Indenrigsudvalget
Til:
Dato:
Indenrigs- og sundhedsministeren
15. maj 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 216
Forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven. (Forbud mod uden-
landske donationer til politiske partier og kandidater).
Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Spørgsmål 11
Vil ministeren kommentere, om lovforslaget kriminaliserer de situationer, der er oplistet
som punkt a) til i) nedenfor?
a) En lokalbestyrelses brug af en pendlerlejlighed ejet af en dansker bosat i udlandet til
månedlige bestyrelsesmøder.
b) En dansker med bopæl i udlandet deltager i en fundraisingmiddag, hvor overskuddet
går til en kandidats valgkamp. Deltagerprisen er 1.000 kr./kuvert, og udgifterne udgør 500
kr./kuvert. Overskuddets størrelse er ikke offentligt oplyst ved tilmelding.
c) En tysker med bopæl i Flensborg smider 50 kr. kontant i en frivillig bidragskasse i
forbindelse med et oplæg hos Slesvigsk Parti i Sønderborg.
d) En dansksindet sydslesviger, der ejer en mark i Tønder, stiller denne vederlagsfrit til
rådighed til opsætning af et markbanner for et dansk parti.
e) En dansk statsborger bosat i Danmark testamenterer sin formue til et dansk parti. Kort
inden dødsfaldet emigrerer personen til Sverige uden at ændre testamentet. Formuen er
hovedsageligt placeret i Danmark (hus, penge, aktier m.m.).
f) Et parti eller en kandidat optager et privat lån fra en person med bopæl i udlandet.
g) En person med bopæl i udlandet er betalende medlem af en dansk forening, som
regelmæssigt uddeler midler til politiske partier som led i sit virke.
h) En professionel oplægsholder fra udlandet, der normalt tager betaling, deltager veder-
lagsfrit på et partis landsmøde.
i) En mor, som bor i USA, overfører 50.000 kr. afgiftsfrit til sin søn i Danmark i henhold til
gaveafgiftsloven. Beløbet skal anvendes til sønnens valgkamp.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA).
På udvalgets vegne
Karsten Filsø
formand
1/1