Ændringsforslag
til Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven
(National fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, begrænsning i antal
ydernumre ejet af én læge og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud m.v.)
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]
Af indenrigs- og sundhedsministeren:
Til § 1
1)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 206 b
indsættes som
stk. 6:
»Regionsrådet kan, herunder i samarbejde med kommunerne, indgå lokale aftaler med almenmedicinske
tilbud, som drives efter overenskomster, jf. § 227, stk. 1.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter § 4, nr. 12, i det samtidigt fremsatte lovforslag L 214, Forslag til Lov om ændring af regionsloven og
forskellige andre love (Ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg,
sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner,
kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i flere
love som følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.), er det foreslået, at
sundhedslovens § 206 a om regionernes udarbejdelse af praksisplaner ophæves med virkning fra den 1. juli
2025.
Forslaget om ophævelse af sundhedslovens § 206 a vil betyde, at de nuværende praksisplaner ophører den
1. juli 2025.
Det følger af sundhedslovens § 206 a, at regionsrådet med inddragelse af kommunerne og almen praksis i
hver valgperiode skal udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens
sundhedsplan, jf. § 206. Den endelige beslutning vedrørende praksisplanens udformning tilfalder
regionsrådet. Bestemmelsen indebærer, at regionen, kommunerne og almen praksis i en praksisplan
fastlægger en fælles ramme for udviklingen af almen praksis. Praksisplanen vedrører kapacitet,
tværsektorielt samarbejde og kvalitet.
Det følger af bemærkningerne til sundhedslovens § 206 a, jf. Folketingstidende 2012-13, Tillæg A, L 227
som fremsat, side 22, at den konkrete udmøntning af praksisplanerne forudsatte, at der blev indgået
såkaldte underliggende aftaler med de praktiserende læger, hvor implementeringen og ressourcer kunne
aftales. I den forbindelse blev det bemærket, at dette måtte antages at forudsætte, at den centralt
forhandlede overenskomst om almen praksis i højere grad ville blive suppleret af decentrale aftaler indgået
efter forhandlinger imellem regionen/kommuner og almen praksis.
1