L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
L 212 Bilag 1
Offentligt

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jeanet Danneberg Jepsen

Ledelsessekretær

Vester Voldgade 113

1552 København V

Direkte +45 33 38 92 76

Mobil

+45 29 20 02 76

Mail

[email protected]

Web

da.dk

Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at

besvare denne mail og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den

rette modtager.

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Den 7. marts 2025

Høringssvar fra Dansk Erhverv

–

Høring over udkast til forslag til lov om

ændring af sundhedsloven (National fordeling og styring af lægekapaciteter i

det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i områder med læ-

gemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye kli-

nikformer i det almenmedicinske tilbud)

Dansk Erhverv takker for at deltage i høring over udkast til forslag til lov om ændring af sund-

hedsloven (National fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midler-

tidigt tillæg til læger i områder med lægemangel, begrænsning i antal af ydernumre ejet af én læge

og nye og flere klinikformer i det almenmedicinske tilbud.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv stiller sig generelt positivt over for lovpakken, da mange af forslagets konkrete ele-

menter baner vejen for en stærk almenmedicinsk sektor, der kan bidrage til at gøre sundhedsvæ-

senet mere robust. Efter Dansk Erhvervs opfattelse er almen praksis en særdeles afgørende ind-

gang til sundhedsvæsenet, som kan bidrage til at sikre både en bedre behandling og forebyggelse i

fremtidens sundhedsvæsen, som vil være præget af flere patienter med kroniske sygdomme, mul-

tisyge patienter og ældre patienter, som lever længere.

Dansk Erhverv opfordrer til, at offentlig-privat samarbejde bliver omdrejningspunktet for den nye

struktur, så der ikke videreføres en struktur, hvor bestemte leverandører favoriseres, hvad end de

er offentlige eller private. I stedet kan offentlig-privat samarbejde bane vejen for at skabe nye kli-

nikformer og innovative samarbejdsmodeller, som netop bringer det almenmedicinske område

tættere på patienterne.

Derfor er det et generelt problem, at der i lovpakken lægges op til en direkte favorisering af offent-

lige regionsklinikker. Hvis lovpakken vedtages som fremsat, vil regionerne/sundhedsrådene

fremover kunne oprette egne klinikker uden foregående udbud. Dette ser vi i Dansk Erhverv som

et meget alvorligt problem, da det giver regionerne mulighed for at kortslutte enhver form for

konkurrence og kvalitetsudvikling med henblik på at tilgodese egne klinikker, uden at der er do-

kumentation for, at det kommer patienterne til gode. Dansk Erhverv opfordrer derfor kraftigt til,

den foreslåede ordning ”3.1. Flere og nye klinikformer” justeres, så private aktører

sikres mulig-

hed for at byde på opgaver i almen praksis på lige vilkår med regionerne. Dette vil også indfri for-

slagets ambition om at

sidestille

regionsklinikker med øvrige klinikformer.

[email protected]

mrth

Side 1/4

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Specifikke bemærkninger

3.1. National model til fordeling af lægekapaciteter

Dansk Erhverv finder det nødvendigt, at de offentlige myndigheder tager et større ansvar for den

overordnede planlægning og kapacitetsstyring af det almenmedicinske område, da det længe har

fremstået fastlåst i det tidligere overenskomstmonopol, som har gjort det vanskeligt at fremme

nye klinikformer, samarbejdsmodeller og allokering af lægekapaciteter til de områder, hvor pati-

enternes behov for en praktiserende læge er størst.

Dansk Erhverv opfordrer dog til, at fordelingsmodellen løbende revideres. Ikke blot efter ændrede

geo- og demografiske behov, men også med udgangspunkt i udviklingen af tilbuddene på det al-

menmedicinske område, hvor nye og innovative tiltag kan bane vejen for behandling af flere pati-

enter. Derfor er det afgørende, at fordelingsmodellen er dynamisk således, at lægekapaciteterne

konstant fordeles efter, hvor behandlingsbehovene er størst.

Behov for fair og lige konkurrence

Dansk Erhverv bemærker, at det er regionsrådene og de enkelte forretningsudvalg, der har ansva-

ret for at sætte de overordnede rammer vedrørende økonomi og vilkår for private leverandører.

Dansk Erhverv finder det afgørende, at disse vilkår fremmer en fair og lige konkurrence mellem

offentlige og private leverandører. Dette kan sikres ved for eksempel anvendelse af kontrolbud

og/eller vurdering af tilbudsgiveres pris

på baggrund af OECD’s

anbefalinger om prissætning.

Lige rammer for samarbejde med praksissektoren i sundhedsrådene

Dansk Erhverv noterer sig, at sundhedsrådene også skal behandle sager, der vedrører den lokale

planlægning af praksissektoren, som omfatter andre grupper end praktiserende læger. Dette gæl-

der blandt andet speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer og fodterapeuter. Dansk

Erhverv opfordrer til, at sundhedsrådene sikrer repræsentation fra alle relevante aktører i plan-

lægningen af praksissektoren, så eventuelle fora for samarbejde og kvalitet ikke domineres af eller

har bestemmende flertal fra enkeltaktører eller standsforeninger, som det tidligere er set i lig-

nende samarbejdskonstellationer.

3.1.3.2. Minimumsantal patienter i den enkelte klinik i det almenmedicinske tilbud

Dansk Erhverv bakker op om, at grænsen på 1600 patienter pr. lægekapacitet ophæves, da det

kan give et større incitament for praktiserende læger til at arbejde i lægedækningstruede områder.

Dansk Erhverv støtter desuden, at ophævelsen af minimumsgrænsen skal understøttes af en gen-

nemarbejdet model til vurdering af de enkelte patientgruppers behandlingsbehov. Dansk Erhverv

opfordrer til, at modellen skabes på baggrund af et solidt datagrundlag i tæt dialog med alle rele-

vante offentlige og private aktører, som har erfaring med behandling af de mest behandlingstunge

patientgrupper.

Dansk Erhverv bemærker, at der i lovgivningen er lagt op til en vis fleksibilitet, hvilket også må

forstås som gældende for loft for maksimalt antal af patienter i den enkelte klinik. Principielt fin-

Side 2/4

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

der Dansk Erhverv det dog unødvendigt med et loft for maksimalkapacitet, da det fjerner incita-

mentet til at foretage innovative og effektiviserende tiltag i form af for eksempel længere åbnings-

tider, kortere ventetider eller lign, som kan sikre flere patienter bedre adgang til almen praksis.

3.2. Begrænsning i ydernumre ejet af én læge

Dansk Erhverv er modstandere af en begrænsning i ydernumre ejet af én læge, da dette hæmmer

muligheden for udbredelse af driftsoptimeringer eller forbedrende tiltag i patientoplevelsen på

tværs af klinikker. Dansk Erhverv bemærker, at Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen har udgivet

en rapport om den tandplejefaglige branche, der blandt andet konkluderer, at begrænsningen i

ydernumre som en tandlæge må eje (to), kan gøre det sværere at høste stordriftsfordele på tværs

af klinikker.

Med reformens ønske om at fremme nye klinikformer taget i betragtning, fremstår

det derfor kontraproduktivt at begrænse i antallet af ydernumre, som én læge må eje.

Behov for modernisering af ydernummersystem i almen praksis

Dansk Erhverv mener, at der er behov for en modernisering af ydernummersystemet, så der åb-

nes for, at andre faggrupper eller aktører også vil have mulighed for at eje ydernummeret. Dette

bør suppleres med et lovgivningsmæssigt krav om, at klinikken ansætter en virksomhedsansvarlig

sundhedsperson, hvis opgave er at sikre, at klinikken lever op til regionerne/sundhedsrådenes

krav til faglige og kvalitetsmæssige standarder og parametre.

Dansk Erhverv ønsker, at det afklares, hvilke regler for ejerskab af ydernumre, der omfatter større

enheder, som for eksempel sundhedshuse. Dansk Erhverv opfordrer også på dette område til, at

der sikres større muligheder for ejerskab af ydernumre for sundhedshuse, så det omfatter andre

aktører end specifikke fagpersoner.

3.1. Flere og nye klinikformer

Regionsklinikker bør ikke favoriseres

Dansk Erhverv deler opfattelsen af, at der bør sikres bedre muligheder for at etablere flere og nye

klinikformer. Forslagets indhold er dog i modstrid med dette ønske, da det udelukkende baner

vejen for, at regionerne kan etablere deres egne tilbud i almen praksis uden at spørge markedet.

Dansk Erhverv mener derfor ikke, at lovforslaget giver regionerne mulighed for at drive klinik på

linje med udbudsklinikker og PLO-klinikker. Tværtimod favoriserer den nye lovgivning regionkli-

nikker, som kan blive

”den lette politiske løsning”, når sundhedsrådene skal

etablere nye tilbud i

almen praksis, da en etablering af regionsklinikker kan finde sted, uden der tages højde for, om

regionen er stand til at levere et tilbud i tilfredsstillende kvalitet på et ansvarligt økonomisk

grundlag.

Dansk Erhverv advarer mod denne udvikling. En undersøgelse fra Dansk Erhverv har tidligere

vist, at regionsklinikker er dyrere end andre klinikformer.

Ligeledes scorer regionsklinikkerne i

Microsoft PowerPoint - 20211218 Tandlægeoplæg_final (hjemmesiden).pptx

Analyse: Udbudsklinikker er billigere end regionsklinikker

Side 3/4

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Sundhedsstrukturkommissionens rapport, meget lavt på kvalitetsparametre som blandt andet til-

gængelighed.

Det bør også bemærkes, at regionerne også på andre områder har haft store udfor-

dringer med at drive egen virksomhed på sundhedsområdet. Senest udtalte Rigsrevisionen kritik

af regionernes drift af ambulancer.

Forslag til ændring af lovtekst

Dansk Erhverv foreslår, at lovteksten ændres, så det fremgår tydeligt, at regionsrådet/sundheds-

rådet har mulighed for at indgå aftaler med private leverandører på lige fod med etablering af re-

gionsklinikker. Dette bør formuleres således:

“Med den foreslåede ordning får regionsrådet mulighed for at indgå aftaler med private leve-

randører eller drive regionsklinikker på lige fod med klinikker etableret af alment praktiserende

læger.”

Det anbefales, at ovenstående lovtekst tilpasses den nationale opgavebeskrivelse og nye honorar-

model for almen praksis, når disse lovgrundet for disse er på plads.

Udfordringsret for private aktører

Derudover foreslår Dansk Erhverv, at der indføres en udfordringsret ved sundhedsrådenes etab-

lering af nye tilbud i almen praksis. Udfordringsretten skal give private aktører forudsætningen

for at kunne byde på opgaven på lige vilkår med regionsklinikkerne. Konkret skal udfordringsret-

ten fungere således, at sundhedsrådene pålægges at udarbejde en budget- og driftsmodel, som

skal udgøre det ønskede økonomiske- og kvalitetsmæssige grundlag for etableringen af en ny regi-

onsklinik. Såfremt en eller flere private aktører vurderer at kunne løse opgaven bedre, skal disse

have ret til at byde på opgaven på lige vilkår med regionsklinikken. Lige vilkår skal indbefatte an-

vendelse af kontrolbud og opgørelse af priser på baggrund af OECD’s anbefalinger.

Ovenstående vil bidrage til at sidestille offentlige og private leverandører. Samtidig vil etablering

af en budget- og driftsmodel bidrage til at sikre et retvisende billede over de reelle udgifter til det

almenmedicinske område og ydermere kunne anvendes som værktøj til monitorering af, om de

valgte leverandører holder sig indenfor de aftalte økonomiske og kvalitetsmæssige rammer. Ende-

ligt vil det også kunne skabe et retvisende sammenligningsgrundlag af driften i de forskellige kli-

nikformer.

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger

Med venlig hilsen

Katrina Feilberg

Branchedirektør

Sundhedsstrukturkommissionens rapport

side 117

Beretning om drift af ambulancer i regionerne | Rigsrevisionen

Side 4/4

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

7. marts 2025

Dansk Psykolog Forenings høringssvar af udkast til for-

slag om ændring af sundhedsloven (lovforslag om styrket almen medicin)

Dansk Psykolog Forening har den 11. februar 2025 modtaget høring af udkast til forslag til lov om ændring

af sundhedsloven (national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, begræns-

ning i antal ydernumre ejet af én læge, og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud).

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Dansk Psykolog Forening imødeser sundhedsaftalen og den markante omstilling af sundhedsvæsenet,

som blandt andet skal sikre, at det primære sundhedsvæsen styrkes og tager større ansvar for flere pa-

tienter, både igennem en styrket forebyggelse og behandling. Dansk Psykolog Forening er enig i at der skal

sikres løsninger, der vil skabe og understøtte et sammenhængende og nært sundhedsvæsen med mere

social og geografisk lighed.

Dansk Psykolog Forening har følgende bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af sundhedslo-

ven (national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, begrænsning i antal

ydernumre ejet af én læge, og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud).

Sundhedsråd

Dansk Psykolog Forening ser positivt på etableringen af de 17 sundhedsråd, som blandt andet skal sikre

langt bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet og sundhedsindsatser i regioner, kommuner og

praksissektor, samt øvrige tilbud. Derudover ser vi det som en nødvendig styrkelse af det nære sundheds-

væsen – herunder også det nære mentale sundhedsvæsen.

Dansk Psykolog Forening noterer, at i udkastet til forslag om lovændringen fremgår, at planlægningskom-

petencen, den lokale planlægning, dialog og tilrettelæggelse, i høj grad vil foregå i sundhedsrådene inden

for overordnede rammer, vedrørende blandt andet økonomi og vilkår med private leverandører af almen-

medicinske tilbud fastsat af regionsrådet under hensyn til den nationale fordelingsmodel.

Det fremgår yderligere, at sundhedsrådene skal behandle sager, der vedrører den lokale planlægning af

praksissektoren, som bl.a. omfatter praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykolo-

ger, fodterapeuter m.fl. samt at rammer for lokale aftaler på praksisområdet med økonomiske implikatio-

ner i forhold til honorering forudsættes som udgangspunkt at ligge under forretningsudvalget, som har

det umiddelbare ansvar for tværgående økonomiske forhold.

Dansk Psykolog Forening gør opmærksom på, at sundhedsrådene har et betydeligt fremtidigt arbejde

med, at sikre varetagelsen af samarbejdet med og imellem sundhedspersoner - herunder psykologer -

med ydernummer i praksissektoren og sekretariatsbetjening af praksissektorens samarbejdsudvalg og an-

dre samarbejdsfora med henblik på at sikre en geografisk og lige adgang til behandling samt udarbejdelse

af praksisplaner.

National fordelingsmodel af kapaciteter og lukkegrænser

Dansk Psykolog Forening bemærker, at den nationale fordelingsmodel vil fastsætte den overordnede na-

tionale fordeling af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, ud fra befolkningens behandlingsbehov

inden for et afgrænset geografisk område. Dansk Psykolog Forening finder, at en lignende model, baseret

på relevante parametre for behandlingsbehovet af psykisk lidelse, er relevant for den offentlige psykolog-

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

7. marts 2025

ordning. Det er vigtigt, at planlægning, herunder antallet af ydernumre samt for-

delingen af ydernummerpsykologers geografiske placering, sker ud fra et hensyn

til, hvordan efterspørgslen fordeler sig i by og land. Der er behov for, at psykologordningen i højere grad

afspejler sygdomsbilledet i befolkningen, hvor flere har behov for behandling samt sikre, at der ikke op-

står regionale forskelle i adgangen til psykologbehandling.

Dansk Psykolog Forening anerkender det politiske ønske om en national fordelingsmodel. Vi vil dog samti-

dig henlede opmærksomheden på, at der er en risiko for en at svække aftalesystemet i praksissektoren. I

dag aftales kapaciteten mellem praksisorganisationer og regionernes lønnings- og takstnævn. Der er

mange parametre, udover parametre i den nationale fordelingsmodel, som bør ligge til grund for kapaci-

tetsstyring, hvorfor dette fortsat bør aftales mellem parterne.

Dansk Psykolog Forening noterer, at det nærmere indhold og udmøntning af den nationale fordelingsmo-

del, og herunder blandt andet regionernes planlægning af det almenmedicinske tilbud i overensstem-

melse hermed, vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Dansk Psykolog Forening ser frem til at modtage

denne bekendtgørelse i høring.

Regionsklinikker §227

Dansk Psykolog Forening noterer, at regeringen med sundhedsaftalen ønsker at fjerne de nuværende lov-

givningsmæssige barrierer for at bruge andre permanente klinikformer end alment praktiserende læger,

dette for at lette adgangen til behandling, tilpasse tilbuddene til særlige patientgrupper og give borgerne

flere reelle valgmuligheder.

Dansk Psykolog Forening vurderer, at etablering af sundhedstilbud, som i dag varetages i praksissektoren,

fortsat skal ske efter eksisterende konkurrencelovgivning. Det fremgår af lovforslaget, i det sammenfat-

tende skema s.39, at etablering af klinikker ikke må være offentligt konkurrenceforvridende.

Dansk Psykolog Forening er bekymret for, om regionernes styring af behandlingsindsatser i fx en regions-

klinik vil medføre en dårligere kvalitet for patienterne, da det erfaringsmæssigt har været svært at rekrut-

tere fastansatte på ordinære ansættelsesbetingelser med samme kompetenceniveau, som sundhedsper-

soner med ydernummer har i dag, og man kan derfor være bekymret for, at der ansættes andre faggrup-

per med mindre erfaring og formelle kompetencer. Dertil kan man risikere, at regionsklinikker, med cen-

traliseret drift og kapacitet, øger den geografiske ulighed og fjerner nærhedsprincippet sammenlignet

med den brede geografiske placering af ydernumre i dag.

Overordnet set vil det være dyrere for samfundet at drive fx regionsklinikker, end at honorere de privat-

praktiserende i praksissektoren med ydernummer, da der vil være udgifter til administration og faste ud-

gifter til medarbejderne, herunder bl.a. pension, barsel, ferie, efteruddannelse mv., som det offentlige

ikke finansierer i dag.

Honorarstruktur

Dansk Psykolog Forening noterer, at på længere sigt skal en ny honorarstruktur med differentierede ho-

norarer for de alment praktiserende læger træde i kraft fra 1. januar 2027, dette som led i en ny og smal-

lere central rammeaftale for de praktiserende læger, og at en ny honorarstruktur skal understøtte sam-

menhængen mellem lægernes honorar og borgernes sundhedstilstand og behandlingsbehov.

Dansk Psykolog Forening er opmærksom på, at det vil medføre uhensigtsmæssigheder at adskille den

faglige opgavebeskrivelse fra vilkår og økonomi, i honorarsystemet, i aftalesystemet.

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

7. marts 2025

Det nære sammenhængende sundhedsvæsen

Det almen medicinske tilbud har i dag en nøglefunktion som behandler og gate-

keeper til det resterende sundhedsvæsen

En del af opgaveomlægningen til almen praksis omfatter et styrket samarbejder mellem almen praksis og

øvrige sundhedspersoner med ydernummer. Dansk Psykolog Forenings vurdering er derfor, at almen

praksis, men også den resterende praksissektor, skal styrkes. Psykologordningen spiller en stor rolle ift. at

behandle mistrivsel, psykisk lidelse og forebygge yderligere forværring, en opgave som almen praksis i

langt større omfang skal kunne henvise borgere til. Dansk Psykolog Forening mener, at også kapaciteten,

adgangen til og behandlingsmulighederne i den offentlige psykologordning bør styrkes og udvides. Det

skal sikre, at flere borgere med psykisk lidelse eller kriser/traumer, der påvirker deres funktionsniveau,

kan få rette behandling til rette tid.

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

25. februar 2025

Høring vedrørende lovforslag om styrket almen medicin

Dansk Psykoterapeutforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lovforslaget

om styrket almen medicin,

herunder især ændringerne vedrørende

flere og nye klinikformer i

det almenmedicinske tilbud.

Efter Dansk Psykoterapeutforenings opfattelse er det er vigtigt, at friheden til at drive permanente

lægeklinikker for regionerne også omfatter en frihed fra begrænsningerne i overenskomsten mellem

PLO og Danske Regioner for så vidt angår ydelser, brug af bestemte medarbejdergrupper m.v. i

klinikkerne.

De regionale lægeklinikker bør dermed frit kunne tilrettelægge ydelser, deres indhold og brug af

medarbejdergrupper m.v.

I dag må privatpraktiserende speciallæger (i denne sammenhæng psykiatere og børne- og

ungdomspsykiatere), psykiatriske afdelinger, kommunale forvaltninger m.v. frit ansætte relevant

personale, herunder ansætte og bruge Dansk Psykoterapeutforenings medlemmer - psykoterapeuter

MPF - som behandlere, mens der i PLO-overenskomsten er et forbud mod at den praktiserende læge

uddelegerer samtaleterapi til relevant personale.

Se her,

hvor det fremgår, at ydelsen samtaleterapi

SKAL leveres af en læge jf. PLO-aftalen.

Denne regel findes som nævnt ikke på andre områder og er efter Dansk Psykoterapeutforenings

opfattelse en meget uhensigtsmæssig begrænsning, der ikke er begrundet i patientsikkerhed, da flere

andre faggrupper end praktiserende læger udøver psykoterapi.

Dertil kommer, at psykoterapi er en faglighed i sig selv, der kræver en specialiseret uddannelse,

som kun få praktiserende læger har.

Derfor bør de regionale lægeklinikker ikke være omfattet af denne type begrænsninger.

På vegne af Dansk Psykoterapeutforening

Pia Clementsen

Formand

Vibeke Lubanski

Sekretariatschef

Dansk Psykoterapeutforening, Frederiksholms Kanal 20, st., 1220 København K

www.dpfo.dk [email protected]

+ 45 70 27 70 07

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Borgernær sundhed

Sagsnr. 2024-11081

Høringssvar fra Dansk Selskab for Folkesundhed

8. marts 2025

Indsendt pr. mail til

[email protected]

CC.

[email protected]

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(National fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i

områder med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye klinikformer i det

almenmedicinske tilbud)

Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF) vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar

vedrørende lovforslaget om national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud,

midlertidigt tillæg til læger i områder med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge

samt flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud.

Fordele ved lovforslaget:

DSFF ser positivt på lovforslaget, idet det understøtter en bedre fordeling af lægekapaciteter og dermed

kan bidrage til at mindske geografiske sundhedsforskelle. Vi vil særligt fremhæve følgende fordele:

•

Bedre fordeling af læger:

Sikrer, at udsatte områder med stor sygdomsbyrde får flere ressourcer,

hvilket vil forbedre sundhedsbetjeningen i disse områder.

Styrket behandlingskvalitet:

Patienter med størst behov får mere tid med deres læge, hvilket kan

forbedre behandlingsforløbene.

Reducering af geografiske sundhedsforskelle:

Sikrer, at kvaliteten af sundhedsydelser ikke

afhænger af borgerens bopæl.

Forbedret samarbejde:

Styrkelse af sammenhængen mellem almen praksis, kommunale

sundhedscentre og hospitaler kan give mere helhedsorienterede patientforløb.

•

Forslag til forbedringer:

For at sikre, at den fremtidige sundhedslov ikke blot fokuserer på behandling, men også aktivt understøtter

forebyggelse, foreslår DSFF følgende:

•

Forebyggelsessamtaler som en integreret del af patientforløbet.

Krav om tæt og forpligtende samarbejde mellem almen praksis og kommuner i områder med

høj sygdomsbyrde for at styrke helhedsorienterede indsatser. Dette kan understøttes af

formaliserede samarbejdsaftaler mellem almen praksis og kommuner/regioner.

Krav om, at almen praksis aktivt henviser patienter til relevante forebyggelsestilbud.

Fokus på tidlig opsporing af sygdom og systematiske sundhedstjek i samarbejde med region

og kommuner, understøttet af en passende honorering for almen praksis.

Ved at inkludere disse elementer i en fremtidig sundhedslov vil vi kunne skabe et sundhedsvæsen, der ikke

alene behandler sygdom, men også aktivt forebygger og fremmer sundhed for alle borgere uanset social

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

og geografisk baggrund. Et øget fokus på folkesundhedsinitiativer i praksissektoren vil desuden kunne

aflaste hospitalerne og på sigt spare sundhedsvæsenet for betydelige udgifter.

Vi ser frem til det videre arbejde med lovforslaget og står til rådighed for yderligere dialog.

Med venlig hilsen

Christina Bjørk Petersen

Forperson Dansk Selskab for Folkesundhed

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Danmark

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (National forde-

ling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg

til læger i områder med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én

læge og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud)

Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til revideret be-

kendtgørelse om specialuddannelse i kræftsygepleje. Vi har sendt høringsanmodningen til vores

medlemmer og har modtaget svar fra Uddannelsesrådet under DASYS og FS for psykiatriske sygeple-

jersker.

Uddannelsesrådet

Generelt er der for ensidige fokus på lægedækning. Et godt og nødvendigt fokus, men det

kan ikke stå alene.

Uden samtidig fokus på de kommunale sygeplejersker og hvordan disse indgår i et:

Stærkere diagnostisk beredskab hos de svækkede, syge, skrøbelige ældre/borgere

–

i et sam-

spil mellem effektiv tidlig opsporings data ved sygeplejerskerne og hurtig diagnostik og be-

handling ved lægerne

Mere lige adgang til sundheds for de svageste gruppe, ældre med svækkelser og sygdom,

psykisk syge og mennesker med misbrug og social udsathed. Uanset hvor meget egen læge

udnævnes til tovholder, så vil denne gruppe borgere slet ikke eller sparsomt henvende sig

hos lægen. Det er de kommunale sygeplejersker, der i tæt samarbejde med deres kolleger i

hjemmeplejen, kan sikre denne borgergruppes adgang til sundhed og de indsatser, der knyt-

ter sig til forebyggelse og sundhedsfremme.

Hvis ønsker om effekt på de demografiske udfordringer og sundhedsvæsenets mere effektive

håndtering af en voksende gruppe borgere med multisygdom og svækkelse, så skal de kom-

munale sygeplejersker skrives ind som part i indsatserne. Og deres nøglerolle være veldefine-

ret via lovgivningsteksten.

FS psykiatriske sygeplejersker

I punktet på side 5 der starter med Læger i områder med mange borgere med stort behand-

lingsbehov ...

Selskabet vil gerne have tilføjet, at der med fordel styrke det nære sundhedsvæsen, ved at

ansætte sygeplejersker, og benytte sig af sygeplejerskerne udvidende virksomhedsfelt. En

styrkelse, kan ske ved at lade antallet at opjustere hvor mange patienter en læge må have, i

forhold til hvor mange sygeplejersker der er ansat, som kan tage sig af forløbsprogrammer.

Dertil ser vi i selskabet, det som helt naturligt, at der sker udvidelse af det nære sundhedsvæ-

sen ved også at inddrage sygeplejersker der har specialist viden inden for det psykiatriske

felt, som en del af udvidelsen af lægepraksisser. Og derfor kunne lukning at tilgang for nye

nye patienter ændres ved både at have somatiske, såvel som sygeplejersker med psykiatrisk

viden ansat.

Vi ser det som naturligt at de kan varetage patienter der har lettere psykiatriske sygdomme,

så som let til moderat depression, belastningsreaktioner, angst i mild grad, pårørende samta-

ler ect

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dertil ser vi i FSPS, at sygeplejersker kan være en være bindeleddet i forhold til Sundheds-

strukturkommissionens anbefaling til sikre et forebyggende og sammenhængende sundheds-

væsen med mere lighed, og som er nært og bæredygtigt (side 6 i høringen). Sygeplejersker

kan med fordel ansættes hos privat praktiserende læger med det formål at være tværgående

og tovholder når patienter visiteres videre eller benytter sig af andre dele sundhedsvæsenet.

Derfor anbefaler vi overordnet set at antallet af sygeplejersker hos privat praktiserende læ-

ger kan bidrage til at en lægepraksis kan holde åbent for indtag af nye patienter - og dermed

også styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Med venlig hilsen

DASYS; Dansk Sygeplejeselskab

Side 2

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (lovforslag om styrket almen medicin)

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar

til udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (lovforslag

om styrket almen medicin).

Overordnet ser Dansk Sygeplejeråd positivt på en reformering af det

almenmedicinske tilbud, som vi mener, har potentiale til at give mere

ensartede tilbud, en stærkere styring og bedre sammenhæng til resten

af sundhedsvæsenet.

For at indfri det fulde potentiale kræver det, at man også indtænker

sygeplejerskerne i det almenmedicinske tilbud i udviklingen. Det er

Dansk Sygeplejeråds primære opmærksomhedspunkt og omdrej-

ningspunkt for høringssvaret, som ikke derudover indeholder tekst-

nære bemærkninger til lovudkastet.

Tiltrængt nytænkning rummer et endnu større potentiale

I det almenmedicinske tilbud er ca. 2.700 sygeplejersker beskæftiget,

hvilket gør dem til den næststørste faggruppe efter de praktiserende

læger, som udgør ca. 3.500.

Sygeplejerskerne spiller en væsentlig rolle i sikringen af høj kvalitet i

de sygeplejefaglige opgaver som for eksempel blodprøvetagning,

vaccinationer og stresssamtaler.

Når det almenmedicinske tilbud derfor fremover skal ”varetage en

styrket og udbygget rolle i sundhedsvæsenet” (s. 4), så bør det tæn-

kes med, hvordan alle relevante faggrupper kan bidrage til den ud-

vikling.

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

www.dsr.dk

[email protected]

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det gælder eksempelvis, når regeringen og aftalepartierne bag sund-

hedsreformen (2022 og gentaget i 2024) har sat et konkret mål om at

øge antallet af praktiserende læger til 5.000 i 2035. Her bør antallet af

sygeplejersker i almen praksis følge en tilsvarende udvikling.

Sygeplejersker i særlige roller frigiver lægekapacitet og styrker

kvaliteten

Det fremgår af den politiske aftale om en sundhedsreform, at regerin-

gen og aftalepartierne ønsker at styrke indsatsen særligt for menne-

sker med kronisk sygdom og multisygdom. Det skal bl.a. ske gennem

pakkeforløb til mennesker med f.eks. KOL og diabetes.

For at indfri disse ambitioner, skal sygeplejerskerne i almen praksis

tænkes med. De vil i høj grad kunne medvirke til at løfte kvaliteten

for netop denne type af patienter, som ofte har komplekse forløb,

hvor sygeplejersker har kompetencer til f.eks. at koordinere på tværs

af sektorer og myndigheder.

Hvis sygeplejerskerne blev bragt mere selvstændigt i spil, f.eks. med

udvidede beføjelser til sygeplejersker med special- eller videreuddan-

nelse, ville det samtidig kunne frigive lægekapacitet, der ville skabe

bedre rum til, at lægerne kan fokusere på den lægefaglige udredning,

diagnosticering og behandling.

Særligt har sygeplejersker med videreuddannelse som Advanced

Practice Nurse (APN) eller specialuddannelsen i borgernær sygepleje

potentiale til at påtage sig særlige roller og et udvidet ansvar i det al-

menmedicinske tilbud.

De har kompetencer, der gør dem i stand til at arbejde helhedsorien-

teret med patienten, forebygge sygdom og sikre sammenhæng i kom-

plekse patientforløb.

I lande som Irland, England og Holland har man i mange år satset på

APN-sygeplejersker for bl.a. at reducere unødvendige indlæggelser

og bruge ressourcerne bedre i et samlet sundhedsvæsen.

I Danmark har uddannelsen eksisteret siden 2019, og de første APN-

sygeplejersker dimitterede i 2021. Erfaringerne er positive, men ud-

bredelsen halter bagefter.

Side 2 af 4

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ved at investere i special- og videreuddannelse for sygeplejersker i

det almenmedicinske tilbud, vil man kunne nå endnu videre i den

ønskede udvikling. Det vil kunne aflaste lægerne og styrke indsatsen

for patienter med kronisk sygdom eller multisygdom, som sundheds-

reformen særligt har til hensigt at løfte.

Nytænkning af klinikformer bør udvides

Dansk Sygeplejeråd vil særligt gerne kvittere for lovforslagets tredje

hovedpunkt (§ 227 i sundhedsloven) om at fjerne de begrænsninger,

som i dag hæmmer regionernes muligheder for at etablere og drive

permanente regionale almenmedicinske tilbud, som iflg. lovforslagets

bemærkninger vil give regionerne bedre muligheder for at ”afprøve

nye klinikformer” (s. 28).

I Dansk Sygeplejeråd deler vi overvejelserne i de indledende be-

mærkninger (s. 6) om, at der er behov for bedre at kunne tilpasse til-

buddene til lokale behov i forhold til f.eks. særlige patientgrupper

samt, at adgangen til tilbuddene lettes.

I den forbindelse vil Dansk Sygeplejeråd pege på potentialet ved sy-

geplejerskeklinikker eller såkaldte ”walk-in” klinikker, som man ken-

der fra lande som USA og England, og som mange steder drives af

APN-sygeplejersker.

I en sygeplejerskeklinik varetager sygeplejersker selvstændigt hele

patientforløb og udfører sygeplejeopgaver inden for eksempelvis sår-

pleje, kroniske sygdomsforløb, vaccinationer, livsstilsvejledning og

forebyggende sundhedsindsatser. Klinikken fungerer i tæt samar-

bejde med de praktiserende læger, men sygeplejerskerne har en selv-

stændig rolle i at håndtere og følge op på patientforløb.

Denne type klinikker kan bl.a. bidrage til at aflaste presset på det al-

menmedicinske tilbud og øge kvaliteten og tilgængeligheden for pati-

enterne (f.eks. uden tidsbestilling).

I aftalen om en sundhedsreform fremgår det, at lovforslaget om nye

klinikformer skal understøtte de patientgrupper, som ”erfaringsmæs-

sigt har oplevet udfordringer med at bruge de eksisterende, traditio-

nelle tilbud”. Man kunne forestille sig, at adgangen for denne type

patienter ville blive lettet ved eksempelvis muligheden for at møde

op uden forudgående tidsbestilling i en sygeplejerskeklinik.

Side 3 af 4

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Nytænkningen bag forslaget og de heraf styrkede muligheder hos re-

gionerne for at sammensætte og afprøve klinikformer bør således

være et godt afsæt til at lade sig inspirere af de gode erfaringer fra sy-

geplejerskeklinikkerne i udlandet.

Dansk Sygeplejeråd står til rådighed for en evt. uddybning og dialog

om bemærkningerne.

Med venlig hilsen

Kristina Robins

2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd

Side 4 af 4

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Den 5. marts 2025

Høringssvar på Lovforslag om styrkelse af almen medicin

Danske Ældreråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om

ændring af sundhedsloven (lovforslag om styrket almen medicin)

Ambitionerne om at skabe et stærkt og balanceret sundhedsvæsen, der er tættere på

borgerne, kan vi kun være enige i er nødvendige. Det kræver en styrkelse af almen

praksis, men også nogle nye rammer og incitamenter, så de lægefaglige kompetencer er

til rådighed dér, hvor behovet er.

Demografien tegner et billede af, at flere og flere ældre bor uden for de større byer og

har langt til lægehjælp, herunder både til praktiserende læge og når behovet for

speciallæge opstår. Det er problematisk, hvis syge og svækkede ældre ikke ses af en læge,

når behovet er tilstede. Og det kan få både kortvarige og langvarige konsekvenser for den

enkelte, men også være urentabelt i et samfundsperspektiv.

Derfor er der brug for, at ressourcerne fordeles bedre på tværs af landet, så alle ældre

har lige muligheder og adgang til lægehjælp i det almen medicinske tilbud - uanset om

man bor i en større by eller et yderområde.

Danske Ældreråd bakker således op om, at fordelingen af lægekapaciteter skal ske efter

en national fordelingsmodel, så patienttallet i den enkelte praksis bliver tilpasset

behandlingsbehovet i det givne område.

Danske Ældreråd vil ikke kommentere nærmere på ny honorarstruktur, men er enig i, at

der bør være incitamenter, som understøtter sammenhæng mellem lægernes honorar og

borgernes sundhedstilstand og behandlingsbehov i områder med lægemangel.

Inger Møller Nielsen

Formand

Trine Toftgaard Lund

Direktør

Side

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

09/03/25

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Na-

tional fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske til-

bud, midlertidigt tillæg til læger i områder med lægemangel, begræns-

ning i antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye klinikformer i det

almenmedicinske tilbud)

Danske Bioanalytikere takker for muligheden for at kommentere på fremsendte lov-

forslag. Vi vil i høringssvaret udelukkende forholde os til den del af lovforslaget, som

vedrører nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud.

Hovedbudskaber

•

Danske Bioanalytikere er positive overfor muligheden for at regionerne får mulighed

for at drive regionsklinikker, så længe at laboratoriekonsulentordningen, som gælder

i alle almenmedicinske tilbud i dag, også bliver gældende i regionsklinikkerne. Det er

nødvendigt for at sikre kvaliteten af de diagnostiske ydelser.

•

Det vil i regionsklinikker være oplagt at se på også at inddrage bioanalytikere i opga-

veløsningen, da bioanalytikere kan løse mange af de opgaver, som fx vil ligge i kroni-

kerpakker med monitorering og kronikerkontroller.

Bioanalytikere fra sygehuslaboratorierne indgår i dag i faste samarbejder med alle al-

menmedicinske tilbud via laboratoriekonsulentordningen, hvor de understøtter kvalitets-

sikring og -udvikling af diagnostik foretaget i almen praksis. Laboratoriekonsulentordnin-

gen er i dag en del af overenskomsten for almen praksis, og det er derfor vigtigt, at det

også blive gældende i nye regionsklinikker, selvom de ikke følger overenskomst for al-

men praksis. Ellers vil man få forskellige standarder og kvalitet i de diagnostiske ydelser

på tværs af almen praksis og regionsklinikker.

I Danske Bioanalytikere ser vi desuden en mulighed for at inddrage bioanalytikere i op-

gaveløsningen i nye regionsklinikker. Bioanalytikere arbejder allerede i almen praksis,

hvor de især arbejder med de diagnostiske ydelser, kronikermonitorering, praksismana-

gement, akkreditering og almene opgaver som sårpleje, øreskylning og forbindingsskift.

Sekretariatet

Peter Bangs Vej 7A, 3 etage

2000 Frederiksberg

Tlf: 4422 3246

[email protected]

www.dbio.dk

Jyske Bank

5043-1308159

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Når det almenmedicinske tilbud, herunder regionsklinikker, skal varetage kronikerindsat-

ser med de kommende kronikerpakker, vil det være oplagt at inddrage bioanalytikere i

den opgavevaretagelse. Bioanalytikere er eksperter i at vejlede kroniske patienter i at fo-

retage egne løbende målinger og stå for kronikermonitering.

Venlig hilsen

Martina Jürs

Forkvinde, Danske Bioanalytikere

Bitten Kaanbjerg Kristensen

Næstformand, Danske Bioanalytikere

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundheds- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om

ændring af sundhedsloven (National fordeling og styring af

lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt

tillæg til læger i områder med lægemangel, begrænsning i

antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye klinikformer i

det almenmedicinske tilbud)

Danske Fysioterapeuter takker for udkast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (National fordeling og styring af lægekapaciteter i det

almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i områder med

lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye

klinikformer i det almenmedicinske tilbud).

Danske Fysioterapeuter bemærker, at det indgår i overvejelserne bag

lovforslaget, at de nuværende muligheder for, at en læge kan eje op til seks

ydernumre, i visse tilfælde har rejst tvivl om, hvorvidt ejerlægen i praksis kan

overholde og efterleve Overenskomsten om almen praksis og øvrige regler for

praksis-driften i alle klinikkerne, herunder om ejerlægen kan føre kontrol

hermed.

Med Aftalen om en sundhedsreform af 15. november 2024 blev aftalepartierne

derfor enige om at begrænse antallet af ydernumre, som kan ejes af én læge i

det almenmedicinske tilbud fra de nuværende seks til tre. Aftalepartierne har

med forslaget om at begrænse antallet af ydernumre, som én læge kan eje,

ønsket at sikre, at sundhedskoncerner ikke overtager kontrollen med

ydernumre i almen praksis.

Lovforslaget skal hertil ses i sammenhæng med Sundhedsstruktur-

kommissionens anbefaling om at begrænse antallet af ydernumre, som en

læge kan eje. Dette ligeledes med henblik på at vanskeliggøre

sundhedskoncernernes de facto overtagelse af kontrollen indenfor den del af

det almenmedicinske tilbud, som er reguleret ved overenskomst.

Danske Fysioterapeuter er helt enige i intentionen bag dette initiativ.

Danske Fysioterapeuter har i forbindelse med de seneste forhandlinger om

fornyelse af praksisoverenskomsterne på fysioterapiområdet ligeledes

problematiseret, at ejerskab af flere forskellige klinikker indebærer en risiko

Dato:

24-02-2025

Email:

[email protected]

Tlf. direkte:

3341 4608

1/2

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

for, at ejer ikke kan sikre tilstrækkelig faglig og økonomisk ansvarlighed i

driften af de enkelte klinikker, ligesom det indebærer en risiko for at

sundhedskoncerner i realiteten vil overtage kontrollen af en del af det

fysioterapeutiske tilbud i praksissektoren.

Overenskomstens parter blev med den nye overenskomst i 2023 enige om at

begrænse antallet af klinikker, som kan ejes af samme fysioterapeut, til 6,

ligesom det var kendt fra almen lægeoverenskomsten. Danske

Fysioterapeuter tilkendegav dog i aftalen, at foreningen i

overenskomstperioden ville arbejde for yderligere begrænsninger i

mulighederne for koncentration af ejerskab.

Danske Fysioterapeuter ser derfor frem til, at skærpelsen af reglerne på almen

lægeområdet kan føre til forhandlinger om en tilsvarende skærpelse af

reglerne i praksisoverenskomsten på fysioterapiområdet.

Det vil sige, at det kan aftales, at det fremover kun vil være muligt for en

eksisterende ejer eller medejer af en fysioterapeutklinik at blive ejer eller

medejer af yderligere en klinik, hvis ejeren i forvejen ejer færre end 3 klinikker

med ydernummer.

Desuden er det vigtigt, at reglen i fysioterapioverenskomsten om ejerskab ved

klinikker i praksisformen Aps ændres, så den svarer til reglen i almen

lægeoverenskomsten. Nemlig at klinikken (anpartskapitalen) skal være ejet

100% af en ejer med ydernummer. Ellers vil der stadig være en åben

mulighed for at omgå de skærpede regler, og derfor fortsat risiko vedr. sikring

af faglig og økonomisk ansvarlighed på klinikkerne samt risiko for at

sundhedskoncerner i realiteten vil overtage kontrollen af en del af det

fysioterapeutiske tilbud i praksissektoren.

-0-

Danske Fysioterapeuter har ikke yderligere bemærkninger til høringen og står

naturligvis til rådighed, hvis ministeriet ønsker vores høringssvar uddybet.

Med venlig hilsen

Jeanette Præstegaard

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

E-mail:

[email protected],

cc:

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (National fordeling og styring af det

lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til

læger i områder med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre

ejet af én læge og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske

tilbud)

Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til det

fremsendte udkast til forslag til lov om national fordeling og styring af

det almenmedicinske tilbud mv.

Lovforslaget er en del af den første lovpakke til udmøntning af

sundhedsreformsaftalen fra november 2024, og med forslaget

implementeres en række forslag, som skal bidrage til en samlet

styrkelse af det almenmedicinske tilbud, herunder lige adgang til

behandling på tværs af landet.

Danske Patienter er grundlæggende positive omkring lovforslaget. Vi

mener, at sundhedsreformens initiativer er vigtige og nødvendige skridt

i retning af et almenmedicinsk tilbud, som kan udvikle sig i takt med

patienternes og det samlede sundhedsvæsens behov – og som dermed

kan komme flere patienter til gode.

Dato:

7. marts 2025

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/3

National fordeling og styring af lægekapaciteter i det

almenmedicinske tilbud

Med lovforslaget gives indenrigs- og sundhedsministeren hjemmel til at

fastsætte en national model for fordeling og styring af lægekapaciteter i

det almenmedicinske tilbud. Modellen skal tage højde for forskellige

landsdeles patientsammensætning og deres behandlingsbehov,

således at der er flere læger til færre patienter med større behov for

behandling. Det er positivt, at der fra nationalt hold sker en fordeling af

lægekapaciteterne, så de områder, hvor patienterne har størst

behandlingsbehov – og hvor det typisk har været sværere at tiltrække

læger – får mere attraktive vilkår for lægernes virksomhed. Forslaget er

af nogle blevet udlagt som tvang af lægerne. Det mener vi langt fra. Der

er derimod tale om en styringsmekanisme, som sikrer, at lægerne

søger derhen, hvor behovet og stillingerne er – præcis som i det øvrige

jobmarked.

I dag kan en lægepraksis lukke for optag af nye patienter, når der er

tilknyttet 1.600 patienter pr. lægekapacitet. Med lovforslaget vil der

fremover ikke være en fast grænse, men patienttallet i den enkelte klinik

skal derimod differentieres ud fra patientsammensætningen i klinikken

og i området. Det er regionsrådet, som med udgangspunkt i den

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 27 medlemsforeninger, der repræsenterer 108

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn

Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og

Selvskade, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden,

Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, SIND, Sjældne

Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

nationale fordelingsmodel fastsætter det antal af patienter, en klinik som

minimum skal have tilknyttet, før klinikken har ret til at lukke for tilgang

af nye patienter. Danske Patienter mener, at dette er en nødvendig

mekanisme, som vil sikre, at alle patienter i et område får adgang til et

almenmedicinsk tilbud.

Det fremgår af lovforslaget, at der også fremadrettet vil være en vis

fleksibilitet i forhold til at lukke for tilgang af nye patienter. En klinik kan

således søge om godkendelse om lukning ved et lavere antal patienter,

hvis der er et ønske herom. Det er vigtigt, at denne fleksibilitet

videreføres, så man ikke risikerer, at praktiserende læger føler sig

tvunget til at optage flere patienter end de kan varetage. Dette er ikke i

nogens interesse – hverken patienters, lægers eller myndigheders.

Danske Patienter har derfor tiltro til, at regionsrådene går til opgaven på

en balanceret og inddragende måde, hvor de praktiserende læger tages

med på dialog om fastsættelsen af normtallet.

En naturlig følge af det nye differentierede normtal er, at nogle læger –

formentlig særligt i de større byer, hvor behandlingsbehovet er mindre –

skal optage flere patienter, end de har i dag. Det betyder, at mens nogle

patienter vil få nemmere adgang til et almenmedicinske tilbud, end de

har i dag, vil andre patienter få dårligere tilgængelighed. Danske

Patienter er enige i, at det er nødvendigt at prioritere adgangen for

patienter med et stort behandlingsbehov, hvis vi skal komme den alt for

store ulighed i sundhed til livs. Derfor bakker vi op om både

intentionerne bag forslaget og den foreslåede ændring. Vi vil dog

påpege, at borgere uden et stort behandlingsbehov også har behov for

at kunne komme til praktiserende læge, og at det for denne gruppe af

og til også kan være nødvendigt med en konsultation uden lang

ventetid. Almen praksis er indgangen til det øvrige sundhedsvæsen, og

den praktiserende læge skal derfor være tilgængelig for alle – også

’raske og ressourcestærke’,

som kun af og til har behov for

sundhedsfaglig hjælp. Danske Patienter opfordrer til, at konsekvensen

af forslaget for denne gruppe af patienter fremhæves mere eksplicit i

bemærkningerne, og at det i forlængelse heraf gøres tydeligt, at der

skal iværksættes tiltag, som kan kompensere for den dårligere

tilgængelighed. Det kan for eksempel være ved ansættelse af mere

hjælpepersonale i klinikker med et højt patienttal.

Side 2/3

Flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud

Med lovforslaget fjernes de nuværende begrænsninger for at etablere

og drive permanente regionale almenmedicinske tilbud. Det indebærer

blandt andet, at regionen ikke er forpligtet til at afsøge, om en

praktiserende læge ønsker at overtage et ydernummer efter

overenskomsten, før der kan etableres en regionsklinik, ligesom

regionsklinikkerne ikke længere nødvendigvis er midlertidige, men kan

etableres med et permanent sigte.

Danske Patienter har længe argumenteret for, at det skulle være muligt

at etablere permanente alternativer til overenskomstbaserede

almenmedicinske tilbud. Derfor hilser vi naturligvis den foreslåede

ændring meget velkommen. Regionsklinikkerne har i en årrække været

et godt alternativ for de (yngre) læger, der ønsker at arbejde inden for

almen medicin, men som ikke nødvendigvis ønsker at være

selvstændigt erhvervsdrivende. Vi har en stærk tro på, at ansættelse i

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

en regionsklinik vil blive endnu mere attraktivt for en stor gruppe af

læger, når regionsklinikken ikke anses som en midlertidig nødløsning,

men som et reelt alternativ til de klassiske klinikformer.

Også blandt patienterne er der forskellige præferencer, når det kommer

til det almenmedicinske tilbud. Mens nogle synes, det er vigtigere at

kunne få en hurtig tid end at komme til den samme læge hver gang,

vægter andre kontinuitet over tilgængelighed. Det gør sig særligt

gældende for mennesker med kronisk sygdom, langvarig sygdom og

sårbare patientgrupper. Der bør være opmærksomhed på, hvordan

kontinuiteten kan fastholdes i de nye organiseringsformer særligt for

denne gruppe – og på, hvordan alle patienter sikres adgang til det

almenmedicinske tilbud, som bedst imødekommer den enkeltes

præferencer. Her er det bl.a. positivt, at det bliver muligt for patienter

aktivt at vælge tilmelding hos en regionsklinik.

For at sikre, at regionsklinikkerne imødekommer forskellige patienters

forskellige præferencer, opfordrer vi til, at det i den konkrete

tilrettelæggelse af regionsklinikkerne bliver muligt for patienterne selv at

vælge hvilken læge, de ønsker konsultation ved – som det er muligt i de

fleste kompagniskabspraksis i dag. Det giver patienten mulighed for

selv at afveje hensynet mellem tilgængelighed og kontinuitet i den

konkrete kontekst.

Side 3/3

Planlægning og udmøntning af øvrige initiativer om det

almenmedicinske tilbud

Det fremgår af lovforslaget, at den nationale fordelingsmodel skal

udarbejdes under inddragelse af eksperter. Danske Patienter opfordrer

til, at patient- og pårørendeperspektivet tænkes ind som en central del

af vidensgrundlaget og stiller sig gerne til rådighed for arbejdet.

Vi ser desuden frem til at følge og bidrage til arbejdet vedr. en ny

styring af det almenmedicinske tilbud, som skal træde i kraft 1. januar

2027. Her er det væsentligt, at en bred vifte af relevante interessenter –

herunder repræsentanter for patienter, praktiserende læger og andre

faggrupper – bliver inddraget i det forberedende arbejde.

Med venlig hilsen

Morten Freil

Direktør

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected]

EMN-2023-00716

1759077

Høringssvar vedr. udkast til Lovforslag vedr. ændring af Sundhedslo-

ven (national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almen me-

dicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i områder med lægeman-

gel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye

klinikformer i det almen medicinske tilbud)

Danske Regioner fremsender hermed høringssvar til lovforslaget om at ændre Sund-

hedsloven vedr. det almene medicinske område. Danske Regioner ser meget positivt

på, at der med den politiske aftale om sundhedsreform tages det første skridt til at

skabe rammerne for et fagligt styrket og mere koordineret almen medicinsk tilbud til

alle borgere i landet.

Regionerne stiller sig positivt overfor indholdet i lovforslaget, herunder at den overord-

nede kapacitetsstyring fremadrettet sker i henhold til en model baseret på objektive

kriterier, som skal sikre en mere hensigtsmæssig fordeling af praktiserende læger både

på landsplan og regionalt.

Med henblik på at sikre, at lovforslaget indfrier de overordnede formål, har Danske Re-

gioner nogle opmærksomhedspunkter, som gennemgås nedenfor, bl.a. om lidt mere

tydelighed på visse områder. Dette skal ikke tage fokus fra, at der generelt er stor op-

bakning til indholdet i lovforslaget.

National model for fordelingen af lægekapaciteten

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at den nationale fordelingsmodel som

udgangspunkt vil fordele lægekapaciteter inden for det geografiske område under det

enkelte sundhedsråd. Det fremgår desuden, at den nationale fordelingsmodel vil skulle

sætte rammerne for en fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud, der afspejler

de geografiske forskelle i befolkningens behandlingsbehov. Behandlingsbehovet vil i

modellen blive estimeret inden for et afgrænset geografisk område med afsæt i blandt

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

andet befolkningens demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteri-

stika. Den nationale fordelingsmodel vil således skulle ligge til grund for en bedre og

mere ligelig lægedækning i det almenmedicinske tilbud hele landet.

Danske Regioner finder det meget positivt, at lovforslaget lægger op til, at fordelingen

af kapaciteten af læger mellem geografiske områder i landet skal baseres på sygdoms-

tyngden hos befolkningen i områderne. Dette vil skabe lighed i det tilbud, som borgeren

har mulighed for at benytte på tværs af landet. Og det vil være udgangspunktet for, at

lægen tidsmæssigt kan prioritere de mest behandlingskrævende patienter. I den videre

udmøntning bør der ses på, hvilke forhold der kan begrunde, at regionen fraviger den

beregnede fordeling ud fra en konkret vurdering.

Det kompetencemæssige forhold mellem regionsråd og sundhedsråd

I lovforslaget beskrives kompetenceforholdet mellem sundhedsråd og regionsråd. Det

fremgår, at regionsrådet i en ny organisering vil have det samlede ansvar for sundheds-

planlægningen og ressourcefordelingen i regionen. Det fremgår endvidere, at sund-

hedsrådene i enhver henseende er undergivet regionsrådets instruktioner og beslutnin-

ger, og at det således vil være op til regionsrådet at beslutte, hvilke sagstyper under

sundhedsrådene, som skal forelægges regionsrådet og/eller forretningsudvalget.

Danske Regioner bakker op om, at regionsrådet indenfor den nationalt givne ramme,

får kompetencen i forhold til den regionale planlægning og fordeling af kapaciteten,

mens Sundhedsrådene indenfor den af regionsrådet givne ramme, forestår den nær-

mere lokale planlægning, dialog og tilrettelæggelse.

Det fremgår af lovforslaget, at klinikker der ønsker et lavere antal patienter pr. kapacitet

end lukkegrænsen, fortsat skal søge om godkendelse i Samarbejdsudvalget for almen

praksis indtil 1. januar 2027, hvorefter det er sundhedsrådet, der skal ansøges. For en

god ordens skyld og under henvisning til regionens overordnede forsyningsforpligtelse

og muligheden for at inddrage et helhedshensyn i beslutninger og sikre en ensartet ad-

ministration er det vigtigt, at kompetencen til at udstikke rammerne for også denne

opgave med at håndtere sager om nedsat patienttal og flytning af praksis placeres en-

tydigt centralt i regionsrådet

–

og ikke alene i det enkelte sundhedsråd. Hvis kompeten-

cen til at dispensere for åbne-/lukkegrænser placeres i det enkelte sundhedsråd, vil det

stride mod den planlægningskompetence, der er placeret hos regionsrådet.

Fordeling af lægekapacitet på tværs af geografiske områder og minimumsantal patien-

ter i den enkelte klinik

Lovforslaget lægger op til, at de såkaldte åbne-/lukkegrænser for patientoptag i de en-

kelte klinikker fremadrettet skal afspejle patienttyngden i praksis. Danske Regioner er

enig i, at der mellem læger skal være forskel i lukkegrænser, særligt henset til at der kan

være betydelige forskelle i det tidsforbrug, der er behov for til den enkelte patient. Dan-

ske Regioner finder det afgørende, at en model for differentieret patienttal på et senere

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

tidspunkt følges af en tilsvarende model for differentieret basishonorar, så honorering,

patienttal og tidsforbrug følges ad i højere grad end det sker på nuværende tidspunkt.

Det bør i den henseende være de samme parametre, der ligger til grund for henholdsvis

fordeling af kapacitet, patienttal og basishonorar.

Der er flere punkter i lovforslaget, hvor det stadig er uklart, hvilke rammer der er for

styring af kapaciteten. Lovforslaget lægger op til på den ene side at styrke den regionale

myndighedskompetence i forhold til kapacitet. Fx vedrørende beslutninger om lukke-

grænser, som fremadrettet besluttes af regionen. På den anden side skal fordelingen af

læger ligge indenfor rammerne af en national fordelingsmodel, hvor fordelingen skal

ske ”under hensyn til den nationale fordelingsmodel”.

Snitfladen mellem fordelingsmo-

dellen og den regionale planlægningskompetence kan med fordel tydeliggøres.

Det kan også tydeliggøres, hvad det betyder, når det under lovbemærkningerne frem-

går, at regionen ved fastlæggelse af den enkelte kliniks lukkegrænse

”skal lægge vægt

på patienternes behandlingsbehov i området og i klinikken”. Det forventes, at den nati-

onale fordelingsmodel netop lægger vægt på behandlingsbehovet hos borgerne. Så-

fremt dette skal vurderes forskelligt, afhængigt af den sammenhæng, hvori det anven-

des, bør dette beskrives nærmere. I lovbemærkningerne nævnes også, at patientsam-

mensætningen/behandlingsbehovet i

området

skal indgå i beslutningen om fastsæt-

telse af patienttal for den enkelte klinik. Det er uklart, hvordan et sådant område defi-

neres, og hvem der har kompetencen til det.

Behov for at kunne afvige fra den nationale fordelingsmodel i ekstraordinære situationer

Danske Regioner vurderer, at det er vigtigt, at loven understøtter en vis fleksibilitet i

ekstraordinære situationer, som kan være svære at forudse og planlægge efter. Regio-

nerne bør iht. regionale og lokale faktorer kunne træffe beslutninger, som afviger fra

den nationale fordelingsmodel både ift. kapacitetsniveauet i et område og ift. klinikkens

åbne- / lukkegrænser - i såvel opad- og nedadgående retning. Lovgivningen kan med

fordel definere og eksemplificere, hvilke situationer, som er ekstraordinære. Hændelser

og situationer, som ikke umiddelbart kan forudses, og hvor der kan være behov for at

afvige fra en model baseret på behandlingsbehov. Det kunne være, hvis mange læger

er tæt på pensionsalderen, pludseligt ophør af klinik eller høj befolkningsvækst i et lo-

kalområde. Danske Regioner bidrager gerne med yderligere eksempler. Det fremgår

allerede af lovbemærkningerne på s. 21, at modellen fortsat skal rumme en vis fleksibi-

litet. Danske Regioner bakker op om, at det også fra 2027 er mulighed for at tage hensyn

til visse individuelle og velbegrundede forhold i fastlæggelse af lukkegrænsen. Danske

Regioner forstår i den henseende, at lovforslaget hjemler, at regionen både kan fast-

lægge, hvornår lægen

kan

lukke for tilgang (nedre lukkegrænse) og grænsen for hvornår

lægen

skal

lukke for tilgang (øvre lukkegrænse).

Lægges der en stram kapacitetsstyring ned over områder, hvor der er en god lægedæk-

ning og hvor praksis kan sælges uden problemer, kan det hæmme regionernes mulig-

heder for at skabe lægedækning via et regionalt tilbud eller en anden leverandørform.

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner foreslår, at en kommende Sundhedslov indeholder en hjemmel til, at

regionerne kan frikøbe et ydernummer, når en læge vælger at afhænde sin praksis. Ak-

tuelt kan regionen godt købe ydernumre, men kun hvis lægen vælger at sælge til regio-

nen. En sådant frikøb af praksis skal tage udgangspunkt i markedsprisen. Muligheden

skal kun bruges helt undtagelsesvist og i ekstraordinære situationer, og det skal ikke

påvirke de nuværende regler for opslag af ydernumre, herunder at ydernumre, som

ikke kan afhændes falder tilbage til regionen som såkaldte 0-ydernumre. Hjemlen vil

kunne være et redskab i mange forskellige situationer, hvor der er behov for at frigøre

kapacitet indenfor en på forhånd fastlagt ramme. Fx er sundhedsrådenes geografiske

område i nogle situationer af en størrelse, hvor

et byområde kan ”trække den samlede

kapacitetsfordeling op”, selvom der kan være dårlig dækning i et andet lokalområde

indenfor sundhedsrådet. Her vil man ikke kunne udvide kapaciteten, men det kan være

relevant at omfordele den. Muligheden vil også kunne fremme muligheden for at etab-

lere regionale klinikker i attraktive områder, fx hvis regionen vurderer, der er behov for

det. Det kunne f.eks. være ved behov for at etablere en udviklingsklinik.

Danske Regioner og regionerne ser frem til at blive inddraget i processen vedrørende

udmøntning af loven, hvor en række detailforhold om den fremadrettede administra-

tion og styring af området konkretiseres. Både før og under denne proces er der brug

for, at der skabes adgang til data- og beregningsgrundlag for den nationale fordelings-

model.

Implementering og overgang til en ny model for kapacitetsstyring

I henhold til lovforslaget bemyndiges ministeren til at fastlægge den nationale model

ved en bekendtgørelse, som først fremsættes i april, når modellen skal træde i kraft 1.

juli 2025. Det giver meget kort tid til at implementere modellen i regionerne. Der bør

derfor overvejes at definere en overgangsperiode.

For de klinikker der skal øge deres patienttal, bør der tages hensyn til, at lægerne kan

have brug for tid til at ansætte personale og udvide de fysiske rammer, idet der nogle

steder, særligt i bynære områder, kan være lokalemæssige udfordringer, hvis en praksis

skal håndtere flere patienter. Der bør derfor tages stilling til en overgangsperiode, fx på

seks måneder, hvor øgningen af patientkapaciteten sker gradvist.

Det fremgår af lovbemærkningerne på s. 46, at en klinik, der får tilladelse til at lavere

patienttal ikke kan fraskrive sig patienter som følge af en lavere lukkegrænse. Danske

Regioner bakker op om dette, da man ellers risikerer at forværre lægedækningen, hvis

der ikke samtidigt rekrutteres flere læger.

Der bør imidlertid være opmærksomhed på Bekendtgørelse om valg og skift af læge

(bek.nr. 605 af 4/6 2024), idet der er flere patientgrupper (børn, samlevende mm.), der

fortsat har ret til at blive tilmeldt klinikken, selv om der er lukket for tilgang af patienter.

Der kan derfor blive tilmeldt patienter, selvom lægen har lukket for tilgang, og der kan

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

gå lang tid, før patienttallet falder. Lovforslaget begrænser heller ikke klinikkernes mu-

lighed for at køre videre med det nuværende patienttal eller evt. et højere, da der er

tale om et minimumstal. Med afsæt i et økonomisk perspektiv er der risiko for, at de

læger som driver praksis i områder med en overvægt af behandlingskrævende patien-

ter, vil modsætte sig en udvikling, hvor de skal have færre patienter, da de i en ny ho-

norarstruktur

–

alt efter patientsammensætningen

–

kan forvente at få en øget indtje-

ning ved at beholde eller øge antallet af tilmeldte patienter.

Danske Regioner foreslår, at der i takt med, at der kommer flere læger til et område

skabes hjemmel til at omfordele patienter, så praksis med høje patienttal aflastes. Dette

med henblik på at sænke patienttallet pr. læge, frigive mere af lægens tid til de mest

sårbare og syge borgere, samt gøre det muligt for nye læger at etablere sig.

Hjemmel til at yde honoreringsmæssigt tilskud i lægedækningstruede områder

Tiltag om lukkegrænser og kapacitetsstyring er store skridt på vejen mod en bedre læ-

gedækning, men gør det ikke alene i forhold til at rekruttere et tilstrækkeligt antal læger

i alle dele af landet. Det er nødvendigt at supplere de i loven indførte styringsmulighe-

der med tiltag, der kan sikre rekruttering af læger, for ellers vil et lavere patienttal som

nævnt kun medvirke til at forstærke lægedækningsproblemerne. Derfor bakker Danske

Regioner op om, at lovforslaget indebærer, at der i en midlertidig periode indsættes en

hjemmel i Sundhedsloven til at yde honoreringsmæssigt tilskud praktiserende læger, og

at der også er afsat økonomi i en midlertidig periode til at styrke lægdækningen. Regio-

nerne ser flere muligheder for brug af øremærkede midler, fx investeringer i at etablere

faglige miljøer i områder, der ligger med en afstand til de store universitetsbyer.

Det bemærkes, at det jf. side 16 i lovbemærkningerne fremgår, at der kan ydes økono-

misk tilskud til enkelte læger i lægedækningstruede områder. Det er ikke nærmere be-

skrevet, hvornår et område defineres som værende ramt af lægemangel. Skal dette

alene forstås som et område, hvor der er ubesatte kapaciteter i forhold til det antal,

som er fastsat efter den nationale fordelingsmodel? Hvis ikke, bør det præciseres, hvilke

forudsætninger der skal gøre sig gældende i et område, for at det kan karakteriseres

som værende ramt af lægemangel, eller om det er op til regionsrådet selv at vurdere i

forbindelse med plankompetencen.

Begrænsning i antallet af ydernumre én læge kan eje

Muligheden for at en læge kan eje flere ydernumre kan være medvirkende til at sikre

bedre lægedækning. Der har været sager fremme i offentligheden om, at nogle af disse

klinikker ikke har kunne tilvejebringe den ønskede kontinuitet i patientbehandlingen,

samtidig med at der ikke har været tilstrækkelige med muligheder for regionerne til at

få indblik i virksomhedens forhold. Danske Regioner bakker op om at ændre bestem-

melsen, så antallet af klinikker, en læge kan eje, reduceres til tre. Danske Regioner vur-

derer dog også, at der er brug for transparens om tilrettelæggelse i de almen medicin-

ske klinikker, herunder om de kontraktuelle aftaler mellem ejerlæge og leverandør. Lo-

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ven bør derfor understøtte en bedre transparens i forhold til bl.a. regnskabs- og kon-

traktforhold i almen medicinske tilbud. Det bør gælde uanset, hvor mange ydernumre,

en læge ejer.

Det bør endvidere præciseres i loven,

hvordan ”en læge” skal forstås. Hvis en læge skal

forstås bogstaveligt, så vil klinikker med en flerhed af læger, fx et kompagniskab på tre

læger, hver især kunne eje op til tre ydernumre. Dvs. i eksemplet med tre læger vil de

tilsammen kunne eje ni ydernumre. Forstås en læge, som en flerhed af læger der sam-

men ejer en praksis, og dermed sammen kan drive andre praksis, får loven en anden

betydning. Den præcise forståelse af dette bør udspecificeres. Typisk forstås udtrykket

”lægen” i overenskomstsammenhæng,

som de læger der ejer et ydernummer, men

dette er ikke konsekvent beskrevet i overenskomsten.

Flere og nye klinikformer i det almen medicinske tilbud

Det er meget positivt, at lovforslaget lægger op til at fjerne begrænsninger for etable-

ringen af regions- og udbudsklinikker.

I lovbemærkningerne nævnes, at den nye tilrettelæggelse af kapacitetsstyring skal ses i

sammenhæng med, at regionerne gives udvidet ledelses- og planlægningskompetence

af det almenmedicinske tilbud, herunder muligheder for at benytte flere og nye klinik-

former som led i en ny styring af det almenmedicinske tilbud. Det fremgår endvidere,

at regionen kan etablere tilbud, der er målrettet fx de kommunale senge, plejehjem og

botilbud. Endeligt fremgår, at forslaget medfører, at regionsrådet får mulighed for at

afprøve nye klinikformer, hvor det almen medicinske tilbud kan tilpasses og målrettes

særlige patientgrupper (s. 51).

Danske Regioner foreslår, at det tydeliggøres i lovgivningen, at regionerne kan drive

delopgaver af de almen medicinske tilbud. I lovforslaget fremgår det fx, at gruppe 1-

sikrede skal kunne vælge de regionale almenmedicinske tilbud som deres lægetilbud,

samt at regionsklinikker på længere sigt skal efterleve krav, der stilles med hjemmel i

lov ved en national fastlagt opgavebeskrivelse. Det er dermed uklart, om lovforslaget

indebærer, at regionen kan vælge at hjemtage delopgaver, som ellers ligger i et almen

medicinsk tilbud, jf. den nationalt fastlagte opgavebeskrivelse.

Der er behov for at loven understøtter fleksibilitet i forhold til nedenstående to scena-

rier:

hvis regionen vælger at hjemtage en

opgavemæssig del

af det almen medicinske

tilbud uden at etablere et fuldt almen medicinsk tilbud, dvs. patienten skal ved si-

den af have egen læge.

Hvis regionen vælger at etablere et fuldt almen medicinsk tilbud til en bestemt

mål-

gruppe,

fx hjemløse, uden at patienterne også skal have en anden ”egen læge”, som

patienten er tilmeldt ved siden af.

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I nogle situationer kan regionerne have behov for at oprette klinikker eller lægedækning

målrettet afgrænsede almen medicinske opgaver, og det kan derfor være hensigtsmæs-

sigt, at patienten beholder egen læge. Derved vil tilbuddet afvige fra den nationalt fast-

lagte opgavebeskrivelse i det almen medicinske tilbud. Lovforslaget bør sikre, at regio-

nerne opgavemæssigt kan understøtte regionalt lægedækkede sundheds- og omsorgs-

pladser eller andet som supplerer det almen medicinske tilbud, og som reelt erstatter

en opgave, almen medicinske læger varetager i dag.

I andre situationer kan der være behov for at etablere et fuldt almen medicinsk tilbud

til en bestemt målgruppe, fx plejehjemsbeboere eller til hjemløse. Flexklinikken på Bi-

spebjerg og Frederiksberg Hospital i Region Hovedstaden er et eksempel på et alment

medicinsk tilbud til socialt udsatte, der aktuelt er finansieret af en regional bevilling. Her

er der ikke

”åbent for tilgang for alle” som i andre praksis,

og der er desuden et krav om

at patienterne fortsat

også

er tilmeldt hos egen læge, jf. gældende lovgivning og over-

enskomst.

Regionerne opfordrer til, at loven giver den fornødne fleksibilitet. Det er vigtigt, at hjem-

len fremgår mere tydeligt af selve lovteksten, og ikke kun ikke kun i lovbemærkningerne.

Økonomiske konsekvenser

De midlertidige midler som er afsat i 2025 og 2026 erstattes fra 2027 af differentieret

honorering. Det bemærkes, at den økonomiske støtte målrettet bedre lægedækning

kan have fordelingsmæssige konsekvenser for regionerne fra 2027, idet lægedæknings-

problemerne ikke er geografisk jævnt fordelt, og den nationale fordelingsmodel forud-

sætter, at der sker en omfordeling af væksten i læger og senere hen af midler til prakti-

serende læger.

Med venlig hilsen

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

D. 6. marts 2025

Høringssvar fra Dansk Samfundsmedicinsk Selskab vedrørende Forslag til Lov om ændring af

sundhedsloven (lovforslag om styrket almen medicin)

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende

forslaget til lov om ændring af sundhedsloven, der omhandler national fordeling og styring af

lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i områder med lægemangel,

begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge samt introduktion af flere og nye klinikformer i det

almenmedicinske tilbud.

DASAMS repræsenterer samfundsmedicinske læger som arbejder på mange forskellige niveauer af det

danske sundhedsvæsen og besidder viden om sundhedsvæsenets organisering, patientsikkerhed, kvalitet,

samarbejde på tværs af sektorer, ulighed i sundhed, socialmedicin, rehabilitering og sundhedsplanlægning.

DASAMS har følgende bemærkninger til de tre hovedpunkter i lovforslaget:

1. Juridisk ramme for en national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud

DASAMS anerkender intentionen om at lade "behandlingsbehov" være styrende for fordelingen af

lægekapaciteten. Særligt set i lyset af der samtidig lægges op til, at det almenmedicinske tilbud i højere

grad skal prioritere indsatsen og ressourcerne for de mest sårbare og syge borgere, hvor behovet er størst.

Dette stemmer godt overens med selskabets samfundsmedicinske perspektiv, om at sikre at der tilbydes

tilstrækkelige differentierede sundhedstilbud for at sikre mest mulig lighed i sundhed for samfundets

sårbare grupper. Vi bakker derfor op om forslaget om at læger i områder med mange borgere med stort

”behandlingsbehov”

har færre patienter og på sigt modtager et højere honorar pr. patient end læger, der

behandler mindre syge borgere.

Dog bemærker vi, at begrebet "behandlingsbehov" ikke er klart defineret i det fremlagte lovforslag. For at

operationalisere dette foreslår vi en præcis definition af "behandlingsbehov", herunder om det vurderes ud

fra livskvalitet, forbedring af funktionsevne eller antal gode leveår. Vi vil opfordre til, at man ved

prioritering af sundhedsydelser på samfundsniveau, i langt højere grad anvender funktionsevne som

styrende for de valgte prioriteringer. Som tidligere fremført i høringssvar vedr.

Sundhedsstrukturkommissionens afrapportering i august 2024, bør det primære formål med al form for

forebyggelse, behandling og rehabilitering fra et samfundsmedicinsk ståsted altid være patientens

livskvalitet samt mulighed og evne til at fungere i sit liv. Indsatser i sundhedsvæsenet bør derfor have som

primært formål at sikre bedst mulig opretholdelse eller udvikling af patientens funktionsevne.

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Under alle omstændigheder vil vi forvente at de kriterier, der kommer til at blive lagt til grund for en sådan

vurdering også kommer ud i en bred offentlig høring.

Herudover vil vi bemærke, at der parallelt med dette initiativ også er brug for at der tages overordnet

stilling til hvad der

ikke

længere skal laves i almen praksis, når der skal være bedre plads til og mulighed for

at give ydelser til patienter med de største behov i hele landet.

2. Begrænsning af antal ydernumre pr. læge

DASAMS støtter forslagets anden hovedpunkt om at reducere antallet af ydernumre, én læge i det

almenmedicinske tilbud må have, fra seks til tre, og kunne også støtte et lavere antal ydernumre pr. læge

hvis ønsket er kontinuitet i den enkelte praksis.

3. Introduktion af forskellige klinikformer og leverandører

Vi finder forslaget om, at regionerne kan anvende forskellige klinikformer og leverandører samt tilpasse de

almenmedicinske tilbud til særlige patientgrupper, interessant. Initiativet er interessant da det åbner op for

muligheden for at afprøve, om alternative kliniktyper kan være mere fordelagtige for særligt sårbare

patienter. Hvis dette gøres på den rigtige måde ser vi at det kan have potentiale for at bidrage til øget

lighed i sundhed.

Det er dog afgørende at sikre, at kvalitet og patientsikkerhed opretholdes i enhver form for sådan

afprøvning. Derfor anbefaler vi, at alle nye initiativer ledsages af systematiske evalueringer, så det kan

sikres at der løbende kan laves nødvendige justeringer og at den genererede viden kan overføres og

tilpasses til andre kontekster.

Afslutningsvis ser DASAMS positivt på de foreslåede ændringer i sundhedsloven og anerkender deres

potentiale til at styrke det almenmedicinske tilbud i Danmark. Vi opfordrer til, at implementeringen af disse

tiltag sker med fokus på klare definitioner, kvalitetssikring og løbende evaluering for at sikre de bedst

mulige sundhedsydelser for alle borgere

–

med særligt fokus på at sikre at også de meste sårbare grupper i

det danske samfund får tilbud, der er tilrettelagt til dem.

Vi gør samtidig opmærksom på at sundhedsvæsenet må ses som et sammenhængende kompleks system,

hvilket betyder at organisatoriske ændringer i en del af systemet vil påvirke andre dele af systemet. Denne

opmærksomhed bør derfor indgå i enhver form for planlægning, implementering og effekt-evaluering af

sådanne organisatorisk ændringer i sundhedssystemet.

Med venlig hilsen

Ane Bonnerup Vind

Forperson Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS)

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected])

Amalie Bytofte ([email protected])

Lovforslag om styrket almen medicin

05-03-2025 10:57

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til rette vedkommende

DASEM takker for muligheden for at komme med høringssvar.

Vi har gennemgået materialet og har ingen kommentarer for nuværende. DASEM ser frem til samarbejdet

og en fortsat involvering omkring de akutte patienter.

På vegne af DASEM

Dbh

Amalie Bytofte

Faglig Sekretær, FU, DASEM

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

7. marts 2025

Høringssvar til Lovforslag om styrket almen praksis

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

udsendte d. 7. januar 2025 høring vedr. forslag til Lov om ændring

af sundhedsloven (National fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud,

midlertidigt tillæg til læger i områder med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge

og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud) (herefter ’Lov om styrket almen praksis).

Diabetesforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Styrket almen praksis er en hjørnesten i sundhedsreformens ambitioner om bedre behandling af

kronisk sygdom

I dag oplever mennesker med kronisk sygdom meget stor forskel i behandlingen afhængig af

ydernummer og postnummer. Ligeledes oplever kronisk syge at deres behandling ikke koordineres på

tværs af behandlere - fx på tværs af almen praksis og sygehuse, speciallæger eller forebyggende

tilbud. Eksempelvis oplever kun 25 procent af mennesker med type 2-diabetes, at andre behandlere er

blevet informeret om deres sygdomssituation fra deres faste behandler, som typisk er almen praksis.

Samlet set betyder manglen på sammenhæng i kroniske patienters forløb, at forværring og

følgesygdomme i dag ikke forebygges, fanges og behandles i tide. Det medfører et unødvendigt pres på

det samlede sundhedsvæsen – et pres der kan mindskes ved at løfte kvaliteten med en systematisk

indsats tidligt i et forløb med kronisk sygdom.

Med indførelse af kronikerpakker tages der nu hånd om denne meget væsentlige udfordring. Men

Diabetesforeningen ser også sundhedsreformens styrkelse af almen praksis som helt afgørende for at

indfri ambitionerne med kronikerpakker.

Diabetesforeningen bakker derfor også op om alle de tre hovedformål med

Lovforslaget om styrket

almen praksis;

dvs. national fordeling og styring af lægekapaciteter, begrænsning af antal ydernumre

per læge og større fleksibilitet til oprettelse af flere forskellige klinikformer for at sikre tilstrækkelig

kapacitet i det almenmedicinske tilbud i hele landet.

Derudover har Diabetesforeningen udvalgt nogle få punkter i lovforslaget, som vi har uddybende

bemærkninger til herunder.

National model for fordeling og styring af lægekapaciteter skal tage højde for patienternes behov

Set fra et patientperspektiv er det væsentligt, at den konkrete fordelingsmodel for fordeling af

lægekapaciteter, som indføres i forlængelse af lovændringen, ikke alene baserer sig på det i dag

kendte forbrug af sundhedsydelser, men også tager højde for, hvor meget behandling/kontakt til almen

medicinske tilbud en given population forventes at have, baseret på deres sundhedsmæssig tilstand,

demografi, uddannelsesniveau mv.

Én af de store udfordringer, som sundhedsreformen skal sigte på at løse, er, at mange med kronisk

sygdom i dag ikke får tilstrækkelig god og sammenhængende behandling i bl.a. almen praksis. Det vil

sige, at der i dag foregår underbehandling af visse grupper af borgere, herunder mange med kronisk

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sygdom. Denne eksisterende ulighed i sundhed og forbruget af sundhedsydelser bør ikke smitte af på

modellen for fremtidig fordeling af lægekapaciteter.

Diabetesforeningen lægger derfor vægt på, at den konkrete fordelingsmodel for lægekapaciteter tager

højde for den underbehandling, som findes i dag, og at modellen bliver fleksibel og kan tilpasses, når

datagrundlaget for modellen vil ændres over tid fx pga. bedre lægedækning hen af vejen. Vi ser derfor

også positivt på, at modellen vedligeholdelses løbende (jf. lovforslaget side 32, bemærkning 6).

Patienternes perspektiv skal inddrages mere systematisk

Samtidig ser Diabetesforeningen et behov for, at patientorganisationer inddrages tættere i arbejdet

med at udforme og løbende tilpasse den konkrete nationale model for fordeling og styring af

lægekapaciteter. Jf. lovforslaget side 22, bemærkning 3.1.3.3 er modellen for nuværende under

udarbejdelse af en ekspertgruppe, mens patienter og parter ikke inddrages i udformningen af

modellen formelt og systematisk.

Vores opmærksom herpå skal også ses i sammenhæng med, at sundhedsrådene fra 2027 og frem

overtager planlægningskompetencen ift. bl.a. det almenmedicinske tilbud inden for deres geografiske

område (jf. lovforslaget side 44, bemærkninger til §1) - og det faktum, at patienter og pårørende ikke er

sikret en formel og systematisk inddragelse i sundhedsrådenes beslutninger.

Jf. Diabetesforeningens høringssvar på udkast til lovforslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel

m.v., så finder Diabetesforeningen det afgørende, at patienter og pårørende sikres en både formel og

reel mulighed for indflydelse, når sundhedsvæsenets retning sættes, og når beslutninger omsættes til

praksis, der påvirker behandlingsmuligheder og -kvalitet.

Kvalitet for patienterne skal også veje tungt, når bud på ydernumre vurderes

Diabetesforeningen bemærker, at der i lovforslagets bemærkninger (side 27, bemærkning 3.3.1):

lægges særlig vægt på, at processer med udbud af almenmedicinske tilbud efter sundhedslovens §

227, stk. 3 og 4 skal tilrettelægges med særligt fokus på, at eventuelle bud kan sammenlignes med og

vurderes på, hvad en offentligt drevet enhed vil koste. Diabetesforeningen bemærker, at kvalitet for

patienterne også bør tildeles en tilsvarende vægt, når bud på ydernumre vurderes.

Differentieret aflønning skal understøtte behovstyret behandling

Diabetesforeningen bakker op om lovforslagets målsætninger om også at bruge aflønning og særlige

ekstra vederlag som redskab til at sikre bedre lægedækning i dækningstruede områder. Ligeledes

bakker Diabetesforeningen op om, at en ny honorarstruktur for almen praksis i højere grad skal

afspejle sygdomsbyrden i populationen for den enkelte klinik.

Diabetesforeningen bidrager gerne til det videre arbejde

Diabetesforeningen bidrager gerne med viden fra patientperspektivet til det videre arbejde med at

implementere lovgivningen om en styrket almen praksis, herunder til udformning af den konkrete

nationale model for fordeling af lægekapaciteter.

Skulle ovenstående medføre spørgsmål eller ønske om yderligere drøftelse, står vi naturligvis til

rådighed.

Med venlig hilsen

Signe Riis Andersen

Politisk Chef i Diabetesforeningen

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

København, den 9. marts 2025

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af sund-

hedsloven (National fordeling og styring af lægekapaciteter i det

almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i områder

med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge

og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud)

Tak for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget, der kaldes ”lovforslag om

styrket almenmedicin”. Det lover godt, men titlen på selve lovforslaget er imidlertid med

lidt andet indhold.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at:



regionsrådets planlægning af det almenmedicinske tilbud inden for et afgrænset

geografisk område skal ske i overensstemmelse med den nationale fordeling og

styring af lægekapaciteter.

regionsrådet i planlægningen og kapacitetsstyringen af lægekapaciteter skal

fastlægge antallet af patienter, en klinik som minimum skal have tilknyttet, før

klinikken får ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter, på baggrund af

patienternes behandlingsbehov og den nationale fordelingsmodel.



DSAM bifalder princippet om det differentierede normtal og den differentierede lukke-

grænse.

Der er læger i mange dele af landet, der må arbejde under vanskelige forhold med en

population med stort behandlingsbehov og sommetider også et mangelfuldt omgivende

sundhedsvæsen. Vi bifalder fra DSAM's side, at disse praksis skal have mulighed for at

lukke ved et lavere listetal end de nuværende 1.600, og at dette sker med økonomisk

kompensation.

Vi er fra DSAM's side bekymrede for kvaliteten i patientbehandlingen, hvis andre læger på

den baggrund pålægges et patienttal, der overstiger det, som de kan magte. Vi vil advare

imod en rigid styring af lukkegrænserne, hvis det foregår uden dialog med lægerne. Intet

lægehus bør kunne pålægges en længere liste, end lægerne vurderer, at de kan

overkomme.

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 2 af 4

Den læge, der i dag har lukket for tilgang ved 1.600 patienter, har vurderet, at ved-

kommende ikke kan levere en tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld indsats til

flere patienter end dette.

I Norge og Sverige har man politisk besluttet, at normtallet i gennemsnit ikke skal være

over 1.200 patienter. Noget lignende har man planlagt i Danmark, men først gældende fra

2035.

DSAM har bidraget i ekspertgruppen for den nationale fordelingsmodel. Selvom ekspert-

gruppens anbefaling til model inddrager både socioøkonomi, demografi og sygdomme,

kan en sådan model ikke tage højde for alt. Der kan være forhold ved populationen eller

ved lægen, der kan have betydning for, hvor mange patienter lægen kan varetage, og dette

tager modellen ikke i betragtning.

Eksempler på forhold i forhold til populationen, som udfordrer lægen og som

fordelingsmodellen ikke tager højde for:



Udsatte boligområder med relativt få ældre (Gellerup, Vollsmose). Disse områder ligger

typisk i de store byer, hvor middellevetiden gennemsnitligt er høj, hvilket desværre

hæver lukkegrænsen også i disse områder, da middellevetid udregnes på

kommuneniveau. Områderne har i dag i forvejen rekrutteringsproblemer, som vil

forværres hvis lukkegrænsen hæves. *

Se forklaring nederst i dokumentet.



Et nødlidende omgivende sundhedsvæsen med mangel på FAPS eller på sygehuslæger

kan betyde, at den praktiserende læge tager sig af flere (og mere komplicerede ting)

end læger med velfungerende primær og sekundær sektor.



Langt til nærmeste sygehuse betyder ofte, at patienterne fravælger henvisning til videre

behandling og indlæggelse, og det i stedet varetages af egen læge.



Lokale institutioner fra amternes tid, som har tiltrukket særlige grupper som f.eks.

patienter med svær psykisk sygdom, der har stort behov for opsporing og behandling af

fysiske sygdomme.



Lokalt ”egnspræg” fx ophobning af familier med visse arvelige sygdomme.



Områder hvor der er mange familier med børn og unge med trivselsproblemer.



Høj andel af stress, angst, depression, ADHD/ADD blandt tilflyttende unge i

uddannelsesbyer.



En sololæge får med årene ofte en selekteret population af syge, der behøver en fast

læge. Sygdommene i populationen vil selvfølgelig påvirke lukkegrænsen for denne

læge, men kun i det omfang, at de pågældende sygdomme og tilstande indgår i

beregningsgrundlaget, for ikke alle sygdomme indgår i modellen.

Eksempler på forhold ved lægen, der nedsætter arbejdskapaciteten:



Aldersrelateret nedsat arbejdshastighed. Der tales meget om seniorpolitik på hele

arbejdsmarkedet for at fastholde ældre medarbejdere, og her er det vigtigt ikke at

skræmme gode kollegaer væk pga. ændringer i lukkegrænser.



Nynedsatte læger står over for en stor både organisatorisk og faglig opgave, og de

mangler patientkendskab, som kommer i løbet af det første 3-5 år.



Sygdom hos lægen.

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 3 af 4



Sygdom i lægens familie.



Andre private forpligtelser eller kriser.



Stress og udbrændthed som er meget udbredt blandt praktiserende læger, og især hvis

de har mange multisyge patienter

(Workload and GP burnout: a survey and register-

based study in Danish general practice - Aarhus Universitet)



Fagligt/fagpolitisk arbejde, mange kollegaer har relevante opgaver i fagligt regi som

kommunale konsulenter, praksiskonsulenter på sygehuse, undervisere,

kvalitetskonsulenter, supervisorer, undervisere af studerende på alle niveauer, aktivitet i

faglige råd, grupper og fora.



Forskning/undervisningsforpligtelser både i egen praksis og central deltagelse.



Verserende klagesager som fylder både fagligt og emotionelt.



Lægevagtsforpligtelse (gælder kun Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region

Syddanmark).

Hvis lukkegrænsen øges, og lægen har nogle af ovenstående belastninger, kan det føre til,

at lægen forlader praksis, og på den måde øges lægemanglen.

Der er imidlertid også læger, der i dag har meldt sig til betydelig mere end de minimale

1.600 patienter. Det ser ud til, at fordelingsmodellen ikke rammer helt ved siden af i den

henseende. Der er en tendens til, at de kommuner, hvor borgerne har et lavt behandlings-

behov, jf. fordelingsmodellen, også er de kommuner, hvor lægerne også tager flere

patienter. Der er 70% af klinikkerne på landsplan, der har meldt sig frivilligt til højere

lukkegrænse end påkrævet. Dette kan skyldes populationer med mindre lægebehov,

organisering i den enkelte klinik, lokale aftaler eller kollegialitet.

I ekspertgruppen har DSAM fremlagt data, der sammenholder det gennemsnitlige patient-

tal i kommunerne med den beregnede gennemsnitlige lukkegrænse. Tallene viser, at der

kun er 6 kommuner, der ser ud til at få problemer. Altså at lægerne tilsammen har påtaget

sig et mindre antal patienter, end fordelingsmodellen samlet set vil pålægge dem. Det

drejer sig om en kommune i Region Nordjylland, en i Region Sjælland og fire i Region

Hovedstaden.

Hvad årsagen er i disse kommuner, vides ikke, men det formodes, at der vil kunne findes

lokale løsninger i disse kommuner i samarbejde med almen praksis.

Det er dog af stor betydning for DSAM, at det skrives ind i lovteksten, at ingen læge kan

pålægges en højere lukkegrænse (udover 1.600), end hvad vedkommende selv har meldt

ind.

Med venlig hilsen

Bolette Friderichsen

Formand for DSAM

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 4 af 4

* Forklaring:

På lokalt niveau (formentlig enten kommune eller sogn) afgøres, hvor mange læger der

skal være i et givet område ud fra vægtede patientpopulation. Heri indgår demografi,

socioøkonomi og sygelighed med mange underoverskrifter. Dernæst afgøres lukkegræn-

sen for den enkelte klinik ud fra samme kriterier.

Dvs. en klinik i fx Gellerup bliver selvfølgelig krediteret for lav socioøkonomi (bl.a. uddan-

nelse, arbejdsmarked og etnicitet) og høj sygelighed, selvom gennemsnitsalderen er lavere

end andre steder.

Men i demografi indgår altså også middellevetid i pågældende kommune. Lige netop den

parameter kan ikke opgøres i mindre enheder af statistiske grunde. Det er godt, at den

indgår, for en 70-årig i Nysted er ikke det samme som en 70-årig i Rudersdal. Middelleve-

tiden kompenserer for dette.

Men bagsiden er, at udsatte boligområder, der typisk ligger i store ”sunde” byer med høj

middellevetid, skal have flere patienter.

Altså: Lægen i Gellerup får tildelt en højere lukketal på middellevetids-parameteren, fordi

borgerne i Risskov lever længere.

Man kan sige: En fordel for lægerne på Langeland, på Mors og i Nysted, men en ulempe

for Gellerup og Vollsmose.

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ergoterapeutforeningen har ikke bemærkninger til høringen

Med venlig hilsen

Ulla Garbøl

Chefkonsulent

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90, 2

DK-1358 København K

Tlf: +45 88 82 62 70

Direkte: +45 53 36 49 25

etf.dk

Oplysninger om Ergoterapeutforeningens behandling af dine personoplysninger

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

København, d. 7. februar 2025

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (lovforslag om styrket almen praksis)

Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM) er et udvalg under Dansk Selskab for Almen

Medicin (DSAM), som repræsenterer 1.600 kommende praktiserende læger fra hele landet. Vi

takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkast til forslag om en styrket

almen praksis.

FYAM anerkender behovet for udkastet, med et fokus på at sikre lægedækning og et

almenmedicinsk tilbud til alle mennesker i Danmark.

Vi bakker op om Regeringens kurs om en styrket almen praksis. Primærsektoren varetager lige

nu 90% af alle sundhedsfaglige kontakter og er økonomisk effektiv.

FYAM mener overordnet, at primærsektoren kan varetage flere opgaver, men at det kræver

fokus på prioritering og fravalg af de unødvendige opgaver, og den prioritering ønsker vi også

en politisk opbakning til. Der er aktuelt for mange opgaver i almen praksis som praktiserende

læger ikke bør skulle bruge tid på, og for mange unødvendige eller skadelige undersøgelser

som kun bidrager til overdiagnostik.

FYAM er bekymret for, at regionsrådene alene vil have ansvaret for

kapacitetsstyring af lægekapaciteter

I den gældende lovgivning er der hidtil ikke en national styring med lægekapaciteter i det

almenmedicinske tilbud. Regionerne har rollen som ansvarlig myndighed og har til opgave at

fastlægge en praksisplan, der tilvejebringer den nødvendige lægekapacitet i hele landet. Hidtil

har denne praksisplan været udarbejdet i et samarbejde med relevant aftalepartner

Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser om lovforslaget, ønsker man at kunne

styre praksisplanen uden øvrige aftalepartnere. Uden relevant erfaring om drift af lægepraksis

giver det i vores optik ikke mening. Folkevalgte politikere kan udtale sig om økonomi og politik,

men ikke om drift af lægeklinikker. Vi mener, at en aftalepartner som PLO er nødvendig for at

opnå de relevante aftaler på medlemmernes vegne.

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 2 af 5

FYAM anerkender behovet for lægedækning, men vi mener, at

opjustering i kapacitet bør ske frivilligt - ikke med tvang!

I den gældende lovgivning er der en aktuel minimumsgrænse for patientadgang på 1.600

patienter per ydernummer, hvor det er muligt at have åbent for patienttilgang indtil lægen

vælger at lukke for yderligere tilgang, når denne oplever at kapaciteten er nået. Det, mener vi,

er en fornuftig tilgang, som vi ønsker skal fortsætte. Der foreligger aktuelt en økonomisk

gulerod for de læger, som ønsker - og har mulighed - for at påtage sig et ekstra ansvar og den

ekstra arbejdsbyrde, som flere patienter vil medføre.

Ifølge lovforslaget ønsker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Regionsrådet skal kunne

bestemme nye lukkegrænser for patientadgang, og at det dermed ikke længere skal være op

til den enkelte praktiserende læge hvor stor en arbejdsbyrde, man som læge ønsker i sin

praksis. Det mener vi er et fejlskud.

FYAM ser meget positivt på det differentierede patientantal, når der tales om færre patienter

i en kapacitet med mange syge patienter, da disse ofte kræver mere omsorg, udredning og

behandling. Dette vil øge rekrutteringen til praksis i områder med stor sygdomsbelastning, og

give patienter med et større behov en bedre behandling.

Der lægges op til, at de differentierede patienttal ved en ny model også skal kunne føre til

højere lukkegrænser i nogle områder, defineret ud fra populationen i lægens optageområde.

Dette vil vi gerne advare imod.

I de store byer findes mange mindre områder, hvor populationens behov ikke kan defineres

ud fra alder, køn og antal diagnoser. I områder med mange ‘raske’ borgere ses mange

kontakter til de praktiserende læger grundet for eksempel bekymring og psykisk mistrivsel.

Dertil dækker mange praktiserende læger større områder, der strækker sig over flere bydele

og derfor også populationer. Derfor mener vi ikke, at demografien i et givent område er et godt

kvalitetsmål for en ny højere lukkegrænse.

Allerede i dag påtager mange læger i mindre belastede områder sig en større

patientpopulation end de påkrævede 1600. Derfor mener vi at man bør interessere sig for

hvilke faktorer der kan få den enkelte læge til at påtage sig en større patientpopulation, frem

for at indføre højere lukkegrænser blindt. Andre læger har ikke kapacitet til at påtage sig en

højere patientpopulation. Her skal lægens smertegrænse for patienttal skal accepteres, både

for at fastholde en høj faglighed i almen praksis, og for ikke at skubbe pressede praktiserende

læger ud af faget.

FYAM anerkender, at der er mangel på praktiserende læger, men vi frygter, at en model hvor

vi påtvinges merarbejde, vil få alvorlige konsekvenser - både for klinikkens eksistensgrundlag

såvel som for rekrutteringen af kommende almenmedicinere. Vi tror, at de praktiserende

læger, som har overskud til flere patienter, allerede har åbnet op for tilgang på grund af den

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 3 af 5

eksisterende økonomiske gulerod. Vi forventer, at et øget pålagt patientantal vil medføre øget

ventetid for patienterne ift. at blive tilset i de almenmedicinske tilbud.

Vi forventer også, at et øget arbejdspres vil presse de praktiserende læger i en grad, der kan

resultere i, at klinikken må sælges, og den praktiserende læge i stedet søger andre karriereveje

eller går tidligere på pension end planlagt. Konsekvensen for dette vil være, at vejen mod de

mindst 5000 praktiserende læger kun bliver længere.

FYAM støtter rekrutteringen til det almenmedicinske tilbud og forpligter

sig til at bidrage til lægedækningen i Danmark

Vi mener, at fremtidig rekruttering til det almenmedicinske speciale vil blive udfordret, hvis

der fastsættes unødvendigt høje krav til patientantal i nogle af landets områder. Tillige frygter

vi, at de aktuelle rekrutteringsindsatser ikke vil blive indfriet, hvis lovforslaget bliver vedtaget i

sin aktuelle form.

Vi frygter, at lovforslaget medfører et væsentligt øget arbejdspres, som vil påvirke

arbejdsglæden og trivslen signifikant blandt nuværende og kommende praktiserende læger,

formentlig til en så alvorlig grad, at tendensen til udbrændthed blandt praktiserende læger vil

stige yderligere fra de allerede bekymrende tendenser i PLO’s seneste trivselsundersøgelse

(1). Vi er bekymrede for, at hvis udbrændtheden bliver for stor, søger lægerne andre

karrieremuligheder i stedet, hvilket vil efterlade specialet udhulet og patienterne uden egen

læge.

FYAM mener i stedet, at der bør tilstræbes uddannelse af flere speciallæger hurtigt, for at

opnå den nødvendige lægedækning. Til inspiration har vi skabt ‘FYAM’s

7 bud på rekruttering

og lægedækning’

(2), som er en række af konkrete og håndholdte tiltag, som vil kunne indføres

på kort sigt for at opnå målet om en læge til alle mennesker i Danmark inden 2035. Med disse

tiltag mener vi, at vi kan bidrage til lægedækningen i alle kanter af Danmark.

FYAM ser positivt på en begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge

Vi mener, at det er meget fornuftigt at begrænse, hvor mange ydernumre én læge kan eje, for

at mindske antallet af stråmandsklinikker.

PLO’s undersøgelse om patienttilfredshed (3) taler for sig selv, når den viser en langt større

patienttilfredshed blandt patienter i en praksis drevet i overenskomst med PLO, sammenlignet

med udbuds- og koncernklinikker. Når man tillægger den seneste forskning, der viser effekten

af kontinuitet (4), er effekten af én fast læge af grundlæggende betydning for patientens

senere risiko for sygdom, indlæggelse og død.

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 4 af 5

Vores medlemmer ønsker at eje egen praksis, og vi ser ikke behov for

flere eller nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud

Ifølge lovforslaget ønsker ministeriet, at der er behov for flere og nye klinikformer for at sikre

lægedækningen. Dette er på baggrund af, at det i nogle områder er svært at tiltrække

tilstrækkelig lægelig arbejdskraft, men desværre er overvejelserne også set i lyset af en

misforståelse hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som vi her vil forsøge at rette op på.

Der nævnes i overvejelserne fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at udfordringerne skyldes

de yngre lægers ønske om fleksibilitet, og at “en

del af de yngre læger ønsker ikke

nødvendigvis at binde sig økonomisk og påtage sig det driftsansvar, som det indebærer at

nedsætte sig som praktiserende læge efter overenskomsten.

”

Denne antagelse vil vi udfordre,

da det ikke er repræsentativt for vores medlemmers - de kommende praktiserende lægers –

ønsker.

FYAM’s seneste medlemsundersøgelse blandt alle landets hoveduddannelseslæger i almen

medicin (5) bekræfter nemlig, at hele 73% af de kommende praktiserende læger forventer at

eje egen klinik inden for 5 år efter endt uddannelse. Af de resterendeønsker blot 1% at arbejde

i en koncernklinik. Ligeledes ønsker kun 1% at arbejde på hospitalet, mens ingen ønsker at

arbejde i en regionsklinik. Det sidste fåtal af de kommende praktiserende læger ønsker at

arbejde i medicinalindustrien, i lægevagten eller som ledere i sundhedsvæsenet – alle meget

relevante og vigtige arbejdspladser for almenmedicinere og for patienterne.

Afslutningsvis er vi bekymrede for, at der ikke i lovforslaget står nævnt noget om kvalifikationer

eller uddannelsesniveau for at kunne eje og drive en klinik. FYAM fastholder, at kun læger bør

kunne eje og drive lægeklinikker i Danmark for at sikre høj lægefaglig standard,

patientsikkerhed og kvalitetssikring i landets praksis.

Med venlig hilsen,

På vegne af FYAM udvalget under Dansk Selskab for Almen Medicin

Malene Lindholmer Nepper

Formand for FYAM

Daniel Staal Nyboe

Næstformand for FYAM

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 5 af 5

Referencer

1: Alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed (2023)

https://laeger.dk/media/gpel2txu/alment-praktiserende-laegers-psykiske-arbejdsmiljoe-og-

jobtilfredshed-2023.pdf

2: FYAM’s 7 bud på rekruttering og lægedækning (2025)

https://content.dsam.dk/guides/fyam/fyams-7-bud-pa-rekruttering-og-laegedaekning.pdf

3: Kombination af små og store praksis sikrer tilgængelighed og lægehuse tæt på borgerne

(2024)

https://laeger.dk/media/vhxhdmos/plo-analyse-praksistyper-i-almen-praksis-okt24.pdf

4: Continuity in general practice as a predictor of mortality, acute hospitalization, and use of

out-of-hours services: registry-based observational study in Norway (2021)

https://bjgp.org/content/bjgp/early/2021/08/26/BJGP.2021.0340.full.pdf

5: FYAM’s medlemsundersøgelse (2023)

https://content.dsam.dk/guides/fyam/fyam-undersogelsen-2023_rapport_fuld_faerdig.pdf

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

København, den 9. marts, 2025

Att:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Fremsendt pr mail til

[email protected]

[email protected], [email protected]

Jordemoderforeningens høringssvar vedrørende: Høring over udkast til forslag til

lov om ændring af sundhedsloven (National fordeling og styring af

lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i

områder med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og flere

og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud)

Jordemoderforeningen takker for fremsendelse af høringsmateriale vedrørende

ovenstående høring.

Lovforslaget rummer en reform at det almenmedicinske tilbud, der gennem en

række elementer skal være med til at sikre en bedre og mere ligelig fordeling af

læger på tværs af landet samtidig med, at regionerne skal have styrkede muligheder

for at tilpasse tilbuddet lokalt, og at antallet af ydernumre ejet af en læge skal

begrænses.

Det forudses, at flere vil få brug for pleje og behandling, mens der er risiko for, at

der kommer til at mangle medarbejdere i sundhedsvæsenet.

Sundhedsreformen har som et væsentligt formål at sikre, at ressourcerne indenfor

sundhedsvæsenet anvendes bedst muligt og samtidig sikre, at uligheden i sundhed

reduceres.

Jordemoderforeningen hilser det velkomment, at man med lovudkastet tager

initiativ til at imødekomme de demografiske udfordringer, som man står overfor.

Der lægges i lovforslaget op til, at regionerne skal have mere fleksible rammer for at

kunne tilbyde tilstrækkelig lægedækning i en tid, hvor opgaverne for de alment

praktiserende læger bliver tiltagende komplekse.

Dette vil man blandt andet gøre gennem muligheden for at etablere regionale

almenmedicinske tilbud.

I dag varetages en række af de undersøgelser, der knytter an til seksuel og

reproduktiv sundhed, familiedannelse, graviditet og barsel i almen praksis, hos den

praktiserende læge.

Det kræver viden om seksuel sundhed, reproduktive forhold, graviditet, fødsel og

barsel, nærvær, kontinuitet og tryghed.

Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 - 2300 København S

Telefon 4695 3400 –

www.jordemoderforeningen.dk

- [email protected]

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det er dog i høj grad viden og kompetencer, som jordemødre også besidder, eller

som de med en beskeden grad af efteruddannelse kan komme til at besidde.

Jordemoderforeningen opfordrer derfor til, at man tænker bredt i anvendelsen af

det almenmedicinske tilbud og i dannelsen af regionale klinikker.

Man vil med fordel kunne ansætte jordemødre til at varetage en lang række

opgaver vedrørende netop reproduktiv sundhed, familiedannelse og

svangreomsorgen på de regionale klinikker, og dermed samtid frigøre ressourcer til,

at den praktiserende læge kan varetage den stigende grad af komplekse

patientgrupper, som fremtidens sundhedsvæsen ser ind i.

Jordemoderforeningen stiller sig naturligvis gerne til rådighed for at uddybe

ovennævnte.

Med venlig hilsen

Lis Munk

Forkvinde for Jordemoderforeningen

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Høringssvar fra KL vedrørende lovforslag om styrket

almen medicin

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslag til lov

om ændring af sundhedsloven (National fordeling og styring af

lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i

områder med

lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye

klinikformer i det almenmedicinske tilbud).

Høringssvaret afgives med forbehold for politisk godkendelse.

Overordnede bemærkninger

KL er enig i behovet for at styrke det almenmedicinske tilbud og ser positivt

på intentionerne bag lovforslaget, herunder at sikre bedre lægedækning i

hele landet og en mere differentieret honorarstruktur, der tager højde for

borgernes behandlingsbehov.

Samarbejdet med det almenmedicinske tilbud, herunder let og fleksibel

adgang til lægefaglig rådgivning, er helt afgørende for kommunernes

opgavevaretagelse på sundheds-, ældre- og socialområdet. Ligesom et tæt

og forpligtende samarbejde mellem kommune og almen praksis er en

forudsætning for at lykkes med en omstilling til det nære sundhedsvæsen og

at undgå unødvendige indlæggelser på sygehusene. Et velfungerende

almenmedicinsk tilbud er essentielt for at sikre sammenhæng i borgernes

forløb. Som eksempel bidrager ordninger med fast tilknyttede læger på

plejehjem og sociale botilbud til højere kvalitet og mere sammenhæng for

borgeren, til forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser, samt til

opkvalificering af kommunalt personale – men ordningerne kræver, at der er

tilstrækkelig kapacitet i det almenmedicinske tilbud.

Det fremgår af både lovforslag om styrket almen medicin og lovforslag om ny

regional forvaltningsmodel, at regionsrådet er ansvarligt for fastsættelse af

de overordnede rammer for udbygning og udvikling af det almenmedicinske

tilbud. Den lokale planlægning, dialog og tilrettelæggelse vil i høj grad kunne

foregå i sundhedsrådene, men inden for overordnede rammer fastsat af

regionsrådet/forretningsudvalget.

KL mener, at det i lovforslagene bør tydeliggøres, hvilke muligheder for

indflydelse kommunerne (via sundhedsrådene) konkret har på

planlægningen og udviklingen af det almenmedicinske tilbud, givet at det

endelige ansvar og beslutningskompetence tilfalder regionsrådet.

Derudover efterspørger KL en tydeligere beskrivelse af, hvilke mekanismer

der skal sikre, at alle borgere får den rette behandling, oplever

sammenhængende forløb, og at der er tilstrækkelig lægedækning af

kommunale tilbud – såfremt kapaciteten i det almenmedicinske tilbud ikke

stiger som forventet i takt med de nye opgaver og det øgede ansvar.

Dato: 7. marts 2025

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Dato: 7. marts 2025

Specifikke bemærkninger

–

Kommunernes mulighed for indflydelse på praksisplanlægningen

Med lovforslaget afskaffes de nuværende praksisplaner, som hidtil er

blevet udarbejdet af praksisplanudvalgene, hvor der er repræsentanter fra

kommuner, regioner og almen praksis. KL bemærker i den forbindelse, at

det almenmedicinske tilbud og kommunernes indsatser på sundheds- og

ældreområdet hænger uløseligt sammen og er gensidigt afhængige.

KL ser det derfor som afgørende for udviklingen af det samlede nære

sundhedsvæsen, at kommunerne, også i den nye forvaltningsstruktur, har

tilstrækkelig indflydelse på planlægningen og udviklingen af det

almenmedicinske tilbud.

KL anerkender, at regionsrådene bærer det overordnede ansvar for det

almenmedicinske tilbud, herunder økonomien, men skal igen understrege

betydningen af, at sundhedsrådene

reelt

får indflydelse på planlægning af

praksissektoren, herunder fordeling af lægekapaciteter, lægedækning af

kommunale tilbud, valg af klinikformer mv. KL påpeger, at lovforslaget bør

indeholde en tydeligere beskrivelse af, hvilken rolle og hvilke beføjelser

der reelt tiltænkes tillagt sundhedsrådene.

I forlængelse heraf efterspørger KL, at det i højere grad beskrives,

hvordan kommunerne sikres reel indflydelse på de 2,4 mia. kr. årligt

(indfaset frem mod 2030), som afsættes med aftalen om en

sundhedsreform, til udvikling af de nære og almenmedicinske tilbud,

herunder flere læger. KL understreger, at det er afgørende med

mekanismer, der sikrer, at midlerne faktisk investeres i nære indsatser.

–

National fordeling og styring af lægekapaciteter

KL anerkender, at der kan være behov for statslig styring for at sikre en

hensigtsmæssig fordeling af lægekapaciteter på tværs af landet. KL

påpeger, at der lokalt er et særligt kendskab til befolkningens

sundhedsprofil, behov og eksisterende tilbud, der med fordel kan trækkes

på ift. planlægningen af fordelingen af lægekapaciteter. Kommuner og

regioner bør derfor inddrages i arbejdet med en national fordelingsmodel.

Ligesom kommuner og regioner bør inddrages i evalueringen af modellen.

Sundhedsrådene bør også indtænkes i det løbende arbejde med

monitorering og evaluering af modellen.

KL påpeger, at lægemanglen ikke udelukkende finder sted i yderområder,

og at modellen skal kunne tage højde for, at der fx også kan være

lægemangel i fx udsatte boligområder i eller nær de store byer.

–

Flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud

KL ser positivt på, at der åbnes op for flere og nye klinikformer for at sikre

en tilstrækkelig lægedækning i hele landet. Kommunerne og de alment

praktiserende læger har en lang tradition for at samarbejde om særligt de

ældre, kronisk syge og sårbare borgere. Det er afgørende, at

regionsklinikker mv. vil have en tilsvarende opmærksomhed på et godt og

tæt samarbejde med kommunerne. Der bør generelt være en

opmærksomhed på de afledte effekter, som lovforslaget potentielt kan

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

have på etablerede og velfungerende lokale samarbejdsstrukturer, som fx

Kommunalt Lægelige Udvalg.

–

Flere opgaver skal løses af det almenmedicinske tilbud

Lovforslaget beskriver, at alle lægekapaciteter og klinikker vil skulle

varetage færre patienter på sigt i takt med, at flere opgaver omstilles til og

løses af det almenmedicinske tilbud. KL påpeger, at det er nødvendigt

med løbende opfølgning på, om der er proportionalitet mellem de nye

opgaver, der tilfalder det almenmedicinske tilbud, og antallet af nye

lægekapaciteter. Herunder vil det være hensigtsmæssigt med en

nærmere beskrivelse af, hvordan man vil sikre, at alle borgere fortsat

modtager den behandling, de har brug for, i tilfælde af, at antallet af nye

lægekapaciteter og klinikker ikke stiger hurtigt nok i takt med de nye

opgaver.

Afsluttende bemærkninger

KL opfordrer til en fortsat tæt og løbende dialog mellem stat, regioner,

kommuner og øvrige for at sikre en hensigtsmæssig videre proces og

implementering af lovforslagets initiativer.

Med venlig hilsen

Hanne Agerbak, kontorchef, KL

Dato: 7. marts 2025

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected],

[email protected]

Bemærkninger til høringssvar vedrørende forslag til lov

om ændring af sundhedsloven (National fordeling og

styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud,

midlertidigt tillæg til læger i områder med lægemangel,

begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge samt

flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud)

7. marts 2025

Kost og Ernæringsforbundet

Holmbladsgade 70

2300 København S

[email protected]

www.kost.dk

facebook.com/forbundet

Kost og Ernæringsforbundet og Fagligt selskab af Kliniske Diætister

takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har ingen tekst-

nære bemærkninger til lovforslaget men ønsker alligevel at benytte

muligheden for at indsende bemærkninger vedrørende indholdet fsva

fremtidens almenmedicinske tilbud og nye klinikformer.

Kliniske diætister er en autoriseret faggruppe, der som de eneste har

autorisation til at udføre diætbehandling. Diætbehandling spiller en

væsentlig rolle i forhold til en række kroniske sygdomme, såsom KOL

og type 2-diabetes.

Andre eksempler på patienters behov for ernæringsintervention er

både relateret til underernæring (fx ældre og milde spiseforstyrrelser),

overvægt (fx borgere der anvender vægttabsmedicin og borgere med

fedtlever MASH/MASLD samt gravide med overvægt) og ernærings-

mæssige udfordring pga. andre sygdomme (fx patienter med irritabel

tarm, cøliaki m.v).

De alment praktiserende læger henviser til andre autoriserede fag-

grupper og behandlinger for at sikre en effektiv tværfaglig indsats. Vi

mener, det vil være gavnligt, at lægerne i fremtiden lettere kan samar-

bejde med kliniske diætister.

Sundhedsreformens kronikerpakker vil give et fremtidigt øget pres på

almen praksis, og det vil være fagligt relevant, at kliniske diætister ind-

drages som en del af den fremtidige behandling af kronikker i relation

til ernæringsbehandlingen.

Det fremgår, at regionen yder et særligt vederlag i forbindelse med

ansættelse af praksispersonale. Det muliggør, at en lægepraksis

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

midlertidigt eller permanent kan øge sit patientoptag markant. I den

forbindelse vil det være fordelagtigt også at kunne ansætte kliniske di-

ætister som praksispersonale til de ernæringsinterventioner, der i nær

fremtid vil være stigende behov for i almen praksis.

Behandlingen udføres i dag i nogle tilfælde af sygeplejerske eller læge,

der ikke har autorisation til diætbehandling. Kliniske diætister vil sikre

færre henvisninger til sygehus og kommune i forhold til ernæringsind-

satser, samt aflaste øvrige personalegrupper i almen praksis.

Vi ser også mulighed for, at Sundhedsrådene kan nytænke den lokale

planlægning af praksissektoren, så denne kan omfatte praktiserende

speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, fodterapeu-

ter og også de kliniske diætister.

Med venlig hilsen,

Ghita Parry

Formand

Kost og Ernæringsforbundet

Mette Theil

Formand

Fagligt selskab af Kliniske

Diætister

2/2

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4. marts 2025

Patientstøtte & Frivillig Indsats

Kvali tet & Udvikling

Strandboulevarden 49

2100 København Ø

Tlf +45 35 25 75 00

www.cancer.dk

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Mail til:

[email protected] med kopi til [email protected] og [email protected]

UNDER PROTEKTION AF

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Kræftens Bekæmpelses høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven

(National fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midler-

tidigt tillæg til læger i områder med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet

af én læge og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud)

Kræftens Bekæmpelse takker for muligheden for at kommentere udkast til lov om ændring af

sundhedsloven (National fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud,

midlertidigt tillæg til læger i områder med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af

én læge og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud).

Kræftens Bekæmpelse er enige i, at det jf. lovforslagets bemærkninger er nødvendigt med til-

tag for at opnå en mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud, så alle borgere

får let og lige adgang til udredning og behandling, uanset bopæl. Samt at opgaverne i det al-

menmedicinske tilbud skal fordeles mere ligeligt, så det almenmedicinske tilbud i højere grad

prioriterer indsatsen og ressourcerne for de mest sårbare og syge borgere. Endelig ser vi posi-

tivt på en ny honorarstruktur med differentierede honorar for de alment praktiserende læger,

som understøtter sammenhængen mellem lægernes honorar og borgernes sundhedstilstand

og behandlingsbehov. I den forbindelse ønsker Kræftens Bekæmpelse, at der i den kommende

honorarstruktur tages højde for den ønskede styrkede tovholderfunktion og opgavevareta-

gelse i kræftopfølgningsforløbet, som det fremgår af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til

Kræftplan V fra november 2024.

Kræftens Bekæmpelse har følgende konkrete bemærkning til lovforslaget:

§ 206 b., stk. 2.

Regionsrådet skal i planlægningen og kapacitetsstyringen af lægekapaciteter i

det almenmedicinske tilbud fastlægge antallet af patienter, en klinik som minimum skal have

tilknyttet, før klinikken får ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter, på baggrund af pa-

tienternes behandlingsbehov og den nationale fordelingsmodel efter regler fastsat i medfør af

stk. 3.

Kræftens Bekæmpelse finder det vigtigt, at en klinik ikke vil kunne frasige sig allerede tilknyt-

tede patienter som følge at en lavere lukkegrænse, som det også fremgår af bemærkningerne

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

til lovforslaget s. 45-46, hvoraf det fremgår, at et lavere minimumsantal af patienter ikke umid-

delbart vil resultere i et lavere patienttal for den enkelte klinik og en lige arbejdsdeling på

tværs af klinikkerne, da en reduktion i patientantallet i den enkelte klinik vil skulle ske ved na-

turlig afgang af patienter.

Kræftens Bekæmpelse vurderer det også vigtigt, at praksis, der af særlige grunde ønsker et la-

vere antal tilmeldte patienter end fastlagt, stadig kan søge om lukning af tilgang ved et lavere

antal patienter, hvilket fremadrettet vil være til sundhedsrådet. Tilsvarende at praksis, der øn-

sker et højere antal end lukkegrænsen, kan søge om fortsat åben patienttilgang. Det forudsæt-

tes, at gældende praksis fortsætter, så sundhedsrådet vil give tilladelse, med mindre væsent-

lige forhold taler imod.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget s. 45-46, at en klinik vil skulle åbne

for tilgang for patienter, hvis klinikken har mange patienter med lavt behandlingsbehov og så-

ledes har færre patienter end minimumsantallet af patienter, som fastlægges under hensyn til

den nationale fordelingsmodel for lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud. Kræftens Be-

kæmpelse vurderer, at dette kan bidrage til, at nogle klinikker uønsket får pålagt flere patien-

ter, end det er muligt at håndtere, hvilket i værste fald kan medføre lukning af praksis og util-

strækkelig adgang til almenmedicinske tilbud for patienterne.

4. § 227, stk. 5

Det fremgår, at:

“Regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer al-

menmedicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1 og 2. Personer i sygesikringsgruppe 1 kan vælge de regi-

onale almenmedicinske tilbud, jf. § 59”.

Kræftens Bekæmpelse støtter, at regionsrådet kan

etablere og drive en klinik, som leverer almen medicinske ydelser, så alle patienter har adgang

til et almenmedicinsk tilbud. Det er afgørende, at der i etableringen af nye tilbud ikke gås på

kompromis med patientsikkerheden, kvaliteten og kontinuiteten i behandlingen. Derfor skal

der ses på muligheder, som i videst muligt omfang sikrer, at patienterne ser den samme eller få

læger.

Det anbefales, at patient- og brugerrepræsentanter inddrages i det lokale arbejde med udvik-

ling og etablering af alternative klinikformer, og Kræftens Bekæmpelse deltager gerne i dette

arbejde.

Med venlig hilsen

Pernille Slebsager

Patientstøttedirektør

S ide 2

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att:

[email protected]

Cc:

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (National fordeling og styring af

lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt

tillæg til læger i områder med lægemangel, begrænsning i

antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye klinikformer

i det almenmedicinske tilbud).

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet (SUND) ved Københavns

Universitet takker for muligheden for at deltage i høringen. SUND har som

grundlag for høringssvaret indhentet input fra Institut for

Folkesundhedsvidenskab.

Den nationale fordelingsmodel

Den konkrete udmøntning af lovforslaget, herunder den foreslåede ordning

vedrørende kapacitetsstyring, ses i høj grad at afhænge af forslagets

’nationale fordelingsmodel’, der skal fastlægge patienternes teoretiske

behandlingsbehov. Det fremgår imidlertid ikke af forslaget,

hvordan

den

nationale fordelingsmodel og dermed patienternes teoretiske

behandlingsbehov konkret udformes og udregnes. Dette spørgsmål er

imidlertid afgørende for patienters adgang til et almenmedicinsk tilbud og

dermed for lovforslagets konkrete konsekvenser for f.eks. ulighed i

sundhed.

Forskning viser for eksempel, at der er større udbrændthed iblandt alment

praktiserende læger i praksis med flere patienter med multimorbiditet og

komplekse lidelser, men der er samtidig også udbrændthed i praksis med

patienter med mindre sygdomsbyrde

. Med andre ord er det sandsynligt, at

6. MARTS 2025

LEDELSESSEKRETARIATET

BLEGDAMSVEJ 3

KØBENHAVN N.

DIR

MOB

35 33 24 69

93565764

[email protected]

Pedersen, A. F., Nørøxe, K. B., & Vedsted, P. (2020, January 13). Influence of patient

multimorbidity on GP burnout: a survey and register-based study in Danish general

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

det faktiske behandlingsbehov påvirker både kapacitet og arbejdsbyrde, men

også at behovet drives af flere forskellige faktorer. At være en patient med

faktisk stort behandlingsbehov hænger således sammen med andre forhold

end alder og antallet af kroniske sygdomme. For eksempel spiller

udfordrende sociale kår, psykisk sygdom med videre også en rolle. For at

skabe en hensigtsmæssig national fordelingsmodel er der derfor behov for at

udvikle værktøjer til at identificere de patienter med størst faktisk

behandlingsbehov, ligesom der er behov for at undersøge, hvad det betyder

for de almenmedicinske tilbud at få flere patienter med et faktisk stort

behandlingsbehov, og hvordan lægerne kan motiveres derfor.

Vi opfordrer således til, at den nationale fordelingsmodel, herunder

udregningen af patienternes teoretiske behandlingsbehov, sendes i høring, så

fagkundskab fra f.eks. Institut for Folkesundhedsvidenskab kan informere

og oplyse udviklingen på dette centrale område.

Klinikformer

Lovforslaget lægger op til, at regionerne fremover får flere muligheder for

at benytte forskellige klinikformer og leverandører i det almenmedicinske

tilbud for at øge tilgængeligheden af almenmedicinske tilbud.

I forhold til udbudsklinikker bifalder instituttet, at udbuddet skal ”foregå på

åbne, objektive og ikke-diskriminerende vilkår. Derudover skal udbuddet

tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med,

hvad en offentligt drevet enhed vil koste.” Det bør desuden præciseres, at

udbudsklinikker også skal levere data, så det kan sikres, at de

kvalitetsmæssigt (struktur/bemanding, proces og resultater) er på niveau

med andre klinikker.

Det bør desuden sikres, at nye klinikformer og leverandører også kan

bidrage til den fortsatte videreuddannelse af læger i uddannelsesstillinger, så

kommende speciallæger i almen medicin sikres faste tutorer over en

årrække samt mulighed for at deltage i undervisning af medicinstuderende.

Derfor bør nye almenmedicinske tilbud indrettes, så de har mulighed for at

deltage i både forskning, prægraduat klinisk universitetsundervisning,

postgraduat klinisk KBU og speciallægeuddannelse og kvalitetsudvikling

for at sikre en hensigtsmæssig udvikling af den almenmedicinske

nøglefunktion i sundhedsvæsenet.

SIDE 2 AF 3

practice.

British Journal of General Practice.

Royal College of General Practitioners.

http://doi.org/10.3399/bjgp20x707837

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Rekruttering

Lovforslaget bunder blandt andet i mangel på speciallæger i almen medicin.

Effekten af reformen på dette område afhænger blandt andet af, om man kan

få praksislæger til at købe eller søge ansættelse i (regionale) klinikker i

yderområderne. Den nye nationale fordelingsmodel skaber kun rammerne.

Det bør overvejes om mulighederne for regionale incitamenter burde styrkes

yderligere, f.eks. ved at skabe lokale faglige miljøer og tilbyde

kombinationsstilling, både uddannelsesstillinger og speciallægeansættelser,

mellem klinik og forskning. En mulighed er også at udvide perioden med

mulighed for aftaler om ekstra betaling til efter 31. december 2026.

Det bør desuden som nævnt herover sikres, at almenmedicinske tilbud i

fremtidens sundhedsvæsen bidrager til uddannelsen af fremtidens læger på

hensigtsmæssig vis. Nye klinikker i de såkaldte geografiske yderdistrikter er

særligt vigtige at få inddraget i denne opgave for at øge den nødvendige

rekruttering til disse områder.

Opfølgning, evaluering og tilpasning

Det er afgørende at følge udviklingen på lovforslagets område

forskningsmæssigt med henblik på tilpasninger, der eventuelt kan indgå i en

aftalebaseret model.

Det er desuden vigtigt, at der skabes rammer for en løbende faglig udvikling

og et forskningsbaseret vidensgrundlag for den daglige praksis i almen

praksis. Her vil etablering af et praksisnetværk være en naturlig del, på

samme måde som det eksisterer i Norge, England, Tyskland og andre steder.

SIDE 3 AF 3

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Indenrigs- og sundhedsministeriet

Landdistrikternes Fællesråd

Pakhusvej 3, 1. sal

DK-8382 Hinnerup

Tlf.: 61 31 36 36

Email: [email protected]

www.landdistrikterne.dk

Svar på høring om udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

CVR: 20257180

Dato: 27.02.2025

Indenrigs- og sundhedsministeriet har den 5. februar 2025 sendt et udkast

til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (National fordeling og sty-

ring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til

læger i områder med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af

én læge og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud) i høring.

Lovforslaget er en opfølgning på den politiske aftale om en sundhedsre-

form 2024, som blev indgået d. 15. november mellem Regeringen, Dan-

marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og

Radikale Venstre. Landdistrikternes Fællesråd kæmpede for at undgå et

bortfald i regionernes opgaver indenfor regional udvikling, herunder cen-

trale opgaver indenfor landdistriktsudvikling og den grønne omstilling.

Disse opgaver blev desværre frataget regionerne i forbindelse med sund-

hedsreformaftalen.

Ifølge Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2023 er ca. 600.000

borgere bosat i lægedækningstruede områder

, hvor der er mangel på al-

ment praktiserende læger. Udfordringerne er næsten udelukkende i land-

distrikterne. Det er problematisk, da der bor flere kronikere og multisyge

borgere i landdistrikterne, som har brug for at have sundhedstilbud og læ-

ger tæt på. Landdistrikternes Fællesråd er positive over, at man med lov-

forslaget fremlægger en række tiltag, som skal bidrage til at sikre lægedæk-

ning i hele landet, så der også er læger der, hvor der er flest syge. Dette er

et skridt i den rigtige retning til at sikre en mere lige adgang til sundheds-

ydelser for alle borgere, uanset hvor de bor.

Landdistrikternes Fællesråd har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Kapacitetsstyring af almenmedicinske lægekapaciteter

I dag er der ingen national styring af ydrenumre eller fordelingen af disse

inden for det almenmedicinske tilbud. Landdistrikternes Fællesråd bemær-

ker, at der med forslaget om en ny §206 b i sundhedsloven gives regions-

rådene ansvar for planlægning og kapacitetsstyring af almenmedicinske

lægekapaciteter ud fra en national fordelingsmodel for lægekapaciteter,

som det centrale styringsværktøj.

Landdistrikternes Fællesråd er positive overfor, at der nu bliver en national

fordelingsmodel for fordelingen af læger og ydrenumre. Det forventer vi

Enhed: Sekretariatet

Sagsbehandler: JRL

Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2023

Side 1 af 3

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

vil være med til, at der fremover kommer en mere geografisk lige fordeling

af ydrenumre, alt efter patientbehovet, i hele landet. Det vil gavne landdi-

strikterne.

Differentieret patientantal ud fra patientsammensætning

Landdistrikternes Fællesråd er ligeledes positive over, at lovforslaget læg-

ger op til, at der ikke længere skal være et fast patientantal pr. lægekapa-

citet. I dag udgør det faste patientantal ca. 1600 pr. lægekapacitet, hvor

lægen herefter har mulighed for at lukke for adgang til nye patienter.

Fremover skal minimumsantallet af patienter fastlægges på baggrund af

viden om borgernes behandlingsbehov i området. Det vil også tage hensyn

til de tilmeldte patienter i de enkelte klinikker samt den nationale forde-

lingsmodel.

Landdistrikternes Fællesråd mener, at det vil få en positiv indvirkning på

landdistrikterne, hvor lægerne ofte oplever, at borgerne er mere syge og

dermed mere behandlingskrævende. Det kræver at lægen har tiden til det

og det hjælper dette lovforslag godt på vej til.

Differentieret honorering

Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at der fra d. 1. januar 2027 træder

en ny honorarstruktur i kraft, som vil omfordele honorarer til klinikker med

mange behandlingskrævende patienter. Indtil da, foreslås det i §206 b, stk.

4, i sundhedsloven, at regionsrådet i perioden fra den 1. juli 2025 til og

med den 31. december 2026, kan indgå aftaler om et midlertidigt tillæg,

der supplerer aftaler indgået efter sundhedslovens §227, stk. 1, med inde-

haveren af et ydernummer i områder med lægemangel.

Landdistrikternes Fællesråd er positive over, at man indfører en over-

gangsordningen frem til den nye honorarstrutkur, træder i kræft. Det er

vigtigt, at vi ikke mister læger i områder, hvor der allerede er lægemangel.

En differentieret honorering af læger, hvor lægerne samtidig får mere tid

til hver enkelt patient, er en del af løsningen til at få flere læger til at søge

mod yderområderne. Det vil gøre det mere attraktivt at arbejde i læge-

dækningstruede områder, i land-, ø- og yderkommuner, hvor der ofte er

flere multisyge og kroniske patienter. Differentieret honorering og patient-

antal er noget, som Landdistrikternes Fællesråd længe har arbejdet og

kæmpet for og derfor er vi også glade for at se, at det er en del af dette

lovforslag.

Begrænsning i antal ydrenumre ejet af én læge

Lovforslaget lægger op til at begrænse, hvor mange ydrenumre en læge i

almen medicin kan erhverve og drive fremadrettet. Fremover skal en læge

ikke kunne købe og eje flere end tre ydernumre. Forslaget indebærer des-

uden, at læger, som har erhvervet op til seks ydernumre efter de gældende

regler, også efter lovforslagets ikrafttræden kan eje og drive deres klinik-

ker.

Side 2 af 3

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Landdistrikternes Fællesråd ser en fornuft i at begrænse antallet af ydre-

numre, som én læge kan eje, så vi undgår at sundhedskoncerner, som vi

har set dårlige eksempler på, overtager kontrollen med ydrenumrene i al-

men praksis. Jo færre ydrenumre en læge må eje jo større chance er der

for, at den pågældende læge selv er til stede i klinikken. Samtidig bliver det

mindre sårbart ved en evt. konkurs eller et pludseligt stop, når en læge ejer

færre praksis. Det er vigtigt, at vi sikrer, at der er en god sundhedspleje

uanset, hvor i landet man har sit lægehus.

Flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud

Med lovforslaget vil regionsrådet kunne etablere og drive klinikker som le-

verer almenmedicinske ydelser uden først at skulle afsøge muligheden for

at afsætte et ydernummer til en læge, som vil praktisere efter overens-

komsten. Forslaget vil betyde at regionsklinikker ikke længere nødvendig-

vis er midlertidige, men kan etableres med et permanent sigte. Det vil bi-

drage til at længerevarende planlægning og rekruttering af speciallæger i

almen medicin. Med forslaget får regionsrådet mulighed for at drive regi-

onsklinikker på lige fod med udbudsklinikker og klinikker etableret af al-

ment praktiserende læger.

Landdistrikternes Fællesråd er positive overfor, at regionsklinikker frem-

over kan være permanente i områder, hvor det er den bedste løsning. Det

giver regionerne mulighed for at sikre en stabil og ordentlig lægedækning,

der hvor andre løsninger ikke er mulige. Der findes mange gode eksempler

på regionsklinikker i dag, som viser potentialet i at gøre dem permanente.

Landdistrikternes Fællesråd anbefaler dog, at der fremover etableres

mindst ét sundhedshus i alle kommuner med både praksislægedækning

samt kommunale og regionale funktioner, så borgerne får lige adgang til

sundhedstilbud, uanset hvor de bor. Det vil bl.a. indebære miniakutfunkti-

oner, ambulante behandlinger og undersøgelser. Det forventer vi, at sund-

hedsrådene kommer til at arbejde for. Det er vigtigt for at sikre et sted,

hvor borgere kan behandles for gængse og relativt ukomplicerede syg-

domme tættere på hjemmet.

Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og spar-

ring.

Med venlig hilsen

Landdistrikternes Fællesråd

Steffen Damsgaard

Formand

Side 3 af 3

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af sundhedsloven.

PLO takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslag til

lov om ændring af sundhedsloven (National fordeling og styring af læge-

kapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i om-

råder med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og

flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud).

Høringssvaret er – udover et kort resumé – opdelt i to dele:

Del I: Bemærkninger til forslaget om, at regionsrådets kan fastlægge luk-

kegrænser.

Del II: Bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget.

Resumé

PLO bakker op om sundhedsreformens

mål,

herunder at styrke det nære

sundhedsvæsen med henblik på:

•

at der skal være mindst 5.000 praktiserende læger,

at skabe et stærkt og balanceret sundhedsvæsen, der er tættere

på borgerne,

en reduktion af ulighed i sundhed,

en bedre fordeling af sundhedsvæsenets ressourcer på tværs af

landet,

en økonomisk, faglig og geografisk prioritering af indsatser og res-

sourcer til dem, der har de største behov,

at alle borgere har adgang til en praktiserende læge tæt på, uanset

hvor man bor, og

at langt mere behandling og pleje kan foregå hos egen læge og/el-

ler i borgerens eget hjem.

Dato: 7. marts 2025

Sagsnr.:

Aktid: 6457856

Sagsbehandler: HDA

PLO er imidlertid meget bekymret ved ét af lovforslagets

midler

til at opnå

målet: At der i lovforslaget er hjemmel til, at regionsrådet ensidigt – og

uden tidsmæssig sammenhæng med de tiltag i sundhedsreformen, der

skal styrke almen praksis – kan fastlægge antallet af patienter - en klinik

som minimum skal have tilknyttet, før klinikken får ret til at lukke for til-

gang af yderligere patienter.

Kristianiagade 12

DK-2100 København Ø

Tlf.: +45 3544 8477

Tlf. (dir.): +45 35 44 84 61

E-mail: [email protected]

www.plo.dk

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det er PLO’s vurdering, at dette tiltag kan få utilsigtede konsekvenser i form af mindre tid til

patienterne og flere udbrændte læger, der forlader faget før tid. Det vil indebære en dårli-

gere lægedækning og dermed være kontraproduktivt for sundhedsreformens mål.

PLO anbefaler derfor, at lovforslaget udmøntes i overensstemmelse med de bagvedliggende

intentioner i sundhedsreformen, herunder at fordelingen af antallet af patienter forsøges af-

talt med klinikkerne.

Del I: Bemærkninger til forslaget om, at regionsrådets kan fastlægge lukkegrænser.

Det fremgår af lovforslaget, at den enkelte kliniks adgang til at lukke for tilgang af patienter

fremover vil skulle ske under hensyn til behandlingsbehovet blandt de tilmeldte patienter i

området, at beregningen af behandlingsbehovet fastlægges med udgangspunkt i den natio-

nale fordelingsmodel, og at det endeligt fastlægges af regionsrådet, hvor mange patienter en

klinik som minimum skal have, før klinikken får ret til at lukke for tilgang af yderligere patien-

ter (såkaldt lukkegrænse).

Lovforslagets regulering af lukkegrænser er, som det også anføres i lovforslaget, et indgreb i

en eksisterende aftale mellem PLO og RLTN, der ændrer på de forudsætninger, hvorunder de

praktiserende læger har erhvervet deres ydernumre. Indgrebet kan blive så omfattende, at

det vil påvirke værdien af ydernumrene ved videresalg; fx hvis et ydernummer pålægges så

høj en lukkegrænse, at det ikke er attraktivt for potentielle købere. Indgrebet vil dermed

kunne svække den enkelte læges tillid til, at indgåede aftaler vil blive respekteret, og gøre

det mindre attraktivt at fungere som selvstændig erhvervsdrivende med det offentlige som

(eneste) kunde.

PLO’s overordnede anbefaling er derfor, at en differentiering indføres gradvist over en år-

række med fuldstændig og ubetinget sikring af økonomien i klinikkerne således, at ingen kli-

nikejere lider et økonomisk tab som følge af indgrebet.

PLO advarer mod, at regionsrådet tildeles en umiddelbar hjemmel til at fastsætte lukkegræn-

serne i almen praksis med den virkning, at nogle praktiserende læger mod deres vilje kan

blive pålagt at håndtere et større antal patienter:

•

Mange praktiserende læger er ifølge den seneste undersøgelse fra 2023 udbrændte i

et omfang, der er kritisk højt. Det gælder såvel læger på landet som i de fleste af de

store byer. Et krav om, at nogle praktiserende læger mod deres vilje skal påtage sig

en endnu større arbejdsbyrde, vil kunne komme patienterne til skade og øge mistri-

vslen i almen praksis. Det vil være kontraproduktivt for ønsket om at øge lægedæk-

ningen i hele Danmark.

En række klinikker kan ikke vokse yderligere med fx personale, fordi de har til huse i

mindre, ældre lejemål, ikke har økonomi til at flytte klinikken til bedre fysiske forhold

og/eller har svært ved at finde lejemål i nærheden af eksisterende klinik, der lever op

til de nye standarder og krav til den fysiske indretning af almen praksis. Det er derfor

•

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ikke givet, at de faktiske forhold giver mulighed for at håndtere et højere patientan-

tal.

Det bemærkes, at Sundhedsstrukturkommissionen anbefalede, at differentieringen af pati-

entantallet skete i sammenhæng med ”en omlægning og prioritering af opgaveløsningen i de

berørte klinikker, som isoleret set kan bevirke et oplevet fald i serviceniveauet for nogle pati-

entgrupper eller i nogle områder.” Det fremgår desuden af kommissionens anbefalinger, at

den ”nationalt fastlagte opgavebeskrivelse skal medvirke til processen og understøtte en pri-

oritering i klinikker, som oplever et pres som følge af opgavemængden.”

Sammenhængen mellem antallet af patienter og prioriteringen af opgaveløsningen er des-

værre ikke blevet en del af lovforslaget. Det indebærer, at det vil være op til den enkelte

praktiserende læge at prioritere opgaveløsningen i det omfang, hvor lægen tvinges til at

have flere patienter. Det vil ikke som forudsat af kommissionen ”understøtte en mere lige

adgang til sundhed og en solidarisk fordeling af opgaverne mellem de almenmedicinske til-

bud.”

Af aftalen om en sundhedsreform fremgår følgende:

”Aftalepartierne bakker op om, at en fuld gennemførsel af reformen tager udgangspunkt i,

at centrale initiativer om økonomiske rammer og vilkår for de almenmedicinske læger skal

aftales.

Samtidig lægger aftalepartierne generelt stor vægt på, at arbejdet med implementeringen af

reformen sker i tæt og konstruktiv dialog mellem parterne.

Aftalepartierne forventer på den baggrund, at nødvendige aftaler kan indgås med de prakti-

serende læger.

Hvis der mod forventning ikke kan indgås en aftale, er aftalepartierne enige om at stemme

for lovgivning, der i den situation kan være nødvendig for at sikre fuld gennemførelse af alle

reformens initiativer.”

Lovforslaget lever i sin nuværende form ikke op til dette princip om ”aftaler før lovgivning”,

idet regionsrådets hjemmel kan bringes i anvendelse også uden forudgående forsøg på at

indgå frivillige aftaler.

PLO anbefaler derfor:

•

at differentieringen indføres sideløbende med, at der uddannes flere speciallæger i

almen medicin, at almen praksis tilføres flere ressourcer, at sygehusene gradvist ven-

des udad, og at der sideløbende med differentieringen sker en prioritering af opgave-

løsningen i almen praksis, og

at regionsrådet skal forsøge at fastlægge det differentierede patientantal ved aftale

med klinikkerne.

•

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

For så vidt angår muligheden for at indgå frivillige aftaler, gør PLO endelig opmærksom på, at

de praktiserende læger allerede i dag har ca. 440.000 flere patienter, end de er forpligtede

til med de nuværende lukkegrænser, og at et stort antal patienter derfor allerede er tilknyt-

tet en praktiserende læge som følge af frivillighed.

Del II: Bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget.

Flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud

Lovforslaget indebærer, at regionsrådet fremadrettet får mulighed for at drive regionsklinik-

ker ”på lige fod” med udbudsklinikker og klinikker etableret af alment praktiserende læger,

der virker efter overenskomsten om almen praksis.

PLO bemærker, at den nuværende struktur for almen praksis i Danmark er internationalt an-

erkendt for at være forandringsparat og leverer høj kvalitet i behandlingen på et lavt om-

kostningsniveau. I andre lande som fx Storbritannien og Australien, hvor man i de seneste

årtier har valgt at indføre nye organisationsformer af almen praksis, har det desværre haft

negative konsekvenser for sundhedsvæsenet og befolkningen. Det bemærkes også, at det af

den senest offentliggjort patienttilfredshedsundersøgelse tydeligt fremgår, at patienttilfreds-

heden er markant og signifikant højere målt på alle parametre i klinikker drevet efter over-

enskomsten med PLO end i regionsklinikker, udbudsklinikker og partnerskabsklinikker.

Regionsrådets mulighed for at afprøve andre klinikformer bør ikke ske på bekostning af pati-

enterne, og lovforslaget bør derfor sikre, at nye klinikformer har samme høje kvalitet og pati-

enttilfredshed som de eksisterende. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at det i lov-

forslaget anføres, at ”udbuds- og regionsklinikker på længere sigt i øvrigt skal efterleve krav,

der stilles med hjemmel i lov ved en national fastlagt opgavebeskrivelse”. Kravene for alle

klinikker bør af hensyn til patienterne være ens fra og med det tidspunkt, hvor de frit kan

etableres.

PLO gør for god ordens skyld opmærksom på, at det ikke er givet, at flere og nye klinikformer

nødvendigvis vil tiltrække flere praktiserende læger. Den seneste medlemsundersøgelse fra

Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM) viser, at 73% af de kommende praktiserende læ-

ger forventer at eje egen klinik inden for fem år efter endt uddannelse, men det er ikke ens-

betydende med, at de resterende 27 pct. ønsker at arbejde i alternative klinikformer. Tværti-

mod viser selvsamme undersøgelse, at kun 1 pct. ønsker at arbejde i en koncernklinik, og 0

pct. ønsker at arbejde i regionsklinikker. Langt størstedelen af de 27 pct. ønsker at begynde

som vikarer i almen praksis, inden de erhverver egen klinik.

Det anføres i lovforslaget, at ændringen ”… forventes derfor også at ville medføre en gradvis

ændring i sammensætningen af kliniktyper over tid”, og at ændringen ”… kan få den effekt,

at privatpraktiserende læger, der virker efter overenskomsten samt private aktører, der by-

der ind på udbudsklinikker, i mindre omfang får mulighed for at deltage i driften af lægekli-

nikker… ”.

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

PLO bemærker i den forbindelse, at det er afgørende, at regionsrådets tilrettelæggelse af

praksisdrift skal foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår, der sikrer en fair og

lige konkurrence mellem alle klinikformer med henblik på at fremme en effektiv samfunds-

mæssig ressourceanvendelse.

Et sådant krav følger allerede af den eksisterende konkurrencelovgivning, men det fremgår

alene af lovforslagets ”Sammenfattende skema”, s. 39: ”Etableringen af klinikker skal desu-

den ske i henhold til øvrig lovgivning, som indebærer, at konkurrencereglerne skal iagttages,

hvilket betyder, at private klinikker ikke må udsættes for konkurrenceforvridende tiltag.” I og

med, at skemaet alene er en ”sammenfatning”, bør en tilsvarende bemærkning af lovtekni-

ske grunde sættes ind i såvel de generelle bemærkninger som i bemærkningerne til § 227,

stk. 5.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslagets bemærkninger til § 227, stk. 5, ikke er til-

strækkelige, dels fordi de alene omfatter regionsrådets ”udbud” af praksisdrift, dels fordi re-

gionsrådet efter den nye affatning af § 227, stk. 5, ikke er forpligtet til at udbyde praksisdrift,

og dels fordi sammenligningen mellem private og offentlige bud ifølge bemærkningerne

alene skal bruges til at forkaste private bud, hvis omkostningerne hertil er væsentligere hø-

jere end regionsklinikker.

Den nationale fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud

PLO anerkender, at fordelingen af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud bør ske ef-

ter en national model, og at opgaven med at udforme modellen skal placeres hos indenrigs-

og sundhedsministeren, herunder at behandlingsbehovet i modellen skal estimeres inden for

et afgrænset geografisk område med afsæt i blandt andet befolkningens demografiske, so-

cioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika.

Det er for PLO væsentligt, at modellen også tager højde for den tiltagende urbanisering såle-

des, at der dels udløses flere kapaciteter i takt med befolkningstilvæksten, dels at der tages

højde for socialt belastede områder, hvor det traditionelt har været svært at tiltrække prak-

tiserende læger.

PLO er enig i, at der er behov for at tilgodese områder med lægemangel og mange behand-

lingskrævende borgere, herunder også ved at læger i områder med mange borgere med

stort behandlingsbehov skal have færre patienter.

I den forbindelse er det afgørende for PLO, at flere læger i det almenmedicinske tilbud som

anført i lovforslaget forventeligt vil medføre, at alle lægekapaciteter og klinikker i hele landet

vil skulle varetage færre patienter. Dette er en forudsætning for, at klinikkerne kan bruge

mere tid på de patienter, der har de største behov.

Lovforslaget indeholder en tidsbegrænset hjemmel til, at regionerne i en periode, frem mod

en ny honorarstruktur for de praktiserende læger træder i kraft 1. januar 2027, får mulighed

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

for at understøtte klinikker i områder med lægemangel med et midlertidigt tillæg. Formålet

er ifølge lovforslaget at understøtte og styrke lægedækningen, fastholde eksisterende klinik-

ker og sikre indtægtsgrundlaget for klinikker, der får færre patienter som følge af, at læge-

dækningen i området styrkes.

PLO støtter op om forslaget, men gør – som det også anføres i lovforslaget – opmærksom

på, at der de seneste år er igangsat en række tilsvarende indsatser, blandt andet ved sund-

hedsaftalen fra 2022. Ingen af disse tiltag synes at være bragt i anvendelse i nævneværdig

grad af regionerne, og det er ikke transparent, hvad der er sket med de midler, der hidtil er

sat af til at fremme lægedækningen.

Det anbefales derfor, at regionerne pålægges:

•

at aflægge særskilt beretning og regnskab for anvendelse af midlerne,

at kriterierne for anvendelse af midlerne defineres tydeligere, og

at midlerne skal ”tilbagebetales”, hvis de ikke anvendes til formålet.

I den forbindelse bør det indskærpes over for regionerne, at de økonomiske incitamenter

ikke kan tilbageholdes, alene fordi regionen ønsker at afsøge andre muligheder for at opnå

bedre lægedækning end de ved lovgivningen fastsatte.

PLO skal endelig gøre opmærksom på, at en national styring af de praktiserende lægers for-

deling ikke kan stå alene. Forudsætningen for at kunne virke som praktiserende læge er, at

andre sundhedstilbud i det primære og sekundære sundhedsvæsen er velfungerende og ikke

mangler de nødvendige, faglige ressourcer. Det er derfor afgørende, at kommissionens an-

befalinger om en tilpasset fordeling af ressourcer i sundhedsvæsenet, herunder en styrkelse

af speciallægepraksis og en tilpasset ressourcefordeling mellem det primære og sekundære

sundhedsvæsen, koordineres med den nationale styring af lægedækningen.

Begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge

PLO tilslutter sig, at lovforslaget begrænser antallet af ydernumre, der kan ejes af én læge,

fra de nuværende seks til tre. PLO så dog gerne, at antallet blev reduceret yderligere. Intenti-

onen om at sikre, at sundhedskoncerner ikke de facto overtager kontrollen med ydernumre i

almen praksis, vil ikke nødvendigvis blive opfyldt med den indførte begrænsning. Den vil blot

indebære, at koncernerne skal finde flere stråmænd til at eje ydernumre og/eller forsøge at

få flere kapaciteter tilknyttet hvert ydernummer, idet et ydernummer i princippet kan have

tilknyttet et ubegrænset antal kapaciteter.

PLO anbefaler derfor, at man yderligere vanskeliggør sundhedskoncerners de facto overta-

gelse af kontrollen med klinikker drevet efter PLO’s overenskomst ved følgende tiltag:

•

At der opstilles en grænse for antallet af kapaciteter inden for et ydernummer.

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

•

Krav om, at ydernumrene og de dertil knyttede kapaciteter skal befinde sig i en sådan

geografisk nærhed af hinanden, at ejeren af ydernumrene har mulighed for at tage et

personligt, sundhedsfagligt ansvar for patienterne i alle klinikker.

Der føres tilsyn med, at en ejer af mere end ét ydernummer tilmeldes lægevalgslisten

i én af sine klinikker, og at lægen har sin hovedbeskæftigelse med fysisk fremmøde

her.

Endelig forudsætter PLO, at det som hidtil alene vil være speciallæger i almen medicin, der

har adkomst til helt eller delvist at eje et ydernummer.

Ny honorarstruktur fra 2027

PLO bemærker, at det af aftalen om en sundhedsreform fremgår, at centrale initiativer om

økonomiske rammer og vilkår for de almenmedicinske læger skal aftales.

Den nye honorarstruktur, der skal træde i kraft den 1. januar 2027, er således ikke en del af

lovforslaget, men omtales alligevel flere steder:

•

På s. 5 anføres, at læger i yderområder med mange borgere med stort behandlings-

behov skal have mere i honorar pr. patient end de læger, der behandler de mindre

syge borgere.

På s. 5 anføres, at en ny honorarstruktur skal fastsættes i overensstemmelse med

den nationale fordelingsmodel og baseres på borgerens behandlingsbehov.

På s. 7 anføres, at almenmedicinske tilbud i områder med lavt sundhedsbehov skal

varetage flere patienter inden for den nuværende honorering.

På s. 16 anføres, at udviklingen af en ny kommende honorarstruktur vil skulle ske i

overensstemmelse med den nationale fordelingsmodel.

På s. 34 samt 37-38 anføres, at en ny honorarstruktur skal understøtte sammenhæn-

gen mellem lægens honorar og borgerens sundhedstilstand og behandlingsbehov.

Det forekommer PLO utidigt, at der i bemærkningerne til et lovforslag, som ikke omhandler

den kommende honorarstruktur, stilles konkrete krav til, hvordan en kommende aftale skal

udformes. Ikke mindst når det tilkendegives, at nogle praktiserende læger skal varetage flere

behandlinger inden for samme honorering, eftersom det vil sætte økonomien i en række kli-

nikker under et betydeligt pres.

Afskaffelse af praksisplanen

PLO har noteret, at lovforslaget lægger op til, at praksisplanen skal afskaffes. PLO bemærker

hertil, at et sammenhængende sundhedsvæsen er et samarbejdende sundhedsvæsen. Prak-

sisplanen har her været et af flere redskaber, som har været anvendt til en formaliseret dia-

log imellem region, kommuner og almen praksis om at skabe sammenhæng imellem sekto-

rerne. Samtidig har parterne i praksisplanen kunnet opstille fælles forpligtende mål for al-

men praksis.

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Hvis praksisplanen afskaffes, er det derfor væsentligt for et velfungerende almenmedicinsk

tilbud fremadrettet, at der fortsat bliver mulighed for en formaliseret dialog og aftaler mel-

lem aktørerne i det nære sundhedsvæsen; dels på regionalt niveau, dels inden for sundheds-

rådenes virkeområder.

Derudover er det væsentligt, at de emner, der hidtil har været behandlet i praksisplanerne,

indgår som et væsentligt element i nationale og/eller lokale sundhedsplaner.

Med venlig hilsen

Jørgen Skadborg

formand

Niels Ulrich Holm

næstformand

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar til forslag til lov om ændring af sundheds-

loven (National fordeling og styring af lægekapaciteter

i det almenmedicinske tilbud m.m.)

PLO-Hovedstaden, Frederiksberg og Københavns Kommune bakker op

om, at det almenmedicinske tilbud fremover skal varetage en styrket og

udbygget rolle i sundhedsvæsenet og anerkender, at en national forde-

ling og styring af lægekapaciteter kan være vejen frem til at reducere

ulighed i sundhed.

Vi er dog stærkt bekymret for, hvis en statslig administration på sigt vil

føre til ringere lægedækning for københavnerne og frederiksbergbor-

gerne, da den nationale fordeling og styring ikke i tilstrækkelig grad tager

højde for storbyernes voksende og aldrende befolkning samt deres sær-

lige udfordringer med at rekruttere og fastholde læger til områder, hvor

sundhedsfaglige behov og ressourcer er i ubalance.

Vi opfordrer derfor til, at en fremtidig national fordeling ikke alene adres-

serer den geografiske ulighed i sundhed, men også har fokus på at redu-

cere den sociale ulighed. Bedre lægedækning i yderområderne bør ikke

ske på bekostning af, at forholdene forringes for borgere med socioøko-

nomiske udfordringer i storbyerne.

I hovedstaden har vi også fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer. Vi

har en stor andel af sårbare borgere, herunder multisyge og socialt ud-

satte borgere samt en stor koncentration af borgere med psykiatriske li-

delser, der kræver særlige ressourcer og målrettede indsatser. Hvis man

fx tog vores bydel Nørrebro med 79.768 borgere, vil den som en selv-

stændig kommune være en af Danmarks fattigste, ligesom den vil have

Danmarks laveste middellevetid og største forekomst af borgere med

dårlig mental sundhed. Også Frederiksberg Kommune er en blandet by,

hvor der er områder, som har en befolkningssammensætning, der har

særlige behov og kræver en særlig opmærksomhed. I Frederiksberg

Kommune gør sig desuden gældende, at der allerede i dag er en stor an-

del af borgere over 65 år, svarende til 17% af befolkningen, som generelt

set har et større behov for almenmedicinsk lægehjælp end den yngre del

af befolkningen.

Fysisk nærhed til den praktiserende læge er særligt afgørende for både

ældre og socialt udsatte borgere, som ikke i samme grad som ressource-

stærke borgere har mulighed for at opsøge nødvendig lægehjælp uden

for nærområdet. Eksempelvis stod

KK’s bydel

Tingbjerg i perioden 2015-

2018 uden en lokal praktiserende læge. Selvom borgerne kunne tilknyt-

tes en læge uden for området, medførte den manglende lokalt tilgænge-

lige praksis, at færre opsøgte lægehjælp. Det er udfordrende, da den

praktiserende læge ikke blot bistår med hjælp til de sundhedsfaglige

6. marts 2025

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2/3

problemstillinger, men også er indgang til håndtering af sociale udfor-

dringer. Det risikeres derfor, at sårbare borgere får forværret deres til-

stand og ender i akutte henvendelser, hvis ikke tilgængeligheden sikres.

I hovedstaden, hvor der findes flere områder med høj sygdomsbyrde og

lav sundhedskompetence, er det derfor afgørende, at en national forde-

lingsmodel ikke blot fokuserer på geografisk lighed, men også sikrer, at

lægekapaciteter fordeles efter lokale behov, da afstand og tilgængelig er

afgørende for socialt udsatte borgeres sundhedsadfærd. Det betyder

helt konkret, at kapaciteter i hovedstaden skal fordeles i mindre geogra-

fiske områder med udgangspunkt i den sociale demografi i stedet for på

kommuneniveau.

Hovedstaden er også hjem for næsten en fjerdedel af alle borgere i hjem-

løshed i Danmark. Overrepræsentationen af særligt udsatte borgere i ho-

vedstaden bør indtænkes, når der igangsættes initiativer og fordeles res-

sourcer inden for regionen, ligesom det bør indgå i overvejelserne om-

kring honorering af almen praksis.

Hertil har vi et stigende behov for læger i København og på Frederiks-

berg, da vi står over for en befolkningsvækst, som indebærer, at der i

fremtiden vil være flere borgere med behov for sundheds- og plejeydel-

ser, end der er i dag.

Befolkningsfremskrivningen viser, at frem mod 2035 forventes Køben-

havn at vokse med 50.000 indbyggere. I 2035 forventes 20% af Frede-

riksberg Kommunes befolkning at være over 65 år. Det er en stigning på

tre procentpoint sammenlignet med i dag, hvor andelen af borgere over

65 år allerede er høj. Ydermere er antal læger per 1.000 indbyggere på

tværs af Københavns bydele faldet de seneste år, og Region Hovedsta-

dens Lægedækningsundersøgelse for 2025 forudser et behov for yder-

ligere 16,9 læger frem mod 2029 som følge af befolkningsvækst. Læge-

dækningen i storbyen er således under betydeligt pres, og uden en lø-

bende tildeling af nye kapaciteter risikerer dette særligt at forringe vilkå-

rene for borgere med socioøkonomiske udfordringer.

Det er derfor afgørende, at den nationale fordeling ikke viderefører den

nuværende tilgang fra aftale om initiativer til styrkelse af lægedækningen

i yderområder. Aftalen har medført en generel nedlukning af nye yder-

numre i KK i 1. halvår 2025, og vi er bekymret for, at vi inden for de næste

par år, ser tilsvarende problematik i Frederiksberg Kommune. Aktuelt ser

vi, at forbruget af sundhedsydelser hos den raske del af befolkningen lig-

ger højt sammenlignet med andre kommuner, hvilket med et uændret

forbrugsmønster, vil sætte lægedækningen under yderligere pres.

I stedet opfordrer vi fra København og Frederiksberg til, at den nationale

fordelingsplan og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske til-

bud tager højde for storbyernes vækst og kliniksammensætning samt an-

erkender, at der inden for kommunegrænserne kan være områder med

skæv balance mellem sundhedsfaglige behov og tilgængelige ressour-

cer. Ellers vil konsekvensen blive begrænset adgang til almenmedicinske

tilbud for borgerne.

Et differentieret patientantal bør tage højde for storbyernes vækst og

sammensatte befolkningsgrupper, ligesom det må tilgodese, at

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3/3

praktiserende læger i storbyerne grundet bygningsmassen har ringere

mulighed for at udvide og derved muliggøre et større patientflow ved

hjælp af aflastning fra praksispersonale.

Det er positivt, at den foreslåede ordning fortsat indebærer fleksibilitet i

forhold til at søge om godkendelse om lukning ved et lavere patientantal

eller et højere patientantal end tilskrevet. Dog bør en hævelse af det nu-

værende normtal udelukkende ske på frivillig basis i samråd med den

praktiserende læge. For de praktiserende læger har allerede i dag, ifølge

PLO, 441.840 flere patienter på tværs af landet end påkrævet med det nu-

værende normtal. En påtvungen aftale kan medføre uforudsete konse-

kvenser såsom udbrændthed og reduceret motivation blandt lægerne,

hvilket på sigt vil forringe lægedækningen.

Der bør samtidig tages højde for, at adgang til lægen ikke kun dækker

over den geografiske adgang, men også muligheden for inden for rime-

lig tid at blive tilset af en praktiserende læge. Et forhøjet patientantal vil

skabe længere ventetid og kortere behandlingstid til borgernes sund-

heds- og socialfaglige problemstillinger.

Afslutningsvis vil vi understrege, at alle beslutninger vedrørende almen-

medicinske tilbud for hovedstadens borgere skal ligge entydigt i ét sund-

hedsråd. Således vil beslutninger vedrørende det almenmedicinske til-

bud for borgere i Københavns og Frederiksberg Kommune skulle vedta-

ges i Sundhedsråd Hovedstaden.

Med venlig hilsen

Formand Peder Reistad

PLO-Hovedstaden

Borgmester Michael Vindfeldt

Frederiksberg Kommune

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling

Københavns Kommune

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected]

cc: [email protected] og [email protected]

7. marts 2025

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

www.aeldresagen.dk

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(National fordeling af og styring af lægekapaciteter i det

almenmedicinske tilbud mv.)

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar om ovenstående

lovforslag og har kommentarer til følgende temaer.

National fordelingsmodel bør omfatte sundhedsbehov bredt, ikke kun behand-

ling

Ældre Sagen bakker op om det overordnede formål med lovforslaget om at sikre en

bedre og mere ligelig fordeling af alment praktiserende læger på tværs af landet,

så alle borgere får let og lige adgang til udredning og behandling uanset bopæl.

I lovforslaget står der, at modellen skal afspejle forskelle i befolkningens

behandlingsbehov. Ældre Sagen opfordrer til, at det præciseres i lovforslaget, at

behandlingsbehov skal forstås bredt som sundhedsbehov, der omfatter både

udredning, forebyggelse, behandling, opfølgning og koordinering.

Ældre Sagen forudsætter, at alder indgår som et centralt parameter i modellen, da

ældre i gennemsnit har større sundhedsbehov end yngre.

Ældre Sagen opfordrer i øvrigt til transparens ved fastlæggelse og opdatering af

modellen, herunder at datagrundlag og bagvedliggende beregninger lægges åbent

frem, og at modellen sendes i offentlig høring.

Kapacitetsudvidelse med flere læger er afgørende

Ældre Sagen betragter en kapacitetsudvidelse af det almenmedicinske tilbud som

et væsentligt og nødvendigt tiltag (jf. vores høringssvar til Sundhedsstruktur-

kommissionens rapport) og har med tilfredshed noteret os målsætningen om

mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035.

Side 1 ud af 3

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ny honorarstruktur bør sikre tid til patienter med komplekse behov

Rammerne for en ny honorarstruktur for alment praktiserende læger, der skal

træde i kraft fra 1. januar 2027, er ikke beskrevet i lovforslaget, udover at den skal

understøtte sammenhængen mellem lægernes honorar og borgernes sundheds-

tilstand og behandlingsbehov. Ældre Sagen har tidligere opfordret til og bakker

derfor op om en ny honorarstruktur, der i højere grad giver mulighed for at tilgodese

patienter med mere komplekse sundhedsbehov.

For at sikre helhedsblik for patienter med flere sygdomme er det afgørende, at der

i en ny honorarstruktur sikres tid til ex opfølgende hjemmebesøg, overbliks-

konsultation, medicingennemgang (evt. i samarbejde med geriater eller

farmaceut), koordinering med den kommunale sygepleje, samtale om

behandlingsbehov, stop for behandling, palliativ pleje eller stillingtagen til

genoplivning.

Nationalt fastsat opgavebeskrivelse og lovhjemmel, der forpligter regioner til

plejehjemslæger og tovholderfunktion i almen praksis

Som del af aftalen om Sundhedsreform 2024 fremgår det, at Sundhedsstyrelsen

skal fastlægge de fremtidige opgaver og krav til det almenmedicinske tilbud i en

national opgavebeskrivelse i sammenhæng med den nationale sundhedsplan.

Dette skal ske på baggrund af en proces med inddragelse af relevante faglige

kompetencer og aktører

–

dette vil Ældre Sagen gerne bidrage til. Vi kan imidlertid

ikke se, at dette er kommet med som del af lovforslaget. Dog fremgår det af de

almindelige bemærkninger til lovforslaget (side 19), at regionerne som led i

planlægning skal

”sikre

fast tilknyttede læger til en række kommunale tilbud”.

Vi opfordrer til, at det i bemærkningerne tydeligt fremgår, at disse kommunale

tilbud konkret omfatter fast tilknyttet lægehjælp på plejehjem, sundheds- og

omsorgspladser og botilbud, jf. at det er aftalt i sundhedsreformen, at regioner

gennem lovgivning forpligtes til at sikre disse funktioner. Ligeledes bør det fremgå,

at almen praksis skal fungere som tovholder for de mest sårbare borgere

(Sundhedsreform 2024, side 37), og Ældre Sagen ser gerne, at denne målgruppe

også omfatter ældre mennesker med flere sygdomme og/eller høj skrøbelighed.

Som led i at styrke forebyggelse foreslår Ældre Sagen yderligere, at regionen som

led i hjemmel til at planlægge lægekapacitet også sikrer følgende:

Adgang til læge for ikke-digitale ved klinikændringer

Ældre Sagen mener, at man bør bruge anledningen til at sikre en ordentlig og

juridisk korrekt praksis for ikke-digitale borgere i forbindelse med lukning eller

ændring af ydernumre. Tidligere har praksis været, at en region ved en ny fordeling

af patienter kan anvende en model for tildeling af læge, som udelukker de svageste

patienter, da man opsiger alle patienter på et ydernummer på én gang og derefter

åbner op for tilmelding efter først til mølle-princippet.

Side 2 ud af 3

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dette giver en ulige adgang til at vælge læge og er primært til fordel for dem, der er

hurtige ved tasterne. Ældre Sagen foreslår derfor, at der findes en model, hvor man

ikke stiller de svageste dårligst, men sikrer lige adgang til valg af læge. Regionerne

har en forpligtelse til at sikre, at der er frit lægevalg, og at alle stilles lige, men at

stille alle lige i sundhedsvæsenet betyder også, at man tager individuelle hensyn og

tilpasser både sundhedsydelserne og offentlig forvaltning af reglerne til den

enkelte.

Egen læge skal kunne visitere til ældrepleje og sociale indsatser

I sammenhæng med, at lovforslaget rummer hjemmel til styring af opgaver i almen

praksis, foreslår Ældre Sagen, at der også gives mulighed for, at almen praksis kan

visitere ældre til helhedsplejeforløb, herunder sygepleje, genoptræning uden

sygehusindlæggelse, sociale indsatser, mv. Dette vil lette adgangen til hjælp for

den enkelte ældre, fremme mulighed for lægefagligt baseret behovsvurdering samt

bidrage til at kunne sikre hjælp i tide og dermed styrke ældres trivsel og forebygge

behov for mere omfattende indsatser i sundhedsvæsenet. Vi opfordrer desuden til,

at egen læge får mulighed for at give patienter med behov en genoptræningsplan

efter sundhedsloven, gerne inklusiv en plan for ernæringsindsats. Det vil være et

uhensigtsmæssigt incitament i forhold til at forebygge indlæggelser, hvis man

fortsat som i dag skal være indlagt for at kunne få en genoptræningsplan.

Ligeledes foreslår vi som led i at styrke forebyggelse, at egen læge skal kunne

udskrive recepter til en social indsats (social

prescription)

med særligt blik for at

forebygge ensomhed. Der er positive erfaringer fra England med

social prescription

og fra igangværende projekt i Københavnsområdet med tilslutning fra både lokale

læger og civilsamfund.

Venlig hilsen

Michael Teit Nielsen

Vicedirektør

Side 3 ud af 3

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Borgernær Sundhed

[email protected]

cc.

[email protected]

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Dekansekretariatet

Selma Lagerløfs Vej 249

9260 Gistrup

Sagsbehandler: Jette T. Gade

Telefon: 99 40 79 07 / 93 56 20 09

Email: [email protected]

Dato: 10-03-2025

Sagsnr. 2025-081-00554

Høringssvar til Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (lovforslag om styrket

almen medicin) ((ISM) Id nr.: 300312)

Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Aalborg Universitet takker for muligheden for at afgive et høringssvar til

’Udkast til forsalg til lov om ændring af Sundhedsloven’. Vi har følgende kommentarer til det modtagen forslag:

1. Der er en forventning om at der skal uddannes flere læger i det almenmedicinske tilbud, samt at klinik-

ker i hele landet forventeligt vil skulle varetage færre patienter på sigt i takt med, at flere opgaver om-

stilles til og løses af det almenmedicinske tilbud.

Kommentar: En uddannelse af flere læge vil forudsætte, at man sikrer, at en stigende andel af de praktiserende

læger, deltager i uddannelsen af ikke bare hoveduddannelseslæger, men i lige så høj grad medicinstuderende.

Eksponering for specialet under medicinstudiet og den gode rollemodel har stor betydning for rekruttering til

specialet. Lovforslaget forholder sig ikke til, at der i driften også skal tilgodeses tid og ressourcer til uddannelse

af fremtidens læger. Der mangler en incitamentsstruktur til at deltage i uddannelsen af flere læger.

2. Det fremgår yderlige at lovforslaget at

Dertil kommer en stor opgave med at udbygge og udvikle det

almenmedicinske tilbud.

Kommentar: Det fremgår ikke af lovforslaget om, og eventuel hvilke ressourcer regionerne forventes at allokere

til forsknings-, udviklings- og kvalitetsprojekter i almen praksis.

De bedste hilsner

Aalborg Universitet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Jette T. Gade

L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

AARHUS

UNIVERSITET

HEALTH

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Mail:

[email protected]

og cc

[email protected]

Sagsnr.: 2024-11081

Høringssvar fra Aarhus Universitet, Health over udkast til lovforslag om

ændring af sundhedsloven (lovforslag om styrket almen medicin)

Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, på Aarhus Universitet har den 11. fe-

bruar 2025 modtaget høring over forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Natio-

nal fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt

tillæg til læger i områder med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én

læge og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud). Vi takker for mulighe-

den for at afgive høringssvar.

Generelt vil vi fra Health gøre opmærksom på, at uddannelsesperspektivet desværre

ikke er adresseret i lovforslaget.

På universitetet uddannes fremtidens læger, og dermed er medicinuddannelsen føde-

kæde til at ambitionen med flere læger i almen medicinske tilbud kan lykkedes. Det vil

i den forbindelse være formålstjenligt at adressere uddannelsesforpligtigelsen i de nye

almen medicinske tilbud i regionerne i lovforslaget, og derved sikre at enhederne kan

være med til at løfte opgaven, samt have ressourcer til det.

Vi bidrager selvfølgelig gerne med yderligere oplysninger.

Venlig hilsen

Dekanatet, Health

Anne-Mette Hvas

Dekan, professor

Dato: 10. marts 2025

Direkte tlf.: +45 87152007

E-mail: [email protected]

Web: au.dk

Afs. CVR-nr.: 31119103

Sagsnr. 2025-0805524

Side 1/1

Anne-Mette Hvas

Dekan, professor

Dekanatet, Health

Aarhus Universitet

Vennelyst Boulevard 4

8000 Aarhus C

Tlf.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

Web: health.au.dk/om-

health/ledelsen/dekanatet