Til lovforslag nr.
L 210
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Finansudvalget den 28. maj 2025
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner for finansåret 2025, lov om fastsættelse af udgiftslofter
for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026, lov om fastsættelse af
udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027 og lov om
fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2028
(Konsekvenser af »Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft« af februar 2025 m.v.)
[af finansministeren (Nicolai Wammen)]
1. Ændringsforslag
Finansministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændrings-
forslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL) vil stemme hverken for
eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
ved 2. behandling stemme for de under nr. 1 og 3 stillede
ændringsforslag og imod det under nr. 2 stillede ændrings-
forslag.
Radikale Venstre, Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqati-
giit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget henviser til Enhedsli-
stens påtegning til aktstykke 177 om Accelerationsfonden,
hvoraf følgende bl.a. fremgår:
1. Enhedslisten går ind for, at Danmark skal have et effek-
tivt territorialforsvar, og Enhedslisten forventer på den
baggrund at være enig i behovet for en række af de
konkrete materielanskaffelser, som følger af Accelerati-
onsfonden.
2. Enhedslisten noterer sig, at de konkrete initiativer vil
blive forelagt Folketingets Finansudvalg senere hen
ved særskilte aktstykker. Enhedslisten har ikke været
inddraget i de forudgående drøftelser om den bagved-
liggende »Aftale om styrkelse af Forsvarets kampkraft«
af 22. februar 2025 og kan derfor ikke vide sig tilstræk-
kelig sikker på, hvorvidt der med Accelerationsfonden
m.v. vil blive lagt op til, at den danske stat kan og vil
styre uden om anskaffelser af materiel m.v. fra stater,
der ikke respekterer folkeretten, herunder den humani-
tære folkeret. Enhedslisten kan heller ikke på baggrund
af bl.a. ovennævnte aftale vide sig tilstrækkelig sikker
på, hvorvidt den danske stats materielanskaffelser m.v.
i kraft af f.eks. deres produktions- og/eller videredistri-
butionsland kan være kompromitterende over for dan-
ske, nordiske og europæiske forsvars- og sikkerhedsin-
teresser m.v.
3. Enhedslisten vil fra sag til sag afgøre sin stilling til de
kommende særskilte materialeanskaffelser.
Enhedslisten forventer naturligvis, at Folketinget vil blive
udførligt og transparent orienteret om konkrete bevæggrun-
de for kommende foreslåede anskaffelsers karakter, produk-
tions- og videredistributionsland m.v., så Folketinget og of-
fentligheden kan få de bedst mulige forudsætninger for at
tage demokratisk stilling til, om den førte politik bidrager til
mere sikkerhed, herunder overholdelse af folkeretten.
AX031519