Indfødsretsudvalget 2024-25
L 217 Spørgsmål 81
Offentligt
3017935_0001.png
Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
9. maj 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 217
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)
Spørgsmål 81
Vil ministeren til lovforslagets § 3, nr. 83 redegøre for, at ansøgeren Özgür Kuru ifølge
lovforslaget er bosiddende i Uganda og ifølge bemærkningerne er tyrkisk statsborger,
født i Tyrkiet i 1977, herunder for hvilken tilknytning ansøgeren har til Danmark, om
ansøgeren forstår og taler dansk, og om ansøgeren nogensinde har boet eller været
i Danmark? Vil ministeren, såfremt internationale forpligtelser i f.eks. statsborgerretskon-
ventionen forudsætter at ansøgeren får indfødsret med nærværende lovforslag, redegøre
specifikt for, hvilke konkrete internationale forpligtelser, der angiveligt forpligter Folketin-
get at meddele indfødsret ved lov til personer bosiddende i Mellemøsten og Afrika med
tvivlsom tilknytning til Danmark, samt for hvordan Folketinget kan frigøre sig fra en sådan
forpligtelse? Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag om, at ansøgeren
udgår af lovforslaget med bemærkninger om, at ansøgeren er tyrkisk statsborger, født i
Tyrkiet og bosiddende i Uganda med tvivlsom reel tilknytning til Danmark? Vil ministeren
tilkendegive, om ministeren er enig med spørgeren i, at det er uhensigtsmæssigt, at en
tyrker bosiddende i Uganda får dansk indfødsret med vedtagelsen af lovforslaget, når
vedkommende ikke engang gider at bo i Danmark?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på mikkel.bjorn@ft.dk og til lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Mikkel Bjørn
formand
1/1