L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid - reception:

man-fre kl. 9.00-15.00

Åbningstid - telefon:

man-tir kl. 9.00-15.00

ons lukket

tor-fre kl. 9.00-15.00

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

ønskede tilbud. Ankestyrelsen vil herefter skulle hjemvise sagen,

hvorefter kommunen kan vælge et andet egnet tilbud.

Ankestyrelsen bemærker endvidere, at det af lovforslaget fremgår, at

der ikke vil være noget til hinder for, at kommunen kan vælge at

imødekomme borgerens konkrete ønske om et tilbud, der for kommunen

er mere end 10 pct. dyrere, hvis kommunen vurderer, at det er et egnet

alternativ, og tilbuddet lever op til de øvrige generelle betingelser for frit

valg.

Ankestyrelsen gør i den forbindelse opmærksom på, at det indgår i

vurderingen af, om et botilbud er egnet til at dække borgerens behov for

hjælp, om botilbuddet ligger langt væk fra personer i borgerens netværk.

Det betyder, at Ankestyrelsen i konkrete sager kan komme frem til, at

kommunens valgte botilbud ikke er egnet. Ankestyrelsen henviser til

principmeddelelse 17-22 om betingelserne for, hvornår et botilbud efter

servicelovens § 108 anses som egnet.

Venlig hilsen

Mette Brinch

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Sagsnr.

2024 - 3634

Doknr.

946944

Høringssvar fra Autisme- og Aspergerforeningen vedrørende lovforslag om indførelse

af beløbsgrænse på 10 %

Autisme- og Aspergerforeningen takker for muligheden for at kommentere på dette lovforslag.

Vi repræsenterer autister med forskellige behov og funktionsevner, og vi arbejder for at sikre

deres trivsel, rettigheder og adgang til passende støtte i samfundet. Med dette høringssvar vil

vi belyse vores bekymringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

1. Begrænsning af det frie valg for botilbud

Autisme-og Aspergerforeningens bekymring:

Indførelsen af en beløbsgrænse på 10 % for alternative botilbud

begrænser

retten til

selvbestemmelse for borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, herunder autister.

Mange autister har brug for botilbud, der tager højde for komplekse og individuelle behov, som

ofte kræver en højere takst end standardtilbud. Uden adgang til passende tilbud kan det føre

til mistrivsel og forværrede udfordringer og dermed øgede udgifter.

Retten til selvbestemmelse og frit valg af bolig er beskyttet under Artikel 8 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) samt Artikel 19 i FN’s Handicapkonvention (CRPD).

Indskrænkning af denne ret skal være proportional og tage højde for borgerens individuelle

behov.

Autisme-og Aspergerforeningen mener:

•

At der bør indføres en undtagelsesordning, der sikrer, at autister med komplekse behov

kan vælge tilbud, der overstiger beløbsgrænsen, hvis det vurderes nødvendigt i forhold

til en autistisk borgers komplekse udfordringer.

At kommuner bør forpligtes til at dokumentere, hvordan visiterede tilbud opfylder

borgerens individuelle behov, herunder gennem adgang til autismefaglig specialviden.

•

2. Manglende hensyn til autister uden verbalt sprog

Autisme-og Aspergerforeningens bekymring:

Autister uden verbalt sprog er afhængige af tilbud med specialiseret støtte, fx

kommunikations-hjælpemidler eller personale med viden om alternative

kommunikationsformer. Beløbsgrænsen kan betyde, at disse borgere tvinges til tilbud, der ikke

kan dække deres behov.

Ifølge CRPD Artikel 21 skal stater sikre adgang til passende kommunikationsformer for

personer med handicap, herunder alternative og augmentative kommunikationsmidler.

Manglende hensyntagen kan være en indirekte diskrimination (CRPD Artikel 5 og EMRK Artikel

14).

Autisme- og Aspergerforeningen

Nordbakken 6, 1. | 7130 Juelsminde | TLF +45 30 12 70 11 | CVR 33 31 71 07

https://autisme-asperger.dk/

| [email protected]

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Autisme-og Aspergerforeningen mener:

•

At det bør være et krav at botilbud, der inkluderer ikke-verbale autister, har den

nødvendige kompetence og ressourcer til at støtte deres kommunikationsbehov.

At det bør være obligatorisk for kommuner at vurdere tilbuddenes evne til at

imødekomme ikke-verbale autistiske borgeres behov ved visitation.

•

3. Geografisk placering og nærhed til netværk

Autisme-og Aspergerforeningens bekymring:

For mange autister er stabilitet og nærhed til familie og netværk afgørende for tryghed,

livskvalitet og trivsel. Autister har generelt set udfordringer på kommunikation og socialt

samvær og er oftest afhængige af deres nærmeste. Beløbsgrænsen kan betyde, at autistiske

borgere må acceptere tilbud langt fra deres familie og støttepersoner, hvilket kan øge isolation

og forværre deres livskvalitet på grund af ensomhed.

Artikel 8 i EMRK beskytter retten til privat- og familieliv, som inkluderer retten til at bevare

relationer til nære støttepersoner. Hvis autistiske borgere tvinges til at flytte langt fra deres

netværk og nærmeste relationer, kan det være en overtrædelse af denne rettighed.

Autisme-og Aspergerforeningen mener:

•

At det bør indføres geografisk nærhed til støttepersoner som et centralt kriterium i

visitationen, selv hvis det medfører en mindre overskridelse af beløbsgrænsen.

At kommuner bør forpligtes til at prioritere tilbud i borgerens nærområde, hvor det er

muligt.

•

4. Risiko for indirekte diskrimination af autister

Autisme-og Aspergerforeningens bekymring:

Autister med komplekse behov risikerer at blive uforholdsmæssigt

ramt af lovforslaget,

deres komplekse behov ofte kræver dyrere tilbud. Hvis beløbsgrænsen gør det umuligt at finde

passende tilbud, kan det medføre en forringelse af deres livskvalitet, rettigheder og levevilkår.

CRPD Artikel 28 beskytter retten til en passende levestandard, og Artikel 3 understreger

princippet om fuld og effektiv deltagelse i samfundet uden diskrimination. Hvis lovforslaget

fører til udelukkelse fra passende tilbud, kan det stride mod disse bestemmelser.

Autisme-og Aspergerforeningen mener:

•

At det bør gøres obligatorisk at inkludere autismefaglig specialviden i vurdering i

beslutninger om botilbud.

At det bør etableres en kompensationsordning for dyrere tilbud, der er nødvendige for

at sikre autistiske borgeres trivsel og rettigheder.

•

Autisme- og Aspergerforeningen

Nordbakken 6, 1. | 7130 Juelsminde | TLF +45 30 12 70 11 | CVR 33 31 71 07

https://autisme-asperger.dk/

| [email protected]

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Positive aspekter i lovforslaget

Autisme- og Aspergerforeningen anerkender de positive intentioner bag lovforslaget,

herunder:

•

Takstgennemsigtighed:

Kravet om gennemsigtighed og kontrolenhedens rolle kan

fremme fair konkurrence mellem offentlige og private tilbud og sikre korrekt

prissætning.

Midlertidighed i beløbsgrænsen:

Solnedgangsklausulen giver mulighed for

evaluering og justering af loven inden 2028, hvilket er en vigtig mekanisme for at

undgå utilsigtede konsekvenser.

Kommunens fleksibilitet:

Muligheden for at vælge dyrere tilbud, hvis det vurderes

fagligt hensigtsmæssigt, er et positivt element, der bør udvides til at omfatte flere

borgere med komplekse behov.

•

Afsluttende bemærkninger

Vi anerkender behovet for økonomisk styring og ansvarlighed på det specialiserede

socialområde.

Dog opfordrer vi til, at lovforslaget justeres for at sikre, at det ikke

utilsigtet krænker menneskerettigheder eller FN’s Handicapkonvention. For at

opfylde Danmarks internationale forpligtelser anbefaler vi en mere fleksibel og

individuel tilgang, der sætter borgeres (herunder særligt autistiske borgeres

komplekse handicap) trivsel og rettigheder i centrum.

Vi stiller os gerne til rådighed for yderligere dialog og samarbejde om at finde balancerede

løsninger, der tilgodeser både økonomiske hensyn og autistiske borgeres rettigheder og

livskvalitet.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Autisme- og Aspergerforeningen

Autisme- og Aspergerforeningen

Nordbakken 6, 1. | 7130 Juelsminde | TLF +45 30 12 70 11 | CVR 33 31 71 07

https://autisme-asperger.dk/

| [email protected]

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

[email protected] ([email protected])

www.sm.dk

07. mar 2025

04-02-2025

[email protected] Sendt af Gurli Petersen: [email protected]

Udsatte Voksne ([email protected])

SV: Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10

pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

Akttitel

for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

(SM Id nr.: 9

Identifikationsnummer 972187

Versionsnummer

Ansvarlig

Cecilie Kjærgaard Kristiansen

SV Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10

pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

Vedlagte dokumenter

for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

(SM Id nr. 9

Dokumenter uden

PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

07. mar 2025

Brevdato

Afsender

Modtagere

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 972187 -- BILAG 1 -- [ SV Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternati

Udsatte Voksne ([email protected])

Cecilie Kjærgaard Kristiansen ([email protected]), Michael Poulsen ([email protected]), Lars Tomlinson ([email protected]),

Lotte Dahlmann ([email protected])

Fra:

Titel:

SV: Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne (SM Id nr.: 9

Sendt:

04-02-2025 16:41

Til:

Cc:

Danske Fysioterapeuter takker for høringsmateriale vedr. Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for

alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne.

Vi har valgt ikke at give bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Gurli Petersen

Chefkonsulent

_______________________________________

Danske Fysioterapeuter

Holmbladsgade 70 · 2300 København S

Tlf: 33414656/60298394 ·

· fysio.dk

_______________________________________

Vi indhenter og anvender kun personoplysninger for at varetage og fremme foreningens formål.

Se vores persondatapolitik.

Vi indhenter og anvender kun personoplysninger for at varetage og fremme foreningens formål. Se vores persondatapolitik.

Fra:

Cecilie Kjærgaard Kristiansen <[email protected]>

Sendt:

23. januar 2025 11:48

Til:

Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk

Arbejdsgiverforening <[email protected]>;

Anders Nyberg Olesen <[email protected]>; Dansk Erhverv

<[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Fysio

<[email protected]>; Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Institut for Menneskerettigheder <[email protected]>; KL

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Selveje Danmark

<[email protected]>; SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed <[email protected]>;

Ældre Sagen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 972187 -- BILAG 1 -- [ SV Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternati

Domstolsstyrelsen

<[email protected]>; Mette Svalgaard <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Psykiatri Fonden: <[email protected]>;

Familieretshuset <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]

Emne:

Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne (SM Id nr.: 96...

Til høringsparterne

Nedenstående høring samt vedlagte lovforslag, høringsbrev og høringsliste genfremsendes, da der desværre lader til at

have været et problem med afsendelsen.

([email protected]), Ankestyrelsen ([email protected]),

([email protected]), Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected]),

([email protected]), Anders Nyberg Olesen ([email protected]),

Dansk Erhverv ([email protected]), Dansk Industri ([email protected]),

([email protected]), Danske Handicaporganisationer ([email protected]), Danske Regioner ([email protected]),

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

([email protected]), Institut for Menneskerettigheder ([email protected]), KL

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

([email protected]), Selveje Danmark

([email protected]), SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed ([email protected]),

([email protected]), Ældre Sagen ([email protected]),

([email protected]), Domstolsstyrelsen ([email protected]), Mette Svalgaard

([email protected]), Psykiatri

Fonden: ([email protected]),

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

Familieretshuset ([email protected]),

Cecilie Kjærgaard Kristiansen ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne

Sendt:

23-01-2025 11:37

Til:

Til høringsparterne

Social- og Boligministeriet sender hermed udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om

almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af

ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne) i offentlig høring.

Vi henviser til vedlagte høringsbrev.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest den 21. februar 2025.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 972187 -- BILAG 1 -- [ SV Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternati

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen

Cecilie Kjærgaard Kristiansen

Souschef

Kontor for Udsatte Voksne

Mail:

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

07. mar 2025

20-02-2025

'[email protected]' ([email protected]) Sendt af Thea Gade-Rasmussen:

Afsender

Udsatte Voksne ([email protected]); Cecilie Kjærgaard Kristiansen

Modtagere

(Sagsbehandler, Udsatte Voksne)

SV: Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10

pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

Akttitel

for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

(SM Id nr.: 9

Identifikationsnummer 978404

Versionsnummer

Ansvarlig

Cecilie Kjærgaard Kristiansen

SV Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10

pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

Vedlagte dokumenter

for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

(SM Id nr. 9

Dokumenter uden

PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

07. mar 2025

Brevdato

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978404 -- BILAG 1 -- [ SV Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternati

Udsatte Voksne ([email protected]), Cecilie Kjærgaard Kristiansen ([email protected])

Liva Hartvig Hansen ([email protected])

'[email protected]' ([email protected])

SV: Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne (SM Id nr.: 9

Sendt:

20-02-2025 14:45

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Social- og Boligministeriet

Danske Regioner har ingen bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om indførelse af

beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

De bedste hilsner

Thea Gade-Rasmussen

Seniorkonsulent

Team Psykiatri og Social

Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)

28 21 29 91

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

35 29 81 00

Officiel post:

Følg os på

Twitter, Facebook

regioner.dk

Fra:

Cecilie Kjærgaard Kristiansen <[email protected]>

Sendt:

23. januar 2025 11:38

Til:

Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk

Arbejdsgiverforening <[email protected]>;

Anders Nyberg Olesen <[email protected]>; Dansk Erhverv

<[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>;

Danske Handicaporganisationer <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Institut for Menneskerettigheder <[email protected]>; KL

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Selveje Danmark

<[email protected]>; SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed <[email protected]>;

Ældre Sagen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Domstolsstyrelsen

<[email protected]>; Mette Svalgaard <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Psykiatri Fonden: <[email protected]>;

Familieretshuset <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978404 -- BILAG 1 -- [ SV Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternati

Emne:

Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne (SM Id nr.: 96...

Til høringsparterne

Social- og Boligministeriet sender hermed udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om

almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af

ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne) i offentlig høring.

Vi henviser til vedlagte høringsbrev.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest den 21. februar 2025.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen

Cecilie Kjærgaard Kristiansen

Souschef

Kontor for Udsatte Voksne

Mail:

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Att. Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

21. februar 2025

Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger

mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne)

Dansk Erhverv og Selveje Danmark har den 23. januar modtaget forslag til Lov om ændring

af lov om social service og lov om almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct.

for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne).

Dansk Erhverv og Selveje Danmark har tidligere forholdt sig meget kritisk til en

beløbsgrænse på 0 pct., som var udgangspunktet i

Aftale om kommunernes økonomi 2024,

hvor KL og regeringen var enige om at arbejde efter en formaliseret beløbsgrænse for

meromkostningerne på 0 pct. for alternative tilbud til det, kommunen har visiteret til.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at en midlertidig beløbsgrænse på 10 pct., alt

andet lige, er bedre end en beløbsgrænse på 0 pct., men at det fortsat er en væsentlig

indskrænkning af borgerens frie valg, da der i dag ikke er økonomisk gennemsigtighed og

sammenlignelige takster på tværs af offentlige og ikke-offentlige tilbud.

Principielt forholder Dansk Erhverv og Selveje Danmark sig meget kritisk til, at borgeres ret

til frit valg indskrænkes. I denne sammenhæng findes det dog særligt kritisk, da der for

nuværende ikke foreligger nogen dokumentation for, at rettigheden generelt er fordyrende

for kommunerne. Ligesom det kan have den utilsigtede konsekvens, at der sker en udhuling

af de højtspecialiserede tilbud, som modtager borgere med komplekse behov, hvilket kan

lede til en afspecialisering af området.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark anerkender og bakker op om den politiske intention

med oprettelsen af en kontrolenhed og en kommende vejledningsindsats, som det er ønsket

henholdsvis skal kontrollere takstfastsættelsen og bidrage til at sikre mere retvisende

takstberegninger i perioden frem mod, at en ny takstmodel kan træde i kraft.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark erfarer dog, at de politiske intentioner om at understøtte

lige konkurrencevilkår mellem kommunale og private leverandører af botilbud udfordres af

Side 1 af 9

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

den forslåede model i henhold til fastsættelsen af 0-punktet for lovforslagets 10 pct.-

beløbsgrænse samt rækkevidden af kontrolenhedens kompetence.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at denne model vil give kommunerne mulighed

for at forfølge uhensigtsmæssige incitamenter, der kan skævvride konkurrencen mellem

offentlige og ikke-offentlige leverandører af tilbud og hermed modarbejde intentionen om at

sikre ligestilling mellem aktører på området.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at en ny takstmodel er et nødvendigt skridt for at

sikre lige vilkår for leverandører på det specialiserede socialområde. En korrekt

sammenligning af takster mellem offentlige og ikke-offentlige tilbud kan først blive en

realitet, når der er sikret fuld gennemsigtighed om enhedsomkostninger for alle tilbud

–

herunder i særdeleshed for de offentlige tilbud.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at den manglende transparens og

gennemsigtighed i de offentlige tilbuds takster i dag betyder, at de ikke-offentlige tilbuds

takster fremstår kunstigt højere, fordi alle direkte og indirekte omkostninger er medregnet i

taksten.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark bemærker, at beløbsgrænsen gælder fra lovens

ikrafttrædelse pr. 1. juli 2025 til udgangen af 2027, hvorefter beløbsgrænsen bortfalder, og

en ny takstmodel forventes at træde i kraft. Det er Dansk Erhverv og Selveje Danmarks klare

forventning, at en ny takstmodel på det specialiserede socialområde kommer til at sikre

økonomisk gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af offentlige, private og

selvejende tilbud. Ligesom modellen skal styrke sammenhængen mellem kvalitet og

økonomi.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark har begge deltaget i arbejdsgruppen om en ny

takstmodel, som blev nedsat i regi af

Rammeaftalen om en langsigtet og bæredygtig

udvikling af handicapområdet

(2024), og ser frem til at fortsætte drøftelserne og bidrage til

det videre arbejde med at udvikle en ny takstmodel på det specialiserede socialområde.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark bidrager også meget gerne til udarbejdelsen af

vejledningsmaterialet, der skal understøtte retvisende takstberegninger.

0. Opsummerende bemærkninger

–

centrale pointer

Efter Dansk Erhvervs og Selveje Danmarks opfattelse er den foreslåede udmøntning af

model uhensigtsmæssig og direkte uegnet til at sikre ligestilling mellem offentlige og ikke-

offentlige tilbud. Dette skyldes, at modellen sætter fokus på kontraktprisen

–

og ikke

kommunens faktiske omkostninger forbundet med det enkelte kommunale tilbud

–

forhold til fastsættelsen af, hvorfra 10 pct.-grænsen skal beregnes.

Herved gives kommunerne mulighed for at fastsætte en afregningspris for navnlig egne

kommunale tilbud, der ligger væsentligt under de faktiske omkostninger, der er forbundet

med driften af det enkelte tilbud. Hvis dette sker, vil borgerens ret til at vælge et alternativt

tilbud, der er indtil 10 pct. dyrere, blive væsentligt forringet, idet den konkrete

Side 2 af 9

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

afregningspris dermed ikke afspejler de langsigtede direkte og indirekte omkostninger, der

er forbundet med driften af det kommunalt udpegede tilbud.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark forholder sig principielt meget kritisk til, at borgeres ret

til frit valg indskrænkes.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at der er behov for tydeligt at udskille ældre

personer fra personkredsen, der er omfattet af beløbsgrænsen, da vi ellers kan være

bekymret for, at retten til frit valg indskrænkes for en større personkreds end politisk

tiltænkt.

1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

1.1. Indskrænkning af det frie valg

Ankestyrelsen har i flere principafgørelser slået fast, at borgerens ret til at gøre brug af det

frie

valg forudsætter, at det alternative tilbud ikke er ”væsentligt dyrere”.

Ankestyrelsen har

dog ikke defineret, hvad der forstås med væsentligt dyrere. Den Uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet (DUKH) rådgiver borgere og pårørende om, at en fordyrelse på 30 pct.

formodentlig vil blive betragtet som væsentligt dyrere

Dansk Erhverv og Selveje Danmark anser det for rimeligt, at det alternative tilbud ikke er

væsentligt dyrere, end det kommunen har visiteret til,

jf. DUKH’s

rådgivning, men erfarer

samtidig, at det i dag ikke er muligt at sammenligne takster mellem offentlige og ikke-

offentlige leverandører af botilbud og dermed lave en korrekt vurdering af, om tilbuddet

faktisk er væsentligt dyrere, jf. afsnit 1.3 Fastsættelse af 0-punkt.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark bemærker, at der ikke foreligger nogen analyse af i

hvilket omfang, borgere i dag peger på alternative tilbud, der er væsentligt dyrere, end det

kommunen har visiteret til. I

Ekspertudvalget for socialområdets endelige rapport

(2024)

fremgår det, at rettigheden ”(…) kan virke fordyrende”.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark forholder sig principielt meget kritisk til, at borgeres ret

til frit valg indskrænkes. Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder det dog i denne

sammenhæng særligt kritisk, da der for nuværende ikke foreligger nogen dokumentation

for, at rettigheden generelt er fordyrende for kommunerne.

1.2. Definition af personkreds

Dansk Erhverv og Selveje Danmark er stærkt bekymret for, at beløbsgrænsen i praksis

kommer til at indskrænke retten til frit valg for en større personkreds end politisk tiltænkt,

da lovbemærkningernes sondring mellem, hvem der henholdsvis

ikke er

omfattet af

beløbsgrænsen, er uklar og overlader et stort og komplekst fortolkningsrum til

kommunerne.

Ekspertudvalget for socialområdets endelige rapport (2024)

Side 3 af 9

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

I lovforslagets afsnit om Administrative konsekvenser fremgår det, at lovforslaget

indskrænker borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnes nuværende

muligheder for at gøre brug af frit valg i forbindelse med visitation til tilbud efter

servicelovens § 108 og til almene plejeboliger efter almenboliglovens § 58 a, stk. 1.

Almenboliglovens § 58 a, stk. 1 omfatter dog både ældre og personer med handicap, der har

et særligt behov for almene ældreboliger, kommunale eller regionale botilbud samt

plejehjem og beskyttede boliger. Det kan på den baggrund formodes, at ældre personer, der

har en betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, også udgør en del af

personkredsen, der er omfattet af beløbsgrænsen.

I Social- og Boligministeriets overvejelser fremgår det, at personer med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal forstås som ”(…)personer med behov for

omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og

hvor den nedsatte funktionsevne ikke alene

skyldes alderssvækkelse.”

Dansk Erhverv og Selveje Danmark forventer, at det i flere tilfælde vil være meget vanskeligt

for den kommunale sagsbehandler at vurdere, om den nedsatte funktionsevne

”alene

skyldes alderssvækkelse” eller ”ikke alene skyldes alderssvækkelse”. Det kan eksempelvis –

med afsæt i førnævnte definition

–

antages, at alderssvækkede personer, der også har en

psykiatrisk diagnose, er omfattet af beløbsgrænsen. Omvendt er det dokumenteret, at

selvrapporteret dårlig mental sundhed stiger med alderen, ligesom 80+-årige er den

aldersgruppe i befolkningen, der hyppigst indløser recepter på antipsykotika og har de

højeste selvmordsrater af alle aldersgrupper

Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at der er behov for tydeligt at udskille ældre

personer fra personkredsen, der er omfattet af beløbsgrænsen, da vi ellers kan være

bekymret for, at retten til frit valg indskrænkes for en større personkreds end politisk

tiltænkt.

Det bør således fremgå tydeligt af lovbestemmelserne, at ældre personers frie valg

ikke

omfattet af beløbsgrænsen på 10 pct.

1.3 Fastsættelse af 0-punkt

Dansk Erhverv og Selveje Danmark ser en væsentlig udfordring i forhold til selve

udgangspunktet for lovforslagets 10 pct.-grænse, som giver kommunerne mulighed for at

forfølge uhensigtsmæssige incitamenter, der kan skævvride konkurrencen mellem offentlige

og ikke-offentlige tilbud.

Problemstillingerne drejer sig navnlig om, hvordan udgangspunktet for de 10 pct. i praksis

skal fastsættes. Dette skal ses i nær sammenhæng med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

(KFST) manglende adgang til at kunne foretage en effektiv kontrol med kommunernes

beregning af de omkostninger, som kommunerne har i forbindelse med det enkelte tilbud,

der måtte blive klaget over, jf. afsnit 1.4 nedenfor.

Psykisk sygdom blandt ældre | Psykiatrifonden

Side 4 af 9

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Efter Dansk Erhvervs og Selveje Danmarks opfattelse er den foreslåede model

uhensigtsmæssig og direkte uegnet til at sikre ligestilling mellem offentlige og ikke-offentlige

tilbud. Dette skyldes, at modellen sætter fokus på kontraktprisen

–

og ikke kommunens

faktiske omkostninger forbundet med det enkelte kommunale tilbud

–

i forhold til

fastsættelsen af, hvorfra 10 pct.-grænsen skal beregnes.

Herved gives kommunerne mulighed for at fastsætte en afregningspris for navnlig egne

kommunale tilbud, der ligger væsentligt under de faktiske omkostninger, der er forbundet

med driften af det enkelte tilbud. Hvis dette sker, vil borgerens ret til at vælge et alternativt

tilbud, der er indtil 10 pct. dyrere, blive væsentligt forringet, idet den konkrete

afregningspris dermed ikke afspejler de langsigtede direkte og indirekte omkostninger, der

er forbundet med borgerens sociale indsatser.

Som eksempel på ovenstående vil en kommune, der visiterer en borger til et af kommunens

egne sociale tilbud, have mulighed for egenhændigt at fastsætte en pris overfor sit eget

tilbud

–

f.eks. 1.500 kr. pr. døgn

–

til trods for, at de kommunale omkostninger til tilbuddet

reelt overstiger den aftalte pris. De reelle kommunale omkostninger for tilbuddet kunne

f.eks. være 1.750 kr. pr. døgn. Konsekvensen for borgerens valgfrihed vil dermed i dette

eksempel være, at borgeren alene kan vælge et alternativt tilbud, der koster i alt 1.650 kr. pr.

døgn (10 % x 1.500 kr. + 1.500 kr. = 1.650 kr.) fremfor for retteligt 1.925 kr. pr. døgn (10 % x

1.750 kr. + 1.750 kr. = 1.925 kr.). I dette eksempel ville borgerens frie valg således blive

indskrænket med 175 kr. pr. døgn udover den indskrænkning, der allerede følger af

lovforslaget (1.925 kr. - 1.650 kr. = 275 kr.).

Man kan naturligvis stille spørgsmålet, hvilken interesse en kommune skulle have i en sådan

”

kommunal underbetaling”

af sit eget tilbud. Det vil kommunen

f.eks. kunne have, hvis der i

det kommunale tilbud er ledige pladser, som kommunen på den måde kan fylde op, selvom

borgeren faktisk ønsker at bo et andet sted.

Derudover vil de selvejende og private tilbud reelt ikke have mulighed for at stille noget over

for en

sådan “kommunal underbetaling”, idet KFST efter lovforslaget hverken kan forholde

sig til kontraktforhandlingerne mellem kommunen og det visiterede tilbud, den aftalte

afregningspris eller de faktiske omkostninger, der er forbundet med de sociale ydelser, der

leveres af det kommunale tilbud

–

men alene den vejledende takst for det pågældende

tilbud. Som følge heraf giver den foreslåede model ikke rammerne for den ligestilling af

offentlige og ikke-offentlige tilbud, som klart er forudsat i den politiske aftale som

lovforslaget skal udmønte.

Dernæst bygger den foreslåede model på en fejlagtig antagelse om, at kommunerne altid

indgår en egentlig kontrakt med et tilbud. Dette er langt fra tilfældet i praksis

–

og det

gælder i særlig grad i forhold til de kommunale tilbud, der drives af den visiterende

kommune selv. Baggrunden er ofte, at det kommunale tilbud er en del af kommunen selv og

derfor ikke har eget cvr. nr., hvorved der ville være tale om, at en kommune indgik en

kontrakt med sig selv, hvilket fra et juridisk perspektiv ikke er muligt under dansk ret.

Side 5 af 9

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Herved kan der i en lang række tilfælde opstå unødvendig tvivl om, hvilket tal der skal

lægges til grund for beregningen af, hvilke alternative tilbud borgeren kan vælge, hvis der

ikke måtte være indgået en kontrakt. Er det i så fald den vejledende takst på

Tilbudsportalen, eller kommunens konkrete omkostninger til den enkelte borger, der skal

lægges til grund for borgerens mulighed for at vælge et alternativt tilbud?

For at sikre ligestilling mellem offentlige og ikke offentlige tilbud og skabe øget klarhed om

borgernes frie valg foreslår Dansk Erhverv og Selveje Danmark en anden tilgang, hvorved:

•

Kommunernes reelle omkostninger forbundet med varetagelsen af den enkelte

borger på det konkrete tilbud

–

og dermed ikke alene kontraktsummen

–

skal danne

udgangspunktet for borgernes ret til at vælge et alternativt tilbud, der er indtil 10 %

dyrere end det af kommunen visiterede tilbud.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal gives kompetence til at undersøge og give

påbud i forhold til kommunernes beregning af de faktiske omkostninger, der ligger

til grund for det tilbud, som der konkret måtte være visiteret til, så der kan foretages

en effektiv kontrol af, om borgeren reelt har det frie valg, der er forudsat i

lovgivningen.

•

1.4 Kontrolenhedens adgang til at efterprøve økonomi i kommunale tilbud

Som modvægt til indførelsen af en 10 pct.-grænse for borgernes valgfrihed finder Dansk

Erhverv og Selveje Danmark det positivt, at der indføres en uafhængig kontrolenhed under

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST).

Dansk Erhverv og Selveje Danmark er dog stærkt bekymret for, at den foreslåede

rækkevidde af kontrolenhedens kompetence ikke vil sikre den ligestilling mellem offentlige

og ikke-offentlige tilbud, der er forudsat i den underliggende politiske aftale. Baggrunden for

denne bekymring er navnlig, at KFST med lovforslaget alene får kompetence til at forholde

sig til de kommunale tilbuds vejledende takst. Som det fremgår af lovforslaget, betyder

dette, at KFST hverken får kompetence til at forholde sig til forhandlingerne mellem den

enkelte kommune og det enkelte kommunale tilbud eller den

“forhandlede

afregningspris”,

som der i lovforslaget forudsættes indgået mellem kommunen og det enkelte tilbud.

Som følge heraf kan KFST ikke efterprøve om en kommune

–

i forbindelse med de konkrete

indsatser for en borger

–

rent faktisk har medregnet alle relevante direkte og indirekte

langsigtede omkostninger. Dermed er KFST afskåret fra at forholde sig til et helt centralt

spørgsmål, hvilket både gælder i forhold til borgernes krav på valgfrihed og de ikke-

offentlige tilbuds muligheder for at konkurrence på fair og lige vilkår.

Efter Dansk Erhvervs og Selveje Danmarks opfattelse er

KFST’s

adgang til at efterprøve

dermed utilstrækkelig til at sikre ligestilling mellem offentlige og ikke-offentlige tilbud,

hvorved etableringen af kontrolenheden ikke medfører den ligestilling, som forudsat i den

politiske aftale.

Side 6 af 9

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Der er derimod

netop

behov for at sikre, at KFST kan foretage en effektiv kontrol med de

faktiske omkostninger, der er forbundet med det enkelte kommunale eller regionale tilbuds

varetagelse af de sociale ydelser. Dette skal navnlig sikre, at udgangspunktet for 10 pct.-

grænsen for borgernes frie valg er fastsat korrekt. Der er desuden behov for, at

klageenheden også kan forholde sig til regionale tilbud, hvis f.eks. en kommune måtte vælge

at visitere en borger til sådan et regionalt (frem for et kommunalt) tilbud.

I den forbindelse henviser Dansk Erhverv og Selveje Danmark til erfaringerne fra

ældreområdet, hvor der findes tilsvarende udfordringer med kommunernes beregning af de

faktiske omkostninger, der er forbundet med driften af den kommunale ældrevelfærd (de

såkaldte

“gennemsnitlige, langsigtede omkostninger”).

Selv om der er meget stor forskel på bredden og kompleksiteten af de to områder, er

ligestillingen mellem offentlige og ikke-offentlige aktører på begge områder i høj grad

afhængig af, at kommunerne formår at beregne omkostningerne ved den kommunale

velfærd korrekt. For at sikre ligestilling er der derfor

–

også på socialområdet

–

behov for at

have fokus på de kommunale omkostninger.

Dansk Erhverv har på ældreområdet

–

hvor en tilsvarende kontrolenhed netop er blevet

vedtaget af Folketinget

–

arbejdet hårdt på at få skabt øget gennemsigtighed i de

kommunale omkostninger. Her bliver fokus for kontrolenheden navnlig at sikre, at

kommunerne medregner alle de (direkte og indirekte) omkostninger, der er forbundet med

driften af den kommunale ældrepleje, og at kommunerne i forlængelse heraf fastsætter

retvisende afregningspriser for de selvejende og private leverandører på ældreområdet.

Dette anser Dansk Erhverv som en bærende forudsætning for at skabe lige

konkurrencevilkår mellem offentlige og ikke-offentlige tilbud.

Derudover finder Dansk Erhverv og Selveje Danmark det afgørende, at de klageberettigede

tilbud får krav på at realitetsbehandlet deres klage til kontrolenheden. Dansk Erhverv og

Selveje Danmark finder det dermed kritisabelt, at der gives KFST kompetence til at afvise

sager, jf. den foreslåede § 108 b, stk. 2.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder desuden, at der er afsat for få ressourcer (1 mio.

kr. i 2025 og 2 mio. kr. i 2026 og årligt herefter) til kontrolenhedens arbejde. Hvis der ikke

afsættes tilstrækkelige ressourcer, vil der ikke kunne sikres en hurtig og effektiv klageproces,

hvor det er muligt for det selvejende eller private tilbud at få behandlet sin klage

meningsfuldt. Med andre ord skal det ske så hurtigt, at borgeren faktisk har mulighed for at

anvende tilbuddet. Det forudsætter både, at borgerens interesse for det pågældende tilbud

fortsat er aktuel, og at det selvejende eller private tilbud ikke af økonomiske årsager har

været tvunget til at sælge pladsen til en anden kommune.

2. Specifikke bemærkninger til lovforslaget

Jf. § 1 nr. 2

–

fjerne forudsætning om

”fraflytningskommune”

Side 7 af 9

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Med § 108, stk. 2, 3. pkt., foreslås det at indføre en beløbsgrænse på 10 pct. mellem udgifter

til det af kommunen visiterede tilbud og det tilbud, som borgeren i stedet ønsker.

Af bestemmelsen fremgår det, at retten til et andet tilbud alene finder sted, hvis borgeren

ønsker et tilbud, som ikke ligger i borgerens handlekommune jf. formuleringen

”kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen”.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark vil gerne gøre opmærksom på, at en borger også kan

ønske at benytte et andet tilbud, end det kommunen har visiteret til, som ligger indenfor

kommunegrænsen. Derfor bør der i stedet

stå ”borgerens handlekommune”, så borgeren

også har ret til frit at vælge et andet botilbud indenfor kommunegrænsen.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark anbefaler:

•

At lovforslaget § 1 stk. 2 gennemskrives med henblik på at fjerne formuleringer om

fraflytningskommune, så borgeren også fremover kan gøre brug af sit frie valg

indenfor kommunegrænsen.

Jf. § 1 nr. 2 og stk. 3 - alle offentlige tilbudsformer bør være omfattet

(kommunale og regionale tilbud)

I den foreslåede § 108 stk. 2 fremgår:

”Retten

til et tilsvarende tilbud efter 1. pkt. omfatter

tilbud, hvor udgiften på baggrund af den forhandlede pris mellem handlekommune og

tilbud ikke overstiger udgiften til det tilbud, som kommunalbestyrelsen i

fraflytningskommunen har visiteret til”.

Det fremgår af de specifikke lovbemærkninger, at intentionen med lovforslaget er at sikre, at

borgerens alternative valg ikke er mere end 10 pct. dyrere for kommunen end det tilbud,

kommunen har visiteret til. Det er ligeledes ordlyden fra Aftalen om Kommunernes

Økonomi 2024

–

hvor ideen til initiativet om en beløbsgrænse kommer fra

–

hvor parterne

er enige om at indføre en formaliseret beløbsgrænse

”for

alternative tilbud til det,

kommunen har visiteret til”, som også står gengivet i rammeaftalen. Det fremgår ikke af

Rammeaftale mellem regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti

samt Radikale Venstre om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet fra maj

2024 eller Aftale om udmøntning af tre initiativer i rammeaftale af 2. maj 2024 om en

langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet om at indføre en beløbsgrænse på 10

pct., at det alene vedrører kommunale tilbud. Dansk Erhverv og Selveje Danmark mener

derfor, at der igennem lovforslagets generelle og specifikke bemærkninger er brugt en

forkert og mere begrænsende benævnelse af tilbud

–

da der henvises til, at et frit valgs tilbud

ikke må være 10 pct. dyrere end det kommunale tilbud.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark vil gerne påpege, at det tilbud kommunalbestyrelsen

peger på både kan være kommunalt, regionalt, privat eller selvejende, mens det alternative

tilbud, hvor borgeren i stedet ønsker at bo, tilsvarende kan være både kommunalt, regionalt,

privat eller selvejende. Flere højtspecialiserede botilbud, som har samme målgruppeprofil

og kompetenceniveau som regionale tilbud, drives i dag af ikke-offentlige leverandører. Det

fremgår af afsnittet om de økonomiske konsekvenser, at lovforslaget alene har økonomiske

Side 8 af 9

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

og implementeringsmæssige konsekvenser for kommunen, det er i lyset af ovenstående

naturligvis ikke korrekt.

I stedet fremgår af den foreslåede § 108 b, at Kontrolenheden alene får kompetence til at

kontrollere de kommunale tilbuds takster. Det mener Dansk Erhverv og Selveje Danmark er

en begrænsning, jf. ovenstående, da det også bør være muligt at kontrollere de regionale

takster, eftersom en borger også kan vælge at pege på et alternativt tilbud til det regionale

tilbud, som kommunen har visiteret borgeren til.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark anbefaler:

•

At det i lovforslagets generelle og specifikke bemærkninger tydeliggøres, at borgeres

frie valg både gælder i forhold til kommunale og regionale tilbud

–

dvs. offentlige

tilbud.

At Kontrolenheden får kompetence til også at efterprøve regionale tilbuds takster.

•

Jf. § 1, til nr. 3

–

oprindeligt visiterede tilbud

I lovbemærkninger fremgår det flere steder, at det

”oprindeligt

visiterede tilbud” vil være

afgørende for, hvilke mulige alternative tilbud personen vil kunne vælge fremover.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at

der skal tages højde for, at borgerens situation og behovsbillede ikke er statisk og kan ændre

sig over tid. Med

det ”oprindeligt visiterede tilbud”

må der således forstås den nyeste

vurdering af borgerens fysiske og psykiske funktionsniveau.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark anbefaler:

•

At det præciseres i lovforslagets generelle og specifikke bemærkninger, at der med

det

”oprindeligt visiterede tilbud” tages højde for evt. genvurderinger på baggrund

af ændringer i borgerens funktionsniveau mv.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver

anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen,

Tony Bech

Branchedirektør, Dansk Erhverv

Jon Krog

Branchedirektør, Selveje Danmark

Side 9 af 9

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

20. februar 2025

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om almene

boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger)

Dansk Industri (DI) har den 23. januar 2025 modtaget udkast til ændring af lov om social service og

lov om almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne). Dansk Sundhed og Velfærd er en branchesektion i DI, som samler private

virksomheder indenfor sundhed og velfærd

–

herunder også socialområdet. I forbindelse med

høringssvaret har DI derfor været i dialog med en række berørte medlemsvirksomheder.

Med udkastet udmøntes

Initiativ 5: Indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud

fra

Aftale om

udmøntning af tre initiativer i rammeaftale af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling

af handicapområdet

Aftale om kommunernes økonomi 2024.

DI støtter ikke lovforslaget. Med indførelse af en beløbsgrænse for alternative tilbud og almene

plejeboliger på 10 pct., vil udsatte borgere få færre tilbud at vælge mellem, når de skal beslutte,

hvor de gerne vil bo. Det udgør en betydelig begrænsning af deres personlige frihed og selvbestem-

melse

–

samt reducerer det frie valg. DI er derfor modstander af en beløbsgrænse.

Udsatte borgeres frie valg reduceres

Indledningsvist bør det nævnes, at DI sætter pris på, at aftalepartierne bag den seneste rammeaftale

har lyttet og taget hensyn til, at der i dag ikke er gennemsigtighed på tværs af offentlige og private

tilbud. Af den grund er det især vigtigt, at der ikke indføres en beløbsgrænse på 0 pct., som det blev

foreslået af

Ekspertudvalget

og i

Aftale om kommunernes økonomi 2024,

før der (som minimum) er

gennemsigtighed i kvalitet og pris. Det fremhævede

Ekspertudvalget

også i forbindelse med

forslaget om en beløbsgrænse: ”Forslaget

er endvidere afhængig af, at taksterne vil være reelt

sammenlignelige. Udvalget vil i sit videre arbejde have fokus på, hvordan gennemsigtighed i priser

og prisdannelse på botilbudsområdet generelt kan øges, så der i almindelighed bliver bedre

mulighed for reelt at sammenligne botilbud med hensyn til både pris og kvalitet.”

Virkeligheden er, at der

ikke

er tilstrækkelig gennemsigtighed i offentlige omkostningsberegninger,

og dermed vil en beløbsgrænse reelt ikke kunne bidrage til effektiv kvalitets- og økonomistyring.

Private tilbud oplever, at kommunerne udelader omkostninger i deres takstberegninger

–

f.eks. til

HR, jura eller økonomiopgaver, der løses centralt, og til forsikringer eller ejendomsomkostninger,

som man må forvente, at et kommunalt tilbud (såvel som et privat tilbud) har udgifter til. Det er et

problem, fordi kommunerne derfor ofte har et skævt billede af deres egne priser. Dialogen om

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

prisen på et privat tilbud starter derfor skævt

–

og prisen er ikke sammenlignelig. DI foreslår, at

kommunerne skal aflægge årsregnskaber for de sociale tilbud, der drives af kommunen, på lige vilkår

med de private tilbud.

Af den seneste rammeaftale og af lovbemærkningerne (side 14)

fremgår det, at: ”En

ny takstmodel

skal sikre gennemsigtighed i, hvad indsatser reelt koster og sikre sammenlignelighed på tværs af

tilbud. Aftalepartierne er enige om, at partierne som led i indførelsen af en ny takstmodel vil sænke

beløbsgrænsen til 0 pct., og at udgangspunktet er, at en ny takstmodel aftales, inden beløbsgrænsen

på 10 pct. bortfalder.”

I DI vil vi holde aftaleparterne op på, at der med en ny takstmodel skabes

økonomisk gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af ens tilbud.

DI mener, at det det bør præciseres, at en beløbsgrænse alene gælder en 1:1 sammenligning mellem

offentlige §108-tilbud og private §108-tilbud (Serviceloven). DI kender til tilfælde, hvor takster for

private §108-tilbud sammenlignes med offentlige §105-tilbud (Almenboligloven) med §85-støtte

(Serviceloven). Sådan en sammenligning er forkert, da omkostningsforudsætningerne hviler på to

forskellige grundlag. I offentlige §105-tilbud med §85-støtte (botilbudslignende botilbud) er der ikke

udgifter til bodel, som det er tilfældet i beregningen af private §108-tilbud. Private tilbud virker

dyrere end offentlige tilbud, når sammenligningen sker mellem §108-tilbud og §105-tilbud med §85-

støtte

–

som private ofte oplever.

Gennemsigtighed i pris hænger derudover uløseligt sammen med gennemsigtighed i kvalitet. DI

mener, at kvalitet

–

uanset om det er i et offentligt eller privat tilbud

–

skal måles på et objektivt og

ensartet grundlag ved få kvalitetsindikatorer for henholdsvis faglige resultater, borgernes tilfreds-

hed og medarbejdernes trivsel. I dag mangler man viden på socialområdet, om kvaliteten af sociale

tilbud og effekten af indsatser. DI mener, at man skylder både udsatte borgere og pårørende langt

bedre indsigt i kvaliteten af de sociale tilbud.

Kontrolinstans hos Konkurrence og Forbrugerstyrelsen

Med lovforslaget indføres en ny kontrolinstans hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor

private tilbud kan anmode om kontrol af, hvorvidt den vejledende takst for det kommunale tilbud

er fastsat i overensstemmelse med de regler om takstfastsættelse, der er fastsat efter §174 og regler

udstedt i medfør heraf. DI finder det positivt, at det vil være muligt at efterprøve, om taksten er

korrekt

–

særligt i de tilfælde, hvor private tilbud oplever, at kommunerne udelader omkostninger i

deres takstberegninger, jf. ovenstående.

DI stiller sig til rådighed for det videre arbejde og uddybende kommentarer, samt arbejdet med at

adressere de udfordringer, der påpeges i den nuværende praksis.

Med venlig hilsen

Jakob Scharff

Branchedirektør

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

Dato: 11. februar 2025

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt elektronisk til [email protected] og [email protected].

Høring over Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om

almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud

og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne)

Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at

udarbejde et egentligt høringssvar.

Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,

herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets opfattelse

er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i dens enkeltheder og de-

som falder inden for rådets kommissorium.

taljer inden for høringsfristen eller at høringen ikke ses at indebære dataetiske spørgsmål,

Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de dataetiske

konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier og

principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed, selvbestemmelse, lighed,

gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske konsekvensanalyser vil således hjælpe

med til at bringe fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lovforslag frem i lyset

Dette gælder naturligvis i særlig grad lovforslag, som angår persondata.

og dermed bidrage til, at Folketingets beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag.

Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj

’Dataetik – Sådan gør du’,

der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.

Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

Dato: 11. februar 2025

På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen

Johan Busse

Formand

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

www.handicap.dk

03. februar 2025 / lkb

Sag 16-2020-00749

Dok. 664439

DH: Høringssvar til forslag om beløbsgrænse for alternative tilbud

DH takker for at have fået lovforslag om at indføre en beløbsgrænse for alternative tilbud og almene plejebo-

liger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne i høring.

Den foreslåede model

Der indføres en beløbsgrænse på 10 % for meromkostninger ved valg af andet botilbud end det visiterede.

Beløbsgrænsen bortfalder ved udgangen af 2027. Samtidig foreslås det, at der oprettes en kontrolenhed, der

kan kontrollere takstfastsættelsen for kommunale tilbud, hvis borgerens ønsker et tilsvarende privat tilbud,

som bliver afvist.

Som en del af den politiske aftale, der ligger bag lovforslaget, fremgår det, at det er intentionen, at beløbs-

grænsen skal sænkes til 0 % som led i indførelsen af en ny takstmodel, der skal aftales, inden beløbsgræn-

sen på 10 % bortfalder. Hvis ikke der indføres en ny takstmodel, vil man gå tilbage til de nuværende regler.

DH’s kommentarer til Lovforslaget og den politiske aftale

Lovforslaget: Beløbsgrænse på 10 %

DH er tilfredse med, at den midlertidige beløbsgrænse er landet på 10 % og ikke som den oprindelige inten-

tion på 0 %. For mennesker med handicap – ligesom for alle andre – har det stor betydning for ens livskvali-

tet, at man selv kan vælge, hvor og med hvem man vil bo.

DH finder det dog fortsat problematisk at indføre en beløbsgrænse, når det i dag reelt ikke er muligt at sam-

menligne priser og kvalitet på tværs af sektorer, da der ikke er gennemsigtighed i pris og faglig kvalitet.

DH mener, at det er væsentligt, at den nye kontrolenhed, der kan kontrollere takstfastsættelsen for det visite-

rede kommunale tilbud, hvis borgeren ønsker et privat tilbud, også skal gælde, hvis borgeren ønsker et an-

det kommunalt (fx i en anden kommune), regionalt eller selvejende tilbud, da der i dag ikke er fuld økono-

misk gennemsigtighed på tværs af tilbud generelt. Og således ikke kun, hvis borgeren ønsker et privat tilbud.

Den visiterende kommune kan selv bestemme prisen på egne tilbud, da de både er myndighed, der afgør

borgerens behov, og udfører, der bestemmer prisen over egne tilbud.

DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.

Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Fortsat intention om beløbsgrænse på 0 %

DH er meget kritiske overfor, at der fortsat er en intention om at nedsætte beløbsgrænsen til 0 %,

hvis det lykkes at aftale en ny takstmodel.

En beløbsgrænse på 0 % vil reelt afskaffe borgerens frie valg af botilbud. Vi må minde om, at et botilbud er

noget så fundamentalt som ens bolig. At en person ønsker et andet tilbud, end det kommunen har visiteret

til, kan bl.a. handle om muligheden for at opretholde kontakt til ens familie, venner og andre sociale relatio-

ner, afstand til fritidsaktiviteter, beskæftigelse, mv. såvel som, hvem man ønsker at bo sammen med.

Det strider mod FN’s handicapkonvention ikke selv at kunne vælge sin bolig, og er en væsentlig del af FN

komiteens anbefalinger til Danmark i forlængelse af eksaminationen i efteråret om, at ”Danmark skal sikre, at

kommunerne garanterer retten for alle til at vælge deres bopæl uanset typen af handicap eller støttebehov.”

Forskelle i pris på tilbud handler ikke alene om serviceniveauer. Det kan også skyldes geografiske forskelle,

herunder boligpriser, boligskat, løn- og pensionsvilkår, forskellige forudsætninger for at rekruttere fagligt per-

sonale og forskellige udgifter til drift og vedligeholdelse mv. Prisen siger derfor ikke alene noget om kvalite-

ten af et tilbud.

På den baggrund vil vi på det kraftigste fraråde en beløbsgrænse på 0 %.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen, formand

Side 2 af 2

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

07. mar 2025

20-02-2025

Mette Bay Nyholm ([email protected])

Udsatte Voksne ([email protected])

VS: Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10

pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

Akttitel

for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

(SM Id nr.: 9

Identifikationsnummer 978135

Versionsnummer

Ansvarlig

Cecilie Kjærgaard Kristiansen

VS Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10

pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Vedlagte dokumenter

(SM Id nr. 9

Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p�½=5 10 pct. for alternative tilbud

Høringsbrev

Dokumenter uden

PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

07. mar 2025

Brevdato

Afsender

Modtagere

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 1 -- [ VS Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternati

Udsatte Voksne ([email protected])

Cecilie Kjærgaard Kristiansen ([email protected])

Mette Bay Nyholm ([email protected])

VS: Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne (SM Id nr.: 9

Sendt:

20-02-2025 09:51

Bilag:

Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p�½=5 10 pct. for alternative tilbud.docx; Høringsbrev.docm;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Kære Cecilie Kjærgaard Kristiansen

Ergoterapeutforeningen takker for muligheden for at bidrage med høringskommentarer.

Vi har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mette Bay Nyholm

Chefkonsulent

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90, 2

DK-1358 København K

Tlf: +45 88 82 62 70

Direkte: +45 53 36 49 23

etf.dk

Oplysninger om Ergoterapeutforeningens behandling af dine personoplysninger

Fra:

Cecilie Kjærgaard Kristiansen <[email protected]>

Sendt:

23. januar 2025 11:38

Til:

Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk

Arbejdsgiverforening <[email protected]>;

Anders Nyberg Olesen <[email protected]>; Dansk Erhverv

<[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Institut for Menneskerettigheder <[email protected]>; KL

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Selveje Danmark

<[email protected]>; SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed <[email protected]>;

Ældre Sagen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Domstolsstyrelsen

<[email protected]>; Mette Svalgaard <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Psykiatri Fonden: <[email protected]>;

Familieretshuset <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]

Emne:

Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne (SM Id nr.: 96...

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 1 -- [ VS Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternati

Du får ikke ofte mails fra

[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Til høringsparterne

Social- og Boligministeriet sender hermed udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om

almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af

ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne) i offentlig høring.

Vi henviser til vedlagte høringsbrev.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest den 21. februar 2025.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen

Cecilie Kjærgaard Kristiansen

Souschef

Kontor for Udsatte Voksne

Mail:

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Social- og Boligministeriet

Kontor for Udsatte Voksne

2024-3634

23. januar 2025

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger mv.

(Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene ple-

jeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, som

ændret ved § 2, nr. 1, i lov nr. 644 af 11. juni 2024, § 3 i lov nr. 1699 af 30.

december 2024 og § 1 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages føl-

gende ændringer:

§ 5 stk. 1,

ændres »§§ 108-110« til:

»§ 108, § 108 a, § 109 og § 110«.

§ 108 stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Retten til et tilsvarende tilbud efter 1. pkt. omfatter kun tilbud, hvor udgif-

ten på baggrund af den forhandlede pris mellem handlekommune og tilbud

ikke overstiger udgiften til det tilbud, som kommunalbestyrelsen i fraflyt-

ningskommunen har visiteret personen til, med mere end 10 pct.

Efter § 108 a indsættes:

§ 108 b.

Hvis en person efter § 108, stk. 2, i denne lov eller § 58 a, stk. 1, i

lov om almene boliger m.v. har ønsket et tilbud eller plejebolig med privat

driftsherre, og kommunalbestyrelsen afslår at imødekomme dette ønske

med den begrundelse, at den private driftsherres forhandlede pris er dyrere

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

end et kommunalt tilbud, som kommunalbestyrelsen allerede har truffet af-

gørelse om at visitere personen til, kan det private tilbud eller plejebolig med

privat driftsherre anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at kon-

trollere, om den vejledende takst for det kommunale tilbud er fastsat i over-

ensstemmelse med de regler om takstfastsættelse, der er fastsat efter § 174

og regler udstedt i medfør heraf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan

tage sager, jf. 1. pkt., op af egen drift.

Stk. 2.

Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer eller skønner, at

den vejledende takst, jf. stk. 1, er lavere, end den vejledende takst, som den

kommunale driftsherre skulle have anvendt efter § 174 og regler udstedt i

medfør heraf, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede et påbud til

den kommunale driftsherre om, at den kommunale driftsherre inden en fast-

sat frist skal

1. ophøre med at beregne og fastsætte vejledende takster, der er i strid

med reglerne for takstfastsættelse,

2. anvende bestemte beregningsgrundlag eller beregningsmetoder ved

beregning af taksterne,

3. fastsætte ændrede vejledende takster og

4. oplyse ændrede vejledende takster på Tilbudsportalen.

§ 108 c.

Konkurrencerådet har det overordnede ansvar for Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens behandling af sager efter § 108 b. Konkurrencerådet

træffer afgørelse i sager, jf. § 108 b, af principiel eller særlig stor betydning.

Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udøver sine be-

føjelser efter § 108 b og regler udstedt i medfør af stk. 4 i fuld uafhængighed.

Stk. 2.

Konkurrencelovens § 15, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse

ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling af sager efter § 108 b.

Stk. 3.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter § 108 b kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med social- og boligmini-

steren fastsætte nærmere regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

kontrol med takstfastsættelsen, jf. stk. 1-3 og § 108 b.

§2

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 11. novem-

ber 2024, som ændret ved § 22 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr.

1685 af 30. december 2024 og § 2 i lov nr. 1704 af 30. december 2024,

foretages følgende ændringer:

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

§ 58 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »sådanne boliger«: », jf. dog stk.

2«.

§ 58 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »boliger efter« til:

»boliger, som er byfornyet efter lov om byfornyelse og udvikling af byer,

den tidligere«, og efter »lov om byfornyelse eller« indsættes: »den tidli-

gere«.

§ 58 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som anvises en plejebolig,

jf. § 5, stk. 2, ikke kan anvende retten til frit valg efter stk. 1, når den for-

handlede pris efter de regler, som er udstedt i medfør af § 174, stk. 3, i lov

om social service, overstiger den forhandlede pris for den anviste plejebolig

med mere end 10 pct.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 3 og 4.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på afgørelser om visitation til botil-

bud efter § 108 i denne lov eller på beslutninger om anvisning af almene

plejeboliger mv. efter § 58 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. truffet af

kommunalbestyrelsen før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder

de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

§ 108, stk. 2, 3. pkt. i lov om social service, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 2, og § 58 a, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., som affattet

ved denne lovs § 2, nr. 3, ophæves den 1. januar 2028.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative til-

bud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit

valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne

Gældende ret

Ekspertudvalgets anbefalinger

Social- og Boligministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

2.1.

2.2

2.3

2.4

10.

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at indføre en beløbsgrænse på 10 pct. for alter-

native tilbud og almene plejeboliger til det, kommunen har visiteret til. For-

slaget vil betyde, at retten til frit valg for personer med betydelig og varigt

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter § 108 stk. 2, i lov om social

service og efter § 58 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. fremover af-

grænses til kun at omfatte et tilbud eller en almen plejebolig, der ikke over-

stiger udgiften til det tilbud eller den almene plejebolig, som kommunalbe-

styrelsen i fraflytningskommunen har visiteret personen til eller anvist, med

mere end 10 pct. Beløbsgrænsen ophæves den 1. januar 2028.

Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig

og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

2.1 Gældende ret

2.1.1 Botilbud efter § 108 i lov om social service

Det følger af § 108 stk. 1, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

909 af 3. juli 2024 med senere ændringer (herefter serviceloven), at kom-

munalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længereva-

rende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige,

daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få

dækket disse behov på anden vis.

2.1.2 Almene ældreboliger

Det fremgår af § 110, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1171 af 11. november 2024 (herefter almenboligloven), at

almene ældreboliger med hensyn til udstyr og udformning skal være særligt

indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestols-

brugere.

Plejeboliger er almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse

hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje

efter lov om social service og ældreloven, jf. almenboliglovens § 5, stk. 2.

Servicearealer er arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner,

der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umid-

delbar tilknytning til almene ældreboliger eller ældreboliger, der tilhører en

selvejende institution, med henblik på overvejende at betjene beboerne i

disse boliger, jf. almenboliglovens § 5, stk. 7.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Det fremgår af almenboliglovens § 105, stk. 1, at kommunalbestyrelsen dra-

ger omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældrebo-

liger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt

behov for sådanne boliger. Det fremgår af almenboliglovens § 105, stk. 2,

at regionerne og kommunerne kan overlade til selvejende institutioner at

være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes særligt

med henblik på at betjene personer med betydelig og varig nedsat fysiske

eller psykisk funktionsevne.

Almene ældreboliger, herunder almene plejeboliger, kan ejes af almene bo-

ligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner, jf. al-

menboliglovens § 5. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorga-

nisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt

behov for sådanne boliger, jf. almenboliglovens § 54, stk. 1, 1. punkt. Kom-

munalbestyrelsen udøver anvisningsretten, jf. almenboliglovens § 54, stk. 1,

3. pkt. Bestemmelsen i § 54, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på selv-

ejende almene ældreboliger, jf. almenboliglovens § 64, stk. 2. Kommunal-

bestyrelsen kan aftale med den almene boligorganisation, at boligorganisa-

tionen overtager anvisning af de almene ældreboliger, som er omfattet af §

54, stk. 1, jf. almenboliglovens § 55, stk. 1. Bestemmelsen i § 55, stk. 1,

finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger, jf. almen-

boliglovens § 64, stk. 2.

Ledige almene ældreboliger, som ejes af en kommune, udlejes af kommu-

nen til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne

boliger, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., jf. almenboliglovens § 57, stk. 1, 1. punkt.

Almene ældreboliger, som ejes af en almen boligorganisation, og som er

indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varig nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne, skal af den almene boligorganisation ud-

lejes til denne personkreds, jf. almenboliglovens § 54, stk. 2, 1. punkt. Kom-

munalbestyrelsen udøver anvisningsretten, jf. dog § 185 b, stk. 3, jf. almen-

boliglovens § 54, stk. 2, 3. pkt.

Almene ældreboliger, som ejes af en kommune, og som er indrettet med

henblik på at betjene personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, udlejes af kommunen til denne personkreds, jf. al-

menboliglovens § 57, stk. 2, 1. pkt.

Ledige almene ældreboliger, som ejes af en region, udlejes af regionen til

personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

jf. almenboliglovens § 58, 1. pkt.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Kommunalbestyrelsens afgørelser om anvisning af ledige boliger i henhold

til almenboliglovens §§ 54, 57, 58 og 58 a, kan indbringes for Ankestyrel-

sen, jf. almenboliglovens § 58 c, 1. pkt. Kapitel 10 i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse, jf.

almenboliglovens § 58 c, 3. punkt.

2.1.3 Retten til frit valg

Fritvalgsordningen blev indført ved en ændring af almenboligloven den 1.

juli 2002.

Det fremgår af almenboliglovens § 58 a, stk. 1, at ældre og personer med

handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 5, kommu-

nale og regionale botilbud, jf. § 108 i serviceloven, og plejehjem og beskyt-

tede boliger, jf. § 47 i ældreloven, har ret til frit at vælge sådanne boliger.

Retten efter 1. pkt. gælder endvidere boliger efter lov om byfornyelse eller

lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særligt indrettet for den

nævnte personkreds, og boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre

og personer med handicap.

Personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

udgør en del af personkredsen ”ældre og personer med handicap”.

Det fremgår af almenboliglovens § 58 a, stk. 2, at retten til frit valg efter §

58 a, stk. 1, gælder uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at

betingelserne efter §§ 54, 57 eller 58 for at få anvist en bolig er opfyldt i

bopælskommunen og ved flytning til en anden kommune både i bopæls-

kommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering

skal ske efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne bor-

gere.

Det følger af servicelovens § 108, stk. 2, 1. pkt., at personer, som modtager

tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til

et tilsvarende tilbud i en anden kommune.

Ifølge servicelovens § 108, stk. 3, omfatter retten til frit valg efter stk. 2 ret

til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i

husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registre-

ret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk.

1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap

eller sindslidelse dør, har den efterlevende person ret til at blive boende.

Det fremgår af § 15, stk. 2, i bekendtgørelse om betaling for botilbud efter

§§ 107 og 108 i lov om social service samt om flytteret i forbindelse med

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

botilbud efter § 108 i lov om social service, jf. bekendtgørelse nr. 1387 af

12. december 2006 med senere ændringer, at retten til frit valg efter stk. 1

gælder uanset botilbuddets beliggenhed. Det er ved flytning til en anden

kommune en forudsætning, at den pågældende ansøger opfylder betingel-

serne for at modtage tilbud efter servicelovens § 108 både i fraflytnings-

kommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering

efter 2. pkt. skal ske efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens

egne borgere.

Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 16, stk. 1, at med henblik på, at

ansøgere, der ønsker at gøre brug af frit valg af botilbud efter servicelovens

§ 108, stk. 2, får bedre mulighed for at vurdere og sammenligne kommuner-

nes serviceydelser, skal kommunalbestyrelsen sikre, at oplysninger, der

fremgår af stk. 2 og 3, fremgår på en lettilgængelig måde.

Ifølge bekendtgørelsens § 16, stk. 2, skal

rugerinformationen som mini-

mum omfatte oplysning om:

1) Kommunens botilbud efter servicelovens § 108, herunder botilbud egnet

til 2 personer.

2) Botilbuddenes størrelse og indretning.

3) Fællesfaciliteter i tilknytning til det enkelte botilbud.

4) Tilknyttet hjælp og antal fasttilknyttet plejepersonale.

5) Resultatet af eventuelle undersøgelser af kvaliteten.

6) Antal beboere på botilbuddet.

7) Botilbuddets værdier og normer.

8) Dagligdagens rytme.

9) Hvordan tilsyn med botilbuddet føres.

Bekendtgørelsen skal forstås i lyset af den bemyndigelsesbestemmelse, den

udmønter, dvs. servicelovens § 108, stk. 4. Det følger af denne bestemmelse,

at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne

for at få tilbud om boform efter stk. 2. Servicelovens § 108, stk. 2, indehol-

der reglerne om frit valg, og det fremgår, at personer, som modtager tilbud

efter § 108, stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til

et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytnings-

kommunen og tilflytningskommunen.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 41-15 om længerevarende botilbud ud-

dybet betingelserne for benyttelse af fritvalgsordningen således:

”En borger, som har behov for et længerevarende botilbud, har frit valg

mellem botilbud efter servicelovens § 108 og almenboliglovens § 105, hvis

betingelserne for frit valg er til stede, herunder at det af borgeren ønskede

botilbud kan tilgodese borgerens behov.

Det følger af forarbejderne til både serviceloven og almenboligloven, at

borgerens ret til frit valg omfatter både botilbud efter servicelovens § 108

og almenboliglovens § 105. En borger, der er tildelt et længerevarende bo-

tilbud efter serviceloven, har således ret til frit valg af længerevarende bo-

tilbud efter almenboligloven. En borger, der er tildelt et længerevarende

botilbud efter almenboligloven, har ret til frit valg af længerevarende boti-

lbud efter serviceloven.

Det er en forudsætning for, at borgeren kan anvende sin ret til frit valg, at

det botilbud, som borgeren ønsker, er egnet til at tilgodese borgerens behov,

at tilbuddet fremgår af tilbudsportalen, og at det botilbud, som borgeren

ønsker, ikke er væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunen vurderer

kan tilgodese borgerens behov. Kommunen skal vejlede borgeren om retten

til frit valg.

Disse generelle betingelser for frit valg, som fremgår af principafgørelserne

165-10, 178-11 og 53-13, finder således anvendelse, uanset om borgeren

ønsker at anvende sin ret til frit valg til at flytte til et botilbud i henhold til

servicelovens § 108 eller almenboliglovens § 105. Hvis borgeren ønsker at

flytte til en anden kommune, skal borgeren opfylde betingelserne for at få

anvist en bolig i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen, jf.

almenboliglovens § 58 a, stk. 2, og servicelovens § 108, stk. 2.”

2.1.4 Takstfastsættelsen samt forhandling af pris på sociale tilbud

Det følger af servicelovens § 4, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at

der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Det følger af § 4, stk. 2, at kom-

munalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved brug af egne

tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private til-

bud.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Det følger af servicelovens § 174, at den kommunale, regionale eller private

leverandør fastsætter vejledende takster for ydelser og tilbud efter denne lov,

jf. dog stk. 3.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 348 af 4. april 2024 om finansiering af

visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling af unges

ophold i Kriminalforsorgens institutioner (herefter finansieringsbekendtgø-

relsen), at kommunale, regionale og private driftsherrer fastsætter takster for

de ydelser og tilbud efter serviceloven, som fremgår af bekendtgørelsens §

8 i. Taksterne er generelt vejledende, dvs. kommunen og tilbuddet i en ef-

terfølgende forhandling om prisen for den enkelte persons ophold på fx et

botilbud efter servicelovens § 108 kan fravige taksten. Taksterne danner på

den måde udgangspunkt for den konkrete aftale mellem kommunalbestyrel-

sen og driftsherren om ydelse og pris, jf. § 12 i finansieringsbekendtgørel-

sen.

Taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indi-

rekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbud-

det, jf. servicelovens § 174, stk. 1.

Tilbuddets vejledende takst skal fremgå af Tilbudsportalen, jf. bekendtgø-

relse nr. 347 af 4. april 2024 om Tilbudsportalen. Der føres ikke tilsyn med

tilbuddenes takstfastsættelse, ligesom takstfastsættelsen ikke er underlagt

krav om godkendelse fra socialtilsynet eller øvrige myndigheder.

2.2 Ekspertudvalgets anbefalinger

I forbindelse med

Aftale om kommunernes økonomi for 2022

blev Ekspert-

udvalget på socialområdet nedsat, bl.a. som følge af kommunernes ople-

velse af et stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde. Ekspert-

udvalget fik i den forbindelse til opgave at komme med anbefalinger til,

hvordan der kan sikres en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på so-

cialområdet.

Ekspertudvalget udgav i april 2024 deres endelige rapport med anbefalinger

til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet. Det

fremgår heraf, at de samlede udgifter til socialområdet er steget fra 55,2 mia.

kr. i 2018 til 59,7 mia. kr. i 2022, hvoraf udgifterne på voksenområdet steg

med 3,6 mia. kr. (2023-priser). Det fremgår endvidere, at udgiftsstigningen

på voksenområdet særligt er sket på botilbudsområdet.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Ekspertudvalgets endelige afrapportering bygger på udvalgets delrapport

med foreløbige anbefalinger fra maj 2023. Ekspertudvalget anfører i delrap-

porten, at man finder det principielt forkert, at borgere, der er visiteret til et

botilbud, har

”mulighed for at vælge et dyrere tilbud, herunder også mulig-

hed for at tilvælge et højere serviceniveau, end deres behov tilsiger, som er

det, kommunen skal lægge til grund for sin visitation”.

I delrapporten indgår der i forlængelse heraf en anbefaling om indførelse af

en beløbsgrænse for borgerens frie valg på 0 pct.:

”Borgere, der er visiteret til visse tilbudstyper, har ret til frit valg af botil-

bud. Ankestyrelsen har i flere principafgørelser slået fast, at borgerens be-

nyttelse af det frie valg forudsætter, at det alternative tilbud ikke er ”væ-

sentligt dyrere”. Ankestyrelsen definerer dog ikke, hvad der forstås ved

”væsentligt dyrere”. På baggrund heraf rådgiver DUKH (Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet) borgere og pårørende om, at en

fordyrelse på 10-20 pct. formodentlig ikke er væsentligt dyrere, mens en

fordyrelse på 30 pct. formodentlig vil blive betragtet som væsentligt dyrere.

DUKH’s rådgivning er ikke juridisk bindende. Den er dog med til at skabe

en forventning hos borgerne og pårørende. Forventninger til muligheden

for at vælge dyrere tilbud kombineret med en manglende formel stillingta-

gen til, hvor store økonomiske konsekvenser borgerens valg må have for

kommunen, indebærer styringsmæssige udfordringer for kommunerne og

kan virke fordyrende. Endvidere finder Ekspertudvalget det principielt for-

kert, at borgeren har mulighed for at vælge et dyrere tilbud, herunder også

mulighed for at tilvælge et højere serviceniveau, end deres behov tilsiger,

som er det, kommunen skal lægge til grund for sin visitation. Ekspertudval-

get anbefaler derfor, at der indføres en beløbsgrænse for borgerens frie

valg. I mange tilfælde vil borgerens ”frie valg” af botilbud være sammen-

faldende med det kommunalt visiterede tilbud, fordi borgeren og pårørende

inddrages i visitationsprocessen. I visse tilfælde kan borgerens ret til valg

af et dyrere alternativt tilbud imidlertid vanskeliggøre kommunens mulighed

for at imødekomme borgerens støttebehov på den mest omkostningseffektive

vis. Eftersom borgeren ud fra en individuel og konkret vurdering visiteres

til et tilbud, der fagligt vurderes at kunne imødekomme borgerens behov til

et vist omkostningsniveau, vil det visiterede tilbud med denne anbefaling

anses for at være økonomisk rammesættende for det serviceniveau, som bor-

geren er berettiget til. Tiltaget kan således bidrage til at skabe en realistisk

forventningsafstemning med borgeren ift. det angivne serviceniveau, lige-

som det kan øge den økonomiske forudsigelighed for kommunen.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Forslaget forudsætter ændring af serviceloven og almenboligloven. Forsla-

get er endvidere afhængig af, at taksterne vil være reelt sammenlignelige.

Udvalget vil i sit videre arbejde have fokus på, hvordan gennemsigtighed i

priser og prisdannelse på botilbudsområdet generelt kan øges, så der i al-

mindelighed bliver bedre mulighed for reelt at sammenligne botilbud med

hensyn til både pris og kvalitet. Forslaget definerer en beløbsgrænse inden

for hvilken, kommunen skal tillade borgeren frit valg af tilbud. Ønsker bor-

geren et tilbud, der er dyrere end det tilbud, kommunen har visiteret til, fx

af hensyn til at sikre nærhed til familie og andet netværk, og vurderer kom-

munen, at det er et hensigtsmæssigt alternativ i forhold til at tilgodese bor-

gerens behov, så kan kommunen vælge at ændre sin visitation til det ønskede

tilbud, hvorved prisen følgelig ikke længere overstiger beløbsgrænsen. Det

kan i tillæg til indførelse af en beløbsgrænse på 0 pct. overvejes at gøre

egenbetaling for borgeren på beløb, der overstiger beløbsgrænsen, muligt.”

2.3. Social- og Boligministeriets overvejelser

Med

Aftale om kommunernes økonomi for 2024

blev regeringen og Kom-

munernes Landsforening enige om, at der skal være balance mellem hensy-

net til valget af det fagligt rette tilbud, borgerens ret til frit valg af botilbud

og kommunernes muligheder for styring med omkostningerne til visiterede

tilbud. Parterne blev med aftalen enige om at arbejde efter en formaliseret

beløbsgrænse for meromkostningerne på 0 pct. for alternative tilbud til det,

kommunen har visiteret til. Af aftalen fremgår, at der i det lovforberedende

arbejde i videst mulige omfang tages højde for ens beregning af takster på

tværs af offentlige og private tilbud, som skal sikre fair konkurrence og lige

vilkår mellem offentlige og private aktører på markedet.

Initiativet om en formaliseret beløbsgrænse indgår ligeledes i

Rammeaftale

om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet

indgået mel-

lem regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti

samt Radikale Venstre d. 2. maj 2024. Heri fremgår, det at

”Partierne bak-

ker op om, at regeringen og KL har indgået aftale om at indføre en forma-

liseret beløbsgrænse for meromkostningerne på 0 pct. for alternative tilbud

til det, kommunen har visiteret til.”.

Det fremgår videre, at

”I det lovforbe-

redende arbejde tages der i videst mulige omfang højde for ens beregning

af takster på tværs af offentlige og private tilbud, som skal sikre fair kon-

kurrence og lige vilkår mellem offentlige og private aktører på markedet.

Modellen skal udarbejdes under hensyntagen til ikke at øge den kommunale

administration betydeligt. Det er en forudsætning for initiativet, at det sik-

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

res, at reglerne for beregning af takster overholdes, således at der er sam-

menlignelige takster på tværs af offentlige og private tilbud. Et kommende

arbejde med en ny takstmodel skal samtidig understøtte mere gennemsigtig-

hed.”

I Aftale om udmøntning af tre initiativer i rammeaftale af 2. maj 2024 om

en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet indgået den 20.

januar 2025 fremgår, at regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det Konser-

vative Folkeparti samt Radikale Venstre, er enige om udmøntningen af tre

af rammeaftalens initiativer, herunder initiativ 5: Indførelse af beløbsgrænse

for alternative tilbud. Af aftalen fremgår følgende:

”For borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktions-

evne, som har ret til frit valg i forbindelse med visitation til længerevarende

botilbud eller visse botilbudslignende tilbud, indføres en beløbsgrænse for

de alternative tilbud, som tager udgangspunkt i den forhandlede pris. Be-

løbsgrænsen fastsættes til 10 pct. fra lovens ikrafttræden til udgangen af

2027, hvor beløbsgrænsen bortfalder (solnedgangsklausul), herefter gælder

de nuværende regler. Dette skal ses i sammenhæng med det aftalte arbejde

om en ny takstmodel, som skal skabe økonomisk gennemsigtighed – også på

tværs af ejerformer – styrke sammenhængen mellem kvalitet og økonomi og

forbedre kommunernes udgiftsstyring. En ny takstmodel skal sikre gennem-

sigtighed i, hvad indsatser reelt koster og sikre sammenlignelighed på tværs

af tilbud. Aftalepartierne er enige om, at partierne som led i indførelsen af

en ny takstmodel vil sænke beløbsgrænsen til 0 pct., og at udgangspunktet

er, at en ny takstmodel aftales, inden beløbsgrænsen på 10 pct. bortfalder.

Desuden oprettes en kontrolenhed, som i konkrete tilfælde kan kontrollere

takstfastsættelsen for kommunale tilbud på socialområdet, hvor borgeren

har ønsket at gøre brug af sin ret til frit at vælge et tilsvarende privat tilbud,

og ønsket afvises.

Aftalepartierne er desuden enige om, at der i 2025 iværksættes en vejled-

ningsindsats, som skal bidrage til mere retvisende takstberegninger i perio-

den frem mod en ny takstmodel kan træde i kraft.”

Social- og Boligministeriet finder, at beløbsgrænsen for alternative tilbud

skal indføres med afsæt i ovennævnte Aftale om udmøntning af tre initiati-

ver i rammeaftale af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling

af handicapområdet indgået den 20. januar 2025.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at en sådan beløbsgrænse

alene vil skulle regulere den ret til frit valg, som gælder for personer med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som modtager

tilbud efter servicelovens § 108, stk. 1, jf. § 108, stk. 2, og for samme per-

songruppe, når disse anvises en bolig efter almenboliglovens §§ 54, 57 og

58. Ved personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne forstås personer med behov for omfattende hjælp til almindelige,

daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og hvor den nedsatte

funktionsevne ikke alene skyldes alderssvækkelse. Denne afgrænsning vil

efter ministeriets opfattelse svare til den afgrænsning, der er forudsat i de

nævnte politiske aftaler, hvor initiativet om beløbsgrænsen indgår. Ændrin-

gen af fritvalgsordningen skal ses i lyset af, at initiativet indgår i Aftale om

kommunernes økonomi for 2024 samt i rammeaftalen på handicapområdet,

og at en sådan ændring vil have til formål at dæmme op for den udgiftsstig-

ning, der er sket på det specialiserede socialområde.

Social- og Boligministeriet bemærker, at der ikke foretages en ændring af

kommunernes visitationsansvar eller ansvar for at sikre, at et botilbud eller

almen plejebolig opfylder borgerens konkrete og individuelle behov. Så-

fremt borgeren oplever, at det visiterede tilbud eller den anviste almene ple-

jebolig ikke modsvarer borgerens behov, har borgeren mulighed for at på-

klage kommunens afgørelse til Ankestyrelsen, præcis som hidtil.

I henhold til den ovennævnte politiske aftale indgået den 20. januar 2025

oprettes en kontrolenhed, som i konkrete tilfælde kan kontrollere takstfast-

sættelsen for kommunale tilbud på socialområdet, hvor borgeren har ønsket

at gøre brug af sin ret til frit at vælge et tilsvarende privat tilbud, og ønsket

afvises.

Social- og Boligministeriet bemærker, at kontrolenheden etableres med in-

spiration fra den uafhængige kontrolenhed, der skal understøtte korrekt be-

regning af afregningspriser for private leverandører på ældreområdet, og

som indgår i Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-

deraterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alli-

ance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om en reform af

ældreområdet af 18. april 2024.

Social- og Boligministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt at

kontrolenheden placeres i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under Er-

hvervsministeriet. Kontrolenheden er tiltænkt som de private tilbuds mulig-

hed for i visse tilfælde at klage over fastsættelsen af vejledende takster på

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

kommunale tilbud og kommunale almene plejeboliger. Med tiltaget kan pri-

vate tilbud og plejeboliger med privat driftsherre få mulighed for at anmode

enheden om at kontrollere kommunale tilbuds takstfastsættelse i konkrete

tilfælde, hvor en borger har udtrykt ønske om at benytte det frie valg til det

pågældende private tilbud, og ønsket afvises med begrundelse i pris.

Social- og Boligministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens kompetence til at undersøge takstfastsættelsen for kom-

munale tilbud samt kommunale almene plejeboliger på socialområdet af-

grænses til de konkrete tilfælde, hvor en borger har udtrykt ønske om et

tilbud eller almen plejebolig med privat driftsherre, og kommunalbestyrel-

sen afslår at imødekomme dette ønske med den begrundelse, at det private

tilbuds forhandlede pris er dyrere end et kommunalt tilbud, som kommunal-

bestyrelsen allerede har truffet afgørelse om at visitere borgeren til.

I lyset af at det er aftalt, at der skal indføres en ny takstmodel, som kan have

betydning for hvordan taksterne beregnes, vurderer ministeriet det hensigts-

mæssigt, at behovet for kontrolenheden på socialområdet genbesøges i for-

bindelse med drøftelser om en ny takstmodel.

2.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i almenboliglovens § 58 a om retten til frit valg af bolig

indsættes en undtagelse om, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at perso-

ner med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som

anvises en plejebolig, jf. § 5, stk. 2, ikke kan anvende retten til frit valg efter

stk. 1, når den forhandlede pris efter de regler, som er udstedt i medfør af §

174, stk. 3, i lov om social service, overstiger den forhandlede pris for den

anviste plejebolig med mere end 10 pct.

Det foreslås endvidere, at der i servicelovens § 108 stk. 2, indsættes som 3.

pkt., at retten til et tilsvarende tilbud efter servicelovens § 108 stk. 2, 1. pkt.

kun omfatter tilbud, hvor udgiften på baggrund af den forhandlede pris mel-

lem handlekommune og tilbud ikke overstiger udgiften til det tilbud, som

kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen har visiteret personen til,

med mere end 10 pct.

Den foreslåede ordning vil medføre, at borgerens ret til frit valg efter ser-

vicelovens § 108, stk. 2, og efter almenboliglovens § 58 a, stk. 1, kun vil

omfatte tilbud eller almene plejeboliger, hvor udgiften på baggrund af den

forhandlede pris mellem hhv. kommune og tilbud eller almen plejebolig

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

ikke overstiger udgiften til det tilbud eller almen plejebolig, som kommu-

nalbestyrelsen i fraflytningskommunen har visiteret personen til, med mere

end 10 pct.

Forslagene omfatter ikke retten til frit valg af plejeboliger for ældre og æl-

dreboliger uden døgnservice/serviceareal, som er beregnet på ældre og per-

soner med handicap. F.eks. vil ældre således stadig kunne benytte retten til

frit valg til at vælge et tilsvarende plejeboligtilbud, der ikke er væsentligt

dyrere end det plejeboligtilbud, og som kommunen vurderer kan tilgodese

den ældres behov.

Indførelsen af en beløbsgrænse på 10 pct. vil indebære, at når en person med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne benytter sig af

retten til frit valg og ønsker et andet tilbud eller en anden almen plejebolig,

vil fraflytningskommunen blive forpligtet til at afsøge, om borgerens ønske

kan imødekommes uden, at udgifterne for fraflytningskommunen på bag-

grund af den forhandlede pris bliver mere end 10 pct. dyrere sammenlignet

med det af fraflytningskommunen visiterede tilbud eller den af kommunen

anviste bolig. Såfremt udgiften på baggrund af den forhandlede pris for det

af borgeren valgte tilbud eller almene plejebolig er mere end 10 pct. dyrere

for fraflytningskommunen sammenlignet med udgiften på baggrundeaf den

forhandlede pris for det af fraflytningskommunen visiterede tilbud eller al-

mene plejebolig, vil det overstige beløbsgrænsen på 10 pct. og altså derved

ligge udenfor rammerne af retten til frit valg.

I mange tilfælde vil borgerens frie valg af tilbud eller almen plejebolig efter

de gældende regler være sammenfaldende med det kommunalt visiterede

tilbud, fordi borgeren og pårørende inddrages i visitationsprocessen. Med

den foreslåede ændring vil borgerens ret til frit valg blive indskrænket til

alene at omfatte tilbud og almene plejeboliger, der ikke er mere end 10 pct.

dyrere for kommunen end det oprindeligt visiterede.

For så vidt angår kommunens vurdering af, hvorvidt et tilbud eller almen

plejebolig er mere end 10 pct. dyrere sammenlignet med det af kommunen

visiterede tilbud eller anviste almene plejebolig bemærkes det, at tilbud efter

servicelovens § 108 og botilbudslignende tilbud efter almenboligloven har

forskellige finansieringsstrukturer. Det betyder bl.a., at prisen for botilbuds-

lignende tilbud efter almenboligloven ikke indeholder udgifter vedr. boli-

gerne, idet udgifterne herved dækkes af beboernes huslejebetaling. Kom-

munen vil desuagtet skulle sammenligne den forhandlede pris for hhv. det

først visiterede tilbud eller den først anviste bolig og det af borgeren valgte

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

alternative tilbud eller bolig. Der henvises til § 1 nr. 1 i lovforslagets speci-

elle bemærkninger.

Det foreslås, at indsætte et nyt § 108 b, stk. 1, om, at hvis en person efter §

108, stk. 2, i denne lov eller i § 58 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. har

ønsket et tilbud eller plejebolig med privat driftsherre, og kommunalbesty-

relsen afslår at imødekomme dette ønske med den begrundelse, at den pri-

vate driftsherres forhandlede pris er dyrere end et kommunalt tilbud, som

kommunalbestyrelsen allerede har truffet afgørelse om at visitere borgeren

til, kan det private tilbud eller plejebolig med privat driftsherre anmode

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at kontrollere, om den vejledende

takst for det kommunale tilbud er fastsat i overensstemmelse med de regler

om takstfastsættelse, der er fastsat efter § 174 og regler udstedt i medfør

heraf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tage sager, jf. 1. pkt., op af

egen drift.

Det foreslås også at indsætte et nyt § 108 b, stk. 2 om, at hvis Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen vurderer eller skønner, at den vejledende takst, jf. stk.

1, er lavere, end den vejledende takst, som den kommunale driftsherre skulle

have anvendt efter § 174 og regler udstedt i medfør heraf, kan Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen udstede et påbud til den kommunale driftsherre om,

at den kommunale driftsherre inden en fastsat frist skal

1. ophøre med at beregne og fastsætte vejledende takster, der er i strid

med reglerne for takstfastsættelse,

2. anvende bestemte beregningsgrundlag eller beregningsmetoder ved

beregning af taksterne,

3. fastsætte ændrede vejledende takster og

4. oplyse ændrede vejledende takster på Tilbudsportalen.

Det foreslås dertil at indsætte et nyt § 108 c, stk. 1, om, at Konkurrencerådet

har det overordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens be-

handling af sager efter § 108 b. Konkurrencerådet træffer afgørelse i sager,

jf. § 108 b, af principiel eller særlig stor betydning. Konkurrencerådet og

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udøver sine beføjelser efter § 108 b og

regler udstedt i medfør af stk. 4 i fuld uafhængighed.

Det foreslås at indsætte et nyt § 108 c, stk. 2, om, at konkurrencelovens §

15, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens behandling af sager efter § 108 b.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Det foreslås at indsætte et nyt § 108 c, stk. 3, om, at Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens afgørelser efter § 108 b, ikke kan indbringes for anden ad-

ministrativ myndighed.

Endelig foreslås det at indsætte et nyt § 108 c, stk. 4, om, at erhvervsmini-

steren efter forhandling med social- og boligministeren kan fastsætte nær-

mere regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrol med takstfast-

sættelsen, jf. stk. 1-3 og § 108 b.

Forslagene vil give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kompetence til at

kontrollere kommunale tilbuds fastsættelse af vejledende takster efter ser-

vicelovens § 174 og regler udstedt i medfør heraf i de tilfælde, hvor kom-

munen afviser borgerens ønske om et konkret alternativt privat tilbud eller

almen plejebolig til det kommunale tilbud eller almene plejebolig, kommu-

nen har truffet afgørelse om, med den begrundelse, at den private driftsher-

res forhandlede pris er dyrere end et kommunalt tilbud eller almen plejebo-

lig, som kommunalbestyrelsen allerede har truffet afgørelse om at visitere

borgeren til.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten, idet der afsættes 1,0

mio. kr. i 2025 og 2,0 mio. kr. i 2026 og årligt herefter til kontrolenheden i

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som får kompetence til at kunne kon-

trollere takstfastsættelsen for kommunale tilbud på socialområdet i de kon-

krete tilfælde, hvor borgerens ønske om et alternativt privat tilbud afvises af

kommunalbestyrelsen med den begrundelse, at det private tilbuds forhand-

lede pris er dyrere end et kommunalt tilbud, som kommunalbestyrelsen al-

lerede har truffet afgørelse om at visitere borgeren til.

Lovforslaget har ikke implementeringsmæssige konsekvenser for regio-

nerne. Det er ikke muligt at skønne over de konkrete økonomiske konse-

kvenser af forslaget for regionerne, idet omfanget af borgerens brug af frit

valg ikke kendes.

Forslaget vurderes at have adfærdsvirkninger i form af skærpet konkurrence

blandt botilbud med kommunal, regional og privat driftsherre på botilbuds-

området, idet tilbuddene som følge af forslaget i højere grad vil skulle kon-

kurrere på pris for at udgøre et muligt alternativ til det, kommunen har visi-

teret til.

Forslaget vurderes at have både økonomiske og implementeringsmæssige

konsekvenser for kommunerne. Forslaget om indførelse af en beløbsgrænse

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

på 10 pct. vil betyde, at kommunernes administration og praktiske håndte-

ring af personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevnes nuværende frie valg af tilbud efter servicelovens § 108, stk. 2 og

af almene plejeboliger efter almenboliglovens § 58 a, stk. 1, vil skulle til-

passes, således at kommunen i perioden fra lovens ikrafttræden til og med

31. december 2027 alene vil være forpligtet til at imødekomme borgerens

ønske om et alternativt tilbud eller plejebolig, såfremt det pågældende tilbud

eller den pågældende bolig ikke er mere end 10 pct. dyrere for kommunen.

Forslaget vil derved styrke kommunernes styringsmuligheder, idet kommu-

nerne vil have bedre mulighed for at fastsætte udgiftsniveauerne for disse

indsatser. Den foreslåede ændring forventes dermed at medføre, at kommu-

nernes udgifter over tid vil falde.

Forslaget vil samtidig betyde, at kommunen i perioden fra lovens ikrafttræ-

den til og med 31. december 2027 potentielt vil kunne være nødsaget til at

forhandle med op til flere af borgeren ønskede alternative tilbud eller pleje-

boliger med henblik på at afsøge, om det/de alternative tilbud eller plejebo-

liger kan fås til en forhandlet pris, der ikke overskrider beløbsgrænsen på 10

pct.

Forslaget om indførelse af en kontrolenhed vurderes at have administrative

konsekvenser for kommunerne, i de konkrete tilfælde, hvor kontrolenheden

kontrollerer, om den vejledende takst for et kommunalt tilbud er fastsat i

overensstemmelse med de regler om takstfastsættelse, der er fastsat i § 174

og regler udstedt i medfør heraf.

Omfanget af borgerens brug af frit valg kendes ikke, og det er derfor ikke

muligt at skønne over de konkrete økonomiske og implementeringsmæssige

konsekvenser af forslaget for kommunerne. Forslagets økonomiske konse-

kvenser skal forhandles med kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er ikke muligt at skønne over de konkrete økonomiske konsekvenser af

forslaget for erhvervslivet. Forslaget vurderes at have adfærdsvirkninger i

form af skærpet konkurrence blandt botilbud med kommunal, regional og

privat driftsherre på botilbudsområdet, idet tilbuddene som følge af forslaget

i højere grad vil skulle konkurrere på pris for at udgøre et muligt alternativ

til det, kommunen har visiteret til.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har konsekvenser for personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevnes nuværende muligheder for at gøre brug

af frit valg ifm. visitation til botilbud efter servicelovens § 108 og af almene

plejeboliger efter almenboliglovens § 58 a, stk. 1. I perioden fra lovens

ikrafttræden til og med 31. december 2027 vil borgere med betydeligt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne med forslaget fortsat kunne vælge et al-

ternativt tilbud eller plejebolig til det, kommunen har visiteret til eller anvist,

dog under forudsætning af, at det ikke er mere end 10 pct. dyrere for kom-

munen end det, kommunen har visiteret til eller anvist, og det i øvrigt lever

op til betingelserne for frit valg.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Arbejdsgiverfor-

eningen KA, ATP, Autismeforeningen, Autisme- og Aspergerforeningen,

Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, BL – Danmarks Almene Boliger,

BUPL – forbundet for pædagoger og klubfolk, Center for Offentlig-Privat

Innovation, CP Danmark, Danish.Care, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Advokater, Danske Familieadvokater Danske Fysioterapeuter, Danske

Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Æld-

reråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, Da-

taetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet – DUKH, Det Centrale Handicap-

råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen,

Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, 3F - Fagligt Fælles Forbund,

FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Familieretshuset, FOA – Fag og

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Arbejde, FinansDanmark, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmæg-

tige, Foreningen Svær Autisme, Handicapbranchen Danmark, Health Tech

Hub Copenhagen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, HK Kommunal,

Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, KL, Kommunale Velfærds-

chefer, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen for Sociale Tilbud –

LOS, LEV, Muskelsvindfonden, Nationalt Videnscenter for Demens, Psy-

kiatrifonden, Rigsrevisionen, Røde Kors, Sammenslutningen af Unge med

Handicap, Selveje Danmark, SIND - Landsforeningen for psykisk sund-

hed, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Le-

derforum, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord,

Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, Udbetaling Danmark, ULF – Udvik-

lingshæmmedes Landsforbund og Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Forslaget vil styrke kommunernes

konsekvenser for styringsmuligheder, idet kommu-

stat, kommuner nerne vil have bedre mulighed for at

og regioner

fastsætte udgiftsniveauerne for tilbud

og almene plejeboliger underlagt frit

valg. Den foreslåede ændring forven-

tes dermed at medføre, at kommuner-

nes udgifter over tid vil falde.

Ja, indførelse af en kontrolenhed

indebærer en statslig merudgift på

1,0 mio. kr. i 2025 og 2,0 mio. kr. i

2026 og årligt herefter.

Forslaget om indførelse af en kon-

trolenhed vurderes at have admini-

strative konsekvenser for kommu-

nerne, i de konkrete tilfælde, hvor

Det er ikke muligt at skønne over de kontrolenheden kontrollerer, om den

konkrete økonomiske konsekvenser vejledende takst for et kommunalt

af forslaget for regionerne, idet om- tilbud er fastsat i overensstemmelse

fanget af borgerens brug af frit valg med de regler om takstfastsættelse,

ikke kendes.

der er fastsat i § 174 og regler udstedt

i medfør heraf.

Ingen

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

Ingen

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Ingen

Lovforslaget indskrænker borgere

med betydeligt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevnes nuværende

muligheder for at gøre brug af frit

valg ifm. visitation til tilbud efter

servicelovens § 108 og til almene

plejeboliger efter almenboliglovens

§ 58 a, stk. 1.

Ingen

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af servicelovens § 5, stk. 1, nr. 1, at efter aftale med kommu-

nalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet etablere 1) tilbud efter §§ 103

og 104, § 107, stk. 2, og §§ 108-110. Paragrafopregningen ”§§ 108-110” i

denne bestemmelse omfatter således bl.a. tilbud efter §§ 108 og 108 a.

Det foreslås i

§ 5 stk. 1,

at ændre »§§ 108-110« til »§§ 108, 108 a, 109 og

110«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 3,

foreslås, at der i serviceloven indsættes nye §§ 108 b-c. Disse foreslåede nye

paragraffer vedrører ikke typer af tilbud, men derimod nærmere regler om

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetence til at kontrollere takst-

fastsættelsen på kommunale tilbud på socialområdet. Der henvises til be-

mærkningerne til § 1, nr. 3. Der er derfor behov for, at ændre paragrafop-

regningen i § 5, stk. 1, sådan at den ikke vil omfatte de foreslåede nye §§

108 b-c og således, at paragrafopregningen fortsat alene vil henvise til §§

108, 108 a, 109 og 110.

Til nr. 2

Det fremgår af servicelovens § 108 stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal til-

byde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer,

som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller

pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på

anden vis.

Det fremgår af servicelovens § 108, stk. 2, 1. pkt., at personer, som modtager

tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til

et tilsvarende tilbud i en anden kommune.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 og 2.1.3

i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i

§ 108 stk. 2,

indsættes som 3. pkt., at retten til et tilsva-

rende tilbud efter 1. pkt. kun omfatter tilbud, hvor udgiften på baggrund af

Side 23/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

den forhandlede pris mellem handlekommune og tilbud ikke overstiger ud-

giften til det tilbud, som kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen har

visiteret personen til, med mere end 10 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personens ret til frit valg efter

servicelovens § 108 stk. 2, vil blive begrænset til at omfatte tilbud, hvor

udgiften på baggrund af den forhandlede pris ikke er mere end 10 pct. dyrere

for kommunen end det tilbud, kommunalbestyrelsen i fraflytningskommu-

nen har visiteret borgeren til. Det vil herefter være en forudsætning for, at

personen kan anvende sin ret til frit valg, at det tilbud, som personen vælger,

er egnet til at tilgodese personens behov, at tilbuddet fremgår af Tilbudspor-

talen, og at det tilbud, som personen har valgt, ikke er mere end 10 pct.

dyrere end det tilbud, kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen har vi-

siteret til.

En person, som har behov for et længerevarende botilbud, har frit valg mel-

lem botilbud efter servicelovens § 108 og botilbudslignende tilbud efter al-

menboligloven, hvis betingelserne for frit valg er til stede, herunder at det

af personen ønskede botilbud eller botilbudslignende tilbud kan tilgodese

personens behov. For så vidt angår kommunernes sammenligning af pris har

tilbud efter servicelovens § 108 og botilbudslignende tilbud efter almenbo-

ligloven forskellige finansieringsstrukturer. Der vil derfor være forskel på,

hvad der konkret er indeholdt i den forhandlede pris på tværs af de to til-

budstyper. Dertil kan der være forskel på, hvilke øvrige ydelser efter ser-

viceloven, som driftsherren af et givent tilbud leverer, og dermed på den

samlede forhandlede pris, som kommunen vil skulle betale i forbindelse

med visitation af personen til det pågældende tilbud eller i forbindelse med

anvisning af et botilbudslignende tilbud. Kommunen foretager i forbindelse

med visitation af hjælp og støtte til den enkelte person en vurdering af,

hvilke indsatser vedkommende skal tilbydes, og det er denne oprindelige

vurdering, der lægges til grund i forbindelse med forhandlingen.

Intentionen med forslaget om at indføre en beløbsgrænse på 10 pct. er at

sikre, at borgerens valg af alternativt tilbud eller botilbudslignende tilbud

ikke er mere end 10 pct. dyrere for kommunen end det tilbud eller botilbuds-

lignende tilbud, kommunen først har visiteret til eller anvist. Uagtet at fi-

nansieringsstrukturerne er forskellig på tværs af tilbud efter servicelovens §

108 og botilbudslignende tilbud efter almenboligloven, vil kommunen der-

for i sammenligningen af det først visiterede eller anviste tilbud og det af

Side 24/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

personen ønskede alternative tilbud skulle lægge kommunens udgifter for-

bundet med den samlede, faktisk forhandlede pris til grund.

Det vil dermed ikke i alle tilfælde være de samme ydelser, der er indeholdt

i den forhandlede pris, som kommunen vil skulle sammenligne på tværs af

det først visiterede tilbud eller botilbudslignende tilbud og det af personen

ønskede alternative tilbud eller botilbudslignende tilbud. Det vil i alle til-

fælde skulle være kommunens egne udgifter forbundet med den samlede

forhandlede pris, dvs. kontraktprisen, for henholdsvis det først visiterede til-

bud eller botilbudslignende tilbud og det af personen ønskede alternative

tilbud eller botilbudslignende tilbud, som kommunen vil skulle sammen-

ligne med henblik på at vurdere, om det af personen ønskede alternative

tilbud eller botilbudslignende tilbud er mere end 10 pct. dyrere for kommu-

nen.

I de tilfælde, hvor den forhandlede pris for det af personen ønskede alterna-

tive tilbud eller botilbudslignende tilbud er mere end 10 pct. dyrere for kom-

munen, vil kommunen kunne afslå at imødekomme personen ønske med be-

grundelse i prisen.

Denne model for sammenligning af kommunens udgifter skal dels tjene til

at sikre, at den politiske intention bag forslaget om indførelse af en beløbs-

grænse på 10 pct. sikres til fulde, dels at reglerne bliver mindst muligt byr-

defulde for kommunerne at administrere efter.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ønsker personen et tilbud, hvor udgiften er mere end 10 pct. dyrere for fra-

flytningskommunen, end udgiften til det tilbud, kommunen har visiteret per-

sonen til, f.eks. af hensyn til at sikre nærhed til familie og andet netværk, og

vurderer kommunen, at det er et fagligt hensigtsmæssigt alternativ i forhold

til at tilgodese personens behov, vil kommunen kunne vælge at ændre sin

visitation til det ønskede tilbud, hvorved prisen følgelig ikke længere over-

stiger beløbsgrænsen på 10 pct. Der vil således ikke være noget til hinder

for, at kommunen frivilligt vil kunne vælge at imødekomme personens kon-

krete ønske om et for kommunen mere end 10 pct. dyrere tilbud, såfremt

kommunen vurderer, at det er et egnet alternativ, og såfremt tilbuddet lever

op til de øvrige generelle betingelser for frit valg. I så fald vil kommunen

skulle træffe en ny afgørelse om visitation af personen til det pågældende

alternative tilbud. Personens

ret

til frit valg vil kun omfatte tilbud, hvor ud-

giften ikke er mere end 10 pct. dyrere for handlekommunen end det tilbud,

Side 25/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

fraflytningskommunen har visiteret borgeren til. Kommunalbestyrelsens be-

slutning om, hvorvidt personens ønske om alternativt tilbud kan imødekom-

mes, vil i alle tilfælde skulle ske i overensstemmelse med de forvaltnings-

retlige principper, herunder ligebehandling af borgerne.

For personen vil det oprindeligt visiterede tilbud være afgørende for, hvilke

mulige alternative tilbud personen vil kunne vælge fremover. Forslaget må

derfor forventes at ville begrænse antallet af mulige alternative tilbud, en

borger kan vælge, sammenlignet med, hvordan det frie valg hidtil har været

fortolket og administreret.

For kommunen vil en visitationsafgørelse tilsvarende have en afgørende be-

tydning for, hvilke tilbud en person fremover vil kunne vælge.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Kommunale, regionale og private leverandører fastsætter vejledende takster

for de ydelser og tilbud efter serviceloven, som fremgår af § 8 i finansie-

ringsbekendtgørelsen. Taksterne er generelt vejledende, dvs. at kommunen

og tilbuddet i aftalen om prisen for den enkelte borgers ophold på f.eks. et

tilbud efter servicelovens § 108 kan fravige taksten. Taksterne danner på

den måde udgangspunkt for den konkrete aftale mellem kommunalbestyrel-

sen og driftsherren om ydelse og pris, jf. § 12 i finansieringsbekendtgørel-

sen.

Taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indi-

rekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbud-

det, jf. servicelovens § 174, stk. 1.

Efter de gældende regler i dag er der ikke hjemmel til, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen kan kontrollere takstfastsættelsen på kommunale tilbud

på socialområdet.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt

§ 108 b, stk. 1,

om, at hvis en person

efter § 108, stk. 2, i denne lov eller i § 58 a, stk. 1, i lov om almene boliger

m.v. har ønsket et tilbud eller plejebolig med privat driftsherre, og kommu-

nalbestyrelsen afslår at imødekomme dette ønske med den begrundelse, at

den private driftsherres forhandlede pris er dyrere end et kommunalt tilbud,

Side 26/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

som kommunalbestyrelsen allerede har truffet afgørelse om at visitere bor-

geren til, kan det private tilbud eller plejebolig med privat driftsherre an-

mode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at kontrollere, om den vejle-

dende takst for det kommunale tilbud er fastsat i overensstemmelse med de

regler om takstfastsættelse, der er fastsat efter § 174 og regler udstedt i med-

før heraf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tage sager, jf. 1. pkt., op

af egen drift.

Den foreslåede § 108 b vil give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kom-

petence til at undersøge, om de vejledende takster, som en kommunal drifts-

herre har fastsat efter servicelovens § 174 eller regler udstedt i medfør heraf,

er fastsat i overensstemmelse med de gældende regler for takstfastsættelse.

Eventuel fortolkningstvivl om indholdet og anvendelsen af disse regler vil

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afklare med den relevante ressortmyn-

dighed. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tage sager, jf. 1. pkt., op af

egen drift.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne undersøge, om det kommu-

nale tilbud har fastsat de vejledende takster korrekt. Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen vil dermed kunne påse, om det kommunale tilbud ved fast-

sættelsen har fulgt reglerne om takstfastsættelse og foretaget beregningen

og fastsættelsen i overensstemmelse hermed, således at den vejledende takst

er fastsat på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte lang-

sigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.

Bestemmelsen vil alene give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kompe-

tence til at vurdere og skønne, om det kommunale tilbud har fastsat de vej-

ledende takster korrekt i overensstemmelse med de gældende regler om

takstfastsættelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetence til at

undersøge det kommunale tilbuds fastsættelse af takster omfatter dermed

hverken en kompetence til at undersøge selve forhandlingen af afregnings-

prisen, der er pågået mellem kommunen og det kommunale tilbud, eller den

aftalte afregningspris.

I perioden, hvor beløbsgrænsen på 10 pct., som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 2, samt § 2, nr. 3, er gældende, det vil sige fra den 1. juli 2025 til den 31.

december 2027, vil kommunalbestyrelsen kunne afslå at imødekomme bor-

gerens ønske til et alternativt tilbud med begrundelse i pris, når den private

driftsherres forhandlede pris er mere end 10 pct. dyrere for kommunen end

Side 27/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

et kommunalt tilbud, som kommunalbestyrelsen allerede har truffet afgø-

relse om at visitere borgeren til. I perioden, hvor beløbsgrænsen på 10 pct.

er gældende, vil den foreslåede § 108 b, stk. 1 således i praksis medføre, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kompetence til at undersøge et

kommunalt tilbuds fastsættelse af takster i de tilfælde, hvor kommunalbe-

styrelsen først har truffet afgørelse om at visitere en borger til et kommunalt

tilbud eller botilbudslignende tilbud, hvorefter borgeren efter reglerne om

frit valg ønsker et konkret privat tilbud i stedet, og hvor kommunalbestyrel-

sen træffer afgørelse om at afslå borgerens ønske med den begrundelse, at

prisen, som kommunalbestyrelsen og det private tilbud har forhandlet, er

mere end 10 pct. dyrere for fraflytningskommunen end den pris, som kom-

munalbestyrelsen og det kommunale tilbud har forhandlet.

I perioden efter at beløbsgrænsen på 10 pct., som affattet ved denne lovs §

1, nr. 2, samt § 2, nr. 3, bortfalder, det vil sige fra den 1. januar 2028, vil

den foreslåede § 108 b, stk. 1 i praksis medføre, at Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen har kompetence til at undersøge et kommunalt tilbuds fastsæt-

telse af takster i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen først har truffet af-

gørelse om at visitere en borger til et kommunalt tilbud eller botilbudslig-

nende tilbud, hvorefter borgeren efter reglerne om frit valg ønsker et konkret

privat tilbud i stedet, og hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at

afslå borgerens ønske med den begrundelse, at den private driftsherres for-

handlede pris er dyrere end, dvs. ikke prismæssigt tilsvarende, den forhand-

lede pris for et kommunalt tilbud, som kommunalbestyrelsen allerede har

truffet afgørelse om at visitere borgeren til. Vurderingen af, hvorvidt det

alternative tilbud er ”prismæssigt tilsvarende” vil skulle tage udgangspunkt

i den nuværende lovgivning og praksis.

Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen først

har truffet afgørelse om at visitere en borger til et privat eller regionalt til-

bud.

Bestemmelsen vil videre ikke finde anvendelse, hvis det kommunale tilbud

fastsætter de vejledende takster via et udbud, hvor de enkelte tilbudsgivere

afregnes på baggrund af deres eget bud.

Bestemmelsen vil herudover ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor det kom-

munale tilbud indgår aftale om en abonnementsordning med de enkelte

kommunalbestyrelser.

Side 28/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Det foreslås dertil at indsætte et nyt

§ 108 b, stk. 2,

om, at hvis Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen vurderer eller skønner, at den vejledende takst, jf. stk.

1, er lavere, end den vejledende takst, som den kommunale driftsherre skulle

have anvendt efter § 174 og regler udstedt i medfør heraf, kan Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen udstede et påbud til den kommunale driftsherre om,

at den kommunale driftsherre inden en fastsat frist skal

1. ophøre med at beregne og fastsætte vejledende takster, der er i strid

med reglerne for takstfastsættelse,

2. anvende bestemte beregningsgrundlag eller beregningsmetoder ved

beregning af taksterne,

3. fastsætte ændrede vejledende takster og

4. oplyse ændrede vejledende takster på Tilbudsportalen.

Det foreslåede indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne

prioritere sine ressourcer i medfør af konkurrencelovens § 15, stk. 1, 3. pkt.

Dette vil indebære, at styrelsen vil kunne beslutte at indstille sagsbehandlin-

gen i en given sag på ethvert tidspunkt i sagsbehandlingen. Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen vil kunne udstede påbud over for kommunale drifts-

herrer der har fastsat en vejledende takst, som vurderes eller skønnes lavere

end den takst, som skulle være anvendt efter de pågældende regler for takst-

fastsættelse.

Hvis en kommunal driftsherre ikke efter anmodning kan dokumentere be-

regningsgrundlag og beregningsmetoder, eller en kommunal driftsherre i

øvrigt ikke på fyldestgørende måde kan redegøre for sin takstfastsættelse,

kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede de i det foreslåede § 108

b, stk. 2, nævnte påbud, hvis styrelsen ud fra en skønsmæssig vurdering vur-

derer, at taksten er lavere end den takst, som det kommunale tilbud skulle

have anvendt efter de pågældende regler for takstfastsættelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 108 c, stk. 1, om, at Konkurrencerådet har

det overordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behand-

ling af sager efter § 108 b. Konkurrencerådet træffer afgørelse i sager af

principiel eller særlig stor betydning. Konkurrencerådet og Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen udøver sine beføjelser efter § 108 b og regler udstedt

i medfør af stk. 4 i fuld uafhængighed.

Side 29/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrencerådet har det over-

ordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling af sa-

ger efter § 108 b, at Konkurrencerådet træffer afgørelse i sager af principiel

eller særlig stor betydning, samt at Konkurrencerådet og Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen udøver sine beføjelser efter § 108 b og regler udstedt i

medfør af stk. 4 i fuld uafhængighed.

Det foreslås at indsætte et nyt § 108 c, stk. 2, om, at konkurrencelovens §

15, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsens udøvelse af sine beføjelser efter § 108 b og regler udstedt i

medfør af stk. 4.

Efter konkurrencelovens § 15, stk. 1, 3. pkt., afgør styrelsen, om der er til-

strækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse i en sag, herunder

om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen kan beslutte at indstille sagsbehandlingen i en given sag på et-

hvert tidspunkt i sagsbehandlingen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan således, under hensyntagen til prioriteringen af ressourcer, beslutte at

afvise at behandle en sag. Når styrelsen vurderer, om den vil gå videre med

en sag, sker det ud fra en samlet vurdering af sagens alvor, sagens forventede

effekt, sagens principielle betydning og sagens forventede ressourceforbrug.

En afvisning kan ske på et hvilket som helst tidspunkt under sagsbehandlin-

gen.

Det foreslås at indsætte et nyt § 108 c, stk. 3, om, at Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens afgørelser efter § 108 b ikke kan indbringes for anden ad-

ministrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsens afgørelser om et påbud efter § 108 b ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

Afgørelser truffet i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 108 b i denne

lov kan i øvrigt efter almindelige regler indbringes for domstolene.

Endelig foreslås det at indsætte et nyt § 108 c, stk. 4, om, at erhvervsmini-

steren efter forhandling med social- og boligministeren kan fastsætte nær-

mere regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrol med takstfast-

sættelsen, jf. § 108 b og stk. 1-3.

Side 30/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 58 a, stk. 1, 1. pkt., i almenboligloven, at ældre og personer

med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, kommunale

og regionale botilbud, jf. § 108 i lov om social service, og plejehjem og

beskyttede boliger, jf. § 47 i ældreloven, har ret til frit at vælge imellem

sådanne boliger.

Det foreslås, at i

§ 58, stk. 1, 1. pkt.,

efter »sådanne boliger« indsættes », jf.

dog stk. 2«.

Det vil følge af den foreslåede ændring af

§ 58 a, stk. 1, 1. pkt.,

at retten til

frit valg af bolig skal forstås i overensstemmelse med det foreslåede stk. 2.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvorved der

foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 58 a om, at begrænse personer med betydelig

og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnes frie valg.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 58 a, stk. 1, 2. pkt. i almenboligloven, at retten efter 1. pkt.

for ældre og personer med handicap til frit valg af bolig også gælder boliger

efter lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring, som

er særligt indrettet for den nævnte personkreds, og boliger efter den tidligere

lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Det foreslås i

§ 58 a, stk. 1, 2. pkt.

at ændre »boliger efter« til: »boliger, som

er byfornyet efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, den tidligere«,

og efter »lov om byfornyelse eller« at indsætte »den tidligere«.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at boliger, som er byfor-

nyet efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, vil indgå i fritvalgsord-

ningen. Samtidig foreslås sprogbrugen tilpasset lovens øvrige regler, så det

fremgår, når der er tale om ophævede love.

Den foreslåede ændring af § 58 a, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at boliger, som

omfattes af byfornyelsesprojekter efter lov om byfornyelse og udvikling af

Side 31/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

byer, og som er særligt indrettet til ældre og personer med handicap, vil

indgå i retten til frit valg af bolig.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 5, stk. 2, i almenboligloven, at plejeboliger er almene æl-

dreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for per-

soner med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service

og ældreloven.

Det fremgår af § 5, stk. 7, at servicearealer er arealer, der anvendes til om-

sorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bo-

lig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger eller

ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik på overve-

jende at betjene beboerne i disse boliger.

Det fremgår af § 58 a, stk. 1, i almenboligloven, at ældre og personer med

handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, kommunale og

regionale botilbud, jf. § 108 i lov om social service, og plejehjem og beskyt-

tede boliger, jf. § 47 i ældreloven, har ret til frit at vælge sådanne boliger.

Retten gælder endvidere boliger efter lov om byfornyelse eller lov om by-

fornyelse og boligforbedring, som er særligt indrettet for den nævnte per-

sonkreds, og boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer

med handicap.

Det foreslås, at der i

§ 58 a indsættes som et nyt stk. 2,

at kommunalbesty-

relsen kan beslutte, at personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, som anvises en plejebolig, jf. § 5, stk. 2, ikke kan

anvende retten til frit valg efter stk. 1, når den forhandlede pris efter de reg-

ler, som er udstedt i medfør af § 174, stk. 3, i lov om social service, oversti-

ger den forhandlede pris for den anviste plejebolig med mere end 10 pct.

Det foreslåede § 58 a, stk. 2, vil medføre en begrænsning af retten til frit

valg af bolig efter stk. 1 for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, som anvises en almen plejebolig.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte ikke at benytte

muligheden i det foreslåede stk. 2 til at afvise borgerens valg af bolig, f.eks.

hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der skal lægges mere vægt på andre

forhold end kommunens udgifter i en konkret sag.

Side 32/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt borgeren kan benytte reg-

lerne om frit valg af ældrebolig, når valget af bolig er mere end 10 pct. dy-

rere for kommunen, vil skulle ske i overensstemmelse med de forvaltnings-

retlige principper, herunder ligebehandling af borgerne.

Bestemmelsen vil regulere retten til frit valg for personer med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personer med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne udgør en del af personkredsen ”ældre og

personer med handicap”. Personkredsen, som omfattes af den foreslåede be-

grænsning i stk. 2, udgør således en del af den samlede personkreds for al-

mene ældreboliger, som er omfattet af retten til frit valg af ældrebolig efter

§ 58 a, stk. 1.

Hvis borgeren ønsker et andet tilbud, skal kommunen forhandle en aftale

med dette andet tilbud, og sammenligne prisen med den pris, som kommu-

nen har aftalt med det tilbud, som kommunen har anvist borgeren til. Hvis

den forhandlede pris til det alternative tilbud er mere end 10 pct. dyrere, kan

kommunen afvise borgerens ret til frit valg.

Der henvises til § 1 nr. 2 i lovforslagets specielle bemærkninger.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 58 a, stk. 2, vil kun få virkning for retten

til frit valg af ældrebolig efter § 58 a, stk. 1, efter lovens ikrafttræden. Bor-

gere, som har valgt en anden bolig eller botilbud før lovens ikrafttræden, vil

bevare retten til denne bolig uanset, at valget er mere end 10 pct. dyrere for

kommunen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås med

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil medføre, at de foreslåede æn-

dringer i serviceloven og almenboligloven vil finde anvendelse for kommu-

nale afgørelser truffet fra og med den 1. juli 2025.

Det foreslås med

stk. 2,

at loven ikke finder anvendelse på afgørelser om

visitation til tilbud efter § 108 i denne lov eller på beslutninger om anvisning

af almene plejeboliger mv. efter § 58 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

truffet af kommunalbestyrelsen før lovens ikrafttræden. For sådanne afgø-

relser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Side 33/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Det foreslås med

stk. 3,

at § 108 stk. 2, 3. pkt., som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 2 samt § 58 a, stk. 2 i lov om almene boliger mv., som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 3, ophæves den 1. januar 2028.

Det foreslåede stk. 3 medfører, at beløbsgrænsen på 10 pct. for alternative

tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne bortfalder

med virkning fra den 1. januar 2028.

Det bemærkes, at serviceloven og almenboligloven ikke gælder for Færø-

erne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved

kongelig anordning. De ændringer, der med lovforslaget foreslås foretaget i

disse love, vil derfor heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Side 34/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social service, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024,

som ændret ved § 2, nr. 1, i lov nr.

644 af 11. juni 2024, § 3 i lov nr.

1699 af 30. december 2024 og § 1 i

lov nr. 1703 af 30. december 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 5.

Efter aftale med kommunalbe-

§ 5

affattes således:

styrelserne i regionen skal regions-

»§ 5.

Efter aftale med kommunal-

rådet etablere

bestyrelserne i regionen skal regi-

onsrådet etablere

1) tilbud efter §§ 103 og 104,

§107, stk. 2, og §§ 108-110

1) tilbud efter §§ 103 og 104,

§107, stk. 2, og § 108, § 108

2) tilbud om behandling af

a, § 109 og § 110 og

personer med et stofmis-

2) tilbud om behandling af

brug efter §§ 101 og 101a.

personer med et stofmis-

brug efter §§ 101 og 101a.«.

§ 108.

Stk. 2. Personer, som modtager til-

bud efter stk. 1, og som ønsker at

flytte til en anden kommune, har ret

til et tilsvarende tilbud i en anden

kommune. Det er en forudsætning,

at den pågældende opfylder betin-

gelserne for at blive optaget i både

fraflytningskommunen og tilflyt-

ningskommunen.

§ 108 stk. 2

affattes således:

»§ 108 Stk. 2.

Personer, som mod-

tager tilbud efter stk. 1, og som øn-

sker at flytte til en anden kommune,

har

ret

til et tilsvarende tilbud i en anden

kommune. Det er en forudsætning,

at den pågældende opfylder betin-

gelserne for at blive optaget i både

fraflytningskommunen og tilflyt-

ningskommunen. Retten til et til-

Side 35/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

svarende tilbud efter 1. pkt. omfat-

ter kun tilbud, hvor udgiften på

baggrund af den forhandlede pris

mellem handlekommune og tilbud

ikke overstiger udgiften til det til-

bud, som kommunalbestyrelsen i

fraflytningskommunen har visiteret

personen til, med mere end 10 pct.

§ 108 b og § 108 c

affattes såle-

des:

»§ 108 b.

Hvis en person efter §

108, stk. 2, i denne lov eller § 58 a,

stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

har ønsket et tilbud eller plejebolig

med privat driftsherre, og kommu-

nalbestyrelsen afslår at imøde-

komme dette ønske med den be-

grundelse, at den private driftsher-

res forhandlede pris er dyrere end et

kommunalt tilbud, som kommunal-

bestyrelsen allerede har truffet af-

gørelse om at visitere borgeren til,

kan det private tilbud eller plejebo-

lig med privat driftsherre anmode

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen om at kontrollere, om den vej-

ledende takst for det kommunale

tilbud er fastsat i overensstemmelse

med de regler om takstfastsættelse,

der er fastsat efter § 174 og regler

udstedt i medfør heraf. Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen kan

tage sager, jf. 1. pkt., op af egen

drift.

Stk. 2.

Hvis Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen vurderer eller skøn-

ner, at den vejledende takst, jf. stk.

1, er lavere, end den vejledende

Side 36/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

takst, som den kommunale drifts-

herre skulle have anvendt efter §

174 og regler udstedt i medfør

heraf, kan Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen udstede et påbud til

den kommunale driftsherre om, at

den kommunale driftsherre inden

en fastsat frist skal

1. ophøre med at beregne og

fastsætte vejledende takster,

der er i strid med reglerne

for takstfastsættelse,

2. anvende bestemte bereg-

ningsgrundlag eller bereg-

ningsmetoder ved bereg-

ning af taksterne,

3. fastsætte ændrede vejle-

dende takster og

4. oplyse ændrede vejledende

takster på Tilbudsportalen.

§ 108 c.

Konkurrencerådet har det

overordnede ansvar for Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsens be-

handling af sager efter § 108 b.

Konkurrencerådet træffer afgørelse

i sager, jf. § 108 b, af principiel el-

ler særlig stor betydning. Konkur-

rencerådet og Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen udøver sine be-

føjelser efter § 108 b og regler ud-

stedt i medfør af stk. 4 i fuld uaf-

hængighed.

Stk. 2.

Konkurrencelovens § 15,

stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende an-

vendelse ved Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens behandling af sa-

ger efter § 108 b.

Stk. 3.

Konkurrence- og Forbruger-

styrelsens afgørelser efter § 108 b

Side 37/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

kan ikke indbringes for anden ad-

ministrativ myndighed.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan efter

forhandling med social- og bolig-

ministeren fastsætte nærmere regler

om Konkurrence- og Forbrugersty-

relsens kontrol med takstfastsættel-

sen, jf. stk. 1-3 og § 108 b.

§2

I lov om almene boliger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1171 af 11.

november 2024, som ændret ved §

22 i lov nr. 1655 af 30. december

2024, lov nr. 1685 af 30. december

2024 og § 2 i lov nr. 1704 af 30. de-

cember 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 58 a.

§ 58 a

affattes således:

» § 58 a.

Ældre og personer med

handicap, der har et særligt behov

for almene ældreboliger, jf. § 5,

kommunale eller regionale botil-

bud samt plejehjem og beskyttede

boliger, jf. §§ 108 og 192 i lov om

social service, har ret til frit at

vælge sådanne boliger, jf. dog stk.

2. Retten efter 1. pkt. gælder end-

videre boliger, som er byfornyet

efter lov om byfornyelse og udvik-

ling af byer, den tidligere lov om

byfornyelse eller den tidligere lov

om byfornyelse og boligforbed-

ring, som er særligt indrettet for

den nævnte personkreds, og boli-

ger efter den tidligere lov om boli-

ger for ældre og personer med han-

dicap.

Side 38/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 2 -- [ Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse p

=5 10 pct. for alternative tilbud ] --

UDKAST

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at personer med betydelig

og varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne, som anvises

en plejebolig, jf. § 5, stk. 2, ikke

kan anvende retten til frit valg ef-

ter stk. 1, når den forhandlede pris

efter de regler, som er udstedt i

medfør af § 174, stk. 3, i lov om

social service, overstiger den for-

handlede pris for den anviste pleje-

bolig med mere end 10 pct.

Stk. 3.

Retten til frit valg efter stk.

1 gælder uanset boligens beliggen-

hed. Det er en forudsætning, at be-

tingelserne efter §§ 54, 57 eller 58

for at få anvist en bolig er opfyldt i

bopælskommunen og ved flytning

til en anden kommune både i bo-

pælskommunen og i tilflytnings-

kommunen. Tilflytningskommu-

nens vurdering skal ske efter

samme retningslinjer, som gælder

for kommunens egne borgere.

Stk. 4.

Retten til frit valg efter stk.

1 omfatter ret til, at en ægtefælle,

samlever eller registreret partner

fortsat kan indgå i husstanden.

Hvis en person ønsker, at en ægte-

fælle, samlever eller registreret

partner fortsat skal indgå i husstan-

den, skal den bolig, der tilbydes,

være egnet til 2 personer. Hvis den

pågældende ældre eller person

med handicap, jf. stk. 1, dør, har

en efterlevende samlever ret til at

fortsætte lejeforholdet.«

Side 39/39

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 978135 -- BILAG 3 -- [ Høringsbrev ] --

Til høringsparterne, jf.

vedlagte høringsliste

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3634

Doknr.

946944

Dato

23-01-2025

Høring over Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov

om almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for

alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne)

Social- og Boligministeriet sender hermed udkast til Forslag til Lov om ændring

af lov om social service og lov om almene boliger mv. (Indførelse af

beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved

benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne) i offentlig høring.

Lovforslaget har til formål at udmønte Initiativ 5: Indførelse af beløbsgrænse for

alternative tilbud, som indgår i

Aftale om udmøntning af tre initiativer i

rammeaftale af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling af

handicapområdet

indgået den 20. januar 2025 mellem regeringen, Liberal

Alliance, Det konservative Folkeparti samt Radikale Venstre.

Initiativet om indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud indgår ligeledes i

Aftale om kommunernes økonomi 2024 indgået mellem regeringen og

Kommunernes Landsforening samt i Rammeaftalen mellem regeringen (SVM)

og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre om en

langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet (maj 2024).

Social- og Boligministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til

udkastet til lovforslaget senest den 21. februar 2025.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til

[email protected].

Ministeriet anmoder i den forbindelse om, at bemærkninger

kun fremsendes pr. e-mail og ikke også som brevpost.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til souschef Cecilie Kjærgaard Kristiansen på

mail

Med venlig hilsen

Cecilie Kjærgaard Kristiansen

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

07. mar 2025

14-02-2025

1-DEP Høringer ([email protected]) Sendt af DEP Høringer: [email protected]

Udsatte Voksne ([email protected])

EMs svar til lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative

tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med

Akttitel

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne j.nr.2024-3634 (EM

Id nr.:...

Identifikationsnummer 976247

Versionsnummer

Ansvarlig

Cecilie Kjærgaard Kristiansen

EMs svar til lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative

tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med

Vedlagte dokumenter

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne j.nr.2024-3634 (EM

Id nr....

Dokumenter uden

PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

07. mar 2025

Brevdato

Afsender

Modtagere

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 976247 -- BILAG 1 -- [ EMs svar til lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og al

Udsatte Voksne ([email protected])

Cecilie Kjærgaard Kristiansen ([email protected])

1-DEP Høringer ([email protected])

EMs svar til lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved

benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

j.nr.2024-3634 (EM Id nr.:...

Sendt:

14-02-2025 14:21

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Social- og Boligministeriet

Erhvervsministeriet har modtaget følgende bemærkninger til den fremsendte høring: Lovforslag om indførelse af

beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevn

ERST har bidraget til nedenstående del af ministeriets høringssvar:

Fra ERST

Høringssvar vedrørende lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser

OBR takker for tilsend af høring og korrespondance med Social- og Boligministeriet. Det fremgår af § 1 nr. 3, at der i

§ 108 b indsættes mulighed for, at private tilbud eller plejebolig med privat driftsherre kan anmode Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen om at kontrollere, om den vejledende takst for det kommunale tilbud er fastsat i

overensstemmelse med de regler om takstfastsættelse, der er fastsat efter § 174 og regler udstedt i medfør heraf.

OBR vurderer, på baggrund af information fra Social- og Boligministeriet, at de administrative konsekvenser for

erhvervslivet ikke overstiger 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

OBR minder om, at vurderingen af de administrative konsekvenser skal

fremgå af den samlede

konsekvensvurdering af lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med fremsættelsen af

lovforslaget. Konsekvenserne anføres i afsnittet

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

OBR minder om, at udkast til erhvervsrettet regulering, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske

konsekvensvurderinger bør sendes i høring hos OBR så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring. OBR skal

således vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet. E

rhvervsrettet regulering sendes i præhøring

hos OBR via

[email protected].

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Sarah Ulbæk Terkildsen

Fuldmægtig

Tlf. direkte 35291880

E-post [email protected]

Med venlig hilsen

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 976247 -- BILAG 1 -- [ EMs svar til lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og al

Sofie Amalie Anderskov Riis

Studentermedhjælper

ERHVERVSSTYRELSEN

Bedre Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291228

E-mail:

www.erhvervsstyrelsen.dk

Det noteres, at høringen også er blevet sendt til følgende af Erhvervsministeriets styrelser: ERST, SIK, KFST, PVS, NH,

FTnet og SFS

Med venlig hilsen

ANJA SOFIA HANSEN (EM-DEP)

Direktionssekretær

DEP Høringer

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Mobil

+45 91 33 70 25

EAN

5798000026001

Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.

Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager,

bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl,

skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.

Fra:

Cecilie Kjærgaard Kristiansen <[email protected]>

Sendt:

23. januar 2025 16:15

Til:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (IM) <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse

<[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Digitaliseringsklar lovgivning - høring

<[email protected]>; Ældreministeriet <[email protected]>

Emne:

Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne (SM Id nr.: 96...

Til Erhvervsministeriet, Økonomiministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ældreministeriet og

Sekretariatet for Digitaliseringsklar lovgivning

Vedlagte udkast til lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud er d.d. sendt i offentlig

høring, jf. høringsbrev og -liste med frist for bemærkninger den 21. februar.

Vi skal bede om jeres eventuelle bemærkninger til lovforslaget

senest den 21. februar og om muligt meget gerne

inden den 14. februar af hensyn til den videre lovproces.

Lovforslaget er sendt parallelt til orientering til STM, FM samt JM.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 976247 -- BILAG 1 -- [ EMs svar til lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og al

Spørgsmål til lovforslaget kan rettes til undertegnede.

Cecilie Kjærgaard Kristiansen

Souschef

Kontor for Udsatte Voksne

Mail:

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Borger & Arbejdsmarked

Voksen Myndighed

Social- Boligministeriet

Att.: Cecilie Kjærgaard Kristiansen

Dato

Giørtz Plads 2, 6760 Ribe

17. februar 2025

Høringssvar: Forslag til Lov om ændring af lov

om social service og lov om almene boliger mv.

(Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for

alternative tilbud og almene plejeboliger ved

benyttelse af ret til frit valg for personer med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne)

Esbjerg Kommune har følgende kommentarer til udkastet:

2. I § 108 stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »Retten til et tilsvarende tilbud

efter 1. pkt. omfatter kun tilbud, hvor udgiften på baggrund af den

forhandlede pris mellem handlekommune og tilbud ikke overstiger

udgiften til det tilbud, som kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen

har visiteret personen til, med mere end 10 pct.«

Esbjerg Kommune oplever i stigende grad at borgere efterspørger højt

specialiserede tilbud. Højt specialiserede tilbud er kendetegnet ved at

være dyrere end ikke-højt specialiserede tilbud da de kan have

specialister ansat f.eks. psykologer, talepædagoger, ergoterapeuter og

lignende. Hvordan skal sammenligningsgrundlaget være imellem disse

tilbud?

Det fremgår at sammenligningsgrundlaget er den forhandlede pris og

prisen på det tilbud, kommunen har visiteret til. Grundlaget for

forhandling er tilbuddets pris, som den fremgår af tilbudsportalen.

Esbjerg Kommune opfordrer til at ministeren overvejer om der kan ske

sammenligning på timeprisniveau. Esbjerg Kommune oplever løbende

takststigninger og botilbuds ønske om individuel genforhandling af prisen

over tid. Den takst, der fremgår af tilbudsportalen, er en samlet pris og,

indeholder derfor ikke de elementer prisen er sammensat af bl.a.

individuelt udmålt støttebehov.

Telefon

76 16 16 16

www.esbjerg.dk

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Borger & Arbejdsmarked

Voksen Myndighed

Når en borger bliver opsagt/smidt ud af et eksternt botilbud f.eks. ved

lukning af socialtilsynet, hvor der har været forhandlet en pris, hvilken

pris skal et nyt botilbud så sammenlignes med? Er det den pris, der blev

forhandlet i forbindelse med visitationen til det eksterne tilbud? Eller er

det prisen på et andet/nyt botilbud, der visiteres til?

Esbjerg Kommune vil bede ministeren overveje om kommuner ikke også

skal kunne anmode konkurrence- og forbrugerstyrelsen om at kontrollere

eksterne tilbuds takster?

Esbjerg Kommune støtter ekspertgruppens forslag om at borger skal

have mulighed for selv at betale det beløb et ønsket tilbud overstiger

rammen på 10%. Esbjerg Kommune oplever, at botilbud har forskelligt

serviceniveau. Nogle eksterne tilbud har tilbud om f.eks. ferierejser og

ture, som borgen selv skal betale i kommunale botilbud

–

eller omvendt.

Når et eksternt botilbud har højere serviceniveau end f.eks.

handlekommunens egne tilbud, vil dette afspejles i prisen.

Handlekommunen bliver efter de nye bestemmelser forpligtet til at sige

nej til et sådant tilbud pga. reglen om 10%. Esbjerg Kommune opfordrer

ministeren til at overveje om der ikke skal gives mulighed for

egenbetaling ud over 10%, f.eks. når den fastsatte pris skyldes

forskellige serviceniveauer.

Venlig hilsen

Maiken Skalborg Schmidt

Myndighedschef

-2-

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Familieretshuset

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

2019 - 37584

Telefon: 7256 7000

Skriv til os via borger.dk

www.familieretshuset.dk

EAN-Nr. 5798000362222

Att. Cecilie Kjærgaard Kristiansen

Dato:

17-02-2025

Jura og Compliance

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service og lov om almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10

pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit

valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne)

Familieretshuset har ingen bemærkninger til høringen, da vi vurderer, at emnet

falder uden for Familieretshusets ressortområde.

Sagsnr.:

2025-16384

Sagsbehandler:

Kira Myrwick

Med venlig hilsen

Helene Mørkeberg Nielsen

Juridisk chef

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 3269 8888

Direkte 9132 5685

menneskeret.dk

Dok. nr. 25/00258-2

21. februar 2025

Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af serviceloven og

almenboligloven (Indførelse af beløbsgrænse på 10 procent for alternative

tilbud ved benyttelse af ret til frit valg på botilbudsområdet)

Social- og Boligministeriet har ved e-mail af 23. januar 2025 anmodet om Institut

for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om

ændring af serviceloven og almenboligloven (Indførelse af beløbsgrænse på 10

procent for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit

valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne).

Som reglerne er i dag, har personer med handicap, som bliver visiteret til et

botilbud, ret til at vælge et alternativ tilbud til det, kommunen har visiteret til

(servicelovens § 108, stk. 2). Samme ret har ældre og personer med handicap, der

har et særligt behov for almene ældreboliger, når de visiteres til visse

botilbudslignende tilbud efter almenboligloven (almenboliglovens § 58 a).

Retten til frit valg forudsætter dog blandt andet, at det alternative tilbud, borgeren

ønsker, ikke er væsentligt dyrere end kommunens forslag. Ifølge Ekspertudvalget på

socialområdet er der eksempler på afgørelser fra Ankestyrelsen, hvor en økonomisk

fordyrelse på 20-25 procent ikke er blevet anses for væsentligt dyrere.

Forslaget indebærer, at denne beløbsgrænse sænkes til 10 procent. Det vil dog kun

gælde for målgruppen af personer med handicap, som visiteres efter serviceloven

eller almenboligloven. Forslaget berører således ikke ældre, der ønsker at benytte

deres ret til frit valg efter almenboligloven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den politiske aftale af 20. januar 2025 om

udmøntningen af tre initiativer fra den handicappolitiske rammeaftale fra maj 2024.

Det er heri aftalt, at beløbsgrænsen vil blive sænket til 0 procent, når der er blevet

udarbejdet en ny takstmodel for botilbudsområdet. Takstmodellen forventes

vedtaget inden udgangen af 2027.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Behov for handlingsplan for afinstitutionalisering

Retten til frit valg er i forvejen begrænset i praksis. I instituttets undersøgelse fra

2021 svarede over en tredjedel af de adspurgte kommunale sagsbehandlere

således, at personer med en funktionsnedsættelse kun har ringe mulighed for at

vælge mellem forskellige botilbud. Prisen på en plads i botilbuddet er blandt de

forhold, der begrænser borgerens frie valg.

Forslaget vil betyde, at borgere med handicap vil miste yderligere indflydelse på,

hvor de skal bo. De vil blandt andet kunne opleve, at de kommer til at bo længere

væk fra deres familie og netværk og sammen med personer, de ikke har lyst til.

Når den nye takstmodel er trådt i kraft, vil det frie valg blive begrænset yderligere

ved, at beløbsgrænsen sænkes til 0 procent. Herefter vil personer med handicap

miste deres ret til at vælge et alternativt botilbud, som er bare én krone dyrere end

kommunens forslag.

Det medfører en øget institutionalisering af mennesker med handicap, idet deres

valg af bolig kædes endnu tættere sammen med deres behov for støtte. Borgerens

ønsker til for eksempel geografisk placering, nærhed til netværk med videre vil

således i mindre grad blive imødekommet.

Samtidig indebærer lovforslaget en forskelsbehandling af mennesker med handicap

i forhold til ældre, der visiteres til botilbudslignende tilbud. Ældre vil således fortsat

have ret til at vælge et alternativt tilbud, så længe det ikke er væsentligt dyrere end

kommunens forslag. Denne forskelsbehandling ses ikke at være begrundet i andet

end, at det er det, der er aftalt.

Historisk set har mennesker med handicap været underlagt en betydelig

institutionalisering. Frem til 1970’erne og 80’erne levede mange mennesker med

handicap i Danmark i en lukket verden på store centralinstitutioner, hvor

dagligdagen var præget af regler og rutiner, et yderst begrænset privatliv og ingen

eller ringe kontakt med det omgivende samfund. I rettighedsbevægelsen har der

derfor været stort fokus på afinstitutionalisering.

Respekten for menneskets iboende værdighed, personlige autonomi, herunder

frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer er således det

første grundprincip, der er fastsat i FN’s handicapkonventions artikel 3.

Ved at tiltræde konventionen har Danmark påtaget sig at sikre, at alle personer

med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som

andre og har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil

bo, på lige fod med andre (konventionens artikel 19).

Sidste år udtrykte FN’s Handicapkomité bekymring for, at Danmark ikke har nogen

handlingsplan for afinstitutionalisering på handicapområdet.

Instituttet ser med

bekymring en række initiativer og forslag i de senere år, der peger i retning af øget

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

institutionalisering af mennesker med handicap. Ud over nærværende forslag drejer

det sig blandt andet om:

•

Øgede beføjelser til at anvende magt over for mennesker med handicap og til

at låse yderdøre og døre mellem afdelinger på blandt andet botilbud

Forslag om at udvide mulighederne for at flytte borgere til eller mellem

botilbud uden deres samtykke

Andre forslag om at skabe øget fleksibilitet i mulighederne for at flytte borgere,

hvis behov ikke matcher det tilbud, de er på

Forslag om at tidsbegrænse retten for den længstlevende ægtefælle, samlever

eller registreret partner til at blive boende på et længerevarende botilbud

Forslag om at fjerne socialtilsynets tilsyn med, om borgere på blandt andet

botilbud er i arbejde eller under uddannelse og indgår i sociale relationer og i

aktiviteter i det omgivende samfund

Uden et klart og vedholdende fokus på fortsat afinstitutionalisering for mennesker

med handicap er der betydelig risiko for, at institutionaliseringen i stedet vil øges,

og at der vil ske tilbageskridt i strid med FN’s handicapkonventions artikel 19.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet tager initiativ til, at der bliver udarbejdet en samlet, tværsektoriel

handlingsplan for afinstitutionalisering.

Behov for evaluering

Lovforslagets konsekvenser for retten til frit valg er usikre, da det ikke vides, hvor tit

borgere forhindres i at vælge et alternativt botilbud på grund af beløbsgrænsen.

Instituttets førnævnte undersøgelse fra 2021 viste dog, at 47 procent af de

adspurgte sagsbehandlere vurderede, at prisen på en plads i botilbuddet i høj eller

meget høj grad havde indflydelse på, hvor borgeren endte med at bo.

Det er således væsentligt at følge op på lovforslagets konsekvenser for retten til frit

valg. Hvis den reducerede beløbsgrænse betyder, at stor del af borgernes ret til frie

valg reelt er afskåret, bør beløbsgrænsen efter instituttets opfattelse genbesøges.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet tager initiativ til at evaluere lovens konsekvenser om nogle år

med hensyn til dens konsekvenser for borgerens ret til frit valg.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2024-3634.

Med venlig hilsen

Peter Kristian Hjaltason

Specialkonsulent

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Slutnoter

Ekspertudvalget på socialområdet, Anbefalinger til en bæredygtig faglig og

økonomisk udvikling på socialområdet. Endelig rapport, 2024, side 35, tilgængelig

her:

https://sm.dk/publikationer/2024/apr/ekspertudvalget-paa-socialomraadets-

endelige-rapport.

Aftalen tilgås her:

https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/jan/ny-aftale-

om-tre-initiativer-paa-handicapomraadet-socialtilsynet-skal-fokusere-mere-paa-

brodne-kar.

Institut for Menneskerettigheder, Boligvalg og retten til et selvstændigt liv for

mennesker med handicap, juni 2021, side 23-25 og 41, tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/udgivelser/boligvalg-mennesker-handicap.

Institut for Menneskerettigheder, Boligvalg og retten til et selvstændigt liv for

mennesker med handicap, juni 2021, side 12.

FN’s Handicapkomités konkluderende observationer om de kombinerede anden

og tredje periodiske rapporter fra Danmark, oktober 2024, afsnit 55-56,

tilgængelige her:

https://docs.un.org/en/CRPD/C/DNK/CO/2-3.

Lov nr. 680 af 11. juni 2024 om ændring af reglerne om magtanvendelse og andre

indgreb i selvbestemmelsesretten mv.

Rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet, maj

2024, side 34 (initiativ 4), tilgængelig her:

https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarki

v/2024/maj/politisk-aftale-er-et-nyt-kapitel-i-dansk-handicappolitik.

Ekspertudvalget på socialområdet, Anbefalinger til en bæredygtig faglig og

økonomisk udvikling på socialområdet: Endelig rapport, april 2024, side 53-57,

tilgængelig her:

https://www.sm.dk/publikationer/2024/apr/ekspertudvalget-paa-

socialomraadets-endelige-rapport.

Udkast til lovforslag om ændring af serviceloven (Tidsgrænse for retten for

ægtefælle m.fl. til at forblive i et længerevarende botilbud), 23. januar 2025,

tilgængeligt her:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69600.

Udkast til lovforslag om ændring af socialtilsynsloven m.fl. (Mere risikobaseret

socialtilsyn, regelforenklinger mv.), 23. januar 2025, tilgængeligt her:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69598.

Institut for Menneskerettigheder, Boligvalg og retten til et selvstændigt liv for

mennesker med handicap, 2021, side 41.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til [email protected]@sm.dk

Høringssvar fra KL vedr. udkast til lovforslag om indførelse af

beløbsgrænse

Dato: 29. januar 2025

Sags ID: SAG-2025

00484

Dok. ID: 3539562

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3548

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

Social- og Boligministeriet har den 23. januar 2025 anmodet KL om even-

tuelle bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om so-

cial service og lov om almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på

10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret

til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne). Høringssvaret skal være ministeriet i hænde senest den

21. februar 2025.

Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden

fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende

eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk be-

handlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til lov-

forslag i henhold til DUT-princippet.

Generelle bemærkninger

KL er enig i, at der indføres en beløbsgrænse for de alternative tilbud,

som tager udgangspunkt i, at tilbuddet ikke må være mere end 10 pct.

dyrere sammenlignet med den forhandlede pris i det visiterede tilbud fra

kommunen.

KL kvitterer for, at lovforslaget gør op med en styringsmæssig udfordring

for kommunerne, da borgeren frit kan vælge et dyrere tilbud end det,

kommunen har visiteret til.

KL hæfter sig ved, at aftalepartierne er enige i, at partierne som led i ind-

førelsen af en ny takstmodel vil sænke beløbsgrænsen til 0 pct.

Kontrolenheden

KL noterer, at der oprettes en kontrolenhed, der i konkrete tilfælde kan

kontrollere takstfastsættelsen for kommunale tilbud på socialområdet.

KL bemærker, at det vil være en meningsfuldt, hvis kontrolenheden også

kunne kontrollere private tilbud, og at kontrolenheden på sigt kan øge ud-

gifterne til administration og kontrol. KL fæstner lid til, at der med den an-

noncererede vejledningsindsats samt udvikling af et nyt takstsystem vil

blive ryddet op og skabt bedre rammer for takstfastsættelse.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

ISL

Dato: 29. januar 2025

Sags ID: SAG-2025-00484

Dok. ID: 3539562

Med venlig hilsen

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3548

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Janet Samuel

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Til

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

7. februar 2025

Sendt til:

Høring over Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger mv. (Indførelse

af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne)

Kommunale Velfærdschefer takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærkninger

til forslaget.

Fra kommunal side er vi meget tilfredse med, at regeringen og aftalepartierne med dette lovforslag

imødekommer endnu en af anbefalingerne fra Ekspertudvalget på socialområdet. Med dette lovforslag vil

der ligeledes kunne ske udmøntning af regeringens økonomiaftale med KL 2024 på dette punkt.

Kommunale Velfærdschefer finder det ligeledes positivt, at der i lovens bemærkninger er indskrevet en

såkaldt solnedgangsklausul, så denne beløbsgrænse på 10 pct. bortfalder i takt med indfasning af ny

takstmodel. Dels sikrer en beløbsgrænse på 0 pct. en vigtig styringsmæssig mulighed på et område, som i

længere tid har været præget af stor udgiftsvækst, dels sender det et vigtigt signal om reel ligestilling af

tilbuddene i forhold til borgernes frie valg.

Det fremgår af lovforslaget, at Konkurrencerådet med dette lovforslag får til opgave at udøve kontrol med

takstfastsættelsen. Det fremgår desuden af lovens bemærkninger, at Konkurrencerådet ”… i konkrete

tilfælde kan kontrollere takstfastsættelsen for kommunale tilbud på socialområdet, hvor borgeren har

ønsket at gøre brug af sin ret til frit at vælge et tilsvarende privat tilbud, og ønsket afvises.”

Kommunale Velfærdschefer bemærker i den sammenhæng, at der ikke er fastlagt en sagsbehandlingsfrist

for Konkurrencerådets behandling af en given sag. Borgere der har behov for et varigt botilbud, har et

komplekst støttebehov, hvorfor en langstrakt sagsbehandling er uhensigtsmæssig. Det er heller ikke

sjældent, at kommunerne er blevet kritiseret for langstrakte sagsbehandlingsforløb uagtet, at en ikke

uvæsentlig del af den samlede sagsbehandling foregår uden for kommunalt regi. Af hensyn til borgeren

samt den generelle tillid til offentlige myndigheder vil Kommunale Velfærdschefer derfor opfordre til, at der

fastlægges en sagsbehandlingsfrist for Konkurrencerådets behandling af kontrolsagerne.

Endeligt er det uklart, om kommunerne med dette lovforslag har en klagemulighed over Konkurrencerådets

afgørelse, hvis kommunen er uenig i rådets beregning af den kommunale takst. Der opfordres til at indføre

en klageadgang eller sikre en praksis, hvor der er dialog med den pågældende kommune inden

Konkurrencerådet træffer afgørelse, så det sikres, at der er fuldt indblik i takstgrundlaget.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Med disse bemærkninger og forslag til præciseringer bakker Kommunale Velfærdschefer samlet set op om

lovforslaget.

Mvh

Jakob Bigum Lundberg

Formand, Kommunale Velfærdschefer

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Social- og Boligministeriet

Sendt via e-mail til [email protected] og [email protected]

Dato: 21. februar 2025

Navn: Hans Andersen

Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring

af lov om social service og lov om almene

boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10

pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

for personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne)

Lev fremsender hermed høringssvar vedr. ovenstående lovforslag.

Vi vil indledningsvis udtrykke kritik over, at ministeriet endnu

engang har valgt at sende et lovforslag på handicapområdet i høring

uden reel inddragelse af repræsentanter fra de borgere, som berøres

af de påtænkte ændringer, herunder i ”Sammen om handicap”.

Lovforslaget er alene baseret på indholdet i ”Aftale om

kommunernes økonomi for 2024” mellem regeringen og KL, samt på

Ekspertudvalgets anbefalinger.

Vi vil desuden gøre opmærksom på, at mangelfuld inddragelse af

mennesker med handicap og deres repræsentanter, er et centralt

element i den kritik, som Danmark for nylig har modtaget fra FN’s

Handicapkomite.

Principielt problem

I lovforslagets afsnit om Social- og Boligministeriets overvejelser står

der, at

Med Aftale om kommunernes økonomi for 2024 blev

regeringen og Kommunernes Landsforening enige om, at der skal

være balance mellem hensynet til valget af det fagligt rette tilbud,

borgerens ret til frit valg af botilbud og kommunernes muligheder for

styring med omkostningerne til visiterede tilbud.

[2.3. Social- og

Boligministeriets overvejelser, s. 12]

Denne ’balance’ synes at være tippet alene til at have fokus på

kommunernes muligheder for styring af omkostningerne til visiterede

tilbud. At sætte en beløbsgrænse på 10 pct. (og fra 1. januar 2028,

0 pct., under forudsætning af, at der opnås aftale om en ny

takstmodel på området) vil reelt fjerne den i forvejen begrænsede

Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

mulighed for frit at vælge, hvor man som menneske med handicap

vil bo, hvis man har behov for et botilbud.

Denne begrænsning er både i strid med de principper som dansk

handicappolitik hviler på, men den er også i oplagt strid med FN

Handicapkonvention. Både ift. indholdet i artikel 19 - og generelt ift.

den progressive realisering af konventionens opfyldelse. Således som

det bl.a. er formuleret i FN’s Handicapkomités ’general comments’

nr. 5 (2017):

(f) Forhindre tilbageskridt i opfyldelsen af artikel 19, medmindre

sådanne tiltag er retfærdiggjort i henhold til international

lovgivning.

Manglende data, viden og

beslutningsgrundlag

Datagrundlaget som lovforslaget er udarbejdet på basis af er i

bedste fald begrænset. Særligt på 2 områder ser vi de mangelfulde

data som et stort problem:

1. Hvor ofte bliver fritvalgsordningen brugt?

Det undrer, at man ved udarbejdelsen af lovforslaget ikke har tillagt

det større vægt, at der ikke findes data på, hvor ofte borgere

benytter fritvalgsordningen, da man med den foreslåede

beløbsgrænse både risikerer at lave en lovændring, der stort set

ingen økonomisk gevinst vil have samtidigt med, at man

undergraver et helt centralt princip i dansk handicappolitik om at

give mennesker med handicap reel mulighed for selv at vælge hvor

de ønsker at bo.

2. Hvad er de økonomiske konsekvenser?

Det er kritisabelt, at man indfører beløbsgrænsen, begrundet i

økonomisk styring, når man har så begrænsede økonomiske

estimater på lovforslagets økonomiske konsekvenser.

I forslagets bemærkninger anføres det blot at:

Forslaget vil styrke

kommunernes styringsmuligheder, idet kommunerne vil have bedre

mulighed for at fastsætte udgiftsniveauerne for tilbud og almene

plejeboliger underlagt frit valg. Den foreslåede ændring forventes

dermed at medføre, at kommunernes udgifter over tid vil falde.

[Sammenfattende skema, Positive Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner, side 21]

Og i modsat retning at:

Forslaget om indførelse af en kontrolenhed

vurderes at have administrative konsekvenser for kommunerne, i de

Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

konkrete tilfælde, hvor kontrolenheden kontrollerer, om den

vejledende takst for et kommunalt tilbud er fastsat i

overensstemmelse med de regler om takstfastsættelse, der er

fastsat i § 174 og regler udstedt i medfør heraf.

[Sammenfattende

skema, Negative Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner

og regioner, side 21]

Samtidigt undrer det, at man kan afsætte faste beløb (en

statslig

merudgift på 1,0 mio. kr. i 2025 og 2,0 mio. kr. i 2026 og årligt

herefter

[s. 21]) til udgiften til den påtænkte kontrolenhed i

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde, når man ikke kender

omfanget af borgernes brug af fritvalgsordningen, og da ”det

derfor ikke muligt at skønne over de konkrete økonomiske og

implementeringsmæssige konsekvenser af forslaget for

kommunerne.”

[3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige, s. 19]

Forslaget udgør et principielt problem og er

beslutningsgrundlaget er for ringe

Lev vurderer, at indførelsen af en beløbsgrænse på 10 pct., de facto

vil betyde en voldsom indskrænkning af det frie valg af bolig for

mennesker med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

Lev mener, at en fjernelse af den forvejen meget begrænsede

mulighed for frit valg af bolig for mennesker med handicap, vil have

store konsekvenser for den enkelte berørte borger, og at det vil

betyde et brud med både de danske handicappolitiske principper og

Danmarks forpligtelse ift. FN’s Handicapkonvention.

At foreslå en lovændring, der kan have så store konsekvenser for

den enkelte medborger, alene ud fra økonomiske motiver, når man

ingen beregninger har på hverken de økonomiske gevinster eller

udgifter, forekommer dybt problematisk.

Vi opfordrer derfor til, at forslaget trækkes tilbage.

Med venlig hilsen

Anni Sørensen

Landsformand

Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

07. mar 2025

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

07-02-2025

Christian Bille-Sandø ([email protected])

Cecilie Kjærgaard Kristiansen (Sagsbehandler, Udsatte Voksne);

Udsatte Voksne ([email protected])

Lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger mv.

973692

Cecilie Kjærgaard Kristiansen

Lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger mv.

07. mar 2025

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 973692 -- BILAG 1 -- [ Lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger mv. ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Cecilie Kjærgaard Kristiansen ([email protected]), Udsatte Voksne ([email protected])

Christian Bille-Sandø ([email protected])

Lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger mv.

07-02-2025 14:55

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Social- og Boligministeriet

Ministeriet har den 23. januar 2025 sendt forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger

mv. i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller

andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Christian Bille-Sandø

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 86 50

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Bekræft venligst, at denne e-mail er modtaget.

Please confirm receipt of this e-mail.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

07. mar 2025

11-02-2025

Sabina Bjørn Vinther (23618) ([email protected])

Udsatte Voksne ([email protected]); Cecilie Kjærgaard Kristiansen

Modtagere

(Sagsbehandler, Udsatte Voksne)

SV: Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10

pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

Akttitel

for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

(SM Id nr.: 9

Identifikationsnummer 974624

Versionsnummer

Ansvarlig

Cecilie Kjærgaard Kristiansen

SV Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10

pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

Vedlagte dokumenter

for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

(SM Id nr. 9

Dokumenter uden

PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

07. mar 2025

Brevdato

Afsender

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 974624 -- BILAG 1 -- [ SV Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternati

Udsatte Voksne ([email protected]), Cecilie Kjærgaard Kristiansen ([email protected])

Sabina Bjørn Vinther (23618) ([email protected])

SV: Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne (SM Id nr.: 9

Sendt:

11-02-2025 10:27

Til:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til

Social- og Boligministeriet,

Tak for muligheden for at fremsende høringssvar.

Vi har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Sabina Bjørn Vinther

Jurist

Socialtilsyn Midt

Mail:

Mobil: 21 24 12 42

Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg

www.socialtilsynmidt.dk

Vi gør en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark!

Vi arbejder for, at der er trygge, sociale tilbud

Vi sikrer faglighed og kvalitet på sociale tilbud

Fra:

Cecilie Kjærgaard Kristiansen <[email protected]>

Sendt:

23. januar 2025 11:50

Til:

Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk

Arbejdsgiverforening <[email protected]>;

Anders Nyberg Olesen <[email protected]>; Dansk Erhverv

<[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Institut for Menneskerettigheder <[email protected]>; KL

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Selveje Danmark

<[email protected]>; SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed <[email protected]>;

Socialtilsyn Midt

(F0243) <[email protected]>;

Ældre Sagen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Domstolsstyrelsen <[email protected]>; Mette Svalgaard <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Psykiatri Fonden: <[email protected]>;

Familieretshuset

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 974624 -- BILAG 1 -- [ SV Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternati

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne (SM Id nr.: 96...

Til høringsparterne

Nedenstående høring samt vedlagte lovforslag, høringsbrev og høringsliste genfremsendes, da der desværre lader til at

have været et problem med afsendelsen.

([email protected]), Ankestyrelsen ([email protected]),

([email protected]), Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected]),

([email protected]), Anders Nyberg Olesen ([email protected]),

Dansk Erhverv ([email protected]), Dansk Industri ([email protected]),

([email protected]), Danske Handicaporganisationer ([email protected]), Danske Regioner ([email protected]),

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

([email protected]), Institut for Menneskerettigheder ([email protected]), KL

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

([email protected]), Selveje Danmark

([email protected]), SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed ([email protected]),

([email protected]), Ældre Sagen ([email protected]),

([email protected]), Domstolsstyrelsen ([email protected]), Mette Svalgaard

([email protected]), Psykiatri

Fonden: ([email protected]),

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

Familieretshuset ([email protected]),

Cecilie Kjærgaard Kristiansen ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne

Sendt:

23-01-2025 11:37

Til:

Til høringsparterne

Social- og Boligministeriet sender hermed udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om

almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af

ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne) i offentlig høring.

Vi henviser til vedlagte høringsbrev.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest den 21. februar 2025.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen

Cecilie Kjærgaard Kristiansen

Souschef

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 974624 -- BILAG 1 -- [ SV Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternati

Kontor for Udsatte Voksne

Mail:

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Høringssvar til

Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger mv.

Sammenslutningen af unge med handicap

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

www.sumh.dk

Indledende bemærkninger

Sammenslutningen af unge med handicap går ikke ind for indskrænkninger af frihed og muligheder for unge

med handicap, og dette gælder også ved valg af botilbud. Derfor er det også den forkerte vej at gå, hvis

unge med handicap unødigt og rigidt indskrænkes i deres valgmuligheder ved botilbud. Det kan få store

konsekvenser for et ungt menneske ikke at kunne få den service, der er mest hensigtsmæssig. Botilbud skal

altid give de rette muligheder for pleje, støtte og selvstændiggørelse - og det må altid komme i første række.

Derfor er vi også positivt stillede over, at man ved dette forslag til lovændring af beløbsgrænse ikke følger

den originale intention fra rammeaftalen for handicapområdet på 0%. At den i stedet placeres på 10% med

solnedgangsklausul giver en meget meningsfuld og substantiel valgfrihed i valget af botilbud. Den yderligere

raffinering af modellen med den førnævnte solnedgangsklausul og ophæng til takstmodel giver aktører og

partier mulighed for i fremtiden at lave en model for valg af botilbud, som ikke beror sig på unødigt rigide

rammer. Det er derfor nødvendigt i meget høj grad at lade denne model for beløbsgrænse danne baggrund

for et endnu mere grundigt arbejde med takstmodellen, da det af forslaget i høring må forstås, at den

fremtidige beløbsgrænse ved vellykket takstmodel er på 0% efter 2027.

Vigtige forbehold for takstmodellen behandler vi nedenfor.

Svære rammer for sammenligning gør det svært at have en reel beløbsgrænse

Botilbudsområdet er for nuværende meget præget af en stor divergens i, hvordan priser og udgifter opgøres

for hvert tilbud. Der er en stor manglende transparens for udgifter, hvilket i betragtelig grad begrænser

sammenligneligheden mellem udgifter til forskellige botilbud. En del af den fleksibilitet, der derfor skal

bibeholdes i beløbsgrænsen, er derfor netop at gøre plads til, at borgere kan vælge mellem tilbud, som

netop ikke nødvendigvis har tilstrækkelig sammenlignelighed på prisen. Den afledte konsekvens af den

dårlige sammenlignelighed er, at serviceniveau og pris på botilbud ikke følges. Derfor har det for unge med

handicap været helt afgørende, at ønsket om økonomisk styring ikke må overstige nødvendig pragmatisme

og det altid vigtigste hensyn til borgeren.

Det bør derfor også være en præmis for udformningen af takstmodellen, at der skal sikres egentlig

transparens og sammenlignelighed mellem botilbud.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Ophæng i takstmodellens udformning sætter væsentlige kvalitetskrav

Hvis man med en ny takstmodel ønsker, at der på sigt skal være beløbsgrænse på 0%, vil det kræve, at

takstmodellen indeholder betragtelige hensyn til, at kvalitet, faglighed og udvikling koster penge, og at det

er en nødvendighed at indregne i takstmodellen – fordi det er en investering i mennesker.

Det skal være muligt for mennesker med handicap at vælge de botilbud, der bedst matcher deres behov og

ønsker for et selvstændigt og meningsfuldt liv. Det kan man ikke, hvis beløbsgrænsen rigidt placeres på 0%,

og hvis den følgende takstmodel ikke formår at opnå tilstrækkelig gennemsigtighed, sammenlignelighed og

investeringstankegang.

Beløbsgrænsen og takstmodellen bliver derfor uundgåeligt gensidigt afhængige, og hvis ikke kvaliteten

sikres i en aftale for takstmodellen, vil det betragteligt forringe vilkårene for unge med handicap.

Fremtid

Sammenslutningen af unge med handicap står naturligvis til rådighed både i regi af Sammen om Handicap

og i andre sammenhænge til det yderligere kvalificerende arbejde med takstmodellens udformning.

Med venlig hilsen

William Korte, formand

Telefonnummer: 26 34 49 47

Mailadresse: [email protected]

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

07. mar 2025

18-02-2025

Sophie Mørck ([email protected]) Sendt af Sophie Sargent Mørck: [email protected]

Cecilie Kjærgaard Kristiansen (Sagsbehandler, Udsatte Voksne); Udsatte

Modtagere

Voksne ([email protected])

SV: Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10

pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

Akttitel

for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

(SM Id nr.: 9

Identifikationsnummer 977161

Versionsnummer

Ansvarlig

Cecilie Kjærgaard Kristiansen

SV Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10

pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg

Vedlagte dokumenter

for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

(SM Id nr. 9

Dokumenter uden

PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

07. mar 2025

Brevdato

Afsender

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 977161 -- BILAG 1 -- [ SV Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternati

Cecilie Kjærgaard Kristiansen ([email protected]), Udsatte Voksne ([email protected])

Sophie Mørck ([email protected])

SV: Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne (SM Id nr.: 9

Sendt:

18-02-2025 12:30

Til:

Fra:

Titel:

Til Social- og Boligministeriet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ingen bemærkninger til udkast til Forslag til Lov om ændring af lov

om social service og lov om almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og

almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne).

Venlig hilsen / Kind regards

Sophie Mørck

Fuldmægtig

Ydelser

T 72 21 76 89 |

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 | 2100 København Ø

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Følg os på LinkedIn

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

Go to star.dk to learn how we process your personal information

Fra:

Cecilie Kjærgaard Kristiansen <[email protected]>

Sendt:

23. januar 2025 11:38

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Anders Nyberg Olesen <[email protected]>; Dansk Erhverv (info)

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; DKetik Institutionspostkasse <[email protected]>; Datatilsynet

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Faglig Fælles Forbund 3F

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Institut for

Menneskerettigheder <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; '[email protected]'

<[email protected]>; [email protected]; Selveje Danmark <[email protected]>; SIND - Landsforeningen for psykisk

sundhed <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Ældre Sagen <[email protected]>; ATP

<[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Domstolsstyrelsen <[email protected]>; Mette

Svalgaard <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 977161 -- BILAG 1 -- [ SV Høring frist 212-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternati

Psykiatri Fonden: <[email protected]>; Erhvervsstyrelsen CKR <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; Hovedpost

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring frist 21/2-2025 - Lovforslag om indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne (SM Id nr.: 96...

Til høringsparterne

Social- og Boligministeriet sender hermed udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om

almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af

ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne) i offentlig høring.

Vi henviser til vedlagte høringsbrev.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til

med kopi til

senest den 21. februar 2025.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen

Cecilie Kjærgaard Kristiansen

Souschef

Kontor for Udsatte Voksne

Mail:

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Dato: 21-02-2025

Social- og Boligministeriet

Sendt til [email protected], [email protected]

Sagsnr. 2024 – 3634, Doknr. 946944

Høring over Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger

mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved

benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne)

Foreningen Svær Autisme fremsender hermed høringssvar på ovenstående lovforslag.

I forklædet til lovforslag fremgår blandt andet:

…”Ekspertudvalget udgav i april 2024 deres endelige rapport med anbefalinger til en

bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet. Det fremgår heraf, at de

samlede udgifter til socialområdet er steget fra 55,2 mia. kr. i 2018 til 59,7 mia. kr. i 2022,

hvoraf udgifterne på voksenområdet steg med 3,6 mia. kr. (2023-priser). Det fremgår

endvidere, at udgiftsstigningen på voksenområdet særligt er sket på botilbudsområdet.”…

Uddrag side 10

Præmissen om de stigende udgifter er et falsum

Rapporten fra 2024 bruger et historisk lavt referenceår som sammenligningsgrundlag for

løbende udgifter.

Sammenlignes med andre år er der ikke tale om en stigning tværtimod. Ydermere er der ikke

tale om at botilbud på handicapområdet er blevet dyrere, hverken pr. borger eller samlet set.

1/5

www.sværautisme.dk

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

I ekspertudvalgets rapport sammenblander man i øvrigt botilbud til mennesker med handicap

med herberger, kvindekrisecenter mv.: Tilbud der er blevet oprettet flere af, og som derfor

booster de samlede udgifter på det højt specialiserede socialområde.

Nedenfor ses et uddrag fra Danmarks statistik der viser at udgiften til området til

botilbudsområdet §108 mellem 2015 frem til 2023 er faldet:

Ydelse efter Servicelovens §108 (her er der en del manglende rapportering, så 8-10

kommuner er udeladt, herunder Københavnskommune).

Data fra Danmarks Statistik

Ydelse efter Servicelovens §108 (alle kommuner, inklusiv kommuner der ikke har

rapporteret i 2015, 16 og 17, for eksempel Københavns kommune hvorfor faldet mellem

2015 til 2023 må formodes at være en del større)

Data fra Danmarks Statistik

Ønsker man at vide mere, kan man genfinde informationen her:

https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1536

Tvivlsomt datagrundlag for nuværende udregninger

Kommunernes datagrundlag er ifølge ekspertudvalgets egen rapport så usikkert, at der for en

række tal kun er trukket data fra halvdelen af landets kommuner.

Det viser en uens registreringspraksis og vi er bekendt med mange forskellige måde at

budgettere og opgøre udgifter på fra kommune til kommune. Det gør det stort set umuligt at

www.sværautisme.dk

2/5

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

vide hvorvidt der er sket en reel udgiftsstigning på området, eller hvorvidt der er sket

opgaveglidninger, så vel som ændret budgetteringspraksisser.

Kommunerne har ikke styr på borgernes behov på aggregeret niveau: Afspecialisering

i vente

I Danmark findes ikke en central måde at vurdere hvor støttekrævende en borger er.

Mennesker med en universitetsuddannelse og ble-brugende borger uden sprog kan være

registreret med præcis samme diagnose (fx infantil autisme). Det gør det umuligt at

sammenligne et dyrt og et billigt tilbud, fordi der ikke er nogen central måde at vide om de to

botilbud kan tilbyde det samme. Hvis et privat botilbud skal kunne matche kommunale

takster, så skal der som minimum være bedre måder at kunne sammenligne service. Især de

mere støttekrævende borgere differentieres slet ikke godt nok, på trods af stor variation i

gruppen – her er tale om dem, som typisk kaldes ”særligt dyre enkeltsager”, og som ganske

ofte udgør en distinkt gruppe af borgere, der slet ikke kan sammenlignes med andre

støttekrævende borgere.

Det vil betyde at de tungeste borgere inden for en given kategori vil få svært ved at blive

placeret da de økonomisk u-attraktive. Det kan blive et reelt problem for kommuner som vil

få svært ved at placere de mest støttekrævende borgere.

Med andre ord er der en stor sandsynlighed for, at lovforslaget vil føre til yderlig

afspecialisering på det højt specialiserede socialområde.

På det højt specialiseret socialområder er der i dag så få tilbud til vores målgruppe, at det er

diskutabelt om der overhovedet er et reelt frit valg. Det er bydende nødvendigt at der i

fremtiden (som i dag) er mulighed for at vælge mellem tilbud, også selvom de er dyrere end

de kommunale.

De mest støttekrævende borger er i forvejen meget svære for kommunerne at placere i

forvejen og det er lidt et fatamorgana, at kommunerne selv kan løfte opgaven da de ofte ikke

har et sammenligneligt tilbud.

3/5

www.sværautisme.dk

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Konkurrence

Vi deler den udbredte bekymring som både politikere, embedsfolk og mange NGO’er

udtrykker, nemlig at kommunale tilbud kan kontere udgifter under andre budgetposter i en

kommune. Det kan være alt fra snerydning, legepladstilsyn, service, drift, øvrige

tjenesteydelser: det kan være langt mere end blot at den kommunale fejemaskine svinger en

tur forbi det kommunale bosted og rydder stier mellem huse uden at sende en faktura. Det kan

underminere selvejende / private botilbuds mulighed for at kunne levere et tilstrækkeligt godt

tilbud indenfor en forventet økonomiramme.

Det underminerer i princippet også hele formålet med lovforslaget, da kommunen ikke sparer

penge ved flere borgere i kommunale tilbud, man skjuler blot de reelle udgifter under andre

budgetposter.

Ræs mod bunden

Vores forening repræsenterer nogle af Danmarks mest sårbare og støttekrævende mennesker.

Det kræver ressourcer at sikre sundhed, sikkerhed, hygiejne, trivsel og et meningsfuldt liv.

Der er tale om mennesker der måske ikke forstår eget navn, har brug for hjælp til basale

selvhjælpsfærdigheder, har nedsat forståelse for fare, for nogens vedkommende ikke kan pege

hvor det gør ondt. Mennesker der ikke selv kan igangsætte en hensigtsmæssig aktivitet uden

hjælp og støtte.

Det kræver i sagens natur, ressourcer at sikre et værdigt liv, når der er behov for én-til-én

støtte i mange eller alle døgnets timer. Uden denne støtte starter mistrivsel ofte ledsaget af

selvskade eller udadreagerende adfærd.

Det er med andre ord ikke gratis at behandle mennesker dårligt. Tværtimod bliver det dyrere

når mennesker bliver mere støttekrævende. Der er en pris at betale for en borger i mistrivsel.

Der er en pris at betale for den ansatte, der rammes ved udadreagerende adfærd. Der er en pris

at betale i regionen, hvis løsningen bliver massiv medicinering grundet mistrivsel. Der er en

pris at betale for mindre støttekrævende beboere på bostedet som påvirkes, endelig er der

konsekvenserne for familier og pårørende der rammes af nedslidning, stress og sygemeldinger

4/5

www.sværautisme.dk

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

i forsøget på at kompensere for et bosteds manglende ressourcer. Så måske ses en besparelse

i et regneark i en kommunal forvaltning, men samfundsøkonomisk er udgifterne blot rykket

andre steder hen – ledsaget af forringet livskvalitet for en række mennesker. Det er ikke

teoretiske konsekvenser, det er konsekvenser vi allerede i dag kende til.

Anbefaling: Stem nej til lovforslaget

En ting er at man ønsker at spare, noget andet er at man retfærdiggør besparelser med

misledende tal og misledende konklusioner. Det er uanstændigt.

I Danmark bør vi holde fanen højt og holde fast på et ønske om at vedtage lovforslag på

baggrund af retvisende fakta. Især når det gælder vores mest udsatte borgere som lever hele

deres liv på andres nåde.

Vi håber på at fornuften sejrer og folketinget besinder sig således, at der også er plads til

mennesker med omfattende funktionsnedsættelser i fremtiden.

Derfor er foreningens anbefaling at lovforslaget trækkes, subsidiært ved ønske om ny

lovgivning, at man starter forfra med at vurdere omkostninger på området samt årsagen hertil.

Hvis lovforslaget ikke trækkes tilbage, så anbefaler foreningen at man som politikker stemmer

imod lovforslaget.

Med venlig hilsen

Simon Felskov

Formand, Foreningen Svær Autisme

5/5

www.sværautisme.dk