L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 207 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 207

Folketinget 2024-25

Fremsat den 23. april 2025 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af barselsloven

(Bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn og udvidet ret til dagpenge under sorgorlov)

§1

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar

2025, som ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og

§ 11 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 14, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Behandling i hjemmet ved tidligt hjemmeophold side-

stilles med indlæggelse på sygehus.«

§ 14, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »3 måneder« til: »12 måne-

der for hver forælder«.

§ 15, stk. 7, 2. pkt.,

indsættes efter »indlæggelsen«:

»eller tidspunktet for ophør af tidligt hjemmeophold«.

§ 21 d

ændres »§§ 9, 13 og 14« til: »§ 9«.

§ 27, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »lov om social service eller

barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste

ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller« til: »§

87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-

tjeneste, efter § 24 i ældreloven«.

§ 27, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Ved overgang til sorgorlov efter denne lovs § 13 ses der

endvidere bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets

lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.«

§ 28, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »lov om social service eller

barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste

ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller er ydet

vederlag ved pasning af døende eller« til: »§ 87 i barnets lov

er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, efter §

24 i ældreloven er ydet vederlag ved pasning af døende,«.

§ 28, stk. 2,

indsættes som

5. pkt.:

»Ved overgang til sorgorlov efter denne lovs § 13 ses der

endvidere bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets

lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.«

§2

I lov nr. 1703 af 30. december 2024 om ændring af lov

om social service, lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige

andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om

ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af

reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og

praktisk hjælp i lov om social service) foretages følgende

ændringer:

§ 11

ophæves.

§ 21, stk. 3,

ændres »§§ 4 og 7-20« til: »§§ 4, 7-10 og

12-20«.

§ 21, stk. 7,

udgår »og §§ 27 og 28 i barselsloven«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1-3, finder ikke anvendelse for forældre til

børn, der er født eller modtaget før den 1. januar 2026. For

sådanne forældre finder de hidtil gældende regler anvendel-

se.

Stk. 4.

Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter

barselslovens § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, er opfyldt, jf.

§ 27, stk. 3, og § 28, stk. 2, som ændret ved denne lovs

§ 1, nr. 5-8, indgår tillige perioder med plejevederlag for

pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

efter den dagældende § 120 i lov om social service, jf.

lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025, og efter den

dagældende § 90, nr. 12, i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse

BE010180

2024-14849

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

nr. 890 af 19. juni 2024, samt perioder med godtgørelse for

tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i

hjemmet efter den dagældende § 42 i lov om social service,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023.

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

3.1.

3.2.

3.3.

10.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udvidet ret til dagpenge under sorgorlov

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn

Udvidet ret til dagpenge under sorgorlov

Samlede økonomiske konsekvenser

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

2.1. Bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte

børn

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 14, stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 114 af 29. januar 2025, at hvis barnet er indlagt på

sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er

ret til fravær.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 2, at hvis forælderen ikke

genoptager arbejdet under indlæggelsen af barnet, forlænges

den periode, hvor forælderen har ret til fravær med indlæg-

gelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de førs-

te 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Fravær-

sretten kan dog højst forlænges i 3 måneder.

Der er ret til barselsdagpenge i den forlængede fraværsperi-

ode efter barselslovens § 20.

Forlængelsen af fraværet med ret til barselsdagpenge be-

tyder, at forælderen ikke forbruger af den almindelige fra-

værsret med barselsdagpenge, der er tildelt forælderen efter

barselsloven, i den periode, hvor barnet er indlagt. Den fra-

værsret med barselsdagpenge, som forælderen har ret til

efter barselsloven, sættes således ”på pause”, mens barnet er

indlagt, og forælderen forbruger først af sin fraværsret med

barselsdagpenge fra og med kalenderdagen efter den dag,

hvor barnet udskrives.

Barnets indlæggelse på hospital kan ske enten i direkte for-

længelse af fødslen, f.eks. på grund af for tidlig fødsel eller

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har den 22. no-

vember 2024 indgået aftale om finansloven for 2025.

Som led i aftalen er regeringen og aftalepartierne enige

om at forbedre barselsvilkårene for forældre med indlagte

nyfødte børn. Initiativet indebærer, at forældrenes ret til

fravær og barselsdagpenge forlænges fra i alt tre måneder

til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med barnets

hospitalsindlæggelse. Derudover sidestilles såkaldt ”tidligt

hjemmeophold” med behandling i hjemmet med hospitals-

indlæggelser. Det skal understøtte, at indlagte nyfødte børn

får bedre muligheder for en god start på livet sammen med

deres forældre.

Regeringen og aftalepartierne er endvidere enige om at ud-

vide retten til dagpenge under sorgorlov, når forældre mister

et barn. Initiativet skal skabe øget økonomisk tryghed for

familier, der mister et barn, men som har modtaget godtgø-

relse for tabt arbejdsfortjeneste i mere end to år på grund

af hjemmepasning af et sygt barn. Ændringen vil sidestille

disse forældre med forældre, der har modtaget godtgørelse

for tabt arbejdsfortjeneste i mindre end to år, når de mister

deres barn.

Dette lovforslag udmønter ovennævnte punkter i finanslovs-

aftalen for 2025.

2. Lovforslagets hovedpunkter

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

for lav fødselsvægt, eller på et senere tidspunkt inden for de

første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Be-

handling af barnet i hjemmet f.eks. ved udskrivelse af barnet

til fortsat behandling i hjemmet på ”tidligt hjemmeophold”

(THO) betragtes ikke som hospitalsindlæggelse, og medfø-

rer ikke mulighed for forlængelse af fraværsretten.

Loftet på de 3 måneders forlængelse af fraværet gælder

for forældrene tilsammen, og fordeles efter aftale mellem

forældrene. Begge forældre har således mulighed for at få

forlænget deres individuelle fraværsret, hvis de begge er

fraværende med barnet under indlæggelsen. Forældrene kan

f.eks. skiftes til at holde fravær under barnets hospitalsind-

læggelse og forlænge deres samlede fraværsret med op til 3

måneder.

Fravær, der kan forlænges som følge af barnets hospitalsind-

læggelse, er alt fravær, der tildeles forældrene efter barsels-

loven i forbindelse med barnets fødsel eller adoption, bortset

fra en surrogatmors fravær efter barselslovens § 8 a, stk. 4.

Endelig fremgår det af barselslovens § 14, stk. 3, at hvis

arbejdet fortsættes eller genoptages ved indlæggelsen, ud-

sættes retten til fravær for den resterende periode til efter

udskrivelsen. Det er en betingelse, at udskrivelsen finder

sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen.

En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet

er indlagt på sygehus inden for de første 46 uger efter føds-

len eller modtagelsen af adoptivbarnet, jf. § 14, skal uden

ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om indlæggel-

sen, ligesom forældrene uden ugrundet ophold skal under-

rette deres arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i

hjemmet efter indlæggelsen, jf. barselslovens § 15, stk. 7, 1.

og 2. pkt.

Det fremgår af barselslovens § 21 d, at en forælder, der har

ret til barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, og §§ 21 b og

21 c for fravær efter § 7, § 8, stk. 6, § 8 a, stk. 1, §§ 9, 13

og 14 og § 14 a, stk. 1, i mere end 52 uger efter børnenes

fødsel eller modtagelse, kan få udbetalt barselsdagpenge un-

der fravær efter § 9 for det antal uger, forælderen har ret til

ud over 52 uger, der holdes senest 16 måneder efter barnets

fødsel eller modtagelse, jf. dog § 21, stk. 3.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det følger af aftalen om finansloven for 2025, at aftaleparti-

erne er enige om at forbedre barselsvilkårene for forældre

med indlagte nyfødte børn.

For at understøtte, at indlagte nyfødte børn får bedre mulig-

heder for en god start på livet sammen med deres forældre

foreslås, at forældrenes ret til fravær og barselsdagpenge

forlænges fra i alt 3 måneder til 12 måneder for hver foræl-

der i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelse. Forsla-

get vil betyde, at perioden, hvor der kan ske forlængelse af

fraværs- og barselsdagpengeretten bliver en individuel ret

for hver forælder, og perioden, hvor forældrene ikke forbru-

ger af deres ret til fravær og barselsdagpenge på grund af

barnets hospitalsindlæggelse, forlænges fra 3 måneder for

forældrene tilsammen til 12 måneder for hver forælder.

Som efter gældende regler vil begge forældre kunne forlæn-

ge deres individuelle fraværsret og ret til barselsdagpenge

samtidig. En udvidelse af loftet fra i alt 3 måneders forlæn-

gelse for forældrene tilsammen til 12 måneders forlængelse

til hver forælder vil i langt de fleste tilfælde medføre, at

retten til fravær og barselsdagpenge vil kunne forlænges i

takt med barnets indlæggelsesperiode.

Det vil eksempelvis betyde, at hvis barnet er indlagt på

hospitalet i 5 måneder, og begge forældre holder fravær

samtidig, forlænges hver forælders almindelige fraværsret

og ret til barselsdagpenge i 5 måneder, hvor denne ret efter

gældende regler kun kan forlænges med op til 3 måneder for

forældrene tilsammen.

Derudover foreslås det at ligestille ”tidligt hjemmeophold”

(THO) med hospitalsindlæggelse, således at perioden, hvor

det nyfødte barn er udskrevet til behandling i hjemmet, også

vil kunne medregnes i forlængelsen af fraværs- og barsels-

dagpengeretten.

Det vil være en betingelse, at indlæggelsen sker inden for

de første 46 uger efter barnets fødsel eller modtagelse. Det

vil derimod ikke være en betingelse for at kunne forlænge

fraværsretten med perioden på THO, at THO påbegyndes

inden for de første 46 uger efter barnets fødsel eller modta-

gelse, da indlæggelsen og perioden med THO ses som et

forløb. Gentagne hospitalsindlæggelser vil være omfattet af

reglen, såfremt indlæggelserne er påbegyndt inden for 46

ugers perioden.

Forslaget vil omfatte forældre til alle nyfødte børn, der ind-

lægges på hospital i de første 46 uger efter barnets fødsel,

uanset årsag til indlæggelsen på hospital.

Samtidig foreslås det at rette op på en utilsigtet begrænsning

i den gældende § 21 d i barselsloven, som betyder, at fravær,

der er forlænget eller udsat som følge af sorgorlov efter § 13

eller hospitalsindlæggelse efter § 14 med barselsdagpenge

efter § 20, også skal være afholdt inden 16 måneder efter

barnets fødsel. Konkret foreslås det, at §§ 13 og 14 udgår af

lovens § 21 d.

Forslaget vil betyde, at udsat eller forlænget fravær som

følge af en periode med sorgorlov, jf. § 13, eller hospitals-

indlæggelse m.v., jf. § 14, med barselsdagpenge efter § 20,

ikke skal være afholdt inden 16 måneder efter barnets fødsel

eller modtagelse, selvom forælderens samlede fravær med

barselsdagpenge er mere end 52 uger.

Det foreslåede kan illustreres med følgende eksempel. En

soloforælder til tvillinger, der har ret til 46 uger med barsels-

dagpenge efter lovens §§ 20 og 21 c for fravær efter lovens

§§ 7 og 9, og 13 uger med barselsdagpenge efter lovens § 20

for fravær efter lovens § 14 a. Soloforælderen har ret til i alt

59 uger med barselsdagpenge, der som udgangspunkt skal

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

holdes inden 16 måneder efter børnenes fødsel, jf. barselslo-

vens § 21 d.

Hvis børnene er indlagt i 4 måneder, vil perioden, hvor

forælderen kan afholde det samlede fravær kunne forlænges

med perioden for barnets indlæggelse på 4 måneder. Med

den foreslåede ændring, hvor det forlængede fravær efter §

14 ikke er omfattet af § 21 d, og derfor ikke skal holdes

inden for 16 måneder, vil forælderens forlængede fraværsret

efter § 14 med barselsdagpenge efter § 20 kunne holdes

indtil 20 måneder efter fødslen. De 59 uger, som en solofor-

ælder til tvillinger har ret til, skal som udgangspunkt holdes

inden for 16 måneder, jf. § 21 d. Da forælderens fraværsret

med barselsdagpenge er forlænget med 4 måneder på grund

af barnets hospitalsindlæggelse, kan forælderen afholde sin

fraværsret med barselsdagpenge inden for i alt 20 måneder

efter barnets fødsel eller modtagelse, da den forlængede

fraværsperiode på 4 måneder lægges til de 16 måneder.

2.2. Udvidet ret til dagpenge under sorgorlov

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af barselslovens § 13, stk. 1, at hver af foræl-

drene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis

barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret

til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter,

der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18.

år.

For at opnå ret til barselsdagpenge under sorgorlov skal

forælderen opfylde et beskæftigelseskrav.

Barselslovens § 27 vedrører lønmodtageres opfyldelse af et

beskæftigelseskrav for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling

Danmark. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens

stk. 1.

Det fremgår af lovens § 27, stk. 3, 1. pkt., at ved vurde-

ringen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt,

ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov

om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for

tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i

hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller

efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med

alvorligt syge børn.

Barselslovens § 28 vedrører selvstændige erhvervsdrivendes

opfyldelse af et beskæftigelseskrav for ret til barselsdagpen-

ge. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens stk. 1.

Det fremgår af lovens § 28, stk. 2, 1. pkt., at ved vurde-

ringen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt,

ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov

om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for

tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn

i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døende

eller efter barselsloven er ydet barselsdagpenge til forældre

under fravær efter § 13 eller efter § 26 er ydet dagpenge til

forældre med alvorligt syge børn.

Ved § 11, nr. 1 og 2, i lov nr. 1703 af 30. december 2024 om

ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og

forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven,

lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse

af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig

og praktisk hjælp i lov om social service), er der foretaget

konsekvensændringer i barselslovens § 27, stk. 3, 1. pkt., og

§ 28, stk. 2, 1. pkt. Disse ændringer har virkning fra 1. juli

2025.

Konsekvensændringerne er for det første en følge af, at ud-

betaling af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet

forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk

eller langvarig lidelse, jf. den dagældende § 42 i lov om

social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august

2023, med lov nr. 721 af 13. juni 2023, er overflyttet til § 87

i barnets lov.

Der er endvidere indarbejdet konsekvensændringer som føl-

ge af, at plejevederlag for pasning af en nærtstående, der

ønsker at dø i eget hjem, jf. den dagældende § 120 i lov om

social service og § 90, nr. 12, i barnets lov, med virkning fra

den 1. juli 2025 overflyttes til ældreloven, jf. lov nr. 1651 af

30. december 2024.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det følger af aftalen om finansloven for 2025, at aftaleparti-

erne er enige om at udvide retten til dagpenge under sorgor-

lov, når forældre mister et barn. Initiativet skal skabe øget

økonomisk tryghed for familier, der mister et barn, men som

har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i mere

end to år på grund af hjemmepasning af et sygt barn. Æn-

dringen vil sidestille disse forældre med forældre, der har

modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i mindre

end to år, når de mister deres barn.

Det foreslås, at der ved opgørelse af beskæftigelseskravet

for ret til barselsdagpenge under sorgorlov efter barselslo-

vens § 13, vil kunne ses bort fra alle perioder, hvor der

efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste. Ændringen foreslås at gælde for både

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Det foreslås, at ændringen vil træde i kraft fra 1. juli 2025,

og at den vil få virkning for perioder med sorgorlov, som

påbegyndes den 1. juli 2025 eller senere.

For at opnå en bedre sproglig sammenhæng i barselslovens

§ 27, stk. 3, 1. pkt., og § 28, stk. 2, 1. pkt., foreslås at

ophæve de ændringer, som er gennemført ved lov nr. 1703

af 30. december 2024, og som har virkning fra 1. juli 2025,

og i stedet affatte disse på ny. Der henvises til lovforslagets

§ 1, nr. 5 og 7 samt lovforslagets § 2.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.1. Bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte

børn

Forslaget forventes at medføre offentlige merudgifter. De

økonomiske konsekvenser skyldes, at perioden med ret til

fravær med barselsdagpenge udvides fra op til 3 måneder i

alt til op til 12 måneder pr. forælder.

Derudover vil ligestillingen af THO med hospitalsindlæg-

gelse øge antallet af uger, som forældrene kan udnytte den

forlængede barselsperiode.

De offentlige merudgifter til barselsdagpenge skønnes at

udgøre 17,3 mio. kr. før skat og tilbageløb fra 2026 og frem,

jf. tabel 1.

Administration af de udvidede barselsvilkår skal varetages

af Udbetaling Danmark, der forventer udgifter til implemen-

tering, herunder til it-udvikling og løbende drift. Det skøn-

nes, at Udbetaling Danmark vil have etableringsomkostnin-

ger til it-udvikling på 5,0 mio. kr. i 2025, mens der fra

2026 vil være udgifter på 3,0 mio. kr. årligt til drift af it og

sagsbehandling m.v., jf. tabel 1.

Skønnene over de økonomiske konsekvenser er behæftet

med usikkerhed, som blandt andet knytter sig til forventnin-

gerne til, hvor mange forældre der vil udnytte de nye mu-

ligheder for forlænget orlov, samt omfanget af nødvendige

it-tilpasninger og den løbende administration. Udbetaling

Danmark vil i dialog med relevante myndigheder løbende

konsolidere skøn over implementerings- og driftsudgifter i

takt med, at den konkrete model for administration af regler-

ne fastlægges.

Tabel 1: Økonomiske konsekvenser af bedre barsel til forældre med indlagte nyfødte børn (2025-pl.)

2025

2026

2027

5,0

17,3

Samlede konsekvenser før skat og tilbageløb

14,3

0,0

Heraf stat

5,0

3,0

Heraf kommuner

5,0

20,9

Samlede konsekvenser efter skat og tilbageløb

0,0

17,9

Heraf stat

5,0

3,0

Heraf kommuner

Anm: Forslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Opdatering af UDK�½s IT-systemer m.v. vil

medføre merudgifter i perioden frem mod ikrafttrædelsen.

3.2. Udvidet ret til dagpenge under sorgorlov

Lovforslaget skønnes for så vidt angår udvidet ret til dag-

penge under sorgorlov for forældre, der har været på tabt

arbejdsfortjeneste i mere end to år, at medføre offentlige

merudgifter til barselsdagpenge.

Forslaget skønnes isoleret set at medføre merudgifter for det

offentlige til barselsdagpenge (før skat og tilbageløb) på 0,6

mio. kr. i 2025 og på 1,3 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.

3.3. Samlede økonomiske konsekvenser

Tabel 2: Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget (2025-pl.)

2025

5,7

Samlede konsekvenser før skat og tilbageløb

0,6

Heraf stat

5,1

Heraf kommuner

2028

17,3

14,3

3,0

20,9

17,9

3,0

Udbetalingen af dagpenge under sorgorlov administreres af

Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark har oplyst, at der

i 2025 er udgifter til tilpasning af deres systemer på 0,1 mio.

kr.

Skønnet over de økonomiske konsekvenser af den udvidede

ret til dagpenge under sorgorlov er behæftet med usikker-

hed, som knytter sig til forventningerne til den fremadrette-

de anvendelse af ordningen.

2026

18,6

15,6

2027

18,6

15,6

2028

18,6

15,6

3,0

22,5

19,5

3,0

5,9

22,5

Samlede konsekvenser efter skat og tilbageløb

0,8

19,5

Heraf stat

5,1

3,0

Heraf kommuner

Anm. : Der er foretaget afrundinger. Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i

rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal

forhandles med kommunerne efter de gængse DUT-princip-

per. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for re-

gionerne.

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget er udarbejdet efter de syv principper for digitali-

seringsklar lovgivning. Lovforslaget er i overensstemmelse

med princip 1 om klare og enkle regler, da der er tale om en

udvidelse af eksisterende regler i barselsloven.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-

cip 2 om digital kommunikation, idet kommunikationen

mellem borgere, arbejdsgivere og Udbetaling Danmark, for-

udsættes at ske inden for eksisterende sagsbehandlingssyste-

mer og selvbetjeningsløsninger.

Lovforslaget vurderes at være delvist i overensstemmelse

med princip 3 om automatisk sagsbehandling. Udbetaling

Danmarks administration af den foreslåede regel om, at der

kan ses bort fra alle perioder med tabt arbejdsfortjeneste ved

opgørelse af beskæftigelseskravet ved sorgorlov samt forsla-

get om at sidestille tidligt hjemmeophold med indlæggelse

på hospital, forudsættes at foregå digitalt i eksisterende sy-

stemer, evt. med tilpasninger heraf.

Derudover forudsættes Udbetaling Danmarks indhentelse af

f.eks. oplysninger om tabt arbejdsfortjeneste via indkomst-

registeret at være automatiseret. Udbetaling Danmarks ind-

hentelse af oplysninger fra forældrene om tidligt hjemmeop-

hold, perioder med tabt arbejdsfortjeneste før 2017, afgørel-

ser om opfyldelse af beskæftigelseskravet samt forlængelse

eller udsættelse af forældrenes ret til fravær på grund af

tidligt hjemmeophold, forventes derimod ikke at blive auto-

matiseret.

Lovforslaget er i det væsentligste i overensstemmelse med

princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data, da sags-

behandlingen delvist vil ske på baggrund af eksisterende

oplysninger, som Udbetaling Danmark enten har i forvejen

eller indhenter hos f.eks. borgerne selv, arbejdsgivere, prak-

tiserende læger, sygehuse m.v. Forældrene vil selv skulle

indhente dokumentation for perioden med tidligt hjemmeop-

hold, ligesom forældre efter gældende regler skal indhente

dokumentation for perioden, hvor barnet er indlagt. De fore-

slåede regler indebærer i det væsentlige brug af eksisterende

begreber, men introducerer ”tidligt hjemmeophold” som et

nyt begreb. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at dette vil

kunne understøttes ved tilpasning og videreudvikling af ek-

sisterende systemer.

Forslaget lever derudover op til princip 5 om sikker data-

håndtering, idet Udbetaling Danmark i forvejen foretager

sikker behandling af data på bl.a. barselsområdet og i øvrigt

vil skulle overholde de databeskyttelsesretlige regler, herun-

der krav til it-sikkerhed.

Lovforslaget lever endvidere op til princip 6 om anvendelse

af eksisterende offentlig infrastruktur, idet borgere vil kunne

søge om forlængelse eller udsættelse af orlov samt dagpenge

under sorgorlov via eksisterende selvbetjeningsløsninger, og

arbejdsgivere vil kunne indberette medarbejderens fravær i

NemRefusion.

Princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl vurderes ikke at

være relevant.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Forslaget vurderes at kunne medføre ubetydelige, ikke-

kvantificerbare administrative og økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet i de situationer, hvor arbejdsgiveren udbe-

taler løn til en forælder under dennes fravær på grund af

barnets indlæggelse/tidligt hjemmeophold.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-

kvenser for borgerne, idet dokumentationskravet svarer til,

hvad der allerede gælder for forældre, der ønsker forlængel-

se eller udsættelse af fravær efter barselslovens § 14 svaren-

de til den periode, hvor barnet er indlagt på sygehus.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-

kvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 28. januar til

og med den 25. februar 2025 (29 dage) været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Adoption og Samfund, Akademikerne, Amnesty, Ankenæv-

net for ATP, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Ar-

bejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark,

Børnenes bureau, Børnecancerfonden, BØRNESAGENS

FÆLLESRÅD, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fæl-

lesudvalg (CFU), Dansk Teater, Det Faglige Hus, Dansk

Center for familier og sorg, Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Dansk Artist forbund, Dansk Erhverv, Danske Handi-

caporganisationer, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistfor-

bund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund,

Dansk Psykologforening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advoka-

ter, Danske Arveretsadvokater, Danske Familieadvokater,

Danske Regioner, Danske Revisorer, Dare Danmark, DE-

LEBARN. DK ApS, Den Danske Dommerforening. Det

Centrale Handicapråd, Det Nationale Sorgcenter, DUKH -

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Fag-

bevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt selskab for

sundhedsplejersker, Familieretshuset, Familier med kræft-

ramte børn, Familiepolitisk Netværk, Finansforbundet, F

og P Arbejdsgiver, Foreningen af Kommunale Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forenin-

gen Cancerramte Børn, Foreningen Far, Foreningen Mistet

Barn, Forhandlingsfællesskabet, Forældre & Fødsel, Frie

– a-kasse og fagforening, Gartneri-, Land og Skovbrugets

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsgivere (GLS-A), Hjerteforeningen, Ingeniørforenin-

gen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Jorde-

moderforeningen, KL, Kommunale Tjenestemænd og Over-

enskomstansatte (KTO), Kompetencecenter for Amning,

Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægel-

10. Sammenfattende skema

se (KRIFA), Kræftens Bekæmpelse, Kvinderådet, KVINFO,

Landsforeningen Børn og Samvær, Lederne, LGBT komite-

en, LGBT+ Danmark, Mødrehjælpen, Producentforeningen,

Red Barnet, SMV Danmark, Sundhedskartellet, Tænketan-

ken Adoption og Udbetaling Danmark.

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgif-

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

»Ingen«)

anfør »Ingen«)

Ingen

Stat:

2025: 0,6 mio. kr.

2026: 15,6 mio. kr.

2027: 15,6 mio. kr.

2028: 15,6 mio. kr.

Varigt: 15,6 mio. kr.

Implementeringsudgifter i Udbeta-

ling Danmark i 2025 på 5,1 mio.

kr. Hertil er løbende IT-driftsudgif-

ter i UDK på ca. 3,0 mio. kr. fra

2026.

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for bor-

gerne m.v.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de 5 principper for imple-

mentering af erhvervsrettet EU-regule-

ring (der i relevant omfang også gælder

ved implementering af ikke erhvervsret-

tet EU-regulering)

Ingen

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Det fremgår af lovens § 14, stk. 2, at såfremt arbejdet ikke

genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor

der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæg-

gelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller

modtagelsen.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 3, at hvis arbejdet fortsættes

eller genoptages ved indlæggelsen, udsættes retten til fravær

for den resterende periode til efter udskrivelsen. Det er en

betingelse, at udskrivelsen finder sted inden 60 uger fra

fødslen eller modtagelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af barselslovens § 14, stk. 1, at hvis barnet er

indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode,

hvor der er ret til fravær.

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Barnets indlæggelse på hospital kan ske enten i direkte for-

længelse af fødslen f.eks. på grund af for tidlig fødsel eller

for lav fødselsvægt, eller på et senere tidspunkt inden for de

første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Behandling af barnet i hjemmet, som f.eks. udskrivelse af

barnet til fortsat behandling i hjemmet på ”tidligt hjemme-

ophold” betragtes ikke som hospitalsindlæggelse.

Det foreslås i

§ 14, stk. 1,

at indsætte et 2. pkt., hvorefter

behandling i hjemmet ved tidligt hjemmeophold sidestilles

med indlæggelse på sygehus.

Forslaget vil betyde, at perioden, hvor det nyfødte barn i

forlængelse af en hospitalsindlæggelse vil blive udskrevet

til behandling i hjemmet på tidligt hjemmeophold (THO),

også medregnes i forlængelsen af fraværsretten, hvilket vil

indebære, at forældrene heller ikke vil forbruge af deres

fraværsret i den periode, hvor barnet er udskrevet til THO.

Det vil betyde, at både perioden med hospitalsindlæggelse

og perioden med THO vil forlænge forældrenes fraværsret,

således at forældrenes fraværsret først vil begynde at løbe

fra det tidspunkt, hvor THO ophører.

THO er et tilbud til forældre til et nyfødt barn om at passe

deres barn i hjemmet i den sidste del af et indlæggelsesfor-

løb. Tilbuddet gives først, når den medicinske behandling

på hospitalet er afsluttet, og barnet ikke længere har brug

for elektronisk overvågning. Barnet er som sådan raskt, men

er endnu ikke modent til at spise hele dets behov ved bryst

eller flaske og har derfor brug for at få suppleret med sonde-

mad. Det er frivilligt at tage imod tilbuddet, men forældrene

skal være i stand til at stå for den fortsatte behandling af

barnet i hjemmet i tæt kontakt med personalet på hospita-

let, f.eks. i form af hjemmebesøg af en THO-sygeplejerske,

ugentlige kontrolbesøg på hospitalet samt mulighed for at

kontakte hospitalet døgnet rundt.

THO kan være relevant både for forældre til et barn, der er

født for tidligt, og for forældre til et nyfødt barn, der har en

sygdom, som kræver behandling.

Barnet vil typisk blive udskrevet fra hospitalet, når det over-

går til THO. Barnet afsluttes fra behandling i THO, når

barnet kan spise hele sit behov ved bryst eller på flaske og

tager tilfredsstillende på i vægt.

Forslaget ændrer ikke på, at det vil være en betingelse for

at forlænge fraværsretten, at barnet indlægges på hospital

inden for de første 46 uger efter barnets fødsel eller modta-

gelse. Det vil derimod ikke være en betingelse for at kunne

forlænge fraværsretten med perioden på THO, at THO påbe-

gyndes inden for de første 46 uger efter barnets fødsel eller

modtagelse.

Hvis barnet er indlagt på hospital inden 46 uger efter barnets

fødsel eller modtagelse, kan overgangen til THO derfor ske

efter den 46. uge efter barnets fødsel eller modtagelse.

Hvis barnet udskrives til THO, vil perioden med THO skulle

dokumenteres på tilsvarende måde som hospitalsindlæggel-

sen, f.eks. ved journaludskrift fra hospitalet, udskrift fra

Sundhed.dk eller lignende, som dokumenterer, at barnet ef-

ter indlæggelsen er udskrevet til THO. Det skal af dokumen-

tationen fremgå, at barnet er udskrevet til THO og perioden

for THO.

Efter lovens § 20 vil forældrene have ret til barselsdagpenge

i hele den forlængede fraværsperiode, som efter forslaget

også vil omfatte THO.

Når THO efter forslaget vil blive sidestillet med indlæggel-

se, vil § 14, stk. 3, indebære, at hvis forældrene ikke holder

orlov, men fortsætter eller genoptager arbejdet i forbindelse

med barnets hospitalsindlæggelse, vil retten til fravær for

den resterende periode også blive udsat til efter ophøret

af THO, hvis udskrivelsen fra hospital til THO finder sted

inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen af barnet.

I tilfælde, hvor barnet er udskrevet til THO efter hospitals-

indlæggelsen, vil forælderen hermed få ret til at vente med

at påbegynde sin fraværsret til efter ophør af THO. Det kan

f.eks. have betydning for forældre, der ikke bor sammen,

og som ikke er sammen om at passe barnet, når barnet er

udskrevet til THO. I denne situation kan den forælder, der

ikke bor sammen med barnet, have behov for at vente med

at holde orlov, til efter barnet ophører i THO.

Det foreslåede kan illustreres med følgende eksempel. For-

ældrene bor ikke sammen på tidspunktet for barnets fød-

sel. Barnet bor hos moren, der holder orlov med barnet. Bar-

net indlægges på hospitalet i forbindelse med fødslen. Faren

er endnu ikke påbegyndt fravær, hverken efter lovens § 7

eller § 9. Barnet er indlagt på hospitalet i 40 uger, efterfulgt

af en periode på 8 uger med THO. Dvs. barnet er 40 uger

gammelt, når barnet udskrives fra hospital til THO, og bar-

net er 48 uger gammelt, når THO ophører.

Moren kan få forlænget sit fravær efter lovens §§ 7 og 9

med i alt 48 uger (40 uger, hvor barnet er hospitalsindlagt,

og 8 uger, hvor barnet er på THO), jf. den foreslåede æn-

dring til lovens § 14, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Da

barnet er under 60 uger ved udskrivelsen fra hospital til

THO, kan faren, efter THO ophører, dvs. når barnet er 48

uger gammelt, påbegynde sit fravær efter lovens §§ 7 og

9, jf. lovens § 14, stk. 3, sammenholdt med den foreslåede

ændring til lovens § 14, stk. 1.

Til nr. 2

Det fremgår af barselslovens § 14, stk. 1, at hvis barnet er

indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode,

hvor der er ret til fravær.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 2, at hvis forælderen ikke

genoptager arbejdet under indlæggelsen af barnet, forlænges

den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsespe-

rioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst

forlænges i 3 måneder.

Forældrene har efter barselslovens § 20 ret til barselsdag-

penge i den forlængede fraværsperiode.

Loftet på de 3 måneders forlængelse af fraværet gælder

for forældrene tilsammen, og fordeles efter aftale mellem

forældrene. Begge forældre har således mulighed for at få

forlænget deres individuelle fraværsret, hvis de begge er

fraværende med barnet under indlæggelsen.

Det foreslås i

§ 14, stk. 2, 2. pkt.,

at ændre »3 måneder« til

»12 måneder for hver forælder«.

Forslaget vil betyde, at perioden, hvor forældrenes fraværs-

ret kan forlænges på grund af barnets hospitalsindlæggelse

og THO, hæves fra i alt 3 måneder til 12 måneder for hver

forælder. Der vil med forslaget således være tale om en in-

dividuel ret for hver forælder til at kunne forlænge den fra-

værs- og barselsdagpengeret, som forælderen har ret til efter

barselsloven, med perioden for barnets hospitalsindlæggelse

og perioden for THO.

Begge forældre vil kunne forlænge deres individuelle fra-

værsret samtidig. Det vil f.eks. betyde, at hvis barnet er ind-

lagt i 5 måneder, og begge forældre holder fravær samtidig,

vil forældrenes fraværsret blive forlænget med 5 måneder

for hver. Dette er i modsætning til i dag, hvor fraværet kun

kan forlænges med op til 3 måneder i alt for forældrene

tilsammen.

Forældrene vil desuden fortsat kunne holde fraværet hver

for sig eller på skift, mens barnet er indlagt på hospital eller

er på THO. Dvs. at begge forældre ikke behøver at være

indlagt med barnet i hele indlæggelsesperioden for at kunne

udnytte retten til at forlænge deres fraværsperiode.

Der vil være ret til barselsdagpenge efter lovens § 20 i hele

den forlængede fraværsperiode, som højst kan forlænges op

til 12 måneder for hver forælder, hvis betingelserne i øvrigt

er opfyldt.

Den foreslåede ændring kan illustreres med følgende eksem-

pel. Barnet bliver hospitalsindlagt i forbindelse med fødslen

i 20 uger og udskrives herefter til THO, som varer i 10

uger. Både mor og far holder fravær. Mor er indlagt med

barnet i alle 20 uger, mens barnet er indlagt, og er herefter

sammen med barnet under THO i 10 uger. Det betyder, at

mors fravær efter lovens §§ 7 og 9 først begynder at løbe

efter ophør med THO, dvs. efter de første 30 uger efter

barnets fødsel.

Far er indlagt med barnet i 10 uger. Herefter genoptager

far sit arbejde i 10 uger, mens mor er indlagt med bar-

net. Når barnet udskrives til THO, holder far igen fravær i

10 uger. Det betyder, at fars fravær - ligesom mors fravær

efter lovens §§ 7 og 9 - først begynder at løbe efter ophør

med THO, dvs. efter de første 30 uger efter barnets fødsel.

I dette eksempel får mor fraværsperioden forlænget med

hele indlæggelsesperioden og med perioden med THO, i alt

30 uger, før hun forbruger af sin fraværsret efter lovens §§ 7

og 9.

Far får forlænget sin fraværsperiode med i alt 20 uger som

er de perioder, han har holdt fravær under barnets hospitals-

indlæggelse, og mens barnet var udskrevet til THO. Havde

far ikke genoptaget arbejdet, mens barnet var indlagt, ville

hele perioden med hospitalsindlæggelse og perioden med

THO kunne forlænge fraværet efter lovens §§ 7 og 9.

Den fraværsret, der vil kunne forlænges som følge af bar-

nets hospitalsindlæggelse eller THO er både forældrenes

fraværsret i 10 ugers perioden efter barnets fødsel eller mod-

tagelse efter lovens § 7, stk. 1 og 3, § 7 a, § 8, stk. 6, § 8 a,

stk. 1, § 8 b, stk. 2, og forældrenes fraværsret efter 10 ugers

perioden efter barnets fødsel eller modtagelse efter lovens

§§ 9 og 10. En surrogatmors fraværsret efter barselslovens

§ 8 a, stk. 4, kan derimod ikke forlænges på grund af det

nyfødte barns hospitalsindlæggelse.

Gentagne hospitalsindlæggelser vil være omfattet af reglen,

hvis de sker inden for de første 46 uger efter fødslen eller

modtagelsen af barnet.

Forlængelsen af fraværet med ret til barselsdagpenge vil

betyde, at forælderen ikke forbruger af sin fraværsret med

barselsdagpenge i den periode, hvor barnet er indlagt og i

den periode, hvor barnet er udskrevet til THO. Fraværsretten

med barselsdagpenge begynder først at løbe (eller genopta-

ges) fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor barnet

udskrives fra hospitalet eller efter ophør af perioden med

THO. Ved flerbarnsfødsler, hvor flere af børnene er indlagt,

regnes udskrivningstidspunktet fra den dag, hvor det sidste

barn bliver udskrevet.

Det er en forudsætning for at forlænge fraværsperioden med

ret til barselsdagpenge, at indlæggelsesperioden og perioden

med THO er dokumenteret ved journaludskrift fra hospitalet

eller lignende, f.eks. udskrift fra Sundhed.dk.

Til nr. 3

Det fremgår af barselslovens § 15, stk. 7, at en lønmodtager,

der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er indlagt på syge-

hus inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagel-

sen i hjemmet, jf. barselslovens § 14, uden ugrundet ophold

skal underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen. Forældre-

ne skal uden ugrundet ophold underrette deres arbejdsgivere

om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggel-

sen. Hvis barnet er modtaget, inden der er afgivet varsel

efter (lovens § 15) stk. 2-5, forlænges fristen herfor med den

tid, barnet har været indlagt. Hvis barnet modtages efter, at

der er afgivet varsel efter (lovens § 15) stk. 2-5, bortfalder

de afgivne varsler, og der skal varsles på ny inden 2 uger

efter modtagelsen.

Det foreslås, at der i

§ 15, stk. 7, 2. pkt.,

efter »indlæggel-

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sen« indsættes »eller tidspunktet for ophør af tidligt hjem-

meophold«.

Forslaget er en konsekvens af, at udskrivelse til behandling

i hjemmet ved tidligt hjemmeophold sidestilles med indlæg-

gelse på sygehus, jf. den foreslåede ændring til § 14, stk. 1,

som giver forældrene ret til at forlænge deres fraværsret.

Forslaget vil betyde, at forældre til et barn, der er udskrevet

til THO, uden ugrundet ophold skal varsle deres arbejdsgi-

ver om tidspunktet for ophør af THO.

Efter barnets modtagelse i hjemmet efter indlæggelsen eller

ophør af THO begynder forældrenes almindelige fraværsret

med barselsdagpenge.

Til nr. 4

Det fremgår af barselslovens § 13, stk. 1, at hver af foræl-

drene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis

barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret

til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter,

der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18.

år.

Af lovens § 13, stk. 4, fremgår, at for en forælder, der udnyt-

ter retten til fravær efter stk. 1, udsættes retten til fravær

efter lovens § 9 for et andet barn. Udsat fravær skal være

udnyttet, inden barnet fylder 9 år.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, at hvis barnet er indlagt

på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der

er ret til fravær.

Af lovens § 14, stk. 2, fremgår, at såfremt arbejdet ikke

genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor

der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæg-

gelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen

eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3

måneder.

Af lovens § 14, stk. 3, fremgår, at hvis arbejdet fortsættes

eller genoptages ved indlæggelsen, udsættes retten til fravær

for den resterende periode til efter udskrivelsen. Det er en

betingelse, at udskrivelsen finder sted inden 60 uger fra

fødslen eller modtagelsen.

Det fremgår af lovens § 20, at ved fravær efter lovens § 6,

stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, 13, 14 og 14 a og § 23 b, stk. 1 og

2, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet

efter kapitel 9.

Det fremgår af lovens § 21 d, at en forælder, der har ret til

barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, og §§ 21 b og 21 c

for fravær efter § 7, § 8, stk. 6, § 8 a, stk. 1, §§ 9, 13 og 14

og § 14 a, stk. 1, i mere end 52 uger efter børnenes fødsel

eller modtagelse, kan få udbetalt barselsdagpenge under fra-

vær efter § 9 for det antal uger, forælderen har ret til ud over

52 uger, der holdes senest 16 måneder efter barnets fødsel

eller modtagelse.

Det foreslås i

§ 21 d

»§§

9, 13 og 14« ændres til »§ 9«.

Forslaget vil betyde, at udsat eller forlænget fravær som

følge af en periode med sorgorlov, jf. § 13, eller hospitals-

indlæggelse m.v., jf. § 14, med barselsdagpenge efter § 20,

ikke skal være afholdt inden 16 måneder efter barnets fødsel

eller modtagelse, selvom forælderens samlede fravær med

barselsdagpenge er mere end 52 uger.

Det foreslåede kan illustreres med følgende eksempel. En

soloforælder til tvillinger har ret til 46 uger med barselsdag-

penge efter lovens §§ 20 og 21 c for fravær efter lovens

§§ 7 og 9, samt 13 uger med barselsdagpenge efter lovens

§ 20 for fravær efter lovens § 14 a. I alt 59 uger, der som

udgangspunkt skal holdes inden 16 måneder efter børnenes

fødsel, jf. barselslovens § 21 d.

Hvis børnene er indlagt i 4 måneder, vil forælderens fra-

værsret kunne forlænges med 4 måneder efter den foreslåe-

de ændring til lovens § 14, stk. 2, fra 16 til 20 måneder. Med

den foreslåede ændring, hvor det forlængede fravær efter §

14 ikke er omfattet af § 21 d, og derfor ikke skal holdes

inden for 16 måneder, vil forælderens forlængede fraværsret

efter § 14 med barselsdagpenge efter § 20 kunne holdes

indtil 20 måneder efter fødslen. De 59 uger, som en solofor-

ælder til tvillinger har ret til, skal som udgangspunkt holdes

inden for 16 måneder, jf. § 21 d. Da forælderens fraværsret

med barselsdagpenge er forlænget med 4 måneder på grund

af barnets hospitalsindlæggelse, kan forælderen afholde sin

fraværsret med barselsdagpenge inden for i alt 20 måneder

efter barnets fødsel eller modtagelse, da den forlængede

fraværsperiode på 4 måneder lægges til de 16 måneder.

Tilsvarende vil en forælder til tvillinger, hvor den ene tvil-

ling dør kunne afholde det fravær, der udsættes efter lovens

§ 13, stk. 4, med barselsdagpenge efter lovens § 20 for

det andet barn senere end 16 måneder efter fødslen, selvom

forælderens samlede fravær med barselsdagpenge er mere

end 52 uger.

Til nr. 5

Barselslovens § 27 vedrører lønmodtageres opfyldelse af et

beskæftigelseskrav for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling

Danmark. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens

stk. 1. Det fremgår af lovens § 27, stk. 3, 1. pkt., at ved vur-

deringen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt,

ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov

om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for

tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i

hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller

efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med

alvorligt syge børn.

Efter § 119 i serviceloven er personer, som passer en nært-

stående, der ønsker at dø i eget hjem, efter ansøgning beret-

tiget til plejevederlag efter lovens § 120. Efter § 90, nr. 12,

i barnets lov finder servicelovens §§ 119-122 om pasning

af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, tilsvarende

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

anvendelse for børn, unge eller familier omfattet af barnets

lov, som har behov herfor.

Det foreslås, at i

§ 27, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »lov om social

service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejds-

fortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet

eller« til »§ 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste, efter § 24 i ældreloven«.

Forslaget vil betyde, at henvisningen til serviceloven og

barnets lov i § 27, stk. 3, 1. pkt., i barselsloven, for så

vidt angår tabt arbejdsfortjeneste ændres til alene at være

en henvisning til § 87 i barnets lov, hvor reglerne om tabt

arbejdsfortjeneste aktuelt er. Forslaget vil endvidere betyde,

at henvisningen til serviceloven og barnets lov for så vidt

angår vederlag ved pasning af døende ændres til en henvis-

ning til ældreloven, hvor reglerne om vederlag ved pasning

af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, vil fremgå med

virkning fra 1. juli 2025, jf. lov nr. 1651 af 30. december

2024.

Forslaget vil betyde, at der ved vurderingen af om beskæf-

tigelseskravet i § 27, stk. 1, i barselsloven er opfyldt, ud

over perioder, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, også kan ses bort fra

perioder på indtil 2 år, hvor der efter § 24 i ældreloven er

ydet vederlag ved pasning af døende efter ældreloven.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 3, stk. 4, hvor

det foreslås, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet

i barselslovens § 27, stk. 1, er opfyldt, indgår tillige perio-

der med plejevederlag for pasning af en nærtstående, der

ønsker at dø i eget hjem efter tidligere gældende regler

herom i lov om social service og barnets lov og perioder

med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved pasning

af et handicappet barn i hjemmet efter tidligere gældende

regler herom i lov om social service. Der henvises desuden

til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 4.

De foreslåede ændringer er en følge af, at kapitel 23 (§§

119-122) i serviceloven, jf. § 1, nr. 13, i lov nr. 1703 af 30.

december 2024, er ophævet og overflyttet til ældreloven.

Der henvises til §§ 23-26 i ældreloven, jf. lov nr. 1651

af 30. december 2024, og bemærkningerne til forslaget til

ældreloven, jf. Folketingstidende 2024-25, A, L 89 som

fremsat, side 79-80, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne,

med redaktionelle ændringer, er en videreførelse af de hidtil

gældende bestemmelser i servicelovens §§ 119 og 120. De

her foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle

ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.

Til nr. 6

Det fremgår af barselslovens § 13, stk. 1, at hver af foræl-

drene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis

barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret

til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter,

der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18.

år.

For at opnå ret til barselsdagpenge under sorgorlov skal

forælderen opfylde et beskæftigelseskrav.

Barselslovens § 27 vedrører lønmodtageres opfyldelse af et

beskæftigelseskrav for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling

Danmark. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens

stk. 1.

Efter lovens § 27, stk. 1, opfylder en lønmodtager f.eks. be-

skæftigelseskravet, hvis den pågældende dagen før fraværet

eller på første fraværsdag er i beskæftigelse og har været

beskæftiget i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afslut-

tede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst

3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i

hver måned.

Det fremgår af lovens § 27, stk. 3, 1. pkt., at ved vurde-

ringen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt,

ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov

om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for

tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i

hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller

efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med

alvorligt syge børn.

Bestemmelsen indebærer, at der kan ses bort fra disse perio-

der op til 2 år ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Har lønmodtageren således f.eks. modtaget godtgørelse for

tabt arbejdsfortjeneste i en del af en kalendermåned, og det

dermed betyder, at beskæftigelseskravet på mindst 40 timer

i kalendermåneden ikke kan opfyldes i forbindelse med på-

begyndelse af en fraværsperiode efter barselsloven, vil der

kunne ses bort fra denne kalendermåned, og måneden forud

for de 4 afsluttede kalendermåneder kan indgå i opgørelsen

af beskæftigelseskravet.

Det foreslås, at i

§ 27, stk. 3,

indsættes som 3. pkt., at

ved overgang til sorgorlov efter denne lovs § 13 ses der

endvidere bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets

lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Forslaget vil betyde, at der ved opgørelse af beskæftigelses-

kravet for lønmodtageres ret til dagpenge under sorgorlov

efter barselslovens § 13, vil kunne ses bort fra alle perioder,

hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste. Det betyder bl.a., at beskæftigelses-

kravet vil kunne opfyldes ved perioder med beskæftigelse,

der ligger længere tilbage end 2 år. Der henvises til lovfor-

slagets § 3, stk. 4, i forhold til muligheden for at se bort

fra perioder med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter

serviceloven.

Det vil være uden betydning, om forælderen på tidspunktet

for overgang til sorgorlov har genoptaget beskæftigelsen

efter en periode med tabt arbejdsfortjeneste, eller om foræl-

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

deren overgår til sorgorlov direkte fra en periode med tabt

arbejdsfortjeneste.

Det foreslåede kan illustreres med følgende eksempel. En

forælder har under pasning af sit syge barn i hjemmet mod-

taget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste siden 1.

januar 2021. Forud herfor har forælderen været i beskæfti-

gelse på fuld tid i 37 timer om ugen i 1 år. Forælderen starter

igen beskæftigelse den 1. juli 2025 efter en periode på 4

�½ år med tabt arbejdsfortjeneste. Barnet afgår ved døden

den 1. august 2025, og forælderen har ret til sorgorlov efter

barselslovens § 13.

Forælderen er i aktuel beskæftigelse ved overgangen til

sorgorlov, men opfylder ikke kravet om mindst 160 timers

beskæftigelse inden for de seneste 4 afsluttede kalendermå-

neder forud for fraværsperioden og om i mindst 3 af disse

måneder at have været beskæftiget i mindst 40 timer i hver

måned.

Med den foreslåede ændring vil der ved opgørelsen af be-

skæftigelseskravet for forælderen kunne ses bort fra hele pe-

rioden med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Pe-

rioden med beskæftigelse i 3 afsluttede kalendermåneder

forud for perioden med tabt arbejdsfortjeneste vil således

kunne indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Dvs. at

beskæftigelse forud for den 1. januar 2021 kan indgå i opgø-

relsen af beskæftigelseskravet.

Et andet eksempel er en forælder der under pasning af sit

syge barn i hjemmet har modtaget hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste på fuld tid siden 1. januar 2021. Forud

herfor har forælderen været i beskæftigelse på fuld tid i 37

timer om ugen i 1 år. Barnet afgår ved døden den 1. august

2025, og forælderen har ret til sorgorlov efter barselslovens

§ 13.

Med den foreslåede ændring vil der ved opgørelsen af be-

skæftigelseskravet for forælderen kunne ses bort fra hele pe-

rioden med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kra-

vet om aktuel beskæftigelse ved overgangen til sorgorlov er

opfyldt, idet perioden med beskæftigelse umiddelbart forud

for perioden på 4 �½ år med tabt arbejdsfortjeneste vil kunne

indgå i opgørelsen.

Til nr. 7

Barselslovens § 28 vedrører selvstændige erhvervsdrivendes

opfyldelse af et beskæftigelseskrav for ret til barselsdagpen-

ge fra Udbetaling Danmark. Beskæftigelseskravet fremgår

af bestemmelsens stk. 1. Det fremgår af lovens § 28, stk.

2, 1. pkt., at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet

efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år,

hvor der efter lov om social service eller barnets lov er ydet

godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et han-

dicappet barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning

af døende eller efter barselsloven er ydet barselsdagpenge

til forældre under fravær efter § 13 eller efter § 26 er ydet

dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Efter § 119 i serviceloven er personer, som passer en nært-

stående, der ønsker at dø i eget hjem, efter ansøgning beret-

tiget til plejevederlag efter lovens § 120. Efter § 90, nr. 12,

i barnets lov finder servicelovens §§ 119-122 om pasning

af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, tilsvarende

anvendelse for børn, unge eller familier omfattet af barnets

lov, som har behov herfor.

Det foreslås, at i

§ 28, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »lov om social

service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejds-

fortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet

eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller« til »§ 87 i

barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-

ste, efter § 24 i ældreloven er ydet vederlag ved pasning af

døende,«.

Forslaget vil betyde, at henvisningen til serviceloven og

barnets lov i § 28, stk. 2, 1. pkt., i barselsloven, for så

vidt angår tabt arbejdsfortjeneste ændres til alene at være

en henvisning til § 87 i barnets lov, hvor reglerne om tabt

arbejdsfortjeneste aktuelt er. Forslaget vil endvidere betyde,

at henvisningen til serviceloven og barnets lov for så vidt

angår vederlag ved pasning af døende ændres til en henvis-

ning til ældreloven, hvor reglerne om vederlag ved pasning

af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, vil fremgå med

virkning fra 1. juli 2025, jf. lov nr. 1651 af 30. december

2024.

Forslaget vil betyde, at der ved vurderingen af om beskæfti-

gelseskravet i § 28, stk. 1, i barselsloven er opfyldt, ud over

perioder, hvor der er efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, også kan ses bort fra

perioder på indtil 2 år, hvor der efter § 24 i ældreloven er

ydet vederlag ved pasning af døende efter ældreloven.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 3, stk. 4, hvor det

foreslås, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet i

barselslovens § 28, stk. 1 er opfyldt, indgår tillige perioder

med plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker

at dø i eget hjem efter tidligere gældende regler herom i

lov om social service og barnets lov og perioder med hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social

service. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §

3, stk. 4.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at kapitel 23 (§§

119-122) i serviceloven i § 1, nr. 13, i lov nr. 1703 af 30.

december er ophævet og overflyttet til ældreloven.

Der henvises til §§ 23-26 i ældreloven, jf. lov nr. 1651

af 30. december 2024, og bemærkningerne til forslaget til

ældreloven, jf. Folketingstidende 2024-25, A, L 89 som

fremsat, side 79-80, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne,

med redaktionelle ændringer, er en videreførelse af de hidtil

gældende bestemmelser i servicelovens §§ 119 og 120. De

her foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle

ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Til nr. 8

Det fremgår af barselslovens § 13, stk. 1, at hver af foræl-

drene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis

barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret

til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter,

der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18.

år.

For at opnå ret til barselsdagpenge under sorgorlov skal

forælderen opfylde et beskæftigelseskrav.

Barselslovens § 28 vedrører selvstændige erhvervsdrivendes

opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpen-

ge fra Udbetaling Danmark.

Efter lovens § 28, stk. 1, er retten til barselsdagpenge for en

selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de

sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed

i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige

ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste

måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed

været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder

med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Det fremgår af lovens § 28, stk. 2, 1. pkt., at ved vurde-

ringen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt,

ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov

om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for

tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn

i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døende

eller efter barselsloven er ydet barselsdagpenge til forældre

under fravær efter § 13 eller efter § 26 er ydet dagpenge til

forældre med alvorligt syge børn.

Bestemmelsen indebærer, at der kan ses bort fra disse perio-

der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis perioderne

betyder, at beskæftigelseskravet i barselslovens § 28, stk. 1,

ikke kan opfyldes.

Har den selvstændige erhvervsdrivende således f.eks. mod-

taget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i en del af

12-måneders og/eller 1-månedsperioden forud for en fravær-

speriode efter barselsloven, kan 12-måneders og/eller 1-må-

nedsperioden forlænges bagud med et antal dage, svarende

til antallet af dage i en periode på indtil 2 år med godtgørel-

se for tabt arbejdsfortjeneste.

Det foreslås, at i

§ 28, stk. 2,

indsættes som 5. pkt., at

ved overgang til sorgorlov efter denne lovs § 13 ses der

endvidere bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets

lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Forslaget vil betyde, at der ved opgørelse af beskæftigelses-

kravet for selvstændigt erhvervsdrivendes ret til barselsdag-

penge under sorgorlov efter barselslovens § 13 vil kunne ses

bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 4, i forhold til mu-

ligheden for at se bort fra perioder med udbetaling af tabt

arbejdsfortjeneste efter serviceloven.

Det vil være uden betydning, om forælderen på tidspunktet

for overgang til sorgorlov har genoptaget beskæftigelsen

efter en periode med tabt arbejdsfortjeneste, eller om foræl-

deren overgår til sorgorlov direkte fra en periode med tabt

arbejdsfortjeneste.

Det foreslåede kan illustreres på følgende måde. En forælder

har under pasning af sit syge barn i hjemmet modtaget hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid siden 1.

januar 2021. Forud herfor har forælderen været selvstændig

erhvervsdrivende i 1 år. Forælderen starter igen selvstændig

virksomhed den 1. juli 2025 efter en periode på 4 �½ år med

tabt arbejdsfortjeneste. Barnet afgår ved døden den 1. august

2025, og forælderen har ret til sorgorlov efter barselslovens

§ 13.

I forhold til dagpenge under sorgorlov, opfylder forælderen

ikke kravet om inden for de sidste 12 måneder at have

udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den

normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst

6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet.

Med den foreslåede ændring vil der ved opgørelsen af

beskæftigelseskravet for forælderen, kunne ses bort fra he-

le perioden med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-

ste. Perioden med selvstændig virksomhed umiddelbart for-

ud for perioden på 4 �½ år med tabt arbejdsfortjeneste vil

således kunne indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Et andet eksempel er en forælder, der under pasning af sit

syge barn i hjemmet har modtaget hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste på fuld tid siden 1. januar 2021. Forud

herfor har forælderen været selvstændig erhvervsdrivende i

1 år. Barnet afgår ved døden den 1. august 2025, og forælde-

ren har ret til sorgorlov efter barselslovens § 13.

I forhold til dagpenge under sorgorlov, vil der med den

foreslåede ændring ved opgørelsen af beskæftigelseskravet

for forælderen kunne ses bort fra hele perioden med hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Perioden med selvstæn-

dig virksomhed umiddelbart forud for perioden på 4 �½ år

med tabt arbejdsfortjeneste vil kunne indgå i opgørelsen af

beskæftigelseskravet.

Til § 2

Til nr. 1

Ved § 11, nr. 1 og 2, i lov nr. 1703 af 30. december 2024 om

ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og

forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven,

lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse

af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig

og praktisk hjælp i lov om social service) blev der foretaget

ændringer af barselsloven.

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

I barselslovens § 27, stk. 3, 1. pkt., blev »lov om social ser-

vice eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfor-

tjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller«

ændret til: »barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejds-

fortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet,

efter ældreloven«.

I barselslovens § 28, stk. 2, 1. pkt., blev »efter lov om social

service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejds-

fortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet

eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller« ændret

til: »efter barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfor-

tjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet.

De ændringer af barselsloven, der følger af § 11, nr. 1 og 2, i

lov nr. 1703 af 30. december 2024, træder i kraft den 1. juli

2025.

Det foreslås, at

§ 11

ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 5 og 7. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det fremgår af § 21, stk. 3, i lov nr. 1703 af 30. december

2024, at §§ 1 og 2, § 3, nr. 2, og §§ 4 og 7-20 træder i kraft

den 1. juli 2025.

Det foreslås, at i

§ 21, stk. 3,

ændres »§§ 4 og 7-20« til »§§

4, 7-10 og 12-20«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets

§ 2, nr. 1, hvorefter lovens § 11 foreslås ophævet. Der henvi-

ses til bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det fremgår af § 21, stk. 7, i lov nr. 1703 af 30. december

2024, at ved afgørelser efter §§ 32 og 42 i lov om sygedag-

penge og §§ 27 og 28 i barselsloven efter lovens ikrafttræ-

den indgår perioder med plejevederlag for pasning af en

nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter den hidtil

gældende § 120 i lov om social service, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 909 af 3. juli 2024, eller § 90, nr. 12, i barnets lov,

jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, samt perioder

med godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af

et handicappet barn i hjemmet efter den til og med den 31.

december 2023 gældende § 42 i lov om social service.

Det foreslås, at i

§ 21, stk. 7,

udgår »og §§ 27 og 28 i

barselsloven«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1. Der

henvises til bemærkningerne hertil samt til lovforslagets §

3, stk. 4, hvor det foreslås, at ved vurderingen af, om be-

skæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, og § 28, stk.

1, er opfyldt, indgår tillige perioder med plejevederlag for

pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

efter tidligere gældende regler herom i lov om social servi-

ce og barnets lov, og perioder med hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn

i hjemmet efter tidligere gældende regler herom i lov om

social service. § 3, stk. 4, svarer med visse ændringer til §

21, stk. 7, i lov nr. 1703 af 30. december 2024.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2025,

jf. dog stk. 2.

Forslaget vil bl.a. betyde, at de foreslåede ændringer om

udvidet ret til dagpenge under sorgorlov, jf. lovforslagets §

1, nr. 5-8, som ændrer i barselslovens § 27, stk. 3, og § 28,

stk. 2, om opfyldelse af beskæftigelseskravet, træder i kraft

den 1. juli 2025.

Lovforslagets § 1, nr. 4, som ændrer barselslovens § 21 d

og lovforslagets § 2, som ændrer i lov om ændring af lov

om social service, lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre

love, vil ligeledes træde i kraft den 1. juli 2025.

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 6 og 8, som ændrer

i barselslovens § 27, stk. 3, og § 28, stk. 2, betyder den fore-

slåede ikrafttræden, at for forældre, der påbegynder en peri-

ode med sorgorlov efter § 13 i barselsloven den 1. juli 2025

eller senere, kan der ved vurderingen af, om beskæftigelses-

kravet er opfyldt, ses bort fra alle perioder, hvor der er ydet

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det bemærkes,

at der også vil kunne ses bort fra perioder med hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste, som er påbegyndt før

den 1. juli 2025 ved opgørelsen af beskæftigelseskravet efter

barselslovens § 27, stk. 1 og § 28, stk. 1.

Det foreslåede kan illustreres på følgende måde. En forælder

har under pasning af sit syge barn i hjemmet modtaget hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid siden 1.

januar 2021. Forud herfor havde forælderen været i beskæf-

tigelse på fuld tid i 37 timer om ugen i 1 år. Barnet afgår ved

døden den 1. august 2025, og forælderen har ret til sorgorlov

efter barselslovens § 13.

Ved vurderingen af, om forælderen opfylder beskæftigelses-

kravet for ret til barselsdagpenge under sorgorloven, vil der

kunne ses bort fra perioden med tabt arbejdsfortjeneste før

lovens ikrafttræden, fordi forælderen overgår til sorgorlov

senere end den 1. juli 2025. Det vil betyde, at perioden med

beskæftigelse forud for perioden med tabt arbejdsfortjene-

ste, vil kunne indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Lovforslagets øvrige regler vil derimod først træde i kraft

den 1. januar 2026, jf. det foreslåede stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1, nr. 1-3, træder i kraft den 1.

januar 2026.

Forslaget vil betyde, at de foreslåede ændringer om bedre

barselsvilkår for forældre til indlagte nyfødte børn, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 1, 2 og 3, som ændrer i barselslovens § 14,

stk. 1 og 2, og § 15, stk. 7, træder i kraft den 1. januar 2026

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

og finder anvendelse for forældre til børn, der er født eller

modtaget den 1. januar 2026 eller senere.

Det foreslås i

stk. 3,

at § 1, nr. 1-3, ikke finder anvendelse

for forældre til børn, der er født eller modtaget før den 1.

januar 2026. For sådanne forældre finder de hidtil gældende

regler anvendelse.

Forslaget vil betyde, at muligheden for at sidestille behand-

ling ved tidligt hjemmeophold med hospitalsindlæggelse,

jf. den foreslåede ændring til § 14, stk. 1, og retten til at

forlænge fraværsretten til 12 måneder for hver forælder på

grund af barnets hospitalsindlæggelse, jf. den foreslåede æn-

dring til § 14, stk. 2, ikke vil gælde for forældre til et barn,

der er født eller modtaget før den 1. januar 2026.

Hvis barnet er født eller modtaget før den 1. januar 2026,

vil de hidtil gældende regler i barselsloven finde anvendel-

se. Det vil bl.a. betyde, at forældre til et barn, der er født

eller modtaget før 1. januar 2026, ikke omfattes af forslaget,

selvom barnet indlægges på hospital den 1. januar 2026 eller

senere. Det afgørende for at være omfattet af forslaget vil

således være tidspunktet for barnets fødsel, og for et adop-

tivbarn vil det afgørende tidspunkt være barnets modtagelse,

og ikke tidspunktet for barnets hospitalsindlæggelse.

Det foreslås i

stk. 4,

at ved vurderingen af, om beskæftigel-

seskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1,

er opfyldt, jf. § 27, stk. 3, og § 28, stk. 2, som ændret

ved denne lovs § 1, nr. 5-8, indgår tillige perioder med

plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø

i eget hjem, jf. dagældende § 120 i lov om social service,

jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025, efter den

dagældende § 90, nr. 12, i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse

nr. 890 af 19. juni 2024, og perioder med godtgørelse for

tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i

hjemmet efter den dagældende § 42 i lov om social service,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023.

Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til be-

stemmelsen i § 21, stk. 7, i lov nr. 1703 af 30. december

2024 om ændring af lov om social service, lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område, lov om

socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge

af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem

og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen

om personlig og praktisk hjælp i lov om social service).

Forslaget vil betyde, at perioder med tabt arbejdsfortjeneste

efter den dagældende § 42 i lov om social service og perio-

der med plejevederlag efter den dagældende § 120 i lov om

social service og § 90, nr. 12, i barnets lov fortsat vil kunne

lægges til grund ved opgørelsen af, om beskæftigelseskrave-

ne efter barselslovens § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, er opfyldt.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, og

kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland,

idet barselsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland,

jf. barselslovens § 60, og heller ikke kan sættes i kraft for

Færøerne og Grønland.

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29.

januar 2025, som ændret ved § 8 i lov nr. 630

af 11. juni 2024 og § 11 i lov nr. 1703 af 30.

december 2024, foretages følgende ændringer:

§ 14.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges

eller udsættes den periode, hvor der er ret til fra-

vær.

Stk. 2.

Såfremt arbejdet ikke genoptages ved ind-

læggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret

til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæg-

gelsen finder sted under de første 46 uger efter

fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog

højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlæn-

ge fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til

fravær efter § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til

samtidigt fravær efter § 8, stk. 6.

Stk. 3. - - -

§ 15

Stk. 1-6. - - -

Stk. 7.

En lønmodtager, der udnytter sin ret til fra-

vær, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for

de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen

i hjemmet, jf. § 14, skal uden ugrundet ophold

underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen. For-

ældrene skal uden ugrundet ophold underrette de-

res arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget

i hjemmet efter indlæggelsen. Hvis barnet er mod-

taget, inden der er afgivet varsel efter stk. 2-5,

forlænges fristen herfor med den tid, barnet har

været indlagt. Hvis barnet modtages efter, at der er

afgivet varsel efter stk. 2-5, bortfalder de afgivne

varsler, og der skal varsles på ny inden 2 uger

efter modtagelsen.

Stk. 8. - - -

§ 15, stk. 7, 2. pkt.,

indsættes efter »indlæggel-

sen«: »eller tidspunktet for ophør af tidligt hjem-

meophold«.

§ 14, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Behandling i hjemmet ved tidligt hjemmeophold

sidestilles med indlæggelse på sygehus.«

§ 14, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »3 måneder« til:

»12 måneder for hver forælder«.

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 21 d.

En forælder, der har ret til barselsdagpenge

efter § 20, § 21, stk. 1, og §§ 21 b og 21 c for

fravær efter § 7, § 8, stk. 6, § 8 a, stk. 1, §§ 9, 13

og 14 og § 14 a, stk. 1, i mere end 52 uger efter

børnenes fødsel eller modtagelse, kan få udbetalt

barselsdagpenge under fravær efter § 9 for det

antal uger, forælderen har ret til ud over 52 uger,

der holdes senest 16 måneder efter barnets fødsel

eller modtagelse, jf. dog § 21, stk. 3.

§ 27

Stk. 1-2. - - -

Stk. 3.

Ved vurderingen af, om beskæftigelseskra-

vet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder

på indtil 2 år, hvor der efter lov om social servi-

ce eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt

arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet

barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning

af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dag-

penge til forældre med alvorligt syge børn. End-

videre ses bort fra perioder, hvor der ville være

ret til barselsdagpenge efter § 21, men hvor den

anden forælder har fået udbetalt barselsdagpenge-

ne eller dennes arbejdsgiver har fået udbetalt re-

fusion, og fra perioder, hvor lønmodtageren har

været omfattet af en arbejdskonflikt.

Stk. 4.

- - -

§ 28 - - -

Stk. 2.

Ved vurderingen af, om beskæftigelseskra-

vet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder

på indtil 2 år, hvor der efter lov om social servi-

ce eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt

arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet

barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning

af døende eller efter denne lov er ydet barselsdag-

penge til forældre under fravær efter § 13 eller

efter § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvor-

ligt syge børn. Ved vurderingen kan endvidere helt

eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1.

marts 2020 til og med den 31. august 2020. Ved

vurderingen kan desuden helt eller delvis ses bort

fra perioden fra og med den 1. december 2020 til

§ 21 d

ændres

»§§

9, 13 og 14« til: »§ 9«.

§ 27, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »lov om social ser-

vice eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt

arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet

barn i hjemmet eller« til: »§ 87 i barnets lov er

ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste,

efter § 24 i ældreloven«.

§ 27, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Ved

overgang til sorgorlov efter denne lovs § 13 ses

der endvidere bort fra alle perioder, hvor der efter

§ 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste.«

§ 28, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »lov om social ser-

vice eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt

arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet

barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning

af døende eller« til: »§ 87 i barnets lov er ydet

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, efter

§ 24 i ældreloven er ydet vederlag ved pasning af

døende,«.

§ 28, stk. 2,

indsættes som

5. pkt.:

»Ved

overgang til sorgorlov efter denne lovs § 13 ses

der endvidere bort fra alle perioder, hvor der efter

§ 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste.«

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

og med den 30. april 2021. Ved vurderingen kan

desuden helt eller delvis ses bort fra perioden fra

og med den 1. december 2020 til og med den 30.

april 2021. For en selvstændig erhvervsdrivende,

der i løbet af perioden fra og med den 1. juli 2021

til og med den 30. september 2021 har modtaget

arbejdsløshedsdagpenge efter § 57, stk. 8, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der også ved

vurderingen helt eller delvis ses bort fra perioden

fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30.

september 2021.

Stk. 3. - - -

§2

I lov nr. 1703 af 30. december 2024 om ændring

af lov om social service, lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, lov om

socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer

som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og

lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne

om madservice fra bestemmelsen om personlig og

praktisk hjælp i lov om social service) foretages

følgende ændringer:

§ 11

I § 27, stk. 3, 1. pkt., ændres »lov om social

service eller barnets lov er ydet godtgørelse for

tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicap-

pet barn i hjemmet eller« til: »barnets lov er ydet

godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning

af et handicappet barn i hjemmet, efter ældrelo-

ven«.

I § 28, stk. 2, 1. pkt., ændres »efter lov om

social service eller barnets lov er ydet godtgørelse

for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handi-

cappet barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved

pasning af døende eller« til: »efter barnets lov

er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved

pasning af et handicappet barn i hjemmet, efter

ældreloven er ydet vederlag ved pasning af døen-

de,«

§ 11

ophæves.

L 207 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 21

Stk. 1-2. - - -

Stk. 3.

§§ 1 og 2, § 3, nr. 2, og §§ 4 og 7-20 træder

i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 4-6. - - -

Stk. 7.

Ved afgørelser efter §§ 32 og 42 i lov om

sygedagpenge og §§ 27 og 28 i barselsloven efter

lovens ikrafttræden indgår perioder med plejeve-

derlag for pasning af en nærtstående, der ønsker

at dø i eget hjem efter den hidtil gældende § 120

i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

909 af 3. juli 2024 eller § 90, nr. 12, i barnets lov,

jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024 samt

perioder med godtgørelse for tabt arbejdsfortjene-

ste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet

efter den til og med den 31. december 2023 gæl-

dende § 42 i lov om social service.

Stk. 8. - - -

§ 21, stk. 3,

ændres »§§ 4 og 7-20« til: »§§ 4,

7-10 og 12-20«.

I §

21, stk. 7,

udgår »og §§ 27 og 28 i barselslo-

ven«.