Indenrigsudvalget 2024-25
L 216 Bilag 2
Offentligt
3012608_0001.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Demokratikontoret
Valgenheden
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Att.: Mikkel Skovgaard Hansen
København, den 16. april 2025
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og
partistøtteloven (Forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og
kandidater), sagsnummer 2025-498
Danes Worldwide takker for muligheden for at afgive høringssvar.
I nærværende ændringsforslag foreslås det, at danskere bosat i udlandet, herunder det danske mindretal i
Sydslesvig, skal afskæres fra økonomisk at kunne støtte eksempelvis en kandidat eller et parti i dansk
politik. De fleste udlandsdanskere har i forvejen ikke stemmeret, og en økonomisk støtte vil derfor være en af
de få måder, hvorpå denne gruppe reelt kan engagere sig i dansk politik.
Danes Worldwide ser nødigt, at udlandsdanskernes adgang til politisk engagement i Danmark afskæres
mere, end den i forvejen er.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har overvejet, om danske
statsborgere med bopæl i udlandet skal undtages fra nærværende forbud. Ministeriet har forkastet denne
idé, da det beskrives, at det vil være vanskeligt for tilskudsmodtageren at indhente oplysninger om yderens
statsborgerskab.
Det danske statsborgerskab kan imidlertid nemt dokumenteres ved et gyldigt, dansk pas, en udskrift fra
CPR-registeret (hvis yderen tidligere har boet i Danmark) eller et statsborgerretsbevis, og derved burde det
være nemt at undtage danske statsborgere bosiddende i udlandet fra det foreslåede forbud. De
bidragsmodtagere, der vurderer, at det vil være for ressourcekrævende at indhente eksempelvis
pasoplysninger på giveren, kan naturligvis tilbagebetale beløbet.
Lovforslaget giver desuden anledning til endnu en gang at fremføre Danes Worldwides forslag om, at der i
CPR-registeret oprettes en kategori for udlandsdanskere med ajourførte personoplysninger.
Med venlig hilsen
Michael Bach Petersen
Generalsekretær
Danes Worldwide
· Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K
[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube
L 216 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar til L 216
3012608_0002.png
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sendt til [email protected]
24-04-2025
EMN-2025-00432
1771389
[email protected]
Danske Regioners høringssvar vedr. udkast til lov om ændring
af partiregnskabsloven og partistøtteloven (Forbud mod
udenlandske donationer til politiske partier og kandidater)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. april 2025 sendt et udkast til lov
om ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven (Forbud mod
udenlandske donationer til politiske partier og kandidater) i høring.
Danske Regioner har indhentet bidrag fra regionerne til brug for et samlet
høringssvar og har på baggrund heraf følgende bemærkninger:
Der indføres med forslaget om ændring af partistøtteloven bl.a. krav om, at
regionale kandidatlister og kandidater skal indgive erklæring til regionsrådet
om modtagne tilskud fra udlandet. Det fremgår, at erklæringen skal afgives
efter procedurer, som i vidt omfang svarer til de gældende procedurer for
indberetning af anonyme tilskud. Det fremgår videre, at det vil være en
ufravigelig betingelse for at modtage partistøtte fra regionen, at den erklæring,
kandidatlisten vil skulle indsende, indeholder oplysning om tilskud fra
udenlandske tilskudsydere. Indeholder erklæringen ikke oplysning om tilskud
fra udenlandske tilskudsydere, herunder at der ikke er modtaget tilskud, vil
partistøtte ikke kunne udbetales fra regionen, der vil skulle påse, om denne
betingelse er opfyldt.
Regionerne bemærker hertil, at det lægges til grund, at regionernes opgave
som hidtil alene består i at påse, hvorvidt erklæringen er udfyldt med de i loven
foreskrevne oplysninger, og at der således ikke er tale om, at regionerne har en
tilsyns- eller kontrolforpligtelse i forhold til korrektheden af de afgivne
oplysninger.
Herudover bemærker regionerne, at en række bestemmelser i partistøtteloven
som konsekvens af lovforslaget bliver meget lange og dermed også svære at
læse og forstå. Der tænkes særligt på partistøttelovens §§ 10 b og 10 c. Det bør
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
L 216 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar til L 216
overvejes, om bestemmelserne kan opdeles i flere stykker eller på anden måde
gøres mere letlæselige.
Venlig hilsen
Nanna Skau Fischer
Centerchef
L 216 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar til L 216
3012608_0004.png

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Fremsendes via
[email protected]
Vedr.: Høring over udkast til lovforslag om forbud mod udenlandske
donationer til politiske partier og kandidater
Statskundskab, Inst. f.
Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet takker for muligheden for at
kommentere på udkastet til lovforslag om forbud mod udenlandske donationer til
politiske partier og kandidater (sagsnr. 2025
498). Instituttet har følgende be-
mærkninger til udkastet:
Instituttet finder de foreslåede ændringer formålstjenstlige og velbegrundede. Det
er særligt positivt, at ikke-økonomisk støtte omfattes af forbuddet og er specificeret
(s. 13), og at anonyme donationer uanset størrelse ligeledes omfattes forbuddet.
Lignende bestemmelser kunne med fordel overvejes ift. danske donationer til po-
litiske partier og kandidater og dermed mere generelt bidrage til åbenhed om øko-
nomisk støtte i det danske demokrati.
Der er dog tre punkter, hvor instituttet finder anledning til at foreslå ændringer i
lovforslaget:
1) Lovforslaget omfatter anonyme donationer, som
kan
komme fra udenland-
ske donorer. Det er modtagernes ansvar at afklare, om det er tilfældet, og
indenlandsk bank- eller betalingstjeneste er ikke tilstrækkelig: ”Det
for-
hold, at tilskuddet kommer fra en indenlandsk bankkonto eller betalings-
tjeneste, vil ikke være tilstrækkeligt, medmindre det ud fra de ledsagende
omstændigheder omkring indbetalingen kan konstateres, at tilskuddet
kommer fra en fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i Dan-
mark.”
(s. 30). Instituttet finder det hensigtsmæssigt, at anonyme donatio-
ner uanset størrelse omfattes af forbuddet, men det er uklart, hvordan mod-
tagere skal kunne dokumentere donationens danske oprindelse, hvis give-
ren er anonym, og betalingsoplysninger ikke er tilstrækkelige. Problemet
har rod i de tilladte anonyme, danske donationer, som ikke ændres med
lovforslaget. Der er behov for mere klarhed ift., hvordan anonyme donatio-
ner skal kunne dokumenteres som enten danske eller udenlandske, så revi-
sions- og tilbagebetalingspraksis bliver ensartet på tværs af partier og kan-
didater.
Christoffer Green -Pedersen
Professor, Institutleder
Dato: 22. april 2025
Direkte tlf.: +45 8716 5692
E-mail: [email protected]
Web: au.dk/cgp@ps
Afs. CVR-nr.: 31119103
Side 1/2
Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 7
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
Fax: +45 8613 9839
E-mail: [email protected]
Web: ps.au.dk
L 216 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar til L 216
3012608_0005.png

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
2) Lovforslaget omfatter ikke donationer til ”kandidater som privatpersoner”.
Det er uklart, hvordan der skal skelnes mellem politiske bidrag og bidrag til
kandidater som private personer. Instituttet vil foreslå, at undtagelsen spe-
cificeres i forhold til kandidaters eventuelle anden virksomhed frem for i
deres egenskab af privatpersoner, så donationer til andre virksomheder el-
ler organisationer, kandidaten er tilknyttet, ikke omfattes af loven. Sådanne
donationer vil skulle revideres for de pågældende virksomheder og organi-
sationer. Dermed vil donationer til enkeltindivider – såfremt de opstiller til
valg – altid omfattes af loven, hvilket også synes at være den primære for-
modning: ”Gives
tilskuddet i perioden, fra kandidaterne stiller op eller
indsamler stillerunderskrifter, og indtil afholdelsen af valget, vil der
gælde en klar formodning for, at kandidaterne har modtaget tilskuddet
som kandidat og ikke som privatperson. Gives tilskuddet til en kandidat,
der er blevet indvalgt i Folketinget, Europa-Parlamentet, et regionsråd
eller en kommunalbestyrelse, vil der gælde en tilsvarende formodning.”
(s. 29) Givet denne rimelige formodning, vil det bidrage til enkelthed i lov-
givningen, at alle udenlandske donationer til personer, som opstiller til
valg, ligeledes forbydes.
3) I forslagets § 4, stk. 4 henvises til partistøttelovens § 10 d. Der menes for-
mentlig § 10 c, idet der ikke eksisterer en § 10 d i partistøtteloven.
Instituttet har ikke yderligere bemærkninger til lovudkastet.
Venlig hilsen
Side 2/2
Christoffer Green-Pedersen
Professor, Institutleder
L 216 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar til L 216
3012608_0006.png
L 216 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar til L 216
3012608_0007.png
L 216 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar til L 216
3012608_0008.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
[email protected]
København den 21. april 2025
Høringssvar: Udkast til forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og
partistøtteloven (Forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og kandidater).
Hermed fremsendes Transparency International Danmarks Høringssvar.
Vi noterer os, at den politiske aftale og lovforslaget bygger på en erkendelse af det, der har været
vores generelle udgangspunkt i forhold til spørgsmålet om privat partistøtte: at man
har mulighed
for at øve indflydelse på det danske demokrati ved hjælp af økonomiske bidrag.
Vi deler Indenrigs-
og Sundhedsministeriets analyse i afsnit 3.1.1. i de generelle bemærkninger af, at
påvirkningskraften er afledt af, at de private tilskud, sammen med medlemskontingenter og
offentlig støtte, udgør de primære indtægter for de politiske partier og kandidatlister.
Transparency International Danmark deler også Indenrigs- og Sundhedsministeriets holdning i
afsnit 3.2.2. i de generelle bemærkninger om,
at åbenhed om tilskud fra private tilskudsydere giver
en større grad af demokratisk kontrol med partierne og de folkevalgte og vil kunne indgå som en del
af vælgernes grundlag for at vurdere det pågældende parti og dettes kandidater.
Forslaget bygger på, at det skal være muligt med en vis udenlandsk indflydelse på dansk politik,
idet det efter § 1, nr. 3 (side 25) for koncernbundne selskaber vil være hjemstedet for det enkelte
selskab, der vil være bestemmende for, om selskabet har hjemsted i Danmark eller udlandet.
Vi kan hverken i den politiske aftale eller bemærkningerne finde saglige argumenter til støtte for, at
der skal gælde forskellige regler, alt efter om donationen kommer fra en dansk eller en udenlandsk
donor. I den forbindelse lægger vi vægt på to forhold.
For det første bør forslaget, dersom det vedtages, som konsekvens medføre, at der fremsættes
forslag om at nedlægge støtteordninger som DIPD (Dansk Institut for Partier og Demokrati), hvor
Danmark støtter politiske partier i udlandet. Det er vanskeligt at argumentere for, at noget der er
strafbart og intimiderende for det nationale demokrati, ikke også gælder, når det er Danmark, der
søger at påvirke politiske partier uden for landets grænser.
For det andet er det argumentet om udenlandsk indflydelse 1:1 det samme, der for eksempel har fået
Rusland til at forbyde Transparency International Rusland som en international agent. Vi er helt
med på pointen om, at vi netop ikke er et politisk parti. Men i lande, der er præget af korruption,
bliver antikorruptionsorganisationer og oppositionspartier ofte slået i hartkorn.
(1/3)
© Transparency International Danmark
[email protected]
L 216 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar til L 216
3012608_0009.png
Med den amerikanske regerings abdikation som ledende global aktør, når det kommer til kampen
for demokrati og imod korruption, er der om noget behov for at lande som Danmark fortsat med
vægt kan fremføre det argument og som hidtil på anerkendelsesværdig måde substantielt har støttet
det arbejde rundt om i verden, blandt andet i Ukraine og Georgien.
Til lovforslagets enkelte dele og teknik har vi den helt overordnede bemærkning, at lovforslaget
fremstår som nemt at omgå og svært at kontrollere.
For det første fremgår det for eksempel på side 13,
at en tilskudsmodtager alene har pligt til at
reagere på modtagelsen af et tilskud, hvis modtageren kan konstatere at et bidrag kommer fra
udenlandske myndigheder eller fra juridiske personer eller fysiske personer, der har bopæl eller
hjemsted i udlandet, eller der er nærliggende anledning til at undersøge, om bidraget kommer fra
udlandet.
Man kan sige, at der opstilles en forhåndsformodning på anonyme bidrag om, at de
kommer fra en dansk bidragsyder.
Dette understreges også på side 26, hvor det fremhæves, at hvor et tilskud formidles til en fysisk
eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i Danmark med henblik på, at denne videreformidler
tilskuddet til et bestemt parti. I den situation med en mellemmand vil modtagerne
imidlertid alene
have pligt til at reagere, hvis modtageren kan konstatere, at tilskuddet kommer fra udlandet, eller
der er en nærliggende anledning til at undersøge, om tilskuddet kommer fra udlandet.
Endelig fremgår det af bemærkningerne til straffebestemmelsen (§ 1, nr. 12 – side 46), at det ikke
vil
være selve modtagelsen af et tilskud fra en udenlandsk tilskudsyder, der vil være strafbar efter
bestemmelsen, men alene undladelsen af at returnere tilskuddet
inden 30 dage eller at overføre
tilskuddet til en konto hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Af den politiske aftale (side 8) fremgår, at forbuddet skal være så omfattende og effektivt som
muligt, og at det samtidig skal være så enkelt som muligt at administrere for det enkelte parti, den
enkelte kandidatliste og den enkelte kandidat. Vi konstaterer, at i udmøntningen af den politiske
aftales synes der primært at være lagt vægt på det andet kriterium.
For det andet finder reglerne først anvendelse på det tidspunkt, hvor der er godkendt et partinavn
(og underskriftindsamling kan finde sted), eller der er udleveret en stillerliste ved valg til
kommunalbestyrelser og regionsråd. Det er dermed muligt at overføre støtte til partistiftere uden at
være i strid med reglerne, så længe det sker, inden de formelle skridt tages. Dette er med andre ord
et forbud i formaliteten og ikke i realiteten.
Deroverfor står, at den der modtager et tilskud fra udlandet med henblik på at overføre dette til et
parti, en kandidatliste eller en kandidat, efter omstændighederne vil kunne straffes for medvirken til
overtrædelse af forbuddet mod udenlandske tilskud (side 47). Dette giver anledning til at stille
spørgsmålet, om der gælder en pligt for at indgive politianmeldelse i den situation?
Som fremhævet i indledningen deler vi ministeriets analyse af privat partistøttes muligheder for at
påvirke det danske demokrati. Efter vores opfattelse er der én måde at tilgå dette på, og det er
åbenhed om alle tilskud, fra første krone, i realtid og med mulighed for en reel kontrol – uanset der
er tale om støtte fra danske eller udenlandske bidragsydere. I den forbindelse lægger vi, ligesom
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, vægt på, at det er oplysninger, der har betydning for vælgerne.
Vi har tillid til, at de danske vælgere godt kan manøvrere heri, og en overvægt af udenlandske
donationer – i jantelovens hjemland – ikke er et politisk partis fordel.
(2/3)
© Transparency International Danmark
[email protected]
L 216 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar til L 216
3012608_0010.png
Danmark påkalder sig løbende international opmærksomhed fra for eksempel Europarådet
(GRECO) for mangelfulde regler om åbenhed i privatpartistøtte, senest ved besøg i Danmark den 7.
april 2025.
Det fremhæves også i de årlige Rule of Law-rapporter fra EU-Kommissionen. Den danske regering
peger ved disse lejligheder på de seneste ændringer af reglerne for partistøtte og partiregnskaber,
uanset de ikke har noget med den rejste kritik at gøre.
Transparency International vurderer samlet, at dette lovforslag ikke ændrer på, at Danmark ikke er i
compliance med GRECO’s anbefalinger om forebyggelse af korruption, når det handler om privat
økonomis støtte til politiske partier.
Med venlig hilsen
Jesper Olsen
Formand
(3/3)
© Transparency International Danmark
[email protected]