bestemte fysiske eller juridiske personer.
Det foreslås imidlertid i § 10 f, stk. 3, at hvis en behandling efter § 10 d medfører, at
der udfindes oplysninger om bestemte fysiske eller juridiske personer, eller der i
øvrigt i medfør af behandlingen udarbejdes efterretnings- eller analyserapporter
eller andet materiale, finder lovens almindelige regler om behandling af oplysninger
anvendelse for den videre behandling af de udfundne oplysninger eller
udarbejdede rapporter m.v.
Desuden foreslås det i § 10 f, stk. 2, at for andre behandlinger af oplysninger i større
sammenhængende datasæt end de i §§ 10 c og 10 d nævnte, herunder behandling
rettet mod bestemte fysiske eller juridiske personer, finder lovens almindelige
regler om behandling af oplysninger anvendelse.
Det fremgår af lovudkastet, at PET således ikke er afskåret fra at anvende
oplysningerne i opbevarede datasæt som led i en undersøgelse eller efterforskning.
En sådan behandling vil skulle ske i henhold til PET-lovens almindelige
Lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.2.2.
Se nærmere om begrebet ”rådata” i instituttets høringssvar over lovudkast om styrkelse af tilsynet med
Forsvarets Efterretningstjeneste, 28. februar 2025, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/styrkelse-
tilsynet-forsvarets-efterretningstjeneste.
12
Lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.2.3.
10
11
Side 28 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0030.png
behandlingsregler, herunder at behandlingen skal have hjemmel enten i PET-lovens
§ 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1. Dette indebærer også, at behandling vil skulle ske i
henhold til PET-lovens almindelige behandlingsprincipper i § 6 a, ligesom
behandling vil være omfattet af den indirekte indsigtsordning efter PET-lovens § 13
og slettereglerne i lovens § 9 a, stk. 1 og 2
13
(se nærmere om sletteregler under
afsnittet PET’s forpligtelse til at slette oplysninger længere nede i høringssvaret).
Instituttets bemærkninger
Som beskrevet ovenfor vil PET efter den foreslåede ordning kunne indsamle
forskellige typer af oplysninger til større sammenhængende datasæt (§ 10 c, stk. 1-
3). PET vil desuden få adgang til at kunne foretage generelle analyser på større
sammenhængende datasæt (§ 10 d). Derudover foreslås det, at PET skal kunne
anvende oplysninger i de pågældende datasæt som led i en undersøgelse eller en
efterforskning rettet mod en bestemt fysisk eller juridisk person (§ 10 f, stk. 2).
Der lægges således op till at indføre en ordning, hvorefter PET udvikler en egentlig
”bulk personal data”-kapacitet, som beskrevet i evaluering af PET-loven af juni
2022.
14
Instituttet bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at det ikke fremgår mere tydeligt
af lovudkastet, at PET vil kunne bruge oplysningerne i de større sammenhængende
datasæt til at foretage personrettet efterforskning. Af hensyn til at sikre en klar og
forudsigelig retstilstand bør dette fremgå helt klart af loven.
Instituttet har herefter noteret, at PET’s data- og analysebaserede
efterretningsvirksomhed bl.a. skal baseres på en kapacitet til at indsamle frit
tilgængelige kilder. Dette betegnes også som open-source intelligence (OSINT).
I Justitsministeriets overvejelser bag forslaget anføres det, ”at indsamlingen af
oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder principielt ikke adskiller sig fra den
adgang, enhver har til f.eks. at søge i og downloade indhold fra internettet.”
15
Der er imidlertid efter instituttet opfattelse en væsentlig forskel på, hvordan den
gennemsnitlige borger kan søge og downloade indhold på nettet i forhold til den
måde, der lægges op til, at PET skal gøre brug af frit tilgængelige data i
efterretningsarbejde. PET vil få adgang til enorme mængder data, som herefter kan
udsættes for analyser ved brug af kunstig intelligens til at udlede forskellige
sammenhænge i de data. Oplysningerne vil herefter kunne anvendes til at tegne
meget præcise profiler af personer til brug for politiets efterforskning. Det er
således efter instituttets opfattelse ikke retvisende at sammenligne den foreslåede
14
Lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.3.
Justitsministeriets rapport om erfaringerne med PET-loven af 8. juni 2022, tilgængelig her:
Justitsministeriets
rapport om erfaringerne med PET-loven.
15
Lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.
13
Side 29 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0031.png
ordning med informationssøgning på internettet, som anvendes af en almindelig
borger.
Det er instituttets vurdering, at der ved PET’s anvendelse af OSINT vil blive tale om
masseindsamling af data. Det skyldes, at der ved brug af automatiserede systemer
(OSINT-værktøjer) opnås adgang til enorme mængder af data gennem få
kommandoer.
Kort opsummeret fungerer OSINT-værktøjer ved at indsamle og gøre brug af
digitale fodspor, som borgere efterlader på internettet.
16
Borgernes adfærd
registreres og lagres i et stadig større omfang, i takt med at samfundet digitaliseres,
og brug af internettet er blevet en uomgængelig del af hverdagen.
En central kilde i OSINT er store datasæt, som efterretningstjenester indkøber fra
private udbydere, de såkaldte datamæglere. I lovudkastet lægges der også op til, at
PET skal kunne købe datasæt fra datamæglere, jf. ovenfor.
Disse datasæt kan bestå af oplysninger, som er genereret ved brug af apps og
hjemmesider, fra for eksempel cookies, reklamedata og lokationsdata.
17
Det vil sige,
at efterretningstjenesterne vil få oplysninger om, hvilke hjemmesider en person har
været inde på, og hvor personen har opholdt sig. Oplysningerne fortæller derved
noget om den berørte persons interesser og færden, og sammenlagt kan de tegne
meget præcise profiler af folk. Sådanne data kan bruges til at kortlægge en persons
bevægelsesmønstre, døgnrytme, relationer, arbejdsliv, interesser, smag, tanker,
drømme og store livsændringer, herunder forhold, der i databeskyttelsesretten er
klassificeret som følsomme personoplysninger, for eksempel helbred, seksualitet,
fagforening, politisk overbevisning og etnisk oprindelse.
18
Man har desuden set
eksempler på, at datamæglere sælger data fra læk, som datamæglerne dermed har
anskaffet ulovligt.
19
Foruden at PET’s større sammenhængende datasæt kommer til at bestå af
oplysninger indsamlet ved brug af OSINT-værktøjer, vil disse datasæt blive
suppleret af datasæt bestående af oplysninger fra andre danske
forvaltningsmyndigheder, og datasæt, som indeholder oplysninger om personer,
der ikke er hjemmehørende i Danmark. Disse datasæt kan potentielt også komme
til at indeholde omfattende datamængder, som tilføjes til datasæt indsamlet
gennem OSINT.
Der findes programmer som for eksempel SpiderFoot, Recon-ng, Maltego, Spyse eller Cellebrite Smart Search.
CTIVD, Automated OSINT: Tools and sources for open source investigation, 22. December 2021, side 15-16 (se
note 5) og Wetzling og Dietrich,
Disproportionate use of commercially and publicly available data: Europe’s next
frontier for intelligence reform?,
november 2022, side 11 tilgængelig her:
Disproportionate use of commercially
and publicly available data: Europe’s next frontier for intelligence reform? | Stiftung Neue Verantwortung (SNV)
(stiftung-nv.de)
18
Analyse & Tal,
En hverdag af data – en kortlægning af digitale tjenesters dataindsamling, og hvad befolkningen ved
og mener om den,
januar 2023, side 9, tilgængelig her:
En-hverdag-af-data_compressed.pdf (ogtal.dk)
19
Wetzling og Dietrich,
Disproportionate use of commercially and publicly available data: Europe’s next frontier for
intelligence reform?,
november 2022, ibid.
16
17
Side 30 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0032.png
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange slået fast, at en
efterretningstjenestes indsamling og behandling af oplysninger om personers
privatliv udgør et indgreb i retten til respekt for privatliv efter artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Selvom Menneskerettighedsdomstolen endnu ikke direkte har behandlet
spørgsmålet om efterretningstjenesters indsamling af oplysninger fra åbne kilder, er
det instituttets vurdering, at principperne fra
Big Brother Watch m.fl. mod
Storbritannien
20
og
Centrum för Rättvisa mod Sverige
21
også kan overføres til OSINT.
Ligesom signalovervågning og kabeltapning giver OSINT-værktøjer også adgang til
enorme mængder af data, hvor de enkelte informationer først bliver kendt for
brugeren af værktøjet, når der foretages søgninger i den indsamlede data. Ved
indhentning via OSINT og ved kabeltapning gør mængden af data det i begge
tilfælde muligt at tegne et præcist billede af individers privatliv, når oplysningerne
efterfølgende bliver filtreret og analyseret. Oplysninger indhentet med OSINT-
værktøjer kan således efter instituttets vurdering anses for en form for
masseindsamling på lige fod med oplysninger, der indsamles via for eksempel
kabeltapning.
Menneskerettighedsdomstolens krav fra
Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien
og
Centrum för Rättvisa mod Sverige
kan opsummeres således, at der gælder et
krav om tilstrækkelige ’end-to-end’-retsgarantier. Det vil sige, at der skal være
retlige betingelser og uafhængig prøvelse på alle stadierne i processen, lige fra det
tidspunkt, hvor beslutningen om masseindhentning træffes, indtil det tidspunkt,
hvor anvendelsen af de indhentede data er afsluttet.
22
Da indgrebets intensitet øges
for hver enkelt fase, øges kravet til de retssikkerhedsmæssige garantier tilsvarende.
Disse retssikkerhedsmæssige garantier er afgørende for at sikre, at overvågningen
ikke går videre end nødvendigt.
Som anført ovenfor lægges der op til, at PET skal have adgang til at anvende
oplysningerne i opbevarede datasæt som led i en undersøgelse eller efterforskning
rettet mod specifikke personer enten i medfør af § 10 f, stk. 2 eller § 10 f, stk. 3.
Der lægges op til, at behandling i så fald vil skulle ske i henhold til PET-lovens
almindelige behandlingsprincipper, men der lægges ikke op til at indføre nye
retsgarantier.
Det er imidlertid instituttets vurdering, at PET’s søgning i de ovenfor nævnte
datasæt vil udgøre en risiko for meget alvorlige indgreb i borgeres ret til respekt for
privatliv. Der er derfor brug for stærke retssikkerhedsmæssige garantier for at
modvirke risikoen for arbitrære indgreb og magtmisbrug.
Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien, dom af 25. maj 2021.
Centrum for Rättvisa mod Sverige, dom af 25. maj 2021.
22
Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien, dom af 25. maj 2021, præmis 349-350.
20
21
Side 31 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0033.png
Ved søgning i de pågældende datasæt vil det således være muligt at udlede
følsomme data på et niveau, der svarer til logning af teleoplysninger. Politiets
adgang til logning af teleoplysninger forudsætter som udgangspunkt en
forudgående godkendelse hos en uafhængig myndighed, nærmere bestemt en
retskendelse ved domstolen.
Det er derfor efter instituttets vurdering problematisk, at der ikke lægges op til at
indføres nye retsgarantier ved personrettet efterforskning, som modsvarer PET’s
nye beføjelser.
Såfremt PET anvender oplysninger fra de større datasæt til at søge efter specifikke
personer, er det instituttets vurdering, at der skal være et tilsvarende krav om
forudgående godkendelse hos en uafhængig myndighed.
Et krav om forudgående godkendelse er en helt central retsgaranti for at sikre, at
OSINT ikke vil blive misbrugt til uberettiget overvågning af den enkelte borger.
Det kan i den forbindelse overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at placere en
sådan forudgående godkendelsesordning i regi af Efterretningsnævnet, der foreslås
oprettet i Forsvarsministeriets lovudkast til ændring af FE-loven, som blev sendt i
høring den 31. januar 2025, og som instituttet har afgivet bemærkninger til.
23
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet tydeliggør i
lovudkastet, at PET vil kunne bruge oplysningerne i de større
sammenhængende datasæt til at foretage personrettet efterforskning.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministerier i lovudkastet
indfører et krav om forudgående tilladelse til, at PET kan søge på specifikke
fysiske og juridiske personer i større sammenhængende datasæt.
•
Skærpede krav til PET’s behandling af oplysninger om journalistiske kilder
Med lovudkastet foreslås en ny bestemmelse, hvorefter PET kan anmode Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE) om at foretage søgninger i rådata (lovudkastets forslag til
ny § 4 a i PET-loven). Med lovudkastet reguleres også PET’s indhentning og
behandling af større, sammenhængende datasæt fra FE (lovudkastets forslag til ny §
10 c, stk. 3, og § 10 f, stk. 5).
Begge steder i lovudkastet foreslås det, at der skal gælde særlige
retssikkerhedsmæssige garantier for PET’s indhentning og behandling af
oplysninger fra journalister, som er egnede til at afsløre kildeforhold. Det betyder,
23
Udkast til lovforslag om styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste, tilgængelig her,
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69633.
Se også instituttets høringssvar over lovudkastet, 28. februar
2025, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/styrkelse-tilsynet-forsvarets-efterretningstjeneste.
Side 32 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0034.png
at PET, domstolene eller Efterretningsnævnet skal vurdere, om hensynet til
kildebeskyttelse findes at måtte vige for hensynet til PET’s opgavevaretagelse.
Det er instituttets vurdering, at denne beskrivelse af den vurdering, som
henholdsvis PET, domstolene eller Efterretningsnævnet skal foretage, ikke er
tilstrækkelig til at sikre den høje beskyttelse af fortroligt journalistisk materiale, som
menneskeretten kræver.
Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis på området, at når
efterretningstjenesterne søger i bulkindhentede data for at få adgang til fortroligt
journalistisk materiale, er det et indgreb af så alvorlig intensitet, at det svarer til
ransagning af en journalists arbejdsplads eller hjem. Samtidig vil en søgning på en
journalist med stor sandsynlighed indeholde store mængder af fortroligt
journalistisk materiale, som kan underminere kildebeskyttelse i endnu højere grad
end et pålæg til en journalist om at afsløre en kilde. Derfor er det nødvendigt med
forudgående godkendelse af et uafhængigt organ, som tager stilling til, om
søgningen kan retfærdiggøres af tvingende hensyn til offentlighedens interesse, og
særligt om et mindre indgribende middel vil være tilstrækkeligt til at varetage det
tvingende hensyn til offentlighedens interesse.
24
Det beskrives i flere detaljer i bemærkningerne til lovudkastet, hvad det er for en
vurdering, som PET, domstolene og Efterretningsnævnet skal foretage i den
situation, at PET ønsker at indhente og behandle oplysninger om fortroligt
journalistisk materiale. Det fremgår imidlertid både af bemærkningerne til
lovudkastet, at der skal ske en afvejning af hensynet til kildebeskyttelse over for
hensynet til PET’s opgavevaretagelse, og at der skal foreligge tungtvejende hensyn
til PET’s opgavevaretagelse.
25
Det er efter instituttets opfattelse et krav i Menneskerettighedsdomstolens praksis,
at der skal foreligge
tvingende
hensyn til PET’s opgavevaretagelse, før PET må
behandle fortroligt journalistisk materiale. Det skal derfor fremgå af lovudkastet, at
den hensynsafvejning, som PET, domstolene eller Efterretningsnævnet skal foretage
indebærer, at det kræver en overordentligt god begrundelse, før PET i helt særlige
tilfælde må indhente og behandle oplysninger om fortroligt journalistisk materiale.
Det bør desuden efter instituttets opfattelse fremgå direkte af ordlyden af den
foreslåede § 4 a, stk. 1 og 9, og § 10 f, stk. 5, i PET-loven, at der skal foreligge
tvingende hensyn til PET’s opgavevaretagelse, som ikke kan varetages med mindre
indgribende midler.
Det skyldes, at dette er den bedste måde at sikre det overordnede hensyn bag
forpligtelsen, som er at imødegå risikoen for, at nuværende og kommende
journalistiske kilder vil afholde sig fra at bistå pressen med at informere om emner
af interesse for offentligheden. Og da manglende kildebeskyttelse vil kunne have en
24
25
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Big Brother Watch, storkammerdom af 25. maj 2021, præmis 448.
Se f.eks. lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.3.
Side 33 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0035.png
potentiel skadelig effekt på pressens muligheder for at udføre deres vigtige rolle
som offentlighedens vagthund (public watchdog).
26
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet skærper
lovudkastet, så det fremgår af den foreslåede § 4 a, stk. 1 og 9, og § 10 f, stk. 5, i
PET-loven, at der skal foreligge tvingende hensyn til PET’s opgavevaretagelse,
som ikke kan varetages med mindre indgribende midler.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i lovudkastets
bemærkninger tydeliggør, at der skal foreligge tvingende hensyn til PET’s
opgavevaretagelse, som ikke kan varetages med mindre indgribende midler.
•
Styrkelse af TET’s reaktionsmuligheder til at kunne træffe bindende afgørelser
Med lovudkastet lægges der op til en række udvidelser af de områder, som TET
fremover skal føre tilsyn med. Med lovudkastet ændres der imidlertid ikke på de
reaktionsmuligheder, som TET har efter de nugældende regler.
Det betyder, at TET alene som led i sin virksomhed kan afgive udtalelser over for
PET, jf. PET-lovens § 19, stk. 1. Sådanne udtalelser er ikke retligt bindende for PET,
men det er en forudsætning i PET-loven, at PET i almindelighed vil følge TET’s
udtalelser. Hvis PET undtagelsesvist beslutter ikke at følge en henstilling i en
udtalelse fra TET, skal PET underrette TET om det og uden unødigt ophold
forelægge sagen for justitsministeren til afgørelse, jf. PET-lovens § 19, stk. 3.
Det er således kun som led i den indirekte indsigtsordning, at
efterretningstjenesterne kan blive pålagt at slette oplysningerne om en borger, hvis
borgeren har klaget, og tilsynet (i dag TET og – hvis lovudkastet om ændringer af
FE-loven bliver vedtaget
27
– fremover Nævnet for Indsigtsrettigheder) vurderer, at
oplysningerne behandles uberettiget.
Samtidig lægges der med lovudkastet op til, at PET skal anmode FE om at bede
Efterretningsnævnet tage stilling til lovligheden af, at PET behandler visse
oplysninger om fortroligt journalistisk materiale ifm. større, sammenhængende
datasæt, som PET har modtaget fra FE (lovudkastets forslag til ny § 10 f, stk. 5, i
PET-loven).
Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved hemmelig
overvågning skal være en efterfølgende adgang til effektive retsmidler.
28
Det vil
sige, at den enkelte skal have mulighed for at få efterprøvet lovligheden af et
indgreb.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Big Brother Watch, storkammerdom af 25. maj 2021, præmis 442.
Se lovudkast om styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste, tilgængelig her,
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69633.
28
Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien, dom af 25. maj 2021, præmis 336 og 357.
26
27
Side 34 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0036.png
I Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien udtalte Menneskerettighedsdomstolen
således, at tilsynsmyndigheden skal kunne træffe retligt bindende afgørelse overfor
for efterretningstjenesterne. Denne kompetence kan imidlertid gøres gældende
over for større eller mindre dele af efterretningstjenestens virksomhed.
Menneskerettighedsdomstolen har i denne forbindelse udtalt, at tilsynsorganet
som minimum skal kunne træffe retligt bindende afgørelse i forhold til ophør af en
ulovlig indhentning af oplysninger og sletning af oplysninger, som er ulovligt
indhentet eller opbevaret.
29
Når der med lovudkastet ikke lægges op til justeringer af de reaktionsmuligheder,
som TET har, hvis TET som led i sit generelle tilsyn bliver opmærksom på, at PET
behandler oplysninger ulovligt, må det efter instituttets opfattelse anses for
tvivlsomt, om lovudkastet er i overensstemmelse med kravene til et effektivt
retsmiddel efter artikel 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
30
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet udvider
lovudkastet, så TET tillægges en generel kompetence til at træffe retligt
bindende afgørelser i forhold til PET’s adgang til og brug af oplysninger.
PET’s forpligtelse til at slette oplysninger
Med lovudkastet foreslås det præciseret, at PET’s forpligtelse til at slette
uberettigede oplysninger, som tjenesten bliver opmærksom på som led i den
indirekte indsigtsordning, alene vedrører den person, der har anmodet om indirekte
indsigt og ikke eventuelle andre oplysninger, der måtte blive fremfundet som led i
undersøgelsen.
31
PET vil således alene være forpligtet til at slette oplysninger, som
tjenesten uberettiget opbevarer, for den person, som har anmodet om indirekte
indsigt.
Ved siden af reglerne om den indirekte indsigtsordning gælder, at den generelle
sletteregel for PET er, at oplysninger om fysiske eller juridiske personer skal slettes,
når der ikke i 15 år er tilvejebragt nye oplysninger i en undersøgelse eller
efterforskning (PET-lovens § 9, stk. 1). For spionagesager foreslås med lovudkastet
en udvidet slettefrist på 25 år (lovudkastets forslag til § 9, stk. 2, i PET-loven). PET
kan dog i begge tilfælde opbevare oplysninger i længere tid, hvis der er væsentlige
hensyn (PET-lovens § 9, stk. 3).
Derudover er PET forpligtet til at slette
sager eller dokumenter m.v.,
som tjenesten
som led i sine aktiviteter bliver opmærksom på ikke længere må opbevares. PET har
dog ikke en pligt til løbende at vurdere behovet for den fortsatte registrering af
personoplysninger (PET-lovens § 9 a, stk. 1).
Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien, dom af 25. maj 2021, præmis 359.
Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien, dom af 25. maj 2021, præmis 336 og 357.
31
Lovudkastets tilføjelse til PET-lovens § 13, stk. 3 (nuværende § 13, stk. 2).
29
30
Side 35 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0037.png
PET er samtidig ikke forpligtet til at slette
personoplysninger,
der ikke er nødvendige
for PET’s arbejde, hvis oplysningerne indgår i dokumenter m.v., som fortsat opfylder
betingelserne for behandling (PET-lovens § 9 a, stk. 2).
PET har tidligere været underlagt en forpligtelse til løbende at vurdere behovet for
fortsat registrering af oplysninger og til at slette personoplysninger, som ikke er
nødvendige, men som indgår i dokumenter m.v., som fortsat må opbevares.
Forpligtelserne udgik af PET-loven med en lovændring i 2016.
32
Hensynet til beskyttelse af borgeren mod efterretningstjenesternes unødvendige
registrering af personoplysninger er tungtvejende i en demokratisk retsstat.
33
Det
følger således af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at hvis det
ikke kan retfærdiggøres at opbevare personoplysninger, skal disse slettes. Sletning
skal ske, når grunden til opbevaringen ikke længere er til stede, eller når
opbevaringen udgør et for vidtgående indgreb.
Der skal således være sikkerhed for, at et indgreb foretages med et middel, som
anses for proportionelt i forhold til målet. I en proportionalitetsvurdering vil det
indgå, hvor længe oplysningerne bevares, samt om der er effektiv kontrol med
efterretningstjenestens behandling af oplysningerne.
34
Disse hensyn vil skulle
afvejes over for hensynet til efterretningstjenestens operative indsats. Hensynet til
ressourceforbrug vil dog efter instituttets opfattelse næppe veje tungt i en
proportionalitetsvurdering.
Instituttet vurderer, at den nuværende retsstilling for PET’s sletning af oplysninger
indebærer, at unødvendige personoplysninger alene bliver slettet, hvis PET
tilfældigvis eller via indsigtsordningen bliver opmærksom på den ulovlige
registrering.
Instituttet vurderer, at indsigtsordningen indeholder en adgang til kontrol med
PET’s ulovlige registrering af personoplysninger. En person, der er helt opmærksom
på, at vedkommende – af den ene eller den anden grund – har været i PET’s
søgelys, vil således kunne anvende indsigtsordningen til at kontrollere lovligheden
af den fortsatte registrering af personoplysninger. I praksis vil de færreste dog have
anledning til at tro, at PET har registreret oplysninger om dem, og det kan derfor
ikke forventes, at den indirekte indsigtsordning vil tjene som en nævneværdig
sikkerhedsgaranti for borgerne i samfundet. Samtidig gælder indsigtsordningen
ikke for oplysninger om andre end den person, som har anmodet om indsigt.
Lov nr. 1727 af 27. december 2016 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste, tilgængelig her,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1727.
33
Instituttet for Menneskerettigheders høringssvar til ændring af PET-loven i 2016, side 5, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/10_oktober_16/hoeringssvar_til_udkast_til_lovforslag_om_aend
ring_af_lov_om_pet.pdf
34
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Rotaru mod Rumænien, sagsnummer 28341/95, dom af 4. maj
2000, præmis 59.
32
Side 36 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Indsigtsordningen er med andre ord en meget snæver kontrol med ulovlige
registreringer.
Instituttet vurderer for det første, at PET bør være forpligtet til at slette alle
uberettigede oplysninger, som tjenesten bliver opmærksom på som led i den
indirekte indsigtsordning. PET bør således også være forpligtet til at slette
oplysninger, som vedrører andre end den, som anmoder om indsigt.
Instituttet vurderer for det andet, at der på ny bør indføres krav til PET om at slette
uberettigede personoplysninger som tjenesten bliver opmærksom på som led i sine
aktiviteter, selvom oplysningerne indgår i dokumenter m.v., som fortsat må
opbevares.
Endelig vurderer instituttet for det tredje, at der på ny bør indføres krav til PET om
at foretage en løbende vurdering af behovet for den fortsatte registrering af
personoplysninger i PET-loven.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet ændrer
lovudkastet, så det indeholder krav til PET om at slette unødvendige
oplysninger, som PET bliver bekendt med som led i den indirekte
indsigtsordning, når oplysningerne vedrører andre end den, som anmoder om
indsigt.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet ændrer
lovudkastet, så der på ny indføres krav til PET om at slette alle uberettigede
oplysninger, som tjenesten bliver opmærksom på som led i sine aktiviteter.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet ændrer
lovudkastet, så der på ny indføres krav til PET om løbende at vurdere den
fortsatte registrering af oplysninger.
•
•
Flere ressourcer til TET’s sekretariat
Med lovudkastet lægges der op til en væsentlig udvidelse af PET’s beføjelser til at
indhente og indsamle oplysninger. PET får således beføjelse til at indhente,
indsamle og opbevare større sammenhængende datasæt, ligesom PET får en
beføjelse til at etablere direkte elektroniske adgange til andre
forvaltningsmyndigheders registre og systemer.
Det er TET, som fører den bagudrettede legalitetskontrol med PET, herunder både
de eksisterende beføjelser i PET-loven og de nye beføjelser til PET, som der med
lovudkastet lægges op til. TET fører desuden bagudrettet legalitetskontrol med FE.
Side 37 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0039.png
TET består af fem medlemmer, der bistås af et sekretariat på 10 årsværk, og som i
2025 har et budget på 10,6 mio. kr.
35
Tilsynet skal med sine begrænsede midler
kontrollere flere efterretningstjenester, som samlet set i 2025 har et budget på ca. 3
milliarder kr. (PET’s budget i 2025 er på 1.356 mio. kr., mens FE’s budget er på 1.722
mio. kr.).
36
Det er afgørende for den effektive kontrol i praksis, at TET sikres den fornødne
sekretariatsbistand af en tilstrækkelig størrelse, så TET bedre kan tilrettelægge et
prioriteret og kvalificeret kontrolarbejde.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen sikrer, at TET
understøttes af tilstrækkelig sekretariatsbistand til at føre effektiv kontrol med
PET og FE.
Orientering af tilsynsorganer (TET), hvis retten er uenig i øjemeds betragtning
Det fremgår af lovudkastet, at PET skal indhente en retskendelse, før man anmoder
FE om at foretage søgninger i rådata. PET har dog mulighed for at anmode FE om
at foretage en sådan søgning uden en forudgående retskendelse, hvis søgningens
øjemed ellers ville forspildes. PET skal i så fald snarest muligt og inden 24 timer
forelægge sagen for retten. Hvis retten vurderer, at PET ikke burde have anmodet
FE om at søge i rådata, skal retten meddele dette til Justitsministeriet (lovudkastets
forslag til ny § 4 a, stk. 2 og 5, i PET-loven).
Det fremgår imidlertid ikke af lovudkastet, at retten eller Justitsministeriet skal give
TET eller Efterretningsnævnet meddelelse i det tilfælde, at retten vurderer, at PET
ikke burde have anmodet FE om at foretage søgninger i rådata.
Det kan efter instituttets vurdering være relevant for det tilsyn, som
Efterretningsnævnet og TET fører med PET, at blive gjort bekendt med afgørelser
fra retten, når denne vurderer, at PET ikke burde have anmodet FE om at søge i
rådata.
Det skyldes for Efterretningsnævnets vedkommende, at der i lovudkastet lægges op
til, at nævnet skal have en tilsvarende rolle med at vurdere hensynet til
kildebeskyttelse over for hensynet til PET’s opgavevaretagelse.
For TET’s vedkommende skyldes det, at TET fører et generelt tilsyn med PET og i
den forbindelse bl.a. skal føre kontrol med, om PET lever op til de særlige krav, der
gælder for indhentning og behandling af fortroligt journalistisk materiale.
Denne indbyrdes relevans og afhængighed mellem de forskellige kontrolinstanser
anerkendes i lovudkastet om FE-loven, som er sendt i høring samtidig med dette
Finanslov for finansåret 2025, § 11.11.62 om Tilsynet med Efterretningstjenesterne, tligængelig her,
https://fm.dk/media/o54afmlz/finansloven-for-2025-fuld-version.pdf.
36
Finanslov for finansåret 2025, § 11.23.16 om Politiets Efterretningstjeneste og § 12.25 om Forsvarets
Efterretningstjeneste, tligængelig her,
https://fm.dk/media/o54afmlz/finansloven-for-2025-fuld-version.pdf
35
Side 38 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0040.png
lovudkast, hvorefter Efterretningsnævnet, Tilsynet med Efterretningstjenesterne og
Nævnet for Indsigtsrettigheder i relevant omfang orienterer hinanden om trufne
afgørelser og afgivne udtalelser i relation til Forsvarets Efterretningstjeneste (forslag
til ny § 19 g, stk. 2, i FE-loven).
37
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i lovudkastet
tilføjer, at retten – foruden Justitsministeriet – også skal give meddelelse til
Efterretningsnævnet og TET.
Instituttet bemærker afslutningsvist, at instituttet har afgivet bemærkninger til
spørgsmålet om begrundelser ved afgørelser som led i den indirekte
indsigtsordning i instituttets høringssvar om lovudkast om styrkelse af tilsynet med
Forsvarets Efterretningstjeneste.
38
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2024/04082.
Med venlig hilsen
Louise Holck
Direktør
Pernille Boye Koch
National chef
Se lovudkast om styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste, tilgængelig her,
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69633.
38
Instituttets høringssvar over lovudkast om styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste, 28. februar
2025, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/styrkelse-tilsynet-forsvarets-efterretningstjeneste.
37
Side 39 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0041.png
IT-Politisk Forening
Web:
www.itpol.dk
Email:
[email protected]
6. marts 2025
Høringssvar vedr. ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET), (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for
at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed m.v.),
sagsnr. 2024-04082
IT-Politisk Forening har primært bemærkninger til de dele af lovforlaget, som vedrører indhentning
og behandling af større sammenhængende datasæt, videregivelse af oplysninger fra andre
forvaltningsmyndigheder, samt anmodninger til FE om søgning i rådata.
Henvisninger til paragraffer i høringssvaret vil, hvor intet andet er angivet, være eksisterende eller
foreslåede paragraffer i PET-loven (f.eks. § 4 a som den foreslåede § 4 a i lovforslagets § 1, nr. 9).
Indledning og overordnede betragtninger om lovforslaget
1.
Lovforslaget giver PET meget brede og generelle beføjelser til at indhente, indsamle,
opbevare og behandle større sammenhængende datasæt fra en række kilder uden nogen
reelle afgrænsninger udover PET’s egne (interne) vurderinger af relevans. Der kan blive tale
om ganske omfattende datamængder, hvor PET via sammenstilling og samkøring af
forskellige større sammenhængende datasæt får mulighed for at lave meget præcise profiler
af de personer, som optræder i de indhentede større sammenhængende datasæt.
Den omfattende registrering af potentielt store dele af befolkningen hos PET er egnet til at
skabe en følelse hos de berørte personer af, at deres privatliv er genstand for konstant
overvågning. Det gælder uanset at mange analyser af større sammenhængende datasæt
muligvis vil have en overordnet karakter, idet lovgrundlaget eksplicit tillader ”data mining”
analyser med henblik på at udfinde ikke på forhånd identificerede personer, som opfylder
bestemte søgekriterier.
For national lovgivning, der tillader hemmelig overvågning, fremhæver Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD) i dens retspraksis, at det nationale lovgrundlag skal
være tilgængeligt og forudsigeligt i dets anvendelse, og at lovgrundlaget samtidigt skal
sikre, at foranstaltninger til hemmelig overvågning kun anvendes, når det er nødvendigt i et
demokratisk samfund, herunder navnlig ved at fastsætte effektive retsgarantier og garantier
mod misbrug.
2.
3.
Side 40 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0042.png
4.
De meget brede beføjelser i lovforslaget til at indhente, indsamle, opbevare og behandle
større sammenhængende datasæt rejser efter IT-Politisk Forenings opfattelse alvorlig tvivl
om, hvorvidt beføjelserne kan siges at være i overensstemmelse med loven, som fortolket i
retspraksis fra EMD. Når næsten er tilladt for PET i forbindelse med større
sammenhængende datasæt (jf. valget af ”kan have betydning” kriteriet for alle
bestemmelser med en enkelt undtagelse), kan PET's behandling af oplysninger ikke med
rimelighed siges at opfylde krav om klarhed og forudsigelighed for de berørte personer.
Lovforslaget indgår i en evaluering af PET-loven, jf. Justitsministeriets rapport om
erfaringerne med PET-loven fra juni 2022. Det er i den forbindelse beklageligt, at
Justitsministeriets først og fremmest har forholdt sig til PET’s ønsker om endnu mere
dataindsamling og nye analysekapaciteter, og kun i yderst begrænset omfang har vurderet,
om en række nye domme fra EMD siden 2013 om efterretningstjenesters
(masse)overvågning giver anledning til at revidere PET-loven.
1
5.
Muligheder for at behandle store datasæt i den nuværende PET-lov
6.
Med lovforslaget får PET en ”bulk personal data”-kapacitet (benævnt ”større
sammenhængende datasæt”), der synes at være inspireret af Storbritannien, hvor en sådan
ordning eksisterer.
Den nuværende PET-lov forhinder ikke som sådan indhentning af større datasæt uden nogen
kriterier for målretning mod bestemte personer eller grupper af personer, idet indhentning
efter § 3 kan ske på grundlag af ”kan have betydning” kriteriet. Det betyder, at PET kan
foretage indhentningen, medmindre det på forhånd kan udelukkes, at oplysningerne vil være
relevante for tjenesten.
De efterfølgende behandlingsregler i den nuværende PET-lov for oplysninger indhentet
efter § 3 sætter imidlertid grænser for hvor længe PET kan opbevare sådanne større datasæt
uden at foretage en vis behandling af oplysningerne, herunder journalisering.
Ved indhentning af oplysninger fra andre danske forvaltningsmyndigheder (PET-lovens § 4)
om en gruppe af personer, som ikke på forhånd er identificeret, har PET en forpligtelse til at
foretage en vurdering af, om de personer, som oplysningerne vedrører, er af relevans for
tjenestens opgavevaretagelse. Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, skal oplysninger
vedr. de pågældende (de ikke-relevante oplysninger) straks slettes.
7.
8.
9.
10. Derudover er PET underlagt visse databeskyttelsesretlige regler i PET-lovens § 6 a for
behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer. Det gælder bl.a. princippet om
dataminimering i § 6 a, stk. 3, altså at oplysninger, som behandles, skal være relevante og
tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil
1
En af de relevante domme, som hverken rapporten fra juni 2022 eller lovforslaget forholder sig til, er
Roman
Zakharov mod Rusland
(47143/06) af 4. december 2015. Der er også andre domme fra EMD og EU-Domstolen.
Nogle er omtalt i dette høringssvar, men en fuldstændig liste ligger af praktiske årsager uden for rammene af
høringssvaret.
Side 41 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0043.png
oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.
11. De eksisterende regler giver på den ene side PET meget brede beføjelser til at indhente
oplysninger, som potentielt kan være relevante for tjenestens arbejde med at forebygge og
efterforske trusler mod den nationale sikkerhed, mens der samtidig er visse retsgarantier for
borgerne, som kan modvirke dataophobning hos PET. Det vil efter IT-Politisk Forenings
opfattelse være stærkt problematisk, hvis PET registrerer oplysninger om hele
befolkningen, eller har mulighed for at gøre dette. Den type overdreven registrering med
sagsmapper på store dele af befolkningen forbindes normalt med totalitære regimer som
Stasi i det tidligere DDR.
Større sammenhængende datasæt i lovforslaget (PET-lovens kapitel 6 a)
12. Lovforslaget ændrer fundamentalt på denne balance. PET får mulighed for generel og
udifferentieret indhentning af oplysninger (bulkindhentning), længerevarende opbevaring af
disse oplysninger (fem år eller mere), samt meget generelle betingelser (hvis nogen
overhovedet) for analyser, herunder egentlige data-mining analyser, der kan finde ukendte
målpersoner af mulig interesse for tjenesten. Med en enkelt undtagelse gælder ”kan have
betydning” kriteriet for både indhentning eller indsamling og den efterfølgende behandling
af oplysninger, hvilket i praksis betyder, at PET kan behandle oplysninger i forbindelse med
større sammenhængende datasæt uden nogen reelle begrænsninger (fastsat i lovgivning).
13. Beføjelserne til PET kan sammenlignes med FE-lovens nuværende bestemmelser om
indhentning af rådata og efterfølgende analyse vedr. personer, der ikke er hjemmehørende i
Danmark. Sådanne meget vide beføjelser i en stats efterretningslovgivning er generelt rettet
mod personer i udlandet, og de begrundes ofte med, at det er sværere at forebygge og
efterforske trusler fra udlandet.
2
14. Som indenrigsefterretningstjeneste er PET’s beføjelser imidlertid rettet mod danske borgere
i ganske betydeligt omfang. PET kan eksempelvis indhente større sammenhængende
datasæt fra andre danske forvaltningsmyndigheder. Det forhold gør i sig selv de nye
beføjelser vedr. større sammenhængende datasæt særdeles vidtgående.
15. Lovforslaget giver mulighed for indhentning og analyser af større sammenhængende
datasæt til alle PET’s opgaver i § 1 på grundlag af ”kan have betydning” kriteriet, altså
medmindre det på forhånd kan udelukkes, at indhentningen eller analysen vil være relevant,
en vurdering PET selv foretager. Det er en væsentlig udvidelse af beføjelserne
sammenlignet med § 5 og §§ 7-8, hvor oplysninger kan behandles på grundlag af ”må
antages at have betydning” kriteriet (der stiller krav om visse konkrete omstændigheder) til
tjenestens opgaver efter straffelovens kapitel 12 og 13.
16. Lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.1 gør det klart, at større
2
Se eksempelvis præmis 51 af
Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien
(dom af 25. maj 2021 fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol).
Side 42 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0044.png
sammenhængende datasæt kan indeholde oplysninger om personer, som der ikke
selvstændigt efter de almindelige regler i PET-loven er grundlag for at behandle oplysninger
om.
17. I lovforslagets bemærkninger nævnes det, at analyser af større sammenhængende datasæt
kan danne grundlag for dansk sikkerhedspolitik (side 99), følge udviklingen på internettet
(side 61), og varetage hensyn til ikke bare den nationale sikkerhed, men også den offentlige
tryghed og at forebygge uro eller forbrydelser (side 160).
18. Den samlede liste består således af meget generelle formål, som går langt udover
beskyttelsen af statens væsentlige funktioner og grundlæggende samfundsinteresser.
3
Ikke
desto mindre kan der til disse generelle formål behandles omfattende mængder
personoplysninger, herunder følsomme personoplysninger, under omstændigheder, som må
betegnes som særdeles indgribende i retten til privatliv, og som kan have en dæmpende
effekt (”chilling effect”) på ytringsfriheden og udøvelsen af andre grundlæggende
rettigheder (se punkt 35-38 nedenfor).
Det særskilte miljø for større sammenhængende datasæt
19. Større sammenhængende datasæt skal opbevares adskilt fra de øvrige oplysninger, som PET
er i besiddelse af. Det særskilte miljø fremhæves som en retsgaranti i de almindelige
bemærkninger pkt. 3.1.3.1. Mulighederne for at opbevare oplysninger om flere personer end
tilladt i dag modsvares ifølge bemærkningerne (side 52) af, at der vil være skarpe grænser
for hvordan PET vil kunne behandle oplysningerne i det særskilte miljø, herunder at
behandlingen ikke kan være målrettet bestemte fysiske eller juridiske personer.
20. Denne beskrivelse af det særskilte miljø er efter IT-Politisk Forenings opfattelse
misvisende. Det særskilte miljø for større sammenhængende datasæt gælder kun når
behandlingen sker efter reglerne i kapitel 6 a, hvor analyse af oplysninger efter § 10 d kan
ske på grundlag af ”kan have betydning” kriteriet. Til sådanne analyser kan PET ikke
behandle større sammenhængende datasæt sammen med andre oplysninger.
21. De nye oplysninger indhentet, indsamlet og opbevaret til større sammenhængende datasæt
kan imidlertid også behandles efter de almindelige behandlingsregler i §§ 7-8, som kan
bruges til målrettede personundersøgelser efter § 5 eller efterforskninger efter § 6. Det
forudsætter, at behandlingen opfylder ”må antages at have betydning” kriteriet i forhold til
tjenestens opgaver efter straffelovens kapitel 12 og 13.
22. Efter de almindelige behandlingsregler kan PET analysere større sammenhængende datasæt
sammen med øvrige oplysninger, dvs. behandle større sammenhængende datasæt uden for
det særskilte miljø. Det gælder også oplysninger i større sammenhængende datasæt, som
PET ikke i dag kan opbevare og efterfølgende behandle efter §§ 7-8.
3
Det er tvivlsomt om EU-traktaternes undtagelser for national sikkerhed kan påberåbes for alle disse opgaver og
formål, jf. også punkt 101 nedenfor i høringsvaret. Af tidsmæssige årsager vil dette punkt ikke bliver nærmere
berørt i høringssvaret.
Side 43 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
23. Det særskilte miljø gælder altså reelt kun for den informationsbehandling, som ikke er
tilladt i dag, dvs. muligheden for at behandle oplysninger på grundlag af ”kan have
betydning” kriteriet, når behandlingen ikke er målrettet bestemte personer.
24. Det er derfor vanskeligt at se, at det særskilte miljø med nogen rimelighed kan siges at
modsvare de kraftigt udvidede beføjelser til at indhente, indsamle og opbevare oplysninger.
25. Tværtimod kan de nye oplysninger i større sammenhængende datasæt bruges til
både den
eksisterende behandling
efter §§ 7-8 på grundlag af ”må antages at have betydning”
kriteriet
og den nye bestemmelse i § 10 d
om analyser, der ikke er målrettet bestemte
personer, på det meget generelle ”kan have betydning” kriterie (hvor behandlingen kan
foretages, medmindre PET selv på forhånd kan udelukke, at behandlingen er relevant for
tjenestens opgaver).
Større sammenhængende datasæt fra offentligt tilgængelige kilder (§ 10 c, stk. 1)
26. PET kan indsamle, indhente og opbevare større sammenhængende datasæt bestående af
oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, når datasættet som helhed kan have betydning
for varetagelsen af tjenestens opgaver (alle opgaver, ikke begrænset til national sikkerhed).
27. Offentlige tilgængelige kilder omfatter oplysninger på især internettet, som er alment
tilgængelige for offentligheden, og oplysninger der kan erhverves på kommercielle formål
fra eksempelvis datamæglere. Begrebet omfatter også oplysninger, som er lækket på
internettet og kan stamme fra databrud, sågar lækkede oplysninger fra udenlandske
offentlige myndigheder.
28. Den eneste reelle negative afgrænsning i forhold til oplysninger fra internettet er lukkede
hjemmesider og private samtaler på chattjenester, email eller anden krypteret eller privat
kommunikation. Disse undtagelser efterlader dog en vis fortolkningstvivl, idet offentlige
diskussioner på sociale medier er eksplicit omfattet, og der er generelt en glidende overgang
fra private diskussioner i grupper (mellem mere end to personer) til offentlige diskussioner
på sociale medier.
29. En Telegram-gruppe kan eksempelvis både være privat kommunikation i en (mindre)
gruppe eller en offentlig diskussion, som en større gruppe af personer kan få adgang til,
enten med en personlig eller mere generel invitation afhængig af opsætningen af Telegram-
gruppen. I begge tilfælde kan enten PET selv, eller en anden dataindsamler (privat
virksomhed eller efterretningstjeneste), skaffe sig adgang til en lukket gruppe med et
invitationslink (URL) og derefter påbegynde indsamling af oplysninger om diskussioner i
gruppen.
30. PET kan modtage oplysninger fra den alment tilgængelige del af internettet fra andre
efterretningstjenester, og formentlig også køb hos datamæglere, selv om dette ikke direkte
nævnes. Oplysningerne skal blot være offentlige tilgængelige på det tidspunkt, hvor de
indsamles, men det fremgår ikke af bemærkningerne hvordan PET skal kontrollere dette,
Side 44 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
når dataindsamlingen er foretaget af andre aktører. Det forhold at et datasæt stilles til
rådighed for PET udelukker ikke, at oplysningerne i virkeligheden er fremkommet ved
eksempelvis hacking eller anden bevidst kompromittering af tjenester på internettet.
31. I de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2 fremhæver Justitsministeriet, at indsamlingen af
oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder principielt ikke adskiller sig fra den adgang,
enhver har til f.eks. at søge i og downloade indhold fra internettet (side 46).
32. Der er imidlertid stor forskel på, at en fysisk person manuelt tilgår visse oplysninger på
internettet, og den systematiske indsamling (”scraping”) fra internettet til et større
sammenhængende datasæt, som PET-lovens § 10 c, stk. 1 giver mulighed for.
33. I sidstnævnte tilfælde sker der en systematisk behandling af personoplysninger til et nyt
formål, som i mange tilfælde vil være uforeneligt med det oprindelige formål. En privat
dataansvarlig vil generelt ikke kunne identificere et behandlingsgrundlag i GDPR artikel 6,
stk. 1, som tillader systematisk indsamling af personoplysninger fra eksempelvis sociale
medier til brug for analyseformål eller andre kommercielle aktiviteter (uanset at denne
praksis synes at være udbredt).
Det forhold at personoplysninger er alment tilgængelige
på internettet udgør ikke i sig selv et behandlingsgrundlag for en dataansvarlig.
34. PET er ikke omfattet af GDPR, men indsamling af oplysninger fra internettet vil være et
indgreb i retten til privatliv som sikret af artikel 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK). Personer, der skriver beskeder på sociale medier,
må som udgangspunkt have en berettiget forventning om, at deres indlæg ikke havner i en
analysemaskine hos en efterretningstjeneste.
35. Efterretningstjenesters indsamling af oplysninger vedr. diskussioner på sociale medier har,
udover at være et indgreb i retten til privatliv (EMRK artikel 8) også betydning for
udøvelsen af andre grundlæggende rettigheder, navnlig ytringsfriheden (EMRK artikel 10)
og forsamlingsfriheden (EMRK artikel 11).
36. Når offentlige diskussioner gøres til genstand for systematisk registrering og efterfølgende
analyse (vurdering) hos en efterretningstjeneste, kan mange personer være tilbageholdende
med at ytre sig offentligt, fordi de ikke vil registreres af statsmagten og måske udsættes for
en indgribende profilering og katalogisering af deres politiske holdninger.
37. Denne ”chilling effect” for ytringsfriheden bør på ingen måder undervurderes.
Konsekvenserne for borgernes grundlæggende rettigheder og oplevelsen af at leve i et frit
samfund, hvor man kan ytre sig frit uden at blive registreret af statsmagten, kan være
betydelige.
Lovforslaget forholder sig imidlertid overhovedet ikke til denne
problematik.
38. Det er i den forbindelse særligt alvorligt, at § 10 c, stk. 1 reelt tillader systematisk
indsamling af oplysninger om borgernes politiske præferencer og holdninger fra sociale
medie og andre kilder. Det er i direkte modstrid med de beskyttelseshensyn, der ligger bag
Side 45 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0047.png
PET-lovens § 11. Der vil nærmest uundgåeligt være en risiko for politisk motiveret misbrug
af disse oplysninger til overvågning og kontrol af borgernes meningsdannelse, især rettet
mod ”afvigende holdninger” hos politiske og etniske minoriteter i samfundet.
Manglende klarhed og forudsigelighed i lovgrundlaget (EMD krav)
39. Ved indgreb i grundlæggende rettigheder stiller retspraksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD) krav om, at lovgrundlaget er klart og tilgængeligt, og at
det er muligt for de berørte personer at vurdere konsekvenserne af indgrebet.
40. Efter IT-Politisk Forenings opfattelse er det tvivlsomt om den meget generelle formulering i
§ 10 c, stk. 1 og de tilhørende bemærkninger opfylder kravene om klarhed og
forudsigelighed. Der er ikke nogen nærmere indikation af de omstændigheder under hvilke
PET kan indsamle oplysninger fra offentlige tilgængelige kilder. PET overlades en endog
meget stor skønsmargen med det meget generelle ”kan have betydning” kriterie.
41. Der er ikke noget krav om vurdering af de enkelte oplysninger, heller ikke efter den
indledende indhentning eller indsamling, idet kriteriet ”kan have betydning” kriteriet gælder
for datasættet som helhed. Derudover vil ”kan have betydning” kriteriet nærmest per
definition være opfyldt i næsten alle tilfælde, medmindre PET ligefrem selv vurderer, at
oplysningerne eller datasættet ikke er relevant for tjenestens opgaver.
42. Ifølge de specielle bemærkninger til § 10 c, stk. 1 vil det være naturligt, at PET i forbindelse
med indsamling overvejer, om datasættets omfang kan begrænses, f.eks. ved at udelade
bestemte oplysningstyper. Men dette er ikke noget lovkrav, og større sammenhængende
datasæt er eksplicit undtaget fra PET-lovens krav om dataminimering i § 6 a, stk. 3.
43. Undtagelsen fra § 6, stk. 3 er i sig selv yderst problematisk, fordi ophævelse af kravet om
dataminimering skaber en overhængende risiko for, at større sammenhængende datasæt
fører til ”dataophobning by design”.
Større sammenhængende datasæt erhvervet fra datamæglere
44. Offentlige tilgængelige kilder i § 10 c, stk. 2 omfatter tillige oplysninger, som kan erhverves
på kommercielle vilkår fra eksempelvis datamæglere.
45. Det er velkendt, at datamæglere indsamler endog meget store datamængder fra sociale
medier, smartphone apps, og de personoplysninger som behandles i forbindelse med
målrettet annoncering på internettet via real-time bidding (RTB).
46. Nogle af disse datamæglere har ligefrem specialiseret sig i at sælge til efterretningstjenester,
for eksempel den amerikanske virksomhed Venntel (datterselskab af Gravy Analytics), der
sælger detaljerede profiler med lokationsdata indsamlet ved misbrug af personoplysninger
behandlet til RTB.
4
På den måde har efterretningstjenester fået et meget uheldigt
4
Joseph Cox,
Candy Crush, Tinder, MyFitnessPal: See the Thousands of Apps Hijacked to Spy on Your Location,
Side 46 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0048.png
interessefælleskab med de amerikanske techgiganter og de største kommercielle
datamisbrugere på internettet.
5
47. Uagtet at oplysninger fra datamæglere betegnes som ”offentligt tilgængelige” i lovforslaget,
er der generelt tale om oplysninger, som de berørte personer ikke er klar over eksisterer og
udbydes til salg. Indsamlingen sker af private aktører i det skjulte, eksempelvis ved misbrug
af RTB-processen, hvor brugerne af hjemmesider og smartphone apps muligvis frivilligt har
givet, eller er blevet ulovligt afpresset, et samtykke til målrettet markedsføring, men hvor de
samme brugere på ingen måde har givet samtykke til, eller er blevet informeret om, at deres
personoplysninger systematisk indsamles og sammenstilles til profiler af eksempelvis
lokationsdata (bevægelser i det offentlige rum).
48. Sådanne datasæt, indsamlet med bevidst vildledning af brugerne og derefter solgt til
kommercielle og statslige overvågningsinteresser, kan ikke med nogen rimelighed siges at
være ”offentligt tilgængelige”.
49. Det er endvidere principielt problematisk, at en dansk offentlig myndighed mod betaling
kan erhverve personoplysninger, som må formodes at være indsamlet i strid med GDPR.
Derved kommer den danske stat til direkte at understøtte ulovlige aktiviteter.
50. Oplysninger fra datamæglere kan i visse tilfælde bruges til at lave meget præcise profiler af
personer, for eksempel deres bevægelser i det fysiske rum (lokationsdata) og deres sociale
relationer (kontakter) med andre personer. Disse profiler kan være lige så detaljerede og
indgribende, som tilsvarende profiler skabt ud fra bulkindhentet kommunikationsdata eller
adgang til metadata lagret af telekommunikationsudbydere efter en logningspligt (hvor PET
jf. § 6 skal indhente en retskendelse for at få adgang).
51. I USA har efterretningstjenesterne fået betydelig offentlig kritik for at omgå retsgarantier i
Foreign Intelligence Surveillance Act (FISA) ved at erhverve oplysninger om amerikanske
borgere fra datamæglere. I den amerikanske kongres er der fremsat lovforslag om at
regulere (begrænse) denne adgang til oplysninger om amerikanske borgere.
6
52. IT-Politisk Forening vil på den baggrund anbefale, at PET’s adgang til at erhverve
oplysninger fra datamæglere begrænses, og at sådanne oplysninger ikke kan indgå i større
sammenhængende datasæt.
Større sammenhængende datasæt fra andre forvaltningsmyndigheder (§ 10 c, stk. 2)
53. PET kan efter § 10 c, stk. 2 indhente og opbevare oplysninger i større sammenhængende
WIRED, 9. januar 2025
https://www.wired.com/story/gravy-location-data-app-leak-rtb/
5
6
Dette interessefælleskab er uddybende beskrevet i bogen Buron Tau,
Means of Control - How the Hidden Alliance
of Tech and Government Is Creating a New American Surveillance State,
Crown 2024
Fourth Amendment Is Not For Sale Act
https://www.wyden.senate.gov/news/press-releases/wyden-paul-and-
bipartisan-senators-reintroduce-the-fourth-amendment-is-not-for-sale-act
(ikke vedtaget per 6. marts 2025)
Side 47 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
datasæt fra andre danske forvaltningsmyndigheder, når datasættet som helhed må antages at
have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver.
54. Andre forvaltningsmyndigheder vil jf. den foreslåede § 4, stk. 5 være forpligtet til at
videregive de oplysninger, som PET anmoder om, uden nogen selvstændig kontrol eller
vurdering. Der er heller ikke krav om retskendelse eller forudgående godkendelse hos en
anden uafhængig administrativ myndighed.
55. Betingelsen for indhentning efter § 10 c, stk. 2 til større sammenhængende datasæt er meget
forskellig fra den nuværende § 4 (fremover § 4, stk. 1), uanset at begge bestemmelser
anvender ”må antages at have betydning” kriteriet. I § 4, stk. 1 skal der foretages en
vurdering for hver enkelt person (evt. umiddelbart efter indhentning om en større gruppe af
personer), mens vurderingen i § 10 c, stk. 2 alene går på datasættet som helhed. Den
praktiske konsekvens vil være, at PET fra andre forvaltningsmyndigheder får adgang til
oplysninger om mange flere personer i forhold vil de nuværende regler i PET-loven.
56. Ifølge de specielle bemærkninger til § 10 c, stk. 2 vil det tale for at ”må antages at have
betydning” betingelsen er opfyldt, når oplysningerne ikke kan indhentes på andre måder.
Det vil selvsagt ofte være tilfældet med oplysninger fra andre myndigheder, eksempelvis
sundhedsdata som er meget følsomme, og derfor har et særligt behov for beskyttelse mod
adgang fra uvedkommende (hvortil PET må regnes).
57. Bemærkningerne nævner, at bestemmelsen kan omfatte sundhedsdata og udbetaling af
offentlige ydelser, og at et større sammenhængende datasæt undtagelsesvist kan være et helt
register fra en anden myndighed. Det sidste må indebære, at PET som hovedregel kun kan
indhente dele af en anden myndigheds register som større sammenhængende datasæt.
Lovforslaget angiver imidlertid ingen kriterier for de ”selektorer” eller andre søgekriterier,
som PET i givet fald skal anvende for at udvælge og indhente det konkrete større
sammenhængende datasæt.
58. Der er heller ikke i lovforslagets bemærkninger gjort noget forsøg på at beskrive under
hvilke omstændigheder det overhovedet kan være relevant for PET at behandle store
mængder følsomme sundhedsoplysninger eller oplysninger om udbetaling af offentlige
ydelser. Det er ikke PET, som kontrollerer udbetaling af offentlige ydelser, og PET er heller
ikke beskæftiget med sundhedsbehandling af borgerne.
59. At give PET adgang til følsomme sundhedsoplysninger om et stort antal personer er i
sagens natur ekstremt indgribende i disse personers ret til privatliv. Ansatte i
sundhedssektoren er som bekendt undergivet særlige krav om fortrolighed vedr. de
personer, som de behandler. Denne fortrolighed mellem patienter og sundhedspersoner
kompromitteres, når oplysninger videregives til PET. I værste fald kan det have en
dæmpende effekt på borgernes villighed til at henvende sig til det eksempelvis psykiatriske
behandlingssystem, hvis de derved risikerer at have i en stor PET-database, hvor
indgribende dataanalyser med risiko-scoring efterfølgende bruges til at vurdere, om de
Side 48 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
udgør en fare for samfundet.
60. Bemærkningerne ovenfor i punkt 39-43 om lovgrundlagets manglende klarhed og
forudsigelighed gælder også i forhold til § 10 c, stk. 2 (og stk. 3 der behandles nedenfor).
61. Endelig vil IT-Politisk Forening opfordre til, at Justitsministeriet præciserer hvad der menes
med denne sætning på side 208: ”PET
udgør organisatorisk en del af Rigspolitiet, og den
foreslåede ordning vil således ikke berøre overførsel af oplysninger mellem tjenesten og det
øvrige politi eller vedrøre tilgængeligheden af politiets centrale registre og systemer mv.”
Uanset at PET er en del af Rigspolitiet, vil PET’s adgang til oplysninger hos det øvrige
politi indebære en videregivelse af personoplysninger, der hos det øvrige politi behandles
efter retshåndhævelsesloven og EU-rettens databeskyttelsesregler, hvilket ikke er tilfældet,
når oplysningerne er videregivet til PET.
Større sammenhængende datasæt om ikke-danske personer (§ 10 c, stk. 3)
62. Efter § 10 c, stk. 3 kan PET indsamle, indhente og opbevare større sammenhængende
datasæt, som langt overvejende må antages at indeholde oplysninger om personer, der ikke
er hjemmehørende i Danmark (ikke-danske personer). Kriteriet er ligesom i stk. 1, at
datasættet som helhed ”kan have betydning” for varetagelsen af tjenestens opgaver. PET
kan ikke indhente eller opbevare større sammenhængende datasæt bestående af rådata.
63. Det er meget uklart hvad denne bestemmelse reelt kan omfatte, fordi eneste afgrænsning er,
at datasættet ikke kan være rådata, dvs. der skal være foretaget en vis bearbejdning af
rådata. Ifølge bemærkningerne (side 210) synes det at være tilstrækkelig bearbejdning, hvis
eksempelvis Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har bearbejdet indhentet rådata
(bulkindhentning) med en udvælgelsesproces, som sikrer at antallet af oplysninger om i
Danmark hjemmehørende personer er begrænset.
64. Det er efter IT-Politisk Forenings læsning af bemærkningerne også uklart, om § 10 c, stk. 3
kan omfatte oplysninger, der stammer fra bulkindhentning af kommunikationsdata.
Bemærkninger udelukker umiddelbart ”datasæt
af en helt ubearbejdet karakter, når disse
består af oplysninger, der hidrører fra masseindhentning af kommunikationsdata”,
men det
er ikke videre klart, om en udvælgelse af ikke-danske personer (som i punkt 63) er
tilstrækkelig bearbejdning.
65. Uanset kravene til bearbejdning vil indhentning af kommunikationsdata for udlændinge på
generel og udifferentieret basis være et meget alvorligt indgreb i retten til privatliv. Selv om
indhentning sker til større sammenhængende datasæt, kan de indhentede
kommunikationsdata også blive anvendt til målrettede personundersøgelser efter § 5, og
PET kan få adgang til metadata eller indholdet for privat kommunikation på en måde, som
kan omgå kravet om retskendelse for indgreb i meddelelseshemmeligheden i § 6.
66. Bortset fra § 11 om lovlig politisk virksomhed skelner bestemmelserne i PET-loven ikke
Side 49 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
mellem, om den fysiske eller juridiske person er i Danmark hjemmehørende eller ej. På den
baggrund forekommer det besynderligt, at § 10 c, stk. 3 tillader en udvidet adgang til
indhentning af større sammenhængende datasæt for personer, der ikke er hjemmehørende i
Danmark. En sådan diskrimination på grundlag af nationalitet er i modstrid med de
overvejelser, der ligger bag vedtagelsen af PET-loven i 2013.
Analyser af større sammenhængende datasæt (§ 10 d)
67. Efter den foreslåede § 10 d kan PET oversætte, strukturere og foretage analyser af større
sammenhængende datasæt, når behandlingen ”kan have betydning” for varetagelse af
tjenestens opgaver. Det er en behandlingsbetingelse, som næsten altid vil være opfyldt
(medmindre PET selv på forhånd kan udelukke at analysen vil være relevant for tjenesten).
68. Analyser kan være generelle analyser, hvor oplysninger om fysiske og juridiske personer
behandles for at producere rapporter med aggregerede (eller anonymiserede) oplysninger.
69. Analyser kan imidlertid også foretages som led i målopdagelse. Dette begreb er ikke
nærmere defineret i lovforslaget, men efter IT-Politisk Forening læsning kan det omfatte
søgning efter ikke-identificerede personer, som opfylder bestemte søgekriterier, og på denne
måde kan være interessante for PET (analyser med ”data mining”). Den fortolkning
understøttes af § 10 f, stk. 3, som fastsætter, at PET-lovens almindelige behandlingsregler
finder anvendelse, hvis en analyse efter § 10 d fører til at der udarbejdes rapporter m.v. om
en udfundet person.
70. Den eneste reelle begrænsning i § 10 d er, at analyser ikke må være målrettet bestemte
identificerede personer. Hvis PET vil bruge større sammenhængende datasæt til dette
formål, gælder PET-lovens almindelige behandlingsregler i §§ 7-8 og tærsklen for
behandling af oplysninger er ”må antages at have betydning” kriteriet, som kræver at der
skal være en mere konkret formodning om, at oplysningerne vil have betydning for PET
(opgaverne vedr. straffelovens kapitel 12 og 13).
71. Konsekvensen af dette er, at der gælder færre retsgarantier, når PET foretager data-mining
analyser af større sammenhængende datasæt med søgninger efter ukendte målpersoner med
henblik på eventuelt at indlede undersøgelser mod de personer, der opfylder bestemte
søgekriterier, end hvis PET fra starten målretter søgningen mod en bestemt person i en
undersøgelse.
72. Efter IT-Politisk Forenings opfattelse er data-mining analyser med henblik på at identificere
ukendte personer til undersøgelser eller efterforskning på mange måder mere indgribende
end at foretage tilsvarende foranstaltninger mod en bestemt (identificeret) person. Det
gælder ikke mindst, når data-mining analyser kan foretages uden nogle retsgarantier for
selve analysen (søgningen).
73. Brevåbning er et vidtgående efterforskningsskridt, fordi statsmagten får kendskab til en
borgers private korrespondance. Retsplejeloven har derfor materielle og processuelle regler
Side 50 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0052.png
til beskyttelse af borgerne, herunder krav om forudgående mistanke. Det vil imidlertid være
endnu mere vidtgående at åbne og undersøge alle borgeres breve (som i fortidens sorte
kabinetter
7
) med henblik på at indlede efterforskning mod de personer, hvor indholdet af
deres breve matcher bestemte søgekriterier om mulige ulovlige forhold.
74. Data-mining analyser i § 10 d med henblik på at udfinde målpersoner sætter reelt alle
personer under mistanke, og de får først tildelt visse retsgarantier i PET-loven, når de i
analysen er blevet identificeret som målpersoner. Det undergraver væsentlige retsgarantier
som uskyldsformodningen og retten til en retfærdig rettergang.
8
75.
IT-Politisk Forening vil anbefale, at PET ikke får mulighed for at lave analyser af
større sammenhængende datasæt med henblik på at udfinde målpersoner, som
opfylder bestemte søgekriterier.
En sådan begrænsning vil medføre, at § 10 d kun kan
anvendes til generelle analyser, hvor oplysninger om fysiske eller juridiske personer alene
indgår i anonymiseret eller aggregeret form i analyserapporten. Denne type ”statistiske”
analyser er mindre indgribende i grundlæggende rettigheder, fordi analysen i sin helhed kan
laves på pseudonymiserede personoplysninger, og re-identifikation (afmaskering) af fysiske
(eller juridiske) personer er under ingen omstændigheder aktuelt i forbindelse med
analysen.
Lovforslaget indeholder ingen krav til analyseværktøjer
76. Ligesom de øvrige bestemmelser vedr. større sammenhængende datasæt, stiller lovforslaget
ingen formelle krav til de analyseværktøjer, som PET kan benytte til analyser efter § 10 d,
udover at analysen som sådan ikke må være målrettet bestemte identificerede personer
(hvor PET-lovens almindelige bestemmelser om behandling af oplysninger i §§ 7-8 i stedet
skal anvendes).
77. Der er således ingen konkrete krav til de algoritmer eller AI-baserede værktøjer, som PET
kan anvende. Justitsministeriet bemærker ligefrem i bemærkningerne (side 219), at analyser
og sammenstillinger af oplysninger, der er foretaget af IT-systemer,
kan indeholde fejl,
være diskriminerende eller på anden måde vise sig uegnede som grundlag for at
indlede en undersøgelse eller efterforskning mod en person.
78. Disse alvorlige mangler har imidlertid ingen konsekvenser for PET’s anvendelse af
analyseværktøjer, selv hvis de er diskriminerende, eller hvis resultaterne af analysen kan
være biased eller direkte forkert. Der er alene i bemærkningerne til § 10 d en henvisning til,
7
8
Andreas Marklund,
Overvågningens historie: Fra sorte kabinetter til digital masseovervågning,
Gads Forlag 2020
Alle har noget at skjule, og hvis staten kan indhente store datamænger fra alle mulige kilder, og derefter analysere
de indhentede datasæt med data-mining værktøjer til udfinding af målpersoner (mistænkte), kan staten finde
belastende materiale på næsten alle borgere. Det klassiske citat fra den franske kardinal Richelieu (1585–1642), ”If
you give me six lines written by the hand of the most honest of men, I will find something in them which will hang
him,” illustrerer på brutal vis (efter nutidens menneskeretlige normer for det strafferetlige system) denne
problemstilling. Citatet er også blevet brugt af whistlebloweren Edward Snowden i et tweet om NSA’s
masseovervågning (se
https://xcancel.com/Snowden/status/653722120434921472).
Side 51 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0053.png
at PET skal vurdere oplysninger, analyser og resultater kritisk.
79. Erfaringerne med komplekse databaserede analyseværktøjer til eksempelvis predictive
policing eller andre automatiske analyser af store datasæt viser imidlertid, at der er en
overdreven tillid til resultatet af disse analyser. Når en person udpeges som målperson af
systemerne, er der en indbygget formodning om at reagere på dette resultat.
9
80. Den menneskelige kontrol (human review) af en automatiseret udpegning af målpersoner er
endvidere vanskelig at foretage, hvis analytikeren ikke har nogen reel mulighed for at forstå
det resultat, som den automatiserede analyse kommer frem til.
10
81. Alle personer, som optræder i større sammenhængende datasæt, risikerer derfor at blive
offer for PET’s anvendelse af fejlbehæftede, diskriminerende eller direkte racistiske
algoritmer, hvor de efter at blive ”udfundet” af algoritmens vilkårlige databehandling kan
blive udtaget til indgribende undersøgelser eller efterforskning. Det gælder uanset at
datasættet officielt er indsamlet på grund af dets generelle relevans for PET’s arbejde, og at
de fleste personer i datasættet måske aldrig vil blive direkte identificeret af PET.
82. Problemerne med eksempelvis diskrimination er naturligvis ikke unikke for algoritmer eller
AI-baserede systemer. Men erfaringen viser, at eksisterende biases og diskrimination i
politiets eller efterretningstjenesters arbejde vil blive afspejlet og forstærket i sådanne
systemer, hvor meget store datamængder behandles, og at de negative konsekvenser for de
berørte personer (især udsatte minoritetsgrupper) vil blive meget større.
83. Problemerne med diskrimination forværres desuden af, at borgerne med lovforslaget
fuldstændig afskæres fra adgangen til effektive retsmidler i forhold til PET’s anvendelse af
større sammenhængende datasæt, herunder brugen af fejlbehæftede, vilkårlige og
diskriminerende AI-systemer.
84. Anbefalingen i punkt 75 ovenfor om, at PET ikke må anvende § 10 d til at udfinde
målpersoner, vil kun delvist adressere problemerne med diskrimination. Det skyldes at AI-
systemers diskrimination også kan optræde i aggregerede analyser (diskrimination på
gruppeniveau, der potentielt kan være endnu mere stigmatiserende).
Retspraksis fra EMD om bulkindhentning ift. større sammenhængende datasæt
85. Efter lovforslaget er der ingen uafhængig forudgående kontrol med PET’s indsamling og
indhentning af større sammenhængende datasæt.
86. I forhold til omfanget af indgrebet i grundlæggende rettigheder er der et betydeligt overlap
9
Se eksempelvis diskussionen af ”presumption to intervene” i denne rapport om ansigtsgenkendelse i Storbritannien:
Pete Fussey & Dr. Daragh Murray,
Independent Report on the London Metropolitan Police Service’s Trial of Live
Facial Recognition Technology,
juli 2019,
https://repository.essex.ac.uk/24946/1/London-Met-Police-Trial-of-
Facial-Recognition-Tech-Report-2.pdf
10 Se argumenterne i præmis 194-195 i EU-Domstolens dom vedr. PNR-direktivet C-817/19
Ligue des droits humains.
Side 52 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
med den bulkindhentning, som EMD tager stilling til i dommene
Big Brother Watch m.fl.
mod Storbritannien
(58170/13, 62322/14 og 24960/15) og
Centrum för Rättvisa mod
Sverige
(35252/08), begge af 25. maj 2021.
87. I de to domme forholder EMD sig til bulkindhentning af kommunikationsdata, men det
betyder ikke, at kravet om forhåndsgodkendelse ved en uafhængig instans kun gælder for
bulkindhentning af kommunikationsdata. Det samme gør sig gældende for de
end-to-end
safeguards,
som spiller en central rolle for vurderingen af et system til bulkindhentning i de
to EMD-domme.
88. I dommene vedr. Sverige og Storbritannien lægger EMD vægt på, at bulkindhentning
anvendes til efterretningsmæssige formål, og at oplysninger fra bulkindhentning ikke senere
kan anvendes som bevismidler i straffesager (præmis 369 i
Big Brother Watch m.fl.
og
præmis 286-287 i
Centrum för Rättvisa).
89. PET er både efterretningstjeneste og politimyndighed, og oplysninger indhentet til større
sammenhængende datasæt kan efterfølgende anvendes til personundersøgelser efter § 5 og
strafferetlig efterforskning efter § 6. Det kan ske ved brug af større sammenhængende
datasæt til målrettede undersøgelser efter PET-lovens almindelige behandlingsregler, eller
hvis analyser som led i målopdagelse efter § 10 d medfører, at der udfindes oplysninger om
bestemte fysiske personer.
90. Dette forhold omkring PET’s dobbelte rolle øger efter IT-Politisk Forenings opfattelse
kravene til forudgående uafhængig kontrol med både indhentning og analyse af større
sammenhængende datasæt.
Ingen adgang til effektive retsmidler i forbindelse med større sammenhængende datasæt
91. I forhold til EMD retspraksis er det endvidere særdeles problematisk, at borgerne reelt ikke
har nogen adgang til effektive retsmidler i forbindelse med PET’s indsamling, indhentning,
opbevaring og analyse af større sammenhængende datasæt. Oplysninger fra større
sammenhængende datasæt er først omfattet af den indirekte indsigtsordning i § 13, når der
sker en behandling efter PET-lovens almindelige regler, eller når der udfindes oplysninger
om bestemte personer i analyser efter § 10 d, og dette fører til udarbejdelse af efterretnings-
eller analyserapporter m.v. (jf. § 10 f, stk. 3).
92. Der er ikke i lovforslaget nogen overvejelser om hvordan denne fuldstændige afskæring af
adgangen til effektive retsmidler kan være foreneligt med kravene i EMRK artikel 13. Den
indirekte indsigtsordning er efter ændringen af PET-loven i 2016 borgernes eneste mulighed
for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) kan træffe en bindende afgørelse om
sletning af oplysninger, der opbevares ulovligt af PET.
93. Når PET kan foretage søgninger efter bestemte personer i større sammenhængende datasæt i
forbindelse med målrettede undersøgelser, må det samme være muligt, når der indgives en
anmodning om indirekte indsigt. At sådanne søgninger muligvis er tidskrævende og
Side 53 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
besværlige for PET kan ikke veje tungere end hensyn til borgernes grundlæggende
rettigheder, herunder EMRK artikel 13.
94. Justitsministeriet anfører i de specielle bemærkninger til § 10 f, stk. 1, at den indirekte
indsigtsordning ikke vil kunne fungere hensigtsmæssigt, fordi oplysninger om en person
kan komme til medarbejdere i PET’s kendskab alene i kraft af indsigtsanmodningen.
95. Dette principielle problem kan håndteres ved, at der i § 13 indsættes en bestemmelse om, at
de oplysninger, som en fysisk eller juridisk personer selv angiver i en anmodning om
indirekte indsigt alene må behandles med henblik på at undersøge, om PET behandler
oplysninger om den pågældende. En sådan klar formålsbegrænsning, som sikrer at en
anmodning om indirekte indsigt aldrig kan føre til yderligere registrering om en person hos
PET, bør efter IT-Politisk Forenings opfattelse være underforstået af PET-lovens § 13 i
sammenhæng med de databeskyttelsesretlige regler i § 6 a.
Videregivelse af oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder til PET (§ 4)
96. Under den gældende PET-lov skal andre forvaltningsmyndigheder videregive oplysninger
til PET, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne må antages at have betydning for
varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (jf. § 4, fremover § 4, stk. 1).
97. Med lovforslaget får andre forvaltningsmyndigheder endvidere pligt til at videregive større
sammenhængende datasæt til PET, hvis datasættet som helhed må antages at have
betydning varetagelsen af tjenestens opgaver (jf. § 4, stk. 9 og § 10 c, stk. 2).
Forholdet til databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven
98. Selve videregivelsen til PET er en behandling, der foretages af en dataansvarlig omfattet af
GDPR. Personoplysninger behandles til et andet formål end det oprindelige, og denne nye
behandling skal opfylde kravene i GDPR artikel 6, stk. 4. I den konkrete tilfælde vil det
retlige grundlag for behandlingen (videregivelsen) være en national lov, der skal opfylde
kravene i artikel 23, jf. GDPR artikel 6, stk. 4.
99. Det afgørende er her, at selve videregivelsen er underlagt EU-rettens databeskyttelsesregler,
uagtet at den efterfølgende behandling hos PET ikke måtte være det. I forhold til GDPR er
videregivelsen til PET en begrænsning af den registreredes rettigheder (artikel 23), og ikke
en behandling som falder uden for GDPR.
100. Retspraksis fra EU-domstolen viser, at karakteren af og retsgarantier for den efterfølgende
behandling af personoplysninger hos PET (national sikkerhed) i et vist omfang er relevante
for vurderingen af, om videregivelsen opfylder EU-rettens krav om, at indgrebet i
grundlæggende rettigheder skal være begrænset til det strengt nødvendige.
101. Som en overordnet betragtning udtaler EU-Domstolen i de forenede sager C-511-18, C-512-
Side 54 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
18 and C-520-18
La Quadrature du Net m.fl.
præmis 99, at selv om det tilkommer
medlemsstaterne at fastsætte deres væsentlige sikkerhedsinteresser og at træffe de
nødvendige foranstaltninger til at opretholde deres indre og ydre sikkerhed, kan alene den
omstændighed, at en national foranstaltning er blevet truffet med henblik på at beskytte den
nationale sikkerhed, ikke medføre, at EU-retten ikke finder anvendelse, og fritage
medlemsstaterne fra at sikre den nødvendige overholdelse af denne ret.
102. I den forbindelse skal det bemærkes, at der sker en fuldstændig begrænsning af den
registreredes rettigheder, når borgernes personoplysninger videregives til PET, jf. den
foreslåede § 4, stk. 6 (der svarer til nuværende praksis).
103. De registrerede får ingen information om videregivelsen, og de har hos
forvaltningsmyndigheden ingen mulighed for at få indsigt i de personoplysninger, som er
videregivet til PET. Det påvirker bl.a. muligheden for at få berigtiget fejlbehæftede
personoplysninger, som kan have alvorlige konsekvenser for borgerne, når oplysningerne
bruges til automatiserede analyser af større sammenhængende datasæt efter § 10 d.
104. I de almindelige bemærkninger pkt. 11.1.2 lægger Justitsministeriet vægt på, at en fysisk
eller juridisk person i stedet kan gøre brug af den indirekte indsigtsordning hos Tilsynet
med Efterretningstjenesterne. Under den indirekte indsigtsordning får den fysiske eller
juridiske person imidlertid altid det samme intetsigende svar om, at PET ikke uberettiget
behandler om dem, uanset om PET rent faktisk gjorde dette eller ej. Det er en væsentlig
forringelse af rettighederne under GDPR.
105. Derudover er oplysninger og behandlingen i store sammenhængende datasæt helt undtaget
fra den indirekte indsigtsordning. Det indebærer en fuldstændig afskæring af borgernes
adgang til effektive retsmidler.
106. EU-Domstolen har i C-362/14
Schrems,
præmis 95 udtalt, at en lovgivning, der ikke
fastsætter nogen mulighed for retssubjektet til at gøre brug af retsmidler med henblik på at
få adgang til personoplysninger, som vedrører den pågældende, eller til at få sådanne
oplysninger berigtiget eller slettet,
ikke opfylder det væsentligste indhold
af den
grundlæggende ret til en effektiv domstolsbeskyttelse, således som denne er sikret ved
chartrets artikel 47.
107. Særligt for videregivelsen fra andre forvaltningsmyndigheder til større sammenhængende
datasæt hos PET er det derfor tvivlsomt, om § 4, stk. 6 respekterer det væsentligste indhold
af de rettigheder som er sikret af EU’s Charter for Grundlæggende Rettigheder.
108. Når personoplysninger videregives til retshåndhævende myndigheder accepterer EU-
Domstolen generelt kun en midlertidig begrænsning af pligten til, at underrette den
registrerede om videregivelsen, så længe denne orientering kan forstyrre en igangværende
efterforskning.
109. I den forbindelse er det generelt vanskeligt at se hvilken efterforskning, eller tilsvarende
Side 55 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
undersøgelse, hos PET som vil blive forstyrret af en underretning af de registrerede om, at
deres personoplysninger er videregivet til større sammenhængende datasæt hos PET. Det
fremhæves netop i lovforslagets bemærkninger, at analyserne af disse datasæt ikke er rettet
mod identificerede personer.
110. Det er meget muligt, at en underretning af borgerne om at deres måske stærkt følsomme
personoplysninger (f.eks. sundhedsoplysninger) videregives til PET’s store AI-baserede
analysemaskine (større sammenhængende datasæt), vil afføde betydelige offentlige
protester og kan give politiske problemer for den siddende regering. Nogle vil måske sige,
at overvågningsstaten fungerer mest effektivt i den dybeste hemmelighed. Det er imidlertid
ikke saglige hensyn for at begrænse pligten til at underrette de registrerede om
videregivelsen.
Generel og udifferentieret videregivelse til større sammenhængende datasæt
111. Udover ovenstående bemærkninger vedrørende de registreredes rettigheder, er det
problematisk og potentielt i strid med EU-retten, at videregivelsen af personoplysninger til
større sammenhængende datasæt er generel og udifferentieret.
112. IT-Politisk Forening er opmærksom på, som det anføres i lovforslagets bemærkninger, at
det generelt ikke er det fulde register fra en anden forvaltningsmyndighed, som videregives
til PET i medfør af § 4, stk. 5 og § 10 c, stk. 2.
113. Lovforslagets fastsætter imidlertid ingen objektive kriterier for hvilke personoplysninger,
der skal videregives til PET. Omfanget af videregivelsen sker alene efter PET’s vurdering
med kriterier, som ikke er fastsat i lovgivningen, jf. bemærkningerne ovenfor i
høringssvaret. Derfor er det passende at betragte videregivelsen som generel og
udifferentieret.
114. I C-623/17
Privacy International
har EU-Domstolen vurderet en ”Bulk Personal Data”
ordning i Storbritannien, hvor efterretningstjenester kunne forlange metadata for elektronisk
kommunikation (teledata) udleveret fra teleudbydere på generel og udifferentieret basis.
Denne adgang til data var ikke tidsmæssigt begrænset til ekstraordinære situationer, hvor
den nationale sikkerhed skal beskyttes mod en alvorlig trussel, som må anses for at være
reel og aktuel eller forudsigelig. I dommen C-623/17 fandt EU-Domstolen, at den britiske
lovgivning ikke overholdt kravene i e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1.
115. I GDPR-sammenhænge modsvares e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1 af GDPR
artikel 23 (begrænsning af rettigheder sikret af hhv. e-databeskyttelsesdirektivet og GDPR).
116. På baggrund af EU-dommen C-623/17 vil det være relevant at overveje, om den generelle
og udifferentierede videregivelse til større sammenhængende datasæt hos PET overholder
EU-rettens krav om, at indgreb i grundlæggende rettigheder skal være begrænset til det
strengt nødvendige.
Side 56 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0058.png
117. Der er naturligvis forskelle mellem metadata for elektronisk kommunikation og de
personoplysninger, som kan videregives til større sammenhængende datasæt. I forhold til
kommunikationsdata lægger EU-Domstolen bl.a. vægt på risikoen for, at oplysninger kan
bruges til at skabe detaljerede profiler af de berørte personer.
118. Muligheden for at skabe detaljerede profiler af borgerne er imidlertid også til stede med de
personoplysninger, som kan videregives fra andre forvaltningsmyndigheder til PET, særligt
fordi lovgrundlaget i PET-lovens kapitel 6 a ikke på nogen måde afgrænser de oplysninger,
som kan indhentes, indsamles, opbevares og behandles af PET. Derudover har visse
personoplysninger hos andre forvaltningsmyndigheder, navnlig sundhedsoplysninger, en
indbygget følsomhed som direkte kan sammenlignes med kommunikationsdata.
Direkte elektroniske adgange til andre forvaltningsmyndigheders systemer
119. Lovforslagets § 4, stk. 2 giver mulighed for, at andre forvaltningsmyndigheder kan etablere
direkte elektronisk adgang for PET til deres systemer.
120. Efter IT-Politisk Forenings vurdering er det yderst tvivlsomt, om de dataansvarlige kan
overholde deres forpligtelser i GDPR artikel 32, hvis de giver PET direkte adgang til deres
systemer. En sådan ”bagdør” vil blandt andet øge risikoen for databrud, navnlig fordi der er
tale om en systemadgang, som den dataansvarlige ikke kan systemovervåge og eksempelvis
foretage logning af brugen af adgangen. Formålet med den direkte systemadgang er netop,
at PET kan få adgang til oplysninger uden at det registreres i logfiler eller anden
systemovervågning.
121. Den dataansvarliges forpligtelser i henhold til GDPR artikel 32 kan ikke begrænses eller
fraviges af national lovgivning, som det reelt sker med lovforslaget. GDPR artikel 32 er
ikke omfattet af de forpligtelser og rettigheder, der kan begrænses eller fraviges af national
lovgivning i henhold til GDPR artikel 23, stk. 1.
11
PET’s anmodninger om søgning i rådata hos FE (§ 4 a)
122. Efter den foreslåede § 4 a kan PET’s anmode Forsvarets Efterretningstjeneste om at
foretage søgninger i allerede tilvejebragte rådata, når søgningen må antages at have
betydning for varetagelsen af PET’s opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
123. Den foreslåede bestemmelse indeholder meget få kriterier og materielle bestemmelser, som
effektivt kan afgrænse omfanget af en søgning. Der er ikke noget krav om, at en anmodning
skal vedrøre en bestemt persons kommunikation, svarende til kravene for telefonaflytning i
retsplejeloven. Det er problematisk, fordi resultatet af en søgning kan indeholde oplysninger
om et stort antal personer og have karakter af masseovervågning af privat kommunikation.
11 Jf. analogt forenede sager C-203-15 og C-698-15
Tele2 m.fl.
præmis 122, hvor EU-Domstolen konstaterer, at artikel
15, stk. 1 i e-databeskyttelsesdirektivet 2002/58/EF ikke gør det muligt for medlemsstaterne at fravige
sikkerhedsbestemmelserne i artikel 4, stk. 1 eller stk. 1a med national lovgivning.
Side 57 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
124. Der er i § 4 a, stk. 2 undtagelser, som beskytter kommunikation med personer, der er
vidneudelukket i medfør af retsplejelovens § 170 (præster, læger, advokater, m.fl.), samt en
beskyttelse af journalisters kommunikation, hvis den kan afsløre kildeforhold, medmindre
hensynet til kildebeskyttelse må vige for hensynet til PET’s opgavevaretagelse.
125. Derudover er der ingen konkrete bestemmelser om søgningerne, udover kravet om, at
søgningen ”må antages at have betydning”. Anmodningen skal være udformet på en sådan
måde, at det fremgår, hvilke personer eller søgekriterier, søgningen omfatter (side 193). Det
er imidlertid først og fremmest en teknisk beskrivelse af søgningen, som er nødvendig for at
FE overhovedet kan udføre den.
126. Beskrivelsen af søgekriterier i bemærkningerne tillader eksplicit ”fiskeekspeditioner” efter
ukendte personer, som opfylder de søgekriterier, der angives i anmodningen. I
bemærkningerne nævnes en søgning efter danske mailadresser, eller andre identificerende
kendetegn, som har været i kontakt med en bestemt person. En sådan søgning kan potentielt
omfatte et stort antal personer, som udsættes for overvågning af deres private
kommunikation uden forudgående mistanke eller anden konkret individuel
forhåndsvurdering. Det vil være muligt efter § 4 a, stk. 1, fordi ”må antages at have
betydning” kravet i bestemmelsen vedrører søgningen som sådan, og ikke individuelle
forhold vedrørende de personer hvis private kommunikation eller andre oplysninger gøres
til genstand for søgningen.
127. Den meget generelle beskrivelse af søgekriterier betyder således, at der er overladt endog
meget store skøn til PET. På grund af de manglende materielle bestemmelser om
søgningerne vil det antageligt være vanskeligt for domstolene at foretage en effektiv kontrol
(i det omfang søgningerne skal forelægges domstolene), herunder en
proportionalitetsvurdering som det forudsættes i § 4 a, stk. 2.
128. Med hensyn til proportionalitetsvurderingen i § 4 a, stk. 2 finder IT-Politisk Forening det
yderst betænkeligt, at Justitsministeriet nærmest på forhånd bestemmer resultatet af
domstolens uafhængige vurdering ved i bemærkningerne (side 192) at forudsætte, at det vil
kræve særlige grunde for at proportionalitetsvurderingen i sig selv fører til, at en søgning
ikke kan foretages.
129. En anmodning om søgning i rådata hos FE kan omfatte personer, der er hjemmehørende i
Danmark. Lovforslagets bemærkninger forholder sig i den forbindelse ikke til, at FE’s
bulkindhentning af kommunikationsdata (rådata) skal være rettet mod forhold i udlandet, og
at oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, og personer der opholder sig i
Danmark, kun må medtages som tilfældighedsfund, jf. FE-lovens § 3, stk. 2.
130. Umiddelbart giver det ikke videre mening at søge efter oplysninger vedrørende Danmark
hjemmehørende personer i indhentede rådata hos FE, hvor disse personer kun må optræde i
yderst begrænset omgang (som tilfældighedsfund).
131. Det undrer endvidere IT-Politisk Forening, at der kun er krav om retskendelse ved
Side 58 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
søgninger, der vedrører i Danmark hjemmehørende personer eller personer der opholder sig
i Danmark. Som anført ovenfor er der i PET-loven (bortset fra § 11) ingen diskrimination på
grundlag af nationalitet eller hvor de berørte personer opholder sig. En søgning i rådata,
som i høj grad formodes at bestå af bulkindhentede kommunikationsdata, kan bedst
sammenlignes med indgreb i meddelelseshemmeligheden, hvor retsplejeloven heller ikke
diskriminerer på grundlag af nationalitet. Der er altid krav om retskendelse.
132. I lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.5.1.2 begrundes denne diskrimination med,
at det for øvrige udlændinge (der ikke opholder sig i Danmark) er PET-lovens almindelige
tilvejebringelseshjemmel i § 3 og FE-lovens videregivelseshjemmel i § 7, stk. 1, der udgør
begrænsningerne. FE-lovens § 7, stk. 1 gælder imidlertid for enhver videregivelse fra FE til
PET, uanset om personen er i Danmark hjemmehørende.
133. Derudover må karakteren af det indgreb, som PET’s søgning i rådata hos FE medfører,
tillægges større betydning end FE-lovens videregivelsesbestemmelser i § 7, stk. 1. Det
forhold, at PET senere kan bruge resultatet af søgningen i straffesager, bør i sig selv føre til,
at der altid er forudgående domstolskontrol af søgningen.
134.
På den baggrund vil IT-Politisk Forening anbefale, at alle anmodning fra PET om
søgninger i rådata skal underkastes domstolskontrol som i § 4 a, stk. 2.
Ud over den
generelle forbedring af retssikkerheden, også for udlændinge, vil domstolskontrol for alle
søgninger eliminere problemer ved de grænsetilfælde, hvor der tvivl om hvorvidt resultatet
af søgningen vedrører i Danmark hjemmehørende personer.
Side 59 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0061.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar af 6. marts 2025
Justitias høringssvar til Forslag til Lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og
analysebaseret efterretningsvirksomhed m.v.)
Justitia takker for muligheden for at afgive høringssvar til dette lovforslag. Justitia bakker op om
regeringens intention om at sikre, at PET fortsat kan varetage sine opgaver effektivt i et forandret
samfund, og samtidig sikre, at udvidelser af PET’s beføjelser ledsages af de nødvendige beskyttelses-
og kontrolforanstaltninger.
Lovforslaget indeholder otte delelementer. Justitia har af ressourcemæssige grunde kun
kommenteret på de dele af lovforslaget, som Justitia har fundet mest presserende at fremsætte
bemærkninger til. Indledningsvist fremsættes nogle generelle bemærkninger om, hvordan
lovforslaget må ses i lyset af en større samfundsudvikling.
1. Lovforslaget må ses som led i en større udvikling mod stigende overvågningstryk
Et af de primære formål med lovforslaget er at give PET bedre muligheder for at arbejde med ”større
sammenhængende datasæt”. Det vil i praksis medføre, at PET i højere grad end før vil kunne
behandle datasæt med borgernes oplysninger, selvom ikke alle oplysninger i datasættene er
relevante for PET’s arbejde. Dermed vil PET kunne indsamle og samkøre en række datasæt, blot fordi
hvert datasæt som helhed kan have betydning for tjenestens opgaver. Der er bl.a. tale om data fra
internettet, såsom offentlige diskussioner på sociale medier, registre fra landets øvrige
forvaltningsmyndigheder samt data modtaget fra FE’s behandling af kommunikationsdata eller fra
udenlandske efterretningstjenester. Øvrige ændringer i loven vil give PET direkte adgang til registre
ved andre myndigheder. Lovændringen vil således samlet set give PET adgang til langt mere data
om borgerne end tidligere. Samtidig lægger lovforslaget op til, at PET vil kunne træne
maskinlæringsmodeller til at genkende mønstre i disse data. En sådan udvikling øger
overvågningstrykket markant.
Justitia ser dette i lyset af rapporten ”Øget overvågning udfordrer retsstaten”, som Justitia udgav for
ca. 3 uger siden. Denne rapport dokumenterer bl.a., at danske borgere allerede nu udsættes for
markant mere dataovervågning end tidligere. Samtidig er rammerne for det myndighedsmæssige
skøn til at vurdere, hvornår og hvilke oplysninger, der systematisk skal videregives og samkøres, i
væsentlig grad blevet udvandet. Myndighederne kan derfor i stigende grad selv beslutte, hvad der
kan anses for nødvendigt for myndighedens arbejde. Det indebærer en markant øget adgang til at
indhente, genanvende og samkøre oplysninger både internt og med oplysninger indhentet fra andre
myndigheder, private virksomheder og offentligt tilgængelige kilder. Samtidig er der oftest ikke
nogen nærmere specifikation af, hvilke oplysninger det er nødvendigt at indhente, og det sker i vidt
omfang også uden, at borgerne orienteres. Overvågningen sker således hverken formelt eller reelt
på en for borgerne gennemsigtig måde.
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 60 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0062.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar af 6. marts 2025
Den foreslåede ændring af PET-loven fortsætter ad dette spor. Justitias forståelse er, at PET på
baggrund af den foreslåede lovændring vil kunne indhente massive datasæt, der potentielt
indeholder oplysninger om alle borgere i landet. Alle disse oplysninger vil kunne opbevares og
behandles i op til 20 år uanset at langt størstedelen af de berørte borgeres oplysninger vil være uden
betydning for PETs arbejde. Disse borgere vil altså få indsamlet og behandlet deres oplysninger af
PET, blot fordi deres oplysningerne befinder sig i datasæt, der pga. andre medborgeres oplysninger
er af interesse for PET.
-
Justitia anbefaler, at Justitsministeriet og Folketinget forholder sig til den adfærdsændrende
”chilling-effekt”, det kan have for landets borgere at vide, at alt hvad de gør online, samt alle
oplysninger, der registreres om dem ved landets myndigheder, vil kunne blive indhentet og
samkørt hos landets efterretningstjenester, så disse kan identificere mønstre i data. Vi ved fra
rapporten ”Exploring Human Rights Awareness, Attitudes And Perceptions In Scandinavia”,
udgivet af de svenske, norske og danske menneskerettighedsinstitutter i december 2024, at
17 % af danskerne svarer ja til, at de har afholdt sig fra at deltage i debatter på sociale medier,
fordi de var bekymrede over, at enten politiet, hjemlige efterretningstjenester eller andre
offentlige aktører fik adgang til deres information. Det foreliggende lovforslag øger markant
PET’s mulighed for netop at indsamle, opbevare og behandle sådanne onlinedebatter, og det
må derfor forventes at føre til øget selvcensur blandt borgerne.
Justitia anbefaler, at Justitsministeriet og Folketinget i lyset af det foreliggende lovforslag forholder
sig til anbefalingerne i Justitias rapport ”Øget overvågning udfordrer retsstaten”, der kommer med
en række anbefalinger til, hvordan det kan sikres, at overvågningen i Danmark er proportionel med
behovet. Det drejer sig især om følgende anbefalinger:
-
at der nedsættes en Kommission for Privatlivets Fred, som skal vurdere rammer og generelle
vilkår for beskyttelse af privatlivets fred i Danmark. Formålet er at sikre et solidt grundlag for
en kvalificeret demokratisk debat om grænserne for statens indgreb i borgernes ret til
privatliv og beskyttelse af personoplysninger.
-
at der udpeges en central instans, som løbende skal skabe overblik over myndighedernes
samlede overvågning af borgerne, og i den forbindelse årligt skal udarbejde en offentlig
tilgængelig redegørelse til Folketingets Retsudvalg om det samlede omfang af
myndighedernes overvågning af borgerne.
-
at Digitaliseringsministeriet/Justitsministeriet i samarbejde med Dataetisk Råd udarbejder et
overvågningsetisk reflektionsværktøj, som skal være obligatorisk at anvende for
myndighederne, når der skal tages beslutning om tiltag eller ibrugtagelse af ny teknologi, der
har potentiale til f.eks. at udvide eksisterende regler om videoovervågning, samkøring og
genanvendelse af personoplysninger og datasamkøring med henblik på kontrol.
Nedenfor kommer Justitias konkrete bemærkninger til det foreliggende lovforslag.
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 61 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0063.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar af 6. marts 2025
2. Lovforslaget giver mulighed for personrettede søgninger i det særskilte miljø
Lovforslaget lægger op til at lave et nyt kapitel om PET’s indsamling og behandling af større
sammenhængende datasæt, hvor denne data vil skulle opbevares i et særskilt miljø, der har mindre
streng regulering end de almindelige regler om databehandling i PET-loven, fordi behandlingen af
større sammenhængende datasæt ikke er personrettet.
Længere nede i lovbemærkningerne bliver det imidlertid klarlagt, at PET alligevel kan foretage
personrettede søgninger i dette ”særskilte miljø”, så længe søgningerne følger de hidtidige
behandlingsregler (beskrevet på s. 68 i lovudkastet). Justitia vurderer imidlertid, at dette skaber den
problematiske situation, at PET søger personrettet efter de hidtidige behandlingsregler i datasæt,
som de efter de hidtidige regler om personrettet databehandling ikke ville kunne have adgang til
(og i datasæt, som de omfattede personer ikke efter § 13 har mulighed for at få undersøgt, om de
uberettiget befinder sig i). En sådan væsentlig øgning af PET’s muligheder for at lave personrettede
søgninger bør efter Justitias opfattelse fremhæves helt oppe i indledningen af lovforslaget, da det
reelt må anses for at være et sekundært formål med lovforslaget.
-
Justitia anbefaler, at muligheden for at lave personrettede søgninger i de indhentede større
sammenhængende datasæt fjernes fra lovforslaget. Dermed vil lovforslaget oprette et reelt
særskilt miljø, hvor der kan foretages behandlinger efter lovens nye § 10 d, men hvor der ikke
kan foretages personrettede søgninger. Dermed vil det fortsat kun være muligt at foretage
personrettede søgninger i datasæt, der kan indhentes efter lovens § 4, stk. 1 (de hidtidige
regler om indsamling af data, der gælder for personrettet dataindsamling), og kan opbevares
efter reglerne i §§ 9 og 9 a, med indsigtsret efter § 13.
-
Hvis Justitsministeriet ikke følger ovennævnte anbefaling, anbefaler Justitia, at PET’s
mulighed for at søge personrettet i større sammenhængende datasæt, samt rammerne for
dette, indskrives som et selvstændigt formål i lovforslaget, herunder som et selvstændigt
kapitel (f.eks. nyt kapitel 3.2). I dette kapitel bør der klart tages stilling til de udfordringer, der
kan opstå omkring, at datasættene er indsamlet og opbevaret efter de nye lempeligere regler
for større sammenhængende datasæt, mens søgningerne skal foretages efter de gamle regler
for personrettet behandling, der hænger sammen med andre indsamlings-, opbevarings- og
sletteregler, samt med borgernes muligheder for indsigt gennem tilsynsmyndigheden.
3. Lovforslaget giver mulighed for personsøgning uden det kaldes ”personrettet”
Af lovforslaget fremgår det, at PET i større sammenhængende datasæt vil kunne analysere ”
med
henblik på at fremfinde eventuelle målpersoner for nærmere undersøgelse eller efterforskning
”. I
lovbemærkningerne anses en sådan undersøgelse tilsyneladende ikke som personrettet, da
bemærkningerne angiver, at hjemlen kan findes i § 10 d, hvorved sådanne søgninger ikke vil skulle
ske efter behandlingsreglerne for personrettede søgninger. Dette er efter Justitias opfattelse
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 62 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0064.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar af 6. marts 2025
problematisk, da PET i en sådan undersøgelse ikke blot ender med at identificere nogle konkrete
målpersoner, men også som led i en sådan undersøgelse må overveje og behandle oplysninger om
andre personer, som det ultimativt vurderes, ikke er målpersoner. En sådan behandling bør ske efter
reglerne for personrettet behandling i §§ 7 og 8, herunder med mulighed for indsigt efter § 13.
-
Justitia anbefaler, at alle søgninger/analyser, der må forventes at føre frem til konkrete
personer, herunder identifikation af målpersoner, skal ske indenfor rammerne af
behandlingsreglerne for personrettede søgninger, jf. lovens §§ 7 og 8, i datasæt, som der er
indsigtsret i efter lovens § 13.
4. Videregivelse af større sammenhængende datasæt bør begrænses
PET vil med lovforslaget kunne indsamle en lang række datasæt fra andre offentlige myndigheder.
Det er derfor væsentligt at forholde sig til, i hvilket omfang PET vil kunne videregive sådanne datasæt.
Lovforslagets § 10 g lægger op til, at dette kan ske efter de almindelige regler i lovens § 10. Dette er
som udgangspunkt positivt, da det betyder, at PET kun kan videregive oplysninger og ikke hele
datasæt. Justitia vurderer dog, at dette alligevel på oplysningsniveau rejser tvivl om reglerne, idet
der er tale om oplysninger, som PET ikke nødvendigvis ville være i besiddelse af efter de hidtidige
regler, og som der ikke har været mulighed for indsigtsret i efter § 13.
-
Justitia anbefaler, at det som udgangspunkt ikke skal være muligt for PET at videregive
oplysninger fra det særskilte miljø for større sammenhængende datasæt til andre, evt. med
undtagelse af FE.
5. Lovforslaget fraviger forvaltningsretlige grundsætninger
Den eksisterende PET-lov indeholder i § 6 a, stk. 3, en regel om, at oplysninger, som PET behandler,
skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de
formål, hvortil oplysningerne indsamles og senere behandles.
Når det kommer til større sammenhængende datasæt, lægger lovforslaget op til, at denne regel skal
fraviges. Endvidere lægger lovforslaget op til, at ”
I den udstrækning, princippet i PET-lovens § 6 a,
stk. 3, er udtryk for almindelige uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger, lægges der med den
foreslåede ordning op til i fornødent omfang også at fravige disse grundsætninger.
”
Justitia anser det som problematisk, at forvaltningsretlige grundsætninger om relevans,
tilstrækkelighed og proportionalitet fraviges på et så centralt område som datasikkerhed.
Forvaltningsretlige grundsætninger skal forstås i den kontekst, som sagsbehandlingen vedrører.
Derfor vil der i arbejdet med større sammenhængende datasæt naturligt være andre (lempeligere)
krav til, hvad der skal forstås som relevant, tilstrækkeligt og proportionelt. Justitia ser derfor ikke
behov for at fravige forvaltningsretlige grundsætninger. Den fravigelse, som lovforslaget lægger op
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 63 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0065.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar af 6. marts 2025
til, risikerer at føre til en praksis, hvor PET anser sig for berettiget til at behandle datasæt, som slet
ikke er relevante for PET’s formål.
-
Justitia anbefaler, at der indføres en særlig regel i den foreslåede § 10 c, der overfører kravene
i § 6 a, stk. 3, til området for større sammenhængende datasæt (således at der også på dette
område gælder krav om relevans, tilstrækkelighed og proportionalitet), men tilretter disse i
lyset af, at PET skal have mulighed for at behandle sådanne datasæt, der naturligt indeholder
mere information end ved PET’s øvrige sagsbehandling. Behandlingen bør dog stadig foregå
indenfor forvaltningsretlige grundsætninger.
-
Justitia anbefaler, at Justitsministeriet alternativt forklarer i lovbemærkningerne, i hvilket
omfang andre forvaltningsmyndigheder, der arbejder med større sammenhængende
datasæt, ligeledes har fundet det nødvendigt at fravige forvaltningsretlige grundsætninger,
således som Justitsministeriet foreslår at gøre for PET. Hvis dette ikke er tilfældet, bør det
forklares, hvorfor PET’s behandling af større sammenhængende datasæt adskiller sig fra
andre myndigheders på en sådan måde, at der er behov for at fravige grundsætningerne.
-
Justita anbefaler, at hvis Justitsministeriet fastholder muligheden for, at der kan laves
personrettede søgninger i større sammenhængende datasæt (som drøftet ovenfor i afsnit 2),
bør det forklares i lovbemærkningerne, hvorvidt § 6 a, stk. 3, vil gælde i de situationer.
6. Pseudonymisering og begrænsning af data
Selvom det er nyttigt, at PET har adgang til større sammenhængende datasæt, er det væsentligt at
afveje dette overfor borgernes datasikkerhed. Der er derfor god grund til at begrænse de data, som
bliver en del af dette nye særskilte miljø hos PET, i det omfang det kan lade sig gøre indenfor PET’s
formål med indsamlingen.
Lovforslaget lægger allerede op til dette på nogle punkter. Det fremgår således af afsnit 3.1.3.2.1,
vedrørende større sammenhængende datasæt fra offentligt tilgængelige kilder, at det vil være
naturligt, at PET overvejer ”
om datasættets omfang kan begrænses, f.eks. ved at udelade bestemte
oplysningstyper, uden at forringe den efterretningsmæssige værdi eller medføre et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug
”. Justitia finder ikke, at dette er beskrevet lige så klart for de to
andre datasætsindhentninger (offentlige registre og datasæt, der i langt overvejende grad
omhandler personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark).
-
Justitia anbefaler, at PET forpligtes til at begrænse datasættene mest muligt, når dette kan
ske uden at forringe den efterretningsmæssige værdi eller medføre et uforholdsmæssigt
ressourceforbrug, for alle slags datasæt indhentet efter de nye regler om større
sammenhængende datasæt
Justitia vurderer, at eksponeringen af personoplysninger også på anden vis kan begrænses:
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
Side 5
1620 København
Justitia-int.org
Side 64 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0066.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar af 6. marts 2025
-
Justitia anbefaler, at det i lovbemærkningerne til § 10 c, stk. 2, anføres, at offentlige registre,
der overføres til PET, i videst muligt skal pseudonymiseres af PET, så de enkelte
analysemedarbejdere i PET ikke har adgang til direkte at identificere personer. Ved
pseudonymisering vil PET stadig kunne gøre oplysningerne identificerbare igen, hvis der
skulle være behov for at identificere en konkret person.
Den tredje kategori af datasæt, der ”
langt overvejende må antages at indeholde oplysninger om
personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark
” kan også begrænses. Justitia vurderer, at dette på
nogle områder må anses for den mest problematiske kategori af datasæt, da de to andre enten er
offentligt tilgængelige eller er kendt for landets myndigheder i forvejen. Denne tredje kategori kan
derimod indeholde helt fortroligt materiale. Selvom datasættet ”langt overvejende” skal omhandle
personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, kan de altså indeholde danskeres fortrolige
oplysninger. Efter Justitias opfattelse er det i denne sammenhæng problematisk, at lovforslaget ikke
nærmere definerer ”i langt overvejende grad”. Uden en sådan forklaring kan udtrykket potentielt
forstås således, at et datasæt indeholdende hele verdens befolkning ville kunne behandles, selvom
hele den danske befolkning er en del af datasættet, idet datasættet langt overvejende indeholder
informationer om folk fra andre lande.
-
Justitia anbefaler, at det specificeres i § 10 c, stk. 3, at oplysninger om personer, der er
hjemmehørende i Danmark, skal slettes fra de omfattede datasæt. Alternativt bør der i
lovbemærkningerne fastsættes klarere rammer for, hvad det betyder, at et datasæt ”
langt
overvejende må antages at indeholder oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende
i Danmark
”, herunder hvor stor en andel af datasættet, der kan udgøre danskere, samt hvor
stor en andel af den danske befolkning, der kan være en del af et sådant datasæt. Ligeledes
bør det beskrives, at formålet med at foretage analyser i disse datasæt ikke må være at
identificere danskere.
7. Der kan skabes større gennemsigtighed om PET’s databehandling
Under
den
hidtil
gældende
retstilstand
har
forvaltningsmyndigheder,
der
videregiver
personoplysninger til PET, som udgangspunkt ikke skullet informere de berørte personer om, at
deres oplysninger er videregivet. Dette er helt naturligt, da de hidtil gældende regler omhandler
PET’s efterforskning af konkrete personer.
De nu foreslåede regler vil imidlertid gøre det muligt for PET at få udleveret hele datasæt fra danske
myndigheder omfattende f.eks. alle personer i et offentligt register. Lovforslaget lægger op til, at der
heller ikke i denne situation skal ske orientering til de berørte personer.
Justitia vurderer, at hvor der er stærke grunde til at undlade at informere en konkret person om, at
dennes oplysninger er overført til PET som led i en konkret efterforskning, så er der mindre stærke
begrundelser for at undlade at informere landets borgere om, at alle danskeres information i et
konkret register nu er en del af PET’s arbejde med helt generelle analyser. Her er der som
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 65 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0067.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar af 6. marts 2025
udgangspunkt ikke et hensyn at tage til, at en konkret person kan opdage, at vedkommende bliver
efterforsket. Naturligvis kan der dog i konkrete tilfælde være situationer, hvor det vil være
problematisk at lade efterforskede personer vide, at PET anvender specifikke datasæt i deres
trusselsanalyser.
-
Justitia anbefaler, at lovforslaget sikrer åbenhed om, hvilke registre PET anvender i sit arbejde
med generelle analyser, i det omfang dette kan ske uden f.eks. fare for statens sikkerhed eller
for konkrete efterforskninger. Sådanne registre kunne f.eks. oplistes på en offentlig
hjemmeside, idet der ikke ses at være behov for at give direkte meddelelse til alle personer i
de enkelte registre.
8. Der er uklarhed om beskyttelsen af forsvarsadvokaters og mediers kommunikation
Der er faggrupper i det danske samfund, der har et berettiget krav på at holde deres kommunikation
fortrolig også – og måske især – fra politi og efterretningstjenester. Det gælder bl.a.
forsvarsadvokaters kommunikation med deres klienter samt mediers kommunikation med anonyme
kilder.
Lovforslaget lægger på nogle punkter op til en beskyttelse af disse persongrupper, men det er
Justitias vurdering, at reguleringen af dette på flere punkter er beskrevet uklart, ligesom baggrunden
for Justitsministeriets valg af konkret beskyttelse ikke er nærmere forklaret. Der er f.eks. ingen
diskussion af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når det kommer til disse
regelsæt.
-
Justitia anbefaler, at alle afsnittene omkring beskyttelse af mediernes forhold til deres kilder
og af persongrupper omfattet af retsplejelovens § 170 (forsvarsadvokater m.v.) udbygges
med klare beskrivelser af de foreslåede regler og deres baggrund, herunder med beskrivelse
af de menneskeretlige rammer.
Den foreslåede § 4 a beskriver begge de nævnte grupper (medierne og personer omfattet af
retsplejelovens § 170, herunder forsvarsadvokater) og regulerer i bestemmelsens stk. 8 og 9 PET’s
forpligtigelser til at slette informationer om disse, der er fremkommet som led i FE’s søgninger i
rådata. Den foreslåede § 10 f, stk. 5, der omhandler PET’s forpligtigelse til at slette oplysninger i større
sammenhængende datasæt modtaget fra FE, nævner modsat kun en beskyttelse af medierne.
-
Justitia anbefaler, at PET’s forpligtigelser til at slette oplysninger om kommunikation til og fra
personer omfattet af retsplejelovens § 170 (herunder bl.a. forsvarsadvokater) medtages i § 10
f, stk. 5, eller, at lovbemærkningerne forklarer baggrunden for, at disse ikke er medtaget i
bestemmelsen.
Heller ikke den foreslåede § 4 a fremstår efter Justitias opfattelse dækkende.
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 66 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0068.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar af 6. marts 2025
For forsvarsadvokater og andre dækket af retsplejelovens § 170 fremgår således af § 4 a, stk. 1, at
PET aldrig må fremsætte anmodning til FE om at søge i rådata vedrørende disses forbindelser til
bestemte personer. Hvis der alligevel skulle fremkomme oplysninger om sådanne, skal PET ifølge §
4 a, stk. 8, slette sådanne oplysninger medmindre ”
materialet giver anledning til, at der indledes en
efterforskning
”, eller ”
at hvervet som forsvarer bliver frataget den pågældende
”.
-
Justitia anbefaler, at der som udgangspunkt indføres en absolut pligt til at slette oplysninger
om bestemte personers forbindelser med personer omfattet af retsplejelovens § 170 (f.eks.
forsvarsadvokaters kontakt med klienter). I det omfang Justitsministeriet finder det
nødvendigt at bevare muligheden for ikke at slette oplysninger, der er relevante for en
efterforskning, anbefaler Justitia, at der opstilles et proportionalitetskrav i bestemmelsen, så
ikke enhver efterforskning af mindre vigtige forhold vil kunne medføre indgreb i
meddelelseshemmeligheden mellem forsvarsadvokater og deres klienter. Justitia anbefaler
ligeledes, at det i sådanne situationer skal være retten, der træffer afgørelse om, at PET ikke
behøver slette oplysningerne (således som det allerede i lovforslaget lægges op til, når det
gælder beskyttelse af mediernes kilder, jf. § 4 a, stk. 9).
For medierne og deres kilder fremgår det af § 4 a, stk. 9, at oplysninger om dette skal slettes. Det
gælder dog kun i tilfælde, hvor søgningen i FE’s rådata indledningsvist er sket ved en retskendelse,
hvilket kun vil være tilfældet, når selve anmodningen er fremsat med fokus på i Danmark
hjemmehørende personer.
-
Justitia anbefaler, at kravet i § 4 a, stk. 9, om, at oplysninger, der kan afsløre mediers
kildeforhold, kun skal slettes, hvor der indledningsvist har været en retskendelse, udgår. Der
vil kunne være situationer, hvor der indledningsvist ikke har været en retskendelse, idet
anmodningen har omhandlet personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, men hvor
søgningen alligevel afslører informationer om danske medier og/eller om danske kilder. Der
ses ikke at være en god begrundelse for, at kildeforhold afsløret i en sådan søgning skal være
dårligere beskyttet, end hvis anmodningen oprindeligt havde behøvet retskendelse.
9. Lovforslaget undlader at præcisere fortolkningstvivl om sletningsbestemmelser
I bemærkningerne til lovforslaget beskriver Justitsministeriet den uklare situation, der eksisterer om
forståelsen af to nuværende paragraffer i PET-loven, som Justitsministeriet alligevel vælger ikke at
ændre på.
Den ene regel står i § 9 a, der pålægger PET at slette sager og dokumenter, der ikke længere opfylder
kravene til at blive behandlet af PET. Dette skal gøres, når PET i forbindelse med sine aktiviteter bliver
opmærksom på sådanne dokumenter. Denne paragraf blev indsat i 2016 for at frigøre PET fra
løbende at gennemgå alle tjenestens sager og dokumenter med henblik på overvejelser om sletning.
I stedet skulle der blot tages stilling til dette, når PET alligevel kom forbi dokumenterne som led i
deres øvrige aktiviteter. I lovbemærkningerne til 2016-loven fremgår det, at ”
Denne pligt for PET
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 67 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0069.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar af 6. marts 2025
indebærer efter Justitsministeriets opfattelse ikke et ressourceforbrug for tjenesten, som overstiger
hensynet til at undgå unødig dataophobning
”. Justitsministeriet lavede således dengang en klar
interesseafvejning.
PET har imidlertid selv i forbindelse med evalueringen af PET-loven oplyst, at brugen af denne
sletteregel ”yderst sjældent” sker, og at det således som ”klar hovedregel” blot er de absolutte
slettefrister i loven, der medfører sletning af data. Der findes således en regel i PET-loven, der skulle
sikre unødig dataophobning om borgerne, men i praksis kun anvendes yderst sjældent af PET.
Alligevel vælger Justitsministeriet ikke at ændre eller præcisere reglen.
-
Justitia anbefaler, at § 9 a ændres med henblik på at skabe samstemmighed mellem lovens
regler og den faktisk retstilstand. Dette betyder ikke nødvendigvis, at PET igen skal pålægges
løbende at gennemgå alle tjenestens dokumenter. I stedet kunne det præciseres i loven, i
hvilke situationer PET faktisk er forpligtiget til at slette oplysninger, som tjenesten kommer
forbi i sit arbejde, f.eks. ved at gøre det klart, at § 9 a forpligter tjenesten til at gøre dette ved
særligt følsomme oplysninger, hvor der klart ikke er et behandlingsbehov. Den nuværende
accept fra Justitsministeriet af, at reglen i praksis ikke anvendes, gør det uklart, hvorvidt
bestemmelsen overhovedet indeholder en forpligtelse for PET.
Den anden regel står i lovens § 11, der handler om, at oplysninger om lovlig politisk virksomhed ikke
i sig selv kan begrunde, at PET behandler oplysninger om her i landet hjemmehørende personer.
Justitsministeriet beskriver i bemærkningerne til lovforslaget, at der er fortolkningstvivl om denne
bestemmelses sammenhæng med slettereglerne. Ministeriet beskriver i den sammenhæng selv, at
det er ”
en grundlæggende og overordnet præmis for et demokrati som det danske, der bygger på
retsstatslige principper og borgerlige frihedsrettigheder, herunder ytrings-, forsamlings- og
foreningsfrihed, at en efterretningstjeneste ikke skal kunne føre en generel anskuelses- eller
sindelagskontrol med landets borgere.
” Alligevel ender ministeriet med at konkludere, at der pt. ikke
”
er fuldt tilstrækkelig anledning til at foretage ændringer
” i bestemmelsen, på trods af, at det er ”
en
vigtig del af reguleringen af PET’s virksomhed, som der fortsat pågår drøftelser om fortolkningen af
”.
Justitia vurderer, at Justitsministeriets konklusion står i klar kontrast til, at rapporten om evaluering
af PET-loven direkte nævner, at: ”
PET bemærker endelig, at det i forbindelse med en revision af PET-
loven vil være hensigtsmæssigt at få fastlagt rækkevidden af reglerne om lovlig politisk virksomhed
i PET-lovens § 11 i relation til tjenestens behandling af store datamængder til efterretningsmæssige
analyseformål (…)
”. Det foreliggende lovforslag omhandler netop ”
tjenestens behandling af store
datamængder til efterretningsmæssige analyseformål”
, så det må være det oplagte sted at klarlægge
PET’s beføjelser og forpligtigelser om registrering og sletning af borgernes politiske aktiviteter.
-
Justitia anbefaler, at Justitsministeriet medtager en revision af lovens § 11 i lovforslaget
(omhandlende PET’s forpligtelser til at slette oplysninger om borgernes lovlige politiske
virksomhed), eller alternativt melder offentligt ud, hvornår ministeriet forventer at følge op
på den fortolkningstvivl, der eksisterer om bestemmelsen.
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 68 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0070.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar af 6. marts 2025
10. PET’s direkte adgang til andre myndigheders registre
Lovforslaget medfører, at andre forvaltningsmyndigheder efter anmodning fra PET kan etablere
direkte elektronisk adgang for tjenesten til relevante registre og systemer.
I læsningen af lovforslaget har Justitia fået den forståelse, at en sådan direkte adgang kun vil kunne
etableres indenfor rammerne af den nye § 4, stk. 1, der kun giver adgang til konkrete oplysninger.
Den direkte adgang kan således ikke bruges til, at PET kan indsamle større sammenhængende
datasæt. Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at adgangen som udgangspunkt vil skulle
afgrænses til søgninger på bestemte personer, ligesom der som udgangspunkt kun vil være adgang
til dele af et register.
Samtidig forklarer lovforslaget dog, at begrundelsen for den direkte adgang er, at det kan være
nødvendigt for PET at indhente oplysninger uden forsinkelse.
Hvis PET’s adgang til de andre myndigheders systemer imidlertid er begrænset til kun at omhandle
nogle konkrete personer, kun at omhandle dele af et register, og kun omfatter de oplysninger i
registrene, som det på forhånd er blevet vurderet må antages at have betydning for PET’s arbejde
med forebyggelse og efterforskning (jf. § 4, stk. 1), fremstår dette efter Justitias opfattelse svært
foreneligt med grundtanken om, at adgangen etableres, så PET kan få adgang til nye oplysninger
uden forsinkelse. Lovbemærkningerne giver derfor anledning til undren.
-
Justitia anbefaler, at det klarlægges nærmere i lovbemærkningerne, i hvilke situationer det
forventes, at PET’s direkte, men begrænsede, adgang til andre myndigheders systemer vil
kunne gøre en forskel, f.eks. ved brug af illustrative eksempler.
-
Justitia anbefaler, at det beskrives nærmere i lovbemærkningerne, hvordan processen vil
være, hvis PET efter etableringen af den direkte adgang ønsker at få direkte adgang til en
større del af registeret. Hvem træffer beslutning om dette, og i hvilket omfang orienteres den
pågældende myndighed om, hvad PET har adgang til?
11. Udvidede beføjelser for PET bør ledsages af øget kontrol
Lovforslaget giver PET adgang til at behandle langt større datamængder. Lovforslaget lægger op til,
at Tilsynet for Efterretningstjenesterne skal have mulighed for at føre kontrol også med denne
databehandling. Justitia vurderer imidlertid, at det bør overvejes, hvorvidt tilsynet har de nødvendige
ressourcer til effektivt at føre kontrol med håndteringen af så store datamængder.
-
Justitia anbefaler, at det overvejes nærmere, hvorvidt de øgede beføjelser til PET bør medføre
ekstra ressourcer til Tilsynet for Efterretningstjenesterne.
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 69 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0071.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar af 6. marts 2025
12. Planerne for brug af data til træning af IT-systemer bør klarlægges og præciseres
Lovforslaget vil også gøre det muligt for PET at indsamle, indhente, opbevare og behandle
oplysninger med henblik på udvikling af IT-systemer. I bemærkningerne er det klarlagt, at der bl.a.
vil være tale om at træne maskinlæringsmodeller på den data, som PET indsamler.
Lovbemærkningernes eget eksempel på dette er, at indsamling af billeder af våben vil gøre det
muligt for en maskinlæringsmodel at lære at genkende våben. Justitia finder, at dette er et ret
uskyldigt eksempel, set i sammenhæng med, at lovforslaget som udgangspunkt gør det muligt for
PET at indsamle en hvilken som helst form for data til træning af sådanne modeller. Efter Justitias
vurdering rejser dette spørgsmål om, hvilke maskinlæringsmodeller PET vil kunne træne på baggrund
af borgernes personlige data, og hvordan disse modeller herefter vil kunne bruges overfor borgerne.
-
Justitia anbefaler, at hvis der allerede er – løse eller konkrete – overvejelser om at træne
maskinlæringsmodeller eller andre IT-systemer på borgernes personlige data, bør illustrative
eksempler på dette beskrives i lovbemærkningerne. Det samme bør være tilfældet, hvis
hensigten er at udvikle systemer, der kan identificere konkrete personer. Det bør i ligeledes
indskrives klart i lovbemærkningerne, hvis hensigten er at udvikle profileringsværktøjer. I den
sammenhæng bør det også beskrives, hvorledes PET skal arbejde med udviklingen af
sådanne modeller for f.eks. at undgå bias.
Den foreslåede bestemmelse indeholder som udgangspunkt ingen begrænsninger af, hvilken type
data PET kan indsamle og anvende til træning af IT-systemer, herunder heller ikke en
prioriteringsregel om, hvorvidt PET i første omgang bør søge at anvende mindre følsomt data.
-
Justitia anbefaler, at der fastsættes klare grænser for, hvilke typer af data PET vil kunne bruge
til at træne IT-systemer, eller at der alternativt indføres en proportionalitetsvurdering i den
foreslåede bestemmelse § 10 h, hvilket bl.a. vil medføre, at PET i forhold til mere følsomme
persondata vil skulle vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at indsamle og behandle netop
disse data til brug for træning af IT-modeller, eller om samme formål kan opnås ved brug af
mindre følsomme data.
Lovforslaget sætter umiddelbart heller ikke nogen grænser for, hvilke kilder PET kan indsamle data
fra til brug for udvikling af IT-systemer.
-
Justitia anbefaler, at PET’s adgang til at indsamle oplysninger til brug for udvikling af IT-
systemer begrænses til at skulle være fra de samme kilder, som nævnes i § 10 c (offentligt
tilgængelige kilder, oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, samt datasæt, der langt
overvejende ikke indeholder oplysninger om personer hjemmehørende i Danmark). Hermed
sikres det, at PET ikke med lovforslaget får mulighed for at træne IT-systemer på f.eks.
borgernes private kommunikation. Det kan nævnes, at skattekontrollovens § 67, som er
inspirationen for den foreslåede § 10 h, indeholder en sådan begrænsning til udelukkende at
gælde data ”
fra andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder
”.
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 70 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0072.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar af 6. marts 2025
13. PET’s udvikling af IT-systemer bør leve op til kvalitetskrav og omkostningsstyring
Det beskrives i lovforslaget, at PET har planer om at udvikle IT-systemer, herunder
maskinlæringsmodeller, på indsamlet data.
De hidtidige erfaringer med det offentliges udvikling af digitale løsninger, herunder modeller som
ejendomsvurderingssystemet taler for, at der stilles lovkrav om kvalitet i udvikling, ibrugtagning og
anvendelse. Det er efter Justitias vurdering kun endnu vigtigere på området for PET, der dels
omhandler vores alles sikkerhed, dels omhandler konkrete borgeres retssikkerhed, f.eks. hvis der
udvikles profileringsværktøjer.
-
Justitia anbefaler, at der i lovforslaget stilles krav om at sikre, at træningsdata har god kvalitet
(er rigtige) og er repræsentative for formålet, samt at der stilles krav om, at de udviklede
løsninger faktisk skal være effektive, dvs. være i stand til at finde de (korrekte) ønskede
mønstre mv. Derfor skal der være krav om testning – og genoptræning/tilpasning - hvis
maskinlæringsmodellen viser sig ikke at være ”god nok” til at realisere formålet. Dårligt
udviklede løsninger vil kunne føre til nye skandalesager, hvilket bl.a. kan skade Danmarks
sikkerhed (og renommé). Ligeledes vil en evt. bias i de udviklede løsninger kunne skade
konkrete borgeres retssikkerhed. I den forbindelse anbefaler Justitia konkret, at PET gennem
lovforslaget forpligtes til at følge de læresætninger om udvikling og ibrugtagning af it-
løsninger, der er udviklet i ombudsmandspraksis.
I det omfang PET planlægger udvikling af større IT-projekter, ønsker Justitia også at påpege
vigtigheden af omkostningsstyring, så Folketinget bevarer kontrollen med de overordnede
budgetter.
14. Lovændringen bør pga. sin kompleksitet evalueres løbende
Justitia har i rapporten ”Øget overvågning udfordrer retsstaten” generelt anbefalet, at der i
forbindelse med iværksættelse og udvidelse af konkrete overvågningstiltag altid skal være fokus på
grundig evaluering af, om formålet med overvågningen opnås.
Det foreliggende lovforslag omhandler et særligt komplekst område, som udvikler sig løbende. Det
er ikke muligt i dag at forudsige, hvad det med den kommende udvikling vil være muligt at gøre på
baggrund af store mængder data kombineret med maskinlæringsmodeller, supercomputere eller
måske i fremtiden kvantecomputere. Justitia vurderer derfor, at det i praksis er umuligt for
Folketinget at forudse, hvad PET vil kunne gøre på baggrund af sådanne store datamængder.
-
Justitia anbefaler, at der indføres en evalueringsordning direkte i lovforslaget. Det vil være
oplagt at have en evaluering efter 3-5 år, hvor der kan skabes klarhed over, hvilke slags
initiativer PET har brugt de nye kompetencer til. En sådan evaluering bør dog ikke være en
engangsforestilling. Da den teknologiske udvikling – og PET’s strategi – løbende vil udvikle
sig, bør lovforslaget også indeholde en løbende evaluering, så det f.eks. hvert femte år
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 71 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0073.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar af 6. marts 2025
vurderes af Folketinget, om PET’s aktiviteter holder sig inden for de forudsætninger, som
Folketinget har for efterretningstjenestens arbejde med befolkningens data. Hvis det af
hensyn til fortroligheden er formålstjenstligt, kan en sådan evaluering foregå i Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne i samarbejde med Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Dog bør markante ændringer i PET’s behandling af data, der går udover, hvad der kunne
forventes ved vedtagelsen af det foreliggende lovforslag, kræve gennemførelse af en ny
lovhjemmel.
Med venlig hilsen
Mikele Schultz-Knudsen
Advokat/Chefkonsulent, Justitia Danmark
JUSTITIA
E-mail:
[email protected]
http://www.justitia-int.org
Justitia
Vesterbrogade 69D 1. th.
1620 København
Justitia-int.org
Side 72 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0074.png
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSSVAR
Til Justitsministeriet
Høring over Lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af Politiets
Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og
analysebaseret efterretningsvirksomhed m.v.)
Modtaget ved høringsbrev den 6. Februar 2025 - med svarfrist 6. Marts 2025
Svar fremsendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
med
Sagsnr. 2024-04082.
Retspolitisk Forening har efter en gennemgang valgt at opdele dette høringssvar ind til 6
særskilte afsnit, der vækker betænkeligheder.
Disposition
1. Brug af civile personer som meddelere og agenter (Forslagets s. 150-151)
2. PET’s udvidede adgang til dataindsamling uden konkret relevanskrav (Forslagets s. 24)
3. Opbevaring af kopier af myndigheders registre uden logning (Forslagets s. 166)
4. PET’s mulighed for at anmode FE om søgning i rådata. (Forslagets s. 109-110)
5. Mulighed for at indhente store datasæt fra andre myndigheder. (Forslagets s. 56 og 207)
6. Proportionalitetsprincippets udhuling, og indgreb i kommunikationsfrihed. (Forslagets s. 102)
7. Opsamling af kritikpunkter ved lovforslaget om ændring af PET-loven
8. Samlet vurdering
1.
Brug af civile personer som meddelere og agenter (Forslagets s. 150-151).
Lovudkastets regulering af PET’s anvendelse af civile personer som meddelere og agenter
giver anledning til yderligere betydelige juridiske og etiske problemer end dem vi allerede
kender til, herunder den såkaldte “Samsam-sag“, der er genstand for undersøgelse, sammen
Side 73 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0075.png
med den såkaldte “FE-sag” af den nuværende FE II-Kommission, nedsat af Justitsministeriet
den 29. juni 2023
1
, og udvidet til også at inkludere Samsam-sagen efter styrkelse af Tilsynet
med Efterretningstjenesterne (TET) og udvidelse af FE-undersøgelseskommissionens
mandat
2
, eftersom han var agent for de danske efterretningstjenester, herunder PET og FE,
som bevist ved bevisførelsen i Højesteret fredag d. 29. november 2024
3
og efterladt i Spanien
uden at der var foretaget initiativer for at sikre sig han ikke blev idømt for terrorisme eller
medvirken deraf o.lign. bestemmelser, trods han blev anholdt af Guardia Civil og trods at der
blev underrettet om dette, uden handling for at få stoppet dette fra efterretningstjenesternes
side af.
Ifølge lovudkastets § 3, stk. 2-3, kan PET anvende menneskelige kilder (HUMINT) til at
indsamle og indhente oplysninger i forbindelse med forebyggelse og efterforskning af
lovovertrædelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 der omhandler forbrydelser »mod
statens
selvstændighed,
sikkerhed«
alene
og
en
»mod
statsforfatningen
af
og
de
øverste
statsmyndigheder mv.«. PET fastsætter selv nærmere retningslinjer for denne praksis, men
retningslinjerne
underlægges
orientering
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesterne, uden at der etableres en egentlig ekstern kontrol eller forudgående
godkendelse. Denne model indebærer efter Retspolitisk Forening en betydelig risiko for
vilkårlighed, da PET i realiteten kontrollerer sig selv i en ordning, hvor eksterne instanser
alene informeres, men ikke kan gribe ind i tjenestens praksis, og findes særdeles betænkeligt.
Fraværet af ekstern kontrol forstærkes af, at rekrutteringen af civile kilder ikke er underlagt
domstolskontrol, og at der ikke stilles krav om en konkret proportionalitetsvurdering forud
for rekrutteringen. Dette åbner mulighed for, at PET kan rekruttere civile personer uden at
foretage en tilstrækkelig vurdering af, hvorvidt indgrebet er nødvendigt og proportionalt i
forhold til opgavens karakter. Særligt problematisk er det, at der ikke er etableret nogen form
for beskyttelsesmekanismer for civile personer, der rekrutteres under pres, herunder personer
med sårbare baggrunde som tidligere straffede, udlændinge eller personer i økonomisk nød jf.
eksempelvis Ahmed Samsam. Disse grupper risikerer at blive presset til at samarbejde med
PET uden nogen garanti for juridisk eller social beskyttelse.
1
Justitsministeriet,
Justitsministeren nedsætter Undersøgelseskommissionen om hjemsendelser i FE,
29. juni 2023.
2
Justitsministeriet,
Regeringen og SF er enige om en styrkelse af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, udvidelse af FE-undersøgelseskommissionens mandat og undersøgelse af
den såkaldte Samsam-sag,
6. december 2023.
3
Bekræftet af de akter som blev præsenteret for Højesteret fredag den 29. november 2024.
Side 74 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Brugen af civile agenter medfører endvidere en betydelig risiko for utilsigtet kriminalisering
af de pågældende. Lovudkastet fastsætter ingen garanti for, at PET tager ansvar for
handlinger, som civile agenter måtte begå i forbindelse med deres samarbejde med tjenesten.
Der opstår dermed en retssikkerhedsmæssig gråzone, hvor den civile agent i praksis selv
bærer den juridiske risiko, mens PET bevarer sin anonymitet og retlige immunitet. Dette
problem blev tydeliggjort i Samsam-sagen, hvor Samsam jo som agent blev retsforfulgt og
dømt for terrorisme i udlandet (Spanien) uden nogen form for dansk beskyttelse.
Lovudkastet indeholder ingen bestemmelser, der sikrer, at PET påtager sig et ansvar for sine
civile kilder i en retlig sammenhæng, hvilket kan føre til alvorlige brud på
menneskerettighederne. Der henvises overordnet til Ahmed Samsam igen.
Desuden er der en betydelig etisk problematik forbundet med at anvende civile personer i
PET's
operative
arbejde.
Brugen
af
civile
til
overvågning,
infiltration
eller
informationsindsamling udgør en massiv udnyttelse af borgere, som ofte ikke er tilstrækkeligt
rustet til at vurdere risikoen ved samarbejdet jf. igen Ahmed Samsam og PET’s/FE’s
anmodninger til ham om at melde sig ind i ISIS, imens han var agent for PET/FE.
Lovudkastet stiller ingen krav om risikovurderinger eller psykologisk støtte til civile agenter,
hvilket fører til, at eventuelle sårbare personer påtager sig opgaver, der indebærer alvorlige
personlige konsekvenser. Derudover kan PET’s anvendelse af civile agenter undergrave den
generelle tillid til myndighederne og retsstaten, hvis det skaber en opfattelse af, at staten
aktivt udnytter borgere til at udføre opgaver, som indebærer betydelige risici for den enkelte
og derefter efterlade vedkommende, uden nogen former for opfølgning, når deres “pligt” er
gjort og tjent.
Retspolitisk Forening har naturligvis forståelse for, at tjenesternes arbejde, herunder PET’s og
FE’s arbejde, forudsætter en vis hemmeligholdelse og fortrolighed, der skal være med til at
sikre samfundet mod terrorangreb og tilsvarende trusler. Det skal dog samtidig være med
visse forbehold, herunder overholdelse af retsgarantier og sørge for at en vis form for
retssikkerhed stadig overholdes.
Det er Retspolitisk Forenings opfattelse, at den manglende præcision i lovudkastet rejser
spørgsmål om, hvorvidt PET’s praksis er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet
og Danmarks internationale menneskeretlige forpligtelser, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8
om retten til privatliv.
Uden effektive
Side 75 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
beskyttelsesforanstaltninger er der en betydelig risiko for, at rekrutteringen af civile personer
vil føre til vilkårlige og uproportionale indgreb i borgeres privatliv. Den foreslåede model
savner således en afbalancering mellem hensynet til den nationale sikkerhed og hensynet til
individets rettigheder.
Samlet set giver lovudkastets regulering af PET’s anvendelse af civile personer (afsnit 1)
anledning til alvorlige retssikkerhedsmæssige og etiske betænkeligheder. Den manglende
eksterne kontrol, fraværet af juridiske beskyttelsesgarantier og risikoen for vilkårlig
rekruttering underminerer borgernes retssikkerhed og tilliden til myndighederne. En mere
sikker model burde inkludere domstolskontrol eller lignende, samt klare regler om ansvar for
civile agenter og effektive beskyttelsesmekanismer, der sikrer, at ingen rekrutteres mod deres
vilje eller uden at de er i stand til at foretage en tilstrækkelig vurdering af opgavens risici.
2.
PET’s udvidede adgang til dataindsamling uden konkret relevanskrav
(Forslagets s. 24)
Den foreslåede udvidelse af Politiets Efterretningstjenestes (PET) adgang til dataindsamling
uden et konkret relevanskrav rejser en række væsentlige retssikkerhedsmæssige og
menneskeretlige betænkeligheder. Det centrale retsprincip, hvorefter offentlige myndigheders
indsamling
og
behandling
af
personoplysninger
bør
være
undergivet
en
proportionalitetsvurdering og krav om konkret relevans, tilsidesættes i betydelig grad med
den foreslåede ændring. En sådan ordning indebærer en massiv forskydning fra en målrettet,
individorienteret dataindsamling til en præventiv, generaliseret og en såkaldt “High-Volume
Data Processing” tilgang, hvor oplysninger om bredere befolkningsgrupper indsamles, uden
at der på tidspunktet for indsamlingen nødvendigvis foreligger konkrete mistankegrundlag og
fører til »Data Harvesting« uden tilstrækkelige saglige formål.
Forskydningen
her
risikerer
at
underminere
de
grundlæggende
garantier
for
privatlivsbeskyttelse, som blandt
andet følger af artikel 8
i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions Charter om
Grundlæggende Rettigheder. EMRK-praksis fastslår, at enhver indgriben i retten til privatliv
skal være “nødvendig i et demokratisk samfund” og bygge på “tilstrækkelige og effektive
garantier mod vilkårlighed” (jf. eksempelvis Zakharov mod Rusland, app.nr. 47143/06, para.
Side 76 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
232-234). Indsamling af større sammenhængende datasæt uden konkret relevanskrav kan føre
til en situation, hvor tjenesternes samt myndighedernes adgang til personoplysninger bliver
uforholdsmæssig omfattende, og øger særdeles risikoen for vilkårlig og retsstridig
behandling.
Herudover rejser den foreslåede ordning spørgsmål om, hvorvidt den harmonerer med
EU-rettens
databeskyttelsesregler,
principper
om
herunder
databeskyttelsesforordningens
(GDPR)
og
grundlæggende
formålsbegrænsning,
dataminimering
opbevaringsbegrænsning (jf. GDPR artikel 5). Princippet om dataminimering indebærer, at
der alene må behandles oplysninger, der er “tilstrækkelige, relevante og begrænsede til, hvad
der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandle”. Ved at muliggøre indsamling
af større datasæt uden vurdering af relevansen af de enkelte oplysninger fraviges dette princip
på en sådan måde, der risikerer at skabe en uforholdsmæssig og systematisk
overvågningspraksis.
Endvidere kan masseindsamling af oplysninger i fraværet af konkrete relevanskrav få en
negativ effekt på borgerens udøvelse af grundlæggende rettigheder såsom ytringsfrihed
(EMRK artikel 10) og forsamlingsfrihed (EMRK artikel 11), idet den blotte viden om, at
statslige myndigheder kan indsamle store mængder data uden konkret mistankegrundlag, kan
føre til selvbegrænsning hos borgere i deres lovlige politiske og sociale aktiviteter. Risikoen
her er ikke blot teoretisk, men er eksplicit anerkendt i EMD's praksis (jf. Big Brother Watch
m.fl. mod Storbritannien, app.nr. 58170/13 m.fl., para. 387).
Det bemærkes ydermere, at de foreslåede kontrol- og tilsynsmekanismer, herunder Tilsynet
med Efterretningstjenesterne, alene består i efterfølgende legalitetskontrol og ikke vil udgøre
en tilstrækkelig forhåndskontrol af proportionaliteten i dataindsamlingen. Dette svækker den
retslige beskyttelse af borgernes privatliv, idet en effektiv kontrolinstans bør kunne foretage
en selvstændig vurdering af, hvorvidt indsamlingen af data opfylder nødvendigheds- og
proportionalitetskravene, før oplysningerne indhentes/tilvejebringes.
Side 77 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3.
Opbevaring af kopier af myndigheders registre uden logning (Forslagets
s. 166)
Den
foreslåede
adgang
for
PET
til
at
opbevare
kopier
af
dele
rejser
af
andre
forvaltningsmyndigheders
registre
uden
undergivet
logningspligt
alvorlige
retssikkerhedsmæssige problemstillinger af strukturel karakter. Det bærende retsprincip om
gennemsigtighed og ansvarlighed, som blandt andet er hjemlet i EMRK artikel 8 og
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, undermineres betydeligt, når statslige
myndigheder fritages fuldstændigt fra pligten til at dokumentere og efterprøve søgninger i
opbevarede datasæt.
Logning af søgeaktiviteter i registre udgør en grundlæggende mekanisme, til at sikre
behandling af
personoplysninger sker i overensstemmelse med principperne om
nødvendighed, proportionalitet og formålsbestemthed. Den manglende logning fjerner efter
vores opfattelse et essentielt kontrolspor, der ellers ville muliggøre en effektiv efterfølgende
kontrol af, om søgninger er foretaget i overensstemmelse med lovgivningen. Den foreslåede
ordning synes således at igangsætte et massivt skred i magtbalancen til fordel for den
udøvende magt, idet det bliver praktisk umuligt at føre kontrol med, hvorvidt indsamlede
oplysninger anvendes til formål, der rækker udover de lovhjemlede opgaver, som PET har til
opgave at varetage.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har – som tidligere nævnt – flere
præjudikatskabende afgørelser fastslået, at hemmelig overvågning af borgerne skal være
ledsaget af “tilstrækkelige og effektive garantier mod misbrug” (se igen Zakharov mod
Rusland, app.nr. 47143/06, para. 232; Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien, app.nr.
58170/13 m.fl., para. 387). Logning af søgninger i registre udgør i denne sammenhæng et
grundlæggende og bærende element i de proceduremæssige garantier, der skal sikre, at
overvågning sker på lovlig, nødvendig og proportional vis. Fraværet af logning fratager de
registrerede enhver mulighed for at få efterprøvet, hvordan oplysninger om dem er blevet
søgt på, og dermed hvorvidt deres ret til privatliv er blevet krænket jf. EMRK artikel 8.
Samtidig skal den foreslåede ordning vurderes i lyset af EU-rettens databeskyttelsesregler,
hvori ansvarlighedsprincippet (»accountability«) er et bærende element. Ifølge GDPR artikel
5, stk. 2, påhviler det den dataansvarlige myndighed at kunne påvise, at behandlingen af
Side 78 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
personoplysninger overholder databeskyttelsesprincipperne. Når PET fritages fra pligten til at
logge søgninger i indhentede registre, undermineres denne ansvarlighedspligt på en sådan
måde, at ordningen kan komme i strid med EU-rettens grundlæggende krav om
gennemsigtighed og dokumentation af databehandlingsaktiviteter.
Den foreslåede undtagelse fra logningspligten kan endvidere få en selvforstærkende effekt,
idet den potentielt kan tilskynde til en meget mere vidtgående og systematisk overvågning af
borgerne, fordi risikoen for efterfølgende kontrol og sanktionering elimineres.
Dette kan have en potentiel negativ effekt på borgernes udøvelse af ytringsfriheden (EMRK
artikel 10) og forsamlingsfriheden (EMRK artikel 11), idet bevidstheden om, at søgninger i
personoplysninger ikke kan efterprøves, kan medføre, at borgere afholder sig fra at deltage i
lovlige politiske og sociale aktiviteter.
Endvidere bemærkes det, at Justitsministeriet i lovforslagets bemærkninger fremhæver, at
fraværet af logning har til formål at “forhindre kompromittering af følsomme oplysninger, der
måtte indgå i registeroplysningerne”. Denne argumentation savner efter Retspolitisk
Forenings synspunkt den fornødne vægt, idet behovet for at beskytte følsomme oplysninger
ikke kan begrunde en generel undtagelse fra logningspligten.
Der findes allerede i gældende ret adskillige tekniske og organisatoriske foranstaltninger,
såsom
kryptering
og
adgangsbegrænsninger,
forslag
bør
der
kan
imødegå
risikoen
og
for
efter
kompromittering af følsomme oplysninger, uden at det er nødvendigt at fjerne selve
logningsmekanismen.
Dette
derfor
genovervejes
nøje
Retspolitisk Forenings mening helt udgå
Retspolitisk Forening finder, derfor at den foreslåede ordning fremstår som en uhjemlet og
uproportionel indskrænkning af borgernes ret til databeskyttelse og privatliv, idet den de facto
fjerner enhver mulighed for kontrol med PET’s behandling af indhentede registeroplysninger.
Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt ordningen opfylder de krav om nødvendighed og
proportionalitet, der følger af både EMRK artikel 8 og GDPR artikel 23.
Den valgte model synes at gå videre end, hvad der er nødvendigt for at vurdere og varetage
nationale sikkerhedsinteresser, og fremstår derfor vanskelig forenelig med de retlige rammer,
der beskytter borgernes grundlæggende rettigheder i et demokratisk samfund.
Side 79 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Sammenfattende
indebærer
den
foreslåede
ordning
en
systemisk
svækkelse
af
gennemsigtighed, ansvarlighed og retssikkerhed i PET’s efterretningsvirksomhed. Den
fremstår som et led i en udvikling mod en mere uigennemsigtig og ukontrollabel
efterretningspraksis, der i sin yderste konsekvens kan medføre en massiv svækkelse af
borgernes tillid til retsstaten og dennes institutioner.
4.
PET’s mulighed for at anmode FE om søgning i rådata. (Forslagets s.
109-110)
Den foreslåede ordning, hvorefter PET gives adgang til at anmode Forsvarets
Efterretningstjeneste FE om at foretage søgninger i allerede tilvejebragte rådata, giver
anledning til betydelige retssikkerhedsmæssige bekymringer, idet den risikerer at undergrave
det fundamentale krav om retskendelse som garant for beskyttelsen af borgernes
grundlæggende rettigheder. Den retlige regulering i PET-lovens foreslåede § 4 a synes på
overfladen at tilvejebringe en formel hjemmel for PET's adgang til at anmode FE om
rådatasøgninger, men den underliggende mekanisme rejser alvorlige spørgsmål om
proportionalitet, effektiv domstolskontrol og risikoen for omgåelse af de retsplejemæssige
garantier, der traditionelt har været forankret i retsplejelovens bestemmelser.
Den foreslåede ordning indebærer, at PET kan anmode FE om at foretage søgninger i rådata,
når søgningen må antages at have “betydning” for varetagelsen af tjenestens opgaver
vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
En sådan model indebærer, at PET får adgang til at instruere FE om at foretage søgninger i
enorme datasæt, der oprindeligt er indhentet til helt andre formål, uden at PET selv direkte
indhenter oplysningerne. Denne struktur forhøjer den latente risiko for, at domstolsprøvelsen
reelt udhules, idet domstolene alene vurderer lovligheden af PET’s anmodning, men ikke den
efterfølgende søgeaktivitet foretaget af FE.
Ordningen må endvidere anskues i lyset af proportionalitetsprincippet, som kræver, at enhver
indgriben i privatlivets fred skal være “nødvendig i et demokratisk samfund” og ledsaget af
tilstrækkelige og effektive garantier mod vilkårlighed. Den foreslåede mulighed for at
foretage rådatasøgninger på baggrund af en generel relevansvurdering, hvor de præcise
kriterier for anmodninger overlades til PET’s egen vurdering, synes ikke at opfylde dette
proportionalitetskrav. EMD har gentagne gange fastslået, at lovgivning, der giver
Side 80 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
efterretningstjenester vidtgående beføjelser uden tilstrækkelige præcise og forudsigelige
kriterier, ikke opfylder kravene i EMRK artikel 8 (Weber og Saravia mod Tyskland, app.nr.
54934/00, para. 95-96).
Derudover indebærer den foreslåede ordning, at anmodninger fra PET til FE kan fremsættes
mundtligt, hvilket afgørende anfægter de dokumentationskrav, der normalt er forbundet med
tvangsindgreb. Dette udgør også en yderligere svækkelse af den effektive kontrol, idet
manglende skriftlighed gør det vanskeligere for Tilsynet med Efterretningstjenesterne at føre
en effektiv legalitetskontrol med anmodningerne og på det nærmeste umuliggøre en sådan
kontrol.
Det bemærkes, at selvom PET-loven foreskriver, at retten skal påse proportionaliteten af en
anmodning, før denne imødekommes, indebærer den foreslåede ordning, at PET i særlige
tilfælde kan iværksætte søgninger uden forudgående retskendelse, hvis øjemedet ellers ville
forspildes. Dette giver PET en vid adgang til at foretage søgninger, hvor en egentlig
domstolsprøvelse reelt kun sker efterfølgende. En sådan ordning er problematisk i forhold til
EMRK artikel 8, idet EMD gentagne gange har understreget, at domstolskontrol som
udgangspunkt skal finde sted forud for en indgriben i privatlivet (Szabó og Vissy mod
Ungarn, app.nr. 37138/14, para. 77-78).
Den foreslåede ordning risikerer også at skabe en omgåelsesmekanisme, hvor PET’s
mulighed for at anmode FE om søgninger kan anvendes til at omgå de mere restriktive krav,
der gælder for PET’s egen indhentning af oplysninger. Herved kan der opstå en såkaldt
“proxy-indhentning”, hvor PET i realiteten får adgang til oplysninger, som tjenesten ikke selv
ville kunne tilvejebringe med hjemmel i retsplejeloven eller PET-loven. Dette vil stride mod
retsplejelovens grundlæggende princip om, at indgreb i meddelelseshemmeligheden kun kan
foretages på baggrund af en individuel vurdering og domstolsprøvelse.
Sammenfattende indebærer den foreslåede ordning efter Retspolitisk Forenings opfattelse en
uacceptabel forskydning af magtbalancen mellem statsmagten og borgerne, idet den svækker
de retssikkerhedsgarantier, der traditionelt har været forbundet med tvangsindgreb i
privatlivet. Ordningen rejser alvorlige spørgsmål om, hvorvidt den er i overensstemmelse
med
både
EMRK
artikel
8
og
EU’s
databeskyttelsesregler,
herunder
databeskyttelsesforordningens krav om proportionalitet og gennemsigtighed. Ved at
Side 81 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
introducere en model, hvor PET kan anmode om søgninger i rådata gennem en anden
myndighed, uden at de fulde retssikkerhedsgarantier opretholdes, skabes der en latent risiko
for vilkårlig og uforholdsmæssig overvågning.
5.
Mulighed for at indhente store datasæt fra andre myndigheder.
(Forslagets s. 56 og 207)
Den foreslåede mulighed for PET til at indhente større sammenhængende datasæt fra andre
danske
forvaltningsmyndigheder
rejser
også
alvorlige
retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder. Disse vedrører ikke alene borgernes ret til privatliv, men også
grundlæggende principper om proportionalitet, nødvendighed og dataminimering, som følger
af såvel national som international ret. Adgangen til at indhente sådanne omfattende datasæt
uden en forudgående konkret relevansvurdering indebærer en markant udvidelse af PET’s
beføjelser, som potentielt kan føre til uforholdsmæssig registrering af borgeroplysninger og
dermed skabe en latent risiko for systematisk masseovervågning.
Lovforslagets § 10 c, stk. 2, fastsætter, at PET vil kunne indhente større sammenhængende
datasæt fra andre danske forvaltningsmyndigheder, når datasættet som helhed må antages at
have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver.
Denne formulering indebærer, at PET ikke er forpligtet til at foretage en vurdering af,
hvorvidt de enkelte oplysninger i datasættet har relevans, men alene skal vurdere, om
datasættet som helhed har potentiel efterretningsmæssig værdi. En sådan ordning er vanskelig
at forene med proportionalitetsprincippet, som kræver, at offentlige myndigheders indgreb i
borgernes privatliv skal være nødvendige og stå i rimeligt forhold til det formål, der forfølges
(jf. S. og Marper mod Storbritannien, app.nr. 30562/04 og 30566/04, para. 101).
Endvidere bemærkes det, at den foreslåede ordning medfører en forpligtelse for andre danske
forvaltningsmyndigheder til at videregive oplysninger til PET uden at foretage en selvstændig
vurdering af, om anmodningen er proportional eller nødvendig. Dette fraviger den
almindelige retlige forpligtelse, hvorefter den dataansvarlige myndighed skal sikre, at enhver
videregivelse
af
personoplysninger
sker
i
overensstemmelse
med
databeskyttelsesforordningens principper om formålsbegrænsning og dataminimering (GDPR
artikel 5, stk. 1, litra b og c). Ved at fritage den videregivende myndighed for ansvaret, for
derefter at foretage en konkret vurdering af lovligheden, skabes der en mekanisme, hvor
Side 82 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
borgeroplysninger kan cirkulere mellem myndighederne uden tilstrækkelige retsgarantier
mod vilkårlig eller uforholdsmæssig behandling.
Lovforslaget indeholder desuden ingen præcise kriterier for, hvilke typer af oplysninger der
kan omfattes af de pågældende datasæt, eller hvilke myndigheder der kan blive pålagt at
videregive oplysninger til PET. Tværtimod fremgår det af bemærkningerne, at de større
sammenhængende datasæt vil kunne omfatte enhver form for oplysning, herunder
kontaktoplysninger, økonomiske oplysninger og helbredsoplysninger.
Denne manglende afgrænsning indebærer en væsentlig risiko for, at PET får adgang til
følsomme oplysninger, der ikke har nogen direkte relevans for varetagelsen af tjenestens
opgaver, og som derfor burde være beskyttet mod systematisk indsamling og opbevaring.
I lyset af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, herunder Big Brother
Watch m.fl. mod Storbritannien (app.nr. 58170/13 m.fl.) og Centrum för Rättvisa mod
Sverige (app.nr. 35252/08), er det et væsentligt krav, at enhver indsamling og opbevaring af
personoplysninger er ledsaget af “tilstrækkelige og effektive garantier mod misbrug”.
Fraværet af individuelle relevanskrav og de uklare kriterier for, hvilke oplysninger der kan
omfattes, indebærer, at den foreslåede ordning ikke opfylder disse krav. Særligt bemærkes
det, at EMD i nævnte sager fastslog, at masse-indsamling af oplysninger alene kan anses for
forenelig med EMRK artikel 8, når der foreligger klare og præcise regler, der sikrer, at
indgrebet er nødvendigt og proportionalt.
Lovforslaget søger at imødegå nogle af disse bekymringer ved at foreskrive, at større
sammenhængende datasæt skal opbevares i et særskilt miljø, hvor der gælder skærpede regler
for adgangen til og behandlingen af oplysningerne. Denne ordning kan dog ikke anses for at
udgøre en tilstrækkelig garanti mod vilkårlighed, idet opbevaring i et særskilt miljø ikke
ændrer ved, at oplysningerne oprindeligt er indsamlet uden en konkret vurdering af deres
relevans og nødvendighed. Desuden forbliver det uklart, hvilke kontrolmekanismer der vil
være gældende for den efterfølgende anvendelse af oplysningerne, herunder i hvilke tilfælde
PET vil kunne foretage målrettede søgninger i datasættene.
Sammenfattende finder Retspolitisk Forening, at ordningen indebærer en markant
forskydning af magtbalancen mellem statsmagten og borgerne, idet den muliggør systematisk
Side 83 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
indsamling og opbevaring af store mængder personoplysninger uden de nødvendige retlige
garantier mod vilkårlig eller uforholdsmæssig behandling til fulde er opfyldte.
Den foreslåede ordning synes således ikke at være forenelig med EMRK artikel 8, GDPR
artikel 5 og de grundlæggende principper for retsstatsbeskyttelse i et demokratisk samfund.
Ved at muliggøre en så omfattende registrering af borgeroplysninger uden en forudgående
relevansvurdering, risikerer ordningen at kunne skabe en præcedens for masseovervågning,
der i sin yderste konsekvens kan føre til en normalisering af systematisk overvågning af
befolkningen.
6.
Proportionalitetsprincippets udhuling, og indgreb i
kommunikationsfrihed. (Forslagets s. 102)
Den foreslåede udvidelse af PET’s beføjelser til at foretage indgreb i borgernes
kommunikation uden en tilstrækkelig præcis og forudsigelig regulering rejser en række
alvorlige retssikkerhedsmæssige problemstillinger af både principiel og praktisk karakter.
Det centrale proportionalitetsprincip, som udgør en hjørnesten i dansk forvaltningsret og
menneskerettighedsbeskyttelsen, risikerer at blive udhulet, således at de foreslåede
foranstaltninger i realiteten kan føre til vilkårlige og uproportionelle indgreb i borgernes
kommunikationsfrihed, jf. EMRK artikel 8 og 10.
Det følger af retsplejelovens almindelige proportionalitetsprincip i § 782, stk. 1, at indgreb i
meddelelseshemmeligheden kun må foretages, hvis det efter en konkret vurdering af sagens
betydning og den krænkelse eller ulempe, som indgrebet måtte påføre den enkelte, ikke
fremstår uforholdsmæssigt. Proportionalitetsprincippet er således et centralt værn mod
vilkårlige og overdrevne indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder. Den foreslåede
ordning i PET-lovens § 10 c om indhentning og opbevaring af større sammenhængende
datasæt
synes
imidlertid
at
skabe
en
ny
undtagelsesmekanisme,
hvor
proportionalitetsvurderingen alene foretages på et overordnet, generaliseret niveau, snarere
end en konkret vurdering af de individuelle oplysninger og deres relevans for PET’s
efterretningsopgaver.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at enhver indgriben i retten til
privatliv, herunder indgreb i kommunikationsfriheden, skal være både nødvendig og
proportional i forhold til det forfulgte legitime formål (Zakharov mod Rusland, app.nr.
Side 84 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
47143/06, para. 232-234). Den foreslåede ordning synes imidlertid at hvile på en antagelse
om, at dataindsamlingens bredde i sig selv kan retfærdiggøre fraværet af en “individualiseret
proportionalitetsvurdering”, hvilket ikke synes at være forenelig med EMD’s praksis.
Især i sager om hemmelig overvågning har EMD lagt vægt på, at proportionalitetskravet
indebærer en skærpet forpligtelse til at foretage en konkret vurdering af nødvendigheden i
hvert enkelt tilfælde (Szabó og Vissy mod Ungarn, app.nr. 37138/14, para. 73-77).
Lovforslagets bemærkninger anfører, at PET’s opbevaring af større sammenhængende
datasæt primært vil ske i et præventivt øjemed og ikke nødvendigvis vil være rettet mod
bestemte enkeltpersoner. Dette argument synes ikke holdbart, da EMRK artikel 8 også
beskytter personoplysninger, der opbevares præventivt, selv hvis de ikke anvendes aktivt (S.
og Marper mod Storbritannien, app.nr. 30562/04 og 30566/04, para. 67-68). En ordning, der
muliggør omfattende indsamling og opbevaring af oplysninger uden individuelle
proportionalitetsvurderinger, indebærer en latent risiko for, at oplysningerne senere anvendes
til formål, der rækker ud over det oprindeligt tilsigtede, hvilket er ikke synes forenelig med
kravet om forudsigelighed og formålsbegrænsning i EMRK artikel 8.
Endvidere savner den foreslåede ordning tilstrækkelige “end-to-end safeguards”, som EMD
kræver ved masseindsamling af kommunikationsdata (Big Brother Watch m.fl. mod
Storbritannien, app.nr. 58170/13 m.fl., para. 360). Mens lovforslaget anfører, at PET's
behandling af datasæt vil være underlagt tilsyn fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne,
synes der ikke at foreligge nogen forhåndskontrolmekanisme, der sikrer, at de individuelle
proportionalitetsvurderinger foretages, før datasættene tilvejebringes. Tilsynets rolle
begrænser sig til en efterfølgende kontrol, hvilket EMD har fastslået ikke i sig selv udgør en
tilstrækkelig garanti mod vilkårlige indgreb (Szabó og Vissy mod Ungarn, para. 77-79).
Samtidig må det fremhæves, at den manglende individuelle proportionalitetsvurdering
risikerer at skabe en “chilling effect” på borgernes udøvelse af deres kommunikationsfrihed,
jf. EMRK artikel 10. EMD har gentagne gange anerkendt, at hemmelig overvågning i sig selv
kan føre til selvbegrænsning i borgernes kommunikation, idet blot mistanken om, at statslige
myndigheder kan overvåge kommunikation uden tilstrækkelige garantier, der kan have en
begrænsende effekt på den frie meningsudveksling (Big Brother Watch m.fl. mod
Storbritannien, para. 465). Den foreslåede ordning kan således medføre en generel frygt for
Side 85 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
overvågning, hvilket i sig selv vil udgøre en uforholdsmæssig indskrænkning af borgernes
kommunikationsfrihed.
Det kan yderligere bemærkes, at PET’s adgang til at indhente større datasæt fra andre
myndigheder kan føre til en praksis, hvor oplysninger om lovlige aktiviteter indhentes og
opbevares uden den fornødne hjemmel eller proportionalitetsvurdering. Dette åbner for en
udhuling af det grundlæggende skel mellem forebyggende overvågning og målrettet
efterforskning, som hidtil har udgjort et centralt værn mod statslig vilkårlighed i det danske
retssystem.
Sammenfattende indebærer den foreslåede ordning - efter Retspolitisk Forenings opfattelse -
en strukturel risiko for massiv udhuling af proportionalitetsprincippet, idet den introducerer
en mekanisme, hvor generaliseret dataindsamling kan finde sted uden tilstrækkelige
individuelle garantier mod vilkårlige indgreb. Denne model synes vanskelig at forene med
både EMRK artikel 8 og 10 samt EU’s databeskyttelsesregler, herunder GDPR artikel 5 og
23.
Henset
til
fraværet
af
præcise
og
forudsigelige
regler
samt
effektive
forhåndskontrolmekanismer er det Retspolitisk Forenings klare vurdering at ordningen kan
føre til en systematisk og uproportionel overvågning af borgernes kommunikation, der i sin
yderste konsekvens risikerer at underminere borgernes tillid til retsstaten og dens
institutioner.
7.
Sammenfatning af kritikpunkter ved lovforslaget om ændring af
PET-loven
1. Brug af civile personer som meddelere og agenter
Forslaget om at anvende civile som meddelere og agenter indebærer en risiko for vilkårlige
indgreb i privatlivet for de efterforskede/mistænkte mv., da de civile personer som agerer som
meddelere og agenter ikke er underlagt samme kontrol og retslige forpligtelser som
efterretningspersonale. Den manglende præcisering af opgaver og tilsynsmekanismer kan
føre til uklarheder om grænsen mellem statslige og private aktører, hvilket svækker
retssikkerheden og gennemsigtigheden, med risiko for at udsatte borgere sættes til disse
opgaver uden indsigt i de væsentlige risici der måtte være forbundet hermed. Muligheden for
flere “Samsam-sager” åbnes yderligere ved forslaget.
Side 86 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2. Udvidet adgang til dataindsamling uden konkret relevanskrav
Den foreslåede adgang for PET til at indsamle større datasæt uden et konkret relevanskrav
indebærer en risiko for masseindsamling af oplysninger om borgere uden mistankegrundlag.
Dette kan føre til vilkårlig og uforholdsmæssig overvågning, der strider mod EMRK artikel 8
og GDPR’s princip om dataminimering.
3. Opbevaring af kopier af myndigheders registre uden logning
Fraværet af logning ved opbevaring af kopier af myndigheders registre underminerer
gennemsigtighed og ansvarlighed. Uden logningspligt forbliver det umuligt at føre effektiv
kontrol med, hvordan oplysninger anvendes, hvilket udgør en latent risiko for misbrug og
tilsidesættelse af borgernes ret til privatliv.
4. PET’s mulighed for at anmode FE om søgning i rådata
Adgangen til at anmode FE om søgning i rådata uden tilstrækkelige kontrolmekanismer
risikerer
at undergrave
kravet om
retskendelse. Dette
åbner
for
omgåelse af
retssikkerhedsgarantier og skaber mulighed for uforholdsmæssig overvågning af borgere
uden tilstrækkelig domstolskontrol.
5. Indhentning af store datasæt fra andre myndigheder
Ordningen, hvor PET kan indhente store datasæt fra andre myndigheder uden individuel
relevansvurdering, kan føre til omfattende registrering af borgeroplysninger uden konkret
mistanke. Denne praksis underminerer proportionalitetsprincippet og åbner for systematisk
masseovervågning i strid med EMRK artikel 8.
6. Proportionalitetsprincippet som udhulet retsgaranti
Manglen på konkrete proportionalitetsvurderinger før dataindsamling skaber en strukturel
risiko for vilkårlige indgreb i borgernes kommunikationsfrihed. Dette synes vanskelig
forenelig både EMRK og EU-retten, som kræver, at enhver indgriben skal være nødvendig og
proportional.
7. Negativ effekt på udøvelsen af borgernes kommunikationsfrihed
Den omfattende og uforudsigelige dataindsamling kan føre til en generel frygt for
overvågning blandt borgerne. Denne “chilling effect” risikerer at hæmme udøvelsen af
Side 87 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, hvilket udgør en alvorlig trussel mod det demokratiske
samfunds fundament.
8.
Samlet vurdering
Lovforslaget indebærer ifølge Retspolitisk Forening en markant udvidelse af PET’s
efterretningsbeføjelser, og savner tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier. Ordningen risikerer
at skabe en skæv balance mellem statsmagten og borgerne, hvor hemmelige og
uforholdsmæssige indgreb i privatlivet normaliseres på bekostning af grundlæggende
menneskerettigheder, og er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
Marts 2025
Darjan Afandi
medlem af RPFs høringspanel
Bjørn Elmquist
medlem af RPFs høringspanel
Side 88 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0090.png
tet
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
6.
marts
2025
2025-240-1
130
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om Politi
ets Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af Politiets Efterretnings
tjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirk
somhed m.v.)
Ved høring af 6. februar 2025 anmodede Justitsministeriet om Tilsynet med Efterret
ningstjenesternes (TET) eventuelle bemærkninger til ministeriets udkast til lovforslag
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af Politi
ets Etterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret efterret
ningsvirksomhed m.v.).
TET ønsker ved nærværende høringssvar at gøre opmærksom på enkelte forhold
vedrørende ændringsforslaget, som Justitsministeriet kan inddrage i det videre ar
bej de.
1. Om behandlingssikkerhed
1.1 Om de almindelige regler for behandlingssikkerhed
Reglerne om behandlingssikkerhed blev indført ved lov om Politiets Efterretningstje
neste (PET) (lov nr. 604 af 12. juni 2013), som trådte i kraft den 1. januar 2014. Føl
gende fremgik af PET-lovens
§
7, stk. 1:
“For behandling af personoplysninger finder
§
3,
§
5,
§
11, stk. 1, og
14, 41 og 42 i lov om behandling af personoplysninger anvendelse.”
Efter PET-lovens
§
§
8, stk. 1, gjaldt dette tilsvarende for juridiske personer.
Følgende fremgik af den dagældende
(lov nr. 429 af 31. maj 2000):
§
41 i lov om behandling af personoplysninger
Side 1/12
Borgergade 28. 1.
DK-1300 København K
t 25 50 1034
www.tet.dk
Side 89 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0091.png
“
41. Personer, virksomheder m.v., der udfører arbejde under den data-
ansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til oplysninger, må
kun behandle disse efter instruks fra den dataansvarlige, medmindre an
det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte instruks må ikke begrænse den journalistiske
frihed eller være til hinder for tilvejebringelsen af et kunstnerisk eller litte
rært produkt.
Stk. 3. Den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisa
toriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller
ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til
uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid
med loven. Tilsvarende gælder for databehandlere.
Stk. 4. For oplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, og
som er af særlig interesse for fremmede magter, skal der træffes foran
staltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde at krig
eller lignende forhold.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 3 an
førte sikkerhedsforanstaltninger.”
Ved lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af per
sonoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre
love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttel
sesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige
informationsdatabaser m.v.) (lov nr. 503 af 23. maj 2018) blev PET-lovens
§
7, stk.
1, og
§
8, stk. 1, ophævet.
Justitsministeriet havde i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om ændring
af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om
massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love fastslået, at:
“De foreslåede ændringer at PET-loven tilsigter således i videst muligt
omfang at videreføre gældende ret, og er udtryk for justeringer af lovtek
nisk karakter, der er nødvendiggjort af de ændringer at dansk personda
talovgivning, som følger af databeskyttelsesforordningen.”
Side 2/12
Side 90 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0092.png
Af bemærkningerne til lovforslag fremgik følgende om ophævelsen at PET-lovens
7, stk. 1, og 8, stk. 1:
“Det foreslås med lovforslagets
§
4, nr. 3 og 4, samtidig at ophæve PET-
lovens
§
7, stk. 1, og
§
8, stk. 1. Det forudsættes i forlængelse heraf, at
justitsministeren med hjemmel i de eksisterende bemyndigelser i PET-
lovens
§
7, stk. 3, og
§
8, stk. 3 (der med lovforslaget bliver
§
7, stk. 2, og
§
8, stk. 2), udsteder administrative regler om behandlingssikkerhed hos
PET, som vil træde i stedet for PET-lovens nuværende henvisninger til
persondatalovens
§
41 og 42. Bemyndigelsen vil i første omgang kunne
udmøntes med henblik på at fastsætte regler i PET-bekendtgørelsen, der
viderefører indholdet i persondatalovens
§
41 og 42, herunder relevante
dele at bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstalt
ninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offent
lige forvaltning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 at 22. marts
2001 (sikkerhedsbekendtgørelsen), der er udstedt i medfør at personda
talovens
§
41, stk. 5, og som således ophæves samtidig med ophævel
sen af persondataloven. Bemyndigelsen vil dog f.eks. også kunne udnyt
i lyset af erfaringerne med databeskyttelsesforordningen
tes til
at
fastsætte, at bestemmelser i databeskyttelsesforordningen om behand
lingssikkerhed finder helt eller delvis anvendelse for PET. Det forudsæt
tes i den forbindelse, at de administrative regler om behandlingssikker
hed som minimum lever op til det sikkerhedsniveau, som gælder efter
gældende ret.
—
—
§
Det forudsættes i den forbindelse, at Justitsministeriet drøfter de admini
strative regler udstedt i medfør heraf med Tilsynet med Efterretningstje
nesterne, og at både Retsudvalget og Udvalget vedrørende Efterret
ningstjenesterne underrettes, inden reglerne udstedes.”
Justitsministeriet udstedte siden med hjemmel i PET-lovens
§
7, stk. 2, og
§
8, stk.
2, bekendtgørelse nr. 516 af 28. maj 2018 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyt
telse at oplysninger om fysiske og juridiske personer, som behandles for Politiets
Efterretningstjeneste (PET-sikkerhedsbekendtgørelsen).
Det følger blandt andet af PET-sikkerhedsbekendtgørelsen
§
3, at PET skal træffe
de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at oplysninger om
fysiske og juridiske personer hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller for
ringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øv
rigt behandles i strid med PET-loven.
Side 3/12
Side 91 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0093.png
1.2 Om behandlingssikkerhed ved behandling af større sammenhængende datasæt
Ved udkast til lovforslag foreslås det at der indsættes et nyt kapitel i PET-loven,
“Kapitel 6 a. Større sammenhængende datasæt”.
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger i udkastet til lovforslag, punkt
3.1.2:
“Der lægges op til, at der oprettes et særskilt »miljø< ved siden af de al
mindelige regler i PET-loven, hvor det vil være muligt for PET inden for
nærmere bestemte rammer at opbevare og foretage bestemte ikke
personrettede behandlinger af større sammenhængende datasæt.”
Endvidere fremgår følgende af de almindelige bemærkninger i udkastet til lovforslag,
punkt 10.3:
“Større sammenhængende datasæt vil kunne indeholde enhver form for
oplysning om juridiske eller fysiske personer, herunder kontaktoplysnin
ger, økonomiske oplysninger og helbredsoplysninger.”
Herudover fremgår følgende at de almindelige bemærkninger i udkastet til lov
forslag, punkt 3.1.3.3:
“Det bemærkes, at der i større sammenhængende datasæt vil kunne ind
gå oplysninger om lovlig politisk virksomhed, der udøves af en her i lan
det hjemmehørende person, og at sådanne oplysninger som udgangs
punkt vil kunne indgå i større sammenhængende datasæt, som indsam
les, indhentes, opbevares og på andre måder behandles efter de foreslå
ede bestemmelser i
§
10 c og 10 d, uden at det vil være i strid med for
buddet i PET-lovens
§
11.”
Udkastet til lovforslag indeholder ikke et eksplicit krav til PETs behandlingssikkerhed
for så vidt angår større sammenhængende datasæt, eksempelvis at tjenesten skal
sikre, at oplysningerne ikke hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, kommer til uved
kommendes kendskab eller misbruges med videre. Endvidere indeholder udkastet til
lovforslag ikke en bemyndigelsesbestemmelse, som bemyndiger justitsministeren til
at kunne fastsætte nærmere regler herom.
Den gældende bekendtgørelse nr. 516 af 28. maj 2018 vil så vidt ses ikke finde an
vendelse i forhold til PET opbevaring og analyse af større sammenhængende da
tasat i henhold til
§
lOa-lOg, idet PET-lovens
§
7 og 8 kun er gældende, når tjene
Side 4/12
Side 92 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0094.png
Sten foretager behandling af oplysninger i større sammenhængende datasæt, som
er målrettet bestemte personer.
Det er imidlertid TETs opfattelse, at de oplysninger, som PET kan tilvejebringe og
behandle efter udkastet til lovforslagets
§
lOa-lOg kan være af sensitiv karakter,
herunder oplysninger fra “the dark web” og oplysninger fra andre myndigheders re
gistre. Hensynet til beskyttelse af oplysninger, som PET behandler i henhold til PET-
lovens
§
7 og 8, må efter TETs opfattelse derfor i lige så høj grad gøre sig gælden
de for oplysninger, som behandles af tjenesten som større sammenhængende data-
sæt.
Henset til mængden og karakteren af de oplysninger, som vil kunne indhentes, op
bevares og behandles efter udkastet til lovforslagets
§
lOa-lOg, anbefaler TET, at
der indføres krav om behandlingssikkerhed svarende til de allerede gældende for
PET5 øvrige behandling at personoplysninger, enten direkte i PET-loven eller ved en
bemyndigelsesbestemmelse, som giver Justitsministeriet mulighed for at udstede
nærmere regler herom i bekendtgørelsesform.
1.3 Om behandlingssikkerhed ved behandling af oplysninger i udviklingsmiljø
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger i udkastet til lovforslag, punkt
3.2.3:
“Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at PET får mulig
hed for ud over at anvende de oplysninger, tjenesten allerede er i be
siddelse at at tilvejebringe oplysninger til brug for udvikling og vedlige
holdelse af it-systemer.
—
—
Betingelsen for, hvornår PET kan tilvejebringe oplysninger med hjemmel i
den foreslåede bestemmelse vil være, at oplysningerne indsamles eller
indhentes med henblik på udvikling eller vedligeholdelse af it-systemer,
der er “nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver”
Henset til mængden og karakteren af de oplysninger, som vil kunne indhentes og
behandles efter udkastet til lovforslagets
§
lOh i PETs udviklingsmiljø, finder TET
det hensigtsmæssigt, at der ligesom ved større sammenhængende datasæt ind
føres krav om behandlingssikkerhed svarende til de allerede gældende for PETs
øvrige behandling af personoplysninger, enten direkte at lovbestemmelserne eller
ved en bemyndigelsesbestemmelse, som giver Justitsministeriet mulighed tor at ud
stede nærmere regler herom i bekendtgørelsesform.
—
—
Side 5/12
Side 93 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0095.png
1.4 Om behandlingssikkerhed ved etablering af elektroniske adgange til andre for
valtningsmyndigheder
Følgende fremgår at de almindelige bemærkninger i udkastet til lovforslag, punkt
3.3.3:
“Ved begrebet »direkte elektronisk adgang forstås en elektronisk ad
gang for PET til at tilgå myndighedens elektroniske systemer og registre
på samme måde, som myndighedens medarbejdere kan tilgå den på
gældende myndigheds systemer og registre. Det vil dog være muligt at
fastlægge den nærmere adgang for PET til forvaltningsmyndighedens
systemer og registre efter en konkret drøftelse mellem PET og forvalt
ningsmyndigheden.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det fremgår af PET
bekendtgørelsens
§
13, at PET løbende orienterer Tilsynet med Efterret
ningstjenesterne om anvendelsen at PET-lovens
§
4. Det foreslås i den
forbindelse også, at i det omfang, det er nødvendigt for Tilsynet med Ef
terretningstjenesternes kontrol med PET’s direkte elektroniske adgang til
en anden forvaltningsmyndigheds registre eller systemer, finder PET-
lovens
§
20, stk. i og 8 tilsvarende anvendelse for tilsynets adgang til op
lysninger og materiale hos den pågældende forvaltningsmyndighed.
(...)
PET’s behandling af oplysninger indhentet i medfør at den foreslåede
bestemmelse vil på samme måde som PET’s behandling af oplysninger
indhentet i medfør af den gældende
§
4 skulle ske i overensstemmelse
med kravene hertil i PET-lovens kapitel 5. Det indebærer bl.a., at PET’s
behandling af de indhentede oplysninger skal ske i overensstemmelse
med god databehandlingsskik i
§
6 a, stk. 1, at PET alene kan behandle
personoplysninger, hvis der er hjemmel hertil i
§
7, stk. 1, nr. 1-3, og at
oplysninger om juridiske personer alene kan behandles, hvis der er
hjemmel hertil i
§
8, stk. i, nr. 1-3.”
TET har noteret sig, at udkastet til lovforslag ikke indeholder en eksplicit beskrivelse
at, hvilke krav der gælder for behandlingssikkerhed ved etableringen af elektroniske
adgange til andre forvaltningsmyndigheder. TET anbefaler derfor, at det for god or
dens skyld præciseres i lovforslagets bemærkninger, hvilke krav PET skal efterleve
ved etableringen heraf.
Side 6/12
Side 94 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0096.png
2. Om forskellen mellem oplysninger på “the dark web” og andre offentligt
tilgængelige oplysninger
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger i udkastet til lovforslag, punkt
3.1.3.2.1:
“Oplysninger anses for at være offentligt tilgængelige, selv om de er of
fentliggjort på
»the dark webc
og ikke er tilgængelige via almindelige sø
gemaskiner, medmindre der er etableret særlige mekanismer til at be
skytte indholdet.
(...)
Denne afgrænsning af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder inde
bærer, at f.eks. oplysninger, der er gjort tilgængelige på lukkede hjem
mesider eller private samtaler på chattjenester, e-mails eller anden kryp
teret eller privat kommunikation, ikke er omfattet af begrebet.”
TET skal hertil bemærke, at oplysninger, som er offentliggjort på “the dark web”, kan
bestå af lækkede oplysninger, eksempelvis fra
“private samtaler på chattjenester, e
mails eller anden krypteret eller privat kommunikation”,
som ikke ville være at be
tragte som offentligt tilgængelige efter lovforslagets definition. Herudover vil det ofte
være en betingelse for at opnå adgang til oplysninger på “the dark web”, at der fore
tages betaling til de personer, som er i besiddelse af oplysningerne, uden at dette
nødvendigvis kan betragtes som almindelige kommercielle vilkår.
Der synes at være anledning til at overveje, om det er hensigtsmæssigt, at oplysnin
ger, der sættes ulovligt til salg på “the dark web”, anses som offentligt tilgængelige
oplysninger på samme måde som for eksempel oplysninger, der lovligt er gjort til
gængelige gennem betaling af abonnement eller andre former for betalingstjenester.
Justitsministeriet kan som alternativ overveje at udforme selvstændige regler for
PETs køb af datasæt, og i sådanne regler adressere de særlige udfordringer, som
knytter sig til dette specielle område.
3. Om øget fokus på mærkning af data
Ved udkastet til lovforslag indsættes efter PET-lovens
§
9, stk. 1, som nyt stk. 2:
jf.
straffelovens
‘Fristen for sletning,
jf.
stk. 1, er i sager om spionage,
§
107 og 108,25 år.”
Side 7/12
Side 95 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0097.png
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger i udkastet til lovforslag, punkt
3.6.3:
“Det foreslås, at der indføres en forlænget slettef rist på 25 år for oplys
ninger om fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i un
dersøgelser eller efterforskning om spionage rettet mod sådanne perso
ner.
(«.)
PET’s oplysninger indhentet i forbindelse med forebyggelse, efterforsk
ning og modvirkning af sådanne spionagesager vil være omfattet af und
tagelsesbestemmelsen. Det er ikke i den forbindelse afgørende, om spi
onageforholdet er sagens hovedforhold. Således vil f.eks. sager om
statsterrorisme også være omfattet af den forlængede slettef rist, hvis sa
gen også vedrører spionage.”
TET skal hertil bemærke, at en afgrænset slettefrist gældende for oplysninger om
fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller efter
forskning om spionage, stiller øgede krav til PETs mærkning af data med henblik på
at sikre overholdelse af lovgivningen. Ordningen forudsætter, at det kan fastslås,
hvornår oplysninger er tilknyttet undersøgelser eller efterforskning om spionage, og
hvornår oplysninger er tilknyttet tjenestens øvrige sager. Korrekt mærkning af data er
derfor en forudsætning for, at TET effektivt vil kunne føre kontrol med PET5 efterlevel
se af reglerne.
Særligt i systemer, som har været
i
drift over en lang periode (legacy systemer), kan
det formentlig være endog særdeles vanskeligt for PET efterfølgende i tilstrækkelig
grad at sikre korrekt mærkning, da legacy systemer ikke kan forventes at have indbyg
gede funktioner til at registrere og fremfinde disse typer af metadata.
4. Om operative aktiviteter
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger i udkastet til lovforslag, punkt
3.8.2:
“Klare interne retningslinjer er desuden vigtigt for Tilsynet med Efterret
ningstjenesternes kontrol med PET’s anvendelse af menneskelige kilder
til indsamling og indhentning af oplysninger. Der kan i den forbindelse
også peges på, at der ved lov nr. 666 af 11. juni 2024 om etablering af et
udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyt
telse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenester
Side 8/12
Side 96 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0098.png
ne) bl.a. er vedtaget en udvidelse af tilsynet adgang til oplysninger og
materiale hos PET mv. Det fremgår således af PET-lovens
§
20, stk. 7, at
såfremt PET bliver bekendt med at have overtrådt gældende regler eller
retningslinjer, underretter tjenesten Tilsynet med Efterretningstjenesterne
herom, hvis overtrædelsen vurderes relevant for tilsynet og falder inden
for tilsynets kompetence. Derudover er der ved den nævnte lov sket en
udvidelse af tilsynet kompetence til også at omfatte en efterfølgende le
galitetskontrol med PET’s operative opgaver, således at tilsynet påser, at
PET varetager sine operative opgaver i overensstemmelse med gælden
de regler og retningslinjer,
jf.
PET-lovens
§
18, stk. i
Endvidere fremgår følgende af de almindelige bemærkninger til lov
lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et
svarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af
(Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne) (Lov nr. 666 af
punkt 3.1.1.3:
om ændring af
udvalg om for
whistleblowere
11. juni 2024),
“Ved PET’s »operative opgaverc< forstås som udgangspunkt alle de ope
rative aktiviteter, som tjenesten udfører som led i den faktiske løsning af
sine opgaver, herunder med at forebygge, efterforske og modvirke terro
risme og spionage mv.,
jf.
PET-lovens
§
i om tjenestens opgaver.”
Det fremgår af PETs hjemmeside, at tjenestens opgaveportefølje blandt andet be
står i
•
•
•
•
•
•
•
•
personbeskyttelse,
indgreb i meddelelseshemmeligheden,
observationer,
video- og fotoovervågning,
ransagninger,
kilder i form af meddelere og agenter,
databearbejdning og —analyse, og
indhentning af oplysninger fra og videregivelse af oplysninger til myndighe
der eller andre samarbejdspartnere her i landet eller i udlandet.
Det er TETs forståelse, at hovedparten af PETs arbejde er af operativ karakter, og at
alle ovenfornævnte aktiviteter kan betragtes som operative aktiviteter/opgaver, som
indgår i tjenestens arbejde med at beskytte Danmark, den danske befolkning og vo
res demokratiske styreform.
TET vil som følge af den foreslåede kompetenceudvidelse føre legalitetskontrol med
PETs operative aktiviteter inden for blandt andet ovennævnte opgaveportefølje med
Side 9/12
Side 97 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0099.png
henblik på at påse, at tjenesten har overholdt gældende ret, herunder PET-loven,
administrative forskrifter, almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger,
tjenestens interne retningslinjer samt Danmarks internationale forpligtelser, herunder
EMRK.
5. Om samspillet mellem PET-loven og FE-loven
Forsvarsministeriet har den 31. januar 2025 foretaget høring vedrørende udkast til
lovforslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), lov om be
skyttelse af whistleblowere og lov om Udvalget vedrørende Etterretningstjenesterne
(styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne).
Udkastet til lovforslag indeholder forslag til et nyt kapitel 7a i FE-loven, hvorefter der
oprettes et Nævn for lndsigtsrettigheder. Nævnet for lndsigtsrettigheder vil overtage
de opgaver vedrørende personers indirekte indsigt i oplysninger, der behandles af
FE, og som aktuelt varetages af TET i henhold til FE-lovens kapitel 6.
TET kan konstatere, at der ikke med nærværende udkast til lovforslag er lagt op til,
at Nævnet for lndsigtsrettigheder tillige skal overtage de opgaver vedrørende indi
rekte indsigt i oplysninger som behandles af PET, som aktuelt varetages at TET i
henhold til PET-lovens kapitel 8.
Den foreslåede ordning vil således resultere i, at personer, som anmoder om indi
rekte indsigt vedrørende PET, vil skulle fremsende deres anmodning til TET, hvor
imod personer, som anmoder om indirekte indsigt vedrørende FE, vil skulle frem
sende deres anmodning til Nævnet for lndsigtsrettigheder.
Det vil ofte forekomme naturligt for en person samtidigt at anmode om indirekte ind
sigt i, hvorvidt PET såvel som FE uberettiget behandler oplysninger om pågælden
de, og det kan derfor medføre en ulempe og forvirring for personen, såfremt der skal
anmodes om indsigt hos to forskellige myndigheder, og at den pågældende efterføl
gende modtager to svar. Eventuelle forskelle i behandlingstiden hos TET og Nævnet
for lndsigtsrettigheder vil derudover muligvis kunne have den virkning, at personer
som anmoder om indirekte indsigt berettiget eller uberettiget får et indtryk af, at der
behandles oplysninger om dem i den tjeneste, hvor svartiden er længst.
TET skal i den forbindelse henlede Justitsministeriets opmærksomhed på, at man i
forbindelse med tilsynets svar på hø ring vedrørende udkast til lovforslag om ændring
af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), lov om beskyttelse at whistleblowere
og lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne har rejst spørgsmålet om
det hensigtsmæssige i at opretholde to parallelle og grundlæggende forskellige til
synsstrukturer på dette område.
Side 10/12
Side 98 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0100.png
6. TETs bemærkninger om økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Justitsministeriet har i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 666 at 11. juni 2024,
tilkendegivet, at der som følge at loven vil blive afsat et mindre merbeløb til TET i
forbindelse med udvidelsen af tilsynets kompetencer og det øgede ressourceforbrug,
der følger med den eksterne whistleblowerordning, tilsyn med operative aktiviteter
samt tilsynets behandling at anmodninger fra Udvalget vedrørende efterretningstje
nesterne.
Forsvarsministeriet har i forbindelse med udkast til lovforslag om ændring af lov om
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), lov om beskyttelse at whistleblowere og lov
om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (styrkelse at tilsynet med etterret
ningstjenesterne) tillige oplyst, at ministeriet vil afsætte et mindre merbeløb til tilsy
net.
Lovændringen samt den tilsvarende lovændring i forhold til udkast til lovforslag om
ændring at lov om Forsvarets Etterretningstjeneste, lov om beskyttelse at whist
leblowere og lov om Udvalget vedrørende efterretningstjenesterne, vil direkte og
indirekte medføre et øget ressourcetræk på TET, herunder i forhold til sekretariats
bistand.
På tværs at den nævnte lovgivning får TET tilført følgende yderligere opgaver og
udvidelser i tilsynets kompetenceområde:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Varetagelse at den eksterne whistleblowerordning vedrørende PET
Varetagelse at den eksterne whistleblowerordning vedrørende FE
Undersøgelser at konkrete sager, sagstorløb, problemstillinger mv. på bag
grund af anmodning fra Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
Forøget mødeaktivitet med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
Tilsynsmedlemmers deltagelse i konkrete inspektionsbesøg og ved kontroller
Kontrol at PETs varetagelse af operative opgaver
Kontrol af FEs varetagelse af operative opgaver
Kontrol af PETs anvendelse at direkte elektronisk adgang til andre forvalt
ningsmyndigheders systemer
Kontrol at PETs behandling af større sammenhængende datasæt
Kontrol at PETs anmodning af FE om søgning i rådata
Kontrol at FEs overholdelse af tilladelser fra Efterretningsnævnet
Kontrol at FEs behandling at rådata
Kontrol at FE5 tilvejebringelse og behandling at oplysninger om personer,
som ikke er hjemmehørende i Danmark
Side 11/12
Side 99 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0101.png
TET vil herudover som følge af den af Forsvarsministeriet foreslåede ordning i ud
kast til lovforslag om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), lov
om beskyttelse at whistleblowere og lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjene
sterne (styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fremadrettet skulle dele
sin sekretariatsbistand med Nævnet for lndsigtsrettigheder.
TET oplyste i forbindelse med høringssvar til Justitsministeriet af 8. april 2024 til L
160 Forslag til lov om ændring at lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om
etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om
beskyttelse af whistleblowere, følgende:
“Det er ikke muligt at udlede nogle præcise anbefalinger til den alminde
lige økonomiske ramme for TET, men Justitsministeriet kan overveje at
se på de økonomiske rammer for kontrolorganerne
i
Norge, Schweiz og
Holland, da det er lande, som Danmark i andre sammenhænge sammen
ligner sig med.”
Nedenstående tabel indeholder ajourførte nøgletal vedrørende kontrolorganerne i
Danmark, Norge, Holland, Sverige og Schweiz.
Tilsyn
TET
EOS-utvalget (Norge)
CTIVD (Holland)
SIN og SIUN (Sverige)
OA-IA (Schweiz)
Antal medarbejdere
9
—26
—18
Ukendt
10
Budget (mio. DKK)
10,6 (2025)
—28,3 (2023)
—30 (2024)
Samlet —24 (2023)
—18 (2022)
Det er på den baggrund TETs vurdering, at udvidelser at tilsynets kompetencer og
arbejdsopgaver vedrørende PET og FE samt sekretariatsbistand til Nævnet for Ind
sigtsrettigheder samlet vil medføre et ikke uvæsentligt øget ressourceforbrug (om
kring 5 mio. krj, såfremt arbejdsopgaverne skal kunne gennemføres, uden at det
medfører en tilsvarende nedskalering at tilsynets aktiviteter på andre områder. En
merbevilling til TET vil kunne gennemføres gradvist over de næste par finanslovsbe
villinger.
ed
T
nlig isen
fte etningstjenesterne
e m
v/Lars
Bay L rsen
Side 12/12
Side 100 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0102.png
Justitsministeriet
Sendt til
[email protected]
og
[email protected]
TV 2 Danmark A/S
Rugaardsvej 25
5100 Odense
+45 65 91 91 91
København, 19 marts 2025
TV 2 ref.: 2025-20124
JM ref: 2024-04082
Teglholm Allé 16
2450 København SV
+45 39 75 75 75
www.tv2.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og
analysebaseret efterretningsvirksomhed mv.)
TV 2 Danmark A/S (i det følgende TV 2) takker for muligheden for at afgive hørings-
svar til dette lovforslag.
TV 2 (samt DR, Danske Medier og DJ) var i første omgang ikke anført på høringslisten
og grundet den korte (supplerende) frist for at afgive bemærkninger, har TV 2 fundet
det nødvendigt at indskrænke bemærkninger til lovforslagets § 4a og § 10f, stk. 5.
TV 2 skal dog anmode om, at TV 2 fremadrettet indrømmes en rimelig høringsfrist i
forbindelse med høringer, der berører TV 2s væsentlige arbejdsvilkår.
Overordnet set bakker TV 2 op om regeringens intention om, at PET skal være i besid-
delse af nødvendige tekniske værktøjer til at beskytte danskerne i en verden, hvor
trusselsbilledet er alvorligt.
Således som lovforslaget er formuleret sker denne udvidelse af PETs beføjelser dog på
bekostning af blandt andet kildebeskyttelsen, hvilket ifølge TV 2 er bekymrende. Be-
skyttelsen af kilder og fortrolig kommunikation er fundamentalt for mediernes funkti-
on som "den offentlige vagthund" og mediernes bidrag til demokratiet, særligt i en
virkelighed, hvor forekomsten af ”fake news” stiger.
Uden denne beskyttelse kan me-
dierne ikke opretholde deres rolle i at bringe oplysninger af offentlig interesse i en
demokratisk verden.
Det undrer i denne forbindelse TV 2, at forordningen om mediefrihed (EU 2024/1083)
ikke er nævnt i lovforslaget. Forordningen fastslår eksempelvis, at beskyttelsen af
journalistiske kilder og fortrolige oplysninger er afgørende for mediefriheden, og at
medlemsstaterne skal sikre effektive retlige rammer for denne beskyttelse. Det næv-
nes bl.a., at indsamlingen af oplysninger, der kan afsløre journalistiske kilder, skal
begrænses og kun ske, hvis der er en tvingende offentlig interesse, hvilket skal vurde-
res uafhængigt af relevante myndigheder.
Side 101 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0103.png
Forslagets § 4a
Det forekommer uklart under hvilke betingelser
”hensynet til kildebeskyttelsen findes
at måtte vige for hensynet til Politiets Efterretningstjenestes opgavevaretagelse”
i §
4a, stk. 1.
I de almindelige bemærkninger til § 4a, stk. 1 (s.111-112) anføres eksempelvis, at:
”Hvorvidt hensynet til kildebeskyttelse findes at måtte vige for hensynet
til PET’s opgavevaretagelse, jf. PET-lovens
§ 1, vil afhænge af en vurde-
ring af de konkrete omstændigheder”.
Længere nede følger, at:
”Den foreslåede bestemmelse adskiller sig fra retsplejelovens § 172,
hvilket skal ses i lyset af, at der er tale om søgning i materiale, som FE
har tilvejebragt gennem bl.a. elektronisk indhentning af store informa-
tionsmængder”
Det forekommer ikke tydeligt, hvorfor den foreslåede bestemmelse skal adskille sig
fra retsplejelovens § 172, og det er uklart, hvilke kriterier der i stedet skal lægges
vægt på i vurderingen af, om hensynet til kildebeskyttelse findes at måtte vige for
hensynet til PET’s opgavevaretagelse.
TV 2 finder det betænkeligt, såfremt der indfø-
res en vurdering, der er lempeligere end §172. Det er afgørende, at kravene til, hvor-
når kildebeskyttelsen kan gennembrydes, er klare og holder sig inden for forordnin-
gen om mediefrihed samt retsplejelovens § 172 samt relevant praksis fra danske
domstole og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
På side 119 i lovbemærkningerne anføres i relation til § 4a, stk. 9:
”Bestemmelsen vil medføre, at PET som udgangspunkt skal slette op-
lysninger, som retten ikke i kendelsen har vurderet om tjenesten kan
anmode FE om at fremsøge
TV 2 anbefaler, at det også her tydeliggøres i lovforslaget, under hvilke kriterier kilde-
beskyttelsen kan gennembrydes, og at kriterierne ikke er lempeligere end retsplejelo-
vens § 172 og forordningen om mediefrihed samt den praksis herunder fra EMRK, der
eksisterer i relation hertil.
Det følger ydermere af de almindelige bemærkninger til § 4a, stk. 9 (lovforslagets side
118-119), at PET har mulighed for at viderebehandle fremsøgte oplysninger omfattet
af kildebeskyttelsen (tilfældighedsfund)
”på
øjemedet”, indtil PET har indhentet ken-
delse fra retten herpå.
Det er TV 2s opfattelse, at opbevaring og viderebehandling af fremsøgte oplysninger
omfattet af kildebeskyttelsen
”på
øjemedet” uden forudgående retskendelse er be-
tænkeligt, og kriterierne herfor skal anføres i lovforslaget. Det er endvidere TV 2s
opfattelse, at det er betænkeligt, at en så indgribende bestemmelse ikke har fundet
vej til lovteksten, men blot nævnes i bemærkningerne.
Side 102 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0104.png
Såfremt PETs anmodning, jf. § 4a, stk. 1 omhandler personer, der ikke er hjemmehø-
rende i Danmark, er det, jf. § 4a, stk. 2, ikke nødvendigt at indhente retskendelse.
Såfremt søgningen tilfældigvis indeholder informationer om kildeforhold mellem dan-
ske redaktører/journalister og deres kilder, vil PET ikke efter § 4a, stk. 9, 1. pkt. være
forpligtet til at slette oplysningerne. Kildeforhold afsløret i en sådan søgning bør ikke
være dårligere beskyttet, end hvis anmodningen oprindeligt havde omhandlet i Dan-
mark hjemmehørende personer. TV 2 anbefaler, at kravet i § 4a, stk. 9 om, at oplys-
ninger, der kan afsløre mediers kildeforhold, kun skal slettes, hvor der indledningsvist
har været truffet en retskendelse, udgår.
Lovforslagets § 10f
Det er uklart for TV 2, om PETs behandling af oplysninger i sammenhængende data-
sæt indebærer risiko for, at PET bliver bekendt med andre oplysninger omfattet af
kildebeskyttelsen end det tilfælde, der er omtalt i § 10f, stk. 5 og hvilke regler der i så
fald gælder for behandling og opbevaring af sådanne oplysninger.
Ligesom for § 4a, stk. 9 finder TV 2 det betænkeligt, at opbevaring og viderebehand-
ling af fremsøgte oplysninger omfattet af kildebeskyttelsen på øjemedet uden Efter-
retningsnævnets forudgående tilladelse er betænkeligt og kriterierne herfor skal an-
føres tydeligt i lovforslaget.
Jeg står på vegne af TV 2 til rådighed for spørgsmål eller yderligere bemærkninger,
som ovennævnte måtte give anledning til.
Med venlig hilsen
Helle Djernis
Advokat
Side 103 af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0105.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Sikkerhedskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
17. februar 2025
J.nr.: 25/04017-2
Sagsbehandler: Dorte Stilling
Justitsministeriet har ved brev af 6. februar 2025 (sagsnr. 2024-04082) anmodet om eventuelle be-
mærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Under-
støttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret efterretnings-
virksomhed mv.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Side 104
af 105
 L 218 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3009924_0106.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected]
10. februar 2025
J.nr.: 25/04015-2
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 6. februar 2025 (sagsnr. 2024-04082) anmodet om eventuelle be-
mærkninger til lovudkast om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af
Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed
mv.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
arsten
Carsten Kristian Vollmer
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Side 105
af 105