Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
5. maj 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 217
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)
Spørgsmål 62
Vil ministeren redegøre for, om der er statsløse ansøgere på optaget på lovforslaget
som efterforskes for en forbrydelse med en strafferamme på fem år eller mere, eller som
efterforskes af Politiets Efterretningstjeneste (PET), og vil ministeren i forlængelse af IFU
alm. del - svar på spm. 68 (folketingsåret 2024-25) redegøre for, hvordan ministeriets
påståede dialog med UNHCR går, herunder for hvornår der sidst var dialog mellem
ministeriet og UNHCR om emnet? Kan ministeren endvidere bekræfte, at den daværende
socialdemokratiske indfødsretsordfører, Astrid Krag, den 6. september 2018 udtalte til
Ritzau, at hvis Socialdemokratiet kommer til regeringsmagten ved næste valg, er det med
en ambition om at udvide omfortolkningen af statsløsekonventionen, så ansøgninger om
statsløses statsborgerskab sættes i bero, hvis de efterforskes for en forbrydelse med en
strafferamme på fem år eller mere, herunder »Det er altså ikke ambitiøst nok, når den
nuværende regering i en ny fortolkning kun vil åbne op for, at statsløse udlændinge, som
er til fare for landets sikkerhed, kan få deres sag udsat« og »Når det er så kompliceret
at fratage statsborgerskab igen, så er det bare enormt interessant at kigge på, hvad man
kan gøre for at være fuldstændig sikker på de mennesker, der så får et statsborgerskab«,
og kan ministeren bekræfte, at Socialdemokratiet har haft ministerposten i Udlændinge-
og Integrationsministeriet uafbrudt siden 2019, og at det i regeringsgrundlaget »Ansvar
for Danmark« fra 2022 fremgår, at regeringen angiveligt skal være klar til at udfordre og
afsøge de rammer, som konventionerne sætter op?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
På udvalgets vegne
Mikkel Bjørn
formand
1/1