L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2024-25
L 209 Bilag 1
Offentligt

Transportministeriets Logo

HØRINGSNOTAT

30. april 2025

2024-1674

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af

færdselsloven, lov om offentlige veje m.v., lov om

private fællesveje og jernbaneloven (Opgavebort-

fald og forenkling af sagsgange ved vejmyndighe-

dens dispositioner over veje samt hjemmel til

undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurde-

ring for vej- og jernbaneprojekter til forsvarsfor-

mål og civile beredskabsformål)

Indholdsfortegnelse

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov

om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje ............................ 1

1. Høringen ...................................................................................... 2

1.1. Høringsperiode ...................................................................... 2

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v. .............................. 3

2. Høringssvarene...........................................................................14

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ..............................14

2.2. Regelforenkling og opgavebortfald ...................................... 15

2.2.1. Vejafmærkning .............................................................. 15

2.2.2. Ikke-trafikal råden over vejareal ...................................16

2.2.3. Reetablering af offentlig vej efter ulovligt gravearbejde17

2.2.4. Definitioner i vejloven og privatvejsloven .....................19

2.2.5. Private fællesveje og private veje...................................19

2.2.6. Andet statsveje .............................................................. 21

2.2.7. Ændring i administrativ rekurs (klageadgang) ............ 22

2.3. Undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej-

og jernbaneprojekter til forsvarsformål og civile

beredskabsformål ...................................................................... 25

2.3.1. Indskrænkende fortolkning af undtagelsesbestemmelser

................................................................................................ 25

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 2/29

2.3.2.Udvidelse af de foreslåede undtagelsesbestemmelser .. 26

2.3.3 Den parlamentariske proces og høringsperiode ........... 27

2.3.4. Tilsyn med anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne

................................................................................................ 27

2.3.5. Uddybning af ’forsvarsformål’ og ’civilt

beredskabsformål’

.................................................................. 28

2.3.6. Lovforslagets konsekvenser for miljøet og økonomien 28

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet......................................... 29

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Det bemærkes indledningsvist, at dette høringsnotat er en sam-

menskrivning af høringssvar til tre lovforslag, der har været sendt i

separate høringer. I høringsnotatet behandles kun høringssvar, der

vedrører bestemmelser, der indgår i det sammenskrevne lov-

forslag.

•

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskør-

sel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje

(Opgavebortfald på Transportministeriets område m.v.)

har i perioden fra den 3. september 2024 til den 1. oktober

2024 været sendt i høring hos en række myndigheder, or-

ganisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 3.

september

2024 endvi-

dere sendt til Transportudvalget til orientering.

Herudover blev

udkastet til lovforslag

offentliggjort på Hø-

ringsportalen den 3. september 2024.

Det er bestemmelser

om ændring i den administrative re-

kursordning i lov om offentlige veje m.v. og lov om private

fællesveje, der indgår i det sammenskrevne lovforslag.

•

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af

færdselsloven, lov om offentlige veje m.v., og lov om pri-

vate fællesveje (Opgavebortfald og forenkling af sagsgange

ved vejmyndighedens dispositioner over offentlige veje og

private fællesveje m.v.) har i perioden fra den 20. december

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 3/29

2024 til den 27. januar 2025 været sendt i høring hos en

række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 20. december 2024 endvi-

dere sendt til Transportudvalget til orientering.

Herudover blev

udkastet til lovforslag

offentliggjort på Hø-

ringsportalen den 20. december 2024.

De dele af det pågældende lovforslag, der omhandlede æn-

dring af færdselslovens regler om fastsættelse af lokale ha-

stighedsgrænser og indførelse af færdselsindskrænkninger,

indgår

ikke

i det sammenskrevne lovforslag.

•

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om

vejloven

og jernbaneloven (Hjemmel til undtagelse fra kravet om

miljøkonsekvensvurdering for vej- og baneprojekter til for-

svarsformål og civile beredskabsformål) har i perioden fra

den 14. marts 2025 til den 28. marts 2025 (14 dage)

været

sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer

m.v.

Udkastet til lovforslag blev den

14. marts 2025

endvidere

sendt til Transportudvalget til orientering.

Herudover blev

udkastet til lovforslag

offentliggjort på Hø-

ringsportalen den 14. marts 2025.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-

ganisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er

modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-

mærkninger til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de

hørte myndigheder, organisationer m.v., men som på egen foran-

ledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne

interessenter er i oversigten markeret med *. Der er derudover

modtaget høringssvar fra en række borgere.

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 4/29

Høringspart

Hø-

rings-

svar

modta-

get

Be-

mærk-

ninger

Ingen

be-

mærk-

ninger

Ønsker

ikke at

afgive

hø-

rings-

svar

Advokatsamfundet

Amager Vest Lokaludvalg*

Andel Energi A/S

Arbejdsgiverforeningen KA

Bestyrelsen for ”NEJ til Kat-

tegatforbindelsen og Højha-

stighedstog i Vejstsjælland”*

CO2010

Clever

Cyklistforbundet

Danmarks Atletkomite*

Danmarks Frie AutoCampere

Danmarks Naturfrednings-

forening

DJØF

Dansk Byggeri

Dansk Energi

Dansk Energinet

Dansk Erhverv

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 5/29

Dansk Erhvervsfremme

Dansk Fjernvarme

Dansk Handicapforbund

Dansk Industri

Dansk Jernbaneforbund

Dansk Ledningsejerforum

Dansk Magisterforening

Dansk Ornitologisk For-

ening

Dansk Parkeringsforening

Dansk Transport og Logistik

DANVA

Dansk Vand- og Spilde-

vandsforening

Dansk Vejforening

Danske Advokater

Danske Handicaporganisati-

oner

Danske Kørelæreres Lands-

forbund

Danske Medier

–

Mediernes

Hus

Danske Motorcyklister

Danske Regioner

Datatilsynet

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 6/29

Den Danske Dommerfor-

ening

De praktiserende landin-

spektører

Den Danske Landinspektør-

forening

Det Centrale Handicapråd

DIF*

DI Transport

Drivkraft Danmark

DTL’s arbejdsgiverforening

DTL Danske Vognmænd

DTU Transport

E.ON

Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation

Friluftsrådet

FOA

Fodgængerforbundet

Foreningen Det Fælles Bed-

ste*

FDM

Funktionærernes og Tjene-

stemændenes Fællesråd

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 7/29

Greenpower Denmark

Grundejeren.dk

HK Stat

HK Trafik og Jernbane

HMN Naturgas I/S

IDA

Ishøj Bylaug *

Institut for miljø, samfund og

rumlig forandring

–

Roskilde

Universitet

Institut for planlægning

–

Aalborg Universitet

Kommunal Teknisk Cheffor-

ening

Kommunal Vejteknisk For-

ening

Kommunale Tjenestemænd

og Overenskomstansatte

Klimabevægelsen*

Krifa

Landbrug og Fødevarer

Landdistrikternes Fællesråd

Landbrugserhvervets Færd-

selsgruppe

Landdistrikternes Fællesråd

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 8/29

Ledernes Hovedorganisation

Midtbyens Fællesråd*

Midtjyske Jernbaner A/S

Norlys

NOAH-Trafik*

OAO

Parcelhusejernes Landsfor-

ening

Politiforbundet

Region Hovedstaden

Supercykelstisamarbejdet

Region Midtjylland

Supercykelstisamarbejdet

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Rigsadvokaten

Rigsrevisionen

Rådet for Bæredygtig Trafik

Rådet for grøn omstilling

Rådet for Sikker Trafik

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 9/29

Sammenslutningen af Dan-

ske Småøer

SEGES

Sikre Veje

Teknisk Landsforbund

Teknologisk Institut

Teleindustrien*

Trafikforbundet

Trafikforskningsgruppen,

Aalborg Universitet

Trafikselskaberne i Danmark

(TID)*

Tænketanken Trafiksikker-

hed*

Ørsted A/S

Albertslund Kommune

Allerød Kommune

Assens Kommune

Ballerup Kommune

Billund Kommune

Bornholms

Regionskommune

Brøndby Kommune

Brønderslev Kommune

Dragør Kommune

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 10/29

Egedal Kommune

Esbjerg Kommune

Fanø Kommune

Favrskov Kommune

Faxe Kommune

Fredensborg Kommune

Fredericia Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederikshavn Kommune

Frederikssund Kommune

Furesø Kommune

Faaborg-

Midtfyn Kommune

Gentofte Kommune

Gladsaxe Kommune

Glostrup Kommune

Greve Kommune

Gribskov Kommune

Guldborgsund Kommune

Haderslev Kommune

Halsnæs Kommune

Hedensted Kommune

Helsingør Kommune

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 11/29

Herlev Kommune

Herning Kommune

Hillerød Kommune

Hjørring Kommune

Holbæk Kommune

Holstebro Kommune

Horsens Kommune

Hvidovre Kommune

Høje-Taastrup Kommune

Hørsholm Kommune

Ikast-Brande Kommune

Ishøj Kommune

Jammerbugt Kommune

Kalundborg Kommune

Kerteminde Kommune

Kolding Kommune

Københavns Kommune

Køge Kommune

Langeland Kommune

Lejre Kommune

Lemvig Kommune

Lolland Kommune

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 12/29

Lyngby-Taarbæk

Kommune

Læsø Kommune

Mariagerfjord Kommune

Middelfart Kommune

Morsø Kommune

Norddjurs Kommune

Nordfyns Kommune

Nyborg Kommune

Næstved Kommune

Odder Kommune

Odense Kommune

Odsherred Kommune

Randers Kommune

Ringkøbing-Skjern

Kommune

Ringsted Kommune

Roskilde Kommune

Rudersdal Kommune

Rødovre Kommune

Samsø Kommune

Silkeborg Kommune

Skanderborg Kommune

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 13/29

Skive Kommune

Slagelse Kommune

Solrød Kommune

Sorø Kommune

Stevns Kommune

Struer Kommune

Svendborg Kommune

Syddjurs Kommune

Sønderborg Kommune

Thisted Kommune

Tønder Kommune

Tårnby Kommune

Vallensbæk Kommune

Varde Kommune

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Vesthimmerlands Kommune

Viborg Kommune

Vordingborg Kommune

Ærø Kommune

Aabenraa Kommune

Aalborg Kommune

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 14/29

Aarhus Kommune

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne hørings-

svar om udkastet til lovforslag.

Transportministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder

om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er

skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget

i forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omta-

les også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne hørings-

svar, men er foretaget på Transportministeriets egen foranledning.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ikke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Høringssvarene fra Danske Erhverv, Dansk Industri, DTL, Telein-

dustrien og kommunerne er overordnet generelt positive over for

forenkling af sagsgange i vejsager.

Dansk Erhverv er enig i, at det bør være muligt at kunne fravige

reglerne om krav om miljøkonsekvensvurdering i visse situationer,

hvor det er nødvendigt hurtigt at etablere, ændre eller udvide stats-

lige vej- og jernbaneanlæg til varetagelse af nationale forsvarsfor-

mål eller civile beredskabsformål.

Dansk Industri støtter, at Vejdirektoratets og Banedanmarks pro-

jekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller et civilt be-

redskabsformål, undtages fra kravet om miljøkonsekvensvurde-

ring. Dansk Industri udtaler, at det er i overensstemmelse med den

centrale funktion, som selve infrastrukturen har i krisesituationer,

men også for transport- og logistikservice som ydelser.

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 15/29

Bestyrelsen for foreningen

”NEJ til Kattegatforbindelsen og Højha-

stighedstog i Vestsjælland" er kritiske over for, at Vejdirektoratets

og Banedanmarks projekter, der alene tjener et nationalt forsvars-

formål eller et civilt beredskabsformål, undtages fra kravet om mil-

jøkonsekvensvurdering og indstiller, at den del af lovforslaget

trækkes tilbage.

Høringssvarene fra kommunerne tilkendegiver forskellige holdnin-

ger til, om politiet skal udgå af de foreslåede bestemmelser i færd-

selsloven, vejloven og privatvejsloven. En række kommuner ønsker

fortsat et samarbejde med politiet, mens andre kommuner udtryk-

ker tilfredshed med, at politiet ikke længere skal involveres i be-

slutningsprocessen.

Lovforslaget er blandt andet

en del af udmøntningen af ”Aftale

om kommunernes økonomi for 2024” fra maj 2023 og led i Rege-

ringens initiativ om regelforenkling og administrative lettelser.

Formålet med lovforslaget er at nedlægge en række lovbundne

opgaver på Transportministeriets ressortområde.

2.2. Regelforenkling og opgavebortfald

2.2.1. Vejafmærkning

Aarhus Kommune

ønsker det indskærpet, at politiet stadig skal

spørges om vejafmærknings udformning og anvendelse generelt, så

trafikanterne stadig kan regne med ensformig skiltning landet

rundt.

Københavns Kommune

mener ikke det fremgår tydeligt,

om politiet skal godkende afmærkning.

Fredericia Kommune

påpeger vigtigheden af politiet i en ensar-

tet anvendelse af skiltning i Danmark og giver udtryk for, at der

fremadrettet vil være et varieret brug af skilte på grund af differen-

tieret tolkning af anvendelse.

Transportministeriet bemærker hertil, at transportministeren

fastsætter bestemmelser om vejafmærkningens udformning og

betydning, samt om anvendelse af vejafmærkning. Det fremgår af

lovforslaget, at vejmyndigheden fortsat skal indhente politiets

samtykke i forbindelse med afmærkning, jf. bekendtgørelse om

anvendelse af vejafmærkning.

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 16/29

2.2.2. Ikke-trafikal råden over vejareal

Ballerup Kommune, Frederiksberg Kommune, Frede-

rikssunds Kommune, Hillerød Kommune

Holbæk

Kommune

er positive over for ændringerne i vejloven og privat-

vejsloven i forhold til, at det ikke længere er nødvendigt at ind-

hente politiets samtykke til f.eks. gravetilladelse, råden over veja-

real, vintervedligeholdelse.

Helsingør Kommune

bifalder den beskrevne sagsforenkling i

vejloven og privatvejsloven.

Fredericia Kommune

bemærker, at

der er gode tiltag i lovforslaget, herunder at kommunerne kan fore-

tage flere selvstændige beslutninger.

Teleindustrien

støtter, at vejmyndigheden får den fulde kompe-

tence til at behandle og træffe afgørelse i sagerne, og vurderer at

forenklingen og placering af ansvar og kompetence hos vejmyndig-

heden er i overensstemmelse med formålet om forordningen om

gigabitinfrastruktur.

Aarhus Kommune

anmoder om at få afklaret, om ophævelse af

vejlovens § 89 betyder, at vejmyndigheden ikke skal forhandle med

politiet, inden der træffes afgørelse efter vejlovens § 73, 80, 82 og

86, om der skal indhentes samtykke til vejafmærkning, og spørger

om gravetilladelse, råden over vej m.m. skal gives efter færdselslo-

vens § 92.

Transportministeriet skal bemærke, at gravetilladelser, tilladelser

til råden over vej m.v. gives med hjemmel i de respektive bestem-

melser i vejloven, der er lex specialis. Det ændrer lovforslaget ikke

ved. Det fremgår af bemærkningerne, at ophævelse af vejlovens §

89 vil betyde, at vejmyndigheden ikke skal forhandle med politiet,

inden vejmyndigheden træffer afgørelse efter de nævnte bestem-

melser. Hvis der i forbindelse med en tilladt disposition over veja-

real etableres vejafmærkning, skal

politiets samtykke fortsat ind-

hentes, jf. bemærkningerne om vejafmærkning.

Vallensbæk Kommune

ønsker præciseret, at der er pligt til at

reetablere vejarealet, hvis der har været skader efter anden råden

over vej, jf. vejlovens § 80.

Aarhus Kommune

ønsker bedre mulighed for at håndtere aktø-

rer, der ikke overholder en tilladelse efter § 80, enten ved bod eller

hjemmel til reetablering svarende til forslagets til nyt stk. 7 til § 73.

Politiet vil ikke skulle håndtere ressourcetunge politianmeldelser

og bødeforlæg, som kommunen finder, ikke afspejler den

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 17/29

økonomiske indtjening en aktør har ved at tilsidesætte vilkår i en

tilladelse. Kommunen

ønsker desuden hjemmel til at kunne ind-

regne vejens levetid i de direkte og indirekte udgifter, som vejmyn-

digheden kan opkræve i henhold til § 80, stk. 2, når udnyttelsen af

vejarealet sker i forretningsmæssigt øjemed.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det er eller burde

være et helt sædvanligt vilkår for tilladelser efter vejlovens § 80,

at indehaveren af tilladelsen skal erstatte de skader, som den til-

ladte råden medfører på vejen og dens udstyr. Endvidere skal in-

dehaveren af tilladelsen erstatte eventuelle skader på tredje-

mands ejendom, herunder naboejendomme. Erstatningskravet

behandles efter dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa-

ansvaret).

Transportministeriet har noteret Aarhus Kommunes ønsker, men

det giver ikke anledning til ændringer.

2.2.3. Reetablering af offentlig vej efter ulovligt gra-

vearbejde

Hillerød Kommune, Holbæk Kommune, Brøndby Kom-

mune, Frederikssund Kommune, Fredericia Kommune,

Vallensbæk Kommune

Aarhus Kommune

er tilfredse

med, at det bliver lettere at gennemføre reetablering for graveaktø-

rens regning, når der ikke er søgt om og ikke vil kunne gives grave-

tilladelse.

Dansk Industri

skriver, at det ikke er proportionalt at gennem-

føre fysisk lovliggørelse for graveaktørens regning uden påbud.

Graveaktøren bør have mulighed for selv at rette op på det. Dansk

Industri mener, at det er vigtigt, at det fremgår, at det er lednings-

ejeren, der får en evt. regning for retablering af ulovligt gravear-

bejde.

Teleindustrien

understreger, at der ved ethvert gravearbejde na-

turligvis skal foreligge den fornødne tilladelse og at man forstår det

færdselsmæssige hensyn til hurtigt reetablering, men foreslår en

modificering, så der gives påbud til graveaktøren om reetablering

med kort frist f.eks. på 5 dage.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at vejmyndigheden har

ejendomsret til den offentlig vej og som udgangspunkt til det til-

hørende udstyr, og at vejmyndigheden ifølge vejlovens § 8, stk. 1

og 2, har pligt til at sørge for at holde vejen i den stand, som tra-

fikkens art og størrelse kræver, samt bestemmer hvilke arbejder,

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 18/29

der skal udføres på vejen. Det følger af vejlovens § 73, at der er

pligt til at søge om vejmyndighedens tilladelse inden, der foreta-

ges forandring af en offentlig vejs areal. Der er dog i gravebe-

kendtgørelsen hjemmel til at udføre bl.a. uopsætteligt reparati-

onsarbejder m.m. uden forudgående tilladelse.

Hvis en graveaktør har foretager forandringer af en offentlig vej

uden at have indhentet fornøden tilladelse, og vejmyndigheden ef-

terfølgende retligt lovliggør arbejdet, vil det som udgangspunkt

være med vilkår om, at graveaktøren reetablerer vejarealet.

Men hvis vejmyndigheden ikke efterfølgende retligt kan lovlig-

gøre gravearbejdet, vil den offentlige vej efter omstændighederne

skulle retableres af vejmyndigheden, jf. § 8, stk. 1 og 2. Transport-

ministeriet vurderer, at hensynet til beskyttelsen af vejanlæg, vej-

udstyr og anden infrastruktur i vejarealet, og hensynet til trafik-

afvikling og trafiksikkerhed vejer tungere end hensynet til den,

der uden at have indhentet fornøden tilladelse foretager indgreb i

en offentlig vej. Der skal i den forbindelse peges på, at langt de

fleste gravearbejder inden for vejens areal udføres af professio-

nelle aktører.

Afslutningsvist bemærker Transportministeriet, at udgangspunk-

tet er, at vejmyndighedens eventuelle udgifter til reetablering af

den offentlige vej pålægges den, der har udført det ulovlige grave-

arbejde. Er det ulovlige arbejde udført på vegne af andre, må det

reguleres mellem parterne på privatretligt grundlag. Vejloven

forholder sig ikke til kontraktlige forhold mellem en bygherre, en-

treprenør eller ledningsejer.

Frederikssund Kommune

efterlyser, at vejmyndigheden får

større beføjelser til at kræve samgravning og konsekvens ved

manglende samarbejdsvilje, idet ledningsejerne i dag kan blokere

for hinandens arbejde ved at undlade at svare eller tilbageholde op-

lysninger.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at der er en forpligtelse

til reelt at forsøge koordinering af gravearbejder, jf. vejlovens §

74. Det følger af § 74, stk. 3, at den der ikke overholder forpligtel-

sen skal dække en anden graveaktørs dokumenterede tab eller

meromkostninger som følge af den manglende koordinering.

Derudover bemærker Transportministeriet, at vejmyndigheden

ved udstedelse af gravetilladelse kan stille vilkår om samgrav-

ning, jf. vejlovens § 76, stk. 1, nr. 5.

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 19/29

Transportministeriet kan desuden henvise til ministeriets afgø-

relse af 22. december 2020 (sagsnr. 2020-7319) og udtalelser fra

Vejdirektoratet om samgravning og koordinering af gravearbej-

der, som er tilgængelige på Vejdirektoratets afgørelsesportal.

2.2.4. Definitioner i vejloven og privatvejsloven

Teleindustrien

støtter, at den usikkerhed, der har været om be-

grebet graveaktørs anvendelse i vejlovgivningen, bliver afklaret.

Dansk Industri

henviser til, at definitionen på graveaktør ikke er

udarbejdet i overensstemmelse med standardvilkår for ledningsar-

bejde.

Aarhus Kommune

skriver, at man skal være opmærksom

på, at ledningsejernes ansvar ikke skives ud, for definitionen ikke

er enslydende ift. standardvilkår.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet ved ud-

arbejdelse af definitionen har været klar over, at der er forskel på

den foreslåede definition og den, som er udarbejdet i forbindelse

med standardvilkårene. I relation til vejloven har Transportmini-

steriet dog fundet det nødvendigt, at en definition på gravaktør

ikke kun omfatter den, der erhvervsmæssigt udfører gravearbej-

der, eller den i hvis interesse det udføres, f.eks. ledningsejer, men

enhver der udfører gravearbejder.

2.2.5. Private fællesveje og private veje

Frederiksberg Kommune

Aarhus Kommune

ser positivt

på, at det præciseres i privatvejsloven § 57, at private fællesveje i

byer indgår i det almindelige vejnet.

Haderslev Kommune

understreger, at enhver ændring i regule-

ringen af private fællesveje skal ske med stor forsigtighed, idet man

uden kravet om politiets tilladelse ved ændringer af de færdsels-

mæssige forhold af private fællesveje i by og på land, kan komme

ud for færdselsindretninger, der er betonet af politisk inddra-

gelse/påvirkning. Hvis ansvaret for vedligeholdelse og trafiksikker-

hed bliver flyttet fra kommune til privat vejretter, vil det kunne

medføre alvorlige udfordringer m.m. og i sidste ende føre til forrin-

gelser af vejforhold og øget risiko for trafikuheld.

Vejle Kommune

spørger, om der skal ske ændringer i færdsels-

lovens § 97, så politiet udgår.

Transportministeriet skal indledningsvis bemærke, at det er bru-

gerne af en privat fællesvej på landet og ejere af de tilgrænsende

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 20/29

ejendomme til en privat fællesvej i by og bymæssigt område, der

er ansvarlige for vejens vedligeholdelse. Kommunen kan tage stil-

ling til, om en privat fællesvej er i god og forsvarlig stand i for-

hold til færdslens art og omfang, pålægge vedligeholdelsesarbej-

der og fordele udgifterne hertil blandt de vedligeholdelsesforplig-

tede. Kommunen kan desuden beslutte at lade vedligeholdelsesar-

bejdet udføre for de forpligtedes regning.

Privatvejsloven indeholder ikke bestemmelser om, at kommunen

skal godkende etablering af færdselsregulerende foranstaltninger

på private fællesveje på landet, f.eks. et skiltet forbud mod uved-

kommende færdsel, afspærring eller anden hindring på vejen med

henblik på at regulere færdslen. Efter gældende ret kan politiet

træffe afgørelse om afmærkningen af færdselsmæssig indretning

af de private fællesveje på landet.

Lovforslaget vil betyde, at på private fællesveje, der administre-

res som private fællesveje på landet, vil det være op til vejejer og

eventuelt de vejberettigede at træffe beslutninger om den færd-

selsmæssige regulering, i det omfang den konkrete regulering

ikke er særligt reguleret i færdselsloven, som det f.eks. er tilfældet

i § 42 om højst tilladt hastighed.

Færdselslovens § 97 vil blive nyaffattet med henblik på at præci-

sere anvendelsen

af afmærkning af private fællesveje på landet og

rent private veje.

Stevns Kommune

det betænkeligt, at der åbnes op for brugen af

uautoriseret afmærkning og spørger, hvordan den skal håndhæves,

og hvilke retningslinjer kommunen skal iagttage, når den skal vur-

dere, om en uautoriseret afmærkning er så uautoriseret, at den

ikke kan godkendes.

Aarhus Kommune

spørger, hvad uautorise-

ret afmærkning dækker over og finder det problematisk, at der kan

gives tilladelse hertil.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af lov-

forslaget, at uautoriseret afmærkning er anden afmærkning end

den, der fastsat med hjemmel i færdselslovens § 95, stk. 1 og 3. På

private fællesveje vil der kunne afmærkes med uautoriseret af-

mærkning, når der træffes afgørelser efter det foreslåede til pri-

vatvejslovens § 57, stk. 2. Det svarer til gældende ret efter nuvæ-

rende § 57, stk. 1, i privatvejsloven.

Politiet kan kræve uautoriseret afmærkning på private fællesveje

på landet og af private veje og broer fjernet, når færdselsmæssige

grunde taler for det, ligesom politiet kan

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 21/29

kræve uautoriseret afmærkning erstattet med autoriseret af-

mærkning. Det fremgår af færdselslovens § 97, stk. 2.

På offentlige veje må der kun anvendes autoriseret afmærkning.

2.2.6. Andet statsveje

Frederikssund Kommune

skriver, at der er tale om en skæv-

vridning af kommunernes contra Vejdirektoratets beføjelser, når

Vejdirektoratet administrativt kan foretage ændringer på de rute-

nummererede veje med landets højeste trafikintensitet.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at forslaget til vejlo-

vens § 12 betyder, at når det ikke længere er nødvendigt at opret-

holde et statsvejsareal som offentlig vej, vil det kunne nedlægges

som offentlig vej, uden at Folketinget vil skulle inddrages. Det fo-

reslåede svarer til, at en kommune kan beslutte at nedlægge en

kommunevej, jf. vejlovens § 15, jf. § 124. Der henvises til lovforsla-

gets punkt 2.4.

Frederiksberg Kommune

bemærker, at transportministerens

beføjelser til at fastsætte bestemmelser for kommunevejes opta-

gelse som statsveje efterlader kommunerne med uafklarede konse-

kvenser for så vidt vejens tilstand og indretning.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at bestemmelsen om

transportministerens beføjelser til administrativt at kunne optage

en statsvej, herunder fastsætte betingelser m.v., hvis der er uenig-

hed mellem vejmyndighederne i fremkommelighedsudvalg, og det

leder til en forringelse af fremkommeligheden i det pågældende

område, flyttes fra den gældende vejlovs § 12, stk. 4, til 2. pkt. i §

5, stk. 3, der netop vedrører fremkommelighedsudvalg. Lovforsla-

get ændrer ikke ved gældende ret.

Transportministeriet gør desuden opmærksom på aftale mellem

Kommunernes Landsforening og Vejdirektoratet om principperne

for omklassificering af statsveje til kommunale veje. Aftalen fra

januar 2021 er tilgængelig på Vejdirektoratets hjemmeside.

Trafikselskaberne i Danmark

skriver, at det er positivt, at lov-

forslaget muliggør en mere fleksible etablering af sideanlæg og la-

deinfrastruktur til elbusser til understøtning af den grønne omstil-

ling.

Stevns Kommune

spørger, hvorfor vejlovens § 11 ophæves i ste-

det for fjerne pligten til at indhente politiets samtykke.

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 22/29

Transportministeriet skal hertil bemærke, det der ikke ses at være

grundlag for at opretholde en bestemmelse om inddragelse af po-

litiet eller justitsministeren i forbindelse med, at anlæg af nye veje

eller ombygning af eksisterende veje skal forbeholdes visse arter

af færdsel. Transportministeriet vurderer, at vejmyndighederne

har de nødvendige kompetencer til at varetage de trafikale, færd-

selsmæssige og vejtekniske hensyn i den overordnede planlæg-

ning og projektering af og for det offentlige vejnet samt udform-

ning og udførsel heraf. Hensynene bag bestemmelserne varetages

allerede i dag af vejmyndighederne i planlægnings- og projekte-

ringsfasen, herunder sikring af særlige regler for færdslen på de

pågældende veje i overensstemmelse med færdselslovens kapitel

2.2.7. Ændring i administrativ rekurs (klageadgang)

Vordingborg Kommune

er positiv overfor ændringerne.

Ballerup Kommune

bemærker, at hvis adgangen til at klage

over afgørelser fjernes, vil det have det resultat, at borgerne i stedet

vil klage til borgmesteren, hvilke vil give mere sagsbehandling for

kommunen. Kommunen påpeger desuden, at det klager gerne vil

klage over, oftest ikke er det, som kan påklages, hvorfor klagerne

virker som spild af tid for klager og Vejdirektoratet. Det vil være en

fordel for borgere og kommuner i stedet at lave en forbedret og ud-

videt klagemulighed. Kommunen finder ikke, at reduktion af kon-

trol og klagemulighed er den bedste løsning.

Lyngby-Taarbæk Kommune

udtrykker bekymring over de fak-

tiske konsekvenser for kommuner, borgere og retssikkerheden.

Kommunen skriver, at lovforslaget medfører, at borgeren ikke læn-

gere kan påklage kommunens afgørelser men skal anlægge sag ved

domstolene, hvilket vil få betydelige konsekvenser, da det vil kræve

at borgerne i højere grad er ressourcestærke og har økonomisk mu-

lighed for at føre en sag. Kommunen vurderer bl.a., at lovforslaget

vil føre til øgede omkostninger for kommunerne, og at de ressour-

cer Vejdirektoratet sparer ikke står mål med de omkostninger,

kommunerne pålægges i en forventet stigning i antallet af retssa-

ger. En simpel procedurefejl kan betyde at en afgørelse bliver kendt

ugyldig i retten.

Roskilde Kommune

påpeger, at lovforslaget kan betyde, at

kommunerne skal bruge flere ressourcer i forbindelse med sagsbe-

handling, og at en manglede klagemulighed i sidste ende, kan få en

negativ økonomisk betydning for kommunerne. Det er kommu-

nens opfattelse af borgernes mulighed for at klage er en nødvendig

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 23/29

retssikkerhed, men samtidig også en stor hjælp i kommunernes

sagsbehandling inden for vejlovgivningen. Kommunen oplever, at

borgernes mulighed for at påklage kommunernes afgørelser er en

hjælp i dialogen med borgerne. Borgerne har mulighed for at få en

afklaring i sagerne og få prøvet kommunernes afgørelser ved

uenighed. Kommunen er af den opfattelse, at borgerne i større om-

gang vil anlægge civile søgsmål mod kommunerne, hvis der opstår

uenighed mellem kommunerne og borgerne omkring de omfattede

bestemmelser. Det vil kræve betydelige ressourcer for kommu-

nerne at håndtere disse sager, som i sidste ende kan ende med en

økonomisk omkostning for kommunerne, hvis sagerne tabes.

Transportministeriet bemærker indledningsvist, at lovforslaget er

led i regeringens initiativ om politisk prioriteret opgavebortfald

og effektiv ressourceanvendelse. Formålet med lovforslaget er at

nedlægge en række lovbundne opgaver.

På baggrund af en gennemgang af vejlovens og privatvejslovens

bestemmelser, har Transportministeriet vurderet, om adgangen

til at klage administrativt vil kunne afskæres uden retssikkerheds-

mæssig betænkelighed. I vurderingen er der navnlig taget hensyn

til karakteren af afgørelsen og intensiteten af indgrebet i borger-

nes og andres retsforhold.

Transportministeriet henleder opmærksomheden på, at det kun er

afgørelser efter visse bestemmelser i vejloven og privatvejsloven,

som det foreslås ikke skal kunne prøves administrativt. Langt

størsteparten af kommunalbestyrelsens afgørelser efter vejloven

og privatvejsloven vil fortsat kunne påklages administrativt.

Transportministeriet bemærker desuden, at kommunen

–

uanset

om der er adgang til administrativ rekurs - er forpligtet til at

iagttage bestemmelserne i vejloven, privatvejsloven og forvalt-

ningsloven, herunder de almindelige regler om saglighed og pro-

portionalitet i sagsbehandlingen. Kommunen har pligt til at gen-

optage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehand-

lingsfejl, jf. dansk forvaltningsrets uskrevne regler om ulovbe-

stemt genoptagelse.

Greenpower Denmark

har ingen indvendinger mod regerin-

gens ambition om at reducere antallet af statslige årsværk, men

finder det bekymrende, at der indgår et forslag om at afskære kla-

geadgang for kommunens afgørelser efter vejlovens § 80, stk. 1.

Green Power Denmark vurderer, at denne ændring vil kunne få ne-

gative konsekvenser for flere af medlemmer, og at det i yderste

konsekvens kan få betydning for udbygningen af

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 24/29

energiinfrastrukturen og dermed den grønne omstilling. Greenpo-

wer Denmark henviser til, at vejlovens § 80, stk. 1, anvendes som

hjemmel til at fastsætte vilkår om bestemt farvekode og rensning af

graffiti som eksempler på fordyrende vilkår for deres medlemmer

og finder ikke at sådanne sager egner sig til domstolsprøvelse.

Greenpower Denmark henstiller til, at klageadgangen efter vejlo-

vens § 80, stk. 1, bevares.

Transportministeriet er af den principielle opfattelse, at i langt de

fleste tilfælde vil placering af teknikskabe være en del af ansøg-

ning om tilladelse til at foretage forandring, opgravning m.v. på

vejarealet i forbindelse med etablering eller udskiftning af lednin-

ger. Teknikskabe m.v. placeres således på vejareal i overensstem-

melse med vejmyndighedens tilladelse efter vejlovens § 73.

På den anden side er teknikskabe, modsat ledninger, også gen-

stande på vejarealet, hvorfor Transportministeriet ikke har be-

mærkninger til, at vejmyndighederne træffer afgørelse med hen-

visning til såvel § 73 (for så vidt gravearbejdet) og § 80 (for så

vidt placering af genstande på vejarealet).

Beslutningen om, hvor et teknikskab placeres, herunder om stør-

relse og udseende, træffes af vejmyndigheden på baggrund af en

afvejning af de nettekniske hensyn over for de vejtekniske, trafi-

kale og landskabs- og byarkitektoniske hensyn.

Transportministeriet finder ikke grundlag for at antage, at en af-

skæring af den administrative klageadgang for kommunalbesty-

relsens afgørelser efter vejlovens § 80, stk. 1, skulle udgøre en

særlig bebyrdende foranstaltning for Green Power Denmarks

medlemmer, eller at lovforslaget skulle få betydning for udbyg-

ningen af energiinfrastrukturen og den grønne omstilling.

DTL

skriver bl.a., at det er en central del af borgernes retssikker-

hed, at de har mulighed for at klage over offentlige afgørelser. En

afskæring af klageadgangen begrænser denne mulighed og kan føre

til, at borgere føler sig magtesløse over for forvaltningsafgørelser.

Klageadgangen fungerer som en kontrolmekanisme, der kan være

med til at sikre, at myndigheder som Vejdirektoratet agerer inden

for lovens rammer. Mange afgørelser på vejområdet kan have stor

indflydelse på borgernes dagligdag, herunder ændringer i trafikfor-

hold eller andre forhold, der påvirker deres livskvalitet. Mange

borgere har ikke ressourcer til at føre en retssag mod kommunen,

hvis de er utilfredse med en afgørelse. Klageadgangen giver en let-

tere og billigere måde at få deres sag behandlet på, hvilket sikrer, at

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 25/29

alle borgere har lige muligheder for at blive hørt. Hvis klageadgan-

gen afskaffes, vil flere sager formentlig ende ved domstolene.

Transportministeriet bemærker, at det kun er forvaltningsretlige

afgørelser, der kan påklages. Kommunens beslutning om, hvor-

dan en offentlig vej indrettes, f.eks. med bump, vejbelysning, etab-

lering af stier m.v. med henblik på at sørge for en fornuftig og for-

svarlig afvikling af trafikken, er udtryk for faktisk forvaltnings-

virksomhed, hvilket der ikke kan klages over.

Transportministeriet henleder opmærksomheden på, at det kun er

afgørelser efter visse bestemmelser i vejloven og privatvejsloven,

som det foreslås ikke skal kunne prøves administrativt. Langt

størsteparten af kommunalbestyrelsens afgørelser efter vejloven

og privatvejsloven vil fortsat kunne påklages administrativt.

2.3. Undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvur-

dering for vej- og jernbaneprojekter til forsvarsfor-

mål og civile beredskabsformål

2.3.1. Indskrænkende fortolkning af undtagelsesbe-

stemmelser

Dansk Industri understreger, at det set fra erhvervslivets side er af-

gørende, at almindelige projekter af samfundsmæssig betydning

diskuteres i åbne og involverende processer. Det er derfor også

centralt, som det også anføres i lovbemærkningerne, at undtagel-

sesbestemmelsen fortolkes indskrænkende således, at anvendelse

af bestemmelsen alene kan ske, hvor det er anvendelsen af hele

miljøvurderingsprocessen, herunder screeningsprocessen og den

offentlige høringsproces, som i det konkrete tilfælde vil kunne

skade det nationale forsvarsformål eller det civile beredskabsfor-

mål.

Dansk Erhverv hæfter sig ved, at der er tale om bestemmelser, der

skal fortolkes indskrænkende.

Foreningen ”NEJ til Kattegatforbindelsen og Højhastighedstog i

Vestsjælland" udtaler, at de foreslåede undtagelsesbestemmelser er

for brede og derved kan (mis)bruges til at undtage alle bygge- og

anlægsprojekter.

Transportministeriet tilslutter sig Dansk Industris bemærkning

om, at projekter af samfundsmæssig betydning, herunder projek-

ter, der kan have miljømæssig og naturmæssig betydning, som

udgangspunkt skal diskuteres i åbne processer.

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 26/29

Ministeriet kan endvidere bekræfte, at de med lovforslaget fore-

slåede undtagelsesbestemmelser skal fortolkes indskrænkende.

Ministeriet er således ikke enigt i bemærkningen fra foreningen

”NEJ til Kattegatforbindelsen og Højhastighedstog i Vestsjælland"

om, at undtagelsesbestemmelserne er for brede.

Udgangspunktet vil fortsat være, at projekter på vej- og jernba-

neområdet skal miljøkonsekvensvurderes med inddragelse af of-

fentligheden. Muligheden for at kunne undtage fra kravet om mil-

jøkonsekvensvurdering efter de foreslåede bestemmelser gælder

kun i de tilfælde, hvor det konkret vurderes, at det nationale for-

svarsformål eller det civile beredskabsformål med et projekt ville

gå til spilde, hvis der skulle foretages en miljøkonsekvensvurde-

ring.

Det vil således ikke være alle projekter, der efter forslaget kan

undtages fra kravet om miljøkonsekvensvurdering

–

men alene,

når forsvaret eller beskyttelsen af landet kræver det.

2.3.2.Udvidelse af de foreslåede undtagelsesbe-

stemmelser

Danske Regioner bemærker, at bestemmelserne alene omfatter

projekter på Vejdirektoratets og Banedanmarks områder, og at lo-

kalbanernes infrastruktur ikke nævnes. Danske Regioner udtaler i

den forbindelse, at der bl.a. er sidesporsanlæg til Oksbøl-lejren,

som udgår fra Vestbanens strækning Varde–Nørre Nebel, der ef-

terses og vedligeholdes af Vestbanen (v/Midtjyske Baner som for-

valter). Ved eksplicit at medtage lokalbanernes infrastruktur vil

lovforslaget bidrage til at forberede til en situation, hvor forsvaret

vil efterspørge, at nogle af lokalbanerne skal forstærkes til et øget

akseltryk som følge af forsvarets ønsker til at tunge militærtog skal

køre på disse baner.

Midtjyske Jernbaner A/S efterspørger, at bestemmelsen, for så vidt

angår jernbaneloven, også omfatter privatbanerne. Midtjyske

Jernbaner bemærker, at der også vil kunne opstå et behov for, at

projekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller alene

tjener et civilt beredskabsformål, kan undtages kravet om

miljøkonsekvensvurdering på de danske privatbaner.

Transportministeriet kan oplyse, at vejlovens kapitel 2 a og jern-

banelovens kapitel 6 a om miljøkonsekvensvurdering af statslige

vejanlæg henholdsvis jernbaneanlæg alene vedrører Vejdirekto-

ratets og Banedanmarks projekter, og at det derfor alene er disses

projekter, som med lovforslaget foreslås undtaget fra kravet om

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 27/29

en miljøkonsekvensvurdering, hvis de alene tjener nationale for-

svarsformål eller civile beskyttelsesformål.

Miljøkonsekvensvurdering af projekter vedrørende letbaner, me-

tro, lokalbaner og privatejet baneinfrastruktur sker derimod i

henhold til miljøvurderingsloven under Ministeriet for Grøn Tre-

part. Miljøvurderingsloven indeholder allerede hjemmel til at

undtage projekter, der alene tjener nationale forsvars- eller civile

beskyttelsesformål, fra kravet om miljøkonsekvensvurdering.

2.3.3 Den parlamentariske proces og høringsperiode

Bestyrelsen for foreningen ”NEJ til Kattegatforbindelsen og Højha-

stighedstog i Vestsjælland" udtaler bl.a., at høringsperioden på to

uger er for kort. Derudover mener foreningen, at lovforslaget un-

derminerer demokratiet og den parlamentariske proces, idet res-

sortområdet flyttes fra Folketinget til forsvarsministeren og mini-

steren for samfundssikkerhed og beredskab, og at der bør være et

organ, der fører tilsyn med, at forvaltningen af undtagelsesbestem-

melserne anvendes korrekt.

Transportministeriet er enigt i, at der normalt bør gives en hø-

ringsperiode på minimum 4 uger. Der er dog tilfælde, hvor det

vurderes hensigtsmæssigt med en kortere høringsperiode. I dette

tilfælde har det været Transportministeriets vurdering, at lov-

forslaget bør behandles af Folketinget i denne folketingssamling,

så lovforslaget kan træde i kraft inden sommerferien. Det betyder

en kortere høringsperiode, så lovforslaget kan nå at blive behand-

let i Folketinget efter de normale processer, der sikrer en grundig

parlamentarisk behandling.

Vedtages dette lovforslag, har det været igennem en grundig be-

handling, som har medført, at Folketinget har fundet det hen-

sigtsmæssigt, at forsvarsministeren henholdsvis ministeren for

samfundssikkerhed og beredskab tillægges kompetence til at vur-

dere, om et vej- eller jernbaneprojekt med et forsvars- eller civilt

beskyttelsesformål er omfattet af undtagelsesbestemmelsen

–

på

samme måde som det er sket i miljøvurderingsloven.

2.3.4. Tilsyn med anvendelsen af undtagelsesbe-

stemmelserne

Foreningen

”NEJ til Kattegatforbindelsen og Højhastighedstog i

Vestsjælland" efterspørger, at der oprettes et tilsynsorgan, der kan

føre opsyn med og hjælpe med vurdering af, om et projekt tjener et

forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål.

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 28/29

Transportministeriet bemærker, at det ikke er planen, at der skal

indføres et særligt organ, der skal føre tilsyn med forsvarsmini-

sterens eller ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs for-

valtning af bestemmelsen, herunder deres vurdering af, om en

miljøkonsekvensvurdering vil kunne skade det pågældende for-

mål med projektet. Det er vurderingen, at de pågældende mini-

stre er kompetente til varetagelsen af denne opgave, da det hører

under deres ansvarsområde.

2.3.5.

Uddybning af ’forsvarsformål’ og ’civilt

bered-

skabsformål’

Foreningen

”NEJ til Kattegatforbindelsen og Højhastighedstog i

Vestsjælland" efterspørger eksempler på, i hvilke tilfælde foretagel-

sen af en miljøkonsekvensvurdering vil skade det nationale forsvar

eller det civile beredskab ligesom der efterspørges beskrivelser af,

hvornår et projekt har et ’forsvarsformål’ eller et ’civilt beredskabs-

formål’.

Transportministeriet har i det endelige lovforslag indsat uddy-

bende beskrivelser af begreberne ’forsvarsformål’ og ’civilt bered-

skabsformål’ samt

indsat eksempler på, hvornår miljøkonse-

kvensvurderingen vil kunne skade formålene.

2.3.6. Lovforslagets konsekvenser for miljøet og

økonomien

Foreningen ”NEJ til Kattegatforbindelsen og Højhastighedstog i

Vestsjælland" har udtrykt bekymring for, at undtagelsen fra miljø-

konsekvensvurderinger vil få store konsekvenser for vores natur og

miljø samt for økonomien.

Transportministeriet kan oplyse, at bestemmelserne ikke i sig selv

har miljø- og naturmæssige konsekvenser, da bestemmelserne

alene indebærer, at visse vej- og jernbaneprojekter kan undtages

fra kravet om en miljøkonsekvensvurdering.

Det er muligt, at det i nogen grad kan medføre miljø- og natur-

mæssige konsekvenser, hvis der ikke foretages en miljøkonse-

kvensvurdering. Men bestemmelserne etablerer ikke hjemmel til

fravigelse af indholdsmæssige miljøregler.

Selvom sådanne forsvars- og civile beredskabsprojekter vil kunne

undtages fra kravet om en miljøkonsekvensvurdering, er projek-

terne således stadig underlagt øvrige regler. Indholdsmæssige

L 209 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 29/29

regler i f.eks. naturbeskyttelses- og miljøbeskyttelsesloven kan

med andre ord ikke fraviges uden særskilt hjemmel hertil.

Det bemærkes i denne forbindelse, at de foreslåede bestemmel-

serne alene vil kunne benyttes, når forsvaret og beskyttelsen af

landet kræver det.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, inde-

holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændrin-

ger:

•

Nyaffattelse af færdselslovens § 97 med henblik på at præ-

cisere anvendelsen

af afmærkning af private fællesveje på

landet og private veje.

Ankestyrelsens almindelige tilsyn afskæres ikke.

Det er præciseret, hvad der menes med forsvarsformål og

civile beredskabsformål

Det er indsat eksempler på, hvornår forsvarsformål og ci-

vile beredskabsformål vil kunne lide skade som følge af

miljøkonsekvensvurderingsprocessen.

Det er præciseret, at miljøundersøgelser af projekter i

Transportministeriets regi kan tage

ca. 2 år,

hvor der før

stod, at de kunne tage op til

ca. 2-3 år.

Denne ændring er

foretaget på ministeriets egen foranledning, da

ca. 2 år

mere retvisende.

Europa-Kommissionens vejledning til undtagelsesbestem-

melsen i VVM-direktivets artikel 1, stk. 3, er gengivet tekst-

nært i bemærkningerne.

Det er præciseret, at lovforslaget i sig selv ingen miljø- og

naturmæssige konsekvenser, men at det i sagens natur er

muligt, at det i nogen grad kan medføre miljø- og natur-

mæssige konsekvenser, hvis der ikke foretages en miljø-

konsekvensvurdering.

•

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og

lovteknisk karakter.