Socialudvalget 2024-25
L 203 Bilag 1
Offentligt
3007373_0001.png
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
Dato: 11. februar 2025
Social- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt elektronisk til [email protected] med kopi til [email protected].
Høring over udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om social service
(Tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever eller registreret partner til en
afdød borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
til at forblive i et længerevarende botilbud)
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at
udarbejde et egentligt høringssvar.
Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,
herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets opfattelse
er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i dens enkeltheder og de-
som falder inden for rådets kommissorium.
taljer inden for høringsfristen eller at høringen ikke ses at indebære dataetiske spørgsmål,
Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de dataetiske
konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier og
principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed, selvbestemmelse, lighed,
gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske konsekvensanalyser vil således hjælpe
med til at bringe fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lovforslag frem i lyset
Dette gælder naturligvis i særlig grad lovforslag, som angår persondata.
og dermed bidrage til, at Folketingets beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj
’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0002.png
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
Dato: 11. februar 2025
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0003.png
Social- og Boligministeriet
[email protected]
cc: [email protected]
13. februar 2025
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om
social service (Tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever
eller registreret partner til en afdød borger til at forblive i et
længerevarende botilbud)
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med
ovenstående udkast til lovforslag.
Ældre Sagen har forståelse for, at initiativet bag lovforslaget skyldes et ønske om
øget fleksibilitet i forhold til bedre kapacitetsudnyttelse af botilbud, og at der er
tungtvejende grunde til, at botilbud alene anvendes til personer, der har behov for
denne type bolig. Vi er endvidere opmærksomme på, at der er tale om, at lov-
forslaget får betydning for ganske få personer årligt.
Godt at den efterlevende kan blive boende, men det skal fremgå af lovteksten
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at hvis den efterladte er berettiget til
botilbud efter servicelovens § 108, så kan vedkommende ikke opsiges, når den
anden part dør. Det fremgår også, at kommunen skal sikre, at den efterladte person
hjælpes videre inden for de forpligtelser, som kommunerne har for at yde hjælp
mm. Disse to forudsætninger står imidlertid alene beskrevet i bemærkninger til
loven, hvilket medfører risiko for ukendskab hos den enkelte sagsbehandler og
dermed risiko for rettighedstab hos den enkelte efterladte. Ældre Sagen foreslår
derfor, at det skrives direkte i ordlyden af servicelovens § 108, at:
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at den efterladte kan blive boende, hvis
pågældende selv er berettiget til botilbud efter servicelovens § 108.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at den efterladte hjælpes videre inden for
de forpligtelser, som kommunen har for at yde hjælp mv.
Et varsel på tre måneder efter dødsfaldet er for kort
Efterladte pårørende til afdøde er ofte i en yderst sårbar situation. Ældre Sagen
mener derfor, at det foreslåede varsel på tre måneder for nogle personer vil være
for kort tid til at indrette sig på en ny livssituation.
Vi foreslår, at tidsrammen for varslet udvides til seks måneder, og at kommunen
derfor inden for en samlet tidsramme af ni måneder efter dødsfaldet kan pålægge
den efterladte person at fraflytte botilbuddet. Henset til den yderst begrænsede
Side 1 ud af 2
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0004.png
målgruppe for lovforslaget mener vi ikke, at de økonomiske konsekvenser af et
længere varsel vil være helt urimelige at påføre kommunerne.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Side 2 ud af 2
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0005.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0006.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0007.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0008.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0009.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0010.png
Social- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
Direkte 9132 5685
[email protected]
menneskeret.dk
Dok. nr. 25/00261-2
21. februar 2025
Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af serviceloven
(Tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever eller registreret partner til
en afdød borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne til at forblive i et længerevarende botilbud)
Social- og Boligministeriet har ved e-mail af 23. januar 2025 anmodet om Institut
for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om
ændring af serviceloven (Tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever eller
registreret partner til en afdød borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne til at forblive i et længerevarende botilbud).
Som reglerne er i dag, har ægtefæller, samlevere og registrerede partnere ret til at
blive boende på et længerevarende botilbud, efter deres partner med betydeligt og
varigt handicap, som er visiteret til botilbuddet, er død.
Hvis forslaget vedtages, vil denne rettighed blive tidsbegrænset, så kommunen
inden for seks måneder fra borgerens dødsfald kan opsige den længstlevende
partner med tre måneders varsel.
Behov for handlingsplan for afinstitutionalisering
Forslaget vil medvirke til, at botilbud i højere grad bliver institutioner for mennesker
med handicap og ikke hjem. Det kæder borgerens valg af bolig sammen med deres
behov for støtte. Forslaget vil i særdeleshed ramme deres nære pårørende, som kan
blive tvunget til at flytte efter borgerens død.
Historisk set har mennesker med handicap været underlagt en betydelig
institutionalisering. Frem til 1970’erne og 80’erne levede mange mennesker med
handicap i Danmark i en lukket verden på store centralinstitutioner, hvor
dagligdagen var præget af regler og rutiner, et yderst begrænset privatliv og ingen
eller ringe kontakt med det omgivende samfund. I rettighedsbevægelsen har der
derfor været stort fokus på afinstitutionalisering.
1
1
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Respekten for menneskets iboende værdighed, personlige autonomi, herunder
frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer er således det
første grundprincip, der er fastsat i FN’s handicapkonventions artikel 3.
Ved at tiltræde konventionen har Danmark påtaget sig at sikre, at alle personer
med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som
andre og har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil
bo, på lige fod med andre (konventionens artikel 19).
Sidste år udtrykte FN’s Handicapkomité bekymring for, at Danmark ikke har nogen
handlingsplan for afinstitutionalisering på handicapområdet.
2
Instituttet ser med
bekymring en række initiativer og forslag i de senere år, der peger i retning af øget
institutionalisering af mennesker med handicap. Ud over nærværende forslag drejer
det sig blandt andet om:
•
•
•
•
•
Øgede beføjelser til at anvende magt over for mennesker med handicap og til
at låse yderdøre og døre mellem afdelinger på blandt andet botilbud
3
Forslag om at udvide mulighederne for at flytte borgere til eller mellem
botilbud uden deres samtykke
4
Andre forslag om at skabe øget fleksibilitet i mulighederne for at flytte borgere,
hvis behov ikke matcher det tilbud, de er på
5
Forslag om indførelse af beløbsgrænse for borgerens ret til at vælge et
alternativ botilbud
6
Forslag om at fjerne socialtilsynets tilsyn med, om borgere på blandt andet
botilbud er i arbejde eller under uddannelse og indgår i sociale relationer og i
aktiviteter i det omgivende samfund
7
Uden et klart og vedholdende fokus på fortsat afinstitutionalisering for mennesker
med handicap er der betydelig risiko for, at institutionaliseringen i stedet vil øges,
og at der vil ske tilbageskridt i strid med FN’s handicapkonventions artikel 19.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At ministeriet tager initiativ til, at der bliver udarbejdet en samlet, tværsektoriel
handlingsplan for afinstitutionalisering.
Bemærkninger til det foreliggende udkast til lovforslag
Instituttet bemærker, at et opsigelsesvarsel på tre måneder er ganske kort tid,
særligt når det falder oven i en ægtefælles, samlevers eller partners dødsfald. Det
giver næsten ikke nogen tid til den efterladte partner til at finde en ny bolig eller
forberede flytning, navnlig hvis der var tale om et pludseligt og uforudset dødsfald.
Det vil således kunne udgøre uforholdsmæssigt indgreb i deres ret til deres hjem.
Instituttet noterer sig desuden, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
den efterlevende borger ikke kan opsiges, hvis de selv er berettiget til et
længerevarende botilbud, som vil kunne imødekommes af samme eller et
2
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0012.png
tilsvarende botilbud. Instituttet anser denne forudsætning for at være så væsentlig,
at den bør fremgå af bestemmelsens ordlyd, så den ikke bliver overset.
Instituttet anbefaler derfor:
•
•
At der fastsættes et længere opsigelsesvarsel, for eksempel på seks måneder.
At det skrives ind i bestemmelsens ordlyd, at den efterlevende borger ikke kan
opsiges, hvis de selv er berettiget til et længerevarende botilbud, som vil kunne
imødekommes af samme eller et tilsvarende botilbud.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2024-6237.
Med venlig hilsen
Peter Kristian Hjaltason
Specialkonsulent
Slutnoter
Institut for Menneskerettigheder, Boligvalg og retten til et selvstændigt liv for
mennesker med handicap, juni 2021, side 12, tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/udgivelser/boligvalg-mennesker-handicap.
2
FN’s Handicapkomités konkluderende observationer om de kombinerede anden
og tredje periodiske rapporter fra Danmark, oktober 2024, afsnit 55-56,
tilgængelige her:
https://docs.un.org/en/CRPD/C/DNK/CO/2-3.
3
Lov nr. 680 af 11. juni 2024 om ændring af reglerne om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten mv.
4
Rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet, maj
2024, side 3 4 (initiativ 4), tilgængelig her:
https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarki
v/2024/maj/politisk-aftale-er-et-nyt-kapitel-i-dansk-handicappolitik.
5
Ekspertudvalget på socialområdet, Anbefalinger til en bæredygtig faglig og
økonomisk udvikling på socialområdet: Endelig rapport, april 2024, side 53-57,
tilgængelig her:
https://www.sm.dk/publikationer/2024/apr/ekspertudvalget-paa-
socialomraadets-endelige-rapport.
6
Udkast til lovforslag om ændring af serviceloven og almenboligloven (Indførelse af
beløbsgrænse for alternative tilbud for retten til frit valg), 23. januar 2025,
tilgængeligt her:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69601.
7
Udkast til lovforslag om ændring af socialtilsynsloven m.fl. (Mere risikobaseret
socialtilsyn, regelforenklinger mv.), 23. januar 2025, tilgængeligt her:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69598.
1
3
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0013.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0014.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0015.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0016.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0017.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0018.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0019.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0020.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0021.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0022.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0023.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0024.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0025.png
 L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007373_0026.png
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
24. februar 2025 / jba
Sag 16-2025-00077
Dok. 665854
Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer
Høring over tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød
borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til at forblive i et læn-
gerevarende botilbud
Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at komme med høringssvar.
DH bemærker først og fremmest, at der er tale om meget få tilfælde, hvor loven vil komme i anvendelse – og
vi stiller os i den forbindelse kritiske overfor at ændre på lovgivningen på så smalt et grundlag. Det gør vi
fordi de opnåede besparelser ved at ændre loven er meget små, samtidig med at det har store konsekven-
ser for de mennesker det berører. DH mener det er helt afgørende, at de efterladte behandles medmenne-
skeligt i en i forvejen svær situation.
Derfor mener DH at de 3 måneders frist for fraflytning, som der er lagt op til er for kort. Og vi foreslår at fri-
sten forlænges til 6 måneder.
DH mener endvidere, at den kommune, den pårørende og efterladte ægtefælle tilhører, skal forpligtes til at
hjælpe den efterladte med at finde en ny bolig.
En af vores medlemsorganisationer bemærker, at de oplever udfordringer i forhold til plejeboliger jævnfør al-
men boligloven, hvor det er vanskeligt at få en plejebolig, hvor den pårørende ægtefælle kan få mulighed for
at flytte med. Der er på den baggrund en efterspørgsel på at få løst de generelle udfordringer med, at bor-
gere med forskellige behov for hjælp og støtte både kan få en ægtefælle med på et bo- eller plejetilbud, sam-
tidig med at de efterladte – ved ægtefællens død – får den nødvendige rådgivning, tid og støtte til at finde en
ny bolig efterfølgende.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand Danske Handicaporganisationer
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.