Beskæftigelsesministeren
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025-223
24. april 2025
Kære medlemmer af beskæftigelsesudvalget
Den 23. april 2025 vil jeg fremsætte lovforslag om ændring af barselsloven (bedre
barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn og udvidet ret til dagpenge under
sorgorlov).
Med lovforslaget foreslås forældres ret til fravær og barselsdagpenge forlænget fra i
alt tre måneder tilsammen til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med hospi-
talsindlagte nyfødte børn. Derudover sidestilles såkaldt ”tidligt hjemmeophold” med
behandling i hjemmet med hospitalsindlæggelser.
Derudover foreslås retten til dagpenge under sorgorlov udvidet for forældre, der mi-
ster et barn, og som har modtaget tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et sygt barn
i hjemmet i mere end to år. Forslaget indebærer, at der ved opgørelsen af beskæfti-
gelseskravet for ret til dagpenge under sorgorlov vil kunne ses bort fra alle perioder,
hvor forælderen har modtaget tabt arbejdsfortjeneste.
Lovforslaget har været i ekstern høring i perioden fra den 28. januar til den 25. fe-
bruar 2025. Lovforslaget er helt overvejende blevet positivt modtaget, og hørings-
svarene har kun givet anledning til enkelte tekniske justeringer af lovforslaget.
Jeg vedlægger til jeres orientering lovforslaget, høringssvar og -notat samt ligestil-
lingsvurdering.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen