Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2657
20. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (L
208
–
bilag 5), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udval-
get.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 6. maj 2025 fra Næstved Kommune,
jf. L 208 - bilag 5?
”
Svar:
Det er korrekt, at det fremgår af lovforslaget, at personer, der er adopteret, vil
skulle afgive dokumentation for adoptionen, da der ikke findes registerbaserede op-
lysninger herom. Jeg er opmærksom på udfordringen med dokumentationskravet,
og jeg har fuld forståelse for, at det kan medføre frustration blandt de berørte bor-
gere.
I det omfang det er muligt for kommunerne at oplyse sagen selv, har kommunen
pligt til at gøre det. I den sammenhæng har borgeren mulighed for at give kommu-
nen samtykke til at indhente den nødvendige dokumentation om adoptionsbevilling
fra den relevante myndighed.
Der vil blive udarbejdet en vejledning til kommunerne om lovændringen, hvor der
bl.a. vejledes om indhentelse af dokumentation for adoption. Her vil det fremgå,
hvordan kommunen bedst hjælper en borger, der ikke selv er i besiddelse af doku-
mentation for adoption, med oplysning om hvor dokumentation vil kunne indhen-
tes. Det vil være fra Rigsarkivet, Familieretshuset eller Ankestyrelsen.
Beskæftigelsesministeriet er desuden ved at undersøge, om der kan ske en tilpas-
ning af CPR, så internationalt adopterede fremover kan registreres på en sådan
måde, så det ikke bliver nødvendigt at stille krav om særskilt dokumentation for
adoptionen i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp.
Jeg har også været i dialog med nogle af de organisationer, der repræsenterer de in-
ternationalt adopterede og deres familier. Og her kan jeg forstå, at der er forskellige
holdninger blandt de adopterede til registreringsspørgsmålet, og det skal naturligvis
også indtænkes i en fremtidig løsning.