L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2024-25
L 203 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Handicap

Sagsnr.

2024 - 6237

Doknr.

979236

Dato

14-03-2025

Høringsnotat – lovforslag om lov om ændring af lov om social service

(Mulighed for opsigelse af ægtefælle, samlever eller registreret partner fra

et længerevarende botilbud)

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til lovforslag har i perioden 23. januar 2025 til den 21. februar 2025

været sendt i høring hos høring hos en række organisationer, myndigheder,

m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 21. februar 2025 også sendt til Folketingets So-

cialudvalg til orientering om høringen. Desuden blev udkastet til lovforslag of-

fentliggjort på Høringsportalen den 21. februar 2025.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte organisationer og myndighe-

der og m.v. Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er

modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger

til udkastet til lovforslag.

Høringspart

Hørings-

svar mod-

taget

Nej

Bemærknin-

ger

Ingen be-

mærkninger

3F - Fagligt Fælles Forbund

Advokatsamfundet

Alzheimerforeningen

Ankestyrelsen

Arbejdsgiverforeningen KA

ATP

Autisme- og Aspergerfor-

eningen*

Autismeforeningen

Bedre Psykiatri – Landsfor-

eningen for pårørende*

Beskæftigelsesrådet

BUPL – forbundet for pæ-

dagoger og klubfolk

Børne- og Kulturcheffor-

eningen

Børnerådet

Børns Vilkår

CP Danmark

Danish Care

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Psykiatrisk Selskab*

Dansk Selskab for Sam-

fundsmedicin*

L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Dansk Socialrådgiverfor-

ening

Danske Advokater

Danske Familieadvokater

Danske Fysioterapeuter

Danske Handicaporganisa-

tioner (DH)

Danske Regioner

Danske Seniorer

Danske Ældreråd

Dataetisk Råd

Datatilsynet

DAV – De Anbragtes Vilkår

Den Danske Dommerfor-

ening

Den Uvildige Konsulentord-

ning på Handicapområdet –

DUKH

Det Centrale Handicapråd

Dommerfuldmægtigforenin-

gen

Epilepsiforeningen

Ergoterapeutforeningen

Familieretshuset

FH – Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation

FOA – Fag og Arbejde

Foreningen af Advokater og

Advokatfuldmægtige

Foreningen Svær Autisme

– Forening for pårørende*

Handicapbranchen Dan-

mark

Hjernesagen

Hjerneskadeforeningen

HK Kommunal

Institut for Menneskeret-

tigheder

Kommunale Velfærdsche-

fer

Kristelig Fagbevægelse

(KRIFA)

Landsorganisationen for

Sociale Tilbud – LOS

LEV

Muskelsvindfonden

Nationalt Videnscenter for

Demens

Psykiatri Fonden

Red Barnet

Rigsrevisionen

Røde Kors

Sammenslutningen af Unge

med Handicap

Selveje Danmark

SIND – Landsforeningen

for psykisk sundhed

Sjældne Diagnoser

Socialpædagogernes

Landsforbund

Socialt Lederforum

Nej

L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Socialtilsyn Hovedstaden

Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Nord

Socialtilsyn Syd

Socialtilsyn Øst

Udbetaling Danmark

ULF – Udviklingshæmme-

des Landsforbund

Ældre Sagen

Nej

Nedenfor under punkt 3 er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne hø-

ringssvar samt Social- og Boligministeriets bemærkninger hertil. Ministeriets

bemærkninger til høringssvarene er skrevet med kursiv.

2. Ændringer på baggrund af høringssvarene

På baggrund af et af høringssvarene er der foretaget enkelte præciseringer i

bemærkningerne til lovforslaget. Der henvises til punkt 3.2 og 3.3 nedenfor.

Under pkt. 4 opsummeres, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til det ud-

kast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som ikke

har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på ministeriets egen

foranledning.

3. Bemærkninger i høringssvarene

3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

- Støtte til indførelse af en tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever el-

ler registreret partner til en afdød borger med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne til at forblive i et længerevarende botilbud.

Kommunale Velfærdschefer

finder det positivt, at kommunalbestyrelsen får

mulighed for at opsige en ægtefælle, samlever eller partner, når en borger, der

er visiteret til § 108 dør, indenfor en periode på 6 måneder fra dødsfaldet og

med et varsel på 3 måneder. Det vil ifølge foreningen frigive flere § 108 boliger-

og tilbud til borgere, som har behov for dem.

Alzheimerforeningen

bemærker, at foreningen finder lovforslaget fornuftigt og

relevant ift. at sikre, at udelukkende borgere med behov for længerevarende

botilbud, får disse tilbud. Foreningen bemærker, at lovændringen samtidig på-

virker så få borgere, at lovændringen nærmere er af principiel karakter. For-

eningen har ingen ændringsforslag og bakker op om lovændringen.

Ældre Sagen

bemærker, at foreningen har forståelse for, at initiativet bag lov-

forslaget skyldes et ønske om øget fleksibilitet i forhold til bedre kapacitetsud-

nyttelse af botilbud, og at der er tungtvejende grunde til, at botilbud alene an-

vendes til personer, der har behov for denne type bolig. Foreningen bemærker,

at de er opmærksomme på, at der er tale om, at lovforslaget får betydning for

ganske få personer årligt.

-Kritik af indførelse af en tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever eller

registreret partner til en afdød borger med betydelig og varigt nedsat fysisk el-

ler psykisk funktionsevne til at forblive i et længerevarende botilbud.

LEV

bemærker, at lovgiverne generelt bør beskæftige sig med løsning af pro-

blemer, som har reel betydning for borgere, virksomheder eller myndigheder.

Ifølge LEV gælder dette ikke mindst på socialområdet, som har at gøre med

særligt sårbare mennesker, hvor det ikke er rimeligt at udøve symbolpolitik.

Ifølge LEV har lovforslaget imidlertid i udpræget grad karakter af symbolpolitik,

L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

og burde ikke være noget som Folketinget – samt embedsmænd i ministerier

og organisationer m.fl. – blev bedt om at anvende ressourcer på.

LEV finder det desuden ærgerligt, at lovgiver tilsyneladende føler behov for at

sende et signal til en ekstrem lille gruppe efterlevende til afdøde i botilbud om,

at de nok er sådan nogle, der bare er ude på at udnytte offentlige tilbud,

selvom de ikke har behov for det. LEV opfordrer til, at regeringen trækker lov-

forslaget tilbage for at undgå at spilde endnu flere administrative ressourcer

end der allerede er spildt.

LEV bemærker desuden, at lovforslagets begrundelse forekommer at være

ekstremt anekdotisk, og henviser i den forbindelse til, at det fremgår af be-

mærkningerne, at det vil være sjældent men, at der alt andet lige kan være ud-

fordringer for kommunerne, at en efterlevende til en afdød beboer i botilbud ef-

ter § 108, optager en plads i botilbuddet, som vedkommende ikke er berettiget

til. LEV henviser desuden til, at det fremgår af bemærkninger, at ministeriet an-

giver med betydelig usikkerhed omhandler under 5 personer.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at lovforslaget vil medvirke til, at

botilbud i højere grad bliver institutioner for mennesker med handicap og ikke

hjem. Det kæder ifølge instituttet borgerens valg af bolig sammen med deres

behov for støtte. Forslaget vil i særdeleshed ramme deres nære pårørende,

som kan blive tvunget til at flytte efter borgerens død.

Danske Handicaporganisationer (DH)

bemærker, at der er tale om meget få

tilfælde, hvor loven vil komme i anvendelse og stiller sig i den forbindelse kriti-

ske overfor at ændre på lovgivningen på så smalt et grundlag. Ifølge DH er det

fordi de opnåede besparelser ved at ændre loven er meget små, samtidig med

at det har store konsekvenser for de mennesker det berører.

DH bemærker, at det er helt afgørende, at de efterladte behandles medmenne-

skeligt i en i forvejen svær situation.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det er aftalt i rammeaftale om en lang-

sigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet indgået mellem regeringen

og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 2.

maj 2024 og i Aftale om kommunernes økonomi for 2025 (ØA25), at der indfø-

res en tidsgrænse på 3 måneder for den ret, som en ægtefælle, samlever eller

registreret partner til en afdød borger med handicap har til at blive boende i et

længerevarende botilbud.

I Aftale om udmøntning af tre initiativer i rammeaftale af 2. maj 2024 om en

langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet indgået den 20. januar

2025 fremgår, at regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det Konservative Fol-

keparti samt Radikale Venstre, er enige om udmøntningen af tre af rammeafta-

lens initiativer, herunder initiativ 13: Ændrede regler for at forblive på botilbud

for ægtefæller til afdøde borgere med handicap.

I forhold til de høringssvar, som udtrykker kritik over for den foreslåede æn-

dring henviser ministeriet til, at bemærkningerne vedrører ønsker til ændringer,

som ligger uden for rammerne af de bagvedliggende aftaler.

3.2 Forslag til præcisering vedr. handlekommunen

Kommunale Velfærdschefer

bemærker, at begrebet ”kommunalbestyrelsen”

bruges uklart i lovforslaget, da det ifølge foreningen ikke fremgår, hvilken kom-

munalbestyrelse der har beføjelsen i tilfælde, hvor én kommune er handlekom-

mune og en anden kommune er driftskommune, og at hver kommune derfor

kan drives af forskellige incitamenter. Kommunale Velfærdschefer anbefaler, at

beføjelsen placeres hos kommunalbestyrelsen i driftskommunen.

Social- og Boligministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det præciseres i be-

mærkningerne til lovforslaget, hvad der vil gælde i tilfælde, hvor de pågæl-

L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

dende to personer, bor på et botilbud, som ligger i en anden kommune end de-

res handlekommune(r). I alle tilfælde, også hvor de pågældende to personer,

bor på et botilbud, som ligger i en anden kommune end deres handlekom-

mune(r), vil det være handlekommunen, som har beføjelsen til at opsige en ef-

terlevende ægtefælle, samlever eller registreret partner efter den foreslåede

bestemmelse efter at have fået oplysning om dødsfaldet fra f.eks. tilbuddet. Til-

buddet vil i øvrigt kunne kontakte handlekommunen med henblik på en dialog

om mulighederne for benyttelse af boligen i det pågældende botilbud. Det er

handlekommunen, som beslutter, om denne vil benytte muligheden for at op-

sige den efterlevende person.

Ministeriet har dermed på baggrund af Kommunale Velfærdschefers hørings-

svar foretaget enkelte præciseringer i bemærkningerne til lovforslaget. Der

henvises også til pkt. 4.

3.3 Forslag til præcisering vedr. vejledning af den efterlevende ægte-

fælle, samlever, registreret partner

Ældre Sagen

henviser til, at det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at

hvis den efterladte er berettiget til botilbud efter servicelovens § 108, så kan

vedkommende ikke opsiges, når den anden part dør, og det fremgår at kom-

munen skal sikre, at den efterladte person hjælpes videre inden for de forplig-

telser, som kommunerne har for at yde hjælp. Ældre Sagen bemærker, at disse

to forudsætninger imidlertid alene står beskrevet i bemærkninger til lovforslag,

hvilket medfører risiko for ukendskab hos den enkelte sagsbehandler og der-

med risiko for rettighedstab hos den enkelte efterladte. Ældre Sagen foreslår

derfor, at de to forudsætninger i stedet skrives direkte i lovbestemmelsen.

Institut for Menneskerettigheder

noterer, at det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger, at den efterlevende borger ikke kan opsiges, hvis de selv er beret-

tiget til et længerevarende botilbud, som vil kunne imødekommes af samme el-

ler et 3 tilsvarende botilbud. Instituttet anser denne forudsætning for at være så

væsentlig, at den bør fremgå af bestemmelsens ordlyd, så den ikke bliver over-

set.

Danske Handicaporganisationer (DH)

bemærker, at den kommune, den på-

rørende og efterladte ægtefælle tilhører, skal forpligtes til at hjælpe den efter-

ladte med at finde en ny bolig.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det allerede følger af de generelle for-

målsbestemmelser i servicelovens § 81 og 82, at kommunen har pligt til at

hjælpe. De forpligtelser der beskrives i bemærkningerne til lovforslaget gælder

uagtet, om det er beskrevet direkte i den foreslåede bestemmelse.

Ministeriet bemærker desuden, at det fremgår af punkt 2.3 i bemærkningerne

at, såfremt den efterlevende selv måtte have behov, som gør at vedkommende

er berettiget til et længerevarende botilbud efter § 108, stk. 1, som vil kunne

imødekommes af samme botilbud eller et tilsvarende, som det hvor den pågæl-

dende bor, vil vedkommende ikke kunne opsiges, når den anden part dør.

Ministeriet tilslutter sig imidlertid, at det er hensigtsmæssigt af klarhedshensyn,

at det også fremgår af bestemmelsen, at har den efterlevende også selv behov

for tilbud efter § 108, stk. 1, som kan imødekommes af samme tilbud eller et til-

svarende, som det, hvor den pågældende bor, kan kommunalbestyrelsen ikke

opsige vedkommende efter bestemmelsen i 3. pkt.

Ministeriet har dermed af lovtekniske grunde og på baggrund af høringssva-

rene foretaget en ændring i den foreslåede bestemmelse og bemærkningerne

til lovforslaget. Der henvises også til pkt. 4.

L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

3.4 Forslag til længere opsigelsesvarsel

LEV

finder det urimeligt for de berørte borgere, at de kan opsiges med et me-

get kort varsel på tre måneder. Det bør minimum fordobles. Der vil trods alt

være tale om mennesker, der befinder sig i en i forvejen svær situation.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at et opsigelsesvarsel på tre må-

neder er ganske kort tid, særligt når det falder oven i en ægtefælles, samlevers

eller partners dødsfald. Det giver næsten ikke nogen tid til den efterladte part-

ner til at finde en ny bolig eller forberede flytning, navnlig hvis der var tale om et

pludseligt og uforudset dødsfald. Det vil således kunne udgøre uforholdsmæs-

sigt indgreb i deres ret til deres hjem.

Instituttet anbefaler, at der fastsættes et længere opsigelsesvarsel, for eksem-

pel på seks måneder.

Danske Handicaporganisationer (DH)

med henvisning til den generelle be-

mærkning om, at det er helt afgørende, at de efterladte behandles medmenne-

skeligt i en i forvejen svær situation bemærker DH, at de 3 måneders frist for

fraflytning, som der er lagt op til er for kort og foreslår at fristen forlænges til 6

måneder.

Social- og Boligministeriet bemærker, at et længere opsigelsesvarsel vil falde

uden for det aftalte i de bagvedliggende politiske aftaler. Opsigelsesvarslet på

3 måneder vurderes at udgøre et rimeligt varsel i en situation som denne, da

samme opsigelsesvarsel på 3 måneder gælder ved opsigelse fra botilbud som

følge af nedlæggelse eller reorganisering, og det vurderes at være rimelig tid til

at finde en anden bolig.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget.

3.5 Forslag til klagebestemmelse

LEV

finder det stærkt betænkeligt, at kommunens afgørelse om opsigelse af en

efterladt til en afdød beboer i botilbud efter § 108 ikke kan påklages til anden

administrativ myndighed og opfordrer til, at afgørelsen kan påklages til Anke-

styrelsen. Det skyldes ifølge LEV særligt, at det anføres i forslaget, at en efter-

levende, som selv har behov for et botilbud, ikke kan opsiges efter den nye be-

stemmelse. Denne forudsætning er helt afgørende, og bør kunne efterprøves

via klagesystemet. Alternativt risikerer bestemmelsen at blive misbrugt af kom-

muner.

Social- og Boligministeriet bemærker, at der ikke i de bagvedliggende politiske

aftaler er tilføjet klageadgang. Ministeriet bemærker desuden, at et fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget (bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 1),

at begrundelsen for, at kommunalbestyrelsens afgørelse ikke kan påklages er,

at der ikke som del af initiativet i de bagvedliggende politiske aftaler er afsat

midler til ressourcer til klagebehandling. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke op-

fylder de formelle krav i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1,

har den efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner ret til at

blive boende.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget.

3.6 Øvrige bemærkninger

Alzheimerforeningen

henviser til formuleringen i lovforslaget om, at hvis den

efterlevende har behov, der berettiger dem til længerevarende botilbud, kan de

blive boende. Foreningen bemærker, at dette er et vigtigt element, som ifølge

foreningen bør blive understreget i den nye lov, da f.eks. pårørende til menne-

sker med demens er mere tilbøjelige til selv at udvikle demens. Foreningen fin-

L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

der det vigtigt at tage hensyn til samt vurdere, den efterlevendes tilstand og be-

hov. Foreningen finder det yderst positivt, at i lovforslaget beskrives, at kommu-

nen har pligt til at sikre, at den efterlevende hjælpes og vejledes. Dette er ifølge

foreningen væsentligt, da den pårørende kan stå i en meget sårbar position, og

dermed have stort behov for hjælp og støtte. Foreningen opfordrer derfor til at

sikre, at begge disse formuleringer bevares i den endelige lov.

Social- og Boligministeriet henviser til ministeriets bemærkninger under punkt

3.3.

Institut for Menneskerettigheder

henviser til, at mennesker med handicap hi-

storisk været underlagt en betydelig institutionalisering og frem til 1970’erne og

80’erne levede mange mennesker med handicap i Danmark i en lukket verden

på store centralinstitutioner. I rettighedsbevægelsen har der derfor været stort

fokus på afinstitutionalisering. Respekten for menneskets iboende værdighed,

personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed

af andre personer er således det første grundprincip, der er fastsat i FN’s han-

dicapkonventions artikel 3.

Ved at tiltræde konventionen har Danmark påtaget sig at sikre, at alle personer

med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder

som andre og har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem

de vil bo, på lige fod med andre (konventionens artikel 19).

Instituttet henviser til, at FN’s Handicapkomité sidste år udtrykte bekymring for,

at Danmark ikke har nogen handlingsplan for afinstitutionalisering på handicap-

området.

Instituttet ser med bekymring en række initiativer og forslag i de senere år, der

peger i retning af øget institutionalisering af mennesker med handicap. Ud over

nærværende forslag drejer det sig blandt andet om:

• Øgede beføjelser til at anvende magt over for mennesker med handicap og

til at låse yderdøre og døre mellem afdelinger på blandt andet botilbud

• Forslag om at udvide mulighederne for at flytte borgere til eller mellem botil-

bud uden deres samtykke

• Andre forslag om at skabe øget fleksibilitet i mulighederne for at flytte bor-

gere, hvis behov ikke matcher det tilbud, de er på

• Forslag om indførelse af beløbsgrænse for borgerens ret til at vælge et alter-

nativ botilbud

• Forslag om at fjerne socialtilsynets tilsyn med, om borgere på blandt andet

botilbud er i arbejde eller under uddannelse og indgår i sociale relationer og i

aktiviteter i det omgivende samfund.

Uden et klart og vedholdende fokus på fortsat afinstitutionalisering for menne-

sker med handicap er der betydelig risiko for, at institutionaliseringen i stedet vil

øges, og at der vil ske tilbageskridt i strid med FN’s handicapkonventions arti-

kel 19. Instituttet anbefaler derfor: At ministeriet tager initiativ til, at der bliver

udarbejdet en samlet, tværsektoriel handlingsplan for afinstitutionalisering.

Social- og Boligministeriet bemærker, at social- og boligministeren sammen

med aftalepartierne bag Rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvik-

ling af handicapområdet (indgået mellem regeringen og Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 2. maj 2024) er optaget af at

forbedre vilkårene for personer med handicap, og drøfter anbefalingerne fra

FN’s Handicapkomité på social- og boligområdet med parterne og interessen-

ter på området, herunder i regi af Sammen om Handicap.

I forhold til komitéens bekymring om manglen på en afinstitutionaliseringsstra-

tegi bemærker ministeriet, at det er et generelt mål for regeringen at fremme, at

borgerne kan blive boende hjemme. Kommunerne skal allerede i dag tilbyde

boligindretning til den enkelte borger, så borgeren kan blive i eget hjem så

længe som muligt.

L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

For borgere med meget specialiserede behov er det dog ikke altid muligt at til-

byde tilstrækkelig hjælp i eget hjem. Derfor er der fortsat behov for botilbud til

at sikre de rette rammer, samt den rette pleje og omsorg.

Der er foretaget en konventionsretlig vurdering af lovændringen, som konklude-

rer, at ændringen er i overensstemmelse med de konventionsretlige forpligtel-

ser.

Danske Handicaporganisationer (DH)

bemærker, at en af DHs medlemsor-

ganisationer bemærker, at de oplever udfordringer i forhold til plejeboliger

jævnfør almenboligloven, hvor det er vanskeligt at få en plejebolig, hvor den

pårørende ægtefælle kan få mulighed for at flytte med. Der er på den baggrund

en efterspørgsel på at få løst de generelle udfordringer med, at borgere med

forskellige behov for hjælp og støtte både kan få en ægtefælle med på et bo-

eller plejetilbud, samtidig med at de efterladte – ved ægtefællens død – får den

nødvendige rådgivning, tid og støtte til at finde en ny bolig efterfølgende.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det falder uden for de bagvedliggende

aftaler at ændre på reglerne for tildeling af plejeboliger. Ministeriet bemærker

desuden, at kommunalbestyrelsen ifølge serviceloven har myndigheds- og fi-

nansieringsansvaret, samt ansvaret for at de nødvendige ydelser leveres til

borgerne. Dette følger af servicelovens § 4, hvoraf det fremgår, at kommunal-

bestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven.

Det følger desuden af § 4, stk. 2, at kommunalbestyrelsen opfylder sit forsy-

ningsansvar efter stk. 1 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre

kommuner, regioner eller private tilbud. Kommunalbestyrelsen kan således

løfte sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud, regionale tilbud eller private

tilbud. Der kan endvidere indgås samarbejde med andre kommuner og regio-

ner.

Hertil kommer, at det fremgår af § 105, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., at

kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilveje-

bringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handi-

cap, som har særligt behov for sådanne boliger. Regionerne eller kommunerne

kan overlade til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være

byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt hen-

blik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. Boligerne kan tilve-

jebringes som almene ældreboliger efter almenboligloven eller som kommunalt

finansierede boliger. Bestemmelserne giver således kommunalbestyrelsen

både ret og pligt til at tilvejebringe ældreboliger, som der er behov for i kommu-

nen.

4. Ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder

det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

•

Der er foretaget en tydeliggørelse i bemærkningerne til lovforslaget for

at præcisere, hvad der vil gælde i tilfælde, hvor de pågældende to per-

soner, bor på et botilbud, som ligger i en anden kommune end deres

handlekommune(r). I alle tilfælde, også hvor de pågældende to perso-

ner, bor på et botilbud, som ligger i en anden kommune end deres

handlekommune(r), vil det være handlekommunen, som har beføjelsen

til at opsige en efterlevende ægtefælle, samlever eller registreret part-

ner efter den foreslåede bestemmelse efter at have fået oplysning om

dødsfaldet fra f.eks. tilbuddet.

Der er foretaget en ændring i den foreslåede bestemmelse i lovforsla-

gets § 1, nr. 1, og bemærkningerne, sådan, at det fremgår af bestem-

melsen som 5. pkt., at har den efterlevende også selv behov for tilbud

efter § 108, stk. 1, som kan imødekommes af samme tilbud eller et til-

svarende, som det, hvor den pågældende bor, kan kommunalbestyrel-

sen ikke opsige vedkommende efter bestemmelsen i 3. pkt.

•

L 203 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk ka-

rakter.