L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigsudvalget 2024-25
L 214 Bilag 1
Offentligt

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

10. marts 2025

Ankestyrelsens bidrag til høring om ændring af regionsloven og

forskellige andre love (ny regional forvaltningsmodel) og høring

af forslag til overgangslov– jeres ID nr.: 293914 og 299295

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved mail af 5. februar 2025 bedt

Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om udkast til forslag til lov

om ændring af regionsloven og forskellige andre love (Ny regional

forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg,

sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres

nuværende form, praksisplaner, kommunal medfinansiering på

sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i

flere love som følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og

Region Sjælland m.v.)

Ankestyrelsen har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag:

J.nr. 25-14372

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid - reception:

man-fre kl. 9.00-15.00

Åbningstid - telefon:

Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed

Ankestyrelsen varetager tilsynet med kommuner og regioners

overholdelse af den lovgivning, som særligt gælder for offentlige

myndigheder

–

herunder behandler tilsynet sager om kommunernes

generelle pligt til at føre det tilsyn, som er fastsat ved forskellige love,

bekendtgørelser mv. Det fremgår af § 47 i kommunestyrelsesloven.

Efter § 48 a i kommunestyrelsesloven beslutter Ankestyrelsen selv, om

der på baggrund af en henvendelse er tilstrækkelig anledning til at rejse

en tilsynssag. En henvendelse til Ankestyrelsen er ikke nødvendigvis i sig

selv en tilstrækkelig forudsætning for, at Ankestyrelsen rejser en

tilsynssag. Bestemmelsen herom blev ændret med virkning fra den 1.

april 2017.

man-tir kl. 9.00-15.00

ons lukket

tor-fre kl. 9.00-15.00

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ved vurdering af, hvorvidt en sag generelt er egnet til at understøtte det

kommunale tilsyns formål og funktion, inddrager Ankestyrelsen bl.a., om

sagen må skønnes at have principiel eller generel betydning eller alvorlig

karakter for kommuner og/eller regioner som helhed.

Ved denne vurdering vil det tale for, at tilsynet rejser en sag, hvis der er

tale om en fejlagtig praksis, en bevidst ulovlig beslutning eller

undladelse, eller hvis der er tale om en ulovlighed af et vist omfang.

Lovforslagets mulige konsekvenser for Ankestyrelsens opgaver

Det fremgår af udkastets forslag til overgangslovens §§ 177 og 178, at

Tilsynet får kompetence til at føre tilsyn med det forberedende

regionsråd for Region Østdanmark, herunder de forberedende

sundhedsråd i regionen, og de forberedende sundhedsråd i de øvrige

regioner.

Videre fremgår det af § 32, stk. 3, at kommunerne skal træffe

bestemmelse i styrelsesvedtægten om udpegning af kommunale

medlemmer til de forberedende sundhedsråd. I alle kommuner skal

kommunalbestyrelsen underrette Ankestyrelsen om vedtagne

styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer, jf. kommunestyrelseslovens

§ 2, stk. 2, 3. punktum.

Venlig hilsen

Jesper Hagen

Ankechef

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danmarks Apotekerforening

Bredgade 54 · 1260 København K

Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99

[email protected] · www.apotekerforeningen.dk

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Mail til

[email protected]

05-03-2025

BNW/412/00104

Svar på høring om lovforslag om ny regional forvaltningsmodel her-

under bl.a. sundhedsråd

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 5. februar 2025 sendt et omfattende lov-

forslag om ny regional forvaltningsmodel mv. i høring. Lovforslaget er en del af im-

plementeringen af sundhedsreformen.

Danmarks Apotekerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar og for-

holder sig nedenfor især til, hvordan de lokale sundhedsprofessionelle tænkes ind-

draget i rådenes arbejde med at skabe et tæt og forpligtende samarbejde lokalt, når

de nuværende sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg nedlægges, og sund-

hedsaftalerne ophører i deres nuværende form. Sundhedsklyngerne og sundheds-

samarbejdsudvalgene har indtil nu været den struktur, der skulle skabe mere smi-

dige sektorovergange, bedre sammenhæng for patienterne og koordinering og sam-

arbejde i praksissektoren.

Medicin er en del af de fleste behandlingsforløb, og apotekerne er dermed en central

aktør for patienterne i praksissektoren. Derfor anbefalede Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet, Danske Regioner og KL med en direkte henvendelse fra februar 2024 alle

sundhedsklynger til at inddrage apotekerne i samarbejdet, når det handler om medi-

cinrelaterede emner. Samarbejdet er flere steder kommet godt i gang.

I de nye sundhedsråd er der ikke lagt op til, at sundhedsprofessionelle inddrages di-

rekte. Apotekerforeningen opfordrer derfor til, at der oprettes et praksisforum i til-

knytning til sundhedsrådene - med repræsentanter for de lokale sundhedsprofessio-

nelle. Repræsentanter fra apotekernes regionalt forankrede kredsforeninger vil være

relevante deltagere. Praksisforummet skal give input til sundhedsrådet om, hvordan

der skabes bedre sammenhæng for patienterne og bedre udnyttelse af alle ressour-

cer, som er væsentlige mål med sundhedsreformen.

Apotekernes opgaver og økonomi reguleres af staten og apotekerne er ikke – som

mange andre sundhedsprofessionelle – en formel forhandlingspart for regionerne og

kommunerne. Apotekerne er således ikke repræsenteret gennem de kommunale og

regionale repræsentanter i sundhedsrådene. Med sundhedsreformen og den seneste

ændring af Apotekerloven er der lagt op til, at apotekerne skal spille en større rolle i

det nære sundhedsvæsen og aflaste andre aktører gennem for eksempel dosispak-

ning af medicin, udlevering af vederlagsfri sygehusmedicin og medicinhåndtering på

plejehjem samt ved udskrivelse. Det understøtter behovet for, at apotekerne tænkes

ind i de nye formelle strukturer.

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

2 af 2

Det fremgår af lovforslaget, at der i hver region foreslås etableret et patient- og på-

rørendeudvalg. Apotekerforeningen finder det positivt, at der lægges op til en syste-

matisk inddragelse af patienternes og pårørendes perspektiver bl.a. i forbindelse

med udarbejdelse af nærsundhedsplaner. Det vil jf. ovenfor være relevant med en

lignende inddragelse af de sundhedsprofessionelle, der skal levere den nære sund-

hed. Om praksisforummet oprettes under de enkelte sundhedsråd eller samlet for en

region synes mindre afgørende.

Med venlig hilsen

Birgitte Nørby Winther

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lovhøring ([email protected])

Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])

SV: Offentlig høring af forslag til Lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love (ny regional

forvaltningsmodel)

E-mailtitel:

SV: Offentlig høring af forslag til Lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love (ny regional

forvaltningsmodel)((ISM) Id nr.: 293914)

05-02-2025 16:04

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jeanet Danneberg Jepsen

Ledelsessekretær

Vester Voldgade 113

1552 København V

Direkte +45 33 38 92 76

Mobil

+45 29 20 02 76

Mail

[email protected]

Web

da.dk

Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare denne mail

og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.

Fra:

Lovhøring <[email protected]>

Sendt:

5. februar 2025 14:54

Til:

[email protected]; Advoksamfundet <[email protected]>; Akademikerne

<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; Arbejderbevægelsens erhvervsråd <[email protected]>; Danmarks

Apotekerforening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk

Erhverv (info <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Selskab for Almen Medicin <[email protected]>; Dansk Selskab for Patientsikkerhed

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Regioner

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Datatilsynet

<[email protected]>; 'Det Etiske Råd kontakt' <[email protected]>; Diabetesforeningen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; 'Det Etiske Råd kontakt'

<[email protected]>; [email protected]; F&P <[email protected]>; Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Forbrugerrådet <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; Danske Revisorer <[email protected]>; [email protected]; GST - Geodatastyrelsens

hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; KL, Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Klimadatastyrelsen <[email protected]>;

Kræftens Bekæmpelse <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Socialdemokratiet

<[email protected]>; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; '[email protected]'

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; Postkasse til

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danmarksdemokraterne <[email protected]>; Enhedslisten <[email protected]>;

[email protected]; Alternativet <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

Lægeforeningen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Patientforeningen <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Danske Regioner

<[email protected]>; RAD FP Sikker <[email protected]>; Rigsrevisionen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Tandlægeforeningen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Ældre Sagen <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Offentlig høring af forslag til Lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love (ny regional

forvaltningsmodel)((ISM) Id nr.: 293914)

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Den 9. marts 2025

Høringssvar fra Dansk Erhverv

–

Høring over ny regional forvaltningsmodel

med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sund-

hedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksis-

planer, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinan-

siering samt konsekvensændringer i flere love som følge af sammenlægnin-

gen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.’

Dansk Erhverv takker for muligheden for at deltage i høringen til lovkomplekset vedrørende 'ny

regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger,

sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner, kommunal

medfinansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i flere

love som følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.'

Dansk Erhverv repræsenterer en bred vifte af virksomheder og organisationer inden for sund-

heds- og velfærdsområdet. Herunder virksomheder, som enten producerer eller leverer sund-

hedsprodukter inden for life science, biotek og velfærdsteknologi, virksomheder og organisatio-

ner, der leverer sundhedsydelser til det offentlige (f.eks. privathospitaler, klinikker og leverandø-

rer af forskellige velfærdsydelser og tilbud inden for genoptrænings- og præhospitalsområdet)

samt en række patientorganisationer. Ligeledes repræsenterer Dansk Erhverv en række private og

selvejende virksomheder på ældreområdet og socialpsykiatriske botilbud efter serviceloven.

Dansk Erhverv har i forlængelse af den politiske proces omkring nærværende lovforslag haft

plads i følgegruppen til sundhedsstrukturkommissionen og har plads i følgegruppen for imple-

mentering af sundhedsreformen.

Generelle bemærkninger

Generelt arbejder Dansk Erhverv for et velfærdssamfund og et sundhedsvæsen, hvor høj kvalitet,

tillid og effektiv udnyttelse af ressourcer er centrum for udviklingen, uanset om indsatsen eller

behandlingen foregår i offentligt eller privat regi.

Dansk Erhverv stiller sig positivt overfor, at man med oprettelsen af de nye sundhedsråd ønsker

at forankre en stærkere indsats tættere på borgeren. Dansk Erhverv anerkender, at der ses et ud-

fordringsbillede præget af flere patienter med kroniske sygdomme, multisyge patienter og ældre

patienter, som lever længere. Her er en del af løsningen en styrkelse af indsatsen tættere på bor-

[email protected]

sosh

Side 1/3

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

gerne, som man ønsker at forankre blandt andet i de nye sundhedsråd og med den nye opgave-

portefølje til regionerne. Herunder er det væsentligt med fokus på forebyggelse, den tidlige ind-

sats og det præhospitale område.

Dansk Erhverv opfordrer til, at muligheden for - og det politiske ønske om - at styrke det offent-

lig-private samarbejde bliver grebet i den nye struktur. I et effektivt offentligt-privat samarbejde

kan ressourcer allokeres der, hvor de tilfører størst mulig samfunds- og patientværdi, og gennem-

sigtighed er samtidig et godt grundlag for et frugtbart, produktivt samarbejde.

Dansk Erhverv ønsker som ansvarlige samfundsaktører at bidrage til løsninger og være med til at

gøre den nye sundhedsstruktur til en succes.

Specifikke bemærkninger

3.1.6

–

3.1.9 Det regionale udvalgsstyre, forretningsudvalget, de stående udvalg og

sundhedsrådene

Dansk Erhverv noterer sig, at det følger af sundhedsreformaftalens bilag 4, side 85-94, og lovtek-

sten, at regionerne ikke kan oprette yderligere stående udvalg vedrørende sundhedsområdet i re-

gionerne. Fremadrettet vil der i regionerne således ikke være f.eks. et hospitalsudvalg, et udvalg

for det nære sundhedsvæsen, psykiatriudvalg m.v. Hermed ønskes det at undgå siloopdeling samt

begrænse administrationsbehovet knyttet til udvalgsbetjening. Af bilag 4 følger det endvidere, at

beslutninger på sundhedsområdet, der ikke henligger under sundhedsrådets kompetencer, her-

under tværgående beslutninger på tværs af sundhedsråd, sygehusplan m.v., henhører under regi-

onsrådet med forretningsudvalget som umiddelbart forvaltningsansvarlig.

Dansk Erhverv noterer sig videre, at det i lovkomplekset som opfølgning på aftaleteksten er ud-

møntet ved, at forretningsudvalget skal varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens

anliggender på sundheds- og socialområdet og på specialundervisningsområdet, der ikke vil hen-

høre under sundhedsrådene. Dog med mulighed for, at regionsrådet i styrelsesvedtægten træffer

beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på sundheds- og

socialområdet og på specialundervisningsområdet delvis skal henhøre under et eller flere sund-

hedsråd i regionen.

Forretningsudvalget skal således blandt andet have den koordinerende rolle i forhold til aftaler og

økonomiske vilkår for private leverandører, herunder praksissektoren, samt tværgående kvalitets-

og kapacitetssamarbejde. Ligesom forretningsudvalget også kan varetage det umiddelbare drifts-

ansvar for sundhedsopgaver, som går på tværs af hele regionen, herunder opgaver på det

præhospitale område som f.eks. drift af vagtcentral, ambulancekørsel m.v. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet vurderer i lovkomplekset, at det er hensigtsmæssigt, at forretningsudvalget

varetager de tværgående opgaver for så vidt angår alle de af regionens anliggender, som sund-

hedsrådene varetager den umiddelbare forvaltning af inden for deres respektive geografisk af-

grænsede område.

Dansk Erhverv

bemærker

i den forbindelse, at der er behov for et styrket offentlig-privat samar-

bejde på sundhedsområdet for at realisere aftalens intention og nedbryde den silotænkning, der

Side 2/3

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

blandt andet lå til grund for reformen. Dette bør afspejle sig i udmøntningen af de konkrete opføl-

gende bekendtgørelser m.v. på området og det videre lovgivningsforløb på den nye sundheds-

struktur. Herunder bør der blandt andet være opmærksomhed på, at der med sundhedsreformen

er åbnet op for

at regionerne kan indgå aftale med private leverandører om at drive regionale

sundheds- og omsorgspladser,

at private leverandører af helhedsplejen også skal have mulig-

hed for at levere almene sygeplejeydelser, der integreres i helhedsplejen, og

at muligheden for

offentlig-privat samarbejde tænkes med i arbejdet med hjemmebehandlingsteams, akutsygepleje

samt genoptrænings- og rehabiliteringsområdet.

Dansk Erhverv

bemærker

også, i forlængelse af at man kigger på forankringen af det præhospitale

område, at der er behov for at sikre, at al drift af ambulancer kommer i udbud, og at regionerne

afgiver bud på lige vilkår med de private aktører

–

med henvisning til den nyligt afgivne rigsrevi-

sionsberetning på området. Der er behov for, at leverandører stilles lige, uanset organisations-

form. Derfor bør regionerne fremover byde på ambulancedriften, hvis de ønsker at varetage den,

på lige fod med private leverandører. På den måde sikres reel konkurrence og mest mulig sund-

hed for pengene.

3.5.1.1.2. Sundhedssamarbejdsudvalg og patientinddragelsesudvalg

Ang. Sundhedssamarbejdsudvalg og almen praksis

Almen praksis har, som aftalen også har anerkendt, i mange år været karakteriseret af et de facto

monopol, hvor en organisation har siddet tungt på sin forhandlingsposition og vanskeliggjort nye

driftformer med videre. Dansk Erhverv er positive overfor at man sætter patienten i centrum med

de modige og nødvendige opgør, reformen tager, men advarer om et monopol kan blive erstattet

af et nyt monopol bestående af de såkaldte regionsklinikker. Dansk Erhverv henviser til vores hø-

ringssvar om det samtidigt fremsatte lovforslag om

’ændring af sundhedsloven om national for-

deling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i

områder med lægemangel, flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud og begræns-

ning i antal ydernumre ejet

af en læge’.

Ang. Patientinddragelsesudvalg

Dansk Erhverv bemærker, at det er positivt, at patient- og pårørendeudvalg (tidl. Patientinddra-

gelsesudvalg) opretholdes. Og anerkender, at der foreligger et stykke arbejde med at tilpasse ud-

valgene til den nye struktur. Vi opfordrer til, at man generelt er opmærksom på at inddrage pati-

entorganisationer, når det er relevant i regionerne og sundhedsrådenes arbejde.

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger

Med venlig hilsen

Katrina Feilberg

Branchedirektør, Sundhed og Life Science

Side 3/3

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Patientsikkerhed og lovkvalitet

Sagsnr. 2024 – 15159

Høringssvar fra Dansk Selskab for Folkesundhed

Indsendt pr. mail til

[email protected]

CC:

[email protected]

8. marts 2025

Høringssvar ang. udkast til forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel m.v. fra Dansk

Selskab for Folkesundhed

Dansk Selskab for Folkesundhed takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende det

fremsendte udkast til forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel. Dansk Selskab for Folkesundhed

ser positivt på intentionerne i lovforslaget, herunder styrkelsen af det nære sundhedsvæsen bl.a. gennem

sundhedsrådene. Vi mener dog, at der er behov for en klarere beskrivelse af, hvordan samarbejdet mellem

regioner, kommuner og det almenmedicinske tilbud konkret skal understøttes for at sikre reel integration og

koordination i sundhedsvæsenet. Derudover savner vi, at sundhedsfremme og forebyggelse har en mere

central placering i sundhedsrådenes arbejde, herunder en præcisering af hvordan midlerne målrettes

sundhedsfremme og forebyggelse.

Specifikke bemærkninger:

Sammensætning af regionsmedlemmer i Region Østdanmark

Det er afgørende, at regionsrådets sammensætning afspejler behovene i hele Region Østdanmark, særligt

når det gælder sundhedsvæsenets kapacitet og udvikling. I den foreslåede model risikerer vægtningen af

regionsmedlemmer at favorisere områder med flest vælgere frem for områder med størst behov. Det

tidligere Region Sjælland har relativt færre stemmeberettigede end det tidligere Region Hovedstaden, men

har samtidig nogle af de største sundhedsmæssige udfordringer, herunder længere afstande til

specialiserede behandlingstilbud, større mangel på sundhedspersonale og en højere andel af patienter

med kroniske sygdomme. For at sikre et sundhedsvæsen, der styrker indsatsen dér, hvor behovet er størst,

bør sammensætningen af regionsrådet afspejle hele regionens udfordringer – ikke blot

befolkningstætheden. Det kan eksempelvis ske ved at justere mandatfordelingen eller ved at sikre

geografisk repræsentation i beslutningsprocesserne, så der tages højde for sundhedsmæssige behov på

tværs af regionen.

2. Sundhedsrådenes rolle og sammensætning

Vi anerkender intentionen om at styrke den regionale koordinering gennem etablering af sundhedsråd. Det

er dog afgørende, at sundhedsrådene får et klart mandat, der sikrer, at folkesundhed og forebyggelse

prioriteres, så behandlingsindsatser ikke altid vægtes højest. Vi anbefaler, at der i sundhedsrådene

inkluderes repræsentanter med folkesundhedsfaglig ekspertise, og at der etableres tydelige krav til

samarbejde mellem sundhedsrådene og kommunerne om forebyggelse og tidlig indsats.

I den foreslåede model, hvor regionsrådsmedlemmer udgør flertallet, kan det skabe ubalance i

beslutningskraften mellem regioner og kommuner. Det er afgørende, at kommunernes stemme bliver

tilstrækkeligt repræsenteret, så de lokale sundhedsudfordringer afspejles i beslutningsprocesserne.

Lovforslaget omtaler ikke i tilstrækkelig grad, hvordan det almenmedicinske tilbud inddrages i

sundhedsrådenes arbejde. Det almenmedicinske tilbud spiller en nøglerolle i det nære sundhedsvæsen, og

en tættere integration med sundhedsrådene er nødvendig for at sikre sammenhængende patientforløb og

tidlig indsats.

Patientinddragelsesudvalgene kunne også med fordel tilknyttes sundhedsrådenes arbejde.

3. Samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører ift. forebyggelse

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der lægges op til et tættere samarbejde mellem regioner og kommuner, hvilket kan forbedre forebyggelse

og tidlig indsats i sundhedsvæsenet. Men det er uklart hvordan man vil styrke samarbejdet mellem det

almenmedicinske tilbud, regioner og kommuner omkring forebyggelse.

For at styrke forebyggelsesfokus kunne loven justeres ved:

At der i loven komme et mere tydeligt fokus på folkesundhed fx ved indførelsen af en

folkesundhedsparagraf. Dette kunne være et nationalt folkesundhedsprogram og et rådgivende

folkesundhedsråd. Hvis det ikke medtages i denne lov, så vil det være forventeligt at den varslede

folkesundhedslov løftes op på alle niveauer og får en mere forpligtende karakter.

Forpligtelse til at sundhedsrådenes opgaver også inkluderer fokus på forebyggelse hos

borgere/patienter i risikogrupper. Dette indbefatter personer i en socialt sårbar situation, gravide

med psykosociale sårbarheder, personer med psykisk sygdom, personer med kroniske sygdomme

eller med risikofaktorer for kroniske sygdomme som fx rygning, et højt alkoholforbrug, forhøjet

blodtryk og forhøjet kolesterol.

4. Finansieringsmodellen og incitamenter

Den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet afskaffes, hvilket kan ændre kommunernes

incitamenter til at investere i forebyggende sundhedstiltag. Det kan betyde mindre sammenhæng mellem

sundhedsindsatser og indsatser på social- og arbejdsmarkedsområdet, eksempelvis kan det betyde

dårligere integration mellem sundhedsindsatser og sygedagpengeområdet.

Kommunerne er vigtige i arbejdet med folkesundhed. Der er varslet en folkesundhedslov, men i det udspil

der foreligger, gælder det kun kommunernes arbejde. Den varslede folkesundhedslov bør være mere end

det nu forslåede fokus på kommunal indsats. Det bør også tænkes ind i det arbejde, som ligger i

Sundhedsrådene og også på nationalt niveau.

Sundhedsrådene får ansvaret for at forvalte en betydelig økonomisk ramme til nære sundhedsindsatser.

Lovforslaget nævner, at der oprettes en investeringsmotor til nære sundhedsindsatser, men det uddybes

ikke specifikt, hvordan midlerne målrettes forebyggelse.

Endvidere er det vigtigt, at finansieringsmodellen indeholder mekanismer, der understøtter tværsektorielt

samarbejde og samarbejde på tværs af forvaltningsområder.

5. Evaluering og forskning

En ny regional struktur skal bidrage til at mindske ulighed i (adgang til) sundhed. Vi opfordrer derfor til, at

der i implementeringen af den nye model indarbejdes monitorering af konsekvenserne af den nye struktur

ift. at reducere geografiske og sociale uligheder i sundhedsydelser.

6. Afsluttende bemærkninger

Dansk Selskab for Folkesundhed støtter intentionerne bag den nye regionale forvaltningsmodel, men vi

mener, at der er behov for yderligere tydeliggørelse af sundhedsrådenes rolle, samarbejdet med det

almenmedicinske tilbud, og hvordan forebyggelse sikres som en central opgave. Vi anbefaler, at der

gennemføres en løbende evaluering af den nye struktur for at sikre, at den understøtter en mere effektiv og

lighedsskabende sundhedsindsats.

Vi takker for muligheden for at bidrage til høringsprocessen og står til rådighed for yderligere dialog og

bidrager gerne med faglig ekspertise i det videre arbejde.

Med venlig hilsen

Christina Bjørk Petersen

Forperson Dansk Selskab for Folkesundhed

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

5. marts 2025

Høring over udkast til forslag til lov om en ny regional

forvaltningsmodel m.v.

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til

udkast til forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel m.v.

Dansk Sygeplejeråd ser mange gode initiativer i Sundhedsreformen

og ser frem til implementeringen af reformen.

Sygeplejerskerne kommer til at spille en central rolle i reformen, og vi

vil gerne bidrage i arbejdet med at konkretisere de forskellige initiati-

ver, så reformens ambitioner om større nærhed, kvalitet og sammen-

hæng i sundhedsvæsnet lykkes.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at de forandringer,

som skal ske i sundhedsvæsnet – bl.a. opgaveflytning og sammen-

lægningen af to regioner – sker, mens sundhedsvæsnet fortsætter sin

daglige drift. Derfor er medarbejderinddragelse vigtig for at sikre en

god overgang.

Neden for er Dansk Sygeplejeråds bemærkninger til den nye regionale

forvaltningsmodel med fokus på, hvordan sundhedsreformen kan im-

plementeres, så det lykkes af opnå større kvalitet og sammenhæng i

sundhedsvæsnet.

Ny Region Østdanmark

I Aftalen om sundhedsreform er der stort fokus på bedre lægedæk-

ning i det nuværende Region Sjælland. I dag er der dog også færre sy-

geplejersker i Region Sjælland, end i de øvrige regioner. Derfor er det

vigtigt, at den nye region har fokus på at skabe attraktive arbejdsplad-

ser for alle faggrupper i sundhedsvæsnet, så regionen kan lykkes med

ikke kun en bedre lægedækning, men også bedre sundhedsdækning i

hele regionen.

I overgangen til den nye Region Østdanmark, er det vigtigt, at sygeple-

jerskerne kan være trygge i at kende deres arbejdsvilkår.

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf:

+45 33 15 15 55

www.dsr.dk

[email protected]

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Derfor skal medarbejderne inddrages i sammenlægningen, så man

kan bruge muligheden til at skabe mere attraktive arbejdspladser i

hele den nye Region Østdanmark.

Sundhedsråd

Dansk Sygeplejeråd ser et stort potentiale i de nye sundhedsråd, som

forhåbentlig kan bidrage til større sammenhæng i de forløb, som går

på tværs af sektorer og bidrage til at flere borgere kan få hjælp i hjem-

met, i stedet for at skulle på sygehuset.

I Aftalen om sundhedsreform er det beskrevet, at sundhedsrådene får

en afgørende rolle for, at vi kan lykkes med reformens ambitioner om

mere behandling i eget hjem, styrket kvalitet i den kommunale sund-

hedsindsats mm. Her spiller sygeplejerskerne en helt central rolle.

Det er Dansk Sygeplejeråds håb, at sundhedsrådene kan bruges til at

tænke nyt og forbedre overgangene mellem sektorer og bidrage til at

undgå unødvendige indlæggelser. Derfor håber vi, at sundhedsrådene

også bliver en værdifuld arena ift. at koordinere kommunernes opga-

ver på sundhedsområdet, når der er en fordel i at samarbejde på

tværs af flere kommuner for at sikre de nødvendige ressourcer til

mere specialiserede opgaver. Det gælder eksempelvis borgere med

komplekse forløb og mange kontakter til forskellige dele af sundheds-

væsnet.

Her er der gode erfaringer fra fx Aalborg Kommune med, at sygeple-

jersker med en kandidat i avanceret klinisk sygepleje (APN-sygeplejer-

sker) kan forebygge unødvendige indlæggelser, sikre koordination på

tværs af aktører og give større livskvalitet for borgere med komplekse

forløb.

Dansk Sygeplejeråd ser frem til et godt samarbejde med de nye sund-

hedsråd.

Fortsat behov for fokus på psykiatrien

Lovforslaget udmønter den del af Aftale om sundhedsreform, som

betyder, at de faglige udvalg i regionerne, herunder psykiatriudvalgene

nedlægges.

Selvom Dansk Sygeplejeråd ser et potentiale i at erstatte de fagligt af-

grænsede udvalg i regioner med sundhedsråd, som skal have et tvær-

gående blik, er det vigtigt, at nedlæggelsen af psykiatriudvalgene ikke

betyder, at psykiatrien prioriteres lavere.

I dag har psykiatrien et vigtigt og selvstændigt fokus hos de regionale

politikere bl.a. på grund af udvalgsstrukturen og den adskilte organi-

sering med selvstændige enheder for psykiatrien. Det selvstændige

fokus på psykiatrien skal fastholdes i en den kommende sammen-

tænkning af psykiatrien og somatikken, hvis reformen skal blive en

succes.

Side 2 af 4

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Samtidig ser vi frem til at styrke indsatsen overfor patienter med både

psykisk og somatisk sygdom, idet samorganiseringen giver mulighed

for at tænke i nye faglige løsninger.

De nye regioners opgaver

Regionerne får ansvar for flere opgaver, som tidligere har ligget i kom-

munerne. Dansk Sygeplejeråd mener, at det er vigtigt, at opgaveflyt-

ningen bruges til at løfte kvaliteten der, hvor der er behov for det – og

bevare de løsninger, som fungerer godt i dag. Derfor er det positivt, at

regionerne får mulighed for at lade kommunerne fortsætte driften.

Uanset om kommuner eller regioner skal varetage driften, er det vig-

tigt, at der fortsat er er smidigt setup mellem kommunernes og regio-

ners opgaver i det nære sundhedsvæsen. Der skal være let og direkte

adgang mellem den almene sygepleje, den specialiserede sygepleje

og det akutte, så sygeplejerskerne let kan få fat i hinanden uden for-

sinkende led.

Datadeling

Aftalen om sundhedsreform indeholder en aftale om national data-

platform, som bl.a. skal medvirke til bedre datadeling på tværs i sund-

hedsvæsnet.

Men der kommer til at gå nogle år, før det er gennemført. Derfor er

det vigtigt, at regioner og kommuner i den kommende periode er op-

mærksomme på, hvad den nye regionale forvaltningsmodel betyder

for datadeling. Når opgavefordelingen mellem kommuner, regioner,

almen praksis og private aktører ændres, vil der opstå nye sektorover-

gange.

Det er vigtigt, at kommuner, regioner og almen praksis er opmærk-

somme på at sikre god datadeling indtil den nationale dataplatform,

er på plads. Det gælder særligt ift. opgaver, som flyttes fra kommuner

til regioner, samt de opgaver, hvor sundhedsreformen lægger op til en

øget privatisering.

Det er afgørende for reformens succes, at datadeling i det nære sund-

hedsvæsen (fx mellem den kommunale sygepleje og akutsygeplejen)

ikke forringes i implementeringen af reformen – heller ikke midlerti-

digt.

Økonomi - afskaffelse af kommunal medfinansiering og nærhedsfi-

nansiering

Sundhedsreformen kommer til at medføre flere ændringer og nye bin-

dinger i regionernes og sundhedsvæsenets økonomi. Der er både en

ny finansieringsmodel på vej, et loft på sygehusudgifter, målretning af

demografimidler og opgaveflytning fra kommuner til regioner. Med de

mange ændringer er det svært at danne sig et samlet overblik over de

Side 3 af 4

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

økonomiske konsekvenser af reformen, og om det vil få konsekven-

ser for udførelsen af kerneopgaven.

Helt overordnet er vi bekymrede for, at øremærkningen af demografi-

midlerne til nære sundhedsindsatser i sundhedsrådene bliver indfaset

meget hurtigt. Vi ser en risiko for, at vi tager forskud på gevinsterne,

hvor udbygningen af det nære sundhedsvæsen ikke når at aflaste sy-

gehusene, inden de skal afgive demografimidler og rammes af et loft

på sygehusudgifterne.

I forhold til det konkret lovforslag mener vi, at afskaffelsen af kommu-

nal medfinansiering og nærhedsfinansiering kan være fornuftige og

er i tråd med bl.a. Strukturkommissionens anbefalinger.

Men det forudsætter, at det regionale sundhedsvæsen får tilsvarende

beløb af anden vej, fx bloktilskuddet. Der er tale om beløb af væsent-

lig størrelse med 26 mia. kr. i kommunal medfinansiering og 1,7 mia.

kr. i nærhedsfinansiering. Vi synes ikke, det står ikke tydeligt i lov-

forslaget, hvad der skal ske med de milliarder, som ligger i kommunal

medfinansiering og statslig nærhedsfinansiering.

Vi bemærker også, at overgangsordningen for kommunerne, der etab-

leres med afskaffelsen af kommunal medfinansiering, også kommer

til at gælde ved opgaveflytningen. Igen vurderer vi, at det svært at få

det fulde overblik over de fulde konsekvenser i samspillet mellem

flere økonomiske ændringer.

Med venlig hilsen

Dorthe Boe Danbjørg

Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd

Side 4 af 4

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dokument oprettet 04. marts 2025 / jrf

Sag 17-2025-00079 – Dok. 666459

Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af regionsloven og forskellige

andre love (ny regional forvaltningsmodel)

Indledning

Danske Handicaporganisationer (DH) kvitterer for høringen vedrørende forslag til lov om ændring af regions-

loven og forskellige andre love (ny regional forvaltningsmodel).

I DH ser vi frem til at følge arbejdet med implementeringen af den nye sundhedsreform. Der er gode takter i

reformen, som blandt andet har ambitionen om at flytte dele af den mere specialiserede sundhedsbehand-

ling i kommunerne til regionerne. Her opfordrer vi kraftigt til at inddrage DH i arbejdet med at definere, hvilke

opgaver – særligt på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet – der skal flyttes fra kommunerne til regio-

nerne.

I de nedenstående afsnit beskriver vi nogle overordnede bekymringer vedrørende den nye struktur med pa-

tient- og pårørenderåd samt det regionale socialområde.

Bemærkninger til struktur vedrørende patient- og pårørendeudvalg

Det fremgår af høringen af nyaffattelsen til sundhedslovens § 204, stk. 1, at der i hver region nedsættes et

patient- og pårørendeudvalg, som regionsrådet systematisk inddrager i deres drøftelser i forbindelse med

større planlægningsmæssige beslutninger. Dette ser DH som et positivt skridt mod en større inddragelse af

handicaporganisationerne. Repræsentanter for brugerperspektivet kan samtidig være brobyggere til et tæt

samarbejde med civilsamfundets lokale indsatser – til gavn for både patienter, pårørende og sundhedsvæse-

net.

Sundhedsrådene bliver sundhedsvæsenets motor. De er sat i verden for at udvikle et sundhedsvæsen, der

hænger sammen, er nært og er til stede dér, hvor patienterne har brug for det. Hvis dette formål skal indfries,

kræver det, at patienternes og de pårørendes viden og erfaringer bliver et væsentligt udgangspunkt for sund-

hedsrådenes arbejde. Det kræver en stærk forankring i og et løbende samarbejde mellem bruger- og pårø-

renderepræsentanter og sundhedsrådene. Derfor havde DH helst set, at det i lovudkastet var gjort klart, at

hvert sundhedsråd skal have et patient- og pårørendeudvalg tilknyttet. Vi frygter, at hvis den enkelte region

kun beslutter at have ét patient- og pårørendeudvalg på tværs af sundhedsrådene, vil inddragelsen og den

løbende dialog blive for overfladisk og for langt væk fra drøftelserne i de enkelte sundhedsråd.

Det er vigtigt, at den i loven beskrevne systematiske inddragelse af patient- og pårørenderåd ikke kun sker

som høringspart, men også som en løbende sparringspartner for regionsrådet og de enkelte sundhedsråd.

Derfor foreslår DH, at det i bekendtgørelsen til loven gøres tydeligt, hvordan inddragelsen af patient- og pårø-

rendeudvalget skal finde sted. I bekendtgørelsen bør det fremgå, at patient- og pårørendeudvalget f.eks. skal

kunne kommentere på sundhedsrådenes dagsordener, have direkte adgang til foretræde for sundhedsrådet,

og at hvert enkelt sundhedsråd aktivt skal forholde sig til patient- og pårørendeudvalget.

DH mener, at det i bekendtgørelsen bør fremgå klart, at regionen er forpligtet til at yde sekretariatsbistand til

patient- og pårørendeudvalget, så udvalgets arbejde understøttes, og at udvalget sikres en mere systematisk

DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.

Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

inddragelse. Derudover mener DH, at regionerne i bekendtgørelsen skal forpligtes til som minimum at afhol-

de et dialogmøde mellem patient- og pårørendeudvalget og regionsrådet.

Ministeriet kan passende lade sig inspirere af bekendtgørelsen om råd på det sociale område, hvor der defi-

neres hvordan kommunalbestyrelserne skal inddrage mennesker med handicap gennem deres kommunale

handicapråd.

Sammen med Danske Patienter, Ældre Sagen og Danske Ældreråd har DH gjort opmærksom på nødvendig-

heden af patient- og pårørendeindsatsen samt fremlagt forslag til, hvordan en sådan inddragelse kan finde

sted. Det fælles brev kan læses her:

https://handicap.dk/files/media/document/Inddragelse%20i%20sundhedsr%C3%A5d.pdf

DH anbefaler desuden at bruge udtrykket bruger- og pårørenderåd og ikke patient- og pårørenderåd, da rå-

dene også skal rumme social- og specialundervisningsområdet. Repræsentanter for bruger- og pårørendeper-

spektivet er ikke nødvendigvis patienter. Derfor mener vi, at udtrykket ”brugere” er mere passende at benytte.

Bemærkninger til det regionale social- og specialundervisningsområde

I udkastet til loven lægges der op til, at regionerne fremadrettet ikke kan oprette udvalg med opgaver, der i

fremtiden vil høre under sundhedsrådenes opgaveportefølje. Konkret drejer det sig om opgaver inden for

sundheds-, social- og specialundervisningsområdet.

I dag har alle regioner et forberedende og eller rådgivende udvalg, der beskæftiger sig med psykiatri-, social-

og specialundervisningsområdet – kaldet et social- og psykiatriudvalg eller psykiatri- og socialudvalg. Med

sammenlægningen af sundheds- og psykiatriområdet er DH enig i, at hvert sundhedsråd fremadrettet også

skal beskæftige sig med psykiatrien, hvis sammenlægningen skal lykkes.

Dog har vi nogle helt konkrete bekymringer for det regionale socialområde, som i fremtiden skal varetages af

de enkelte sundhedsråd og ikke et udvalg, som går på tværs af hele regionen og dennes tilbud på social- og

specialundervisningsområdet.

Jf. § 6 i serviceloven skal regionsrådene hvert andet år godkende en rammeaftale på social- og specialunder-

visningsområdet med de kommuner, der er beliggende i regionen. Rammeaftalerne regulerer rammerne for

de specialiserede sociale tilbud og specialundervisningstilbud, som regionen driver. De sikrer en koordineret

planlægning og udvikling af tilbuddene, så der er sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Rammeafta-

lens indhold er nærmere beskrevet i

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det al-

mene ældreboligområde.

Da der ikke lægges op til ændringer af § 6 i serviceloven eller den føromtalte bekendtgørelse, vil det fortsat

være regionsrådet – og ikke det enkelte sundhedsråd – der skal indgå en rammeaftale på social- og specialun-

dervisningsområdet med de kommuner, som er beliggende i regionen.

I dag arbejder de enkelte regioner allerede på at skabe sammenhæng i hele regionen på social- og specialun-

dervisningsområdet gennem udvalgsarbejdet. Der er en stor risiko for, at de gode indsatser, som i dag bidra-

ger til at udvikle og højne kvaliteten samt specialiseringsgraden af tilbuddene, falder fra hinanden, når hvert

Side 2 af 3

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

enkelt sundhedsråd fremover kun skal forholde sig til de dele af social- og specialundervisningsområdet, der

geografisk hører under dem. Desuden har vi en helt konkret bekymring for at socialområdet kommer til at

drukne i det vigtige arbejde med at skabe et mere nært sundhedsvæsen i sundhedsrådene.

Derfor mener DH, at det fortsat skal være muligt for regionerne at oprette et forberedende og eller rådgiven-

de udvalg, der beskæftiger sig med social- og specialundervisningsområdet, så sammenhængen i hele det

regionale socialområde tænkes ind i regionens arbejde – og ikke kun i den geografi, som det enkelte sund-

hedsråd dækker.

rammeaftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet

står der, at ”der skal udvikles en

specialeplan for, hvordan den højt specialiserede del af handicapområdet kan inddeles i specialer. Formålet er

at styrke kvaliteten lokalt, regionalt og nationalt ved at samle den fælles faglighed i form af eksisterende viden,

kompetencer og indsatser i forhold til personer med beslægtede behov inden for det højt specialiserede han-

dicapområde”.

DH mener, at regionerne skal overtage flere opgaver inden for det specialiserede socialområde, da kommu-

nerne ofte har vanskeligheder ved at levere den nødvendige kvalitet på grund af deres størrelse. Her har re-

gionerne en helt anden volumen og dermed en bedre forudsætning for højere specialiseringsgrad. DH frygter,

at hvis der ikke er mulighed for at oprette et udvalg på social- og specialundervisningsområdet, vil der mangle

et politisk ophæng, der kan arbejde mere overordnet og koordinerende med den kommende specialeplan.

Venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand for Danske Handicaporganisationer

Side 3 af 3

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected]

07-03-2025

EMN-2024-01298

1756167

[email protected]

Danske Regioners høringssvar over lovforslag om ændring af regionsloven og

forskellige andre love

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 5. februar 2025 sendt et udkast til

lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love, i høring. Danske

Regioner fremsender høringssvar på vegne af de fem regioner. Juridiske

bemærkninger til de konkrete bestemmelser i lovforslaget, er vedlagt som

bilag.

Danske Regioner bakker overordnet op om reformen, der skal sikre et stærkt

og balanceret sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne. Danske Regioner

finder det i den forbindelse positivt, at der med reformen skal etableres nye

sundhedsråd, der forpligter regioner og kommuner til at indgå i et tæt

samarbejde, der skal være med til at sikre sammenhæng i patientbehandlingen

til gavn for patienterne.

1. Forslag til ændring af regionsloven

1.1. Regionernes opgaver

Det fremgår af regionslovens § 5, stk. 1, at regionsrådet skal varetage en række

oplistede områder, herunder sygehusvæsenets opgaver, regionale

udviklingsopgaver, drive og udvikle visse tilbud på det sociale område, opgaver

vedr. specialundervisning, oprette trafikselskaber, varetage opgaver vedr.

natur, miljø, fysisk planlægning og klima samt egenproduktion af elektricitet.

Denne bestemmelse foreslås med lovforslaget slettet med henvisning til, at

oplistningen ikke har en selvstændig juridisk betydning, da hjemmelsgrundlaget

for regionernes opgavevaretagelse skal findes i sektorlovgivningen.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner anerkender, at regionslovens § 5, stk. 1, ikke har selvstændig

juridisk betydning. Men det til trods finder Danske Regioner, at regionsloven

har en principiel betydning, da loven danner rammen om de opgaver, som

regionerne varetager, samtidig med at loven synliggør og afgrænser

regionernes opgaveportefølje, som også omfatter andre vigtige

samfundsopgaver end sundhedsområdet. Regionerne varetager således, til

forskel fra kommunerne, opgaver på de områder, der er nævnt i regionslovens

§ 5, stk. 1, indenfor grænserne af den hjemmel, som er angivet i

sektorlovgivningen.

Danske Regioner finder derfor, at det er vigtigt, at loven fortsat indeholder en

overordnet definition af de opgaver, som myndighedsansvaret omfatter.

Danske Regioner foreslår, at bestemmelsen opretholdes med en kort angivelse

af, at regionerne varetager opgaver, herunder opgaver, der ligger i naturlig

tilknytning til regionens opgaver vedrørende:

Sundhed og sundhedsvæsenet

Tilbud på det sociale område

Kollektiv trafik og mobilitet

Uddannelse for unge og voksne

Miljø og natur, herunder jordforurening og råstoffer

Grænseoverskridende samarbejde inden for regionernes hjemlede opgaver

1.2 Regionernes samarbejde med andre aktører

Med sundhedsreformen sker en udvidelse af regionernes opgaver, og

regionerne tildeles med reformen et større ansvar for at sikre et nært og

sammenhængende sundhedsvæsen med deraf følgende øget behov for

interaktion og samarbejde med sundhedsvæsenets aktører. På den baggrund

følger herunder en række forslag til præciseringer i regionsloven (eller anden

lovgivning).

1.2.1 Regionernes deltagelse i bestyrelser, jf. Kommunestyrelseslovens § 68 a

Danske Regioner finder, at der bør tildeles regionerne mulighed for at deltage

i bestyrelser til selskaber mv., uanset at der i selskaberne behandles opgaver,

som regionerne ikke har hjemmel til at varetage.

Danske Regioner finder derfor, at det er hensigtsmæssigt, at regionerne bliver

omfattet af kommunestyrelseslovens § 68 a, der vil give mulighed for, at

regionerne får samme mulighed som kommunerne til at kunne udpege

medlemmer af bestyrelsen for et selskab, en forening eller fond m.v., der

varetager opgaver, som regionen selv kan løse, uanset at selskabet, foreningen,

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

fonden mv. også varetager opgaver, som regionen ikke selv kan løse, såfremt

regionen har en interesse i den virksomhed, der udøves af selskabet,

foreningen, fonden mv. Regionsrådet vil ikke kunne udpege et flertal af

medlemmerne i en sådan bestyrelsen.

Som et konkret eksempel på, at en region af retlige grunde har måttet afvise en

invitation på sundhedsområdet, kan nævnes, at foreningen Muhabet i oktober

2024 forespurgte, om Region Hovedstaden ville udnævne et

regionsrådsmedlem til en følgegruppe for et

projekt med titlen ”Tilgængelige

fællesskaber for psykisk syge og udsatte voksne”. Projektet indeholder efter

foreningens beskrivelse visse elementer, der vedrører psykiatrisk behandling,

men er i øvrigt primært af social-faglig karakter.

Endvidere forventes det, at der i forbindelse med den kommende regionale

opgave

med

få

omdannet

uddannelseslandskabet

på

ungdomsuddannelsesområdet ifm. oprettelse af EPX, vil blive brug for, at

regionerne kan deltage i forskellige initiativer og organer, som løser opgaver på

uddannelsesområdet, men som også løser opgaver, som regionerne ikke selv

kan løse.

Danske Regioner henviser i det hele til tidligere fremsendte notat af 28. januar

2025, om behovet for, at regionerne bliver omfattet af

kommunestyrelseslovens § 68 a.

1.2.2. Samarbejde på tværs af sektorer

Regionerne har etableret en række samarbejder med hjemmel i

sundhedslovens § 78, stk. 3, hvorefter et regionsråd kan samarbejde med

offentlige myndigheder og private virksomheder, herunder i selskabsform, om

løsningen af fælles opgaver efter sundhedslovens afsnit VI, XI, XII og XIV-XVI og

opgaver, der har tilknytning hertil, og som regionsrådet lovligt kan varetage

efter anden lovgivning. Regionerne oplever dog ofte udfordringer med

fortolkningen af bestemmelsen og de eksisterende muligheder for samarbejde

og samdrift på tværs af sektorer, da sundhedslovens § 78 ikke klart angiver

rammerne herfor. Danske Regioner havde derfor gerne set, at der i lovforslaget

var medtaget en klar hjemmel vedrørende regionernes mulighed for at

samarbejde med bl.a. kommunerne, herunder med henblik på at sikre et bedre

grundlag for en hensigtsmæssig samdrift, til gavn for både patienter, pårørende

og det sundhedsfaglige personale. Danske Regioner finder således, at det vil

være en fordel, hvis hjemmelen til at kunne samarbejde med relevante aktører

indføjes i regionsloven, så der sker en samlet regulering af muligheden for

samarbejde på alle regionernes opgaveområder.

Hvis hjemmelsgrundlaget i stedet skal findes i sektorlovgivningen, vil dette bl.a.

være relevant i sundhedsloven. I den forbindelse har Danske Regioner indledt

en dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om muligheden for at skabe

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

en mere klar hjemmel i sundhedsloven og ser frem til det fortsatte samarbejde

herom.

1.2.3. Samarbejde med frivillige og civilsamfundet

Regionernes samarbejder også med frivillige og civilsamfundet bl.a. på

sundhedsområdet, hvilket er vigtigt, bl.a. fordi frivillige indsatser kan tilbyde

borgere og patienter noget andet end det etablerede sundhedssystem. Det er

en forudsætning, at der er klare rammer og aftaler for samarbejdet i

overensstemmelse med lovgivningen i øvrigt. Danske Regioner finder, at det vil

være en fordel, hvis hjemmelen til at kunne samarbejde med frivillige og

civilsamfundet indføjes i regionsloven, så der sker en samlet regulering af alle

de områder, hvor der kan være anledning til, at regionerne kan samarbejde

med civilsamfundet. Som alternativ hertil, bør hjemmelen indføjes i

sundhedsloven såvel som i andre relevante sektorlove, så der ikke er tvivl om,

at regionerne kan samarbejde med civilsamfundet, på områder, hvor

regionerne har en interesse herunder, at regionerne har mulighed for at

samarbejde med aktører, der også varetager opgaver, som regionen ikke selv

har hjemmel til at løse.

1.3. Styreform og organisering

Danske Regioner lægger vægt på, at der ved implementeringen af den nye

forvaltningsstruktur skal sikres en fortsat agil beslutningsproces, og der skal

skabes klare rammer for fordelingen af opgaver og ansvar mellem regionsråd,

forretningsudvalg og sundhedsråd i regionernes styrelsesvedtægter. Endvidere

lægger Danske Regioner vægt på, at forvaltningsstrukturen skal styrke den

tværgående sammenhængskraft i regionerne.

1.3.1. Regionsrådet og forretningsudvalget

Det fremgår af lovforslagets § 13, stk. 1, at regionsrådet til varetagelse af den

umiddelbare forvaltning af regionens anliggender skal nedsætte et

forretningsudvalg, et eller flere stående udvalg, jf. dog § 13 a, stk. 5, og et antal

sundhedsråd med hvert sit geografisk afgrænsede område.

Det fremgår videre af lovforslagets § 13 a, stk. 1, at forretningsudvalget skal

varetage opgaver, der efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse er

tillagt økonomiudvalget, og den umiddelbare forvaltning af de af regionens

anliggender

på

sundheds-

socialområdet

på

specialundervisningsområdet, der ikke henhører under sundhedsrådene.

Efter lovforslagets § 14 c, vil sundhedsrådene varetage den umiddelbare

forvaltning af de af regionens anliggender inden for sundheds- og

socialområdet og specialundervisningsområdet, der henhører under

sundhedsrådets geografisk afgrænsede område.

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner skal hertil bemærke, at bestemmelserne indebærer, at

regionsrådet som noget nyt forpligtes til at nedsætte et forretningsudvalg, evt.

et eller flere stående udvalg og sundhedsråd til varetagelse af den umiddelbare

forvaltning af regionens anliggender.

Danske Regioner bakker op om, at der nedsættes sundhedsråd, der får det

umiddelbare forvaltningsansvar for en geografisk del af regionens varetagelse

af opgaver inden for sundhedsområdet, og at disse enheders umiddelbare

forvaltningsansvar ikke kan overføres til forretningsudvalget eller regionsrådet.

Danske Regioner finder imidlertid ikke, at der er argumenter, der taler for at

indskrænke regionsrådets mulighed for at tilrettelægge fordelingen af den

umiddelbare forvaltning mellem forretningsudvalget og regionsrådet, således

som det er muligt efter den gældende lovgivning.

Danske Regioner bemærker hertil, at regionsrådet i den nye struktur fortsat har

det overordnede myndighedsansvar for regionens opgaver. For også at

fastholde regionsrådets overordnede koordinerende rolle på tværs af regionen

fremadrettet, opfordrer Danske Regioner således til, at regionslovens § 36 b,

fastholdes, så regionerne bevarer muligheden for at benytte

”Skanderborgmodellen”

på såvel de stående udvalg, som forretningsudvalget.

Modellen indebærer, at regionsrådet i styrelsesvedtægten kan træffe

beslutning om, at forretningsudvalget ligesom evt. stående udvalg ikke eller

kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af

regionens anliggender. Det vil fx kunne være tilfældet i forhold til væsentlige

tværgående opgaver, herunder (dele af) den samlede sundheds- og

sygehusplanlægning i regionen.

Danske Regioner kan i den forbindelse pege på flere fordele ved at benytte

”Skanderborgmodellen” i forhold til forretningsudvalget. For det første styrkes

den tværgående sammenhængskraft, da alle regionale medlemmer af

sundhedsrådene vil være med til at træffe de tværgående beslutninger i forhold

til den umiddelbare forvaltning af sundheds- og socialområdet. For det andet

bliver den demokratiske proces mere gennemsigtig for offentligheden, da flere

beslutninger med relevans for regionens borgere træffes i regionsrådet, hvis

møder er offentlige, og for det tredje får alle regionsrådsmedlemmer mulighed

for at få indflydelse på den umiddelbare forvaltning af regionens tværgående

opgaver.

Forslaget

om at bevare muligheden for at benytte ”Skanderborgmodellen” på

forretningsudvalget vil også kunne imødegå den risiko, der vurderes at være

for, at den nye forvaltningsstruktur vil indebære beslutningsmæssige

flaskehalse i forretningsudvalget, herunder meget store dagsordner og lange

møder. Forretningsudvalget vil således med lovforslaget få en større rolle

sammenlignet med i dag, da forretningsudvalget i tilgift til de bestående

opgaver også får den umiddelbare forvaltning af de af regionens opgaver, der

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

ikke hører under sundhedsrådene, dvs. alle tværgående opgaver på sundheds-

, social- og specialundervisningsområdet. Der vil således være tale om ganske

betydelige ressortområder, som skal favnes i ét politisk udvalg, som også har

økonomi mv. som ressort.

1.3.2. Socialområdet

Det fremgår af lovforslagets § 14 c, stk. 1, at sundhedsrådene skal varetage den

umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender inden for sundheds- og

socialområdet, der henhører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede

område.

Danske Regioner bemærker, at det regionale socialområde løser en række

opgaver for borgere med meget komplekse behov og for forskellige

–

ofte

meget små - målgrupper på det specialiserede socialområde og

specialundervisningsområde. De regionale tilbud på socialområdet har ofte

optag fra store dele af eller hele landet og dermed langt udover et enkelt

sundhedsråds geografiske område. Hertil henledes opmærksomheden på, at

tilbuddene på socialområdet er organiseret på målgruppeniveau, der går på

tværs af regioner samt landsdele, og derfor ikke er geografisk afgrænsede.

Data viser, at kun gennemsnitligt 18 % af borgerne på de regionale bo- og

dagtilbud kommer fra den kommune, som tilbuddet er placeret i, og kun

gennemsnitligt 41 % af de nuværende borgere i de regionale bo- og dagtilbud

kommer fra en kommune i det sundhedsråd, tilbuddet er placeret i.

Danske Regioner finder på den baggrund, at det er positivt, at der er lagt op til,

at forretningsudvalgene med deres overordnede økonomi- og

planlægningsansvar, skal beskæftige sig med det højt specialiserede

socialområde. Dette skal også ses i sammenhæng med, at drøftelser og

koordinering af kapacitetsudvikling og -styring i dag sker via de regionale

rammeaftaler, som den enkelte region indgår med kommunerne i regionen, og

via den nationale koordination i NATKO. Dette skyldes, at der ikke er

tilstrækkeligt befolkningsgrundlag i én kommune

–

eller et kommende

sundhedsråd

–

til at have et samlet overblik over, hvilke tilbud der er brug for

at udvikle og etablere. Disse drøftelser bør derfor fortsat foregå på regionalt og

nationalt plan.

Danske Regioner finder af ovennævnte grunde ikke, at sundhedsrådene skal

have en lovfæstet umiddelbar forvaltningskompetence på socialområdet.

Danske Regioner ser derimod et stort behov for, at loven præciserer, at det

socialpsykiatriske område i kommunerne bør kunne inddrages i

sundhedsrådenes arbejde, så der skabes sammenhæng til den regional

psykiatri, som allerede indgår i sundhedsrådenes ansvarsområde.

1.3.3. Sundhedsråd

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

1.3.3.1 Umiddelbart forvaltningsansvar

Det fremgår af lovforslagets § 14 c, stk. 1, at sundhedsrådene skal varetage den

umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender inden for sundheds- og

socialområdet og specialundervisningstilbud, der henhører under

sundhedsrådets geografisk afgrænsede område.

Danske Regioner støtter etablering af sundhedsråd som stående udvalg, der

skal skabe et stærkt og balanceret sundhedsvæsen tættere på borgerne og

bidrage til den nødvendige omstilling, og at regioner og kommuner hermed

forpligtes til at indgå i et tæt samarbejde indenfor det regionale udvalgsstyre.

Som nævnt under afsnit 1.3.1. bakker Danske Regioner desuden op om, at

sundhedsrådene tildeles det umiddelbare forvaltningsansvar for en geografisk

del af regionens varetagelse af opgaver inden for sundhedsområdet, og at disse

enheders umiddelbare forvaltningsansvar ikke kan overføres til

forretningsudvalget eller regionsrådet.

1.3.3.2. Fordeling af opgaver mellem forretningsudvalg og sundhedsråd

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger (s. 85), at der i regionsrådets

styrelsesvedtægt skal fastlægges, hvilke opgaver der skal varetages ud fra

tværgående hensyn i forretningsudvalget og hvilke områder, der mere

hensigtsmæssigt skal administreres lokalt i sundhedsrådene.

Danske Regioner bemærker i den forbindelse, at det fremgår flere steder af

lovforslaget, at regionsrådet i sin styrelsesvedtægt vil kunne henlægge dele af

regionens tværgående opgaver på sundheds- og socialområdet og på

specialundervisningsområdet til et eller flere sundhedsråd med henblik på

sammentænkning med lokale driftsopgaver. Det vil eksempelvis kunne være

opgaver på det præhospitale område som drift af vagtcentral, ambulancekørsel

mv.

Danske Regioner er enig i, at regionen på nogle områder kan gøre brug af

muligheden, men finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt, at det

præhospitale område som drift af vagtcentral, ambulancekørsel mv. skal

benyttes som eksempel herpå, da det præhospitale område drives tværgående

for hele regionen og alle regionens borgere.

1.3.3.3. Observatører

Det følger af den foreslåede § 14 m, at sundhedsrådet efter anmodning fra

kommunalbestyrelsen kan tillade, at et kommunalt medlem af et andet

sundhedsråd kan deltage i sundhedsrådets møder som observatør, dog uden

stemmeret.

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner skal hertil foreslå, at kompetencen i den foreslåede § 14 m,

stk. 3, til at beslutte, at en eller flere kommuner skal have en fast observatør i

et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen henhører under,

bliver tillagt det regionsråd, som sundhedsrådet henhører under, fremfor til

indenrigs- og sundhedsministeren. Forslaget er dels begrundet i hensynet til en

effektiv og hurtig beslutningsproces, dels i at der er tale om et styringsmæssigt

spørgsmål, hvor regionsrådet ud fra den løbende og konkrete indsigt i behovet

vil kunne træffe en oplyst og saglig beslutning. Endelig finder Danske Regioner,

at observatører bør være undergivet mødepligt.

1.3.4. Stående udvalg

Det fremgår af lovforslagets § 14 b, samt af s. 52 i lovforslagets bemærkninger,

at regionerne fortsat vil kunne nedsætte stående udvalg med henblik på, at

varetage den umiddelbare forvaltning af bl.a. regionens opgaver på

miljøområdet, regionens opgaver relateret til kollektiv trafik og regionens

deltagelse i grænseoverskridende samarbejder.

Danske Regioner anser det for positivt, at der fortsat kan oprettes stående

udvalg på disse områder, da der er behov for at aflaste forretningsudvalget, jf.

pkt. 1.3.1. Der vil i de kommende år skulle gennemføres store og væsentlige

beslutninger på både trafik, jord- og råstofområdet. Det må således forventes,

at nedsættelsen af stående udvalg vil kunne bidrage til, at forretningsudvalget

kan prioritere mere tid til sine øvrige opgaver.

Danske Regioner finder dog, at det bør præciseres, at de stående udvalg også

vil kunne varetage opgaver på uddannelsesområdet, som mangler at blive

nævnt i oplistningen.

1.3.5. Udpegning til udvalg mv.

Der er i lovforslaget uklarhed om udpegningsrækkefølgen af regionale

medlemmer til de nævnte hverv i § 14 (Regionsrådet), § 14 a

(Forretningsudvalget), § 14 b (Stående udvalg), og § 14 e (Sundhedsråd). Af

bemærkningerne fremgår, at lovforslaget ikke indeholder en forpligtelse til, i

hvilken rækkefølge regionsrådet vil skulle foretage valg til næstformanden for

forretningsudvalget, formand og næstformand for sundhedsrådene,

medlemmer af stående udvalg og medlemmer af øvrige udvalg mv.

Af de nævnte bestemmelser fremgår imidlertid, at alle formands- og

næstformandsvalg skal finde sted umiddelbart efter valg af regionsrådets

formand og næstformand. Til gengæld er der for valg af medlemmer af

forretningsudvalget (§ 14 a, stk. 1) og af de regionale medlemmer af

sundhedsrådene (§ 14 g, stk. 1) anført, at disse vælges umiddelbart efter valg

af udvalgenes formænd og næstformænd. Medlemmer af de stående udvalg (§

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

14 b, stk. 1) skal derimod vælges umiddelbart efter regionsrådets valg af egen

formand og næstformænd.

Danske Regioner imødeser en præcisering af, at regionerne har valgfrihed i

forhold til, i hvilken rækkefølge de pågældende valg til formænd, næstformænd

og udvalgsmedlemmer skal foretages.

1.3.6. Standsningsret

Det følger af den foreslåede § 14 o, i lovforslaget, at sundhedsrådets formand

eller mindst en tredjedel af de regionale medlemmer af sundhedsrådet har

standsningsret i sundhedsrådet, dog ikke for afgørelser, der ved lovgivning vil

være henlagt til sundhedsrådet, hvilket Danske Regioner kan tilslutte sig.

Danske Regioner bemærker hertil, at regionsrådsformanden har det

overordnede ansvar for den daglige ledelse i regionen samt ansvaret for de

beslutninger, der træffes i sundhedsrådene. På den baggrund formoder Danske

Regioner, at regionsrådsformanden fortsat vil have mulighed for at udøve en

indgrebsret og ved skriftligt pålæg kræve, at en sag i sundhedsrådene, skal

forelægges regionsrådet, jf. kommunestyrelseslovens § 31, stk. 3. Danske

Regioner finder, at dette bør præciseres i lovens bemærkninger.

1.3.7. Ændret benævnelse for regionsrådsformænd

Det følger af regionslovens § 3, stk. 2, at formanden for regionsrådet benævnes

regionsrådsformand.

Danske Regioner bemærker, at regionernes styring fremadrettet i det

væsentligste kommer til at ligne kommunernes. På den baggrund foreslår

Danske Regioner, at regionsrådsformandens benævnelse ændres til

regionsborgmester, hvilket vil medføre, at benævnelsen fremadrettet er

kønsneutral. Forslaget om ændring af benævnelsen vil medføre, at der skal

foretages konsekvensrettelser igennem regionsloven.

2. Forslag til ændring af sundhedsloven

2.1. Patientinddragelsesudvalg

Det fremgår af lovforslagets § 4, nr. 4-6, (vedr. sundhedslovens § 204), at det

følger af aftale om sundhedsreform, at der i hver region skal etableres et

patient- og pårørendeudvalg med karakter af kontaktudvalg, som skal

understøtte en systematisk inddragelse af patienternes og pårørendes

perspektiver, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af større politiske planer i

regionen, herunder sundhedsrådenes nærsundhedsplaner.

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner foreslår i stedet, at patient- og pårørendeudvalgene forankres

under de 17 sundhedsråd i stedet for under de 4 regioner med henblik på, at

understøtte en mere lokal inddragelse af patienterne. Dette vil også kunne

imødekomme behovet for, at skabe mere konkrete og lokalt tilpassede

løsninger. Danske Patienter, Ældre Sagen og Danske Handicaporganisationer

har ligeledes i et tidligere forslag foreslået, at patientinddragelse organiseres

på sundhedsrådsniveau. Derudover er regionernes erfaringer fra de

nuværende Patient- og pårørendeudvalg, at det har været svært for patienter

og pårørenderepræsentanter, at forholde sig til de mere overordnede

beslutninger, der i endnu højere grad i den fremtidige struktur bliver truffet i

regionsrådet. Det bemærkes hertil, at ved høring over regionens sundhedsplan

m.v.,

vil

alle

medlemmerne

den

pågældende

regions

patientinddragelsesudvalg blive hørt.

2.2. Sundhedsplaner

Det fremgår af lovforslagets § 4, nr. 8, vedr. et nyt stk. 6 i sundhedslovens §

206, at Region Sjælland og Region Hovedstaden i perioden fra 1. juli 2025 til 31.

december 2026, skal indhente godkendelse fra Sundhedsstyrelsen af deres nye

sundhedsplaner og ved ændringer af eksisterende sundhedsplaner samt

væsentlige organisatoriske ændringer på sundhedsområdet.

Danske Regioner skal hertil bemærke, at regionerne arbejder loyalt i forhold til

intentionerne i aftale om sundhedsreform 2024 på alle niveauer, hvilket også

gælder i forhold til den kommende sammenlægning og etablering af Region

Østdanmark. Dette arbejde vil fortsætte i perioden 1. juli 2025 til 31. december

2026, og det er vigtigt, at bestemmelsen ikke bliver en hæmsko herfor.

Det bemærkes hertil, at det ikke fremgår klart af bestemmelsen, om det

regionale arbejde med flere hospitalsplanændringer vil kræve forudgående

statslig godkendelse, hvis de ikke er gennemført inden 1. juli 2025.

Danske Regioner foreslår på den baggrund, at bestemmelsen præciseres og

indskrænkes, så det bliver klart, hvilke ændringer der er omfattet at den

statslige godkendelsesordning. Danske Regioner finder, at det fx bør

præciseres, at det alene vil være i forbindelse med store og mere markante

ændringer af hospitalsplanændringer, at der skal ske statslig godkendelse.

Endvidere foreslår Danske Regioner, at det for at undgå unødig

bureaukratisering og forsinkelser i beslutningsprocesserne, skal indføres i

bestemmelsen, at en ansøgning om at gennemføre en organisatorisk ændring

automatisk skal anses for godkendt, hvis Sundhedsstyrelsen ikke har haft

indvendinger inden for 30 dage efter modtagelsen af ansøgningen.

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Venlig hilsen

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag [tekniske bemærkninger]:

Forslag til ændring af regionsloven:

Den foreslåede

§ 11,

i regionsloven, om vederlæggelse, er meget omfattende

og lang. Bestemmelsen kunne med fordel opdeles i to paragraffer, hvor den ene

går på vederlag, som regionsrådet skal yde, mens den anden paragraf kunne

vedrøre de vederlag, som regionsrådet kan beslutte at yde.

Danske Regioner foreslår, at opbygningen af den foreslåede

§ 14 d,

medlemmer i sundhedsrådene, ændres, så stk. 4, bliver bestemmelsens stk. 2,

og de øvrige stykker som konsekvens heraf også ændres. Denne opbygning vil

være mere naturlig, idet man af bestemmelsens stk. 1, først omtaler de

regionale medlemmer og herefter de kommunale medlemmer.

Det fremgår af

lovforslagets s. 124,

at:

“Indenrigs-

og sundhedsministeriet vurderer imidlertid, at det er vigtigt at

præcisere, at de nye sundhedsråd vil være omfattet af reglerne vedrørende

suspension, tvangsbøder og anlæg af erstatningssag og anerkendelsessøgsmål

efter regionslovens § 31, ligesom kommunale medlemmer af sundhedsrådene

ikke vil være omfattet af bestemmelsen om strafansvar for

regionsrådsmedlemmer efter regionslovens § 32.”

Danske Regioner bemærker, at det må være en fejl, at der står ‘ikke’ i

sætningen, idet det senere af lovforslaget s. 126 fremgår, at:

“Den foreslåede ændring af regionslovens § 32 vil medføre, at bestemmelsen

udvides, således at den gælder alle medlemmer i regionsrådet, herunder

kommunale medlemmer af et sundhedsråd.”

Det foreslås i lovforslagets

§ 14, stk. 2,

at regionsrådet umiddelbart efter

valg

regionsrådets formand og næstformænd, vælger en næstformand for

forretningsudvalget blandt regionsrådets medlemmer og af lovforslagets

§ 14

at regionsrådet umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og

næstformænd, vælger en formand og en næstformand for hvert sundhedsråd i

regionen blandt regionsrådets medlemmer, hvilket Danske Regioner støtter.

Danske Regioner bemærker dog, at ændringen risikerer at få den konsekvens,

at de regionsrådsmedlemmer, der stiller op til næstformandsposten for

forretningsudvalget eller som formand og/eller næstformand for

sundhedsrådene, allerede ved deres opstilling - forud for valget

–

skal

tilkendegive, hvilket gruppetilhørsforhold de har. For at fastholde

konstitueringen og flertallet i udvalget, vil de endvidere være bundet heraf i

resten af valgperioden. De opstillede til posterne for forretningsudvalget og

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

sundhedsrådene, vil dermed også være bundet af det tilkendegivne

gruppetilhørsforhold ved de forestående forholdstalsvalg, der foretages.

De øvrige regionsrådsmedlemmer kan derimod beslutte sige for deres

gruppetilhørsforhold senere, hvilket medfører en skævvridning i forhold til

dem, der stiller op til posterne i forretningsudvalg og sundhedsrådene.

Det bør i den forbindelse overvejes, om regionsrådets formands- og

næstformandsvalg til forretningsudvalget (næstformand) og sundhedsrådene

(formand og næstformand) skal gennemføres som flertalsvalg blandt allerede

valgte medlemmer af forretningsudvalget/sundhedsrådene. Det vil sige, om

valget af medlemmer skal foretages før valg af formænd/næstformænd.

Hermed undgås, at kandidater til flertalsvalg skal erklære deres

gruppetilhørsforhold ved et valg før det forholdstalsvalg, hvor

gruppetilhørsforholdet skal erklæres.

Herved tages der også højde for den situation, hvor en formand eller

næstformand i et sundhedsråd væltes, og dermed som det fremgår af

bemærkningerne til § 14 e (s. 240), også skal udtræde af sundhedsrådet (eller

af andre grunde udtræder), idet en ny formand eller næstformand så vil skulle

vælges blandt sundhedsrådets medlemmer,

efter

eventuelle vakancer i

sundhedsrådet er udfyldt efter suppleringsreglen i kommunestyrelseslovens §

28. Hermed undgås de situationer, der ellers ville kunne udløse, at et

sundhedsråd skulle ny-konstitueres, fordi et nyt formands- eller

næstformandsvalg ændrede på mandatfordelingen i udvalget, set i forhold til

de oprindeligt udpegende valggrupper.

Der er ikke i bemærkningerne til den nye

§ 14, stk. 3,

taget tilsvarende stilling

til, hvad der skal ske i forhold til forretningsudvalget, hvis regionsrådet vælger

en ny næstformand fra en anden valggruppe, end den som den væltede

næstformand tilhørte ved udpegningen af vedkommende. Danske Regioner har

dog samme argumenter i forhold til denne situation, som anført ovenfor i

forhold til ny udpegning af formænd eller næstformænd for sundhedsrådene,

hvor en ny formand eller næstformand så vil skulle vælges blandt

sundhedsrådets medlemmer, efter eventuelle vakancer i sundhedsrådet er

udfyldt efter suppleringsreglen i kommunestyrelseslovens § 28. Det samme vil

være tilfældet i de situationer, hvor der skal vælges en ny næstformand for

forretningsudvalget. Hermed undgås de situationer, der ellers ville kunne

udløse, at forretningsudvalget vil skulle ny-konstitueres, fordi et nyt

næstformandsvalg ændrede på mandatfordelingen i udvalget, set i forhold til

de oprindeligt udpegende valggrupper.

Forslag til ændring af sundhedsloven:

Det fremgår af lovforslagets § 4, nr. 1-3, om ændring og tilpasning af

sundhedslovens

§ 57 b, stk. 1, § 57 b, stk. 2, 2. pkt., og § 57 c, stk. 2,

(s. 183),

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

ophævelse

sundhedsklynger,

sundhedssamarbejdsudvalg,

sundhedsaftaler m.v., vil medføre en administrativ lettelse for kommuner og

regioner.

Danske Regioner mener ikke, at der er grundlag for at kunne konkludere, at

reformen i sig selv vil medføre en administrativ lettelse. Afsnittet bør derfor

udgå. Danske Regioner bemærker i den sammenhæng, at der oprettes

Sundhedsråd, som får en stor opgaveportefølje, bl.a. ved at skulle udarbejde

samarbejdsaftaler mv., og at regionerne skal sekretariatsbetjene

Sundhedsrådene.

Forslag til ændring af lov om regionernes finansiering:

Det fremgår af lovforslagets

§ 5,

at ændringen af loven medfører, at kommunal

medfinansiering ophører i 2027, hvormed den kommunale medfinansiering til

regionernes finansiering af sundhedsområdet ophører for tilskudsåret 2027.

Det fremgår videre, at afskaffelsen isoleret set ikke har konsekvenser for

regionerne, hvor lofter for indtægterne følger bloktilskudsfordelingen, og hvor

det vil indebære en tilsvarende tilpasning af bloktilskuddet.

Danske regioner gør dog opmærksom på, at afskaffelsen af kompensations

modellerne knyttet til tidligere omlægninger af KMF kan få konsekvenser for

regionernes finansiering (likviditet).

Det fremgår af lovforslaget § 5, nr. 7, om lov om regionernes finansiering, at

13, stk. 2,

hvoraf fremgår, at staten yder et aktivitetsafhængigt tilskud til

regionernes udgifter, til de af indenrigs- og sundhedsministeren nærmere

fastsatte ydelser, og

§ 15,

hvoraf fremgår, at staten yder et resultatafhængigt

tilskud til regionernes sundhedsvæsen, ophæves. Det medfører, at

nærhedsfinansiering afskaffes, hvilket Danske Regioner bakker op om. Det

fremgår dog ikke, hvordan finansieringen tilgår regionerne fremadrettet. Det

skal fremgå, at finansieringen fra nærhedsfinansiering fremadrettet overgår til

bloktilskuddet, og fordeles mellem regionerne, efter samme fordeling som det

generelle tilskud.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget

s. 184,

lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for regionerne samlet set, men

at der vil være en fordelingsmæssig forskydning mellem regionerne som følge

af sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Danske Regioner antager, at dette alene er en beregning af en midlertidig

teknisk effekt, idet ændringen vil skulle indgå i det planlagte arbejde mhp.

tilpasning af regionernes finansieringsmodel og forskydninger i

bloktilskudsfordelingen.

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det fremgår af lovforslagets § 6, vedr. lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner,

§ 17 h,

at: ”Kommuner, som har et samlet beregnet

byrdefordelingsmæssigt tab som følge af

afskaffelsen

af den kommunale

medfinansieringsordning….” Samtidig fremgår det af lovforslagets § 5,

ændring af lov om regionernes finansiering, § 15, at: ”Indenrigs-

sundhedsministeren fastsætter regler for

revision

af den kommunale

medfinansiering, jf. §§ 13 og 14”.

Danske Regioner bemærker hertil, at når den kommunale medfinansiering

afskaffes, så undrer det, at indenrigs- og sundhedsministeren samtidig kan

fastsætte regler for revision af den kommunale medfinansiering.

Forslag til ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven:

Der foreslås konsekvensændringer af de to love som følge af ændring af

regionsloven. Danske Regioner noterer sig dog, at lovene stadig følger et princip

om tro og love, og at regionerne ikke har en opgave med at føre egentlig tilsyn

og kontrol.

Det følger af lovgivningen på dette område, at det er muligt at give private

bidrag til kandidatlister under beløbsgrænsen, dvs. bidrag hvor partiet er

bekendt med bidragsyderens identitet, men hvor der ikke er pligt til at oplyse

navn og adresse på vedkommende i partiets regnskaber og erklæringer til

regionen. Eftersom lovgivningen nu revideres, opfordrer Danske Regioner til, at

lovgivningen på dette område præciseres, da det ikke fremgår klart, om

identiteten på en bidragsyder skal oplyses, hvis der både gives bidrag som

privatperson og bidrag gennem virksomheder, der hver for sig er under

beløbsgrænsen, men samlet er over beløbsgrænsen.

Forslag til ændring af lov om trafikselskaber:

Det fremgår af lovforslagets § 18, om nyaffattelse af

§ 3 stk. 3,

i lov om

trafikselskaber, at:

”Trafikselskabets udgifter til

administration og drift dækkes delvis af regionen

på baggrund af et grundbeløb fordelt på regionen, der er fastsat af

trafikselskabet, og delvis af regionen og de deltagende kommuner på baggrund

af deres forholdsmæssige andel af det samlede antal køreplanstimer, der

udføres inden for Region Østdanmarks område.”

Danske Regioner bemærker, at sammenlægningen af Region Hovedstaden og

Region Sjælland vil betyde en omfordeling af Movias administrationsudgifter,

og det er endnu ikke muligt at sige, hvordan det vil påvirke Region Østdanmarks

udgift til Movia, men det er dog et opmærksomhedspunkt, at opgørelsen af den

forholdsmæssige andel af det samlede antal køreplanstimer af tekniske grunde

kan ændre sig ved sammenlægningen, og dermed betyde en ændring for de

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

enkelte kommuners og Region Østdanmarks udgifter til Movias administration.

Opmærksomheden henledes på, at en eventuel økonomisk effekt bør

neutraliseres, om ikke på andre måder, så i det planlagte arbejde mhp.

tilpasninger i regionernes finansieringsmodel med virkning fra 2027.

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Den 28. februar 2025

Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af regionsloven og

forskellige andre love (ny regional forvaltningsmodel)

Danske Ældreråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til Lov om

ændring af regionsloven og forskellige andre love (ny regional forvaltningsmodel)

Sundhedsreformen er et ambitiøst og nødvendigt skridt for at forbedre

sundhedsvæsenet. Danske Ældreråd mener, at reformen i sin helhed lægger op til

væsentlige forbedringer inden for flere områder.

I dette høringssvar afgiver Danske Ældreråd bemærkninger til forvaltningsmodellen med

de nye sundhedsråd og inddragelse af brugerperspektivet.

Vi afgiver ikke bemærkninger til de styrelsesretlige regler for den nye forvaltningsmodel

med fire regioner, ophævelse af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg, de

finansielle ændringer mv. Ligeledes vil vi ikke gå ind i spørgsmålet om antallet af

regionsrådsmedlemmer og sammensætning af repræsentanter i sundhedsrådene.

Sundhedsrådene bliver sundhedsvæsenets motor

Den nye forvaltningsmodel med sundhedsråd kan bidrage til at sikre sundhedsindsatser

tættere på borgerne. I et ældreperspektiv giver det god mening. For at sikre nærhed og

sammenhæng i patienters forløb skal der gøres op med den skarpe sektordeling, og der

skal samarbejdes på tværs af kommuner og regioner. Vi tror, at sundhedsrådene kan blive

drivkraften for et styrket sundhedsvæsen, hvor patienterne ikke tabes mellem

sektorovergange.

Sundhedsrådene vil med deres lokalkendskab kunne tage udgangspunkt i de

problematikker og sundhedsudfordringer, der kendetegner det geografiske område, der

er knyttet til sundhedsrådene. Dét er en god prioritering i en tid, hvor demografien

udfordrer vores nuværende system, og der er ubalance mellem behov og ressourcer.

Nærsundhedsplanerne, der sætter retning, bliver vigtige i den sammenhæng.

Brugerinddragelse skal ske tæt på sundhedsrådene

Hvis sundhedsrådenes formål skal indfries, kræver det, at patienternes og de pårørendes

viden og erfaringer bliver et væsentligt udgangspunkt for sundhedsrådenes arbejde. Det

kræver, at der er et systematisk og lokalt forankret samarbejde mellem

brugerrepræsentanter og sundhedsrådene.

Side

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Ældreråd har derfor sammen med Danske Handicaporganisationer, Ældre Sagen

og Danske Patienter tidligere opfordret til at lovgive om et stærk patient- og

pårørendeinddragelse tæt på sundhedsrådene.

Vi har konkret foreslået, at der nedsættes 17 brugerråd knyttet til de 17 sundhedsråd,

hvor repræsentanter udpeges af Danske Patienter (2), Danske Handicaporganisationer

(2), Ældre Sagen (1) og de lokale ældreråd (1). (se bilag).

Vi mener ikke, at brugerinddragelsen i fremtidens sundhedsvæsen kan begrænses til fire

regionale patient- og pårørendeudvalg, som der lægges op til med lovforslagets § 204,

stk. 1.

Det er vigtigt, at lovgrundlaget suppleres med en forpligtelse til at nedsætte lokale

brugerråd til de 17 sundhedsråd, og at der nationalt fastsættes rammer for, hvordan

brugerrådene kan inddrages systematisk og reelt i sundhedsrådenes arbejde.

Brug ældrerådene

Landets 98 ældreråd er demokratisk valgt. De repræsenterer den del af befolkningen, der

har størst behov for indsatser i sundhedsvæsenet, og de har stor viden om kommunale

tilbud.

Ældrerådene er stærke bindeled mellem sundheds- og ældreområdet og kan bidrage til at

skabe større sammenhæng i de indsatser, der går på tværs af sundhedslov og ældrelov.

Samtidig kan ældrerådene være brobyggere til et tæt samspil med civilsamfundets lokale

indsatser til gavn for både patienter, pårørende og sundhedsvæsenet.

Danske Ældreråd opfordrer til, at ældrerådene involveres systematisk i udviklingen af

sundhedsvæsenet – og får plads i såvel de regionale patient- og pårørendeudvalg som i de

foreslåede 17 brugerråd.

Formand

Direktør

Inger Møller Nielsen

Trine Toftgaard Lund

Side

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Signe Vestergård Spring ([email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel mv., Indenrigs- og Sundhedsministeriets

Sagsnr.: 2024 – 15159

Sendt:

06-02-2025 13:13

Bilag:

Brev til samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre Datatilsynet.pdf;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Datatilsynet har modtaget Indenrigs- og Sundhedsministeriet høring over forslag til lov om ændring af regionsloven

og forskellige andre love (Ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg,

sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner, kommunal

medfinansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i flere love som følge af

sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.). Der henvises til Indenrigs- og

Sundhedsministeriets Sagsnr.: 2024 – 15159.

Fremsendelsesmailen eller høringsbrevet ses ikke at omtale databeskyttelsesretlige forhold.

Høringen ses endvidere at være fremsendt til en række forskellige modtagere, og høringen ses således ikke at være

stilet direkte og udelukkende til Datatilsynet.

Datatilsynet har derfor ikke læst det fremsendte høringsmateriale.

Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af

lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af

privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der er forhold,

der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, at

Datatilsynet skal høres.

Datatilsynet modtager imidlertid løbende et meget stort antal høringer over lovforslag, bekendtgørelser m.v., som

ikke har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Datatilsynet har tidligere udsendt breve om denne problemstilling til samtlige ministerier, uden at dette ses at have

haft den fornødne effekt. Det seneste brev fra juni 2021 vedlægges til orientering.

Erfaringsmæssigt er op mod 66 pct. af høringerne således irrelevante for Datatilsynet, hvilket skal ses i forhold til, at

tilsynet bruger mange ressourcer på at læse og forholde sig til disse høringer.

Hvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet derfor ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den fremsendte høring,

bedes ministeriet i en ny henvendelse til Datatilsynet angive, hvilke dele af forslaget m.v. der er relevante for

Datatilsynet at forholde sig til.

Hvis Datatilsynet ikke hører fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet i rimelig tid inden høringsfristens udløb, kan

ministeriet ikke forvente at modtage et høringssvar fra tilsynet.

Med venlig hilsen

Signe Vestergård

Specialkonsulent

[email protected]

T 29 49 32 56

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 33 19 32 00

[email protected]

www.datatilsynet.dk

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til samtlige ministerier

23. juni 2021

J.nr. 2021-010-0018

Dok.nr. 301637

Sagsbehandler

Sidsel Kloppenburg

Høringer over udkast til lovforslag og bekendtgørelser mv.

Datatilsynet oplyste ved brev af 28. juni 2019 samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre

tilsynet over lovforslag og bekendtgørelser mv. Datatilsynet modtager imidlertid forsat et stort

antal høringer over udkast til lovforslag og bekendtgørelser mv., hvor der ikke er forhold, der

kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-

noplysninger.

Datatilsynet vil på den baggrund igen oplyse om, hvornår der skal indhentes en udtalelse fra

Datatilsynet ved udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser mv.

Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsy-

net ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle for-

skrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-

noplysninger.

Det er i forarbejderne til lovens § 28 anført, at det er uden betydning, om reglerne kun er bin-

dende for ansatte i en myndighed eller tillige har retsvirkning over for borgerne. Det afgørende

vil være, om reglerne har indflydelse på beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger.

Datatilsynet modtager løbende et stort antal høringer over udkast til lovforslag og bekendt-

gørelser mv. I 2020 blev der i Datatilsynet således oprettet 607 høringer, og året før i 2019 var

antallet 521.

Som det imidlertid fremgår af ovenstående, er det alene i de tilfælde, hvor der er forhold, der

kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-

noplysninger, at Datatilsynet skal høres, jf. databeskyttelseslovens § 28.

Datatilsynet anmoder derfor om, at der i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag og be-

kendtgørelser mv. konkret tages stilling til, om tilsynet skal høres.

Med det formål at effektivisere sagsbehandlingen skal Datatilsynet endvidere henstille, at det

– navnlig ved fremsendelse af mere omfattende udkast til retsforskrifter – i høringsbrevet til til-

synet nærmere angives, hvor i udkastet der er forhold af betydning for beskyttelsen af privat-

livet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Hvis udkastet eller dele af udkastet har været drøftet med Justitsministeriet, Databeskyttelses-

kontoret, forud for høringen af Datatilsynet, bedes dette også oplyst i høringsbrevet til tilsynet.

Datatilsynet skal anmode om, at dette brev videresendes til de relevante myndigheder in-

den for hvert enkelt ministeriums ressort.

Eventuelle spørgsmål eller kommentarer kan rettes til Specialkonsulent Sidsel Kloppenburg

på telefonnummer 29 49 32 92.

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Cristina A. Gulisano

Direktør

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

7. marts 2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Høringssvar ang. udkast til forslag til lov om en ny regional for-

valtningsmodel m.v.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte d. 5. februar udkast til lov-

forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel m.v. i høring. Diabetes-

foreningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.

I dette høringssvar fokuserer vi på en række udvalgte udfordringer for

mennesker med diabetes og kronisk sygdom, samt hvad vi ser som afgø-

rende for, at den nye regionale forvaltningsmodel bliver en succes fra

disse patienters perspektiv. Det skal i forlængelse af dette bemærkes, at

vores fokuserede høringssvar ikke nødvendigvis kan tages som udtryk for

enighed i de dele af lovforslaget, som vi ikke kommenterer direkte på.

Inddrag patienter og pårørende i sundhedsrådene

Med lovforslaget implementeres den del af sundhedsreformaftalen, der

vedrører den nye forvaltningsmodellen med 17 sundhedsråd, herunder rå-

denes organisering. Desværre bliver patienter og pårørende med den nye

model ikke sikret en mulighed for at yde indflydelse på beslutningerne i

Sundhedsrådene, idet de ikke får plads i rådene.

Diabetesforeningen finder det afgørende, at patienter og pårørende sikres

en både formel og reel mulighed for indflydelse, når sundhedsvæsenets

retning sættes, og når beslutninger omsættes til praksis, der påvirker be-

handlingsmuligheder og -kvalitet. Systematisk inddragelse af patienter og

pårørende vil sikre, at de rette tilbud bliver udviklet, at der sker løbende

tilpasninger, og at sundhedsvæsenet tilpasses patienternes virkelige be-

hov

–

til gavn for både dem det handler om og for samfundsøkonomien.

Viden og erfaringer fra patienter og pårørende skal bruges aktivt og syste-

matisk. Derfor opfordrer vi til, at patienter og pårørende får en fast plads i

Sundhedsrådene, så de både kan deltage i de overordnede beslutninger

og følge implementeringen tæt.

Fokus på bevarelse af god diabetesbehandling i regional sam-

menlægning

I lovforslaget foreslås det, at Sundhedsstyrelsen skal godkende eksiste-

rende og nuværende sundhedsplanner, samt væsentlige organisatoriske

ændringer på sundhedsområdet for Region Hovedstaden og Region Sjæl-

land i overgangsperioden frem til sammenlægningen af de to regioner.

Stationsparken 24, st. tv.

2600 Glostrup

Telefon 66 12 90 06

Fax 65 91 49 08

[email protected]

www.diabetes.dk

CVR-nr. DK-35 23 15 28

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Diabetesforeningen opfordrer i den forbindelse til, at Sundhedsstyrelsen

og de to regioner har blik for at både sikre nærhed, kvalitet og kapacitet i

de eksisterende tilbud i overgangen. Usikkerhed om fremtidige opgave-

snit må ikke tage patienterne som gidsler og forringe kvaliteten af sund-

hedstilbud.

Det gælder også for Steno Diabetescentrene. I Danmark leverer de fem

regionale Steno Diabetescentre behandling i af høj kvalitet til mennesker

med diabetes. Samtidig spiller Steno Diabetescentrene også allerede en

stor rolle i at understøtte og udvikle kvaliteten andre steder i sundheds-

væsenet, ikke mindst i det nære Sundhedsvæsen. Steno Diabetescen-

trene er med andre ord allerede på forkant med Sundhedsreformens am-

bitioner om at vende sygehusene ud mod det nære sundhedsvæsen og

kan vise vejen til, hvordan denne målsætning kan konkret kan føres ud i

livet. Diabetesforeningen finder derfor, at det er afgørende

–

både for at

sikre god behandling af mennesker med diabetes men også for at lykkes

med sundhedsreformens ambitioner - at Steno Diabetescentrene kan fort-

sætte med det arbejde.

I forbindelse med sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region

Sjælland skal der derfor også være en særlig opmærksomhed på at

værne om kvalitet og drivkraft i Steno Diabetescentrene i den nye Region

Østdanmark både i overgangsperioden og i den efterfølgende sammen-

lægning. Ligeledes er det afgørende for mennesker med diabetes, at der

også i den nye Region Østdanmark sikres nærhed til patienternes behand-

lingssted uanset, hvor i regionen man bor. Skulle ovenstående medføre

spørgsmål eller ønske om yderligere drøftelse, står vi naturligvis til rådig-

hed.

Med venlig hilsen

Signe Riis Andersen

Politisk Chef i Diabetesforeningen

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kommunalret ([email protected])

Lovhøring ([email protected])

Lasse Leerhøy ([email protected])

SV: Offentlig høring af forslag til Lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love (ny regional

forvaltningsmodel)

E-mailtitel:

SV: Offentlig høring af forslag til Lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love (ny regional

forvaltningsmodel)((ISM) Id nr.: 293914)

06-02-2025 14:28

Sendt:

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tak for tilsendte.

Som led i tilvejebringelsen af en besvarelse af høringen har Domstolsstyrelsen praksis for at indhente sagsestimater

over eventuelle merudgifter, der vil tilfalde domstolene som følge af udkast til forslag til lov om ændring af regionsloven

og forskellige andre love (ny regional forvaltningsmodel).

Domstolsstyrelsen vil i den forbindelse anmode om jeres vurdering af følgende:

Hvor mange nye sager årligt, der forventes at ramme domstolene som følge af lovændringen. Vi skal i den

forbindelse enten bruge et konkret sagsantal (f.eks. 5 sager årligt) eller et spænd (f.eks. 5-20 nye sager årligt).

Hvilke bestemmelser/afsnit i lovgivningen de nye sager relaterer optionen sig til. I må i den forbindelse gerne

angive, hvor mange af de nye sager, der relaterer sig til de enkelte lovændringer (f.eks. x nye sager som følge af

nr. 18, y nye sager som følge af nr. 19).

Hvad den forventede størrelse af bøden eller strafudmåling er per sag.

Der henvises til muligheden for domstolsprøvelse af afgørelser i forbindelse med, at den foreslåede ændring af

regionslovens § 31 blandt andet medfører, at et medlem af forretningsudvalget eller et sundhedsråd vil kunne pålægges

tvangsbøder i det omfang, beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet. Tilsvarende vil ændringen medføre, at

formanden for regionsrådet vil kunne pålægges tvangsbøder i de samme tilfælde som en borgmester.

Den foreslåede ændring af regionslovens § 32 vil endvidere medføre, at bestemmelsen udvides, således at den gælder

alle medlemmer i regionsrådet, herunder kommunale medlemmer af et sundhedsråd. Hermed vil kommunale

medlemmer af et sundhedsråd kunne straffes med bøde, såfremt medlemmet gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de

pligter, som den pågældendes hverv medfører.

Den foreslåede indsættelse af et nyt § 31, stk. 3, 1. pkt., at § 50 b, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse vil

ydermere indebære, at Ankestyrelsen kan pålægge de ansvarlige medlemmer af forretningsudvalget, sundhedsrådet og

stående udvalg tvangsbøder, hvis sagen ikke kan indbringes for regionsrådet. Den foreslåede ændring vil tillige

indebære, at Ankestyrelsen kan pålægge regionsrådets formand tvangsbøder, hvis formanden undlader at udføre en

foranstaltning, vedkommende har pligt til efter relevant lovgivning.

Hvis muligt ser vi gerne jeres tilbagemelding senest torsdag d. 27. marts 2025.

Med venlig hilsen

Lasse Leerhøy

Fuldmægtig

Direkte: + 45 30 43 15 24

[email protected]

Domstolsstyrelsen

Jura og Forretning

Amagerfælledvej 56

2300 København S.

Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22

www.domstol.dk

Fra:

Lovhøring <[email protected]>

Sendt:

5. februar 2025 14:51

Til:

[email protected]; Advoksamfundet <[email protected]>; Akademikerne

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; Arbejderbevægelsens erhvervsråd <[email protected]>; Danmarks

Apotekerforening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk

Erhverv (info <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Selskab for Almen Medicin <[email protected]>; Dansk Selskab for Patientsikkerhed

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Regioner

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Datatilsynet

<[email protected]>; 'Det Etiske Råd kontakt' <[email protected]>; Diabetesforeningen <[email protected]>;

´Domstolsstyrelsen´ <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; 'Det Etiske Råd

kontakt' <[email protected]>; [email protected]; F&P <[email protected]>; Erhvervsstyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Forbrugerrådet <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; Danske Revisorer <[email protected]>; [email protected]; GST - Geodatastyrelsens

hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; KL, Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Klimadatastyrelsen <[email protected]>;

Kræftens Bekæmpelse <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Socialdemokratiet

<[email protected]>; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; '[email protected]'

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; Postkasse til

Danmarksdemokraterne <[email protected]>; Enhedslisten <[email protected]>;

[email protected]; Alternativet <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

Lægeforeningen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Patientforeningen <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Danske Regioner

<[email protected]>; RAD FP Sikker <[email protected]>; Rigsrevisionen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Tandlægeforeningen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Ældre Sagen <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Offentlig høring af forslag til Lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love (ny regional

forvaltningsmodel)((ISM) Id nr.: 293914)

ADVARSEL! Denne mail kommer fra en ekstern afsender uden for Danmarks Domstole. Tryk ikke på links og åbn ikke

vedhæftede filer, hvis du ikke kender afsenderen, eller hvis mailen ser mistænkelig ud.

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Mail:

[email protected]

CC:

[email protected]

Dato:

7. marts 2025

Høringssvar over udkast til forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel

m.v.

FOA vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar.

FOA har med interesse læst det foreliggende udkast, der placerer sundhedsrådene

i en ny regional forvaltningsmodel. FOA mener, at de nye sundhedsråd rummer et

potentiale for at forbedre samarbejde på tværs af sektorer eks. mellem psykiatri

og socialpsykiatri samt på ældreområdet. FOA har imidlertid en række

bemærkninger og bekymringer i relation til de foreliggende udkast, som vedrører:

•

Fra faglige til geografiske udvalg – potentialer og bekymringer

Risiko for demokratisk underskud i sundhedsrådene

Økonomisk risiko ved implementering af reformen

Ovennævnte bemærkninger vil blive uddybet i det følgende.

Fra faglige til geografiske udvalg

Den nye opdeling af Danmark i 4 regioner, 17 sundhedsråd og 98 kommuner

ændrer på, hvor ansvaret for sundhedsområdet placeres. Regeringen vil samle

somatik og psykiatri i de 17 geografisk opdelte sundhedsråd, som vil få ansvaret

for begge områder. Sundhedsrådene kommer til at erstatte de regionale udvalg

på området, herunder de regionale social- og psykiatriudvalg og sundhedsudvalg.

Potentialet

FOA mener, at denne samling af somatik og psykiatri i geografisk afgrænsede

sundhedsråd, der har repræsentation af både regionspolitikere og kommunal-

politikere, rummer potentialet til at styrke sektorovergangene i det danske

sundhedsvæsen. Rådene vil være et vigtigt forum ift. at imødekomme

eksisterende overgangsproblematikker, som vi kender fra eks. psykiatri og social-

psykiatri og på ældreområdet.

Det er endnu uvist, hvordan sundhedsrådenes økonomi

–

og den såkaldte

investeringsmotor - kan understøtte samarbejdet mellem sektorerne og imøde-

komme eksisterende sektorproblematikker.

Bekymringen

Det er samtidig FOAs bekymring, at der med den foreslåede struktur er en risiko

for, at psykiatrien og socialområdet (igen) nedprioriteres. Med nedlæggelsen af

FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Kontaktperson:

Sofie Tolstrup

Mail:

[email protected]

Telefon:

46972626

Direkte telefon:

31790841

www.foa.dk

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

-2-

de faglige udvalg er der risiko for, at den nødvendige samlede viden fra

fagområderne ikke vil være en del af sundhedsrådenes viden og prioriterings-

værktøj.

For FOA er det vigtigt, at sundhedsrådene lykkes med at løfte både somatikken,

psykiatrien og socialpsykiatrien. Dette er helt afgørende, hvis regeringens forslag

til strukturændring skal lykkes med at reducere den sociale ulighed i sundhed.

Risiko for demokratisk underskud i sundhedsrådene

Det er FOAs forhåbning, at de nye sundhedsråd kommer til at afspejle det politiske

landskab så repræsentativitet som muligt.

Desværre lægger de geografisk afgrænsede sundhedsråd ikke nødvendigvis op til

en sikring af repræsentativitet. De kommunale repræsentanter vil alene omfatte

borgmestre og enkelte udvalgsformænd, ligesom de kommunale repræsentanter

ikke er undergivet kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse ved udøvelsen af

deres erhverv i sundhedsrådet.

Økonomisk risiko ved implementering af reformen

FOA finder det positivt, at de nye sundhedsråd udstyres med en såkaldt

investeringsmotor, der målrettes det nære sundhedsvæsen og de områder af

Danmark, der trænger mest. FOA savner imidlertid fortsat en mere konkret

beskrivelse af, hvordan investeringsmotoren skal udmøntes, og hvilke

økonomiske styringsprincipper, som kommer til at indgå heri.

FOA ser desuden frem til, at sundhedsrådenes økonomi tager hensyn til den

sociale og geografiske ulighed i sundhed. Der mangler dog fortsat en udmøntning,

som understøtter, at intentionerne også vil kunne efterleves i praksis. Som

tidligere beskrevet er det desuden FOAs bekymring, at prioriteringerne i

sundhedsrådene vil blive så detailstyret, at vigtige områder vil blive nedprioriteret

som følge af en økonomi, der tvinger sundhedsrådene til at sætte eks.

kronikerpakker over et løft af psykiatrien og socialpsykiatrien.

FOA har endnu til gode at se, hvor stort råderum sundhedsrådene får ift.

økonomien og omstillingen af sundhedsvæsenet. For FOA er det vigtigt, at det

bliver muligt også at prioritere psykiatri- og ældreområdet i de nye sundhedsråd.

Der udestår også fortsat en afklaring ift. sundhedsrådenes budget- og

myndighedsområde. For FOA er det således uklart, hvad det dækker over, når

sundhedsrådene får det regionale ansvar for socialområdet. Er det så en

rammestyring af det specialiserede socialområde indenfor de enkelte sundheds-

råds områder?

Samtidig udestår, hvordan der i den samlede økonomi for sundhedsrådene bliver

plads til de nødvendige prioriteringer af akuthospitalerne, samtidig med den

planlagte (og båndlagte) investering i det nære sundhedsvæsen. FOA er

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

-3-

grundlæggende skeptisk overfor en effekt af investeringerne i det nære

sundhedsvæsen fra dag ét. En så stor og omfattende omstillingsproces for

sundhedsvæsenet kræver tid til implementeringen, før den positive effekt må

forventes. Samtidig er der behov for en økonomisk prioritering af de

omkostninger, der er forbundet med selve omstillingsprocessen og den

usikkerhed, der følger med så store ændringer. Det gælder eksempelvis for

omlægningen mellem somatik og psykiatri.

FOA stiller sig naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning eller

drøftelse af vores bemærkninger.

Venlig hilsen

Mona Striib,

Forbundsformand, FOA

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Hans B Thomsen

([email protected])

Lina Gisselbæk Lauritsen ([email protected])

Fra:

Titel:

HK Kommunals bemærkninger til udkast til forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel m.v. og til udkast til

forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven).

Sendt:

09-03-2025 13:10

Til:

Her fremsendes bemærkninger fra HK Kommunal og Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (SAL) til forslag

til lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love (ny regional forvaltningsmodel) samt udkast til forslag til lov

om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven).

Behov for klarhed om organisering og ansvar

Det er afgørende at sikre klarhed over organisering og ansvarsfordeling i den nye struktur for at understøtte de bedste

patientforløb og sikre bedre koordination og samarbejde på tværs af sektorer. Det er derfor nødvendigt, at lovgivningen

tydeligt beskriver, hvordan sundhedsrådene, regionerne og kommunerne skal arbejde sammen for at undgå overlap eller

uklarheder og ineffektive arbejdsgange.

Sikring af sundhedsadministrative ressourcer

For at understøtte et velfungerende sundhedsvæsen er det vigtigt at

anerkende de sundhedsadministrative

processer og medarbejdere,

som spiller en central rolle i at skabe

gode arbejdsgange og effektivt samarbejde

på

tværs af sundhedsråd, regioner og kommuner. Vi håber, at lovgivningen vil tage højde for behovet for

tilstrækkelig og

specialiseret sundhedsadministrativ understøttelse,

så de sundhedsfaglige medarbejderne kan udføre deres

arbejde uden at blive overbebyrdede med administrativt arbejde.

Digitalisering og datadeling

En omstrukturering af sundhedsvæsenet kræver moderne digitale løsninger og effektiv datadeling mellem aktørerne. For

at realisere digitaliseringsdagsordenen kræves det, at

sundhedsadministrative medarbejdere aktivt inddrages i

udvikling, implementering og drift af digitale systemer.

Deres erfaring med patientforløb, dokumentation og

koordinering gør dem til en central ressource i at sikre, at de digitale løsninger fungerer i praksis og understøtter effektive

arbejdsgange. En velfungerende digital infrastruktur vil kun kunne lykkes, hvis der er tilstrækkelige

sundhedsadministrative ressourcer til at håndtere den daglige drift og implementering af nye systemer.

Medarbejderinddragelse i implementeringen

For at sikre en smidig overgang til den nye forvaltningsmodel bør medarbejderrepræsentanter inddrages aktivt i

implementeringsfasen. Sundhedsadministrative medarbejdere har et dybt kendskab til de daglige arbejdsgange og kan

bidrage til at sikre en hensigtsmæssig implementering. Vi opfordrer til, at HK Kommunal/SAL får en formaliseret rolle i

opfølgningen på reformen, så eventuelle uhensigtsmæssigheder på det administrative område hurtigt kan adresseres.

Overførsel af ansatte fra kommunerne til regionerne

Det fremgår af overgangslovens § 145 at virksomhedsoverdragelseslovens finder anvendelse, når en medarbejder

overføres fra kommunal ansættelse til ansættelse i en region. HK Kommunal forudsætter i den forbindelse, at

overførslen og stillingtagen til ansættelsesvilkår sker i respekt for og i samarbejde med de relevante aftale- og

forhandlingsberettigede organisationer.

Venlig hilsen

Lina Gisselbæk Lauritsen

Telefon +45 7011 4545

Direkte +45 3330 4332

Mobil +45 41166024

[email protected]

HK Kommunal

Weidekampsgade 8

2300 København S

http://www.hk.dk/kommunal

Juridisk konsulent og advokatfuldmægtig

Anmeld os på

HK’s privatlivspolitik

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

18. marts 2025

Ingeniørforeningen, IDA

Kalvebod Brygge 31-33

DK-1780 København V

Tlf. +45 33 18 48 48

ida.dk

Til

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

Att.

Hans B. Thomsen

Sabine Godsvig Laursen

IDA takker for muligheden for at afgive høringssvar til det fremsendte

udkast til forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur, som

er en del af udmøntningen af sundhedsreformsaftalen fra november

2024.

IDA har kommentarer til de dele af lovforslaget, der vedrører

sundhedsrådene og inddragelse af brugere (præcisering af inddragelse

af patienter og pårørende, civilsamfund, ekspert/videns institutioner) i

den nye forvaltningsmodel. Vi ser dette i sammenhæng

med høring

over udkast til forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel,

for at

sikre, at digitalisering og teknologi bliver integreret i det kommende

arbejde, hvilket vi gerne vil bidrage til i kommende transformation.

Sundhedsteknologi og digitale løsninger er en nøgleforudsætning for at

kunne håndtere de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for.

IDA støtter denne tilgang og vil tilbyde vores ekspertise, erfaringer og

perspektiv på netop samspillet mellem mennesker og teknologi, som er

en del af det forandringsarbejde, der skal tages højde for og lykkes i

aftalen om sundhedsreformen.

Et eksempel på styrkelse af denne tilgang vil være at styrke

teknologikompetencerne hos sundhedspersonalet for at sikre en

effektiv implementering af teknologiske løsninger. Virtuelle

konsultationer, og teknologiske løsninger indenfor logistik og

laboratoriearbejde, kan være eksempler på, hvordan teknologi kan

bruges til at forbedre sundhedsydelser og optimere brugen af

personaleressourcer.

Det er vores håb at IDA vil blive inviteret og kan få lov til at bidrage i det

kommende arbejde for at kunne innovere, fremme og understøtte det

visionære reformarbejde i både overgangen og løbende.

Vi ønsker at bibringe erfaring, som viser, at samspillet mellem forskellige

fagligheder og teknologier i højere grad kan løse

samfundsudfordringer.

IDA har på baggrund af erfaringer indenfor andre store

samfundsudviklinger såsom grøn omstilling og cybersecurity set,

hvordan teknologi kommentarer/input har kunne bidrage i

forberedelsesarbejdet. Men det kræver en tydelig ledelsesmæssig

prioritering, når netop digitale løsninger - i særdeleshed AI-løsninger -

skal inddrages. Særligt vil indførelsen af AI-løsninger få afgørende

IDA

–

Et fællesskab, der realiserer potentialet i teknologi og viden

Kontakt i IDA

Navn: Anne Brandt

Mail:

[email protected]

Tlf: 22563092

Vores mere end 170.000 medlemmer med tekniske, naturvidenskabelige og it-uddannelser arbejder for at skabe vækst

og job samtidig med, at vi får løst store samfundsudfordringer.

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

betydning for forbedring af kvalitet og effektivitet, om end det kræver

både tilpasning til lokal kontekst og population samt forandringer i

mindset, organisering, kompetencer og arbejdsrutiner.

Indførelsen af AI-løsninger kan være med til at øge effektivitet, kvalitet

og tilgængelighed.

Indførelsen af øget teknologi og øget digitalisering stiller krav til

sundhedrådene og Sundhedsvæsenets strategisk handlinger.

IDA forslår derfor, at der i det kommende arbejde er en klar vision, der

tydeligt kommunikeres og ikke mindst fokuserer på nysgerrighed,

åbenhed og optimisme om en mere systematisk anvendelse af

teknologi i Reformarbejdet.

IDA støtter op om Robusthedskommissionens anbefalinger, som

understøtter behovet for en mere fleksibel og effektiv brug af

personaleressourcer på tværs af geografi og sektorer. Kommissionen

fremhæver vigtigheden af at udnytte moden arbejdskraftbesparende

teknologi og digitale løsninger for at frigøre tid og ressourcer.

Fra analoge til digitale arbejdsgange

Transformationen af et nyt sundhedsvæsen kræver gentænkning af

arbejdsgangene, der på nuværende tidspunkt kan være præget af

manuelle processer og en 'som vi plejer'-kultur. Tværsektorielt

samarbejde, interdiciplinære kompetencer og

”digital

først” er nøglen til

udvikling.

Sundhedsrådene og vedtagne flytning af en række kommunale

opgaver til regionalt regi, har potentiale til at skabe bedre kvalitet og

sammenhæng i patienternes forløb gennem bl.a. teknologi (som AI,

digitalisering etc. ) i sundhedsvæsenet. I denne sammenhæng bliver

det afgørende, at der

–

foruden et tæt samarbejde og god dialog

mellem kommuner, regioner og andre involverede parter som besidder

de faglige kompetencer og et ledelsemæssige fokus

–

er et klart

myndighedsansvar for udvikling af opgaveløsningen på

sundhedsområdet.

I forlængelse af Robusthedskommissionens anbefalinger og i

erkendelse af kommissionens vurdering, savner vi i udkastet en vision

eller køreplan for at gennemføre den nytænkende og gennemgribende

forandring på sundheds- (og sammenhæng til) ældreområdet, som

implementerer velfærdsteknologier som drejer sig om

et fælles princip

om "digitalt og teknologisk først" til at sikre smartere

opgaveløsning.

Der skal i fællesoffentlige aftaler fastsættes nationale

krav om, hvilke opgaver der skal omfattes af anbefalingen "digitalt og

teknologisk først-princip". Eksempelvis:

Side 2 af 6

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

•

Fælles tværsektorielle mål for den digitale og teknologiske

udvikling i sundhedsvæsenet og på ældreområdet skal aftales.

Teknologi og digitale løsninger skal være en integreret del af

retningslinjer og vejledninger både lokalt og nationalt.

Sundhedsteknologi, AI og digitale løsninger vil være en

nøgleforudsætning for den ønskede succes med Sundhedsreformen.

Teknologi er et væsentligt middel til at understøtte den nødvendige

omstilling til det primære sundhedsvæsen, hvor der sker et skifte fra at

levere ydelser på de specialiserede hospitaler til at understøtte

sundhedsservices i det nære sundhedsvæsen, i nogle tilfælde i

patientens eget hjem og hverdag.

Sammenhæng i og grænseløs adgang til sundhedsinformation

(interoperabilitet) kræver fælles protokoller og datastandarder, som

primært er internationale. Vi savner en opmærksomhed i forslaget på

implementering af den nyligt vedtagne europæiske

sundhedsdataforordning (European Health Data Space

–

EHDS), som

skal muliggøre adgang til og brug af sundhedsdata på tværs af EU og

sektorer til både patientbehandling og forskning

IDA mener, at en velfungerende sundhedsdatastruktur er afgørende for

at skabe en tværsektoriel organisatorisk struktur, der fungerer godt på

tværs af geografi og sektorer. Interoperabilitet er en nødvendig

betingelse for at sikre, at information kan udveksles og anvendes på

tværs af forskellige systemer og sektorer, og dermed at såvel

sundhedsfaglige som patienter får overblik over behandlingsforløb.

IDA understreger ydermere behovet for at udvikle teknologi /IT-

kompetencer blandt medlemmerne af sundhedsrådene for at kunne

håndtere de teknologiske muligheder og udfordringer. Det kan

overvejes, om Sundhedsrådene bør kunne trække på rådgivning og

assistance fra det Nationale Center for Sundhedsinnovation vedrørende

teknologi-ledelse, brugbarhed og governance, for at sikre overblik over

mulighederne og indsigt i forudsætningerne for en ordentlig

implementering af ny teknologi. Dette vil sikre, at sundhedsrådene har

den nødvendige viden og ekspertise til at træffe informerede

beslutninger om teknologiske løsninger.

IDA påpeger, at det er vigtigt at finde en balance mellem centralisering

af en sundhedsteknologisk infrastruktur og fremme af lokal innovation.

Centralisering kan sikre ensartethed og effektivitet, mens innovation

kan fremme udvikling og anvendelse af nye og bedre løsninger.

Side 3 af 6

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

IDA har i det følgende derfor følgende overordnede bemærkninger og

pejlemærker.

•

STEM-kompetencer er nødvendige (Teknologi, mennesker og

ledelse)

Kompetenceudvikling

Brugerinddragelse af patient, pårørende, sundheds og-

omsorgsmedarbejdere i udvikling, test og implementeringen

STEM kompetencer, som en del af fremtidens

sundhedsprofessionelle

For at sikre en succesfuld implementering af teknologiske løsninger i

sundhedsvæsenet er det afgørende at styrke STEM-kompetencerne

(Science, Technology, Engineering, and Mathematics) blandt

sundhedspersonalet. Teknologi spiller en stadig større rolle i

sundhedssektoren, og det er nødvendigt, at sundhedsprofessionelle har

de rette kompetencer til at anvende og udvikle disse løsninger.

IDA anbefaler følgende tiltag for at integrere STEM-kompetencer i

sundhedsvæsenet:

•

Uddannelse og træning:

Sundhedspersonalet skal i højere grad

tilbydes målrettede kurser og træning inden for teknologi, AI,

Medico og pharma, som IDA allerede tilbyder. Dette vil sikre, at

de har de nødvendige kompetencer til at anvende teknologiske

løsninger effektivt.

•

Frikøb til innovation:

Der bør afsættes ressourcer til frikøb af

sundhedspersonalet, så de kan deltage i innovation og

implementering af sundheds- og velfærdsteknologi. Dette vil

fremme udviklingen af nye teknologiske løsninger og sikre, at de

bliver anvendt optimalt.

•

Teknologisk løft i sundhedsvæsenet:

Teknologi gør det muligt

at behandle patienter bedre på sygehusene og udvide

sundhedsvæsenet til at levere sammenhængende ydelser

tættere på borgerne. Sundhedspersonalet skal have de

nødvendige kompetencer til at udnytte disse teknologiske

muligheder.

•

Forskning og udvikling:

IDA's medlemmer er involveret i

teknologiudviklingen i det danske velfærdssamfund, fra

udviklings- og testfasen over ibrugtagning til skalering af

velfærds- og sundhedsteknologi. Sundhedspersonalet skal have

mulighed for at deltage i forskning og udvikling for at fremme

teknologisk innovation.

•

Digital transformation og incitamenter:

For at fremme

udbredelsen og brugen af sundheds- og velfærdsteknologi

rundt om i landet, bør der gives incitamenter til at indføre og

Side 4 af 6

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

bruge nye teknologiske løsninger. Dette vil sikre, at

sundhedspersonalet har de nødvendige kompetencer til at

anvende teknologi effektivt.

Ved at integrere STEM-kompetencer i sundhedsvæsenet kan vi sikre, at

sundhedsprofessionelle er godt rustet til at håndtere de teknologiske

udfordringer og udnytte de muligheder, som moderne teknologi

tilbyder.

Kompetencer/postgraduat uddannelse

Menneske og teknologi kan i fællesskab skabe betydelige forbedringer,

når de anvendes på en meningsfuld måde. Dette kræver en klar støtte

fra ledelsen og en strategisk prioritering.

De relevante kompetencer handler ikke kun om teknisk kunnen, men

også om at sundhedspersonalet udvikler deres kliniske og

sundhedsfaglige forståelse sammen med eksempelvis AI-muligheder.

Der skal være en opmærksomhed på, hvordan man opnår nye

kompetencer i en travl hverdag, når personalet er optaget af den

nuværende drift og digitale muligheder er i en rivende udvikling.

•

Der skal mere teknologiforståelse på de sundhedsfaglige

grunduddannelser.

Der skal udvikles stillinger, der kombinerer klinisk arbejde,

forskning og udvikling af teknologi.

Sundhedsvæsenets ledelser skal kunne lede teknologiudvikling,

herunder en styrket kompetence til at forestå den digitale

transformation.

Sundhedspersonalet skal betrygges i etiske forhold og

behandleransvaret ved brug af digitale løsninger og teknologi i

udredningen og behandlingen af patienter.

•

Ved at integrere teknologi og kompetenceudvikling kan vi sikre, at

sundhedsprofessionelle er godt rustet til at håndtere de teknologiske

udfordringer og udnytte de muligheder, som moderne teknologi

tilbyder. Dette vil forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne og sikre en

mere effektiv og sammenhængende sundhedsstruktur.

Borger-, patient- og pårørendeinddragelse skal styrkes

IDA ser det som positivt, at der er foreslået hjemmel til at nedsætte

regionale patient- og pårørendeudvalg. Vi mener, det er afgørende at

sikre en reel styrket patient- og pårørendeinddragelse og naturligvis

også inddragelse af både sundhedsprofessionelle, virksomheder og

civilsamfundsaktører i udviklingen.

Side 5 af 6

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

I lovforslaget, ligesom i den politiske aftale om en sundhedsreform, er

der lagt op til, at de kommende sundhedsråd er sundhedsvæsenets nye

motor, og vi ser dette som positivt for at styrke det nære

sundhedsvæsen via en ny organisering. Det bør præciseres og foreslås

en ramme, der sikrer reel inddragelse af alle relevante aktører, som kan

bidrage til en bedre teknologianvendelse. IDA kan i den forbindelse

bakke op om Ældre Sagen, Danske Patienter og Danske Handicap

Organisationer, når de i flere omgange har foreslået brugerråd tilknyttet

de kommende sundhedsråd.

IDA's engagement og kompetencer i Sundhedsreformens

implementering

IDA tilbyder gerne kompetencer til udviklingsarbejdet, deltagelse i

følgegruppen for implementering af sundhedsreformen, eller andre

ekspertgrupper i det videre arbejde med implementering af

sundhedsreform. IDA vil også kunne tilbyde at samle aktørerne omkring

centrale sundhedsteknologiske problemstillinger for at fremme

samarbejde og innovation.

IDA-medlemmer arbejder inden for it, teknologi og ingeniørfaget og er

således involveret i teknologiudviklingen i det danske velfærdssamfund.

Fra udviklings- og testfasen over ibrugtagning til skalering af velfærds-

og sundhedsteknologi.

16.723 af vores medlemmer arbejder eksempelvis i sundhedsvæsnet og

Life-science industrien og derudover arbejder en lang række IDA-

medlemmer med forskning og udvikling på universiteterne.

IDA har ligeledes en række fagtekniske netværk, vi udbyder kurser,

konferencer, podcast og webinarer, hvor fagligheder på tværs mødes og

bliver klogere af hinanden inden for sundheds- og Life science-området.

De faglige netværk afholder konferencer om arrangementer i hele

landet. Emnerne spænder fra kunstig intelligens, digitalisering, VR,

tracking, apps, telemedicin, robotteknologi, 3D-print, sundhedsdata etc.

Netværket IDA-Sundhedsteknologi

har over 3.300 netværks

medlemmer.

Med venlig hilsen

Anne Brandt

Chefkonsulent

Side 6 af 6

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Lene Maj Hjortsø Fernando ([email protected])

Ishøj Kommune - Høringssvar vedr. høring af lovforslag om ny regional forvaltningsstruktur mv.

Høringssvar vedr. høring af lovforslag om ny regional forvaltningsstruktur mv.

07-03-2025 14:38

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

På vegne af kommunerne i Sundhedsklynge Syd fremsendes hermed et fælles høringssvar vedrørende

Høring af

lovforslag om ny regional forvaltningsstruktur mv. Sagsnr.: 2024 – 15159.

Vi står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for yderligere uddybning.

Med venlig hilsen

Lene Maj Hjortsø Fernando

Tværkommunal Konsulent

Mobil

29 38 90 84

[email protected]

Ishøj Kommune

Sekretariatet CVV

Ishøj Store Torv 20

2635 Ishøj

Telefon 43 57 75 75

https://ishoj.dk/

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

7. marts 2025

Fælles høringssvar fra kommunerne i Sundhedsklynge Syd til lov-

forslag om ændring af regionsloven

Der er d. 5. februar 2025 udsendt lovforslag om ny regional forvaltningsstuktur, som ikke

bare påvirker regionerne, men i høj grad også kommunerne og sætter rammerne for udvik-

lingen af det nære sundhedsvæsen i årene frem. For at lykkes med den nye forvaltnings-

struktur, de nye sundhedsråd og at skabe et mere nært sundhedsvæsen, bliver det afgø-

rende at bringe den kommunale viden og erfaring i spil samt indtænke sammenhængen til

øvrige kommunale indsatser.

Som medlemskommuner af den nuværende Sundhedsklynge Syd har vi gode erfaringer

med samarbejde mellem region og kommuner, og vi ønsker at bidrage konstruktivt til den

videre udvikling af sundhedsvæsenet. Kommunerne i Sundhedsklynge syd vil med dette

høringssvar give vores stemme til kende i forbindelse med høringen af lovforslaget, såle-

des at der skabes det bedst mulige fundament for de kommende sundhedsråd og for den

fremtidige varetagelse af borgernes sundhed.

1. Lige rettigheder i sundhedsrådene hvad angår initiativret og standsningsret

Det fremgår af lovforslagets § 14 n, at alle medlemmer af sundhedsrådet har initiativret i

forhold til at få sager på dagsordenen for møder i sundhedsrådet. Men af både de alminde-

lige og specielle bemærkninger, fremgår det at ”bestemmelsen vil skulle forstås i overens-

stemmelse med regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes

styrelse om initiativret i regionsrådet. Det vil blandt andet indebære, at et medlem vil have

ret til at få en sag optaget på udkastet til dagsordenen til et udvalgsmøde, men det vil være

sundhedsrådet, der vil skulle beslutte ved stemmeflertal, om sagen vil skulle optages på

den endelige dagsorden for mødet.

Hvad angår standsningsret er det kun sundhedsrådets formand, eller mindst en tredjedel af

de regionale medlemmer, som har standsningsret i sundhedsrådene, mens kommunale

medlemmer ikke vil have standsningsret.

Vi vil gerne appellere til, at der skabes reelle lige vilkår for indflydelse og samarbejde i

sundhedsrådene ved at gøre initiativret og standsningsret fuldt gældende for både regio-

nale og kommunale medlemmer i sundhedsrådene.

2. Tidspunkt for udpegning af kommunale repræsentanter

Af lovforslagets § 14 k, stk. 1 og bemærkningerne hertil fremgår det, at beslutningen om,

hvorvidt den eller de kommunale medlemmer skal være kommunalbestyrelsens formand

eller en eller flere formænd for stående udvalg skal være fastsat i styrelsesvedtægten se-

nest d. 1. november 2025, og at det er bindende for den kommende funktionsperiode.

Samtidig fremgår det af forslagets § 14 k, stk. 2, at beslutningen om hvilket/hvilke udvalg,

hvis formand skal være kommunalt medlem af sundhedsrådet skal være fastsat i styrelses-

vedtægten inden den nyvalgte kommunalbestyrelses konstituerende møde, og at denne

beslutning ligeledes som udgangspunkt er bindende, udover i tilfælde af lovlig omkonstitue-

ring.

Det fremgår dog ikke af bemærkningerne, hvad der er baggrunden for, at beslutningen om,

hvorvidt det skal være kommunalbestyrelsesformanden eller en af flere formænd for de

stående udvalg, der udpeges til medlem af sundhedsrådene, skal være fastsat inden 1. no-

vember 2025.

Det virker som en omstændig proces, særligt henset til, at kommunalvalget afholdes meget

kort tid efter. Vi foreslår derfor, at beslutningen om, hvorvidt det skal være

Side

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

27. februar 2025

kommunalbestyrelsens formand eller en udvalgsformand, der skal udpeges til medlem af

sundhedsrådet, kan udskydes, således at den blot senest skal være fastsat i styrelsesved-

tægten inden den nyvalgte kommunalbestyrelses konstituerende møde i det år, der holdes

valg til kommunalbestyrelsen.

Herudover skal det for en god ordens skyld bemærkes, at kravet om, at udpegningen af

medlemmet/medlemmerne af sundhedsrådet skal fremgå af styrelsesvedtægten, efter vo-

res opfattelse er en fravigelse af princippet om, at der ikke bør optages bestemmelser i sty-

relsesvedtægten om råd eller nævn, og at det normalt er i lov om kommunernes styrelse,

der fastsættes bestemmelser om, hvad der skal fremgå af styrelsesvedtægten.

3. Den kommunale repræsentants mandat i sundhedsrådene

Kravet om, at den kommunale repræsentation både i det forberedende regionsråd/sund-

hed og i Sundhedsrådet skal fremgå af kommunens styrelsesvedtægt, er en unødvendig

og uhensigtsmæssig bureaukratisk proces, da styrelsesvedtægterne skal undergives to be-

handlinger. Dette skal ses i lyset af kommunestyrelseslovens § 2, om der allerede er krav

om, at kommunalbestyrelsen skal godkende kommunal repræsentation. Derudover frem-

går det af lovforslaget (jf. §14 l), at den af kommunen udpegede repræsentant ikke er un-

derlagt instruktionsbeføjelse af kommunalbestyrelsen. Dvs. de kommunale medlemmer er

ikke bundet af evt. drøftelser/ønsker fra den kommunalbestyrelse, de repræsenterer. Det

giver en uklarhed ift. hvad/hvem det egentlig er, man repræsenterer og i sidste ende står til

ansvar for. Det bør derfor tilpasses

4. Nedlæggelse af den kommunale medfinansiering

Jf. lovforslagets punkt 1.5 s. 35 etableres en likviditetsneutral overgangsperiode og den

kommunale medfinansiering nedlægges med henblik på at håndtere byrdefordelingsmæs-

sige konsekvenser for kommunerne som følge flyt af opgaver.

Vi bakker op om intentionen om at neutralisere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser,

og at det gøres i en overgangsordning, så det også opleves som sådan i den kommunale

virkelighed.

5. Regionale fora for samarbejde

På side 165 beskrives det, at Sundhedssamarbejdsudvalg og ordningen for praksisplanen

nedlægges. Og, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, nedlægges kontaktudvalgene ligeledes.

Disse fora har efter vores opfattelse været gode for koordineringen på tværs, hvorfor vi

med nedlæggelsen efterspørger etableringen af en regional tværsektoriel politisk platform

for drøftelse af de opgaver, som forankres i de kommende Regionsråd. Sådanne fora vil

fremme et samlet og koordineret samarbejde omkring den samlede udvikling af sundheds-

væsnet i regionen.

6. Forhold mellem regionsråd og sundhedsråd

Det fremgår af bemærkningerne til loven afsnit 3.1.9.3.1. at Regionsrådet vil fastsætte den

nærmere afgrænsning af sundhedsrådenes myndighedsområde, herunder at opgaver som

for eksempel det præhospitale område ikke skal være en del af kompetencerne i sund-

hedsrådene.

Det synes uhensigtsmæssigt, at der er så stort råderum for, at Regionsrådet kan trække

opgaver og ansvar ud af Sundhedsrådene. Tillige vil det udvande Sundhedsrådenes mulig-

hed for at skabe sammenhængende sundhed for borgerne, hvis store dele af sundhedstil-

buddene ikke får en lokal forankring i sundhedsrådene bla. det præhospitale område. Vi fo-

reslår, at der skal være klare afgrænsninger for hvilke ansvarsområder, der kan trækkes ud

af sundhedsrådene og tydelige rammer for, hvordan kommunale politikere kan være med

Side

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

27. februar 2025

til at træffe beslutninger om disse.

7. Fortsat fagligt og tværsektorielt samarbejde

Det fremgår af lovforslaget, at sundhedsklyngerne nedlægges, og at sundhedsrådene skal

overtage en del af funktionerne.

Vi ønsker at understrege vigtigheden af, at det faglige tværsektorielle samarbejde fortsæt-

ter – netop fordi de erfaringer, vi har opnået i sundhedsklyngen, har været med til at løfte

indsatsen for en sårbar befolkningsgruppe.

I betjeningen af Sundhedsrådene anbefaler vi, at der etableres mekanismer, som sikrer, at

kommunale faglige eksperter fortsat kan bidrage til beslutningsgrundlaget. Tilsvarende an-

befaler vi, at der vil være en kommunal administrativ repræsentant til stede ved møderne i

Sundhedsrådene, således at der kan bygges bro på tværs af sektorerne. Dette vil være til

gavn for både region og kommune samt for borgerne, idet de politiske beslutninger kvalifi-

ceres af fagligt funderede og praksisnære erfaringer.

Side

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

27. februar 2025

Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvist ønsker vi at bemærke, at gode rammer for det politiske såvel som admini-

strative samarbejde er afgørende for at opnå ambitionerne i sundhedsreformen. Vi vil der-

for opfordre til, at der foretages en justering af lovgivningen, som foreslået i dette hørings-

svar. Det er vores klare overbevisning, at disse justeringsforslag vil styrke mulighederne for

omstillingen af den nære sundhed og give bedre muligheder for koordinering og brobyg-

ning på tværs af region og kommune – til gavn for borgerne.

Vi stiller os gerne til rådighed for yderligere drøftelser og sparring.

Med venlig hilsen

Allan S. Andersen (A)

Borgmester, Tårnby Kommune

Anders Wolf Andresen (F)

Borgmester, Hvidovre Kommune

Henrik Rasmussen (C)

Borgmester, Vallensbæk Kommune

Kasper Damsgaard (A)

Borgmester, Glostrup Kommune

Kenneth Gøtterup (C)

Borgmester, Dragør Kommune

Sisse Marie Welling (F)

Sundheds- og Omsorgsborgmester,

Københavns Kommune

Merete Amdisen (A)

Borgmester, Ishøj Kommune

Maja Højgaard (A)

Borgmester, Brøndby Kommune

Michael Ziegler (C)

Borgmester, Høje-Taastrup Kommune

Steen Christiansen (A)

Borgmester, Albertslund Kommune

Side

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af

regionsloven og forskellige andre love (ny regional

forvaltningsmodel)

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om

ændring af regionsloven og forskellige andre love, der er sendt i høring med

svar frist den 9. marts 2025. KL har med interesse læst forslaget og har en

række generelle bemærkninger samt mere konkrete bemærkninger til

lovtekst som fremgår nedenfor.

Høringssvaret er afgivet med forbehold for politisk godkendelse.

Generelle bemærkninger

Med sundhedsreformen er det politiske ønske at sætte fokus på udviklingen

af det nære sundhedsvæsen for at sikre et sundhedsvæsen i balance samt

reducere ulighed i sundhed på tværs af landet. Vejen til at opnå disse mål er

en omstilling af et samlet sundhedsvæsen, hvor mere sker nært,

sygehusene vender sig ud mod borgere, almen praksis og kommuner og et

samlet sundhedsvæsen tillige tilgår udviklingen med et mål om at øge

forebyggelse og sundhed.

KL er enig i disse mål med sundhedsreformen, hvis vi skal fremtidssikre

sundhedsvæsenet og imødekomme borgernes behov for sundhedstilbud i

fremtiden. Det er afgørende, at de lovgivninger, der skal udmønte dette

politiske ønske om at styrke det nære sundhedsvæsen, også sikrer

rammerne for denne ønskede udvikling.

Med reformen oprettes 17 sundhedsråd som skal

”være drivende i

omstillingen af sundhedsvæsenet og styrkelsen af det nære

sundhedsvæsen.”

Sundhedsrådene

”skal danne rammen om et tæt og forpligtende samarbejde

mellem regioner og kommuner om sundhedsopgaverne i et afgrænset

geografisk område.”

Videre hedder det:

”Sundhedsrådene skal desuden

udmønte den betydelige økonomiske ramme i form af en investeringsmotor

til nære sundhedsindsatser.”

Det understreges endelig,

”at regioner og

kommuner begge er betydelige aktører i sundhedsvæsenet.”

Der er stort potentiale i etablering af sundhedsråd med politisk deltagelse af

kommuner og regioner. Samtidig er det helt afgørende, at sundhedsrådene

sikres rammer, mulighed og kompetencer til at kunne løfte opgaven med

omstilling af et samlet sundhedsvæsen og styrkelse af nære sundhedstilbud.

Lovgivningen skal være med til at sikre, at kommunerne får en klar og

tydelig indflydelse på, hvordan det nære sundhedsvæsen udvikles, og

hvordan en omstilling af et samlet sundhedsvæsen virkeliggøres i tæt

samspil med regionerne. Et samspil som skal være baseret på en klar

forventning om samarbejde og rammerne til at tage beslutninger mellem

Dato: 7. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-00650

Dok. ID: 3546718

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 12

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

sektorerne. Det er efter KL’s opfattelse desværre ikke tydeligt beskrevet i

lovforslaget. Skal den politiske ambition indfries her er der behov for meget

mere tydelighed om sundhedsrådenes opgaver og kompetencer.

For at understøtte tværsektorielt samarbejde og sikre en kommunal

indflydelse på den samlede omstilling af sundhedsvæsenet kræver det, at

der i lovgivningen sættes tydelige rammer for sundhedsrådenes råderum og

myndighedsopgaver.

KL skal derfor opfordre til at følgende emner tydeliggøres i lovforslaget:

1. Den kommunale repræsentation i sundhedsrådene,

2. Arbejdsdelingen mellem regionsråd, forretningsudvalg og sundhedsråd

3. Hvilke kompetencer sundhedsrådene har ift. at være investeringsmotor for

udviklingen af det nære sundhedsvæsen – givet at der er afsat 4,4 mia.

kr. til udmøntning i sundhedsrådene.

4. Kommunernes muligheder for at komme med input til og drøfte de

tværgående opgaver vedr. almen praksis, sygehusplanlægning,

socialområdet og specialundervisning, – der henlægges til regionsrådet.

Primært med det mål at sikre et samlet blik for en omstilling af hele

sundhedsvæsenet, der tilgodeser alle parters behov.

5. Kommunal, administrativ involvering i sundhedsrådenes arbejde.

Punkterne er uddybet nedenfor.

1. Den kommunale repræsentation

Der er en række generelle overvejelser ift. den kommunale repræsentation i

sundhedsrådene.

Det omhandler bl.a. udpegningen af medlemmerne, hvor den kommunale

repræsentation i sundhedsrådene skal fastlægges i styrelsesvedtægten

forud for det kommende kommunal valg – senest den 1. november 2025. Og

hvor hvervet i kommunalbestyrelsen afgør repræsentation i

sundhedsrådene.

Beslutningen er bindende og kan ikke omgøres i forbindelse med

konstitueringen af kommunalbestyrelsen efter valget, medmindre

kommunalbestyrelsen i løbet af funktionsperioden ændrer på fordelingen af

opgaverne i de stående udvalg. KL mener ikke, at den kommunale

repræsentation skal fastsættes i kommunens styrelsesvedtægten (se under

konkrete bemærkninger).

Endvidere kan kommunalbestyrelserne nok give generelle og vejledende

rammer for deres medlem(mer)s virke i sundhedsrådene, men de har ikke

instruktionsbeføjelse. Dvs. de kommunale medlemmer er ikke bundet af evt.

drøftelser/ønsker fra den kommunalbestyrelse, de repræsenterer. Det giver

en uklarhed ift. hvad/hvem det egentlig er, man repræsenterer og i sidste

ende står til ansvar for. I den forbindelse bemærkes, at det ikke er omtalt i

hvilket omfang materiale fra sundhedsrådene af den kommunal

repræsentant må deles med kommunen. For at sikre kommunen reel

mulighed for indsigt i sundhedsrådets arbejde samt mulighed for at fastsætte

generelle og vejledende rammer for deres medlemmer i sundhedsrådet,

finder KL det afgørende, at information om alle sager i sundhedsrådet –

uanset indhold – frit kan deles med kommunen. Det må tilsvarende

Dato: 7. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-

00650

Dok. ID: 3546718

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 12

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

indebære, at kommunen kan kræve, at medlemmet videregiver sådan

ønsket information, og at medlemmet i en sådan situation ikke dermed vil

tilsidesætte sin tavshedspligt.

Samtidig fremgår det ikke tydeligt, hvordan beslutninger truffet i

sundhedsrådene skal håndteres i kommunalbestyrelserne. Skal

kommunalbestyrelserne gennemføre sundhedsrådenes beslutninger 1:1

eller hvordan tænkes dette forhold konkret udfoldet. Dette særligt henset til,

at der er bundet en markant økonomi i sundhedsrådene.

Arbejdsdeling mellem sundhedsråd og regionsråd.

Arbejdsdelingen mellem sundhedsråd og regionsråd er uklar.

Sundhedsrådene er en ny konstruktion, hvor et stående udvalg i regionen

har eksterne medlemmer fra de stedlige kommunalbestyrelser. Rådene er

etableret således for at sikre et entydigt myndighedsansvar placeret hos

regionen. Det fremgår således at ”udvalgene

i enhver henseende vil være

undergivet regionsrådets beslutninger, og at regionsrådet altid vil kunne tage

en sag op til behandling og træffe beslutning, medmindre andet er fastsat i

lovgivningen. Udvalgene vil dermed ikke være tillagt selvstændig

kompetence og det vil være regionsrådet, der i overensstemmelse med

gældende ret vil have det endelige ansvar for beslutninger, der træffes i

udvalgene, medmindre andet fastsættes i lovgivningen.

Det fremgår af reformaftalen, at sundhedsrådene på regionsrådets vegne og

regionsrådets ansvar varetager den umiddelbare forvaltning af regionernes

sundhedsopgaver inden for et afgrænset geografisk område. Det indebærer

det umiddelbare politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af

sygehuse, lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor

samt de sundhedsopgaver, som flyttes fra kommunerne. Det gælder

akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og dele

af genoptræningen på avanceret niveau samt midlertidige ophold på nye

regionale sundheds- og omsorgspladser. Sundhedsrådene får også det

umiddelbare ansvar for regionens opgaver på socialområdet.

Af lovforslaget fremgår der imidlertid ikke en nærmere beskrivelse af

sundhedsrådenes opgaver. Det fastslås dog, at den nærmere afgrænsning

af sundhedsrådenes myndighedsområde skal fastlægges i

styrelsesvedtægten, ligesom der vil være en vis begrænsning på

regionsrådets mulighed for at indskrænke udvalgenes kompetencer.

Sidstnævnte er dog heller ikke beskrevet nærmere.

Samtidig tillægges regionsråddet/forretningsudvalget driftsansvaret for

tværgående opgaver. Her nævnes fx det præhospitale område, der

forudsættes at have sammenhæng til akutsygepleje og

hjemmebehandlingsteams – som tilrettelægges i sundhedsrådene.

Yderligere fremhæves fastsættelse af overordnede rammer for udbygning og

udvikling af det almenmedicinske tilbud – som har afgørende betydning for

omstillingen af et samlet sundhedsvæsen – der igen også varetages i

sundhedsrådene.

Der vil være behov for en nærmere beskrivelse af snitfladerne mellem

sundhedsråd og regionsråd/forretningsudvalg. Herunder rammer der sikrer,

at sundhedsrådene reelt har rum og kompetencer til at drive udvikling og

Dato: 7. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-

00650

Dok. ID: 3546718

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 12

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

omstilling i lokalområdet, som reformen lægger op til. KL skal bemærke, at

sundhedsrådene adskiller sig markant fra stående udvalg i styrelsesloven i

og med, at de kommunale repræsentanter i sundhedsrådene ikke har sæde i

regionsrådet. Det indebærer efter KL’s opfattelse, at der er andre og meget

snævrere grænser for, hvor mange sager der indenfor sundhedsrådenes

sagsområde kan behandles i regionsrådet uden at dette vil medføre en

udhuling af sundhedsrådenes opgave portefølje og dermed en

tilsidesættelse af intentionen med loven.

Sundhedsrådene som investeringsmotor

Sundhedsrådene tillægges rollen som investeringsmotor til de nære

sundhedsindsatser. I reformen er det beskrevet således, at sundhedsrådene

får økonomi og beslutningskompetence til at skabe flere tilbud tæt på

borgerne. Der er afsat en økonomisk ramme på i alt 4,4 mia. kr. frem mod

2030, der skal understøtte, at sundhedsrådene kan prioritere at udbygge det

nære sundhedsvæsen. Her af afsættes i alt 2,4 mia. kr. målrettet nære

sundhedsindsatser i regionerne, herunder flere læger frem mod 2030. Og

der afsættes i alt 2,0 mia. kr. målrettet nære sundhedsindsatser i

kommunerne. Regionerne er ansvarlige for at sikre en prioritering og

fordeling af økonomi inden for regionen og mellem sundhedsrådene.

På den ene side beskrives det i lovforslaget, at ”de

nye sundhedsråd får

egne ressourcer”

og at sundhedsrådene skal

”udmønte den betydelige

økonomiske ramme”.

Det understreges på den anden side, at

sundhedsrådene er underlagt regionsrådets beslutninger og ikke er tillagt

selvstændig kompetence

Sundhedsrådenes kompetence til udmøntning af midlerne er således uklart

beskrevet i lovforslaget, hvilket er uhensigtsmæssigt. Særligt henset til en

uklar arbejdsdeling mellem sundhedsråd og regionsråd og en uklar

sammenhæng mellem beslutninger truffet i sundhedsrådene og

kommunalbestyrelsernes håndtering heraf som en selvstændig myndighed.

Håndteringen heraf bør tydeliggøres, så lovgivningen sikrer den ønskede

prioritering af det nære sundhedsvæsen.

Den regionale standsningsret i sundhedsrådene kan endvidere medføre en

begrænsning i sundhedsrådenes mulighedsrum for at tage beslutninger i

fællesskab. Hvilket koblet med regionsrådsmedlemmernes initiativret i

regionsrådet betyder, at de kommunale repræsentanters mulighed for

indflydelse på udviklingen af de nære kommunale sundhedsindsatser

yderligere begrænses.

4. Den kommunale stemme i de tværgående opgaver og den samlede

udvikling af sundhedsvæsenet

Med lovforslaget nedlægges de hidtidige regionale-kommunale

samarbejdsfora som Sundhedssamarbejdsudvalget og

Kommunekontaktudvalget, ligesom sundhedsaftaler og praksisplaner for

almen praksis bortfalder. Hermed fjernes også den formelle ramme for en

kommunal-regional dialog på tværs af regionen. Fx være ift. regionernes

overordnede fastsættelse af rammer for sundheds- og socialområderne

samt varetagelse af tværgående opgaver og planlægning for almen

medicinske tilbud.

Dato: 7. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-

00650

Dok. ID: 3546718

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 12

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Eksempelvis er der en tæt sammenhæng mellem almen praksis og de

kommunale sundhedsfunktioner, herunder syge- og hjemmepleje og

plejehjem. Det er ikke vurderingen, at sundhedsrådenes ansvar omkring de

almen medicinske tilbud alene er tilstrækkeligt til at sikre sammenhængen

mellem de almenmedicinske og kommunale sundhedsopgaver. Det vil

således være afgørende, at kommunerne også har mulighed for at indgå i

en dialog med regionsrådet om rammerne for det almen medicinske område,

sygehusenes udvikling og ift. tværgående temaer på social og

specialundervisningsområdet.

Der bør som minimum beskrives en pligt til, at regionerne sikrer et forum for

denne tværsektorielle regionale dialog.

Kommunal, administrativ involvering i sundhedsrådenes arbejde

Lovforslaget indebærer, at sundhedsrådene etableres som stående udvalg i

regionalt regi og overvejende med de samme rammer, som gælder for

kommunale, stående udvalg. I og med sundhedsrådene også

”skal danne

rammen om et tæt og forpligtende samarbejde mellem regioner og

kommuner om sundhedsopgaverne”,

er det afgørende med et tæt

samarbejde, ikke kun på det politiske, men også på det administrative og

faglige niveau.

KL finder derfor, at der er behov for bestemmelser, som forpligter regionerne

til at inddrage kommunernes administrative og faglige niveauer i

forberedelsen af rådenes arbejde. Udvalgsmøder er lukkede, men der åbnes

i styrelsesloven op for at enkelte embedsmænd fra forvaltningen (regionen)

kan være til stede. Kommunale embedsmænd bør på lige fod, og med de

samme begrænsninger som regionale embedsmænd, kunne deltage i

sundhedsrådenes møder. Igen skal KL bemærke, at sundhedsrådene

adskiller sig markant fra stående udvalg i styrelsesloven, hvilket loven skal

tage højde for.

Nedlæggelse af den kommunal medfinansiering

KL konstaterer, at den kommunale medfinansiering (KMF) nedlægges.

Nedlæggelsen af KMF er i tråd med aftale om sundhedsreform 2024.

KL mener, at det er positivt, at de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af

nedlæggelsen af KMF håndteres i en overgangsordning.

Konkrete bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8:

–

Den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 4, litra b i regionsloven:

Det fremgår af den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 4, litra b, at regionsrådet

yder godtgørelse og bistand efter styrelseslovens § 8a og § 16, stk. 12, til

kommunalt udpegede medlemmer af sundhedsrådet.

Brug af ordet

”bistand”

i bestemmelsen har ikke umiddelbart

sammenhæng med styrelseslovens § 8a eller § 16, stk. 12. I den

forbindelse savner KL en beskrivelse i lovforslaget af, hvilken betjening

og/eller bistand, de kommunalt udpegede medlemmer af sundhedsrådet

har krav på fra regionen. Det fremgår af regionslovens § 10, stk. 2, at bl.a.

kommunestyrelseslovens § 8, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse. Det er

Dato: 7. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-

00650

Dok. ID: 3546718

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 12

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

uomtalt i lovforslaget, hvordan et kommunalt udpeget medlem er stillet i

en situation, hvor regionsrådet har truffet beslutning om at yde bistand til

regionsrådsmedlemmerne efter kommunestyrelseslovens § 8, stk. 6, jf.

regionslovens § 10, stk. 2.

Endvidere bemærkes, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at

de kommunale forvaltninger – på samme vis som de i øvrigt betjener

medlemmer, som udpeges af kommunen til diverse bestyrelser mv. –

betjener medlemmet i varetagelsen af hvervet i sundhedsrådet.

–

Den foreslåede § 11, stk. 2 i regionsloven:

Det fremgår af den foreslåede § 11, stk. 2, at medlemmer af

sundhedsrådene modtager vederlag.

Det fremgår imidlertid af pkt. 3.1.11.3. (s. 121 i lovforslaget) i de

almindelige bemærkninger, at

”Kommunale repræsentanter, der i forvejen

er aflønnet af kommunen svarende til en fuldtidsstilling, f.eks. en

borgmester eller en rådmand, vil dog ikke modtage særskilt vederlag for

at repræsentere kommunen i sundhedsrådene.”

Det fremgår modsat ikke af de specielle bemærkninger til § 11, stk. 2, at

borgmestre eller rådmænd – i modsætning til en udvalgsformand i en

udvalgsstyret kommune – ikke modtager vederlag for deres post i

sundhedsrådene.

KL skal foreslå, at alle medlemmerne af sundhedsrådene - også

borgmestre og rådmænd - kan få vederlag for deres arbejde i

sundhedsrådene. Dette følger efter KLs opfattelse allerede af ordlyden af

lovteksten, men vil kræve en tilretning af de almindelige bemærkninger til

lovforslaget.

–

Den foreslåede § 11, stk. 4 i regionsloven:

Det fremgår af lovforslagets § 11, stk. 4, at regionsrådet kan beslutte at

yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til medlemmer af

regionsrådet.

Det fremgår imidlertid hverken af lovteksten eller af bemærkningerne, om

udvalgsformænd i udvalgsstyrede kommuner, som er kommunale

repræsentanter i sundhedsrådene kan modtage erstatning for

dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste fra regionen. Dette bør de efter KLs

opfattelse have mulighed for. Borgmestre og rådmænd vil efter de

kommunale vederlagsregler være udelukket fra at vælge tabt

arbejdsfortjeneste.

Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 15:

–

Den foreslåede § 14 d, stk. 1 i regionsloven:

Det fremgår af pkt. 3.1.9.3.2. (s. 87 i lovforslaget) og af de specielle

bemærkninger til § 14 d (s. 236 i lovforslaget), at

”kommunale medlemmer

vil endvidere ikke have sagsindsigt i sagsmateriale, der i endelig form

foreligger i regionens administration”.

KL skal i den forbindelse bemærke, at kommunale repræsentanter på

samme måde som de regionale repræsentanter står til ansvar for

Dato: 7. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-

00650

Dok. ID: 3546718

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 12

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

beslutninger truffet i sundhedsrådene (jf. lovforslagets bestemmelser om

Ankestyrelses tilsyn og reaktionsmuligheder), men at de kommunale

repræsentanter ikke i samme omfang som de regionale repræsentanter

har de rettigheder, herunder i forhold til sagsindsigt, som gør det muligt at

løfte ansvaret. Det er KL’s opfattelse, at de kommunale repræsentanter

skal have adgang til sagsindsigt på lige fod med de regionale

repræsentanter.

KL noterer sig, at der i lovforslaget lægges op til, at sundhedsrådets

formand eller 1/3 af sundhedsrådets regionsmedlemmer kan standse en

sag i sundhedsrådet, der herefter skal afgøres endeligt af regionsrådet.

Tilsvarende kan (øvrige regionsrådsmedlemmer) bringe en sag, som

henhører under sundhedsrådet, op i regionsrådet i medfør af

initiativretten. I begge situationer vil de kommunalt udpegede medlemmer

af sundhedsrådet dels miste indflydelse på sagen, dels ikke have samme

adgang til oplysninger om sagens videre forløb, som sundhedsrådets

regionsmedlemmer. KL ønsker dette ændret.

–

Den foreslåede § 14 h, § 14 i, § 14 j og § 14 k i regionsloven (om

beslutninger i styrelsesvedtægten):

I forhold til kommunernes styrelsesvedtægt antages almindeligvis, at det

kun er regler af mere generel og fast karakter vedrørende den

overordnede styrelse af kommunen, der skal optages i

styrelsesvedtægten. Kommunens udpegning af repræsentanter til diverse

bestyrelser, råd og nævn skal således ikke indarbejdes i kommunens

styrelsesvedtægt. Det vil derfor være en uhensigtsmæssig nyskabelse, at

kommunens valg af repræsentanter til sundhedsrådene skal indarbejdes i

kommunens styrelsesvedtægt.

KL finder de foreslåede regler om fastsættelse af disse forhold i

kommunernes styrelsesvedtægt unødig bureaukratisk og en unødig

detailstyring af kommunernes interne forhold og ønsker bestemmelsen

bortfalder. KL skal foreslå, at det bliver tilstrækkeligt, at

kommunalbestyrelsen træffer beslutningen i et møde.

Såfremt det fastholdes, at valg af kommunale repræsentanter i

sundhedsrådene skal fremgå af kommunernes styrelsesvedtægt, bør

fristen for kommunernes vedtagelse af bestemmelse i styrelsesvedtægten

være den samme som i § 14 k, stk. 2, dvs. senest inden det

konstituerende møde.

Fastholder ministeriet den foreslåede formulering, har KL følgende

bemærkninger:

Det følger af lovforslagets § 14 h, stk. 1, at en kommunalbestyrelse i en

kommune med under 80.000 indbyggere senest den 1. november inden

kommunalvalget skal have skrevet ind i kommunens styrelsesvedtægt,

om det er borgmesteren eller en udvalgsformand, som skal repræsentere

kommunen i sundhedsrådet.

Det er KL’s forståelse, at det vil være tilstrækkeligt, hvis

kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten beslutter inden d. 1.

november, at det kommunale medlem i sundhedsrådet er enten

Dato: 7. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-

00650

Dok. ID: 3546718

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 12

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

borgmesteren eller en udvalgsformand - uden at præcisere, hvilken

udvalgsformand. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen senere, men

inden det konstituerende møde, træffer beslutning i styrelsesvedtægten

om, hvilken udvalgsformand der skal repræsentere kommunen i

sundhedsrådet.

Tilsvarende gælder for de mellemstore og store kommuner.

Ligeledes er det KL’s forståelse, at hvis kommunalbestyrelsens beslutning

efter § 14h, stk. 1, er specifik, således, at det f.eks. besluttes, at det er

formanden for kommunens sundhedsudvalg, så kan dette ændres i

forbindelse med en ændring af udvalgsstrukturen, f.eks. til formanden for

ældre- og omsorgsudvalget, efter den 1. november, men inden det

konstituerende møde.

–

Den foreslåede § 14 k, stk. 1 og 3, i regionsloven:

Det fremgår af lovforslagets § 14 k, at kommunalbestyrelsens beslutning

om, hvem der skal repræsentere kommunen i sundhedsrådet, er

bindende for den kommende funktionsperiode, dog således at der kan

træffes fornyet beslutning om, hvilken udvalgsformand, der skal

repræsentere kommunen, hvis der i perioden sker ændringer af fordeling

af udvalgenes opgaveområder.

Det er KL’s vurdering, at der kan være behov for også at tage højde for

det ønske, der kan være om, at hvervet som kommunens repræsentant i

starten af en funktionsperiode varetages af borgmesteren, mens det

senere i funktionsperioden kan være mere hensigtsmæssigt, at er en

udvalgsformand, der varetager hvervet – eller omvendt.

Det er KL’s vurdering, at et sådant ønske også kan opstå i mellemstore og

store kommuner, der skal have flere repræsentanter, jf. lovforslagets § 14

i og J.

–

Den foreslåede § 14 l i regionsloven:

Det fremgår af lovforslagets § 14 l, at kommunalbestyrelsen ikke vil have

adgang til at udøve instruktionsbeføjelser over for et medlem af

sundhedsrådet.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelse, at

”kommunalbestyrelsen

vil kunne vedtage generelle og vejledende rammer

for medlemmets virke i sundhedsrådet. Såfremt det kommunale medlem i

henhold til kommunens styrelsesvedtægt er formanden for et stående

udvalg, vil det pågældende udvalg endvidere kunne vedtage generelle og

vejledende rammer for dets formands virke i sundhedsrådet. Medlemmet

af sundhedsrådet vil dog ikke være bundet heraf.”

Lovforslaget omtaler imidlertid hverken spørgsmålet om den kommunale

repræsentants evt. tavshedspligt eller spørgsmålet om vedkommendes ret

og/eller pligt til at videregive oplysninger om sager i sundhedsrådet til

kommunen, herunder med henblik på, at kommunalbestyrelsen/udvalget

kan fastsætte de ovenfor omtalte generelle og vejledende rammer for

medlemmets virke i sundhedsrådet. Der henvises til de generelle

bemærkning ovenfor.

Dato: 7. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-

00650

Dok. ID: 3546718

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 12

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Dato: 7. marts 2025

I forlængelse af bemærkningernes omtale af mulighederne for at

fastsætte generelle og vejledende rammer for medlemmets virke i

sundhedsrådet omtales muligheden for at afsætte formanden for det

stående udvalg (og dermed også vedkommende repræsentant i

sundhedsrådet, såfremt kommunen har valgt dette). Det bemærkes i den

forbindelse, at dette ikke er en mulighed i kommuner med særlige

styreformer (delt administrativ ledelse samt magistratsstyre) (København,

Aarhus, Aalborg og Odense), og at der derfor for de pågældende

kommuner må fastsættes andre styringsmekanismer for virket i

sundhedsrådet.

–

Den foreslåede § 14 m, stk. 1 i regionsloven:

Det fremgår af lovforslagets § 14 m, stk. 1, at et kommunalt medlem af et

andet sundhedsråd kan deltage i sundhedsrådets møder som observatør.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at med ”deltage” vil

skulle forstås, at en observatør vil kunne være med i hele mødet, dvs.

både i forhandlingerne og evt. afstemninger. Observatøren vil desuden

have ret til at få ordet, ret til at få afvigende mening ført til protokols og ret

til at få tilsendt materiale til sundhedsrådets møder. Observatøren har dog

ikke stemmeret.

KL gør opmærksom på, at der må være tale om en fejl, når der står, at

observatøren kan få sin afvigende mening ført til protokols. Hvis

observatøren ikke har stemmeret, kan observatøren per definition ikke

have en afvigende mening.

–

Den foreslåede § 14 n i regionsloven:

Det fremgår af lovforslagets § 14 n, at alle medlemmer af sundhedsrådet

har initiativret i forhold til at få sager på dagsordenen for møder i

sundhedsrådet.

Det fremgår både af de almindelige og specielle bemærkninger, at

”bestemmelsen

vil skulle forstås i overensstemmelse med regionslovens §

12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, om

initiativret i regionsrådet. Det vil blandt andet indebære, at medlemmet vil

have ret til at få en sag optaget på udkastet til dagsordenen til et

udvalgsmøde, men det vil være sundhedsrådet, der vil skulle beslutte ved

stemmeflertal, om sagen vil skulle optages på den endelige dagsorden for

mødet.”

Det er KL’s forståelse, at et medlem i medfør af initiativretten efter

gældende ret vil have ret til at få et rettidigt (og lovligt) forslag om

kommunens anliggender optaget på den endelige dagsorden, og således

ikke vil være op til et flertal i kommunalbestyrelsen at beslutte om sagen

skal på den endelige dagsorden. I overensstemmelse hermed vil det

således ikke være op til et flertal i sundhedsrådet at beslutte, om sagen

skal optages på den endelige dagsorden for mødet i sundhedsrådet.

–

Den foreslåede § 14 p, stk. 1 i regionsloven:

Det fremgår af forslagets § 14 p, stk. 1, at det er sundhedsrådets formand

som beslutter, om der skal indkaldes stedfortræder for et medlem af

Sags ID: SAG-2025-

00650

Dok. ID: 3546718

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 12

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

sundhedsrådet, som har forfald i mindst 1 måned – både de regionale og

kommunale medlemmer.

Dette fraviger bestemmelsen i styrelseslovens § 28, stk. 2, hvorefter det

er gruppen, som kan vælge at indkalde en stedfortræder i et stående

udvalg i kommunen.

Det fremgår af pkt. 3.1.9.2. (s. 80 i lovforslaget) i de almindelige

bemærkninger til forslaget, at

”kommunale medlemmer af et sundhedsråd

vil ifølge aftalen ikke udvælges af en gruppe inden for regionsrådet, men

vil være medlem af sundhedsrådet i kraft af, at de varetager det hverv,

som kommunalbestyrelsen har angivet i kommunens styrelsesvedtægt.

De kommunale medlemmer vil derfor ikke være omfattet af de almindelige

regler for indtræden af stedfortræder i tilfælde af et udvalgsmedlems

forfald.”

Det er KL’s opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at det er formanden for

sundhedsrådet, som beslutter, om der skal indkaldes en stedfortræder

ved et medlems fravær på over 1 måned. Det er KL’s opfattelse, at det

bør være obligatorisk, at der indkaldes en stedfortræder ved et medlems

fravær op over 1 måned. Tilsvarende gælder, hvor regionsrådet i medfør

af den foreslåede § 14 p, stk. 2 og 3, i styrelsesvedtægten har truffet

beslutning om stedfortræderindkaldelse ved lovligt forfald på under 1

måned og i tilfælde af inhabilitet.

Det er KL’s opfattelse, at spørgsmålet om, hvad der udgør ”lovligt forfald”,

bør fremgå tydeligt af bemærkningerne.

Endelig bemærker KL, at der for så vidt angår valg af stedfortræder i den

foreslåede § 14p stk. 6, er lagt op til, at det i styrelsesvedtægten skal

fastsættes for hvert kommunale medlem, hvilket hverv i kommunen som

stedfortræderen eller stedfortræderne skal varetage. Det bemærkes, at

ikke alle kommuner har næstformænd i de stående udvalg. Det bør

fremgå, hvem der i givet fald kan varetage hvervet som stedfortræder,

herunder om det kan være et menigt medlem af udvalget.

–

Den foreslåede § 15, stk. 5, litra b i regionsloven:

Generel inhabilitet

Det fremgår af lovforslagets § 15, stk. 5, litra b, at styrelseslovens § 29,

stk. 1, 2 og 5, litra a, finder anvendelse for sundhedsrådene.

Henvisningen til styrelseslovens § 29, stk. 1, indebærer, at et kommunalt

medlem af et sundhedsråd ikke må indgå økonomisk aftale med den del

af regionens forvaltning, som henhører under sundhedsrådet, uden efter

forudgået offentlig licitation.

Henvisningen til styrelseslovens § 29, stk. 2, indebærer, at (kommunalt)

medlemskab af et sundhedsråd vil være udelukket for regionalt ansatte,

der overfor sundhedsrådet er umiddelbart ansvarlige for ledelsen af et

forvaltningsområde eller ansatte, der i øvrigt har ledende administrative

funktioner inden for et forvaltningsområde, der henhører under udvalget.

Dato: 7. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-

00650

Dok. ID: 3546718

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 12

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

I en kommunal kontekst indebærer det, at direktører, forvaltningschefer

inden for et stående udvalgs område, fx kultur- og fritidsdirektør,

socialdirektør, teknik- og miljødirektør vil anses som ”umiddelbart

ansvarlige for ledelsen af et forvaltningsområde”. Mellemledere inden for

stående udvalgs område (fx sekretariatschefer, afdelingsledere,

institutionsledere – både kommunale og selvejende med

driftsoverenskomst) vil anses for at have ledende administrative funktioner

inden for et forvaltningsområde, der henhører under udvalget.

Det er KL’s opfattelse, at det bør præciseres med konkrete eksempler i

bemærkningerne til bestemmelsen, hvilke ansatte i regionen, som er

udelukket fra at være kommunale repræsentanter i sundhedsrådene.

Henvisningen til styrelseslovens § 29, stk. 5, litra a, indebærer, at

(kommunalt) medlemskab af et sundhedsråd vil være udelukket for et

medlem, som lever i ægteskab eller i et forhold, der kan ligestilles med

ægteskab med en person, som er regionalt ansat og som er umiddelbart

ansvarlige for ledelsen af et forvaltningsområde, og som selv ville være

udelukket fra medlemskab af sundhedsrådet i medfør af styrelseslovens §

29, stk. 2, litra a.

I en kommunal kontekst indebærer det, at ægtefæller m.v. til direktører,

forvaltningschefer inden for et stående udvalgs område, fx kultur- og

fritidsdirektør, socialdirektør, teknik- og miljødirektør vil være udelukket fra

medlemskab af det pågældende stående udvalg.

Det er KL’s opfattelse, at det bør præciseres med konkrete eksempler i

bemærkningerne til bestemmelsen, hvilke personers regionale ansættelse

indebærer, at deres ægtefæller m.v. er udelukket fra at være kommunale

repræsentanter i sundhedsrådene.

Speciel inhabilitet

KL har noteret sig, at det et par steder i udkast til forarbejder er anført

”overvejelser om inhabilitet”, uden at det nærmere fremgår, hvad

overvejelserne tager sigte på. KL bemærker i den forbindelse, at det er

KL’s vurdering, at ”den kommunalretlige modifikation” finder anvendelse –

dvs. at kommunens medlem(mer) af sundhedsrådet i udgangspunktet ikke

vil være inhabile i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af

sager vedrørende sundhedsrådet.

Ønske om yderligere mulighed for at smidiggøre samarbejde om borgerne

på tværs af sektorer

Aftalen om sundhedsreformen fra november 2024 ønsker at sikre et

forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen præget af lighed,

nærhed og en bæredygtig organisering.

Dette lægger således bl.a. op til et tættere samarbejde mellem kommuner

og regioner netop med henblik på at smidiggøre og sikre sammenhængende

patientforløb, først og fremmest til gavn for borger og patienter, men også for

at opnå et ressourcebesparende og økonomisk mere effektivt

sundhedsvæsenet.

Dato: 7. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-

00650

Dok. ID: 3546718

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 11 af 12

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Det er vurderingen, at nye ændringsbestemmelser i lovgivningen er

nødvendige for, at kommunerne og regionerne kan opfylde intentionerne i

sundhedsreformen. Helt overordnet efterspørges en regulering, der giver

mulighed for følgende:

–

Kommuner og regioner skal indbyrdes kunne aftale at løse

patientrelaterede opgaver for hinanden af hensyn til det gode,

sammenhængende patientforløb for patienter, som behandles i eget hjem.

Konkret skal man kunne benytte/trække på hinandens administrative

setup (indkøbssystemer, fælles varesortiment, lager og logistik samt

fakturahåndtering) og faglige setup (læger, andre sundhedsfaglige

personer, patientsystemer) til betjening af regionens/kommunens

hjemmepatienter. Ydelserne afregnes mellem parterne, så

omkostningerne dækkes. Ansvaret for opgaven overdrages ikke mellem

parterne.

Det vurderes, at ovenstående vil fordre et gennemsyn af bl.a. regionsloven,

sundhedsloven, lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for

andre offentlige myndigheder mv.

Dato: 7. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-

00650

Dok. ID: 3546718

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 12 af 12

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Hans B Thomsen

([email protected])

Mads Barfod ([email protected])

Cc:

Kommunernes Lønningsnævn ([email protected])

Fra:

Høringssvar - Kommunernes Lønningsnævn (ingen bemærkninger) til overgangslov + LF Forvaltningsmodel

Titel:

E-mailtitel:

Svar vedr. offentlig høring af forslag med relation til ny sundhedsstruktur

14-03-2025 21:03

Sendt:

Til:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att.:

[email protected]; [email protected];

[email protected]

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

Kommunernes Lønningsnævn har modtaget udkast til lovforslag med relation til ny sundhedsstruktur.

Ministeriet har i den forbindelse anmodet at måtte modtage eventuelle bemærkninger.

Det drejer sig for det første om udkast til lov om en ny regional forvaltningsmodel m.v., dvs. ændring af

regionsloven og forskellige andre love. For det andet omhandler det udkast til lov om overgangen til en ny

sundhedsstruktur (overgangsloven).

Lovforslagene er modtaget den 17. februar 2025 og for overgangslovens vedkommende i en eftersendt

udgave den 21. februar 2025.

Der er tale om forholdsvis omfattende lovforslag.

Kommunernes Lønningsnævn takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger.

Kommunernes Lønningsnævn har behandlet lovforslagsudkastene på det seneste møde i nævnet afholdt

den 12. marts 2025. Kommunernes Lønningsnævn vil hermed tilkendegive, at Nævnet efter behandlingen

ikke har bemærkninger, herunder om ændringer, til de fremsendte udkast til lovforslag.

Vi beklager, at høringsfristen for de førstnævnte lovforslag er overskredet. Det gælder dog ikke for

overgangsloven.

Med venlig hilsen

Niels Jørgen Mau Pedersen

Sekretariatschef

KOMMUNERNES LØNNINGSNÆVN

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3388 8050

www.lnaevn.dk

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

4. marts 2025

Patientstøtte & Frivillig Indsats

Kvali tet & Udvikling

Strandboulevarden 49

2100 København Ø

Tlf +45 35 25 75 00

www.cancer.dk

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Mail til:

[email protected] med kopi til [email protected] og [email protected]

UNDER PROTEKTION AF

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Kræftens Bekæmpelses høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om æn-

dring a f re gions love n og fors ke llige a ndre love

Kræftens Bekæmpelse takker for muligheden for at kommentere udkast til forslag til "lov om

ændring af regionsloven og forskellige andre love." Kræftens Bekæmpelse har valgt at foku-

sere på patientinddragelse i lovforslaget, og høringssvaret afspejler derfor denne prioritering.

Kræftens Bekæmpelse støtter, at der fortsat er patient- og pårørendeudvalg i regionerne, men

rammerne for inddragelse og udvalgets rolle er uklar i lovforslaget. Erfaringerne viser, at pati-

enter og pårørendes viden er afgørende for at udvikle og forbedre sundhedsvæsenet, så bru-

gernes ønsker og behov bliver imødekommet. Men erfaringerne fra de nuværende patientind-

dragelsesudvalg viser også, at klare rammer og målrettede processer er nødvendige, hvis bru-

gerperspektivet skal have betydning i udviklingsprocesser.

Derfor bør rammerne for patient- og pårørendeudvalget præciseres i lovforslaget og nyaffat-

telsen af hjemmelen om patient- og pårørendeudvalg. Det må i den forbindelse være ambitio-

nen, at udvalget ikke får karakter af værende et "kontaktudvalg", men at brugernes værdifulde

viden i løbende dialog med de 17 sundhedsråd bliver anvendt til reel udvikling af sundhedsvæ-

senet.

Kræftens Bekæmpelse har følgende uddybende bemærkninger til høringen:

Lovforslaget, den foreslåede ordning og patientinddragelsesudvalg

Det fremgår bl.a. af lovforslaget 5. § 204 a; bemærkninger til "3.5.1.3. Den foreslåede ordning"

og til § 4 til nr. 5 om patientinddragelsesudvalg, at der i hver region etableres et udvalg med

karakter af kontaktudvalg, og at udvalget skal inddrages i forbindelse med

større

politiske pla-

ner som sundhedsrådenes nærsundhedsplan. Følgende fremgår af lovforslaget:

•

Lovforslaget 5. § 204 a, s. 18:

(…) der i hver region etableres et patient- og pårørendeud-

valg med karakter af kontaktudvalg, som skal understøtte en systematisk inddragelse

af patienternes og pårørendes perspektiver bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af

større politiske planer i regionen, herunder sundhedsrådenes nærsundhedsplaner."

Bemærkninger til "3.5.1.3. Den foreslåede ordning", s. 170-171:

" (…) aftalepartierne er

enige om, at der i hver region etableres et patient- og pårørendeudvalg med karakter

af kontaktudvalg, som skal understøtte en systematisk inddragelse af patienternes og

pårørendes perspektiver bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af større politiske planer i

regionen, herunder sundhedsrådenes nærsundhedsplaner."

•

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

•

Til § 4, til nr. 5, patientinddragelsesudvalg, s. 314-315:

"(…) der i hver region nedsættes et

patient- og pårørendeudvalg, som regionsrådet systematisk inddrager i deres drøftel-

ser i forbindelse med større, planlægningsmæssige beslutninger. Patient- og pårørende-

udvalgene skal også inddrages i forbindelse med sundhedsrådenes nærsundhedspla-

ner."

Der står dog også, at:

Sundhedsrådene kan lokalt og efter behov inddrage patient-

og pårørendeudvalgene i drøftelser af yderligere planer og indsatser. Hertil kommer, at

sundhedsrådene også lokalt vil kunne nedsætte et patient- og pårørendeudvalg og/el-

ler arbejdsgrupper, som f.eks. nedsættes med henblik på udveksling og oplysninger og

synspunkter med repræsentanter for borgere, foreninger, institutioner m.v.".

Kræftens Bekæmpelses holdning er, at patienten er ekspert i eget liv, og hvis sundhedsvæse-

net for alvor skal indrettes efter patienterne, er det centralt, at patienter og pårørende syste-

matisk involveres i de beslutninger, der træffes.

Derfor er det bekymrende, at patienter og pårørendes perspektiver kun skal inddrages som

fast praksis i forbindelse med udarbejdelse af

større

politiske planer som sundhedsrådenes

nærsundhedsplaner, samt at patient- og pårørendeudvalget får karakter af kontaktudvalg. For

at sikre, at sundhedsrådenes beslutninger reelt afspejler brugerperspektivet, er det nødvendigt

at etablere en fast struktur, der fremmer en tidlig og vedvarende dialog, og som også under-

støtter systematisk inddragelse i regionens øvrige arbejde. Det opfordres derfor til, at loven

stiller klare krav til rammerne for samarbejdet med brugerne i sundhedsrådene, og at brugerne

får en central rolle som rådgivere, der kan være med til at kvalificere beslutninger i sundheds-

væsenet.

Nyaffattelse af hjemmel til patientinddragelsesudvalgene

Der står i lovforslaget til § 21, s. 352, at:

"Forslaget vil indebære, at den eksisterende hjemmel til

patientinddragelsesudvalgene nyaffattes, dels da den er indeholdt i samme bestemmelse som

sundhedssamarbejdsudvalgene, som ophæves, og dels da det er hensigtsmæssigt at etablere

ny hjemmel til inddragelse af patienter og pårørende i forhold til ny forvaltningsstruktur".

Kræftens Bekæmpelse vil i forbindelse med nyaffattelsen af hjemmelen til patient- og pårø-

rendeudvalgene anbefale, at antallet af medlemmer i patient- og pårørendeudvalgt øges fra

de nuværende 8 medlemmer til eksempelvis 15-20 medlemmer. De nuværende patientinddra-

gelsesudvalg er allerede sårbare i forhold til antal medlemmer. Herudover får de kommende

sundhedsråd en større rolle i sundhedsvæsenet end de nuværende sundhedsklynger. Det vil

derfor kræve et større og mere robust udvalg i hver region, som kan sikre og koordinere ind-

satser i forhold til patient-og pårørendeinddragelsen på tværs af regionens sundhedsråd. Det

vil derudover være velset, hvis udvalget kan få en observatørpost i hvert sundhedsråd.

Et godt samarbejde kræver, at der er et klart og defineret mål med inddragelsen, og at der til-

rettelægges en proces, som sikrer reel mulighed for, at brugerne kan byde ind med deres viden,

og at brugernes viden bliver anvendt på en for alle parter meningsfuld måde i samarbejdet.

Derfor skal medlemmer af både sundhedsråd og patient- og pårørenderåd klædes på til og un-

derstøttes i samarbejdet. Det vil både styrke samarbejdet og forløse potentialet i inddragelse

af brugernes viden og erfaringer mest effektivt. Patient- og pårørenderepræsentanter bør der-

for tilbydes et uddannelsesprogram og støttes i rollen, så de er bedst muligt rustet til at sætte

brugernes perspektiv i spil i sundhedsrådene. Medlemmerne af sundhedsrådene kan omvendt

blive klædt på, så de understøttes bedst muligt i at få mest muligt ud af brugernes viden.

S ide 2

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Derudover bør der være en fast kontaktperson mellem de enkelte sundhedsråd og regionens

patient- og pårørendeudvalg, der sikrer den nødvendige koordinering og overlevering af rele-

vant viden.

Konsekvent benævnelse af Patientinddragelsesudvalg/Patient- og pårørendeudvalg

Endelig veksles i lovforslaget mellem benævnelsen Patientinddragelsesudvalg og Patient- og

pårørendeudvalg. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at udvalgene fremadrettet benævnes "Pa-

tient- og pårørendeudvalg", da begge perspektiver er vigtige, og udvalgene i dag både inde-

holder patienter og pårørende.

Med venlig hilsen

Pernille Slebsager

Patientstøttedirektør

S ide 3

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Københavns Kommune afgiver hermed høringssvar i forbindelse med

lovforslagene til

Lov om ændring om ny regional forvaltningsstruktur og

forskellige andre love

samt

Lov om overgangen til en ny sundhedsstruk-

tur.

Høringssvaret er udarbejdet som supplement til KL’s høringssvar.

Ét sundhedsråd med ansvar for alle regionale sundhedstilbud uden for

hospitalerne

Aftalen om sundhedsreformen fastlægger, at alle borgere i Københavns

Kommune skal høre til Sundhedsråd Hovedstaden og kun Sundhedsråd

Hovedstaden. Det bør også fremgå af

Lov om ændring om ny regional

forvaltningsstruktur og forskellige andre love.

Fremtidens sundhedsvæsen skal fortsat tilbyde nære løsninger, der er til-

passet borgernes reelle behov og ønsker. Derfor bør intentionerne bag

sundhedsrådene også være afspejlet i forslag til

Lov om ændring om ny

regional forvaltningsstruktur og forskellige andre love

samt i den kom-

mende bekendtgørelse ved at præcisere, at sundhedsrådene følger po-

pulationens naturlige områder og dermed kommunegrænser. Dette vil

sikre, at alle borgere i en kommune har ensartet adgang til sundhedstil-

bud.

Det skal også præciseres i samme lov, at det gælder for alle Københavns

Kommunes 660.000 borgere. For københavnerne skal alle regionale

sundhedstilbud uden for hospitalerne, herunder almen praksis, høre un-

der Sundhedsråd Hovedstaden, så det udelukkende er ét sundhedsråd,

der har myndigheds- og finansieringsansvar samt beslutningskompe-

tencen. Det er afgørende for at sikre, at alle københavnerne inden for

kommunegrænsen har adgang til de samme nære tilbud med et ensartet

serviceniveau, uanset hvor de bor. Det faktum at borgerne i Sundhedsråd

Hovedstaden hører til tre forskellige akuthospitaler (Amager og Hvid-

ovre, Bispebjerg og Frederiksberg samt Bornholm), skal ikke ændre på

dette.

Ligeledes bør alle beslutninger vedrørende de praktiserende læger i Kø-

benhavns Kommune, Frederiksberg og Bornholms Kommune træffes af

Sundhedsråd Hovedstaden. Dette vil sikre sammenhæng og et ensartet

serviceniveau.

Et serviceniveau for alle københavnerne

Det er positivt, at det fastslås i både reformen samt lovforslaget til

Lov om

ændring om ny regional forvaltningsstruktur og forskellige andre,

ændring om ny regional forvaltningsstruktur og for-

skellige andre love

samt

Lov om overgangen til en ny

sundhedsstruktur

m.fl.

Københavns Kommunes høringssvar til forslag til

Lov om

7. marts 2025

Edoc-sagsnummer

2024-0342535

F2 sagsnummer

2024 - 19583

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

2/3

Københavns kommune får en observatørpost i Sundhedsråd Hovedsta-

den Syd og Vest, men en observatørpost giver ikke stemmeret - og der-

med heller ikke reel indflydelse. Dette understreger behovet for, at Sund-

hedsråd Hovedstaden alene bør fastsætte rammerne for regionale sund-

hedstilbud uden for hospitalerne til alle københavnere inden for kommu-

negrænsen – ligegyldigt om de bor i Valby eller på Østerbro.

Ellers vil københavnerne utvivlsomt opleve en forringelse af serviceni-

veauet og stå tilbage med uensartet og fragmenteret tilbud inden for

samme kommunegrænse.

Det vil være en klar forringelse sammenlignet med de nære og behovs-

tilpassede tilbud, som København i dag har opbygget og driver til gavn

for borgerne. Og det vil stå i skarp kontrast til reformens intention om at

skabe mere lighed i sundhed og et højere serviceniveau på tværs af lan-

det.

Hvis det ikke fastslås i

Lov om ændring af ny regional forvaltningsstruk-

tur og forskellige andre love,

at det udelukkende er Sundhedsråd Hoved-

staden, der fastsætter rammerne for regionale sundhedstilbud uden for

hospitalerne, er der en betydelig risiko for, at det allerede uensartede ser-

viceniveau, der opleves mellem Sundhedsklynge Byen og Sundheds-

klynge Syd – som i dag dækker borgere i Københavns Kommune – for-

stærkes yderligere, når opgaverne overgår fra kommunen til sundheds-

rådene.

Ny samarbejdsmodel for hospitalstilbud

Af Københavns Kommunes 660.000 borgere hører ca. 300.000 i optage-

området for Amager og Hvidovre Hospital, hvor de udgør omkring halv-

delen af hospitalets samlede optageområde.

Det bør fremgå af

Lov om ændring om ny regional forvaltningsstruktur

og forskellige andre love

at der etableres en samarbejdsmodel mellem

Københavns Kommune og de relevante akuthospitaler og regionen, som

sikrer koordinering og et effektivt samarbejde om hospitalsbehandlin-

ger, indlæggelse og udskrivelser mv., for københavnerne.

Sundhedsrådene som drivende i omstillingen af sundhedsvæsenet

Sundhedsrådene har et stort potentiale som drivkraft i udviklingen af

sundhedsvæsenet og er afgørende for at realisere sundhedsreformens

intentioner.

Dette fremgår tydeligt af aftale om sundhedsreformen, men bør afspej-

les langt klarere i

Lov om ændring af ny regional forvaltningsstruktur og

forskellige andre love

samt i bemærkningerne til loven. Det bør fremgå

helt tydeligt, at sundhedsrådene er centrale i omstillingen og opbygnin-

gen af fremtidens sundhedsvæsen, og at de væsentlige beslutninger om

alle regionale sundhedstilbud uden for hospitalerne træffes her.

Det bør fastslås i loven, at sundhedsrådene skal have de rette forudsæt-

ninger, rammer og beføjelser til at træffe beslutninger, der gavner bor-

gerne. Sundhedsrådene skal være et reelt bindeled mellem kommuner

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

3/3

og regioner og samtidig en drivkraft i udbygningen af sundhedsvæse-

net. Det forudsætter, at begge parter ser en reel værdi i at deltage, og at

de rette incitamenter er til stede for at sikre en fælles indsats for at finde

løsninger på rådets opgaver.

Hvis det ensidigt er regionerne, der definerer fremtidens sundhedstil-

bud uden hensyn til det eksisterende, risikeres effektfulde tilbud, som er

tilrettelagt og udviklet med borgerne og lokale forhold i fokus, at gå tabt.

Rette forudsætninger for samarbejdet i sundhedsrådene

Når sundhedsrådene skal være stærke fora, hvor beslutninger om det

nære sundhedsvæsen træffes, er det en forudsætning, at der er et tæt

samarbejde mellem kommuner og regioner både på politisk, administra-

tivt og fagligt niveau. Det er positivt, at reformen giver frihed til lokal or-

ganisering på det administrative niveau, så kommuner og regioner selv

kan tilrettelægge den bedste understøttelse af sundhedsrådenes ar-

bejde.

Det bør dog sikres, at kommunernes administration og faglighed inddra-

ges aktivt. Derfor bør det fremgå af den kommende lov, at den relevante

region er forpligtet til at inddrage kommunerne på både administrativt

og fagligt niveau i forhold til møder i sundhedsrådene og forberedel-

serne heraf. Det skal sikres, at relevante kommunale medarbejdere kan

deltage i møderne i sundhedsrådene for at sikre opfølgning og sikre, at

sager kan oplyses fuldt ud på møderne.

Kommunerne skal kunne opretholde serviceniveauet i overgangsperi-

oden

Det bør fremgå af

Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur

at kom-

munerne i overgangsperioden skal have mulighed for at tilpasse øko-

nomi og kapacitet til konkrete tiltag i takt med den demografiske udvik-

ling, så serviceniveauet ikke forringes. Loven skal sikre, at fx kommuner

med en stigende ældre befolkning, i overgangsperioden, har frihed til at

prioritere midler og ressourcer dér, hvor behovet er størst. Dette bør

kunne ske uden, at regionen kan bremse nødvendige tiltag i kommu-

nerne.

Der er vedlagt et administrativt bilag, som udfolder øvrige bemærknin-

ger af teknisk karakter.

Med venlig hilsen

Sisse Marie Welling

Københavns Kommune

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Notat

Københavns Kommune (KK) vedlægger her et administrativt bilag til hø-

ringssvaret vedr.

forslag til lov om ændring af regionsloven og forskel-

lige andre love

samt

lov om overgangen til ny sundhedsstruktur.

I bila-

get udfolder KK’s tekniske bemærkninger til disse lovforslag.

Tekniske bemærkninger til forslag til

Lov om ændring

om ny regional forvaltningsstruktur og forskellige an-

dre love

samt

Lov om overgangen til en ny sundheds-

struktur

7. marts 2025

Edoc-sagsnummer

2024-0342535

F2 sagsnummer

2024 - 19583

Forslag til Lov om ændring af ny regional forvaltnings-

struktur og forskellige andre love

Ét sundhedsråd med ansvar for alle regionale sundhedstilbud uden for

hospitalerne

KK bemærker, at det bør tydeliggøres i lovteksten, at der kun er ét sund-

hedsråd, som varetager alle regionale sundhedstilbud uden for hospita-

lerne, herunder almen praksis, for en kommunes borgere, såfremt kom-

munes borgere hører til flere akutsygehuse. Det foreslås derfor, at det til-

føjes til lovteksten, at ”Alle

regionale sundhedstilbud uden for hospita-

lerne til borgerne i en kommune varetages af ét sundhedsråd, uagtet at

en kommunes borgere hører til akutsygehuse beliggende i forskellige

sundhedsråd”.

Det ønskes ligeledes præciseret i lovbemærkningerne, at

”Det gælder for Københavns Kommune, hvor alle regionale sundheds-

tilbud uden for hospitalerne for alle københavnerne udelukkende vare-

tages af Sundhedsråd Hovedstaden, selvom københavnerne hører un-

der akutsygehuse beliggende i flere sundhedsråd.”.

KK ønsker desuden, at dette præciseres i den kommende bekendtgø-

relse, så der ikke opstår tvivl om, hvilke sundhedsråd, der har myndig-

heds- og finansieringsansvaret samt beslutningskompetencen ift. de re-

gionale sundhedstilbud uden for hospitalerne - både for københavnerne

og øvrige kommuners borgere, der er fordelt på flere akutsygehuse i re-

gionen.

Derudover fremgår det i §14c, stk. 2, at regionen træffer beslutning om,

hvilket sundhedsråd, der er ansvarlig for en driftsenhed, som ligger i flere

geografiske områder. Her bemærker KK, at KK skal have indflydelse på

driftsenheder og tilbud til københavnerne, selvom opgaverne fysisk eller

organisatorisk løses i en anden geografi.

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

2/4

KL har i deres høringssvar til

forslag til lov om ændring af regionsloven

og forskellige andre love

påpeget en række forhold, der også er udfoldet

i dette administrative bilag i følgende afsnit:

Sundhedsråd - forskel på regionale og kommunale medlemmer

KK bemærker, at der foretages en stor skævvridning mellem de regionale

og kommunale medlemmer af sundhedsrådene.

De regionale medlemmer udgør flertallet i sundhedsrådet, og de kom-

munale medlemmer har ikke mulighed for at gøre brug af standsnings-

retten. Der er derfor i stedet behov for at justere på andre greb i sund-

hedsrådene for at sikre en mindretalsbeskyttelse, og at de kommunale

medarbejdere har mulighed for at løfte opgaven i Sundhedsrådene. Det

kunne ske ved:

•

Initiativret: Kommunale medlemmer af sundhedsrådet har initiativ-

ret, men sundhedsrådet beslutter ved stemmeflertal, om sagen vil

skulle optages på den endelige dagsorden for mødet. På den måde

kan det regionale flertal blokere for kommunernes ønske om at få en

sag sat på dagsorden. Det foreslås derfor, at der indføres en reel ini-

tiativret, som giver mulighed for at få forslag på den endelige dags-

orden for et møde i sundhedsrådene.

Sagsindsigt: Kommunale medlemmer har ikke ret til sagsindsigt i

sagsmateriale, der i endelig form foreligger i regionens administra-

tion. De regionale medlemmer vil dermed have mulighed for at

sidde med en større viden og bedre forudsætninger ift. det arbejde,

der skal løftes i sundhedsrådene. Det foreslås, at også de kommunale

medlemmer af sundhedsrådet har adgang til sagsindsigt i sagsma-

teriale i endelig form.

Standsningsret: Standsningsretten er traditionelt en mindretalsbe-

skyttelse. De regionale medlemmer har flertal i sundhedsrådene, og

har adgang til standsning af beslutninger i sundhedsrådet. Den ad-

gang har de kommunale medlemmer ikke, men bærer samme ansvar

som de regionale medlemmer.

Administrativt og fagligt niveau: Sundhedsrådene oprettes som stå-

ende udvalg, hvilket medfører, at det er sundhedsrådene, som be-

slutter, hvem der deltager på administrativt niveau fra regioner og

kommuner. I lyset af regionernes flertal, og at de har sekretariatsfunk-

tionen, er det væsentligt, at det fremgår, at regionerne er forpligtet

til at inddrage kommunernes administrative og faglige niveauer på

møderne og i forberedelsen af sundhedsrådenes arbejde.

Stedfortræder: der vil kun være mulighed for en stedfortræder, hvis

fraværet er over en måned, og sundhedsrådets formand godkender

det, eller hvis fraværet er mindre end en måned, og det fremgår af

den enkelte regions styrelsesvedtægt. Der bør være mulighed for

stedfortræder, uanset længde af fraværet, og det bør ikke være koblet

•

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

3/4

op på den enkelte regions styrelsesvedtægt. Det skal særligt ses i ly-

set af, at de kommunale medlemmer i forvejen er i mindretal, og

kommunesidens mulighed for at blive hørt derfor mindskes betyde-

ligt ved frafald.

Endelig er det væsentligt, at sundhedsrådene bygger på de gode erfa-

ringer fra sundhedsklyngerne, hvor der er i dag, er et tværsektorielt sam-

arbejde. Ligesom viden fra sundhedsklyngerne og de igangsatte indsat-

ser ikke må gå tabt i overgangsperioden, men at det bæres videre ind i

sundhedsrådene. Det bør fremgå af den kommende bekendtgørelse.

Øvrige bemærkninger

KK har derudover følgende bemærkninger:

•

Kommunal repræsentation: Kravet om, at den kommunale repræ-

sentation både i det forberedende regionsråd/sundhed og i Sund-

hedsrådet skal fremgå af kommunens styrelsesvedtægt, er en unød-

vendig og uhensigtsmæssig bureaukratisk proces, da styrelsesved-

tægterne skal undergives to behandlinger og i KK’s tilfælde også skal

godkendes af Ankestyrelsen. Dette skal ses i lyset af kommunestyrel-

seslovens § 2, om der allerede er krav om, at kommunalbestyrelsen

skal godkende kommunal repræsentation. Derudover fremgår det af

lovforslaget, at den af kommunen udpegede repræsentant ikke er

underlagt instruktionsbeføjelse af kommunalbestyrelsen. Det skaber

uklarhed om, hvem det kommunale medlem repræsenterer, idet ud-

gangspunktet må være, at medlemmet repræsenterer kommunen.

Det bør derfor tilpasses.

Sundhedsplaner: En samlet plan for sundhedsområdet gælder ikke

for Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvorfor nye sundheds-

planer og ændringer til sundhedsplanerne fra 1. juli 2025 til 31. de-

cember 2026 skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Der er behov for

en nærmere beskrivelse af, hvorvidt alt skal forelægges Sundheds-

styrelsen, eller om der er et vist begrænset handlerum for regionerne

og kommunerne, ligesom det er væsentligt, at der fastlægges en

smidig proces for godkendelse af nødvendige ændringer/tiltag.

Grænseoverskridende samarbejder: Det er som udgangspunkt posi-

tivt, at det fremgår af lovforslaget, at regionen skal fortsætte sin del-

tagelse i grænseoverskridende samarbejder, men det bemærkes, at

de regionale udviklingsopgaver bortfalder. KK bemærker, at der fort-

sat skal sikres finansiering til varetagelse af opgaverne inden for de

grænseoverskridende samarbejder.

•

Forslag til Lov om overgangen til en ny sundhedsstruk-

tur

KK har følgende særskilte bemærkninger til Forslag til

Lov om overgan-

gen til en ny sundhedsstruktur:

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

4/4

Sundhedsråd

•

Forberedende sundhedsråd: Der stilles krav i overgangsloven, om at

udpegelsen af medlemmer til det forberedende sundhedsråd

skal

ske i styrelsesvedtægten, jf. § 78, stk. 3. Dette virker unødvendigt, når

kommunalbestyrelsen allerede i overensstemmelse med kommune-

styrelseslovens § 2 skal udpege medlemmer af kommunalbestyrel-

sen til at repræsentere kommunen. En ændring af styrelsesvedtæg-

ten kræver to behandlinger og efterfølgende godkendelse af Anke-

styrelsen. Det er derfor en unødvendig omfattende proces.

•

Kommunernes bistand: Kommunerne er forpligtet til at yde regions-

råd/forberedende regionsråd/Indenrigs- og Sundhedsministeriet

den bistand, de måtte forlange til forberedelsen af varetagelsen af

opgaven. Det bør tilføjes til lovforslaget, at det skal være ”indenfor ri-

melighedens grænser”. Kommunerne vil gerne sikre, at det bedste

udgangspunkt for de nye sundhedsråd, og den bedste service for

borgerne. Det kan imidlertid være en meget ressourcekrævende op-

gave, ligesom der kan være oplysninger, som det ikke er hensigts-

mæssigt, at kommunen deler. Derfor bør det være under hensynta-

gen til øvrige opgaver og med et kommunalt skøn.

Økonomi

•

Økonomiske disponeringer: Regionsrådet/det forberedende regi-

onsråd kan ændre og/eller godkende beslutninger, som kommu-

nerne træffer om væsentlige økonomiske dispositioner fra 1. juli

2025 til 31. december 2026 med virkning for 2026 eller senere. Det

er en væsentlig indgriben i det kommunale selvstyre. Der er behov

for en nuancering, da der kan være omstændigheder, som nødven-

diggør væsentlige økonomiske dispositioner fx ændret befolknings-

sammensætning, nødvendigt bygningsvedligehold mv.

•

Overdragelse af aktiver, passiver mv.: Kommunerne vil skulle over-

drage aktiver, passiver, rettigheder og pligter mv., som i helt overve-

jende grad er knyttet til varetagelsen af en overført opgave. Anven-

delsesgraden vil dog i et ikke ubetydeligt omfang skulle overstige

halvdelen. Det er væsentligt, at det her tilføjes, at der fortsat er behov

for, at der er ressourcer tilgængelige til at løse de opgaver, som fort-

sat er i kommunen.

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

FAKULTETSSTAB

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att:

[email protected]

Cc:

[email protected], [email protected]

Høringssvar fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns

Universitet vedrørende forslag til lov om regionsloven og forskellige

andre love samt forslag til lov om overgangen til en ny

sundhedsstruktur

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet (SUND) ved Københavns

Universitet takker for muligheden for at deltage i høringen. SUND har som

grundlag for høringssvaret indhentet input fra Institut for

Folkesundhedsvidenskab og Institut for Klinisk Medicin.

Vi ser positive aspekter i ambitionerne om et mere sammenhængende

sundhedsvæsen, samt at sundhedsrådene gives en central rolle i at forvalte

sundhedsopgaver tættere på borgerne. Nedenfor fremlægges en række

opmærksomhedspunkter og forslag til justeringer. Vi vil især understrege

nødvendigheden af, at uddannelse, forskning og fokus på sektorovergange

indgår som integrerede og prioriterede elementer i den nye struktur.

Uddannelse, kompetenceudvikling og forskning i den nye struktur

Vi er bekymrede for, om lovforslaget tilstrækkeligt adresserer, hvordan den

nye forvaltningsmodel vil understøtte uddannelse, efteruddannelse,

kompetenceudvikling og rekruttering. Sundhedsvæsenets robusthed

forudsætter et tæt samarbejde mellem regioner, kommuner, almen praksis

og universiteter. Derfor bør Sundhedsrådenes samarbejde med universiteter

og professionsuddannelser formaliseres med henblik på at sikre

tilstrækkelige kliniske uddannelsespladser og muligheder for efter- og

videreuddannelse.

Der bør skabes klare mekanismer for koordinering af kliniske

undervisningspladser, så uddannelseskapacitet og -kvalitet opretholdes

under og efter omstruktureringen. Vi er særligt bekymrede for, hvordan den

planlagte strukturændring vil påvirke kliniske ophold for

LEDELSESSEKRETARIATET

BLEGDAMSVEJ 3

KØBENHAVN N.

DIR

MOB

35 33 24 69

93565764

[email protected]

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

medicinstuderende. Disse områder kræver eksplicit omtale og hensyn i

lovgivningen for ikke at blive svækket i overgangen.

For at sikre, at fremtidige sundhedsløsninger bygger på evidens, skal

sundhedsrådene have en rolle i at understøtte klinisk forskning, herunder

forskning i sektorovergange. Sundhedsrådene bør inddrage

forskningsmiljøer og universiteterne i udvikling og evaluering af

sundhedsindsatser.

Sundhedsrådenes rolle, ansvar og sammensætning

Forebyggelse og sundhedsfremme bør ikke være sekundære hensyn i

sundhedsrådenes arbejde, men snarere en kerneopgave. Den foreslåede

model fokuserer i høj grad på koordinering og behandling, men hvis

sundhedsrådene reelt skal styrke befolkningens sundhed, skal der sikres en

forpligtende indsats og finansiering til forebyggelse på tværs af regioner og

kommuner.

Sundhedsfremme og forebyggelse er afgørende for at sikre en bæredygtig

sundhedssektor. Vi anbefaler en tydeligere prioritering af disse områder i

sundhedsrådenes opgavebeskrivelse samt en øremærkning af midler hertil.

Tværsektorielt samarbejde og sammenhængende patientforløb

Et centralt mål med lovforslaget bør være at styrke sammenhængen mellem

hospitaler, kommuner og almen praksis, især for patienter med komplekse

og langvarige forløb. Det er afgørende, at der udvikles bindende

samarbejdsaftaler mellem regioner, kommuner og almen praksis, som sikrer

sammenhængende patientforløb og klar ansvarsfordeling. Almen praksis bør

indgå som en formel del af sundhedsrådenes beslutningsprocesser for at

styrke koordineringen mellem primær- og sekundærsektor. Blandt andet for

patienter, der udskrives efter intensiv behandling eller større kirurgi og

patienter i psykiatriske forløb, er der behov for klare rammer for opfølgning

og rehabilitering på tværs af sektorer for at undgå fragmenterede forløb og

reducere risikoen for komplikationer og genindlæggelser.

Finansieringsmodel med fokus på forebyggelse, rehabilitering og

sektorovergange

Finansieringen i den nye struktur bør understøtte forebyggelse,

rehabilitering og tværsektorielle samarbejder – og ikke udelukkende

fokusere på behandling. Forebyggelse og sundhedsfremme bør tildeles egne

finansierede indsatsområder, og der bør etableres økonomiske incitamenter

til tidlig opsporing og forebyggende indsatser. Samtidig er det afgørende, at

rehabilitering og sektorovergange får en klar og entydig

finansieringsstruktur, som sikrer lige adgang for patienter uanset geografisk

placering og som ikke afhænger af lokale forhandlinger. Med afskaffelsen af

sundhedsaftaler og praksisplaner er det desuden uklart, hvordan ansvaret for

SIDE 2 AF 3

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

rehabilitering fordeles mellem regioner, kommuner og almen praksis,

hvilket bør præciseres for at undgå ulighed i tilbud og adgang.

SIDE 3 AF 3

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sagsnr.: 2024-15159

Svar på høring om Forslag til Lov om ændring af regionsloven og

forskellige andre love

Landdistrikternes Fællesråd

Pakhusvej 3, 1.

DK-8382 Hinnerup

Tlf.: 61 313 636

Email: [email protected]

www.landdistrikterne.dk

CVR: 20257180

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har 5. februar sendt

Forslag til Lov om ændring af

regionsloven og forskellige andre love

i høring. Lovforslaget er en del af den første

lovpakke, der har til formål at udmønte dele af Aftale om en sundhedsreform 2024

(herefter sundhedsreformaftalen), som blev indgået den 15. november 2024 mellem

regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Lovforslaget indeholder de lovgivningsmæssige ændringer, der bestemmer ram-

merne for den nye regionale forvaltningsmodel. I den forbindelse slår lovforslaget

fast, at regionerne fremadrettet kun kan varetage opgaver, der følger lovgivningen

(jf. forslagets § 1, nr. 4 og 5). Det betyder bl.a., at opgaver inden for regional udvikling

ikke længere kan varetages af regionerne.

Landdistrikternes Fællesråd mener, at det er et stort tab for de mest udfordrede land-

og yderområder, at regionerne ikke længere kan arbejde med regional udvikling. Re-

gional udvikling hænger sammen med landdistriktsudvikling, og de har betydning for

hinanden. Særligt inden for de dele af landdistriktsudviklingen eller regional udvikling,

der handler om klimasikring, klimatilpasning, grøn omstilling, cirkulær økonomi og

kultur, har regionerne spillet en nøglerolle. Tværgående samarbejder indenfor disse

områder kræver ofte regional ledelse og langvarig finansiering. Derfor opfordrer

Landdistrikternes Fællesråd til, at regionerne fortsat skal kunne varetage opgaver

relateret til regional udvikling.

Regionerne har generelt løftet en helt essentiel opgave med vidensdeling og facilite-

ring af samarbejde på tværs af kommunerne. Med dette lovforslag må kommunerne

selv klare opgaven, men uden at finansieringen følger med. For Landdistrikternes

Fællesråd er det meget vigtigt, at man samtidig opprioriterer landdistriktsudviklingen

og styrker samarbejdet mellem landdistriktskommuner – særligt i en tid, hvor kom-

munerne oplever store forskelle i deres økonomiske råderum.

Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og sparring.

Dato: 09-03-2025

Enhed: Sekretariatet

Sagsbehandler: PVA

Med venlig hilsen

Landdistrikternes Fællesråd

Steffen Damsgaard

Formand

Side

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar

Høring over udkast til forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel

m.v.

9. marts 2025

Sagsnr: 2025-1240

Aktnr: 6436549

På vegne af Lægeforeningen, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktise-

rende Lægers Organisation (PLO) takker vi for muligheden for at afgive høringssvar

til lovforslaget om en ny regional forvaltningsmodel m.v.

Vi har generelt en positiv tilgang til sundhedsreformen og dens mange forskellige

elementer. Det gælder bl.a., når ét af målene i den nye sundhedsreform er, at ulig-

heden

–

og ikke mindst uligheden i sundhedstilbuddene

–

skal mindskes.

Nye muligheder for at sikre bedre lægedækning

Forslaget om at samle Region Hovedstaden og Region Sjælland i en stor Region

Østdanmark indeholder nye og bedre muligheder for at sikre lægedækning øst for

Storebælt. Én stor region vil skabe nye muligheder for samarbejde mellem hospita-

ler, sammenlignelige afdelinger, kliniske enheder, almen praksis og speciallæge-

praksis på tværs af hele Sjælland inklusive øerne. Det vil kunne løfte det fælles an-

svar for patienterne, udvikle faglige miljøer og understøtte den speciallægeuddan-

nelse, der foregår alle steder.

Det bliver ikke let, når samarbejde og arbejdsgange skal nytænkes for at give mu-

lighed for løfte opgaverne og hjælpe de mange og fremadrettet endnu flere pati-

enter. Men vi tror på, at den nye organisering kan medvirke til at understøtte en

udvikling, som vil resultere i mindre ulighed i borgernes adgang til sundhedstilbud.

Regionsråd og sundhedsråd skal have kvalificeret sundhedsfagligt input

Lægeforeningen bakker op om sundhedsreformens grundlæggende præmis om

omstilling af sundhedsvæsenets opgaver, hvor flere opgaver fremadrettet skal lø-

ses uden for sygehusene og nær patienterne.

Vi ser på denne baggrund også med spænding frem til etableringen af de nye sund-

hedsråd, som får politisk ansvar for at sikre omstilling inden for rådets afgrænsede

geografiske område.

Hvis omstillingen skal lykkes og blive en gevinst, er det vigtigt at den kommer til at

stå på et fundament af kvalitet for patienterne, erfaringer fra den kliniske

Domus Medica

Kristianiagade 12

DK-2100 København Ø

Tlf.: +45 3544 8500

Tlf.: +45 3544 8214 (direkte)

E-post: [email protected]

www.laeger.dk

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

virkelighed, meningsfuld struktur, samarbejde, partnerskaber og ikke mindst klog

prioritering.

Derfor er det også afgørende nødvendigt, at de enkelte regionsråd og sundhedsråd

får kvalificeret sundhedsfagligt input fra relevante sektorer på klinisk og ledelses-

mæssigt niveau. Det gælder input fra almen praksis, speciallægepraksis, den nye

regionale plejesektor, den kommunale sundheds- og plejesektor, præhospitale

funktioner og hospitaler m.fl.

Vi har noteret af lovforslagets bemærkninger (side 84), at sundhedsrådene vil

kunne nedsætte udvalg og arbejdsgrupper, som f.eks. nedsættes med henblik på

udveksling af oplysninger og synspunkter med repræsentanter for borgere, for-

eninger institutioner mv.

Det er naturligvis positivt. Men vi finder behov for, at lovgivningen mere konkret

fastslår, at sundhedsrådene SKAL nedsætte mindst et underudvalg bestående af

relevante ledelsesrepræsentanter og sundhedsprofessionelle, jf. de ovenfor

nævnte parter, der skal hjælpe med at omsætte politiske ambitioner til handlinger

og løsninger til gavn for patienter. Det kan f.eks. være konkrete løsninger i forhold

til understøttelse fra sygehus ud mod praksissektor, konkret udmøntning af kvali-

tetsstandarder og kronikerpakker, bidrage til udvikling og implementering af nær-

sundhedsplanen mv.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke

Formand for Lægeforeningen

2/2

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar i forbindelse med Høring af lovforslag om ny regional forvaltningsstruktur

Nedenstående høringssvar er udarbejdet på vegne indkøbsfællesskabet KomUdbud, hvor følgende

kommuner (herefter

”kommunerne”)

er enige i nedenstående høringssvar:

Aarhus Kommune

Odense Kommune

Middelfart Kommune

Fredericia Kommune

Esbjerg Kommune

Holstebro Kommune

Svendborg Kommune

Kolding Kommune

Vejle Kommune

Lemvig Kommune

Billund Kommune

Ikast-Brande Kommune

Randers Kommune

Nyborg Kommune

Forbedring af rammerne for samarbejde på sundhedsområdet

Høringen omhandler forslagets 1, nr. 4 og 5, dvs. fastsættelsen af, at regionerne ikke kan varetage

andre opgaver end dem, der følger af lovgivningen. Her ønsker kommunerne at gøre opmærksom

på vigtigheden af at have indtænkt muligheden for, at regioner og kommuner kan gøre brug af

hinanden, og udføre visse udviklingsopgaver på vegne af hinanden, for derigennem at effektivisere

samarbejdet.

Aftalen om sundhedsreformen 2024 ønsker at sikre et forebyggende og sammenhængende

sundhedsvæsen præget af lighed, nærhed og en bæredygtig organisering. Dette lægger således

bl.a. op til et tættere samarbejde mellem kommuner og regioner netop med henblik på at

smidiggøre og sikre sammenhængende patientforløb, først og fremmest til gavn for patienterne,

men også for at opnå et ressourcebesparende og økonomisk mere effektivt sundhedsvæsenet.

Det er kommunernes vurdering, at nye ændringsbestemmelser i lovgivningen er nødvendige for,

at regionerne/kommunerne kan opfylde intentionerne i sundhedsreformen. Helt overordnet

efterspørges en ny lovgivning, der giver mulighed for følgende:

Regioner og kommuner skal indbyrdes kunne aftale at løse patientrelaterede opgaver for hinanden

af hensyn til det gode, sammenhængende patientforløb for patienter, som behandles i eget hjem.

Konkret skal man kunne benytte/trække på hinandens administrative setup (indkøbssystemer,

fælles varesortiment, lager og logistik samt fakturahåndtering) og faglige setup (læger, andre

sundhedsfaglige personer, patientsystemer) til betjening af regionens/kommunens

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

hjemmepatienter. Ydelserne afregnes mellem parterne, så omkostningerne dækkes. Ansvaret for

opgaven overdrages ikke mellem parterne.

Med udgangspunkt i kommunernes erfaringer med tværsektorielle samarbejder med borgeren i

centrum, f.eks. i relation til borgere med stomi, er kommunerne sammen med de to regioner, der

indgår i samarbejdet, stødt på flere lovgivningsmæssige begrænsninger, som har vanskeliggjort

samarbejdet mellem region og kommune. Herunder har særligt de juridiske rammer for, hvornår

region og kommuner må udføre opgaver for hinanden givet betydelige vanskeligheder. I flere

tilfælde har manglende hjemmel udgjort en direkte forhindring for et effektivt tværsektorielt

samarbejde.

Et eksempel på en konkret vanskelighed er, at kommunerne sammen med de to regioner har

været nødsaget til at stifte en forening med begrænset ansvar, for at etablere den nødvendige

hjemmel for det tværsektorielle samarbejde vedr. lagerføring. Denne konstruktion er dog dårligt

fungerende og ineffektivt, og det er kommunernes vurdering, at set-up’et kunne være været mere

velfungerende og mindre ressourcekrævende, kunne det være etableret i et samarbejde mellem

regioner og kommuner.

Det vurderes, at ovenstående vil fordre et gennemsyn af bl.a. regionsloven, sundhedsloven, lov

om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder mv.

På vegne af kommunerne

Sandy Lykke Lützen

Leder af Udbud og Indkøb

Nyborg Kommune

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

c/o Danske Regioner

Dampfærgevej 22, Postboks 2593, 2100 København Ø

Tlf. 35 29 81 00

RLTN

ATT:

[email protected], [email protected], [email protected]

06-03-2025

EMN-2025-00021

1758804

Regionernes Lønnings- og Takstnævns høringssvar til

ud-

kast til forslag om lov om overgangen til en ny sundheds-

struktur (Overgangsloven)

samt

udkast til forslag om en

ny regional forvaltningsmodel m.v.

Regionernes Lønnings- og Takstnævn har fra Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet modtaget to høringer vedr. forslag

til lov om overgangen til en ny

sundhedsstruktur (Overgangsloven)

samt

forslag til lov om ændring af re-

gionsloven og forskellige andre love.

Regionernes Lønnings- og Taksnævn har ingen bemærkninger til de to

fremsendte høringer.

[email protected]

På vegne af Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Lars Gaardhøj, formand

Bo Libergren, næstformand

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Christian Bille-Sandø ([email protected])

Rigsrevisionen - Høringssvar til Lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love

Svar på høring om Lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love

04-03-2025 15:16

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Ministeriet har 5. februar 2025 sendt lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller

andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Christian Bille-Sandø

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 86 50

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Bekræft venligst, at denne e-mail er modtaget.

Please confirm receipt of this e-mail.

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tandlægeforeningen

Amaliegade 17

1256 København K

Tel.: 70 25 77 11

[email protected]

www.tandlaegeforeningen.dk

CVR nr. 21318418

Dato: 18-02-2025

Sagsbeh: MBO/TA

E-mail:[email protected]

Sagsnr.: 2024-15159

Høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om en ny regional for-

valtningsmodel m.v.

Med lovforslaget foreslås oprettelsen af et antal sundhedsråd (jf. lovforslagets §

1, punkt 9), der skal varetage den umiddelbare forvaltning af de af regionens

anliggender inden for sundheds- og socialområdet, der henhører under sundheds-

rådets geografisk afgrænsede område (jf. lovforslagets § 1, punkt 15, ny § 14c).

Det følger videre af lovforslagets § 1, punkt 15, ny § 14d, at Sundhedsrådene

består af regionale medlemmer, der er valgt af regionsrådet i den region, som

sundhedsrådet henhører under, og kommunale medlemmer, der repræsenterer

kommunalbestyrelsen i de kommuner, der henhører under sundhedsrådet.

Tandlægeforeningen kan tilslutte sig forslaget om at oprette sundhedsråd med

særlig fokus på sundheds- og socialområdet, men rådene bør efter Tandlægefor-

eningens opfattelse også inkludere medlemmer med faglig ekspertise, herunder

tandlæger. Alternativt bør lovforslaget beskrive en model, der sikrer, at sundheds-

rådene i deres arbejde har adgang til – og inddrager – faglig ekspertise, fx gennem

en forpligtelse til at høre på forhånd udpegede fagpersoner. Tandlægeforeningen

indgår gerne i en dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvordan en

sådan model kan etableres.

Tandlægeforeningen skal samtidig understrege vigtigheden af, at der er i arbejdet

med forvaltningen af sundheds- og socialområdet, er fokus på, at dette også in-

debærer tandsundhed, der er en essentiel del af sundhedsområdet. Derfor opfor-

dres ministeriet til, at tandsundhed specifikt nævnes i lovforslaget som værende

en del af de opgaver, der varetages af regionerne, herunder af de foreslåede sund-

hedsråd.

Endelig bemærkes, at Tandlægeforeningen forudsætter, at lovforslaget ikke inde-

bærer en udhuling af kommunernes økonomi på tandsundhedsområdet, og at der

med en sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland også vil være

fokus på, at dette skal bidrage til en styrkelse af indsatsen på tandsundhedsom-

rådet – og ikke en forringelse.

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Med venlig hilsen

Torben Schønwaldt, tandlæge mTF

Formand

Isabel Brandt Jensen

Adm. direktør

Side 2/2

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected]

cc: [email protected]

7. marts 2025

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

www.aeldresagen.dk

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om en ny regional forvaltnings-

model m.v.

Ældre Sagen takker for invitation til høring vedr. ny regional forvaltningsmodel m.v.

Lovforslaget udmønter den del af den politiske aftale om en sundhedsreform 2024,

hvor landet fra den 1. januar 2027 inddeles i fire regioner og 17 sundhedsråd. Vi

har følgende kommentarer:

Positivt med ny struktur til at styrke det nære sundhedsvæsen

–

men også

behov for ensartet høj kvalitet i det specialiserede sundhedsvæsen og på tværs

af sundhedsråd

Ældre Sagen har ad flere omgange opfordret til at styrke et nært og

sammenhængende sundhedsvæsen og ser derfor positivt på den nye struktur i

sundhedsvæsenet med sundhedsråd. Overordnet har vi opfordret til et samlet

ansvar for sundhed og ældreområdet, hvilket vi er klar over ikke til fulde er indfriet

med den politiske aftale om en sundhedsreform og følgende derfor ej heller i det

foreslåede lovforslag. Vi har undervejs i de politiske forhandlinger konkret

opfordret til, at regioner skulle have flertal i de kommende sundhedsråd, og at

regioner får et øget myndighedsansvar. Derfor ser vi positivt på, at regioner får det

overordnede ansvar for sundhedsråd og flere sundhedsopgaver, og at regions-

medlemmer har flertal i de kommende sundhedsråd.

For at sikre en bedst mulig sammenhæng til ældreområdet i den foreslåede

struktur havde Ældre Sagen gerne set, at der ved valg af kommunale repræsen-

tanter i sundhedsrådene sikres sammenhæng til ældreområdet. Dette udfordres af,

at særligt kommuner med under 80.000 indbyggere kun har ét medlem i

sundhedsrådene.

Ældre Sagen ser flere perspektiver i etableringen af 17 sundhedsråd, som både får

midler og mandat til at sikre sammenhæng og kvalitet for patienter i det nære

sundhedsvæsen, men vi kan være bekymrede for kvaliteten på tværs af de 17

sundhedsråd. Ældre Sagen finder det derfor afgørende, at den kommende

nationale sundhedsplan som en forudsætning for forslaget om sundhedsråd vil

indeholde kvalitetskrav og/eller kvalitetstandarder til sundhedsrådenes indsatser,

så den geografiske ulighed i sundhed reduceres, og der i stedet tilstræbes ensartet

kvalitet. Ældre Sagen finder det desuden afgørende, at den kommende nationale

sundhedsplan sikrer en blivende kvalitet i det nære sundhedsvæsen, så sundheds-

Side 1 ud af 4

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

rådenes indsatser er af blivende karakter og ikke kun løfter enkelte områder via

midlertidige projektmidler.

Ældre Sagen er enig i vigtigheden af at styrke det nære sundhedsvæsen, men det

må ikke være på bekostning af, at der i praksis ikke er tilstrækkeligt fokus på

regionens tværgående opgaver på sundhedsområdet, herunder at fastholde og

udvikle en ensartet høj kvalitet i den specialiserede behandling. Desuden finder vi

det vigtigt som endnu en forudsætning for lovforslaget, at patientrettigheder følger

med ud i det nære sundhedsvæsen, når behandling rykkes fra sygehus til det

primære sundhedsvæsen. Som led heri bør det ikke medføre øget brugerbetaling

at modtage behandling i det nære fremfor på sygehus. Der bør ikke opstå forskelle

i patienters rettigheder og brugerbetaling afhængig af, om et sundhedsråd vælger

at løfte en opgave i kommunalt regi, og et andet sundhedsråd vælger at løfte

samme opgave i regionalt regi. Vi finder, at det er aktuelt for bl.a. betaling af

medicin, ernæringsindsatser, befordring, hjælpemidler og mulighed for

genoptræning.

Patient- og pårørendeinddragelse skal styrkes

Vi ser det som positivt, at der er foreslået hjemmel til at nedsætte regionale patient-

og pårørendeudvalg. Vi har dog en række kommentarer for at sikre en styrket

patient- og pårørendeinddragelse.

Overgangsordning for patient- og pårørendeinddragelse er uklar

Vi noterer os, at det fremgår, at de nuværende patientinddragelsesudvalg ikke

bliver nedlagt. Vi forstår det således, at de nuværende udvalg løber til og med

udgangen af 2025, hvorefter hver region skal nedsætte et nyt patient- og

pårørendeudvalg. Dette forstår vi som den hidtidige procedure, hvor Ældre Sagen

sammen med andre organisationer udpeger nye medlemmer til udvalgene. Ældre

Sagen har allerede lang erfaring fra de hidtidige udvalg og påskønner

brugerinddragelse, så vi deltager naturligvis gerne i de kommende nye patient- og

pårørendeudvalg.

Det er dog uklart i lovforslaget og dets bemærkninger, hvorvidt det er de fire nye

forberedende regioner, der skal nedsætte udvalg fra 2026, eller det bliver de fem

eksisterende regioner. Dette bør stå tydeligere, da det vil have stor betydning i

forhold til at skulle sikre en god overgang for de nye patient- og pårørendeudvalg,

særligt er det af betydning i den nye Region Østdanmark, hvor der vil skulle være

enten et eller to udvalg i 2026.

Ensartet ramme med kontinuerlig inddragelse og 17 lokale brugerråd

Vi ser systematisk inddragelse af patienter, pårørende og ældre som afgørende for

at udvikle sundhedsvæsenet, også det nære sundhedsvæsen. Det er vigtigt i

planlægningen forud for politiske beslutninger, at der er dialog med de mennesker,

der har behov for indsatser i sundhedsvæsenet, og som dermed er påvirket af de

politiske beslutninger. I lovforslaget, ligesom i den politiske aftale om en

sundhedsreform, er der lagt op til, at de kommende sundhedsråd er sundheds-

Side 2 ud af 4

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

væsenets nye motor, og vi ser som ovenfor nævnt positivt på at styrke det nære

sundhedsvæsen via en ny organisering. Vi er derfor uforstående overfor, at der ikke

samtidig er foreslået en ramme, der sikrer ensartet inddragelse af lokale patient-

og pårørenderepræsentanter.

Ældre Sagen har sammen med andre brugerorganisationer ad flere omgange

foreslået brugerråd tilknyttet de kommende sundhedsråd. Om end vi er positive

overfor, at patient- og pårørendeudvalg i regioner skal høres i sammenhæng med

sundhedsrådenes nærsundhedsplaner og andre større planer, ser vi det som helt

utilstrækkeligt, at der ikke er lagt op til faste rammer for en løbende dialog og

inddragelse af brugerrepræsentanter på lokalt niveau. En lokal forankret bruger-

inddragelse ser vi som afgørende for et succesfuldt lokalt sundhedsvæsen, der kan

matche lokale behov.

Der er i forslaget lagt op til en kommende bekendtgørelse, hvor hjemlen for

inddragelse skal nyaffattes

–

men vi kan på baggrund af de sparsomme almene

bemærkninger til lovforslaget frygte, at inddragelse af brugerne i sundhedsvæsenet

ikke styrkes, men ligefrem risikerer at nedtones. Med forslaget er der således kun

lagt op til, at det er en mulighed

–

ikke en pligt

–

for sundhedsråd at nedsætte et

lokalt patient- og pårørendeudvalg eller arbejdsgruppe med repræsentanter for

bl.a. borgere og/eller foreninger i det lokale område med henblik på at udveksle

oplysninger og synspunkter, jf. bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser side 314. Vi ser en risiko for, at den manglende pligt til at nedsætte

lokale brugerråd knyttet til sundhedsrådene vil betyde en meget uensartet

inddragelse på lokalt niveau.

Der er i forslaget desuden kun lagt op til, at de foreslåede regionale patient- og

pårørendeudvalg skal inddrages i drøftelsen af og i høringer af nærsundhedsplan

og større planer. Det er vores erfaring fra de nuværende patientinddragelsesudvalg,

at brugerne generelt først meget sent i processer tages med på råd og formelt høres

på (næsten) færdige planer og aftaler. Det opleves i praksis at ende som en høring

for høringens skyld, hvorfor det er vigtigt med en ramme for kontinuerlig dialog og

inddragelse.

Behov for udvidet antal medlemmer i udvalg for at opnå geografisk dækning

Taget i betragtning, at der med nye struktur i sundhedsvæsenet etableres

sundhedsråd for at sikre en lokal forankring på tværs af region og kommuner,

mener vi, at der skal sikres en geografisk dækning i forhold til patient- og

pårørendeinddragelsen. Vi forudser med bekymring, at det vil være svært at dække

op til seks sundhedsråd i seks forskellige geografiske områder for et uændret antal

medlemmer i et regionalt patient- og pårørendeudvalg svarende til i dag. Ikke

mindst i den nye Region Østdanmark vil det være sårbart for et patient- og

pårørendeudvalg på otte medlemmer at skulle dække et geografisk stort område

med det største antal sundhedsråd i forhold til de andre regioner. Ligesom der er

planlagt flere sundhedsråd og dermed flere politiske medlemmer på lokalt niveau i

den nye Region Østdanmark i forhold til andre regioner, bør dette også være

tilfældet i forhold til brugerrepræsentationen.

Side 3 ud af 4

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Godtgørelse for brugerrepræsentanter

Lovforslaget lægger op til en hjemmel, hvor regioner kan vælge at yde godtgørelse

og diæter til brugerrepræsentanter. Taget i betragtning, at der er meget store

afstande i de fire regioner, herunder fra sundhedsråd til sundhedsråd, mener vi, at

der som minimum skal være pligt for regioner til at yde kompensation for transport

til medlemmer i patient- og pårørendeudvalg.

Forslag til styrket inddragelse på både regionalt og lokalt niveau

Med den kommende reform af sundhedsvæsenet mener vi, at der er momentum

for at nytænke inddragelse og i langt højere grad end i de foreslåede lovændringer

formulere langtidsholdbare og visionære rammer for brugerinddragelse. Vi

opfordrer på baggrund af ovenstående kommentarer til, at der i en kommende

bekendtgørelse og dermed allerede nu i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget formuleres:

•

at der som supplement til de fire regionale patient- og pårørendeudvalg

etableres 17 brugerråd tilknyttet de 17 sundhedsråd. Organisationer, der

repræsenterer patienter, pårørende og ældre udpeger brugerrepræsen-

tanter til såvel regionale patient- og pårørendeudvalg som lokale bruger-

råd.

•

at der er forholdsmæssigt flere medlemmer i det regionale patient- og

pårørendeudvalg svarende til flere sundhedsråd i en større region.

(Medlemmer kan rekrutteres fra mulige lokale brugerråd).

•

at regionerne står for sekretariatsbetjening, herunder kompetence-

udvikling og årligt dialogmøde for patient- og pårørendeudvalg og bruger-

råd.

•

at brugerråd kan foreslå indhold til dagsorden og få foretræde for

sundhedsrådet, ligesom der skal fastlægges dialogmøder ml. brugerråd og

sundhedsråd.

Ændring i valg og antal af regionsrådsmedlemmer i Region Østdanmark

I den nye Region Østdanmark skal der sidde 47 medlemmer fra hele regionen. Det

betyder, at der bliver halvt så mange pladser i den kommende Region Østdanmark

i forhold til nu, hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland har 41 medlemmer.

Ældre Sagen kan være bekymret for, at kandidater i tyndt befolkede områder kan

få svært ved at sikre stemmer nok i så stor en valgkreds, når de ikke er sikret

mandater, ligesom man er til folketinget. Typisk vil disse lokalområder have en

befolkning med flere kronisk syge og ældre end i større byer, hvilket kan betyde at

de mindre lokalområders interesser kan blive udvandet i det nye lovudspil.

Venlig hilsen

Michael Teit Nielsen

Vicedirektør

Side 4 ud af 4

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

5. marts 2025

Side 1 af 2

Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr.

Forslag til Lov om æn-

dring af regionsloven og forskellige andre love

(Indenrigs- og

Sundhedsministeriets sagsnr.: 2024 - 15159)

I Aarhus Kommune har vi med stor interesse læst lovforslagene i første lov-

pakke vedrørende den kommende Sundhedsreform.

Aarhus Kommune har sendt input til det høringssvar, som KL har fremsendt

vedrørende ”Forslag til Lov om ændring af regionsloven og forskellige andre

love”. Dog har Aarhus Kommune en supplerende bemærkning, som skal ses

i lyset af kommunens styreform som magistratsstyre.

KL bemærker bl.a. i deres høringssvar, at de ikke mener, at den kommunale

repræsentation i sundhedsrådene skal fastsættes i kommunernes styrelses-

vedtægt. Dette med begrundelse i, at det almindeligvis kun er regler af mere

generel og fast karakter vedrørende den overordnede styrelse af kommu-

nen, der skal optages i styrelsesvedtægten, samt at det kan være med til at

skabe unødvendigt bureaukrati. De foreslår derimod, at det vil være til-

strækkeligt, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om dette i et møde.

Det perspektiv deler vi i Aarhus Kommune.

Såfremt ovenstående bemærkning fra KL ikke vil få betydning for den kom-

mende lovgivning, ønsker Aarhus Kommune at supplere med nedenstående

perspektiv på fremtidige muligheder for udpegning til sundhedsrådene.

Lovforslaget rummer beskrivelse af mulighederne for kommuner med et ma-

gistratsstyre. Dog vurderer vi, at kommunerne kan gives yderligere fleksibili-

tet i forhold til at kunne udpege politikere til sundhedsrådet fra de hverv, som

kommunen måtte vurdere mest hensigtsmæssig, og som lægger sig tættere

op ad de muligheder for udpegninger, der i lovforslaget gældende for ud-

valgsstyrede kommuner og kommuner med mellemformstyre.

SUNDHED OG OMSORG

Politik, Udvikling og Kommunika-

tion

Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C

Sagsbehandler:

Eva Aakjær Cohen

Lovteknik

En ændring af hensyn til bemærkningen vil bl.a. medføre ændringer af udka-

stet til § 14 j (udkast til lovforslags § 1, nr. 15).

Et indarbejdningsforslag kunne være, at der i § 14 j, stk. 5, indføres et pkt. e)

og f), der kunne lyde som følger:

”e) kommunalbestyrelsens formand og to formænd for faste

udvalg, eller

f) et magistratsmedlem, der ikke er formand for kommunalbe-

styrelsen, og to formænd for faste udvalg.”

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Endvidere vil der skulle indsættes to nye stk. efter § 14 j, stk. 8. Disse kan

udarbejdes som følger:

”Stk.

9. Fastsætter kommunalbestyrelsen efter stk. 4, litra e,

at de tre kommunale medlemmer af sundhedsrådet er kom-

munalbestyrelsens formand og to formænd for faste udvalg,

skal de kommunale medlemmer udover formanden for kom-

munalbestyrelsen være to udvalgsformænd med opgaveom-

råder inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområ-

det.

Stk. 10. Fastsætter kommunalbestyrelsen efter stk. 4, litra f,

at de tre kommunale medlemmer af sundhedsrådet er et ma-

gistratsmedlem, der ikke er formand for kommunalbestyrel-

sen, og to formænd for faste udvalg, skal de kommunale

medlemmer være det magistratsmedlem, der varetager den

umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anlig-

gender på sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet, og

to udvalgsformænd med opgaveområder inden for sundheds-,

omsorgs- og socialpsykiatriområdet.”

De i udkastet foreslåede stk. 9 og 10 bliver derefter til stk. 11 og 12.

5. marts 2025

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Martin Østergaard Christensen

Stadsdirektør

Christian Boel

Direktør, Sundhed og Omsorg

L 214 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren