L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
L 204 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

23. april 2025

Strafferetskontoret

2022-02003

356330

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af retsplejeloven og

forskellige andre love (Kreditorforfølgning i pensionsordninger for

konfiskationskrav og erstatningskrav m.v. i anledning af visse

strafbare handlinger, der har medført et udbytte)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen ...............................................................................................2

1.1.

1.2.

Høringsperiode ..............................................................................2

Hørte myndigheder og organisationer m.v. ...................................2

Høringssvarene .....................................................................................8

2.1. De indkomne høringssvar .................................................................8

2.2. Generelle bemærkninger til lovforslaget ...........................................8

2.3. Lovforslagets økonomi....................................................................10

2.4. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ........................10

2.4.1. Omfattede pensioner m.v.

.........................................................10

2.4.2. Omfattede kriminalitetsformer m.v.

.........................................13

2.4.3. Administration af ordningen m.v.

.............................................14

2.4.4. Adhæsionsprocessen

................................................................23

2.4.5. Genstanden for udlæg, herunder trangsbeneficiet

...................23

2.4.6. Forholdet til konkursloven m.v.

...............................................27

2.4.7. Beskatning m.v.

........................................................................27

2.4.8. Hæleri og hvidvask

...................................................................29

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .....................................................29

Side 1/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (kreditorforfølgning

i pensionsordninger for konfiskationskrav og erstatningskrav m.v. i

anledning af visse strafbare handlinger, der har medført et udbytte) har i

perioden fra den 22. november 2024 til den 20. december 2024 været sendt

i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 22. november 2024 sendt til Folketingets

Retsudvalg til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den

22. november 2024.

Lovforslagets § 6 (forslaget til ændring af lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige) har af Skatteministeriet været sendt i særskilt offentlig høring fra

den 26. marts 2025 til den 9. april 2025. Denne del blev offentliggjort på

Høringsportalen den 26. marts 2025. Der udarbejdes et særskilt høringsnotat

for denne ændring.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget

høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til

udkastet til lovforslag.

Høringspart

Høringssvar Bemærkninger Ingen

Ønsker

modtaget

bemærkninger ikke

afgive

høringssvar

Østre Landsret

Vestre Landsret

Sø- og Handelsretten

Byretterne

Datatilsynet

Domstolsstyrelsen

Advokatrådet

Side 2/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Aktive Ejere

Ankenævnet for Forsikring

Ankestyrelsen

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd

ASE

Association

Danish

Intellectual Property Attorneys

(ADIPA)

ATP

Auktionslederforeningen

BDO

Statsautoriseret

Revisionsaktieselskab

Beskæftigelsesrådet

Bevismiddeltilsynet

BL – Danmarks Almene

Boliger

Borger-

retssikkerhedschefen

Skatteforvaltningen

Børsmæglerforening Danmark

CEPOS

Cevea

CO Industri

Copenhagen Business School

(Juridisk Institut)

Danish Venture Capital and

Private Equity Association

Danmarks

Automobilforhandler Forening

Danmarks Fiskeindustri- og

Eksportforening

Danmarks

Jurist-

Økonomforbund (DJØF)

Danmarks Nationalbank

Danmarks Rederiforening

Dansk Aktionærforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Detail

Side 3/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dansk

Ejendomsmæglerforening

Dansk Erhverv

Dansk Gallerisammenslutning

Dansk Industri

Dansk Inkassobrancheforening

Dansk Investor Relations

Forening – DIRF

Dansk Journalistforbund

Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Transport og Logistik

Danske Advokater

Danske

Guldsmede

Urmagere

Danske Regioner

Danske Seniorer

Danske Speditører

Den Danske Aktuarforening

Den Danske Dommerforening

Den

Danske

Finansanalytikerforening

Den

Danske

Fondsmæglerforening

Den Europæiske Centralbank

(ECB)

Det Kriminalpræventive Råd

Digitaliseringsstyrelsen

Dommerfuldmægtigforeningen

Eksportkreditfonden

Erhvervslejernes

Landsorganisation

Erhvervsstyrelsen – Område

for Bedre Regulering (OBR)

Faggruppen af Socialrådgivere

i Kriminalforsorgen

Faglige Seniorer

Fagbevægelsens

Hovedorganisation

Finans Danmark

Side 4/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Finans og Leasing

Finansforbundet

Finansiel Stabilitet A/S

Finansforeningen/CFA Society

Denmark

Finansrådet

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening

Finanstilsynet

Forbrugerklagenævnet

Forbrugerrådet Tænk

Forenede Danske Motorejere

Foreningen

Fængselsinspektører

Vicefængselsinspektører

Foreningen af J. A. K.

Pengeinstitutter

Foreningen

Offentlige

Anklagere

Foreningen af Statsadvokater

Foreningen Danske Revisorer

Forsikring & Pension

Forsikringsmæglerforeningen i

Danmark

Forsikringsmæglernes

Brancheforening

Hjælp Voldsofre

FSR - danske revisorer

Fængselsforbundet

Færøernes Landsstyre

Garantifonden for indskydere

og investorer

HK Landsklubben Danmarks

Domstole

Landsklubben

Kriminalforsorgen

HK Landsklubben Politiet

HORESTA

Håndværksrådet

Side 5/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Institut

for

Menneskerettigheder

InvesteringsForeningsRådet

Justitia

KMD

Kraka

Kriminalforsorgsforeningen

Kuratorforeningen

Københavns Universitet (Det

Juridiske Fakultet)

LAFS – Landsforeningen Af

Fleks- og Skånejobbere

Landbrug og Fødevarer

Landsdækkende Banker

Landsforeningen

Forsvarsadvokater

Landsforeningen KRIM

Landsskatteretten

LD Fonde

Lejernes Landsorganisation

Lokale Pengeinstitutter

Miljøstyrelsen

Naalakkersuisut

(Grønlands

landsstyre)

Nasdaq Copenhagen A/S

Offerrådgivningen

Pengeinstitutankenævnet

Pension Danmark

Politidirektørforeningen

Politiforbundet

Retspolitisk Forening

Retssikkerhedsfonden

Rigsombudsmanden

Grønland

Rigsombudsmanden

på

Færøerne

SAVN

SEGES

Side 6/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

SMVdanmark

Skatteankestyrelsen

SRF Skattefaglig Forening

Syddansk Universitet (Juridisk

Institut)

Tekniq Arbejdsgiverne

Udbetaling Danmark

Voldgiftsinstituttet

Voldgiftsnævnet for Bygge- og

Anlægsvirksomhed

VP Securities A/S

Western Union

Ældre Sagen

Aalborg Universitet (Juridisk

Institut)

Aarhus Universitet (Juridisk

Institut)

Aarhus Retshjælp

Det bemærkes vedrørende svarene fra Ankestyrelsen, Bevismiddeltilsynet

og Finanstilsynet, at disse myndigheder ved en fejl blev medtaget på

høringslisten.

Høringssvarene

2.1. De indkomne høringssvar

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om

udkastet til lovforslag.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er

foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med

kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold

til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer,

som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på

Justitsministeriets egen foranledning.

2.2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Side 7/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

fremhæver i sit høringssvar med henvisning til lovforslagets

baggrund, at man efter Rådets opfattelse bør være påpasselig med at ændre

lovgivning på baggrund af enkeltsager, navnlig når det fremgår af pkt. 6 i

de almindelige bemærkninger i lovforslaget som sendt i høring, at de

økonomiske konsekvenser forventes at være begrænsede.

Danske Advokater

støtter lovforslaget og anfører, at det er nødvendigt,

hvis man vil gøre det muligt effektivt at sikre, at staten eller anden forurettet

kan hente penge hos den kriminelle for den skade, som den kriminelle har

forvoldt.

CO-industri

bemærker i sit høringssvar, at det henset til baggrunden for

lovforslaget er muligt at indføre procedurer m.v., som imødegår muligheden

for at begå berigelseskriminalitet, og at det ikke er nødvendigt at lade

arbejdsmarkedspensioner etableret ved overenskomst være omfattet af

forslaget.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anfører i sit høringssvar, at

organisationen overordnet set anerkender intentionen med lovforslaget og

bakker

om,

pensionsordninger,

herunder

arbejdsmarkedspensionsordninger, ikke skal være et gemmested for udbytte

af kriminalitet. Derfor finder FH det også rimeligt at give adgang til

kreditorforfølgning i pensionsordninger, men bemærker dog, at de

eksisterende arbejdsmarkedspensionsordninger i Danmark har en særlig

karakter og også bør nyde en særlig beskyttelse. FH fremhæver, at

arbejdsmarkedspensionerne ikke kan overdrages, pantsættes eller gøres til

genstand for kreditorforfølgning, ligesom de kun i meget begrænsede

tilfælde kan genkøbes. Der bør derfor ifølge organisationen ikke lempes på

reglerne for kreditorforfølgning i arbejdsmarkedspensionerne, medmindre

man befinder sig i en situation som den beskrevne. FH hilser det

velkomment, at muligheden for kreditorforfølgning i pensioner begrænses

til at gælde krav mod den dømte i anledning af forbrydelsen, de er dømt for.

Forsikring og Pension (F&P)

anfører i sit høringssvar, at organisationen

overordnet bakker op om Justitsministeriets arbejde med at sikre, at

kriminelle fratages en opnået økonomisk vinding ved deres kriminalitet,

også når midlerne er placeret på en pensionsopsparing.

Justitsministeriet skal bemærke, at i det omfang udbytte fra kriminalitet er

indsat på en pensionsopsparing, vil det allerede i dag kunne vindiceres eller

Side 8/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

konfiskeres efter gældende ret. Der er i et sådant tilfælde ikke tale om

egentlig kreditorforfølgning. Lovforslaget retter sig derfor mod de tilfælde,

hvor midlerne på en pensionsordning ikke hidrører fra kriminalitet, men

hvor en domfældt har gæld som følge af kriminalitet. I sådanne tilfælde er

det ikke rimeligt, at en domfældt skal kunne nyde godt af en

pensionsordning, som samtidig er beskyttet mod kreditorforfølgning. Der

henvises til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Vedrørende lovforslagets baggrund kan Justitsministeriet henvise til det af

Folketinget vedtagne beslutningsforslag nr. B 46 (folketingssamlingen

2021-22) og omtalen heraf i pkt. 1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Vedrørende arbejdsmarkedspensionsordninger henvises til pkt. 2.3.1

nedenfor.

2.3. Lovforslagets økonomi

Domstolsstyrelsen

fremhæver i sit høringssvar, at styrelsen vurderer, at

lovforslagets forventede merudgifter for domstolene på ca. 0,1 mio. kr.

årligt. Domstolsstyrelsen vurderer, at de estimerede merudgifter kan

afholdes inden for domstolenes eksisterende rammer.

Dommerforeningen

påpeger i sit høringssvar generelt vigtigheden af, at

domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med

lovændringer, som kan medføre merudgifter for domstolene. I modsat fald

vil den indgående flerårsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 løbende

blive udhulet.

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at Domstolsstyrelsen

vurderer, at vedtagelse af lovforslaget vil medføre en årlig merudgift på 0,1

mio. kr., der kan afholdes inden for domstolenes eksisterende økonomiske

rammer. Vurderingen er behæftet med usikkerhed. Justitsministeriet

tilslutter sig styrelsens vurdering, hvorfor der ikke er tilført midler

tilsvarende den årlige merudgift.

2.4. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.4.1. Omfattede pensioner m.v.

Side 9/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ATP

tager til efterretning, at krav på pension efter lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension ikke vil være omfattet af den foreslåede ændring af § 512 i

retsplejeloven og derfor fortsat vil være beskyttet mod kreditorforfølgning,

jf. § 29 i ATP-loven.

CO-industri

bemærker, at lovforslaget rækker ind i den

arbejdsmarkedspensionsordning, der er etableret på industriens område, og

som er skrevet ind i de overenskomster, der er indgået mellem CO-industri

og Dansk Industri. Arbejdsmarkedspensionsordningen er således etableret

inden for rammerne af ”den danske model”, og det er på den baggrund CO-

industris opfattelse, at ordningen ikke bør være omfattet af lovforslaget. CO-

industri henleder endvidere opmærksomheden på, at indbetalinger til

pensionsordningen foretages af den arbejdsgiver, som har den konkrete

medarbejder ansat, og at størrelsen af pensionsindbetalingen fremgår af

medarbejderens lønseddel. Som følge heraf har CO-industri vanskeligt ved

at se, hvorfor det findes nødvendigt at gennemføre et lovgivningstiltag, som

omfatter arbejdsmarkedspensionsordninger.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

anfører i sit høringssvar, at

organisationen overordnet set anerkender intentionen med lovforslaget og

bakker

om,

pensionsordninger,

heller

arbejdsmarkedspensionsordninger, ikke skal være et gemmested for udbytte

af kriminalitet. Derfor finder organisationen det også rimeligt at give adgang

til kreditorforfølgning i pensionsordninger, men bemærker dog, at de

eksisterende arbejdsmarkedspensionsordninger i Danmark har en særlig

karakter og også bør nyde en særlig beskyttelse. Organisationen fremhæver,

at arbejdsmarkedspensionerne ikke kan overdrages, pantsættes eller gøres

til genstand for kreditorforfølgning, ligesom de kun i meget begrænsede

tilfælde kan genkøbes. Der bør derfor ifølge organisationen ikke lempes på

reglerne

for

kreditorforfølgning

arbejdsmarkedspensionerne.

Organisationen hilser det i øvrigt velkomment, at muligheden for

kreditorforfølgning i pensioner begrænses til at gælde krav mod den dømte

i anledning af forbrydelsen, de er dømt for.

Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker endvidere, at arbejdstagere

gennem arbejdsmarkedspensionsordningerne typisk har en række

forsikringsdækninger, som kommer til udbetaling ved eksempelvis tab af

erhvervsindkomst, ved alder eller ved invaliditet. Der bør ifølge

organisationen i forbindelse med lovændringen tages stilling til, om der kan

Side 10/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ske udlæg i pensionsformuen i en grad, hvor borgeren mister sine

forsikringsdækninger.

Forsikring og Pension (F&P)

undrer sig i sit høringssvar over, at krav på

pension efter ATP-loven ikke er omfattet af den foreslåede ordning og

bemærker, at der her er tale om et uforståeligt hul i udmøntningen af det

politiske flertals ønsker. For så vidt angår tjenestemandspensioner har F&P

svært ved at tolke, om de er omfattet eller ej. F&P har en formodning om,

at tjenestemandspensioner er omfattede og beder Justitsministeriet bekræfte

dette.

Justitsministeriet bemærker hertil, at det er korrekt forstået, at ATP ikke er

omfattet af den foreslåede ordning. Disse ordninger vil fortsat være

beskyttede efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der

ikke foreslås ændret.

Det bemærkes, ATP betragtes som en del af pensionssystemets søjle I, der

udgør den offentlige forsørgelse efter opnået folkepensionsalder. ATP er en

lovbaseret ordning, som både omfatter alle beskæftigede og personer på

overførselsindkomst. Det er således lovpligtigt for arbejdsgiverne eller

staten at indbetale et fast nominelt beløb til ATP-pensionen. Der er

endvidere kun begrænsede muligheder for frivillige indbetalinger.

I de få tilfælde, hvor det er frivilligt for ydelsesmodtagere at indbetale ATP-

bidrag, er ATP-bidraget så lavt, at det er et meget begrænset beløb, der kan

bringes i sikkerhed. Egenbetalingen til ATP af ledighedsydelse udgør f.eks.

aktuelt 99 kr. per måned.

Der er derfor ikke behov for at ændre på reglerne om kreditorforfølgning i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Justitsministeriet kan bekræfte, at tjenestemandspensioner er omfattede af

den foreslåede ordning. Sådanne pensioner kan sidestilles med en

arbejdsmarkedspension. Dette er præciseret nu i bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 2.

Justitsministeriet

kan

endvidere

bekræfte,

arbejdsmarkedspensionsordninger etableret ved overenskomst er omfattet

af lovforslaget. Dette skyldes, at der på sådanne pensionsordninger kan

findes store formuer, som det ikke er rimeligt, at en person, der er dømt for

et udbyttegivende strafbart forhold, der kan medføre frihedsstraf, skal holde

Side 11/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

uden for kreditorernes rækkevidde. Dette gør sig gældende, uanset at

indbetalingerne sker fra en arbejdsgiver og således formentlig kun sjældent

direkte vil hidrøre fra den dømtes kriminalitet. Der henvises til pkt. 2.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at den foreslåede mulighed for

kreditorforfølgning i pensioner ikke ændrer i vilkårene for opsparing og

ikke giver kreditoren bedre ret til pensionen, end den dømte skyldner selv

har. Der henvises til pkt. 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Vedrørende det af Fagbevægelsens Hovedorganisation anførte om

forsikringsdækninger skal Justitsministeriet bemærke, at lovforslaget også

omfatter livrenter omfattet af forsikringsaftalelovens § 118, jf. § 116, der

eksempelvis kan være tegnet på det vilkår, at de kommer til udbetaling, når

forsikringstageren har opnået en vis alder. Der henvises til den med

lovforslagets § 3 foreslåede ændring af forsikringsaftaleloven samt

bemærkningerne hertil samt pkt. 2.3 sammenholdt med pkt. 2.1.6 i

lovforslagets almindelige bemærkninger. Det er i bemærkningerne til

lovforslagets § 3 præciseret, at den foreslåede ordning også vil omfatte

livrenter.

Med hensyn til forsikringsordninger vedrørende eksempelvis tab af

erhvervsevne eller lignende bemærker Justitsministeriet, at de eksisterende

regler om kreditorbeskyttelse heraf, jf. eksempelvis retsplejelovens § 513,

ikke berøres af lovforslaget.

Vedrørende

forsikringer

tegnet

tilknytning

til

arbejdsmarkedspensionsordning skal Justitsministeriet i øvrigt bemærke, at

lovforslaget ikke sigter til at ændre på, under hvilke betingelser en

forsikring vil kunne opsiges fra forsikringsvirksomhedens side. En

forsikring vil således eksempelvis fortsat kunne opsiges, hvis præmien ikke

indbetales rettidigt, jf. forsikringsaftalelens § 13. De nærmere betingelser

om, hvornår en forsikring kan opsiges fra forsikringstagers side, afgøres

formentlig bedre i de forskellige forsikringsaftaler samt efter lovgivningens

almindelige regler end i nærværende lovforslag.

2.4.2. Omfattede kriminalitetsformer m.v.

Side 12/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Danske Advokater

spørger i sit høringssvar, om Justitsministeriet har

overvejet, om inddragelse af pensionsmidler også skulle kunne anvendes i

tilfælde af konkurskarantæne.

Hjælp Voldsofre

hæfter sig i sit høringssvar ved, at det af bemærkningerne

til lovforslaget fremgår, at forslaget også omfatter den, der har krav på

eksempelvis svie og smerte samt krænkelsesgodtgørelse, dvs. krav i henhold

til erstatningsansvarsloven. Foreningen anser det endvidere for positivt, at

et økonomisk tab i tilknytning til en personforbrydelse i form af ødelagt

indbo vil kunne inddrives i den dømtes pensionsopsparing. Foreningen går

ud fra, at der ikke er påtænkt nogen ændring af reglerne i

offererstatningsloven.

Justitsministeriet skal bemærke, at den foreslåede ordning omfatter krav på

erstatning og godtgørelse i anledning af en strafbar handling, når

handlingen har medført et udbytte. Det fremgår eksempelvis af

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (retsplejelovens § 512, stk. 4), at

personfarlig kriminalitet, som eksempelvis vold og lignende, formentlig kun

sjældent i sig selv vil være af en sådan karakter, at det kan give et udbytte,

men at dette kan være tilfældet ved eksempelvis røveri, jf. straffelovens §

288. Ikke alle krav støttet på erstatningsansvarsloven vil derfor være

omfattet af den foreslåede ordning.

Erstatning som følge af hærværk, jf. straffelovens § 291, eksempelvis

ødelagt indbo, vil heller ikke være omfattet af den omfattede ordning, da der

ikke er tale om kriminalitet, der har medført et udbytte.

Justitsministeriet skal i øvrigt til det af Hjælp Voldsofre anførte bemærke,

at der ikke med lovforslaget sigtes til at ændre på forurettedes mulighed for

at få erstatning efter offererstatningsloven.

Justitsministeriet bemærker øvrigt, at lovforslaget skal ses på baggrund af

beslutningsforslag nr. B 46 (folketingssamlingen 2021-22), der vedrører

kreditorforfølgning i pensioner, hvis det skyldige beløb hidrører fra

berigelseskriminalitet.

mere

generel

fravigelse

kreditorbeskyttelsesreglerne for pensioner, herunder for personer, der er

pålagt konkurskarantæne, har ikke været overvejet.

2.4.3. Administration af ordningen m.v.

Side 13/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fagbevægelsens Hovedorganisation

opfordrer i sit høringssvar til, at der

trods lovforslagets tekniske kompleksitet arbejdes for at skabe så enkel en

administrationsløsning

som

muligt,

der

ikke

pålægger

pensionsvirksomhederne og øvrige berørte parter unødigt mange

administrative udgifter til implementering og drift.

Finans Danmark

finder det i relation til kreditorforfølgning afgørende, at

dokumentationskrav, kontrolforpligtelse og herunder indhentelse af

legitimation vedrørende kreditor ikke skal påhvile pensionsbranchen. Det

skal ubetinget være kreditor og pensionskontohaver (debitor), som pålægges

dokumentationskrav, således at administrative omkostninger ved

kreditorforfølgning begrænses for pensionsinstitutter.

Finans Danmark fremhæver endvidere, at administration medfører store

byrder for pengeinstitutterne, det være sig selve noteringen af udlægget,

men i særdeleshed i tilfælde af, at pensionsmidlerne først kan udbetales til

kreditor flere år efter, at udlægget foretages. Her bør der tages stilling til,

hvordan pengeinstitutterne sikrer sig, at kreditor ikke i mellemtiden er blevet

indfriet, eller at udlægget i mellemtiden ikke er forældet.

Endvidere fremhæver Finans Danmark i sit høringssvar, at lovforslaget ikke

tager stilling til konsekvenser for deling af pensioner ved skilsmisse, og at

der ikke er taget stilling til, hvilke rettigheder der går forud, eller hvordan

det skal håndteres, konsekvenserne ved kontohavers død, herunder for de

begunstigede, samt bankernes mulighed for modregning.

Endelig påpeger Finans Danmark, at det bør fremgå af PensionsInfo, hvis

der er foretaget udlæg i en pensionsordning.

Forsikring og Pension (F&P)

anfører i sit høringssvar, at organisationen

som udgangspunkt er optaget af, at en kommende ordning, så vidt muligt,

skal imødekomme Folketingets enstemmige beslutning fra 2022 og samtidig

blive så smidig og administrativ let som muligt for både myndigheder

og pensionsvirksomheder. F&P ser frem til, at resultaterne af AMVAB-

målingen – de administrative byrder for pensionsvirksomhederne ved at

implementere og administrere kreditorforfølgning – bliver synliggjort og

taget hånd om i det endelige lovforslag.

F&P anfører desuden, at branchen er bekymret for, om

pensionsvirksomhederne kan ifalde ansvar i situationen, hvor der er

Side 14/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

manglende adgang til genkøb af pensionsordningen, og gennemførelse af

udlægget

skal

afvente

årrække.

Det

afgørende

for

pensionsvirksomhederne er, at det i perioden efter udlæg frem mod

gennemførelse af udlægget ikke bliver pensionsvirksomheden, der skal

foretage vurdering af kundens rådighed, fastsættelse af udlæggets størrelse

samt gennemførelse af udlægget, og derved påtage sig den heraf følgende

risiko.

F&P anfører i den forbindelse, at for pensionsordninger, hvor der ikke er

adgang til genkøb, vil gennemførelse af udlæg, i de fleste tilfælde, skulle

afvente en årrække, hvor pensionsordningen fortsat er underlagt kundens

rådighed og investering. I forbindelse med udbyttekonfiskationen bør der

derfor tages stilling til, om beløbet skal forrentes/tilskrives afkast m.v. I

modsat fald vil udlægget ikke udvikle sig i værdi hen over tidshorisonten

frem mod udbetaling, hvor kunden til gengæld oppebærer retten til at

modtage en evt. tilvækst på det konfiskerede/udlagte beløb. Desuden savner

F&P klarhed over, hvordan værditilvækst og morarenter håndteres for en

ordning, som der er foretaget et løbende udlæg i. Hvis udbetalinger ligger

lang tid ude i fremtiden som følge af, at der ikke kan foretages genkøb, er

det væsentligt, at pensionsvirksomheden har klarhed over kravets værdi

over perioden. Det samme gør sig gældende, når kravet begyndes udbetalt.

F&P bemærker i øvrigt, at hvis der skal gælde en rådighedsindskrænkning

for kunden til sikring af udlæggets værdi frem mod tidspunktet for

udbetaling, bør der tages stilling og skabes hjemmel hertil i det

lovforberedende arbejde. I modsat fald bevarer kunden rådighed over

ordningen og kan således bl.a. træffe investeringsmæssige beslutninger også

med effekt for det udlagte beløb.

F&P efterspørger i den forbindelse, at Justitsministeriet tager specifik

stilling til, hvordan forskellige situationer anses i henhold til netop reglerne

om rådighedsbegrænsning, herunder når der sker ændring af

investeringsvalg eller skift af pensionsleverandør. Ligeledes er det relevant,

at der tages stilling til, hvorvidt forsikringstager må ændre på sine

ordningers karakter og f.eks. fravælge en ydelsesgaranti m.v.

Derudover er F&P usikre på, om en ordning, hvor der er registreret

kreditorforfølgning, kan udloddes. Hvis pensionsvirksomheden skal sikre,

at skyldner ikke råder uretmæssigt over pensionen (udover at begrænse

udbetaling), er det vigtigt, at det præciseres, hvad skyldner ikke må foretage

dispositioner

på

sin

pensionsordning.

Ellers

risikerer

Side 15/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

pensionsvirksomheden ifølge F&P at tillade dispositioner på ordningen, der

begrænser kreditors ret, og pensionsvirksomheden kan hænge på et tab i den

forbindelse.

F&P anfører endvidere, at der ikke er taget stilling til i det lovforberedende

arbejde, hvorledes et udlæg i en løbende udbetaling skal gennemføres. Hvis

det er tiltænkt, at der ved udlæg skal ske konvertering til sumudbetaling

(med 60 pct. i afgift til følge), skal dette være tydeligt beskrevet og hjemlet.

I modsat fald vil udlægget skulle afvikles løbende i forbindelse med

gennemførelse af den løbende udbetaling af pensionsordningen. Det

afgørende for pensionsvirksomhederne er, at det i perioden efter udlæg,

frem mod gennemførelse af udlægget, ikke bliver pensionsvirksomheden,

der skal foretage vurdering af kundens rådighed, fastsættelse af udlæggets

størrelse samt gennemførelse af udlægget, og derved påtage sig den heraf

følgende risiko.

F&P bemærker herudover, at ved udlæg i skyldners pensionsordning vil

udlægget i mange (de fleste) tilfælde først kunne effektueres efter en del år,

hvorved krav om udlæg kan blive forældet efter de almindelige

forældelsesregler. F&P er i den forbindelse i tvivl om, hvordan

pensionsvirksomheden bliver oplyst om, hvis et udlæg ikke skal udbetales

til kreditor pga. forældelse. Uden en praksis herfor skal

pensionsvirksomheden – udover at notere på policen, at der er udlæg – også

administrere, at et udlæg kan udløbe pga. forældelse. F&P rejser spørgsmål

om, hvorvidt pensionsvirksomheden kan ifalde ansvar, hvis der er er

udbetalt et forældet udlæg til kreditor. F&P anmoder om, at

Justitsministeriet præciserer, hvordan forældelse skal håndteres i praksis.

F&P anfører, at der er en række forskellige parter i disse sager:

Pensionsvirksomhed, skyldner, kreditor, kreditors advokat og fogedret. Det

er vigtigt, at det er helt entydigt, hvilke parter der har hvilken rolle, så et

udlæg håndteres korrekt, og pensionsvirksomheden ikke udbetaler et udlæg

til kreditor, der ikke skulle være udbetalt, eller udbetaler et beløb til

skyldner, selv om der er et udlæg. Derudover går F&P ud fra, at der i en

igangværende sag om udlæg, der endnu ikke er meddelt

pensionsvirksomheden, stadig kan ske udbetaling til skyldner. Det er muligt

at forestille sig, at en skyldner hurtigt retter henvendelse til

pensionsvirksomheden og beder om udbetaling, inden en sag er afgjort og

meddelt pensionsvirksomheden.

Side 16/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Endvidere anmoder F&P i sit høringssvar i forhold til situationen, hvor en

forsikringstager, der har fået foretaget udlæg i sin pensionsordning efter

reglerne om kreditorforfølgning, dør, om at Justitsministeriet tager stilling

til og beskriver, hvorledes tvangsfuldbyrdelse skal ske i forbindelse med

udbetaling af en dødfaldsdækning. Er der f.eks. forskel på, om en

dødfaldsdækning udbetales til en genkaldeligt eller en uigenkaldeligt

begunstiget? Ligeledes efterspørger F&P en præcisering af, hvordan

udbetalinger af ægtefælledækninger, overlevelses- og børnerenter, hvor

udbetalingsmodtageren ikke er en begunstiget, skal håndteres.

Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at i det omfang udbytte fra

kriminalitet er indsat på en pensionsopsparing, vil det allerede i dag kunne

vindiceres eller konfiskeres efter gældende ret. Der er i et sådant tilfælde

ikke tale om egentlig kreditorforfølgning. Lovforslaget retter sig derfor mod

de tilfælde, hvor midlerne på en pensionsordning ikke hidrører fra

kriminalitet, men hvor en domfældt har en gæld som følge af kriminalitet.

Der henvises til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

samt de generelle bemærkninger ovenfor i pkt. 2.2.

Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at kreditorforfølgning i visse af

de af lovforslaget omfattede ordninger allerede er muligt i dag i de tilfælde,

hvor en livsforsikring eksempelvis måtte være overdraget, jf.

forsikringsaftalelovens § 116, stk. 2. For disse tilfælde indebærer

lovforslaget ikke noget nyt, og de skitserede udfordringer vil derfor i nogen

grad allerede kunne forekomme efter gældende ret.

Herudover bemærker Justitsministeriet, at kreditorforfølgning i

pensionsordninger typisk vil ske efter de gældende regler om

kreditorforfølgning i simple fordringer. Disse regler pålægger enhver

debitor visse forpligtelser. Det være sig private eller erhvervsdrivende

debitorer. En bank vil være forpligtet til at notere udlæg i en bankkonto eller

lignende, jf. eksemplet fra retspraksis nævnt nedenfor, og en privat långiver

vil være forpligtet til at notere udlæg, der måtte være foretaget hos

låntageren. Med lovforslaget vil pensionsvirksomheder blive omfattet af de

samme regler.

Vedrørende de økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet og for borgerne kan Justitsministeriet henvise til pkt. 7 og 8 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 17/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vedrørende lovforslagets administration skal Justitsministeriet generelt

bemærke, at lovforslaget er udarbejdet, så kreditorforfølgninger sker efter

dansk rets almindelige regler, dvs. reglerne om kreditorforfølgning i

fordringer. Et krav på pension ifølge en pensionsordning vil typisk være en

simpel fordring. Dette indebærer, at den retsforfølgende kreditor ikke får

bedre ret, end skyldneren (pensionstageren) har. Lovforslaget respekterer

således eksisterende aftaler, der måtte være indgået, idet en kreditor ikke

med lovforslaget får bedre ret, end skyldneren har ifølge disse aftaler. Der

henvises til pkt. 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis pensionsordningen er indgået på et vilkår, hvor pensionstageren først

kan kræve pengene udbetalt efter flere år, vil kreditor også først kunne

kræve pengene udbetalt efter flere år. Tilsvarende vil kreditor ikke kunne

forlange pensionen udbetalt før tid eller genkøbt, hvis ikke skyldneren

(pensionstageren) har denne mulighed. Disse spørgsmål har

Justitsministeriet derfor ikke fundet anledning til at tage nærmere stilling til

i lovforslaget. Vedrørende sikkerhed for, at udlægget ikke er blevet indfriet,

kan der henvises til pkt. 2.1.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

hvoraf det fremgår, at beløbet skal udbetales til fogedretten, der herefter

fordeler det til kreditor (eller kreditorerne), samt til eksemplet givet i

bemærkningerne til lovforslagets §§ 1, 2, 3 og 4 for den situation, hvor der

er foretaget udlæg i flere pensionsordninger.

Hvis ordningen er indgået på vilkår, hvorefter skyldneren (pensionstageren)

skal have den udbetalt løbende, har kreditor også kun krav på at få den

udbetalt løbende, og pensionsvirksomheden vil skulle udbetale den til

kreditor løbende. Hvis der er mulighed for at forlange pengene udbetalt som

en engangssum, vil kreditor tilsvarende kunne benytte denne mulighed.

I forhold til det af F&P anførte om, at udlæg og konvertering til

sumudbetaling har den følge, at der skal betales 60 pct. i afgift, skal det

bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at udlæg og arrest i en

pensionsordning efter den foreslåede udvidelse af muligheden for

kreditorforfølgning i pensioner umiddelbart vil medføre, at der efter de

gældende afgiftsregler i pensionsbeskatningsloven vil skulle betales

pensionsafgift til staten på tidspunktet for udlægget eller arresten. Som det

imidlertid også fremgår af lovforslaget, foreslås det, at der ikke skal betales

afgift ved udlæg og arrest i en pensionsordning efter den foreslåede

udvidede adgang til kreditorforfølgning i pensioner. Der vil således først

skulle betales pensionsafgift af udbetalinger fra pensionsordningen i

Side 18/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

forbindelse med, at sker udbetaling til fyldestgørelse af udlægget. Der

henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

Vedrørende spørgsmålet om forældelse og risikoen for, at kravet er indfriet,

skal Justitsministeriet bemærke, at disse problemstillinger ikke adskiller sig

grundlæggende fra problemstillinger, der allerede er kendt i gældende ret,

hvor det også vil kunne forekomme, at en person får dom for et krav og

måske først mange år senere søger den tvangsfuldbyrdet via fogedretten.

Justitsministeriet har derfor ikke fundet anledning til at tage særskilt stilling

til disse spørgsmål, udover den omtale der allerede findes i lovforslagets

bemærkninger.

Vedrørende spørgsmålet om forrentning og afkast er det Justitsministeriets

opfattelse, at der ikke i lovforslaget bør tages stilling hertil særskilt. Efter

retsplejelovens § 507, stk. 1, kan der foretages udlæg i så stor en del af

skyldnerens formue, som efter fogedrettens skøn er nødvendig til dækning

af kravet samt omkostninger ved forretningen og det udlagtes opbevaring

indtil auktion I det omfang skyldneren (pensionstageren) har krav på

forrentningen og afkastet som del af sin formue, vil kreditor også kunne

foretage retsforfølgning heri.

Vedrørende dokumentationskrav m.v. skal Justitsministeriet bemærke, at

lovforslaget følger dansk rets almindelige regler om kreditorforfølgning i

fordringer. Efter gældende ret vil en debitor ifølge en simpel fordring blive

frigjort ved betaling til den, hos hvem udlæg er gjort, under samme

betingelser som ved betaling efter overdragelse af fordringen, jf.

retsplejelovens § 524. Ved overdragelse af en fordring kan debitor med

frigørende virkning betale til overdrageren, medmindre debitor vidste, at

denne ikke længere havde ret til at modtage betalingen, eller debitor ikke

har udvist den agtpågivenhed, som forholdene krævede, jf. princippet i

gældsbrevslovens § 29. En debitor ifølge en udlagt fordring, og herunder

med lovforslaget en pensionsvirksomhed, vil således ikke kunne betale med

frigørende virkning til en person, der ikke har krav på pengene, hvis

vedkommende er bekendt med det foretagne udlæg eller i øvrigt ikke har

udvist den omhu, som forholdene krævede. Det vil være op til den

retsforfølgende kreditor, eller evt. fogedretten, at underrette debitor ifølge

den udlagte fordring om, at der er foretaget udlæg i fordringen.

Pensionsvirksomheden skal således på baggrund af underretningen notere

sig, at der er foretaget udlæg og sørge for, at pengene betales til den rette.

Side 19/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det vil være op til debitor (pensionsvirksomheden) at sikre sig den relevante

dokumentation fra den retsforfølgende kreditor for, at dette er tilfældet. Det

ville eksempelvis kunne være, at den retsforfølgende kreditor fremlægger et

udskrift fra retsbogen fra fogedretten, hvoraf det fremgår, at der er foretaget

udlæg i krav ifølge pensionsordningen, jf. § 518, stk. 1, samt at en nærmere

bestemt person er antaget som inkassator og således bemyndiget til at

inddrive kravet, jf. herved retsplejelovens § 558. Der henvises i øvrigt til

omtalen af specificeringskravet i bemærkningerne nedenfor i pkt. 2.4.5 i de

tilfælde, hvor skyldner (pensionstager) har flere pensionsordninger. Det

fremgår heraf, at inkassator kan legitimere sig som berettiget til at indkræve

fordringerne ved en udskrift af udlægsforretningen forsynet med

fogedrettens påtegning om, at inkassator er antaget til og autoriseret som

inkassator, jf. § 558, stk. 2, 1. pkt. Fogedretten vil herefter fordele de

indbetalte beløb til kreditor (eller kreditorerne), jf. § 554, stk. 1. Hvis

kreditor også har foretaget udlæg for morarenter, vil de indkomne beløb

også skulle dække disse, jf. § 507, stk. 1, hvorefter udlæg kan omfatte så stor

en del af skyldnerens formue, som efter fogedrettens skøn er nødvendig til

dækning af kravet samt af omkostninger ved forretningen m.v.

Kreditor vil kunne vælge mellem at inddrive fordringen, som den forfalder,

eller sælge fordringen på tvangsauktion, jf. retsplejelovens § 538, § 538 a,

stk. 3, og § 558, stk. 1. Uanset hvilken fremgangsmåde, der vælges, vil

fogedretten skulle fordele provenuet til kreditorerne, jf. § 554.

Vedrørende det af Finans Danmark anførte om bankernes mulighed for at

foretage modregning skal Justitsministeriet bemærke, at også dette må

afgøres efter dansk rets almindelige regler om modregning ved

kreditorforfølgning i fordringer.

Som eksempel fra retspraksis kan Justitsministeriet henvise til Østre

Landsrets dom af 2. december 1999 i sag nr. B-1782-95, offentliggjort i

Ugeskrift for Retsvæsen 2000, s. 715 ff., vedrørende udlæg foretaget af en

pantefoged for et skattekrav hos en forretningsindehaver i kunders

dankortindbetalinger til en bank. Pantefogeden gav samme dag meddelelse

herom til bankens relevante lokalafdeling med en udskrift af fogedbogen.

Landsretten udtalte, at den meddelelse, som pantefogeden gav til banken om

udlæg i forretningens dankortindbetalinger, var en gyldig underretning,

hvorfor banken ikke med frigørende virkning havde kunnet nedskrive

Side 20/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

forretningens gæld med det udlagte beløb. Banken blev derfor dømt til at

betale Told- og Skattestyrelsen det skyldige beløb.

Størrelsen af en pensionsformue kan have betydning for størrelsen af enkelte

offentlige ydelser, eksempelvis tidlig pension og efterløn, jf. sidst i pkt. 2.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger. I den forbindelse vil

ydelsesmodtageren kunne få brug for at kunne dokumentere overfor de

relevante myndigheder, at pensionsordningen er mindre, end det blev lagt

til grund ved beregningen af vedkommendes ydelse med henblik på at kunne

få omberegnet ydelsens størrelse. Pensionsvirksomheden vil derfor kunne

komme ud for, at en ydelsesmodtager henvender sig til virksomheden for at

få dokumentation for pensionsformuen og størrelsen af den udbetale

pension.

Vedrørende det af Finans Danmark anførte om den foreslåede ordnings

konsekvenser for deling af pensioner ved skilsmisse etc. finder

Justitsministeriet ikke anledning til på det foreliggende grundlag at tage

nærmere stilling til dette. Spørgsmålet må løses efter de almindelige regler

om formuedelingen mellem ægtefæller ved skilsmisse, jf. navnlig afsnit III i

lov om ægtefællers økonomiske forhold, hvor der bl.a. vil skulle tages

stilling til, om der er tale om en rettighed, der overhovedet indgår i

delingsformuen og i hvilket omfang, jf. § 26, stk. 1, nr. 3, jf. §§ 34 og 35, i

den nævnte lov.

Ligeledes har Justitsministeriet ikke fundet anledning til på det foreliggende

grundlag at tage nærmere stilling til konsekvenserne for forskellige

ordninger ved kontohavers død, herunder konsekvenserne for de

begunstigede, da også dette må følge dansk rets almindelige regler og de

individuelle forsikringsvilkår. Det skal dog bemærkes, at lovforslaget

bygger på det princip, at rettigheder, som skyldneren skal respektere, vil

kreditor også skulle respektere. Dette vil også gælde en uigenkaldelig

indsættelse af en begunstiget, som skyldneren ikke vil kunne omgøre. For så

vidt angår ordninger omfattet af forsikringsaftaleloven er denne retsstilling

også lagt til grund i forarbejderne til forsikringsaftalelovens § 116, jf.

bemærkningerne ad §§ 116 og 117 i Udkast til Lov om Forsikringsaftaler

med tilhørende Bemærkninger (1925), s. 154.

Vedrørende det af F&P anførte om rådighedsindskrænkning skal

Justitsministeriet

bemærke,

den

almindelige

regel

rådighedsindskrænkning i udlagte genstande, jf. retsplejelovens § 519, stk.

Side 21/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

1, også vil gælde for udlagte pensionsordninger, jf. pkt. 2.3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger. Efter denne bestemmelse er skyldneren

(pensionstageren) uberettiget til at råde over det udlagte på en måde, som

kan være til skade for udlægshaveren. Det må vurderes konkret i forhold til

den enkelte pensionsordning og dens vilkår, i hvilket omfang dette vil være

tilfældet, herunder i hvilket omfang investeringsmæssige beslutninger kan

foretages efter udlægstidspunktet, og i hvilket omfang de vil være til skade

for udlægshaveren. Det er efter Justitsministeriets opfattelse ikke muligt –

og næppe heller hensigtsmæssigt – at forsøge en udtømmende og helt

entydig regulering af disse forhold i lovforslaget for alle de

pensionsprodukter, der måtte findes på markedet.

Vedrørende det af Finans Danmark anførte om indberetning til

PensionsInfo om foretagen kreditorforfølgning skal Justitsministeriet

bemærke, at lovgivningen ikke stiller krav til, hvilke oplysninger der findes

i PensionsInfo. Det vil således være op til foreningen og dens medlemmer,

herunder danske banker og sparekasser, sammen med brugerne at tage

stilling til, om foretagen kreditorforfølgning skal fremgå af PensionsInfo.

2.4.4. Adhæsionsprocessen

Danske Advokater

spørger i sit høringssvar, om Justitsministeriet har

overvejet at udvide brugen af adhæsionssøgsmål, så det bliver lettere at få

civilretlige krav behandlet under en straffesag.

Hjælp Voldsofre

opfordrer i sit høringssvar Justitsministeriet til at se på,

om der er grundlag for en præcisering eller opblødning af bestemmelsen i

retsplejelovens § 991, stk. 4, i lyset af det fremsatte lovforslag.

Justitsministeriet har ikke i forbindelse med udarbejdelse af nærværende

lovforslag overvejet at foreslå ændringer af reglerne om påtale af

borgerlige krav under straffesager i retsplejelovens kapitel 89

(adhæsionsprocessen), herunder af retsplejelovens § 991, stk. 4, hvorefter

retten på ethvert trin kan nægte et borgerligt kravs forfølgning under

straffesagen, når den finder, at dets behandling under denne ikke kan ske

uden væsentlig ulempe.

Formålet med lovforslaget har været at gennemføre beslutningsforslag nr.

B 46 (folketingssamlingen 2021-22). En ændring af behandlingen af

borgerlige krav under straffesager vil kræve bredere overvejelser og

Side 22/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

nærmere undersøgelser af, hvilken indvirkning dette vil have på

behandlingen af straffesagerne mere generelt.

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at såfremt retten nægter

forfølgning af et erstatningskrav under straffesagen, jf. retsplejelovens §

991, stk. 4, og § 992, stk. 1, kan retten i forbindelse hermed bestemme, at en

beslaglæggelse til sikring af dette krav bevarer sin gyldighed, jf. § 807 b,

stk. 2, indtil erstatningsspørgsmålet er afgjort, forudsat at der inden 4 uger

anlægges sag i den borgerlige retsplejes former, jf. retsplejelovens § 807 d,

stk. 4. Det skal i den forbindelse bemærkes, at forurettede ved en forbrydelse

også har mulighed for at fremsætte begæring om beslaglæggelse til

sikkerhed for et erstatningskrav, jf. lovens § 806, stk. 1, 2. pkt. Der henvises

til det i pkt. 2.4.5 nedenfor anførte.

2.4.5. Genstanden for udlæg, herunder trangsbeneficiet

Advokatrådet

bemærker i sit høringssvar, at det er positivt, at

trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, stk. 1, fortsat skal finde anvendelse,

ligesom lovforslaget lægger op til, at der først skal betales pensionsafgift af

udbetalinger fra pensioner i forbindelse med, at der sker fyldestgørelse af

udlægget.

Danske Advokater

spørger i sit høringssvar, hvordan pensionsmidlerne

deles i et tilfælde, hvor det offentliges krav på bl.a. gæld til skat er 700 kr.

og det civilretlige krav er 700 kr., men domfældtes pensionsopsparing kun

er på 1.000 kr.

Forsikring og Pension

anfører i sit høringssvar, at der savnes en uddybning

af, hvordan trangsbeneficiet konkret spiller sammen med muligheden for at

foretage udlæg i pension.

F&P bemærker i øvrigt, at det fremgår af udkastet til lovforslaget, at udlæg

på et krav i pension vil kunne sælges på en tvangsauktion. Som

altovervejende hovedregel kan en forsikring ikke overdrages til en anden.

Det vil derfor, som F&P ser det, ikke være muligt at bortauktionere den

forsikredes krav på udbetaling fra forsikringsvirksomheden.

F&P bemærker i øvrigt, at størrelsen af den udbetaling, forsikrede får ret til,

bl.a. vil afhænge af, hvor meget der bliver indbetalt i perioden, afkastet i

Side 23/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

perioden og størrelsen af administrationsomkostningerne. Der er således

ikke for ugaranterede produkter nogen garanti for udbetalingernes størrelse.

Det ville være nyttigt med en tilkendegivelse af, hvornår lovgiver vurderer,

at den fremtidige ydelse er så usikker, at udlæg må antages at blive afvist,

jf. retsplejelovens § 508. I modsat fald kan der komme en periode, hvor der

i de enkelte fogedretter vil være usikkerhed, og hvor der kan opstå en risiko

for forskellig praksis.

F&P anfører i sit høringssvar endvidere, at der kan foretages udlæg i

pensionsopsparing, men at en skyldner på samme pensionsordning kan have

flere opsparingsprodukter (rateforsikring, livrente, kapitalforsikring og

aldersforsikring). Det er uklart for F&P, hvorvidt det er

pensionsvirksomheden,

der

skal

vurdere,

hvilke

flere

opsparingsprodukter der skal gøres udlæg i. Det er også uklart, om det er

pensionsvirksomhedens vurdering f.eks. at beslutte at udbetale det produkt

med lavest afgift først? Som F&P ser det, må det være et krav, at den

afgørelse om udlæg, der kommer fra fogedretten, præciserer, hvilke dele at

pensionsopsparingen der primært og sekundært skal gøres udlæg i, så der

ikke opstår tvivl i en udbetalingssituation.

Vedrørende trangsbeneficiet kan Justitsministeriet henvise til det anførte i

bemærkningerne til lovforslagets §§ 1, 2, 3 og 4, hvor det bl.a. fremgår, at

fogedretten eksempelvis vil kunne bestemme, at der foretages udlæg eller

arrest i et krav på pension, som løbende udbetales til skyldneren, men

således at et vist beløb dog hver måned udbetales til skyldneren. Ligeledes

redegøres der i bemærkningerne for muligheden for at få

udlægsforretningen genoptaget.

Justitsministeriet skal vedrørende spørgsmålet fra Danske Advokater

bemærke, at ministeriet forstår spørgsmålet således, at alle de skyldige

beløb hidrører fra udbyttegivende kriminalitet, og at den omtalte gæld til

skattemyndighederne er et erstatningskrav omfattet af den foreslåede

ordning, samt at det omtalte civilretlige krav er et erstatningskrav, der

tilkommer en privat part.

Hvis pensionsmidlerne i forbindelse med straffesagen har været beslaglagt,

jf. retsplejelovens § 802, stk. 2, vil de beslaglagte pensionsmidler først skulle

anvendes til fyldestgørelse af forurettedes krav på erstatning, dernæst til det

offentliges krav på sagsomkostninger, dernæst krav på konfiskation efter

straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5,

Side 24/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

og § 77 a, 2. pkt., dernæst bødekrav og dernæst krav, der er under

inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 807 d, stk. 2, 1. pkt.

Retten kan undtagelsesvist træffe bestemmelse om afvigende rækkefølge for

fyldestgørelse, jf. 2. pkt. Rettens afgørelse om dækningsrækkefølge har

retsvirkning som udlæg, jf. § 807 d, stk. 3, jf. lovens § 526, stk. 2.

Afgørelse om beslaglæggelse træffes som udgangspunkt af retten ved

kendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 2. Afgørelsen træffes efter politiets

begæring, jf. § 806, stk. 1, 1. pkt. Begæring om beslaglæggelse til sikring af

erstatningskrav kan tillige fremsættes af forurettede, jf. § 806, stk. 1, 2. pkt.

Har der ikke været foretaget beslaglæggelse som led i strafforfølgningen,

vil de skyldige beløb blive dækket i overensstemmelse med de almindelige

regler om kreditorers prioritetsstilling. Efter retsplejelovens § 526, stk. 1, 1.

pkt., afgøres rækkefølgen mellem flere udlæg foretaget af fogedretten i

samme aktiv som udgangspunkt af tidspunktet for indgivelse af anmodning

om udlæg. Er udlægget foretaget af restanceinddrivelsesmyndighedens

pantefoged, fordi der er tale om et krav, der tilhører det offentlige, vil

udlægget få prioritetsvirkning fra udlæggets foretagelse, jf. § 526, stk. 2.

Rækker beløbet ikke til at dække alle krav, der omfattes af et

pantefogedudlæg, gælder for beløbets anvendelse dækningsrækkefølgen i §

4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Herefter dækkes bøder forud

for f.eks. sagsomkostninger og erstatningskrav, og renter dækkes før

hovedkravet.

Vedrørende mulighed for udlæg i krav på pension, der ikke kan overdrages,

skal Justitsministeriet i relation til det af F&P anførte bemærke, at et sådant

krav vil være et krav, der ikke kan kræves udbetalt til andre end skyldneren

(pensionstageren) personligt, og som derfor efter gældende ret ikke kan

gøres til genstand for udlæg, jf. retsplejelovens § 512, stk. 1. Denne

bestemmelse foreslås imidlertid fraveget med lovforslagets § 1, nr. 2, med

det foreslåede § 512, stk. 4. Et sådant pensionskrav vil herefter kunne

inddrives efter de almindelige regler, herunder ved at sælge det på

tvangsauktion, eller ved at inddrive det, som det forfalder, jf. herved

retsplejelovens § 538, § 538 a, stk. 3, og § 558, stk. 1. Der henvises i øvrigt

til bemærkningerne i pkt. 2.4.3 ovenfor.

Vedrørende kreditorforfølgning i de situationer, hvor pensionen først kan

kræves udbetalt ude i fremtiden, skal Justitsministeriet i relation til det af

F&P bemærke, at det er vanskeligt i lovforslaget at give præcise

Side 25/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

anvisninger for, hvornår kravet på udbetaling fra en pensionsordning er så

usikkert, at der ikke kan foretages udlæg. Dette vil bl.a. afhænge af den

konkrete pensionsordning, pensionsvilkårene og hvor meget, der er

indbetalt på ordningen på udlægstidspunktet.

Hvis der er flere pensionsprodukter, vil der kunne foretages udlæg i de af

dem og i det omfang, som efter fogedrettens skøn er nødvendigt til dækning

af kravet, jf. retsplejelovens § 507, stk. 1. Skyldneren har som udgangspunkt

påvisningsret i forhold til, hvilket krav der kan gøres til genstand for udlæg,

jf. § 517, stk. 1. Skyldneren vil i den forbindelse kunne påvise de

afgiftsmæssigt mindst byrdefulde ordninger. Dog kan skyldneren ikke

forlange, at udlæg skal foretages i aktiver, hvis værdi er usikker, hvis

skyldner ejer andre aktiver, hvori udlæg kan ske, jf. stk. 3. Fogedretten

optegner de aktiver, hvori udlæg er foretaget, jf. § 518, stk. 1. Dette vil

eksempelvis ske ved anførelse af policenumrene på de udlagte ordninger.

Hvornår udbetaling i øvrigt kan ske må afgøres efter pensionsvilkårene, idet

det bemærkes, at der typisk vil være tale om udlæg i en simpel fordring,

hvorfor kreditor ikke får bedre vilkår, end skyldneren (pensionstageren)

havde, jf. ovenfor. Pensionsvirksomheden vil ikke med lovforslaget få tillagt

nogen særlig ret til at udbetale et produkt med en lavere afgift end et andet

produkt.

2.4.6. Forholdet til konkursloven m.v.

Danske Advokater

spørger i sit høringssvar, om Justitsministeriet har

overvejet at bruge hhv. genbruge de regler, der allerede gælder i

gældssaneringssammenhæng efter konkurslovens § 222 a.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke tilsigter at ændre på

eksisterende regler om omstødelse og lignende i konkursloven og andre

love, eksempelvis forsikringsaftalelovens § 117. Reglen i konkurslovens §

222 a, hvorefter et beløb svarende til et uforholdsmæssigt stort beløb, som

en skyldner har indbetalt på en pensionsordning, almindeligvis skal indgå i

skyldnerens forslag til gældssanering efter lovens § 213, vil således fortsat

kunne benyttes.

2.4.7. Beskatning m.v.

Finans Danmark

understreger i sit høringssvar, at det er afgørende, at

lovforslaget fastholder et princip om, at udlæg skal foretages til den

Side 26/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

obligatoriske 60 pct. afgift ved førtidig hel eller delvis ophævelse af en

pensionsordning i de tilfælde, hvor pensionstageren har mulighed for

genkøb.

Forsikring og Pension (F&P)

anfører i sit høringssvar, at lovforslaget

indebærer, at for pensionsordninger, hvor kunden har mulighed for genkøb,

skal/kan udlæg til kreditorer straks foretages til den gældende procentafgift

ved genkøb/udbetaling ved førtidig hel eller delvis ophævelse af en

pensionsordning.

F&P anfører endvidere, at afgiften af løbende udbetalinger af en

pensionsordning ses at følge de almindelige satser for genkøb. Disse satser

er højere, end hvis ordningen blev udbetalt mod betaling af indkomstskat.

F&P er bevidst om, at der eksisterer en række politiske begrundelser for ikke

at lade udbetalingerne inkludere i parternes årsopgørelser, men for nogle

pensionsselskaber vil det kræve ekstra ressourcer at afregne afgift af

løbende udbetalinger, som i langt de fleste tilfælde vil være månedlige

udbetalinger. Nogle pensionsselskabers it-systemer og processer er

udformet til at afregne skat, ikke afgift, af løbende udbetalinger. Det kan

undgås, hvis der gives valgfrihed sådan, at pensionsselskabet enten kan

bruge de almindelige afgiftssatser for genkøb eller en afgift svarende til den

indkomstskat af løbende udbetalinger, som der ville være afregnet, hvis de

løbende udbetalinger var tilfaldet skyldneren.

Justitsministeriet kan bekræfte, at man ikke har fundet anledning til at

foreslå ændringer i, at førtidig ophævelse eller tilbagekøb af

pensionsordningen vil blive belagt med en afgift på op til 60 pct., hvis der

som følge af et udlæg sker udbetaling før tid.

Justitsministeriet skal dog understrege, at lovforslaget bygger på det

princip, at kreditor ikke får bedre ret, end skyldner (pensionstageren)

havde, jf. pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og at

lovforslaget således ikke giver kreditor nogen videregående ret – eller pligt

– til at benytte sig af en ret til førtidig udbetaling eller genkøb af pensionen,

end pensionstageren har ifølge pensionsvilkårene.

Skatteministeriet bemærker endvidere, at indførelse af en række nye

afgiftssatser

pensionsbeskatningsloven

svarende

til,

hvad

pensionsinstituttet ville have indeholdt i kildeskat af løbende udbetalinger

til skyldneren, ikke synes at ville være en forenkling. Pensionsinstituttet vil

Side 27/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

således stadig skulle beregne afgift af hver udbetaling, endda med en

differentieret afgiftssats, som vil kunne ændre sig i løbet af året afhængigt

af skyldnerens forskudsregistrering.

Afgiftsberegningen vil i givet fald være forskellig fra skyldner til skyldner

og vil i sidste ende ikke kun bero på skyldnerens indkomstforhold, men også

på hvorledes skyldneren har forskudsregistreret sin indkomst. Og da de

afgiftspligtige pensionsudbetalinger ikke indgår i skyldnerens skattepligtige

indkomst og dermed ikke påvirker skyldnerens trækprocent, ville den

konkrete afgift alt andet lige typisk være lavere end den indkomstskat, som

skyldneren ville have skullet betale af pensionsudbetalingerne.

En lavere afgift med afsæt i skyldneres trækprocent vil i øvrigt være i strid

med de almindelige principper i pensionsbeskatningsloven, hvorefter

udbetalinger, der ikke sker i anledning af pensionsopsparerens

pensionering, død eller invaliditet, er afgiftspligtige med forholdsvist høje

afgiftssatser.

Endelig bemærkes, at pensionsbeskatningsloven ikke hindrer, at løbende

udbetalinger sker som årlige ydelser i stedet for månedlige ydelser. Dermed

vil pensionsinstituttet kun skulle foretage én årlig afgiftsberegning i stedet

for 12 månedlige, hvilket vil reducere ressourcetrækket markant.

2.4.8. Hæleri og hvidvask

Forsikring og Pension

anfører i sit høringssvar, at det fremgår af udkastet

til lovforslaget, at den, der modtager indbetaling af midler, der stammer fra

en forbrydelse, efter omstændighederne vil kunne dømmes for hæleri, hvis

de har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Pensionsleverandørerne er

også omfattet af reglerne i hvidvaskloven, hvor tærsklen for at ifalde et

ansvar er lavere. Hvis midler, der stammer fra en forbrydelse, er endt på en

pensionsordning, kan pensionsleverandøren ifalde et ansvar, og i visse

tilfælde kan enkelte ansatte hos pensionsleverandøren også ifalde et

personligt ansvar. Hvis hæleri nævnes, bør hvidvaskreglerne også nævnes,

da hvidvaskreglerne har til formål at forhindre, at udbytte fra en forbrydelse

ender på en pensionsordning.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke tilsigter at ændre på de

forpligtelser, der måtte gælde for pensionsvirksomheder efter

hvidvaskloven. Den person, der modtager udbytte fra kriminalitet ved

Side 28/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

indbetaling på sin pensionsordning, vil efter omstændighederne også kunne

straffes for hvidvask, jf. straffelovens § 290 a.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,

indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

Der er indsat en ny § 6 om ændring af gældsinddrivelsesloven, hvor

der skabes hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden hos

pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber, pensionskasser og andre

udbydere af pensionsordninger kan indhente oplysninger om

værdien af skyldnerens pensionsordning. Der skabes også hjemmel

til,

restanceinddrivelsesmyndigheden

kan

anvende

pensionsoplysninger hos Skatteforvaltningen til brug for sin

opgavevaretagelse. Denne ændring har været sendt i særskilt

offentlig høring fra den 26. marts 2025 til den 9. april 2025.

I pkt. 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger er

implementeringskonsekvenserne for det offentlige blevet udbygget

for at tage højde for, at en række offentlige myndigheder ikke på

nuværende tidspunkt vil kunne understøtte ordningen, og at

fordringer fra disse myndigheder derfor ikke vil kunne inddrives ved

kreditorforfølgning i pensioner efter den foreslåede ordning. Det

forventes, at politiet og anklagemyndigheden samt Skattestyrelsen

vil kunne understøtte brugen af den foreslåede ordning. Politiet og

anklagemyndigheden vil dog ikke kunne understøtte ordningen for

så vidt angår sagsomkostninger.

De økonomiske konsekvenser for det offentlige er udbygget i pkt. 6

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (retsplejelovens

§ 512) blevet præciseret, at den foreslåede ordning også omfatter

tjenestemandspensioner.

Det

bemærkningerne

til

lovforslagets

(forsikringsaftaleloven) præciseret, at den foreslåede ordning også

vil omfatte livrenter.

Side 29/30

L 204 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er i pkt. 2.1.4.3, 2.1.5 og 2.1.6 i lovforslagets almindelige

bemærkninger

præciseret,

kreditorbeskyttelsen

efter

retsplejeloven, firmapensionskasseloven og forsikringsaftaleloven

omfatter både skattebegunstigede pensionsordninger, jf.

pensionsbeskatningslovens kapitel 1, dvs. fradragsberettigede

ratepensioner og livrenter m.v. samt aldersopsparinger, og

livsforsikringer, der ikke er omfattet af de almindelige regler i

pensionsbeskatningslovens

kapitel

men

pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det er i den forbindelse i pkt. 3.1

og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger præciseret, at

udbetalinger

pensionsordninger

omfattet

pensionsbeskatningslovens § 53 A, dvs. ikke skattebegunstigede

pensionsordninger,

skatte-

afgiftsfri,

jf.

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Dog er udbetalinger til

ejeren, den pensionsberettigede eller den, der efter ejerens eller den

pensionsberettigedes død i henhold til bestemmelserne i policen m.v.

er berettiget til de pågældende udbetalinger, skattepligtige, hvis

ejeren undtagelsesvist har haft fradragsret for indbetalingerne til

ordningen. Udbetalinger af livsforsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, dvs. ikke skattebegunstigede

pensionsordninger, efter den forslåede udvidelse af muligheden for

kreditorforfølgning i pensioner, vil være skatte- og afgiftsfri, jf.

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk

karakter.

Side 30/30