Sundhedsudvalget 2024-25
L 212 Bilag 1
Offentligt
3009418_0001.png
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh.: gkh
Sagsnr.: 2025 - 3277
Dok. nr.: 309290
Dato: 31-03-2025
Høringsnotat: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (National
fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud,
begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye
klinikformer i det almenmedicinske tilbud m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 5. februar 2025 til den 9. marts 2025 (33 dage) været i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Danske Regioner, KL, Datatilsynet, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen, Praktiserende Lægers
Organisation, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, Danske Patienter, Danske Ældreråd,
Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Patientforeningen,
Patientforeningen i Danmark, Ældresagen, Advokatrådet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Selskab
for Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Seniorer, Forbrugerrådet TÆNK,
Sekretariat for lægelige videreuddannelse Øst, Sekretariat for den lægelige videreuddannelse Syd
Sekretariat for lægers videreuddannelse Nord, Foreningen af danske lægestuderende, Dansk Sygepleje
Selskab (DASYS), Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening
Dansk Pædiatrisk Selskab, Danske Bioanalytikere, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter
Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen
af Speciallæger, Jordemoderforeningen, Kost og Ernæringsforbundet, Kristelig Lægeforening
Ledernes Hovedorganisation, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Socialpædagogernes
Landsforbund, Alzheimerforeningen, Angstforeningen, Astma-Allergi Forbundet, Bedre Psykiatri,
Danmarks Lungeforening, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer,
Depressionsforeningen, Det Sociale Netværk, Epilepsiforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen,
Høreforeningen, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Psoriasisforeningen,
Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Sundhed Danmark - Foreningen af danske
sundhedsvirksomheder, Vaccinationsforum, Center for hjerneskade, Danmarks Optikerforening,
Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv
Medicin, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS), Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk
Selskab for Palliativ Medicin, Danske Universiteter, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og
unge, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Københavns
Universitet, Syddansk Universitet, Tolkebureauernes Brancheforening, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet, Akademikerne.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forbindelse med høringen af lovforslaget fra den 5. februar 2025
til den 9. marts 2025 modtaget bemærkninger fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:
 L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3009418_0002.png
Dansk Erhverv, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS), Dansk Psykoterapeutforening, Danske
Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske Patienter, Kommunernes Landsforening, Kost og
Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landdistrikternes Fællesråd, PLO-H
samt Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune, Ældre Sagen, Dansk Sygeplejeråd,
Jordemoderforeningen, Praktiserende Lægers Organisation, Danske Regioner, Dansk Selskab for
Folkesundhed, Forum for Yngre Almen Medicinere, Danske Ældreråd, Dansk Selskab for Almen Medicin,
Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Psykolog Forening, Diabetesforeningen, Aarhus universitet, Aalborg
Universitet, Lægeforeningen.
Følgende myndigheder og organisationer m.v. har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) og Ergoterapeutforeningen.
Følgende myndigheder og organisationer m.v. har oplyst, at de ikke ønsker at afgive bemærkninger til
lovforslaget: Datatilsynet.
3. Generelt om høringsnotatet
De væsentligste bemærkninger til lovforslaget i de modtagne høringssvar gennemgås nedenfor.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger til høringssvarene er
kursiveret.
I dette høringsnotat behandles alene bemærkninger, der vedrører lovforslaget om styrket almen medicin.
Bemærkninger, der vedrører forslaget til overgangslov samt forslaget til lov om ændring af regionsloven
og forskellige andre love, vil blive behandlet i høringsnotater til disse lovforslag.
Høringsnotatet omfatter også justeringer, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har haft som følge af
dialog med særligt PLO og Danske Regioner i forbindelse med høringsperioden, og som er gengivet i deres
høringssvar.
Bemærkninger, der udtrykker grundlæggende enighed med lovforslaget eller ligger væsentligt uden for
lovforslagets rammer og temaer, vil som udgangspunkt ikke blive gennemgået i høringsnotatet.
Det bemærkes, at der i høringssvarene generelt er udtrykt opbakning fra en lang række myndigheder og
organisationer m.v. heriblandt Lægeforeningen, PLO, Danske Regioner, KL, Danske Patienter m.fl. til
sundhedsreformens intentioner om at styrke det almenmedicinske tilbud og sikre, at alle borgere har en
læge tæt på. Derudover er der udtrykt opbakning til lovforslagets overordnede formål fra flere
myndigheder og organisationer m.v., heriblandt Danske Regioner, KL, Danske Patienter, Dansk
Samfundsmedicinsk Selskab, Kræftens Bekæmpelse, Ældre Sagen m.fl.
4. Høringssvar om styrket almen medicin
4.1. National fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud
4.1.1. Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv finder det nødvendigt, at de offentlige myndigheder tager et større ansvar for den
overordnede planlægning og kapacitetsstyring af det almenmedicinske område, da det er fastlåst i det
tidligere overenskomstmonopol, som har gjort det vanskeligt bl.a. at fremme allokering af
lægekapaciteter til områder, hvor patienternes behov er størst. Dansk Erhverv opfordrer til, at
fordelingsmodellen løbende revideres for at sikre nye og innovative tiltag der kan bane vej for behandling
af flere patienter.
Danske Patienter er grundlæggende positive omkring lovforslaget og ser sundhedsreformens initiativer
som vigtige og nødvendige skridt i retning af et almenmedicinsk tilbud, som kan udvikle sig i takt med
patienternes og det samlede sundhedsvæsens. De opfordrer derudover til, at patient- og
pårørendeperspektivet tænkes ind som en central del af vidensgrundlaget.
Side 2
 L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM) bakker op om regeringens kurs om en styrket almen praksis.
FYAM anfører, at primærsektoren lige nu varetager 90 % af alle sundhedsfaglige kontakter og er
økonomisk effektiv. FYAM mener overordnet, at primærsektoren kan varetage flere opgaver, men at det
kræver fokus på prioritering og fravalg af de unødvendige opgaver, idet der aktuelt er for mange opgaver
i almen praksis, som praktiserende læger ikke bør skulle bruge tid på.
KL bakker om behovet for at styrke det almenmedicinske tilbud og ser positivt på intentionerne bag
lovforslaget. KL anfører, at samarbejdet med det almenmedicinske er helt afgørende for kommunernes
opgavevaretagelse på sundheds-, ældre- og socialområdet og er en forudsætning for at lykkes med en
omstilling til det nære sundhedsvæsen. KL efterspørger en tydeligere beskrivelse af, hvilke mekanismer
der skal sikre, at alle borgere får den rette behandling, oplever sammenhængende forløb, og at der er
tilstrækkelig lægedækning af kommunale tilbud
–
såfremt kapaciteten i det almenmedicinske tilbud ikke
stiger som forventet i takt med de nye opgaver og det øgede ansvar.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) anfører, at de støtter op om sundhedsreformens mål, herunder
at styrke det nære sundhedsvæsen. PLO anfører, at lovforslaget bør udmøntes i overensstemmelse med
de bagvedliggende intentioner i sundhedsreformen, herunder at fordelingen af antallet af patienter
forsøges aftalt med klinikkerne.
PLO-H, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune bakker op om, at det almenmedicinske tilbud
fremover skal varetage en styrket og udbygget rolle i sundhedsvæsenet og anerkender, at en national
fordeling og styring af lægekapaciteter kan være vejen frem til at reducere ulighed i sundhed. De er dog
stærkt bekymrede for, hvis en statslig administration på sigt vil føre til ringere lægedækning for
københavnerne og frederiksbergborgerne, da den nationale fordeling og styring ikke i tilstrækkelig grad
tager højde for storbyernes forhold.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan til Dansk Erhvervs bemærkning oplyse, at den nationale
fordelingsmodel evalueres i 2028.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan til Danske Patienter, FYAM og KL’s
bemærkning henvise til, at det er
aftalt i Aftale om Sundhedsreform, at der skal fastlægges en national opgavebeskrivelse for det
almenmedicinske tilbud, som bl.a. skal fastlægge og prioritere opgaverne i det almenmedicinske tilbud
heriblandt lægedækning på kommunale tilbud. Desuden skal det fastlægges hvilke opgaver, som bedst
varetages andre steder i sundhedsvæsenet. Et væsentligt hensyn i fastlæggelsen af opgavebeskrivelsen er,
at der sikres balance mellem kapaciteten og opgaverne i det almenmedicinske tilbud samtidig med, at den
nødvendige udvikling opnås. Opgavebeskrivelsen skal træde i kraft fra 2027 og vil således løbende skulle
opdateres. Relevant viden fra patienter og pårørende inddrages i udarbejdelsen.
I relation til PLO’s
bemærkninger
henviser Indenrigs- og Sundhedsministeriet til ministeriets bemærkninger
under afsnit 4.1.3. nedenfor.
4.1.2. Regionsrådets planlægning og kapacitetsstyring i det almenmedicinske tilbud
Danske Regioner anfører, at det er vigtigt, at loven understøtter en vis fleksibilitet i ekstraordinære
situationer, som kan være svære at forudse og planlægge efter, og at regionerne iht. regionale og lokale
faktorer bør kunne træffe beslutninger, som afviger fra den nationale fordelingsmodel ift.
kapacitetsniveauet i et område.
Danske Regioner foreslår desuden, at en kommende Sundhedslov indeholder en hjemmel til, at
regionerne kan frikøbe et ydernummer, når en læge vælger at afhænde sin praksis. Muligheden skal kun
bruges helt undtagelsesvist og i ekstraordinære situationer. Hjemlen vil kunne være et redskab i mange
forskellige situationer, hvor der er behov for at frigøre kapacitet indenfor en på forhånd fastlagt ramme.
Muligheden vil også kunne fremme muligheden for at etablere regionale klinikker i attraktive områder, fx
Side 3
 L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
hvis regionen vurderer, der er behov for det. Det kunne f.eks. være ved behov for at etablere en
udviklingsklinik.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovbemærkningerne på baggrund af Danske Regioners
bemærkning er præciseret med et eksempel, så det fremgår, at et regionsråd i ekstraordinære situationer
kan afvige fra det fastlagte antal lægekapaciteter, f.eks. ved pludselig høj befolkningsvækst i et
lokalområde. Ministeriet bemærker, at der er tale om en mulighed for regionsrådet for afvigelse i
ekstraordinære situationer, hvor regionsrådet ellers ikke kan leve op til sin myndighedsforpligtelse til at
tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at regionerne allerede i dag har mulighed for at frikøbe et
ydernummer på markedsvilkår, når en læge vælger at afhænde sin praksis. Det er desuden et væsentligt
sigte bl.a. at give mulighed for flere og nye klinikformer med lovforslagets punkt om dette. Ministeriet
finder, at en hjemmel som foreslået af Danske Regioner risikerer at skabe ulige konkurrencevilkår for
private udbydere af almenmedicinske ydelser, herunder også for de alment praktiserende læger på
overenskomst. Dertil skal ministeriet henvise til, at det af lovbemærkningerne til forslagets punkt om flere
og nye klinikformer er tydeliggjort, at regionerne har adgang til, at etablere et fuldt almenmedicinsk
tilbud, som dertil har et særligt fokus på en bestemt gruppe af de patienter, der er tilmeldt klinikken samt
at etablere en særlig organisering af visse almenmedicinske ydelser. Der henvises til ministeriets
bemærkninger under afsnit 4.3.2 nedenfor for en uddybning af ministeriets præcisering.
4.1.3. Regionsrådets kompetence til at fastlægge minimumspatienttal i klinikkerne
Danske Patienter anfører, at det er vigtigt, at der også fremadrettet er en vis fleksibilitet i forhold til at
lukke for tilgang af nye patienter, hvor de praktiserende læger tages med på dialog om fastsættelsen af
normtallet. Danske Patienter er enige i, at det er nødvendigt at prioritere adgangen for patienter med et
stort behandlingsbehov, men opfordrer til, at konsekvensen af forslaget for raske og ressourcestærke
patienter fremhæves mere eksplicit i bemærkningerne, og at det i forlængelse heraf gøres tydeligt, at der
skal iværksættes tiltag, som kan kompensere for den dårligere tilgængelighed.
Danske Regioner anfører, at snitfladen mellem fordelingsmodellen og den regionale
planlægningskompetence med fordel kan tydeliggøres i modellen. Det anføres, at det bør skrives klart i
lovbemærkningerne, hvilket område, der er tale om, og hvem der har kompetencen, når det nævnes, at
patientsammensætningen/ behandlingsbehovet i området skal indgå i beslutningen om fastsættelse af
patienttal for den enkelte klinik.
Danske Regioner anfører, at der bør tages stilling til en overgangsperiode, fx på seks måneder, hvor
øgningen af patientkapaciteten sker gradvist aht. klinikkerne. Dertil at der skal skabes hjemmel til at
omfordele patienter, så praksis med høje patienttal aflastes i takt med, at der kommer flere læger til et
område.
Danske Regioner anfører, at det er vigtigt, at loven understøtter en vis fleksibilitet i ekstraordinære
situationer, som kan være svære at forudse og planlægge efter. Regionerne bør iht. regionale og lokale
faktorer kunne træffe beslutninger, som afviger fra den nationale fordelingsmodel både ift.
kapacitetsniveauet i et område og ift. klinikkens åbne- / lukkegrænser
–
i såvel opadopgående som
nedadgående retning.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anfører, at de er bekymrede for kvaliteten i
patientbehandlingen, hvis læger på baggrund af fordelingsmodellen pålægges et patienttal uden dialog
med lægerne. De anfører, at intet lægehus bør kunne pålægges en længere patientliste, end lægerne
vurderer, at de kan overkomme.
Diabetesforeningen bakker op om lovforslagets målsætninger om også at bruge aflønning og særlige
ekstra vederlag som redskab til at sikre bedre lægedækning i dækningstruede områder.
Side 4
 L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) anfører, at lægens smertegrænse for patienttal skal
accepteres. FYAM anfører, at man bør interessere sig for hvilke faktorer der kan få den enkelte læge til at
påtage sig en større patientpopulation. Derudover anfører FYAM, at demografien i et givent område ikke
er et godt kvalitetsmål for en ny højere lukkegrænse, da der i store byer findes mange mindre områder,
hvor populationens behov ikke kan defineres ud fra alder, køn og antal diagnoser bl.a. grundet for
eksempel bekymring og psykisk mistrivsel.
Kræftens Bekæmpelse anfører, at det er vigtigt, at klinikker stadig kan søge om lukning af tilgang ved et
lavere antal patienter eller et højere antal end lukkegrænsen. Kræftens Bekæmpelse vurderer, at det i
værste fald kan medføre lukning af praksis og utilstrækkelig adgang til almenmedicinske tilbud for
patienterne, hvis nogle klinikker uønsket får pålagt flere patienter, end det er muligt at håndtere.
Lægeforeningen udtrykker bekymringer over, at der etableres hjemmel til, at regionsrådet ensidigt kan
fastlægge patientantallet, uden at regionsrådet forinden er forpligtet til at forsøge at indgå aftaler herom
med klinikkerne. Lægeforeningen anbefaler, at det præciseres, at fastlæggelsen af patientantallet skal ske
ved frivillige aftaler med klinikkerne.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at regionsrådet ikke ensidigt skal kunne fastlægge
antallet af patienter en klinik som minimum skal have tilknyttet, før klinikken får ret til at lukke for tilgang
af yderligere patienter uden forudgående dialog og aftale med klinikkerne. PLO anfører, at det kan få
utilsigtede konsekvenser i form af mindre tid til patienterne og afgang fra faget før tid, som vil indebære
en dårligere lægedækning. PLO anfører desuden, at der kan være faktiske forhold i klinikkerne, som ikke
giver mulighed for at håndtere et højere patientantal. Regionsrådet skal derfor forsøge at fastlægge det
differentierede patientantal ved aftale med klinikkerne.
PLO anbefaler derfor, at en differentiering indføres gradvist over en årrække med fuldstændig og
ubetinget sikring af økonomien i klinikkerne således, at ingen klinikejere lider et økonomisk tab som følge
af indgrebet.
PLO anfører, at sammenhængen mellem antallet af patienter og prioriteringen af opgaveløsningen ikke er
blevet en del af lovforslaget. Det indebærer, at det vil være op til den enkelte praktiserende læge at
prioritere opgaveløsningen i det omfang, hvor lægen tvinges til at have flere patienter. PLO anbefaler
derfor, at differentieringen indføres sideløbende med, at der uddannes flere speciallæger i almen
medicin, at almen praksis tilføres flere ressourcer, at sygehusene gradvist vendes udad, og at der
sideløbende med differentieringen sker en prioritering af opgaveløsningen i almen praksis.
PLO-Hovedstaden, Frederiksberg og Københavns Kommune anfører, at en hævelse af det nuværende
normtal udelukkende bør ske på frivillig basis i samråd med den praktiserende læge. Adgang til lægen skal
også dække over muligheden for inden for rimelig tid at blive tilset af en praktiserende læge. De anfører
derudover, at et differentieret patientantal skal tage højde for storbyernes vækst og sammensatte
befolkningsgrupper, ligesom det må tilgodese, at praktiserende læger i storbyerne grundet
bygningsmassen har ringere mulighed for at udvide og derved muliggøre et større patientflow ved hjælp
af aflastning fra praksispersonale.
Ældre Sagen opfordrer til, at det præciseres i lovforslaget, at behandlingsbehov skal forstås bredt som
sundhedsbehov, der omfatter både udredning, forebyggelse, behandling, opfølgning og koordinering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig PLO inklusive PLO-Hovedstaden, Frederiksberg og
Københavns Kommune, Lægeforeningen, DSAM, FYAM, Kræftens Bekæmpelse og Danske Patienters
bemærkninger om, at fastlæggelsen af patientantallet i den enkelte klinik skal ske efter dialog og aftale
med klinikkerne. Dertil at Danske Regioner støtter op om, at der kan tages velbegrundede hensyn til
klinikker. Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig desuden bemærkningerne fra PLO, DSAM og FYAM
om konsekvenser for kvalitet i behandlingen, hvis lægerne pålægges et højere patienttal.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i, at mange læger allerede frivilligt varetager flere patienter,
end normtallet på 1.600 patienter tilsiger og bemærker, og dette forventeligt også vil være ønsket for
Side 5
 L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
mange klinikker i forhold til de minimumspatienttal, der vil udspringe af den nationale fordelingsmodel.
Det er således også fremadrettet forventningen med lovforslaget, at et differentieret patienttal kan
håndteres ved at regionerne bl.a. går i dialog med klinikkerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
bemærker, at et væsentligt hensyn ved, at kompetencen til at fastlægge patientantallet i klinikkerne
placeres hos regionsrådet frem for at lade fordelingsmodellen alene fastlægge patientantallet netop er, at
regionsrådet kan tage hensyn til lokale forhold og inddrage klinikspecifikke forhold.
For at tydeliggøre dette hensyn har Indenrigs- og Sundhedsministeriet således præciseret i
lovbemærkningerne, at for at tage højde for lokale og klinikspecifikke forhold vil regionsrådets
fastlæggelse af minimumspatienttallet indebære et behov for dialog med enkelte klinikker med henblik på
nærmere at afdække klinikkernes forhold og kapacitet og afsøge løsninger i de tilfælde, hvor
fordelingsmodellens minimumspatienttal giver udfordringer for klinikken. En løsning vil f.eks. kunne være
om gradvis tilpasning af patienttallet over tid. I vurderingen af behovet for at pålægge en klinik en højere
lukkegrænse vil regionsrådet kunne inddrage i hvilken udstrækning, der er andre klinikker i lokalområdet,
der ønsker og allerede varetager flere patienter, end det fordelingsmodellen tilsiger. Dette vil dermed
kunne reducere behovet for, at andre klinikker i området vil skulle øge patienttallet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden præciseret, at i situationer, hvor der i regionsrådets
planlægning vil være lagt op til at fastsætte et minimumspatienttal for en klinik, der vil ligge væsentligt
over det gældende og over klinikkens nuværende patienttal, forudsættes det, at regionsrådet først søger
at aftale patienttallet frivilligt med klinikken ud fra en fælles forståelse af klinikkens samlede situation og
muligheder.
Ministeriet har på den baggrund videre præciseret i lovbemærkningerne, at hensigten er at sikre en
effektiv tilpasning af lægedækningen på tværs af landet og inden for de enkelte sundhedsråd. Samtidig
med at den konkrete, lokale udmøntning vil skulle ske hensigtsmæssigt og i et konstruktivt lokalt samspil
med klinikkerne og inden for rammerne af regionsrådets kompetence og ansvar for planlægning og
kapacitetsstyring af lægekapaciteten inden for et afgrænset geografisk område.
I relation til Danske Regioners bemærkning om en overgangsperiode af hensyn til klinikkerne henviser
ministeriet til, at det er præciseret i lovbemærkningerne, at minimumspatienttallet først vil gælde, fra det
tidspunkt regionsrådet fastlægger dette. Ikrafttrædelsen af lovforslaget giver dermed plads til, at
regionerne kan gå i dialog med klinikkerne.
Hvad angår PLO’s bemærkninger om hhv. en gradvis indfasning af det differentierede patienttal samt om
indfasning parallelt med øvrige tiltag fra sundhedsreformen, henviser Indenrigs- og Sundhedsministeriet til
reformens sigte med på kort sigt at sikre den nødvendige udvikling og en bedre fordeling af læger og
styrke lægedækningen. Lovforslaget skal således bidrage til at målrette lægekapaciteten på kort sigt frem
til, der kommer flere speciallæger i almen medicin bl.a. som følge af, at dimensioneringen af den lægelige
videreuddannelse løbende er øget og øges yderligere med kommende dimensioneringsplan. Dertil henviser
ministeriet til lovforslagets del om et midlertidigt økonomisk tillæg i 2025 og 2026, som skal kompensere
læger, der får færre patienter på baggrund af fordelingsmodellen. Derudover henviser ministeriet til, at et
væsentligt hensyn i sundhedsreformen bag en kommende ny honorarstruktur er at sikre sammenhæng
mellem lægernes honorar og borgernes behandlingsbehov, så der sikres den nødvendige prioritering af
patienter med størst behov.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser desuden til ministeriets overvejelser i lovforslaget, hvor
hensynet bag de differentierede patienttal baseret på patienternes behandlingsbehov er beskrevet
nærmere. Med udgangspunkt i Aftale om Sundhedsreform er hensigten således at sikre, at indsatsen for
de mest sårbare og syge borgere prioriteres, ved at der sker en bedre fordeling af lægekapaciteter i det
almenmedicinske tilbud nationalt, og så patienttallet som noget nyt bliver tilpasset sammensætningen af
patienter og patienternes behandlingsbehov. Ministeriet henviser til, at det skal ses i sammenhæng med,
at der samtidig med Aftale om Sundhedsreform 2024 er igangsat tiltag og afsat finansiering til at styrke
kapaciteten i det almenmedicinske tilbud, så der i 2035 skal være mindst 5.000 læger. Således vil der på
sigt skulle fordeles flere læger til alle dele af landet.
Side 6
 L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Ministeriet har på baggrund af Danske Regioners bemærkning om, at snitfladen mellem
fordelingsmodellen og den regionale planlægningskompetence bør tydeliggøres, desuden præciseret i
lovbemærkningerne, at regionsrådet vil skulle bruge det estimerede behandlingsbehov for patienterne i
den enkelte klinik til at understøtte, at lægekapaciteten inden for sundhedsrådets geografiske områder
fordeles proportionalt
I relation til Danske Regioners forslag om at skabes hjemmel til at omfordele patienter, så praksis med
høje patienttal aflastes, finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at en sådan hjemmel til vil betyde
væsentlige ændringer i de nuværende regler om borgernes ret ifm. valg af læge, som ligger uden for
lovforslagets rammer. Ministeriet har dog gjort opmærksom på regionsrådets muligheder for at fremme
en hensigtsmæssig omfordeling i lovbemærkningerne.
4.1.4. Midlertidigt tillæg til læger i områder med lægemangel
Danske Regioner efterspørger i relation til hjemlen, hvornår et område defineres som værende ramt af
lægemangel.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund præciseret lovbemærkningerne, så det fremgår,
at det omfatter sundhedsråd, som får mulighed for at øge antallet af lægekapaciteter i 2025 og 2026 på
baggrund af den nationale fordelingsmodel.
4.1.5. Øvrige bemærkninger
4.1.5.1. Sundhedsrådenes kompetence
Danske Regioner anfører, at det bør justeres i bemærkningerne, at opgaven med at håndtere sager om
nedsat patienttal og flytning af praksis skal placeres entydigt centralt i regionsrådet frem for i
sundhedsrådene under henvisning til regionens overordnede forsyningsforpligtelse og muligheden for at
inddrage et helhedshensyn i beslutninger og sikre en ensartet administration.
KL anfører, at det i lovforslagene bør tydeliggøres, hvilke muligheder for indflydelse kommunerne (via
sundhedsrådene) konkret har på planlægningen og udviklingen af det almenmedicinske tilbud, givet at
det endelige ansvar og beslutningskompetence tilfalder regionsrådet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at kommunerne fortsat skal have en medindflydelse
på det almenmedicinske tilbud. Ministeriet er enigt i behovet for tværgående dialog og samarbejde,
herunder mellem regioner og kommuner. Kommunale sundhedsopgaver som almen sygepleje og
forebyggelse har en tæt sammenhæng til det almenmedicinske tilbud. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
henviser derfor til, at lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af regionsloven
og forskellige andre love. Med en ny organisering af det regionale sundhedsvæsen fra 1. januar 2027 vil
regionsrådets planlægning og kapacitetsstyring af det almenmedicinske tilbud således som udgangspunkt
ske i regi af de kommende sundhedsråd på vegne af regionsrådet, hvor kommunerne er repræsenteret.
Ministeriet bemærker videre, at regionsrådet har det samlede ansvar i regionen for budget og fordeling af
ressourcer, herunder den planlægning, der indebærer fordeling mellem sundhedsråd. I relation til fordeling
og styring af lægekapaciteter fastsættes fordelingen mellem sundhedsråd dog af den nationale
fordelingsmodel.
4.1.5.2. Praksisplan for almen praksis
Forum for Yngre Almenmedicinere anfører, at lovforslaget omfatter, at regionerne skal kunne styre
praksisplanlægningen uden involvering af bl.a. PLO og anfører, at en aftalepartner som PLO er nødvendig
for at opnå de relevante aftaler på medlemmernes vegne.
KL anfører, at de ser det som afgørende for udviklingen af det samlede nære sundhedsvæsen, at
kommunerne, også i den nye forvaltningsstruktur, har tilstrækkelig indflydelse på planlægningen og
udviklingen af det almenmedicinske tilbud.
PLO anfører, at det er væsentligt for et velfungerende almenmedicinsk tilbud fremadrettet, at der fortsat
bliver mulighed for en formaliseret dialog og aftaler mellem aktørerne i det nære sundhedsvæsen; dels
på regionalt niveau, dels inden for sundhedsrådenes virkeområder.
Side 7
 L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig bemærkningerne fra FYAM, KL og PLO. Ministeriet henviser
til lovbemærkningerne, hvoraf det fremgår, at ophævelsen af praksisplanerne forudsætter, at regionerne i
perioden fra den 1. juli 2025 til 31. december 2026 fortsat sikrer den relevante inddragelse af
kommunerne i regionen, patientinddragelsesudvalget og de almenmedicinske tilbud.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker desuden, at lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag
til lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love. Med en ny organisering af det regionale
sundhedsvæsen fra 1. januar 2027 vil regionsrådets planlægning og kapacitetsstyring af det
almenmedicinske tilbud således som udgangspunkt ske i regi af de kommende sundhedsråd på vegne af
regionsrådet og den konkrete planlægning og kapacitetsstyring forventeligt kunne indgå som en del af de
kommende nærsundhedsplaner, som de kommende sundhedsråd skal udarbejde.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at regionerne som led i deres betjening af sundhedsrådene
har ansvaret for at inddrage sundhedsfaglig ekspertise m.v., når det er relevant. Det bemærkes videre, at
ministeriet er enigt i behovet for tværgående dialog og samarbejde. Et regionsråd kan vælge at etablere
de samarbejdskonstruktioner- og fora m.v., som der lokalt vurderes behov for, men at der ikke fra statslig
side indføres særskilte krav herom. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at et
væsentligt sigte i aftalen om sundhedsreformen af den 15. november 2024 er at begrænse
administrationsbehovet i sundhedsvæsenet, som bl.a. kommer til udtryk ved nedlæggelse af
sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg og kontaktudvalg.
4.1.5.3. Betydning for Overenskomst om almen praksis
Dansk Psykolog Forening anfører, at der er en risiko for en at svække aftalesystemet i praksissektoren, da
kapaciteten mellem praksisorganisationer og Regionernes Lønnings- og Takstnævn i dag aftales. Der er
mange parametre, udover parametre i den nationale fordelingsmodel, som bør ligge til grund for
kapacitetsstyring, hvorfor dette fortsat bør aftales mellem parterne.
PLO anfører, at lovforslagets regulering af lukkegrænser er et indgreb i en eksisterende aftale mellem PLO
og RLTN, der ændrer på de forudsætninger, hvorunder de praktiserende læger har erhvervet deres
ydernumre.
I relation til bemærkningerne fra PLO og Dansk Psykolog Forening bemærker ministeriet, at lovforslaget
skal ses i sammenhæng med øvrige tiltag i Aftale om Sundhedsreform om en ny styring og udvikling af det
almenmedicinske tilbud, som er et centralt tema i reformen. Heriblandt en ny aftalemodel for alment
praktiserende læger. Ministeriet gør opmærksom på, at der med tiltagene bevares et aftalebaseret
grundlag, som fastlægger vilkårene for de alment praktiserende læger.
4.1.5.3. National fordelingsmodel for lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAM) foreslår at operationalisere og definere
”behandlingsbehov”,
herunder om det vurderes ud fra livskvalitet, forbedring af funktionsevne eller antal gode leveår.
Derudover opfordrer DASAM til, at man ved prioritering af sundhedsydelser på samfundsniveau, i langt
højere grad anvender funktionsevne som styrende for de valgte prioriteringer
Diabetesforeningen lægger vægt på, at den konkrete fordelingsmodel for lægekapaciteter tager højde for
den underbehandling, som findes i dag, og at modellen bliver fleksibel og kan tilpasses, når
datagrundlaget for modellen vil ændres over tid fx pga. bedre lægedækning hen af vejen.
Diabetesforeningen anfører, at der er behov for, at patientorganisationer inddrages tættere i arbejdet
med at udforme og løbende tilpasse den konkrete nationale model for fordeling og styring af
lægekapaciteter.
Dansk Erhverv opfordrer til, at modellen skabes på baggrund af et solidt datagrundlag i tæt dialog med
alle relevante offentlige og private aktører, som har erfaring med behandling af de mest
behandlingstunge patientgrupper.
Dansk Psykolog Forening finder, at en lignende fordelingsmodel, baseret på relevante parametre for
behandlingsbehovet af psykisk lidelse, er relevant for den offentlige psykologordning.
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) foreslår, at en præcis definition af begrebet
"behandlingsbehov".
Side 8
 L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
KL påpeger, at lægemanglen ikke udelukkende finder sted i yderområder, og at modellen skal kunne tage
højde for, at der fx også kan være lægemangel i fx udsatte boligområder i eller nær de store byer.
Københavns universitet det sundhedsvidenskabelige fakultet anfører, at den nationale fordelingsmodel,
herunder udregningen af patienternes teoretiske behandlingsbehov, sendes i høring, så fagkundskab fra
f.eks. Institut for Folkesundhedsvidenskab kan informere og oplyse udviklingen på dette centrale område.
Ældre Sagen anfører, at de forudsætter, at alder indgår som et centralt parameter i modellen, da ældre i
gennemsnit har større sundhedsbehov end yngre og opfordrer i øvrigt til transparens ved fastlæggelse og
opdatering af modellen, herunder at datagrundlag og bagvedliggende beregninger lægges åbent frem, og
at modellen sendes i offentlig høring.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig bemærkningerne til fordelingsmodellen og finder ikke, at de
giver anledning til ændringer i lovforslaget, da lovforslaget ikke beskriver fordelingsmodellen og variable
heri. Ministeriet bemærker, at den nationale fordelingsmodel er under fastlæggelse med inddragelse af
faglige eksperter, og at der i arbejdet er inddraget variable, som tager højde for bl.a. visse somatiske og
psykiske lidelser samt, socioøkonomiske og demografiske variable m.v. Ministeriet henviser til, at
fordelingsmodellen udmøntes via bekendtgørelse, som sendes i offentlig høring forud for ikrafttrædelse 1.
juli 2025.
4.2. Begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge
4.2.1. Generelle bemærkninger
Danske Fysioterapeuter ser frem til, at skærpelsen af reglerne i det almenmedicinske tilbud kan føre til
forhandlinger om en tilsvarende skærpelse af reglerne i praksisoverenskomsten på fysioterapiområdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig Danske Fysioterapeuters bemærkning.
4.2.2. Specifikke bemærkninger vedrørende begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge
Dansk Erhverv er modstandere af en begrænsning i ydrenumre ejet af én læge, da dette hæmmer
muligheden for udbredelse af driftsoptimeringer eller forberedende tiltag i patientoplevelsen på tværs af
klinikker. Dansk Erhverv peger på et behov for en modernisering af ydernummersystemet, så der åbnes
for, at andre faggrupper eller aktører også vil have mulighed for at eje ydernummeret.
Danske Regioner stiller sig positivt over for at reducere antallet af klinikker, som én læge kan eje, til tre.
Danske Regioner efterspørger, at det præciseres i lovforslaget,
hvordan ”en læge” forstås.
Danske
Regioner bemærker, at der samtidig er et behov for transparens om tilrettelæggelse i de
almenmedicinske klinikker, herunder om de kontraktuelle aftaler mellem ejerlæge og leverandør. Danske
Regioner efterspørger derfor, at loven bør understøtte en bedre transparens i forhold til bl.a. regnskabs
og kontraktforhold i almenmedicinske tilbud, og at dette bør gælde uanset, hvor mange ydernumre en
læge ejer.
Diabetesforeningen bemærker, at der i lovforslagets bemærkninger lægges særligt vægt på, at processer
med udbud af almenmedicinske tilbud efter sundhedslovens § 227, stk. 3 og 4 skal tilrettelægges med
særligt fokus på, at eventuelle bud kan sammenlignes med og vurderes på, hvad en offentligt drevet
enhed vil koste. Diabetesforeningen efterspørger, at kvalitet for patienterne også bør tildeles en
tilsvarende vægt, når bud på ydernumre vurderes.
Forum for Yngre Læger peger på, at det er bekymrende, at der i lovforslaget ikke står nævnt noget om
kvalifikationer eller uddannelsesniveau for at kunne eje eller drive en klinik.
Praktiserende Lægers Organisation tilslutter sig begrænsningen i antallet af ydernumre, der kan ejes af én
læge, men så gerne, at antallet blev reduceret yderligere. Derudover anbefaler PLO, at man 1) opstiller en
grænse for antallet af kapaciteter inden for et ydernummer, 2) stiller krav om, at ydernumre og dertil
knyttede kapaciteter skal befinde sig inden i en sådan geografisk nærhed af hinanden, at ejeren af
ydernumrene har mulighed for at tage et personligt, sundhedsfagligt ansvar for patienterne i alle
Side 9
 L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
klinikker, 3) der føres tilsyn med, at en ejer af mere end ét ydernummer tilmeldes lægevalgslisten i én af
sine klinikker, og at lægen har sin hovedbeskæftigelse med fysisk fremmøde her. Derudover forudsætter
PLO, at det som hidtil alene vil være speciallæger i almen medicin, der har adkomst til helt eller delvist at
eje et ydernummer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Praktiserende Lægers Organisations anbefaling om at opstille en
grænse for antallet af kapaciteter inden for et ydernummer samt at der føres tilsyn med, at en ejer af
mere end ét ydernummer tilmeldes lægevalgslisten i én af sine klinikker bemærke, at anbefalingerne ligger
uden for rammerne af lovforslaget og det politiske mandat i forbindelse med Aftale om Sundhedsreform
2024. Fsva. anbefalingen om, at ydernumre og kapaciteter skal befinde sig inden for geografisk nærhed
kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet henvise til, aftalepartierne bag Aftale om Sundhedsreform er enige
om, at der i sundhedsloven skal indføres krav om, at en speciallæge i almen medicin ved køb af et
ydernummer forhåndsgodkendes af sundhedsmyndigheden ud fra en vurdering af, om det kan
sandsynliggøres, at lægen vil efterleve gældende krav og regler. Ved læger der ejer flere ydernumre, er
aftalepartierne enige om, at blandt andet den geografiske afstand mellem klinikker kan indgå i
vurderingen. Ministeriet noterer sig således hensynet i det videre arbejde med en kommende lov om
forhåndsgodkendelse, der forventes at træde i kraft fra 2027.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Danske Regioners kommentar om, at loven bør understøtte en
bedre transparens i forhold til bl.a. regnskabs- og kontraktforhold i almenmedicinske tilbud, bemærke at,
at forslaget ligger uden for rammerne af nærværende lovforslag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
noterer sig Danske Regioners efterspørgsmål i forbindelse med det videre arbejde med en
forhåndsgodkendelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Praktiserende Lægers Organisation og Forum for Yngre Lægers
bemærkning om, at der i lovforslaget ikke står nævnt noget om kvalifikationer og uddannelsesniveau for
at kunne eje eller drive en klinik oplyse, at det forsat som hidtil alene vil være speciallæger i almen
medicin, der vil kunne erhverve og eje et ydernummer. For at tydeliggøre dette hensyn har Indenrigs- og
Sundhedsministeriet således præciseret dette i lovbemærkningerne.
Hertil kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærke,
at ministeriet har præciseret forståelsen af ”en
læge”, således at det er tydeliggjort i lovforslagets bemærkninger, at der fremadrettet ikke kan erhverves
og ejes/medejes mere end tre ydernumre pr. læge i almen medicin, jf. efterspørgsel fra Danske Regioner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig i den forbindelse Dansk Erhvervs forslag om, at der åbnes op
for, at andre faggrupper eller aktører skal have mulighed for at eje et ydernummer. Ministeriet bemærker,
at forslaget ligger uden for rammerne af lovforslaget og det politiske mandat i forbindelse med Aftale om
Sundhedsreform 2024.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig Diabetesforeningens bemærkning om, at kvalitet for
patienter også bør tildeles vægt i forbindelse med udbudsprocesser for ydernumre. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker, at der med den foreslåede ordning ikke ændres på sundhedslovens § 227,
stk. 3 og 4. Forslaget ligger således uden for rammerne af nærværende lovforslag. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet henviser desuden til, at aftalepartierne bag Aftale om Sundhedsreform er enige om,
at alle klinikker i det almenmedicinske tilbud fra 2027 skal efterleve en basisfunktion. Basisfunktionen skal
ses i tæt sammenhæng med de gældende krav og regler, som aftalepartierne er enige om, regionsrådet
fra 2027 skal sandsynliggøre i en forhåndsgodkendelse, at læger, der køber et ydernummer kan efterleve.
4.2.3. Øvrige bemærkninger vedrørende begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge
Dansk Erhverv foreslår, at der indføres en udfordringsret ved sundhedsrådenes etablering af nye tilbud i
almen praksis. Udfordringsretten skal give private aktører forudsætningen for at kunne byde på opgaven
på lige vilkår med regionsklinikkerne. Konkret skal udfordringsretten fungere således, at sundhedsrådene
pålægges at udarbejde en budget- og driftsmodel, som skal udgøre det ønskede økonomiske- og
kvalitetsmæssige grundlag for etableringen af en ny regionsklinik. Såfremt en eller flere private aktører
vurderer at kunne løse opgaven bedre, skal disse have ret til at byde på opgaven på lige vilkår med
regionsklinikken. Lige vilkår skal indbefatte anvendelse af kontrolbud og opgørelse af priser på baggrund
af OECD’s anbefalinger.
Ældre Sagen mener, at man bør bruge anledningen til at sikre en ordentlig og juridisk korrekt praksis for
ikke-digitale borgere i forbindelse med lukning eller ændring af ydernumre. Tidligere har praksis været, at
Side 10
 L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
en region ved en ny fordeling af patienter kan anvende en model for tildeling af læge, som udelukker de
svageste patienter, da man opsiger alle patienter på et ydernummer på én gang og derefter åbner op for
tilmelding efter først til mølle-princippet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig behovet fra Dansk Erhverv og Ældre Sagen. Ministeriet
bemærker hertil, at forslagene ligger udenfor rammerne af nærværende lovforslag og det politiske
mandat, der er givet i forbindelse med Aftale om Sundhedsreform 2024.
4.3. Flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud
4.3.1. Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv stiller sig generelt positivt over for lovpakken. De opfordrer til, at offentlig-privat
samarbejde bliver omdrejningspunktet for den nye struktur, så der ikke videreføres en struktur, hvor
bestemte leverandører favoriseres, hvad end de er offentlige eller private.
Dansk Sygepleje Råd deler overvejelserne om, at der er behov for bedre at kunne tilpasse tilbuddene til
lokale behov i forhold til f.eks. særlige patientgrupper. De henviser til, at de styrkede muligheder hos
regionerne for at sammensætte og afprøve klinikformer bør være et godt afsæt til at lade sig inspirere af
de gode erfaringer fra sygeplejerskeklinikkerne i udlandet.
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab finder forslaget om, at regionerne kan anvende forskellige klinikformer
og leverandører samt tilpasse de almenmedicinske tilbud til særlige patientgrupper interessant. Dansk
Samfundsmedicinsk Selskab anbefaler, at alle nye initiativer ledsages af systematiske evalueringer med
henblik på at sikre, at der løbende laves de nødvendige justeringer, og at den genererede viden kan
overføres og tilpasses andre kontekster.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager overstående bemærkninger til efterretning.
4.3.2. Specifikke bemærkninger vedrørende flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud
Dansk Erhverv deler opfattelsen af, at der bør sikres bedre muligheder for at etablere flere og nye
klinikformer. Dansk Erhverv peger på, at lovforslaget lægger op til en direkte favorisering af offentlige
regionsklinikker og advarer imod, at lovforslaget baner vejen for, at regionerne kan etablere
regionsklinikker uden at spørge markedet og uden, at der tages højde for om regionen er i stand til at
levere et tilbud i tilfredsstillende kvalitet på et ansvarligt økonomisk grundlag. Dansk Erhverv mener
derfor ikke, at lovforslaget giver regionerne mulighed for at drive klinik på linje med udbudsklinikker og
PLO-klinikker. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at den forslåede ordning justeres, så private aktører
sikres mulighed for at byde på opgaver i almen praksis på lige vilkår med regionerne.
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Dansk Samfundsmedicinsk Selskab peger på, at det er afgørende at
sikre, at kvalitet og patientsikkerhed opretholdes i afprøvningerne af nye klinikformer.
Dansk Psykolog Forening peger på, at etableringen af sundhedstilbud, som i dag varetages i
praksissektoren, forsat skal ske efter eksisterende konkurrencelovgivning. Dansk Psykolog Forening peger
derudover på en bekymring for, at der ansættes andre faggrupper med mindre erfaring og formelle
kompetencer i regionsklinikker. Dertil peger Dansk Psykolog Forening på, at man risikerer, at
regionsklinikker med centraliseret drift og kapacitet, øger den geografiske ulighed og fjerner
nærhedsprincippet sammenlignet med den brede geografiske placering af ydernumre i dag.
Danske Patienter hilser den foreslåede ordning velkommen og opfordrer til, at det i den konkrete
tilrettelæggelse af regionsklinikkere bliver muligt for patienterne selv at vælge hvilken læge, de ønsker
konsultation ved. Det giver patienten mulighed for selv at afveje hensynet mellem tilgængelighed og
kontinuitet i den konkrete kontekst.
Danske Regioner finder det meget positivt, at lovforslaget lægger op til at fjerne begrænsninger for
etableringen af regions- og udbudsklinikker. Danske Regioner peger på, at det er uklart om lovforslaget
indebærer, at regionen kan vælge at hjemtage delopgaver, som ellers ligger i det almenmedicinske tilbud.
Danske Regioner foreslår, at det tydeliggøres i lovgivningen, at regionerne kan drive delopgaver af de
almen medicinske tilbud.
Side 11
 L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Kræftens Bekæmpelse støtter, at regionsrådet kan etablere og drive klinik, som leverer almenmedicinske
ydelser. Kræftens Bekæmpelse bemærker, at det er afgørende, at der i etableringen af nye tilbud ikke gås
på kompromis med patientsikkerheden, kvaliteten og kontinuiteten i behandlingen. Derfor efterspørger
Kræftens Bekæmpelse, at der ses på muligheder, som i videst muligt omfang sikrer, at patienterne ser
den samme eller få læger.
Københavns Universitet bemærker, at det bør præciseres, at udbudsklinikker også skal levere data, så det
kan sikres, at de kvalitetsmæssigt (struktur/bemanding, proces og resultater) er på niveau med andre
klinikker.
Lægeforeningen finder det essentielt, at det af bemærkningerne fremgår, at etableringen af klinikker skal
ske i henhold til øvrig lovgivning, som indebærer, at konkurrencereglerne skal iagttages, hvilket betyder,
at private klinikker ikke må udsættes for konkurrenceforvridende tiltag.
Praktiserende Lægers Organisation bemærker, at det er afgørende, at regionsrådets tilrettelæggelse af
praksisdrift skal foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår, der sikrer en fair og lige
konkurrence mellem alle klinikformer. Endvidere bemærker PLO, at regionsrådets mulighed for at afprøve
andre klinikformer ikke bør ske på bekostning af patienterne, og at lovforslaget derfor bør sikre, at nye
klinikformer har samme høje kvalitet og patienttilfredshed som eksisterende. Kravene for alle klinikker
bør af hensyn til patienterne være ens fra og med det tidspunkt, hvor de frit kan etableres.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets kan ift. Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening, Lægeforeningen samt
Praktiserende Lægers Organisations bemærkning om behovet for at understrege, at regionrådets
etablering af almenmedicinske tilbud, herunder regionsklinikker, skal ske under iagttagelse af
konkurrenceretlige regler henvise til, at det af lovforslagets bemærkninger er tydeliggjort, at det er et
relevant hensyn, at regionsrådets tilrettelæggelse af praksisdrift skal foregå på åbne, objektive og ikke-
diskriminerende vilkår, der understøtter en fair og lige konkurrence. Etableringen af klinikker skal således
ske i henhold til øvrig lovgivning, heriblandt konkurrenceretlige regler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Praktiserende Lægers Organisation, Dansk Samfundsmedicinsk
Selskab og Kræftens Bekæmpelses bemærkning om, at det er afgørende, at der i etableringen af nye tilbud
ikke gås på kompromis med bl.a. patientsikkerheden og kvaliteten henvise til, at aftalepartierne bag Aftale
om Sundhedsreform er enige om, at Sundhedsstyrelsen fra 2027 skal fastlægge en basisfunktion med
beskrivelse af funktioner, opgaver, tilgængelighed, samarbejde og kompetencer, som alle klinikker
–
uanset klinikform
–
skal leve op til. Formålet er bl.a., at ensarte kvalitetsgrundlaget på tværs af klinikker.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Danske Regioners forslag om at tydeliggøre i lovgivningen,
hvilken adgang regionerne har til at hjemtage og drive delopgaver af de almen medicinske tilbud henvise
til, at det af lovforslagets bemærkninger er tydeliggjort, at den foreslåede ordning vil kunne anvendes af
regionsrådet til at understøtte muligheden for at tilpasse det almenmedicinske tilbud til særlige
patientgrupper, hvor målrettede tilbud og indsatser til at sikre lægehjælp til f.eks. sårbare borgere
understøttes. Det vil indebære en adgang til, at regionerne vil kunne etablere et fuldt almenmedicinsk
tilbud som er særligt indrettet til at imødekomme en bestemt målgruppe, som f.eks. hjemløse eller sårbare
borgere med f.eks. kroniske eller psykiske lidelser eller andre grupper, som har særlige behov og som
erfaringsmæssigt f.eks. har oplevet udfordringer med at bruge de eksisterende, traditionelle tilbud. Et
sådant fuldt tilbud vil være det, borgeren er tilknyttet, og som vil kunne levere de ydelser, der indgår i den
nationalt fastsatte basisfunktion. Derudover vil tilbuddet kunne indeholde særlige ydelser, der er tillæg til
basisfunktionen. Dertil har ministeriet tydeliggjort i lovforslagets bemærkninger, at det også vil være
muligt at etablere en særlig organisering af visse almenmedicinske ydelser. Det forudsættes dog, at
borgerne fortsat sikres, at det almenmedicinske tilbud, de vælger, giver en samlet indgang til de ydelser,
der er omfattet af basisfunktionen.
I relation til Københavns Universitets kommentar om at det bør præciseres, at udbudsklinikker skal levere
data, så det kan sikres, at de kvalitetsmæssigt er på niveau med andre klinikker, bemærker ministeriet, at
forslaget ligger udenfor rammerne af nærværende lovforslag. Ministeriet noterer sig Københavns
Universitets bemærkning i forbindelse med ministeriets videre arbejde med Aftale om sundhedsreform
2024, hvor aftalepartierne også er enige om at give regionerne styrket kompetence til at lede og udvikle
det almenmedicinske tilbud med fokus på bl.a. faglig udvikling.
Side 12
 L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Dansk Psykologforenings bekymring om, at regionsklinikker øger
den geografiske ulighed og fjerner nærhedsprincippet sammenlignet med den brede geografiske placering
af ydernumre i dag henvise til, at der med nærværende lovforslag også indføres en national model til
fordeling af lægekapaciteter, der vil være styrende for den geografiske placering af regionsklinikker.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelses opfordring til, at
det i den konkrete tilrettelæggelse af nye almenmedicinske tilbud, herunder regionsklinikker, bliver muligt
for patienterne selv at vælge hvilken læge, de ønsker konsultation ved og at der ses på muligheder, som i
videst muligt omfang sikrer, at patienterne ser den samme eller få læger bemærke, at tilrettelæggelsen af,
hvilken læge patienten kan få en konsultation hos ligger uden for rammerne af nærværende lovforslag.
Det bemærkes, at alle klinikker efter de gældende regler skal tilbyde elektronisk tidsbestilling, hvilket
betyder, at patienterne selv kan booke tid til konsultation hos den læge de ønsker i en klinik med flere
læger.
4.3.3 Øvrige bemærkninger vedrørende flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud
4.3.3.1. Sammensætningen af faggrupper i regionsklinikker
Danske Bioanalytikere er positive overfor muligheden for, at regionerne får mulighed for at drive
regionsklinikker, så længe at laboratoriekonsulentordningen, som gælder i alle almenmedicinske tilbud i
dag, også bliver gældende i regionsklinikkerne. De mener, at det i regionsklinikker vil være oplagt at se på
også at inddrage bioanalytikere i opgaveløsningen, da bioanalytikere kan løse mange af de opgaver, som
fx vil ligge i kronikerpakker med monitorering og kronikerkontroller.
Jordemoderforeningen opfordrer til, at man tænker bredt i anvendelsen af de almenmedicinske tilbud og i
dannelsen af de regionale klinikker. Jordemoderforeningen peger på, at man med fordel og ud fra et
ressourceoptimerende perspektiv vil kunne ansætte jordemødre til at varetage en lang række opgaver
vedrørende reproduktiv sundhed, familiedannelse og svangreomsorgen på de regionale klinikker, og som
varetages af de alment praktiserende læger.
Dansk Psykoterapeutforening opfordrer til, at de regionale regionsklinikker ikke bør være omfattet af
begrænsninger ifm. uddelegering af samtaleterapi til relevante faggrupper, som tilfældet i dag er med
klinikker, hvor lægerne virker efter Overenskomst om almen praksis.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig opfordringerne fra Danske Bioanalytikere,
Jordemoderforeningen og Dansk Psykologterapeutforening. Ministeriet henviser til, at det er Regionerne,
der har ansvaret for at drive regionklinikkerne, herunder træffe beslutning om den specifikke
sammensætning af faggrupper.
4.3.3.2. Uddannelsesaspekter i relation til flere og nye klinikformer
Aarhus Universitet, Health bemærker, at uddannelsesperspektivet ikke er adresseret i lovforslaget. På
universitet uddannes fremtidens læger, og dermed er medicinuddannelsen fødekæde til, at ambitionen
med flere læger i det almenmedicinske tilbud kan lykkedes. Aarhus Universitet, Health adresserer derfor
et behov for, at uddannelsesforpligtelsen i de nye almenmedicinske tilbud i regionerne fremgår af
lovforslaget, således at enhederne kan være med til at løfte opgaven, samt have ressourcer til det.
Aalborg Universitet bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til, at der i driften også skal tilgodeses tid
og ressourcer til uddannelse af fremtidens læger. Der mangler incitamentstruktur til at deltage i
uddannelsen af flere læger. En uddannelse af flere læger vil forudsætte, at man sikrer, at en stigende
andel af de praktiserende læger deltager i uddannelsen af ikke bare hoveduddannelseslæger, men i lige
så høj grad medicinstuderende. Eksponering for specialet under medicinstudiet og den gode rollemodel
har stor betydning for rekruttering til specialet. Aalborg Universitet bemærker endvidere at det ikke
fremgår af lovforslaget hvilke ressourcer regionerne forventes at allokere til forsknings-, udviklings,- og
kvalitetsprojekter i almen praksis.
Københavns Universitet bemærker, at det bør sikres, at nye klinikformer og leverandører også kan bidrage
til den forsatte videreuddannelse af læger i uddannelsesstillinger, så kommende speciallæger i almen
medicin sikres faste tutorer over en årrække samt mulighed for at deltage i undervisning af
medicinstuderende.
Side 13
 L 212 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Indenrigs- og sundhedsministeriet noterer sig Københavns Universitets bemærkning om, at nye
klinikformer og leverandører skal have adgang til at bidrage til videreuddannelsen af læger i
uddannelsesstillinger. Ministeriet henviser desuden til, at aftalepartierne med Aftale om Sundhedsreform
2024 er enige om, at der skal igangsættes initiativer til yderligere at styrke den regionale forankring af
medicinuddannelsen på Sjælland. Medicinuddannelsen i Køge skal understøtte, at flere læger på sigt
arbejder i hele Østdanmark.
I relation til Aarhus- og Aalborg Universitets bemærkninger kan ministeriet henvise til, at
uddannelsesaspekterne ligger uden for nærværende lovforslag, men at aftalepartierne med Aftale om
Sundhedsreform 2024 er enige om, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal afsøge med
universiteterne, om medicinuddannelsen kan tilpasses, så der på uddannelsen er større fokus på de
almenmedicinske kompetencer.
Side 14