Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Samira Nawa (RV)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2069
22. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 23
(L 208), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira Nawa
(RV).
Spørgsmål nr. 23:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor dansk militærpersonale udsendt af den dan-
ske stat er undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravet, men ikke danske diplo-
mater og lignende udsendt af den danske stat eller danske studerende og forskere
på international udveksling, studieophold, forskningsophold eller lignende udsendt
af danske statslige uddannelses- og forskningsinstitutioner?”
Svar:
Der gælder en undtagelse for dansk militærpersonale udsendt af den danske stat ift.
opholds- og beskæftigelseskravet. Undtagelsen indebærer, at ophold i udlandet på
militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med
ophold i riget. Det samme gælder, hvis personen af den danske stat er stillet til rå-
dighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myn-
dighed.
Undtagelsen blev indført med lovforslag om veteraners opfyldelse af opholdskravet
for ret til kontanthjælp. Lovforslaget blev vedtaget den 17. december 2010 af et
bredt flertal i Folketinget. Undtagelse blev indført, fordi der på det givne tidspunkt
var en særlig opmærksomhed på personer, der havde været udsendt på militær mis-
sion for den danske stat, fx til Kosovo, Afghanistan eller Irak, hvilket skabte en po-
litisk efterspørgsel efter den pågældende undtagelse.
Visse diplomater og andre statsudsendte er også efter gældende regler undtaget fra
at skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravet i kraft af regler i CPR-loven.
Personer, der er ansat i den danske stat eller i Grønlands Selvstyre og beordret til
tjeneste uden for riget, skal ikke registreres som udrejst i CPR i forbindelse med
deres udsendelse. Det samme gælder eventuelle samlevere / ægtefæller og medrej-
sende børn. Det betyder i praksis, at de pågældende personer ikke vil stå registreret
som indrejst, når de vender tilbage fra udsendelsen, og dermed bliver de ikke om-
fattet af beskæftigelseskravet i kraft af deres udsendelse. Deres ophold i udlandet
vil ligeledes tælle som ophold her i riget i forhold til opfyldelse af opholdskravet,
således at deres udsendelse ikke forhindrer dem i at opfylde kravet.