L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 207 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af barsels-

loven (Bedre barselsvilkår til forældre med

indlagte nyfødte børn og udvidet ret til dag-

penge under sorgorlov)

April 2025

J.nr. 2025 - 223

Indledning

Udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven (Bedre barselsvilkår til forældre

med indlagte nyfødte børn og udvidet ret til dagpenge under sorgorlov) har været

sendt i ekstern høring i perioden 28. januar til 25. februar 2025.

Med lovforslaget foreslås forældres ret til fravær og barselsdagpenge forlænget fra i

alt tre måneder til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med hospitalsindlagte

nyfødte børn. Derudover foreslås at

sidestille såkaldt ”tidligt hjemmeophold” med

behandling i hjemmet med hospitalsindlæggelser (ændring til barselslovens § 14).

Med lovforslaget foreslås endvidere, at retten til dagpenge under sorgorlov udvides

for forældre der mister et barn, og som har modtaget tabt arbejdsfortjeneste ved pas-

ning af et sygt barn i hjemmet i mere end to år. Forslaget indebærer, at der ved op-

gørelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge under sorgorlov vil kunne ses

bort fra alle perioder, hvor forælderen har modtaget tabt arbejdsfortjeneste (ændring

til barselslovens §§ 27 og 28).

Der er modtaget høringssvar fra Akademikerne, Ankestyrelsen, Barsel.dk, Central-

organisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk

Psykologforening, Danske Regioner, Forhandlingsfællesskabet, KL, Kræftens Be-

kæmpelse, Kvinderådet, KVINFO og Udbetaling Danmark (UDK).

Dansk Artistforbund har meddelt, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.

Barsel.dk bemærker, at lovforslaget ikke har konsekvenser for Barsel.dk.

KVINFO anbefaler, at lovforslaget ligestillingsvurderes. Hertil bemærkes, at efter

beskæftigelsesministeriets sædvanlige praksis vil en ligestillingsvurdering af lov-

forslaget blive offentliggjort på Folketingets hjemmeside i forbindelse med lov-

forslagets fremsættelse.

1. Bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Akademikerne og Forhandlingsfællesskabet er positive overfor, at lovforslaget

sidestiller tidligt hjemmeophold med hospitalsindlæggelse, og at perioden for for-

længelse udvides fra 3 måneder i alt til 12 måneder for hver forælder, således at

forældrene får mulighed for at holde fraværet sammen.

Derudover finder Akademikerne det positivt, at barselslovens § 21 d ændres, såle-

des, at fravær efter §§ 13 og 14 ikke længere er begrænset af, at skulle være afholdt

inden for 16 måneders efter barnets fødsel eller modtagelse.

CFU bakker op om de forbedrede dagpengerettigheder for forældrene til indlagte

nyfødte, herunder ved fortsat behandling i hjemmet på ”tidligt hjemmeophold”.

DA (Dansk Arbejdsgiverforening) finder forslaget om udvidelse af forældres ret til

fravær og barselsdagpenge i forbindelse med hospitalsindlagte nyfødte børn fra 3

måneder til 12 måneder til hver forælder sympatisk, men DA finder det problema-

tisk, at der ikke er foretaget beregninger, som kan give en indikation på, hvordan

ordningen vil blive brugt, da virksomhederne vil skulle håndtere både medarbejde-

res brug af ordningen og yderligere fravær.

DA er enige i, at forslaget til betyde en mere rolig start for de familier, hvor deres

nyfødte indlægges. DA bemærker dog, at der på det private arbejdsmarked ofte fin-

des løsninger, som tager højde for de situationer, hvor et nyfødt barn hospitalsind-

lægges, som betyder, at forældrene har brug for fleksibilitet i en periode. DA be-

mærker videre at der bl.a. er taget højde for dette i overenskomsterne på store dele

af det private arbejdsmarked, hvor der er ret til frihed med løn i op til 5 dage ved

barns hospitalsindlæggelse for den ene forælder.

Dansk Psykologforening ser det som en væsentlig forbedring af både børn og for-

ældres vilkår, at retten til dagpenge og fravær forlænges, og bemærker at dette gi-

ver forældrene en større ro og tryghed samt sikrer, at barnet får øget forældrenær-

vær i en sensitiv periode.

Danske Regioner bemærker, at de tidligere har udtrykt ønske om, at tidligt hjem-

meophold med behandling i hjemmet (THO) skulle sidestilles med hospitalsind-

læggelse, og er derfor positivt indstillet over for den del af forslaget. Danske Regi-

oner anerkender, at forældrene ligestilles i retten til fravær, da forløbet kan være

meget belastende for forældrene.

Kvinderådet og KVINFO finder det positivt, at forældres ret til fravær og barsels-

dagpenge forlænges fra i alt 3 måneder til 12 måneder for hver forælder i forbin-

delse med barnets hospitalsindlæggelse, samt at tidligt hjemmeophold bliver side-

stillet med hospitalsindlæggelse og dermed medregnes i forlængelsen af fraværs-

og barselsdagpengeretten.

KVINFO bemærker, at forslaget giver begge forældre lige muligheder for, at være

der for barnet ved hospitalsindlæggelse eller tidligt hjemmeophold. KVINFO be-

mærker videre, at som loven er nu, risikerer én af forældrene at skulle tage ulønnet

orlov eller sige sit arbejde op for at passe barnet, da der ved hjemmebehandling

fortsat vil være behov for omfattende pleje.

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kvitterer for den brede opbakning fra høringsparterne til

denne del af lovforslaget, der udmønter en af de to initiativer på barselsområdet,

som følger af finanslovsaftalen for 2025.

Forslag om at sidestille ambulant behandling med hospitalsind-

læggelse og tidligere ikrafttræden

CFU og Forhandlingsfællesskabet foreslår, at retten til forlængelse af fraværs- og

dagpengeretten udvides til at omfatte al ambulant behandling af barnet, som træder

i stedet for hospitalsindlæggelse og ikke kun hjemmeophold i forlængelse af ind-

læggelse.

Dansk Psykologforening vurderer, at der med de foreslåede forbedrede barselsvil-

kår for forældre med indlagte nyfødt børn er tale om en væsentlig forbedring for de

af deres medlemmer, der måtte omfattes af denne lovændring, og ønsker, at den

træder i kraft samtidig med loven den 1. juli 2025, eller hurtigst muligt herefter.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det følger af aftale om finansloven for 2025, at ”tidligt hjemmeophold” sidestilles

med hospitalsindlæggelser, således at perioden, hvor det nyfødte barn er udskrevet

til behandling i hjemmet, også medregnes i forlængelsen af fraværs- og barsels-

dagpengeretten. Forslaget om, at fraværs- og dagpengeretten forlænges som følge

af al ambulant behandling af barnet, ligger således uden for aftalen.

Lovforslaget foreslås generelt at træde i kraft den 1. juli 2025, mens de dele af lov-

forslaget, der udmønter initiativet om bedre barselsvilkår for forældre med ind-

lagte nyfødte børn træder i kraft den 1. januar 2026. Den senere ikrafttræden for

denne del er nødvendig for at sikre tid til implementering samt it-udvikling- og til-

pasninger hos UDK i 2025.

Dokumentation for tidligt hjemmeophold

DA bemærker at det er vigtigt, at det sikres, at der er tilstrækkelig dokumentation

for, at det tidlige hjemmeophold træder i stedet for hospitalsindlæggelse

Udbetaling Danmark (UDK) bemærker, at det

er afgørende for UDK’s administra-

tion af de nye regler, at UDK kender datoen for barnets udskrivelse eller ophør af

THO, idet korrekt udbetaling af barselsdagpenge forudsætter en slutdato.

UDK henviser til, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at perioden med

THO skal dokumenteres på tilsvarende måde som hospitalsindlæggelse, og at det af

dokumentationen skal fremgå, fra hvilken dato THO ophører. UDK bemærker i

den forbindelse, at UDK også har brug for en slutdato i de tilfælde, hvor barnet er

indlagt, men ikke er udskrevet til THO. UDK forstår reglerne således, at tilken-

delse af barselsdagpenge under indlæggelsen også forudsætter, at borger kan an-

give en slutdato.

Det er UDK’s opfattelse, at slutdatoen ikke vil være kendt, før barnet er udskrevet,

eller THO er ophørt, og slutdatoen vil derfor først på dette tidspunkt fremgå af

journaludskrifter eller lignende dokumentation. UDK bemærker hertil, at det vil be-

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tyde, at forældre til indlagte børn først kan få barselsdagpenge for indlæggelsespe-

rioden, når barnet er udskrevet, eller THO er ophørt, da det først er fra dette tids-

punkt, at forældrene kender slutdatoen og kan dokumentere den. Det vil i nogle til-

fælde betyde, at forældrene ikke har et forsørgelsesgrundlag under indlæggelsen el-

ler THO, hvilket ifølge forslaget kan være en periode på op til 12 måneder.

UDK bemærker videre, at de nuværende regler med en forlængelse på 3 måneder

på grund af indlæggelse ikke har givet anledning til samme problematik, idet foræl-

drene typisk har brugt af deres almindelige 24 ugers orlov, indtil de har kendt da-

toen for udskrivelsen. Herefter har UDK opskrevet forældrenes orlovskonto med

indlæggelsesperioden, og forældrene har således ikke haft en periode uden forsør-

gelsesgrundlag.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det fremgår af lovbemærkningerne, at hvis barnet udskrives til THO, vil perioden

med THO skulle dokumenteres på tilsvarende måde som hospitalsindlæggelsen,

f.eks. ved journaludskrift fra hospitalet, udskrift fra Sundhed.dk. eller lignende,

som dokumenterer, at barnet efter indlæggelsen har været på THO. Det skal af do-

kumentationen fremgå, fra hvilken dato THO er ophørt.

Videre fremgår det af lovbemærkningerne, at det er en forudsætning for at for-

længe fraværsperioden med ret til barselsdagpenge, at indlæggelsesperioden og

perioden med THO er dokumenteret ved journaludskrift fra hospitalet eller lig-

nende, f.eks. udskrift fra Sundhed.dk, som dokumenterer, at barnet har ophold på

hospitalet under indlæggelsen, og at THO dokumenteres med en slutdato.

Til UDK’s bemærkning om, at det er vigtigt for UDK at kende slutdatoen for hen-

holdsvis hospitalsindlæggelse og THO, bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet er

enig med UDK i, at for at UDK kan forlænge forældrenes fraværsret med ret til

barselsdagpenge som følge af, at det nyfødte barn er indlagt på hospital/og eller er

på tidligt hjemmeophold, skal forældrene dokumentere perioden med hospitalsind-

læggelse og perioden med tidligt hjemmeophold. Dette indebærer, at hvis barnet

ikke udskrives til tidligt hjemmeophold i forlængelse af hospitalsindlæggelsen, skal

det af dokumentationen fremgå, hvornår barnet er udskrevet fra hospitalet. Hvis

barnet udskrives til tidligt hjemmeophold i forlængelse af hospitalsindlæggelsen,

skal det af dokumentationen fremgå, hvornår THO er ophørt.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at det ikke er hensigten med reg-

lerne, at UDK først kan udbetale barselsdagpenge til forældrene, når barnet er ud-

skrevet fra hospitalet, eller THO er ophørt. Slutdatoen er alene relevant i forhold

til, at UDK kan foretage en korrekt forlængelse af forældrenes fraværsperiode med

ret til barselsdagpenge. Ved udbetaling af barselsdagpenge, mens barnet er hospi-

talsindlagt eller udskrevet til THO, skal UDK sikre sig, at foreligger dokumenta-

tion for at barnet er hospitalsindlagt og/eller udskrevet til THO.

Afholdelse af den forlængede orlov

UDK finder det uklart, om forældrene skal holde orloven i en sammenhængende

periode direkte efter udskrivelsen eller ophør af THO. Reglerne om, at forældrene

skal holde deres orlov inden for 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, giver

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

normalt forældrene en fleksibilitet, når de skal planlægge, hvordan de vil afholde

deres orlov.

For at opretholde en fleksibilitet for forældre til indlagte børn, er det praksis hos

UDK, at 1 års perioden forlænges med indlæggelsesdagene, hvilket betyder, at én

af forældrene kan få en samlet afholdelsesperiode på op til 1 år og 3 måneder efter

de nugældende regler i barselslovens § 14, stk. 2. En sådan fortolkning af reglerne

vil imidlertid i forhold til lovforslaget betyde, at hver forælder vil kunne få en sam-

let afholdelsesperiode på op til 2 år, hvilket vil medføre, at en eventuel arbejdsgiver

skal acceptere, at medarbejderen er på orlov i en meget lang periode.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 4, er blevet præciseret i overensstemmelse

med UDK’s praksis, så det fremgår tydeligt, at indlæggelsesdagene og dagene med

THO lægges til afholdelsesperioden.

Økonomi

DA finder det problematisk, at der ikke er foretaget beregninger, som kan give en

indikation på, hvordan ordningen vil blive brugt, da virksomhederne vil skulle

håndtere både medarbejderes brug af ordningen og yderligere fravær. I en tid, hvor

der er stort fokus på administrative byrder og arbejdsudbuddet generelt, finder DA

det besynderligt at lovforslaget ikke indeholder oplysning om, hvor mange nyfødte,

der hospitalsindlægges inden for de første 46 leveuger. Dette kunne give en indika-

tion af hvor mange forældrepar, der vil kunne tænkes at få brug for at udnytte fra-

værsretten.

DA stiller desuden spørgsmålstegn ved, at lovforslaget konkluderer, at de erhvervs-

økonomiske konsekvenser er ubetydelige og ikke kvantificerbare, mens der samti-

dig angives konkrete drifts- og administrationsomkostninger for Udbetaling Dan-

mark.

Danske Regioner bemærker, at muligheden for at afholde fraværet i et ikke-konti-

nuerligt forløb kan påvirke arbejdstilrettelæggelsen og potentielt have indvirkning

på arbejdsudbuddet.

KL bemærker, at en udvidelse af orloven kan føre til, at flere forældre midlertidigt

træder ud af arbejdsmarkedet, hvilket kan reducere den samlede arbejdsstyrke.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til den forventede brug af den fore-

slåede forlængelse af fraværsret, at på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen

bygger de økonomiske skøn på antagelsen om, at forældre til ca. 75 nyfødte ind-

lagte børn på hospitaler og forældre til ca. 900 nyfødte børn på tidligt hjemmeop-

hold (THO) hvert år vil få gavn af forslaget, idet de vil kunne forlænge retten til

fravær og barselsdagpenge.

Beregningerne tager afsæt i en fuld udnyttelse af retten til fravær og barselsdag-

penge i forbindelse med nyfødtes hospitalsindlæggelse både før og efter lovforsla-

get. Det forudsættes desuden, at de forældre, der berøres af lovforslaget allerede i

dag aftaler fravær med deres arbejdsgiver og dermed har ret til dagpenge efter

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

barselslovens § 26. § 26 giver ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn,

når barnets sygdom kræver mindst 12 dages ophold på hospital eller en lignende

institution. Der er således i høj grad tale om en forskydning mellem ret til dag-

penge efter barselslovens § 14 og § 26.

Derudover bemærkes, at THO-varigheden beror på en lægefaglig vurdering fra sy-

gehuset. Lovforslaget ændrer ikke på den lægefaglige vurdering af, hvorvidt et

barn skal være indlagt eller udskrives til THO, hvorfor den samlede varighed af

fraværet ikke forventes at stige. Det vurderes derfor, at en forøgelse af den øvre

grænse for forlængelse til 12 måneder pr. forælder ikke vil medføre en stigning i

den gennemsnitlige varighed på THO, men vil føre til en forskydning mellem hospi-

talsindlæggelser og THO. Antagelsen om en uændret varighed gør sig ligeledes

gældende for hospitalsindlæggelser.

I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet bemærker Be-

skæftigelsesministeriet, at data fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at mindre end 0,2

pct. af alle nyfødte, der indlægges inden uge 46, er indlagt på hospital i mere end

tre måneder. Da det kun er en lille andel af nyfødte, der indlægges i mere end tre

måneder inden for de første 46 uger, vurderes udvidelsen af fraværsretten at be-

røre en begrænset gruppe forældre. Desuden vil forældre i dette tilfælde i forvejen

kunne gøre brug af dagpengeretten efter § 26, jf. ovenfor, hvis de har aftalt fravær

med deres arbejdsgiver.

Forslaget ændrer således primært på forældrenes individuelle fraværsret, da side-

stillingen af THO med hospitalsindlæggelse giver berørte forældre bedre mulighe-

der for at tilpasse deres fravær efter barnet og familiens behov.

På baggrund af ovenstående vurderes lovforslaget samlet set ikke at have en mærk-

bar effekt på arbejdsudbuddet. Det er også vurderingen, at lovforslaget vil have

begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser.

2. Udvidet ret til dagpenge under sorgorlov

Akademikerne, CFU, Dansk Psykologforening, Danske Regioner, Forhandlings-

fællesskabet, KL, Kræftens Bekæmpelse og Kvinderådet og KVINFO er positive

overfor, at lovforslaget udvider retten til dagpenge under sorgorlov.

Ankestyrelsen bemærker, at forældre kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste, selvom

de ikke har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet forud for bevillingen af tabt ar-

bejdsfortjeneste eller alene har haft beskeden eller sporadisk tilknytning til arbejds-

markedet. Disse forældre vil ikke opfylde beskæftigelseskravet efter barselslovens

§ 27 eller § 28, og vil som følge heraf ikke opnå ret til barselsdagpenge under sorg-

orlov.

Ankestyrelsen bemærker videre, at det ikke fremgår af lovforslaget, om de ændrede

regler medfører ændringer i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og

beregning af barselsdagpenge mv.

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

UDK bemærker, at det er afgørende for administrationen af de nye regler, at UDK

har oplysninger om borgers beskæftigelse forud for perioden med tabt arbejdsfor-

tjeneste. Hvis UDK ikke har adgang til disse oplysninger via indkomstregistret,

fordi borger har fået tabt arbejdsfortjeneste i en lang årrække, er borger nødsaget til

at indsende dokumentation for beskæftigelsen forud for perioden med tabt arbejds-

fortjeneste. Det står uklart for UDK, om borger kan fremskaffe en sådan dokumen-

tation, idet retten til sorgorlov forløber til barnets 18. år, og der kan derfor i nogle

tilfælde være tale om dokumentation der ligger mange år tilbage i tid.

I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at UDK ikke kan indhente oplysninger

om tabt arbejdsfortjeneste via indkomstregistret forud for den 1. januar 2017, hvor-

fra det var muligt at indberette

den indkomstart. UDK’s indhentelse af oplysninger

om tabt arbejdstjeneste forud for den 1. januar 2017 vil derfor ikke være automati-

seret.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kvitterer for den brede opbakning fra høringsparterne til

denne del af lovforslaget, der udmønter en af de to initiativer på barselsområdet,

som følger af finanslovsaftalen for 2025.

Herudover bemærkes, at det er et grundlæggende princip, at retten til dagpenge ef-

ter barselsloven forudsætter tilknytning til arbejdsmarkedet og opfyldelse af be-

skæftigelseskravet. Forslaget ændrer således ikke på, at der fortsat vil være foræl-

dre uden tilknytning til arbejdsmarkedet, der ikke vil kunne få dagpenge under

sorgorlov. Det kan f.eks. være forældre på kontanthjælp, selvforsørgende, hjemme-

gående eller forældre, der på anden vis ikke har haft beskæftigelse nok forud for

perioden med tabt arbejdsfortjeneste.

Forslaget ændrer ikke på de gældende regler for beregning af dagpenge for foræl-

dre, der forud for perioden med sorgorlov har modtaget godtgørelse for tabt ar-

bejdsfortjeneste. Reglerne fremgår af bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigel-

seskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.

Beskæftigelsesministeriet har noteret UDKs bemærkninger om, at forældre i visse

situationer selv vil skulle indhente dokumentation for beskæftigelse forud for perio-

den med godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

3. Øvrigt

Forslag om ændring af 46 uger til 1 år i §§ 13, 14 og 15

Akademikerne foreslår, at perioden på 46 uger i barselslovens §§ 13-15 samtidig

ændres til 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, så der skabes overensstem-

melse med den periode, som fravær efter §§ 9 og 10 (fravær efter 10 uger efter

fødslen, tidligere forældreorlov) skal være afholdt inden for, jf. barselslovens § 21.

Der var tidligere overensstemmelse mellem disse perioder, men i forbindelse med

lov nr. 343 af 22. marts 2022, hvor man ændrede barselslovens

§ 21 fra ”indtil 46

uger” til ”indtil 1 år” konsekvensrettede man ikke

samtidig perioderne i §§ 13-15.

CFU foreslår, at retten til forlængelse af barselsdagpenge generelt følger de afvik-

lingsperioder, som barselsloven fastlægger

–

f.eks. 1 år i § 21 - og ikke 46 uger,

som var afviklingsperioden for dagpengeretten i den tidligere barselslovgivning.

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Lovforslaget gennemfører to initiativer fra aftalen om finansloven for 2025. Be-

skæftigelsesministeriet har noteret sig ønsket om at ændre perioden for afvikling af

fravær efter barselsloven, men bemærker, at dette falder uden for finanslovsafta-

len.