L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2024-25
L 201 Bilag 1
Offentligt

Anke styrel sen

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

20. februar 2025

Ankestyrelsens bidrag til horing om forslag til Lov om ændring af

lov om social service og barnets lov jeres jnr. 966899

—

J.nr. 25-8383

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

sikkermailast.dk

Social- og Boligministeriet har ved mail af 21. januar 2025 bedt

Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om forslag til Lov om

ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen

merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og

forenklet udmlingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og

voksn&

økonomiske bemærkninger

Ankestyrelsen har tidligere, den 28. november 2024, afgivet økonomiske

bemærkninger ved bidrag til høringen om lovforslaget om nytænkning af

udmlingssystemet for merudgiftsydelsen i serviceloven og i barnets lov.

I overgangsperioden fra 1. juli 2025 til 1. juli 2027 skal alle nuværende

modtagere af merudgifter indplaceres efter de nye regler. Som

konsekvens af loven vil nogle borgere blive stillet bedre end efter de

nuværende regler, mens andre bliver stillet dårligere.

Merudgifter er generelt et sagsområde med et stort antal klager.

På denne baggrund vurderer Ankestyrelsen fortsat, at 7 % af de berørte

borgere vil klage over deres nye indplacering. Lovændringen vil dermed

føre til en samlet klagetilgang på 1.350 klager som følge af

genplaceringen. Dette vil medføre en samlet merudgift på 6,6 mio. kr. i

Ankestyrelsen i perioden.

Klagerne forventes at være ligeligt fordelt mellem 2026 og 2027. Det er

dog vanskeligt at forudsige, hvornår klagerne indbringes for

5798000 35 48 21

Åbningstid

reception:

man-fre kl. 9.00-15.00

Åbningstid

ons lukket

telefon:

man-tir kl. 9.00-15.00

tor-fre kl. 9.00-15.00

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Ankestyrelsen, da dette afhænger af kommunernes afgørelser.

Lovændringen forventes ikke at have varige økonomiske konsekvenser

for Ankestyrelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at vi med det angivne estimat ikke har

taget højde for eventuelle klagesager, der m opstå som følge af en

udtømmende angivelse af omfattede typer af kompensationsberettigende

udgifter

bekendtgørelserne p voksenomrdet og børneomrdet. Et

sådant estimat foretages ved revidering af bekendtgørelserne.

Venlig hilsen

Morten Starch Lauritsen

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

(

Til Social- og Boligministeriet

Børne

og Kulturchefforeningen

19. februar 2025

Høringssvar

Børne- og kulturchefforeningen takker for mulighed for at give høringssvar på udkast til forslag til lov

om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til

kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for

kompensationsydelse til børn, unge og voksne).

Dette høringssvar forholder sig til forhold, der er relevante for børn og unge.

Først og fremme vil Børne- og Kulturchefforeningen benytte muligheden til at anerkende intentionen i

lovændringen om at reducere og forenkle sagsbehandlingen knyttet til vurdering, afgørelse og

udmøntning af merudgifter.

Det fremgår af lovforslaget, at familien vælger, om kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om

kompensationsydelse efter bestemmelsen om standardbeløbet på 1.105 kr. om måneden ( 86, stk. 2,

2. pkt.) eller efter bestemmelsen om dokumenterede kompensationsberettigende udgifter og et

standard beløb på 500 kr. om måneden ( 86, stk. 2, 3. pkt.).

Det er

bemærkningerne anført, at kommunalbestyrelsen ikke vil “være forpligtet til at sagsbehandle i

forhold til at afdække, hvorvidt familien vil kunne modtage den foreslåede kompensationsydelse efter

den af de to foreslåede bestemmelser, som familien ikke har valgt, medmindre det ved

kommunalbestyrelsens sagsbehandling efter det foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt., konstateres, at barnet

eller den unge er i personkredsen for hjælp, men der ikke er dokumenteret tilstrækkeligt med

kompensationsberettigende udgifter, hvorimod den foreslåede minimumsgrænse for sandsynliggjorte

kompensationsberettigende udgifter er opfyldt. Her vil kommunalbestyrelsen skulle yde

kompensationsydelsen med standardbeløbet (1.105 kr. 2025-niveau)”.

Det vil være Børne- og Kulturchefforeningens forståelse, at hensigten med bestemmelsen er, at familier

ikke simultant kan ansøge ud fra begge bestemmelser, men skal vælge en af disse.

Hvis dette er lovens hensigt, vil Børne- og Kulturchefforeningen opfordre til, at dette fremgår mere

entydigt og eksplicit af selve lovteksten, henset til det vil være en usædvanlig bestemmelse i lovgivning,

at en ansøgning efter en bestemmelse fratager retten for at ansøge efter anden bestemmelse, mens

sagsbehandling på det oprindeligt ansøgte pågår. Såfremt der simultant kan søges ud fra begge

bestemmelser, bemærker Børne- og Kulturchefforeningen, at dette så i alle tilfælde vil kræve en

detaljeret sagsbehandling inden afgørelse, at der dermed for en lang række ansøgningsprocesser ikke

skabes en reduktion i sagsbehandlingsomfanget set I forhold til nuværende praksis.

Thisted Kommune

Asylgade 30

7700 Thisted

CVR 12612575 EAN 5797200112149 TLF41 750660 MAIL [email protected] Side 1 af3

Børne- og Kulturchefforeningen

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Børne-

og Kulturchefforeningen

Den foreslåede lovtekst medfører, at familier, ved at vælge at kommunen træffer afgørelse efter § 86,

stk. 2, 3. pkt., reelt fremtvinger sagsbehandling efter begge bestemmelser, hvis familien ikke opfylder

betingelserne for at modtage kompensationsydelse for de dokumenterede faktiske

kompensationsberettigende udgifter, da kommunen herefter skal udarbejde et overslag over de

sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter, for at vurdere om familien er berettiget til

kompensationsydelse efter § 86, stk. 2, 2. pkt.

Dertil blev det med indførelsen af Barnets Lov præciseret, at inddragelse af børn og unge også skal ske

ved de kompenserende ydelser som fx merudgifter. Børne- og Kulturchefforeningen foreslår, at kravet

om inddragelse af børn og unge

sagsbehandlingen vedrørende merudgifter/kompenserende ydelse

lempes dvs, at det vil bero på en konkret og individuel vurdering, om det er af væsentlig betydning for

sagens oplysninger.

I forhold til forslaget om udbetaling af et fast standardbeløb på 1.105 kr. ved sandsynliggjorte

kompensationsberettigende udgifter, der udgør mindst 6.660 kr. årligt (men ikke overstiger 24.000 kr.

årligt), finder Børne- og Kulturchefforeningen det afgørende for en reel effektivisering, at kriterierne for,

hvad der anses som kompensationsberettigende sandsynliggjorte udgifter, fastholdes på det

overordnede niveau beskrevet i bemærkningerne til loven, også når der gives afslag på ansøgning,

såfremt kommunen vurderer, at der ikke er sandsynliggjorte kompensationsberettigende ydelser

svarende til minimumsbeløbet, uagtet at forældrene i fremsendt oversigt har medtaget eller anslået

udgifter, der overstiger dette beløb. Hvis afslag ved evt. klagebehandling i Ankestyrelsen skal være

dokumenteret på samme niveau, som det er tilfældet ved Ankestyrelsens nuværende praksis, vil

effektiviseringen ved den foreslåede ordning være stærkt begrænset.

Børne- og Kulturchefforeningen bemærker derudover, at den eventuelle effektivisering

høj grad vil

realiseres via reduktion i arbejdsmængden for det administrative personale, der håndterer

udbetalingerne, henset til den standardiserede kompensationssum og heraf følgende mulighed for at

opsætte automatiserede udbetalingsordninger inden for de trufne afgørelser. For børne- og

ungerådgivere skal målgruppevurdering mm. i alle tilfælde udføres, inden der kan træffes afgørelse.

I forhold til forslag om kompensation for udgifter over 24.000 kr. årligt bemærker Børne- og

Kulturchefforeningen, at ændringerne i denne praksis er mindre I forhold til nuværende lov og praksis,

og at potentialet for effektivisering er mindre. Dette finder Børne- og Kulturchefforeningen rimeligt ud

fra begrundelsen i lovbemærkningerne om, at det økonomiske behov for konkret kompensation er

større, for den borgergruppe der har de største kompenserende udgifter.

Børne- og Kulturchefforeningen anerkender de positive intentioner, der ligger til grund for at udarbejde

en positivliste over kompensationstyper, der hjemler konkret kompensation mod fremvist

dokumentation for udgifterne, og at øvrige udgifter, der ikke er på positivlisten, derefter kompenseres

med fast månedligt beløb uden yderligere konkret sagsbehandling. Børne- og Kulturchefforeningen er

dog skeptiske overfor, om brugen af positivliste vil medføre en væsentlig administrativ reduktion. Dette

skyldes, at behovet for konkrete og begrundede afgørelser om, hvad der præcis falder inden for

positivlisten I forhold til de mange gråzoner, der uundgåeligt vil opstå i drøftelserne med borgerne, kan

medføre et undersøgelses- og dokumentationsarbejde i de enkelte sager, der modsvarer den

Thisted Kommune

Asylgade 30

7700 Thisted

CVR 12612575 EAN 5797200112149 TLF 41 75 06 60 MAIL [email protected] Side 2 af 3

Børne- og Kulturchefforeningen

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Børne-

og Kulturchefforeningen

nuværende praksis. Af denne årsag anbefaler Børne- og Kulturchefforeningen en hurtig og tæt

evaluering af denne ordning i samarbejde med et mindre antal kommuner i direkte forlængelse af

lovens vedtagelse med henblik på at kunne konstatere, om loven medfører den tilsigtede

effektivisering eller i værste fald viser sig at medføre samme eller øgede dokumentationsbehov.

Med venlig hilsen

Lars Sloth

Direktør, Thisted Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Helle Støve

Direktør, Børn og Unge, Holstebro Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk

Børne- og Kulturchefforeningen

Thisted Kommune

Asylgade 30

7700 Thisted

CVR 12612575 EAN 5797200112149 TLF 41 75 06 60 MAIL [email protected] Side 3 af 3

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Til Social- og boligministeriet, Handicapkontoret

tha(sm.dk i kopi til p-handicapsm.dk

‘4;.

DANSK

CØLIAKI

FORENING

Dansk Cøliaki Forening

Trekronergade 147, 2. th.

DK 2500 Valby

+45 2552 0832

[email protected]

www.coeliaki.dk

20. februar 2025

Horingssvar tiL LovforsLag om kompensationsydeLse

Dansk Cøliaki Foreningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag

om en ny model for kompensationsydelsen.

I Dansk Cøliaki Forening er vi kritiske over for forslaget, idet forslaget ikke forholdet sig til

målgruppen for ydelsen. Borgere med cøliaki er en målgruppe, der er faldet ud af

ydelsen, uden der er truffet politisk beslutning herom. Derudover er vi kritiske over for

minimumsgrænsen på 555. pr måned. da det derved ikke løser udfordringen med det

store ressourceforbrug i sagsbehandlingen, ligesom flere vil falde ud af målgruppen.

Må Ig

rup pen

I Dansk Cøliaki Forening har vi noteret, at der ikke ændres i personkredsen

forhold til

den gældende lov. Forslaget forholder sig derfor ikke til det omfattende praksisskred,

der er sket de seneste år. Det kommer bla. til udtryk ved, at modtagere at

merudgiftsydelsen næsten er halveret fra

2013

til

2023

(fra 37.666 til

20.464

berørte

personer) mens den samlede ydelse tilsvarende er næsten halveret (fra knap en mia. kr.

til lidt over

1/2

mia. kr. i samme tidsperiode). En af de målgrupper, der er faldet ud

ydelsen uden, at der er taget politisk beslutning om det, er borgere med cøliaki. I

2016

offentliggjorde Ankestyrelsen en principafgørelse, der konkluderede, at børn og voksne

med caliaki ikke automatisk er en del af personkredsen. Det betyder. at kun ganske få

med cøliaki i dag får dækket sine merudgifter til glutenfri kost.

For borgere med caliaki er en

100%

glutenfri kost bôde en nødvendig medicin og en

forudsætning for at kunne indgô i sociale fællesskaber. Det medfører store ekstra udgifter.

både fordi glutenfri produkter typisk er meget dyrere, og fordi man ofte skal medbringe

sin egen mad og finde på dyre alternativer for at kunne deltage i de samme sociale

sammenhænge som andre.

Derfor mener vi, at borgere med cøliaki skal præciseret som målgruppe i den nye lov, så

borgere med cøliaki igen har ret til at få dækket merudgifter til kosten.

Minimumsgrænse på 555 pr. måned

På nuværende tidspunkt bruges der alt for mange ressourcer hos både borgere og

socialrådgivere på at udregne. hvad merudgifterne til en glutenfri diæt er. Særligt i de

Dansk Cøliaki Forening er en patientforening for personer med cøliaki og deres pårørende

•

CVR-nr.: 28 9530 70

•

Bank: 5355 0319227

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

sager hvor borgerens merudgifter ligger i nærheden af minimumsgrænsen. Det

medfører ofte meget lange og frustrerende sagsforløb. hvor der bruges mange

ressourcer at argumentere for, at borgeren ligger under minimumsgrænsen. I Dansk

Cøliaki Foreningen kan vi ikke se, at det nuværende lovforslag løser den udfordring.

Ydermere vil ensretningen af børne- og voksenreglerne betyde, at den mindre gruppe af

børn med cøliaki, der er inden for personkredsen risikerer at falde ud, da de nu skal have

merudgifter for

110

kr. mere pr. måned.

Derfor mener vi, at den foreslåede minimumsgrænse skal sættes ned til f.eks.

300

kr. pr.

måned, da det dels vil sikre færre ressourcekrævende sager med borgere, der ligger

omkring minimumsgrænsen og dels sikre, at den gruppe af børn ikke ryger ud af

personkredsen.

Venlig hilsen

Dennis Nedergaard Larsen

Direktør

dnl©coeliaki.dk

2826 6010

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Hørngssvar

21. februar 2025

Dansk Socia1rådiverforening

faglig handlekraft

Høringssvar om kompensationsydelsen

Resumé af høringssvaret

Dansk Socialrådgiverforening bakker op om forenkling, men stiller sig tvivlende over

for, om der reelt forenkles svarende til det forudsatte. Dansk Socialrådgiverforening

vurderer, at der trods den administrative lettelse forsat vil være en meget

omfattende sagsbehandlingsopgave. Desuden ser Dansk Socialrådgiverforening en

række uklarheder, som vi vil opfordre til klargøres i lovbehandlingen. Disse er

gennemgået i nedenfor.

Indledning

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lovforslag om ændringen af merudgiftsydelsen til en kompensationsydelse samt

indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse for

børn, unge og voksne.

DS vil i høringssvaret alene fokusere på lovforslagets administrative konsekvenser, ud

fra den betragtning at den politiske målsætning med at ændre i udmålingen af

ydelsen har været at “bidrage til et mere enkelt og gennemsigtigt system, øge

retssikkerheden

for

borgerne og reducere udgifter til administration markant”, jf.

lovforslagets indledning. For en vurdering af konsekvenserne af ændringerne i

merudgiftsydelsen for de berørte borgere, henviser foreningen til høringssvar fra

handicaporganisationerne.

DS anerkender, at det er en yderst vanskelig opgave at forenkle merudgiftsydelsen

administrativt uden at udhule hensynet til kompensationsprincippet ved at forringe

den (for meget) for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse.

Merudgiftsydelsen sikrer, at børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse kan få

dækket de udgifter, de ellers ikke ville have haft, hvis de ikke havde en

funktionsnedsættelse. Merudgiftsydelsen er således en del af udmøntningen af

kompensationsprincippet, som sikrer mennesker med funktionsnedsættelsen

muligheden for at leve i og deltage i samfundet på lige fod med borgere uden

fu n ktio ns nedsættelse.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Side2afS

DS er enig i behovet for en forenkling af

86 i barnets lov og

100 i serviceloven,

som i dag er uhensigtsmæssigt tunge at administrere. Administrationen af de to

paragraffer trækker socialfaglige ressourcer, der kunne bruges mere relevant på at

sikre, at borgerne har en tilgængelig socialrådgiver ved at nedbringe antallet af sager,

som en socialrådgiver har ansvaret for, og ved at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

DS mener, at nærværende lovforslag vil bidrage til at lette administrationen, men at

den nye kompensationsydelse fortsat vil kræve mange sagsbehandlingsressourcer, og

at der derfor kun er tale om en delvis forenkling af sagsbehandlingen inden for den

begrænsede del af sagsbehandlingen, der vedrører udmålingen af ydelsen.

Hvorfor er merudgiftsydelsen vanskelig at administrere i dag?

Dansk Socialrådgiverforening finder det positivt at der, efter flere års tilløb, endelig er

fundet en måde at forenkle dele af administrationen af merudgiftsydelsen på, også

selvom det alene er dele af sagsbehandlingen, der bliver lettet.

At merudgiftsydelsen er tung at administrere, kan illustreres ved at opliste de trin,

som sagsbehandlingen i dag indebærer:

Personkreds. Det skal dokumenteres, at barnet har en betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller

langvarig lidelse og for voksne, at borger skal have en (lang)varig lidelse, der

er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og det skal dokumenteres

at den nedsatte funktionsevne medfører, at det er nødvendigt at sætte ind

med ikke-uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Dækning efter anden lovgivning. Hvis borgerens merudgifter kan dækkes

efter anden lovgivning eller andre bestemmelser, skal disse bestemmelser

anvendes, og her er der i dag manglende klarhed om subsidiaritetsprincippet.

Nødvendighed af merudgift. Udgiften skal være nødvendig at dække, for at

borger eller familie kan leve som andre sammenlignelige borgere eller

familier. Udfordringen er her, at det kan være vanskeligt at vurdere, hvad der

er almindeligt og hvad familien eller borger skal have dækket for at leve som

andre sammenlignelige borgere eller familier. Samtidig kan der alene ydes

tilskud til de ekstraomkostninger, der er en direkte følge af den nedsatte

funktionsevne. Her er det en udfordring at vurdere, hvornår er en udgift en

direkte følge af den nedsatte funktion, og hvornår er den en udgift, familien

selv vælger at påtage sig.

Størrelsen af borgerens udgifter, sandsynliggørelse af størrelsen af

borgerens udgifter til a ktiviteten/godet.

Størrelsen af normaludgiften, sandsynliggørelse af normaludgiften for ikke

funktionsnedsatte borgere på samme alder og i samme livssituation. Her er

det en udfordring at foretage skøn over, hvad der er almindeligt for

familier/borgere i samme livssituation, hvis der ikke kan fremskaffes statistik

på området.

Udmøntning af samlet kompensation. Den samlede sandsynliggjorte

merudgift for alle aktiviteter/goder, som der er ansøgt om, udbetales til

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Side3af8

borgeren. Indebærer incitament til at komme over minimumsbeløb eller nyt

trin (voksenområdet). (Se desuden: Kommissorium til arbejdsgruppe for

forenkling af merudgiftsydelsen, 29. september 2021,

https://www.ft.dk/sam ling120222/almdel/sou/spm/64/sva r/1933798/26672

69.pdf).

Nærværende lovforslag berører ikke trin 1, 2 og 3, men alene udmålingen af ydelsen

(trin 4, 5 og 6) og vil fortsat betyde en del sagsbehandling i disse trin. Der vil således

fortsat være et stort sagsbehandlingsarbejde forbundet med at administrere ydelsen

i alle de seks oplistede trin.

For sagsbehandlingen af vurderingen af personkredsen gælder det fx at

sagsbehandleren ofte vil skulle i kontakt med borgers egen læge vedr.

funktionsnedsættelsen, og at det kan være vanskeligt at indhente et afklarende svar,

idet lægen kan forsøge at ‘hjælpe’ borgeren over i personkredsen eller det er

vanskeligt at belyse medicinsk og det er uanset hvad tidskrævende administrativt at

—

belyse og indhente svar fra læge og andre fagpersoner, der skal ske partshøring af

borger etc. Trin 2 er ligeledes uændret (dækning efter anden lovgivning), det samme

gælder trin 3 (nødvendighed som følge af funktionsnedsættelsen), ligesom

afklarings reglerne forbliver uændrede. For selve udmålingen af ydelsen vil der til en

vis grad være tale om en administrativ lettelse, men også her vil sagsbehandlingen

fortsat være ressourcekrævende. For trin 6 vil det fortsat gælde, at borger kan have

incitament til at komme over minimumsbeløbet.

Det bemærkes i den forbindelse, at indførslen af barnets lov per 1. januar 2024

indebærer øgede krav til inddragelsen af børn og unge med nedsat funktionsevne.

Ensartede udmålingsregler for børn unge og voksne

Lovforslaget indebærer, at der fremover vil være ensartede regler for udmålingen af

ydelsen for børn, unge og voksne. Dansk Socialrådgiverforening finder ensretningen

positiv, idet det på voksenområdet formentlig vil lette sagsbehandlingen at

forældrene og den unge har kendskab til udmålingssystemet ved overgangen fra ung

til voksen ved det fyldte 18. år.

Enkeltstående høje merudgifter

Børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse kan have enkeltstående høje

merudgifter i en enkelt måned på året, fx til afholdelse af ferie eller til reparation af

en hjælpemiddelbil.

Disse udgifter vil påvirke om borgeren bedst kompenseres gennem gruppe 1 eller

gruppe 2, og der vil være en række borgere, der søger om dækning gennem gruppe

2, hvis de et år har enkeltstående høje udgifter. Det vil medføre mere administration

at behandle sådanne ansøgninger.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Side4af8

Hvis borgerne ikke bliver kompenseret for de enkeltstående høje udgifter, og har

været vant til at blive kompenseret tidligere, kan det endvidere medføre tillidsbrud til

‘systemet’, hvilket typisk også besværliggør samarbejdet og dermed

sagsbehandlingen med flere klager etc.

Det er i lovforslaget ikke helt klart, hvor mange ansøgninger om enkeltstående

merudgifter, der er i det nuværende system, og hvordan retstilstanden for dem bliver

før og efter implementeringen af kompensationsydelsen.

Som socialrådgivere, der skal administrere ydelsen, har vi desuden brug for en

afklaring af, om der er tale om enkeltstående udgifter i ‘kattelemmen’ (fx maling af et

hus til 30.000 kr.), om en løbende kompensationsberettiget ydelse eller begge dele.

Det bemærkes alt i alt at lovforslaget tilsyneladende slår løbende og enkeltstående

merudgifter sammen, hvor man i dag har mulighed for at kompensere enkeltstående

udgifter særskilt. Spørgsmålet er, om konsekvenserne for både sagsbehandling og

borgere er helt tydelige i lovforslaget.

Bliver sagsbehandlingen lettere for borgere i gruppe 1?

Sagsbehandlingen vil fremover betyde, at borgerne, som vælger at søge om

kompensationsydelse efter reglerne i gruppe i i aftalen, blot skal sandsynliggøre, at

de har merudgifter over eller mindst 555 kr. Derefter vil de få udbetalt 1.105 kr. om

måneden i kompensationsydelse.

Familier med et barn med nedsat funktionsevne, der i dag modtager hjælp efter

barnets lov §86, oplever et forhøjet minimumsbeløb (fra 446 kr. i 2023-niveau til 555

kr. i 2025-niveau), mens borgere, der modtager hjælp efter §100, vil opleve et

sænket minimumsbeløb (fra 574 kr. i 2022-niveau til 555 kr. i 2025-niveau).

Lovforslaget vil medføre en administrativ lettelse forbundet med at det blot skal

sandsynliggøres, at borger har udgifter over 555 kr. og derefter skal man ikke

bekymre sig om sandsynliggørelsen af resten af udgifterne. Men særligt for den

gruppe, der nærmer sig gruppe 2, er der behov for en afklaring af

vej led ningsforpligtigelsen,

jf.

afsnittet herom nedenfor.

Den ønskede administrative lettelse vil især berøre en gruppe borgere, der har nogle

få omkostningstunge merudgifter, som det er nemt at sandsynliggøre/dokumentere.

Men for borgere i gruppe 1 med en lang række mindre udgifter, vil der fortsat være

en tung sagsbehandling til selve udmålingen. Samtidig vil der for denne gruppe

fortsat være mulighed for at søge om tilskud til udgifter, som i nogle tilfælde (som i

dag) kan ligge ud over, hvad der oprindeligt var formålet med merudgiftsydelsen.

Det vil vise sig, hvor mange, der har oplagte merudgifter, og hvor mange, der skal

kompenseres for en lang række mindre udgifter for at komme op over

beløbsgrænsen og dermed hvor stor lettelsen i sagsbehandlingen reelt set bliver.

—

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Side5af8

Konsekvenser for praksis på voksenområdet

—

et blik ind i en sagsstamme

Et medlem af Dansk Socialrådgiverforening har gennemgået sin sagsstamme

(voksenområdet) og vurderer, at der kommer flere i personkredsen for udbetaling og

dermed er medlemmets vurdering at der sker en forøgelse af udgifterne til

kompensationsydelsen. Samtidig vil flere borgere end i dag skulle dokumentere deres

udgifter, hvilket vil medføre større administrativt arbejde, er vurderingen. Ud af 54

borgere i sagsstammen, skal 3 borgere for nuværende dokumentere deres udgifter

fremover vil det være 12, hvis lovforslaget vedtages, I 2024 var der 40 nye

ansøgninger om merudgift, heraf var der 5-6 borgere under minimumsbeløbet, der

derfor fik afslag. Såfremt minimumsgrænsen havde været den lavere som foreslået,

ville alle 5-6 borgere havde modtaget den nye kompensationsydelse.

Der er ikke foretaget en tilsvarende vurdering af en sagsstamme på børneområdet.

Vejledningsforpligtigelsen vs. borgeren træffer selv valg om at ansøge om

kompensationsydelse efter gruppe 1 eller gruppe 2

Lovforslagets forudsætning for at opnå en administrativ lettelse hviler på en præmis

om at borger selv vælger at søge om kompensationsydelse efter reglerne i gruppe 1

eller gruppe 2 og at “kommunalbestyrelsen dermed ikke bør være forpligtet til at

afdække dette” (jf. 2.2.2).

Denne præmis er ret afgørende for, hvor stor administrationen bliver fremover. Efter

de nugældende regler vil socialrådgiveren (eller socialformidleren) detaljeret skulle

beregne, om borgeren skal have ydelsen dækket på det ene eller det andet niveau.

Men med lovforslaget lægges der altså op til at borgeren selv skal vælge, om

borgeren vil ansøge om at få dækket udgifterne efter gruppe i eller gruppe 2. Det er

en ret markant ændring, for hvis socialrådgiveren fortsat skal beregne om borger kan

falde inden for gruppe i eller 2, vil de administrative lettelser hurtigt blive udhulet.

På den anden side har vi ifølge forvaltningsloven og retssikkerhedsloven en

vidtgående forpligtigelse til at vejlede borgeren i forhold til de muligheder, der er for

at få hjælp efter den sociale lovgivning. Så hvordan stiller vejledningsforpligtigelsen

sig i forhold til at vejlede om ansøgning efter gruppe i eller gruppe 2? Det vil være

afgørende med en afklaring heraf.

Bliver sagsbehandlingen lettere for borgere i gruppe 2?

Positivlisten er ukendt på tidspunktet for afgivelse af høring, men det er klart, at

sammensætningen af positivlisten vil være afgørende for borgernes mulighed for at

få dækket udgifter som følge af funktionsnedsættelsen, og dermed udmøntningen af

kompensationsprincippet i praksis, men også på socialrådgivernes administration. Fx

vil flere formentlig søge om merudgifter på over 1.250 kr. om måneden, hvis listen

bliver kort, mens en lang liste vil medføre mere administration, men omvendt også

sikre borgernes mulighed for at få dækket deres merudgifter.

—

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Side6af8

Dansk Socialrådgiverforening formoder, at der til positivlisten vil medfølge en tabel

eller statistik med forbruget for borgere uden funktionsnedsættelse i samme alder og

livssituation, idet en sådan statistik vil lette sagsbehandlingen og dermed være

afgørende vigtig for at “bidrage til et mere enkelt og gennemsigtigt system, øge

retssikkerheden for borgerne og reducere udgifter til administration markant”.

Uanset hvad vil der for borgere i gruppe 2 være en afgrænset mulighed i forhold til

om udgiften er på positivlisten eller ej, og denne afgrænsning vil i sig selv udgøre en

lettelse afsagsbehandlingen administrativt, idet positivlisten vil begrænse mængden

af merudgiftsansøgninger. Samtidig er det, set ud fra et administrativt synspunkt, en

fordel at borger selv skal dokumentere udgiften. Ulempen er, at der for denne

gruppe af borgere fremover skal ske en 1:1 kompensation, hvilket betyder mere

sagsbehandling end i dag.

I forhold til positivlisten skal det desuden bemærkes, det i praksis blive vanskeligt at

sammensætte en positivliste, der er dækkende. For eksempel kan man i dag modtage

12.000 kr. om måneden til hudplejeprodukter grundet svære hudlidelser med en

relativ sjælden diagnose, hvor kompensationen er helt nødvendig for borgerens

livsførelse og en klar konsekvens affunktionsnedsættelsen. Det er vanskeligt ‘på

forhånd’ at forudsige alle de mange forskellige kompensationsberettigede ydelser.

Desuden er udgifter til fx ekstra kørsel, vask etc. vanskelige at beregne og dermed

dokumentere for borgeren.

Desuden vil det være nødvendigt med en afklaring af, hvad “væsentlig udgift og

væsentlig betydning” dækker over —tidligere skulle vi afgøre om det var en

“nødvendig” merudgift.

“Kattelemmen”

på positivlisten

Dansk Socialrådgiverforening er enig i, at det typisk ikke vil være særlig administrativt

vanskeligt at indhente bilag eller lignende for de højeste merudgifter. Det kan fx være

til barnepasning eller forhøjet husleje (hvis disse typer udgifter da ikke kommer på

positivlisten). Samtidig er det positivt at der tages højde for borgers mulighed for at

få dækket høje udgifter uden for positivlisten. Omvendt kan man sige, at det bedste

er at positivlisten afspejler merudgifterne, og at ‘kattelemmen’ dermed ikke udvikler

sig til at blive for omfattende administrativt.

Hvad er minimumsbeløb

—

enkeltstående udgifter over 1.250 kr. om måneden, som ikke er

over eller mindst?

En detalje er at lovforslaget benævner udgifter over 24.000 kr. årligt som

minimumsgrænse på den ene side (gruppe 2), på den anden side skal de

kompensationsberettigede udgifter udgøre mindst 6.660 kr. om året (gruppe 1). En

konsistens ift. om beløbsgrænsen skal være over eller mindst et bestemt beløb kan

gøre loven lettere at administrere.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Side7af8

Statistik og skøn over normalforbruget

Som nævnt i andet afsnit, indebærer kravene til kommunens sagsoplysning, at man

beregner og dokumenterer forskellen mellem borgerens merudgift og en borger i

samme alder og livssituation uden funktionsnedsættelse. Sagsbehandlingen

kompliceres ofte af, at denne dokumentation (i form af statistik over forbruget for en

borger i tilsvarende livssituation) ofte ikke er tilgængelig. Tidligere har der været

statistik på forbrug.dk, men det findes ikke mere. Dette sagsbehandlingsskridt kan,

ud over at være tidsrøvende, også være forbundet med at Ankestyrelsen hjemviser

sagen til fornyet sagsbehandling grundet mangelfuld sagsoplysning, også selvom der

ikke findes tilgængelig statistik.

Det er derfor positivt at lovforslaget lægger op til at når der ikke foreligger offentligt

tilgængelige statistiske oplysninger, f.eks. statistikdatabaser, forskningsrapporter

eller lignende, om det typiske forbrug for en borger uden funktionsnedsættelse på

samme alder og i samme livssituation (afsnit 2.2.2) vil kommunalbestyrelsen kunne

foretage en skønsmæssig fastsættelse af det typiske forbrug for borgere uden

funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation uden forudgående

tilvejebringelse af faktiske oplysninger herom. Spørgsmålet er dog, hvilket skøn

herfor Ankestyrelsen overlader kommunerne i praksis. Det vil således være

formålstjenstligt, hvis der fra lovgiver kommer klare retningslinjer for anvendelsen af

skønnet.

Samtidig går Dansk Socialrådgiverforening ud fra, at positivlisten modsvares af et

katalog/tabel med typiske årlige udgiftsniveauer for borgere uden handicap i

forskellige aldersgrupper/livssituationer.

Alt andet lige vil det være hjælpsomt og frigive sagsbehandlerressourcer med et

tilsvarende bruttokatalog over typiske årlige udgiftsniveauer for personer uden

handicap i forskellige aldersgrupper/livssituationer for udgifter, der typisk ansøges

om i gruppe 1. Et sådant “bruttokatalog over typiske årlige udgiftsniveauer for

personer uden handicap i forskellige aldersgrupper” har været nævnt som et muligt

greb til at lette sagsbehandlingen i kommissoriet til “Arbejdsgruppe for forenkling af

regler for merudgiftsydelse” mellem KL, Finansministeriet og Social- og

Boligministeriet,

If.

SOU alm del svar på Spørgsmål 64 2022-23.

Opfølgning

Det bemærkes, at lovforslaget ikke er særlig eksplicit omkring krav til revurdering og

opfølgning. Der står “I forlængelse heraf bemærkes, at der ligesom i dag alene vil

skulle ske revurdering af en sag, hvis borgeren anmoder herom, eller hvis der i øvrigt

sker ændringer i f.eks. borgerens livssituation, som kan medføre ændret hjælp.”

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Side8af8

De fleste kommuner følger i dag op årligt på merudgiftsydelsen og det er vores

formodning, at der hermed ikke ændres på reglerne for opfølgning, omend forholdet

til servicelovens §148 stk. 2 og barnets lov §156 stk. 2 kunne ekspliciteres.

Leverandørbevillinger

Det er ikke helt klart, hvordan leverandørbevillinger skal kompenseres. Hermed

menes f.eks. faktura sendt direkte til kommunen ved taxabevillinger, sportskørestole

m.m. Det har betydning i de situationer hvor borgeren ikke kan lægge pengene ud

eller hvor der kan ske momsrefusion til kommunen, når denne afregnes direkte.

Overgangsperioden

Det vil være forbundet med mere sagsbehandling at sikre at alle borgere går fra

merudgiftsydelsen til den ny kompensationsydelse og det vil også kræve vejledning.

Men da sagerne i forvejen er oplyste i forhold til personkredsvurdering, hjælp efter

anden lovgivning, konsekvens af fu nktionsnedsættelse, omfa nget af

kompensationsberettigede udgifter etc. vil det andet lige ikke være sagsbehandling,

der starter helt forfra.

Vejledning til kompensationsydelsen bør være klar inden ikrafttræden

Som socialrådgivere, der skal administrere ydelsen, vil vi gerne påpege, at det er

lettest, når der foreligger en ny vejledning, udførlig og konkret vejledning forud

ikrafttrædelsestidspunktet.

Subsidiaritetsprincippet

Som nævnt indledningsvist, skal sagsbehandler tage stilling til, om udgiften kan

dækkes via anden lovgivning. Denne afklaring kan være vanskelig at foretage. Blandt

andet fordi der godt kan dækkes egenbetaling til andre ydelser via anden lovgivning

fx egenbetaling til medicin efter tilskud fra sundhedsloven, eller egenbetaling til og

fra sygehuse, som sundhedsloven indeholder, Det vil være ønskeligt, hvis lovgiver

kunne se på om det er muligt at lette lovgivningen og dermed administrationen på

dette punkt, uden at det betyder, at borger stilles dårligere.

—

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

DANSKE 1-IANDICAPORGANISATIONER

Til Social- og boligministeriet, Handicapkontoret

tha(sm.dk i kopi til p-handicap(sm.dk

Blekinge Boulevard 2

T.:

3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

30. januar2025! kb

Sag 16-2020-00749

Dok. 664338

DH: Høringssvar til lovforslag om Kompensationsydelse

DH takker for at have fået udkast til lovforslag om en ny model for kompensationsydelsen (nuværende mer

udgiftsydelse) i høringen.

DH er stærkt kritiske overfor den foreslåede model. Reelt vil der være en lang række mennesker, der ryger

ud af målgruppen for at kunne få dækket sine merudgifter. Derudover indebærer forslaget, at mange vil blive

betydeligt underkompenseret for sine merudgifter, ligesom der vil blive lagt et større dokumentationskrav ud

til borgerne. Til det skal lægges, at en stor del af målgruppen har en forholdsvis lav indkomst ved fx at være

på overførselsindkomst, i fleksjob eller lign. Det er grundlæggende problematisk for alle i målgruppen men

også etisk problematisk, da det særligt går ud over ressourcesvage borgere.

DH opfordrer på den baggrund på det kraftigste til, at forslaget bliver trukket tilbage.

Det er kritisabelt i sig selv, at et forsøg på at forenkle sagsbehandlingen går så direkte ud over mennesker

med handicaps mulighed for at få dækket sine merudgifter. Forslaget skal også ses i lyset af, at der er sket

et betydeligt praksisskred gennem de seneste mange år, hvor modtagere af merudgiftsydelsen næsten er

halveret i en ti årsperiode fra 2013 til 2023 (fra 37.666 til 20.464 berørte personer) mens den samlede ydelse

tilsvarende er næsten halveret (fra knap en mia. kr. til lidt over % mia. kr. i samme tidsperiode).

Manglende inddragelse af borger- og sagsbehandlerperspektiv i udarbejdelse af en ny model

DH er ærgerlige over, at handicaporganisationerne og Dansk Socialrådgiverforening mfl. ikke er blevet ind

draget i udarbejdelsen af en ny model for merudgiftsydelsen. I DH havde vi gerne set en langt mere automa

tiseret model. Det kan lade sig gøre på andre områder som fx udbetaling af børnepenge, vederlag og om

kostningstillæg til folketingspolitikere mv., som man kunne have ladet sig inspirere af.

DH er fælles talerer for de danske handicaporganisationer.

VI repræsenterer mennesker med alle typer handicap fra hjemeskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Den foreslåede model for Kompensationsydelse

Den foreslåede model har til hensigt at være mere enkel og gennemsigtig og skabe større forudsigelighed

om hjælpen for borgerne, så dialogen mellem borger og kommune forbedres, samt reducere kommunernes

udgifter til administration markant.

Der foreslås en forenkling af merudgiftsydelsens udmålingssystem som følger:

Betegnelsen merudgiftsydelse ændres til: Kompensationsydelse, og at begrebet merudgifter ændres

til: Kompensationsberettigende udgifter.

Det foreslås at gøre udmålingssystemerne for kompensationsydelsen ensartede og enklere på tværs

af børne- og voksenområdet således, at der kompensationsydelsen udbetales i form af et fast stan

dardbeløb på 1.105 kr. pr. måned. Dette kaldes bestemmelsen om standardbeløbet.

Borgere, der kan dokumentere

visse typer

af kompensationsberettigende udgifter på over 2.000 kr.

om måneden (24.000 kr. pr. år), kan få en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensa

tionsberettigende udgifter sammen med et månedligt standardbeløb på 500 kr. Dette kaldes bestem

melsen om dokumenterede kompensationsberettigede udgifter. Hvilket typer kompensationsberetti

gede udgifter, der er tale om, fastsættes på en positivliste i en bekendtgørelse. Det indføres en “katt

elem”, hvor borgere kan kompenseres for atypiske kompensationsberettigede udgifter over 1250 kr.

pr. merudgift, hvis ikke udgiften fremgår af positivlisten.

Borgeren skal vælge, om der skal træffes afgørelse om kompensationsydelse efter bestemmelsen

om standardbeløbet eller bestemmelsen om dokumenterede kompensationsberettigende udgifter.

Der fastholdes en minimumsgrænse for udbetaling af kompensationsydelse, der bliver på 555 kr. pr.

måned (6.600 kr. pr. år.). De nuværende minimumsgrænser for børne- og voksenydelsen, bliver der

ved ensartede.

OH’s kommentarer til den foreslåede model

DH har efterspurgt en mere enkel og automatiseret model for merudgiftsydelsen for at mindske den meget

omfattende sagsbehandling, der finder sted i dag, og som i mange tilfælde kan bidrage til mistillid mellem

borger og kommune.

DH er kritiske over for den foreslåede model og mener, at den alene vil bidrage til den ønskede effekt for

nogle få. Derimod vil den medføre, at flere målgrupper ryger ud af personkredsen, såvel som det vil medføre

en væsentlig underkompensation for en del borgere og en del administrativt arbejde for en stor del af bor

gerne.

Vi ærgrer os over, at det ikke er lykkedes at finde en automatiseret model for målgruppeinddeling, og at der

alene er tiltag for at forenkle udmålingssystemet. Det betyder, at der fortsat vil anvendes en del sagsbehand

lingsressourcer på personkredsvurderingen.

OH er positive overfor, at merudgiftsydelsen ændres til at hedde Kompensationsydelse, da det giver et mere

retvisende billede.

Målgruppen

—

der rettes ikke op på et problematisk praksisskred

OH noterer sig, at personkredsen ikke ændres i forhold til gældende lov. Lovforslaget forholder sig dermed

ikke til, at der er sket et betydeligt praksisskred gennem de seneste mange år. Det kommer bla. til udtryk

ved, at modtagere af merudgiftsydelsen næsten er halveret fra 2013 til 2023, mens den samlede ydelse til

svarende er næsten halveret fra knap en mia. kr. til lidt over % mia. kr. i samme tidsperiode. En af målgrup

perne, der er røget ud via et praksisskred uden, at der er taget politisk beslutning om det, er fx mennesker

med rygmarvsskade, selv om de har dokumenterbare merudgifter på grund af deres funktionsnedsættelse.

En anden målgruppe, der er faldet ud af ydelsen, er borgere med cøliaki. I 2016 offentliggjorde Ankestyrel

Side 2 af4

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

sen en principafgørelse, der konkluderede, at børn og voksne med cøliaki ikke automatisk er en del af per

sonkredsen. Det betyder, at kun ganske få med cøliaki i dag får dækket sine merudgifter til glutenfri kost.

DH mener, at det er afgørende, at der med en omorganisering af merudgiftsreglerne sikres, at borgere med

behov for at få dækket sine merudgifter reelt kompenseres herfor. Vi mener derfor, at borgere med cøliaki

skal præciseres som målgruppe i den nye lov, ligesom målgruppen generelt skal præciseres.

Minimumsgrænsen på 555 kr. pr. måned

—

flere ryger ud af målgruppen

En stor del af de ressourcer, der anvendes i sagsbehandlingen hos både borgere og socialrådgivere, anven

des i sager, hvor borgerens samlede udgifter ligger i nærheden af minimumsgrænsen. DH’s medlemsorgani

sationer oplever ofte meget lange sagsforløb, hvor der bruges store ressourcer på udregninger med henblik

på at argumentere for, at borgeren ligger under minimumsgrænsen.

DH mener ikke, at denne problemstilling er afhjulpet med dette lovforslag.

I kraft af, at børne- og voksenreglerne ensrettes, ensrettes minimumsgrænsen for børne og voksenområdet

også, fra hhv. 445 kr. pr. måned for børn og 630 kr. pr. måned for voksne. Det betyder, at familier til børn in

den for personkredsen nu skal have merudgifter for 110 kr. mere pr. måned for at være berettiget til kompen

sationsydelsen. Konkret betyder det, at fx langt de fleste familier med børn med type 1 diabetes, cystisk fi

brose mfl. ryger ud af ordningen. Der er i dag fx 3200 børn med typel diabetes i Danmark.

I forhold til de gældende regler gælder minimumsgrænsen for de samlede merudgifter, hvis man har flere

børn i målgruppen. Med det fremsatte lovforslag skal hvert ban vurderes hver for sig. Det vil medføre, at der

er familier med flere børn i målgruppen i dag, der ryger ud af målgruppen, hvis merudgiften pr. barn ligger

under den nye minimumsgrænse, men i dag ligger over minimumsgrænsen for de samlede merudgifter til

børnene.

Det er meget problematisk, at en intention om at forenkle sagsbehandlingen medvirker til at skubbe personer

ud af personkredsen.

DH mener på baggrund af dette, at minimumsgrænsen skal sættes ned til 300 kr. pr. måned. Det vil ligge på

et niveau, der markant reducerer den fortsatte kamp om at ligge over eller under minimumsgrænsen. Det vil

samtidig sikre, at et handicap i sig selv ikke udløser en ydelse og bidrage til, at nuværende målgrupper ikke

ryger ud af personkredsen.

Standard beløbet

—

kom pensationsberettigede udgifter under 2000 kr. pr. måned

DH har som led i vores ønske om en mere enkel og automatiseret model været indforstået med en vis un

der- og overkompensation af modtagerne. Vi mener dog, at spændet for modtagere af standardbeløbet er for

stort. Konkret vil det betyde, at hvis man har merudgifter for fx 1955 kr. om måneden, vil man blive kompen

seret for 1105 kr. pr. måned og dermed underkompenseret med 850 kr. pr måned, dvs. 10.200 kr. pr år. Det

er mange penge for borgere, der ikke sjældent er på overførselsindkomst, er i fleksjob eller på anden vis ikke

har en stor indkomst.

Dokumenterede kom pensationsberettigede udgifter over 2000 kr. pr. måned

DH mener, at modellen for kompensationsberettigede udgifter over 2000 kr. pr. måned kunne have været fin,

hvis det var muligt samtidig at søge standardbeløbet.

Når det ikke er muligt, skal borgeren vælge mellem at få dækket mindre udgifter via standardbeløbet eller

større udgifter via dokumenterede kompensationsberettigede udgifter fra en positivliste.

Får man dækket sine dokumenterede kompensationsberettigede udgifter over 2000 kr., får man også et må

nedligt standardbeløb på 500 kr. De 500 kr. vil desværre ikke kompensere alle tilstrækkeligt. Hvis man både

har større udgifter som til sammen er over 2000 kr. pr. måned og har mindre udgifter som tilsammen er fx på

1900 kr., så vil man få dækket sine faktiske udgifter over de 2000 kr. og blive kompenseret med 500 kr. for

de mindre udgifter og derved blive underkompenseret med 1400 kr. pr. måned, svarende til 16.800 pr. år.

Det mener vi er meget problematisk. Mennesker med både har store kompensationsberettigede udgifter og

Side 3 at 4

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

samtidig mange mindre udgifter er ofte mennesker med omfattende funktionsnedsættelser, de ikke sjældent

har en lav indkomst.

En borger kan få dækket sine faktiske udgifter, der til sammen overstiger 2000 kr. pr. måned for

visse typer

kompensationsberettigede udgifter. Hvilke typer udgifter, der dækkes, fastsættes i en bekendtgørelse. For

DH er det afgørende, at så mange typer udgifter medtages som muligt på positivlisten i bekendtgørelsen for

at mindske risikoen for underkompensation af både større og mindre udgifter. Des færre typer udgifter, der

tages med på positivlisten, des større risiko er der for, at borgere kommer i klemme mellem at skulle vælge

mellem standardbeløbet eller dokumenterede kompensationsberettigede udgifter. Dette afbødes ikke af katt

elemmen på udgifter over 1250 kr. pr. måned for atypiske udgifter.

Det kan illustreres ved et scenarie, hvor borgeren fx har udgifter for 3000 kr. pr. måned, men hvor de fordeler

sig på 1800 kr. fra positivlisten over “visse typer af kompensationsberettigende udgifter” (fx medicin, driftsud

gifter til bil og øget husleje) og 1200 kr., der ikke er på listen (fx ekstra vask, slid på tøj og sko, hygiejnemid

ler). I det tilfælde vil man, til trods for udgifter over 2000 pr. md., kun kunne få standardbeløbet og vil så blive

underkompenseret med 1900 kr. pr. måned.

På den baggrund er vi bekymrede for, at en snæver positivliste bidrager til at kompromittere den lovpligtige

konkrete og individuelle vurdering, og indfører besparelse på ydelsen af bagdøren.

Enkeitstående udgifter

—

vil ikke dækkes separat fremadrettet

I dag er det muligt at få dækket enkeltstående merudgifter ved en separat ansøgning. Den mulighed bortfal

der ved den foreslåede model. Hvis man har enkeltstående kompensationsberettigede udgifter, skal de med

regnes i ens samlede udgifter og vil derved være udslagsgivende for, om man er over eller under de 2000 kr.

pr. måned I 24.000 kr. pr. år. Det betyder også, at en enkeitstående udgift kan medføre, at man kommer

over grænsen, og derfor skal dokumentere alle sine udgifter også de udgifter, man ikke tidligere skulle do

kumentere, og udgifterne nu skal vurderes ud fra positivlisten med visse typer udgifter, som under alle om

stændigheder har en vis begrænsning.

—

DH mener ikke, at enkeltstående udgifter skal indregnes i ens samlede udgifter, men at det som i dag skal

være muligt at søge om at få dækket enkeltstående udgifter separat.

Behov for udvidet vejledningsforpligtelse

DH mener, at der skal indføres en udvidet vejledningsforpligtigelse i forhold til valget mellem at søge stan

dardbeløbet eller søge om at få dækket dokumenterede kompensationsberettigende udgifter. De nye regler

og ikke mindst konsekvenserne af valget mellem den ene eller anden type kompensation er kompliceret

at forstå. Det er derfor vigtigt, at borgeren vejledes korrekt, så det er muligt at tage et valg på et oplyst grund

lag.

—

I dag er det ikke muligt at få dækket sine merudgifter, hvis man er over pensionsalderen. Dette ændres

desværre ikke med den nye lov, I forbindelse med at indføre en udvidet vejledningsforpligtelse, vil vi derfor

foreslå, at der samtidig indføres en forpligtigelse til at vejlede personer, der overgår til folkepensionsalderen

om mulighederne i socialpensionsloven om at søge personligt tillæg og helbredstillæg, for de der står i en

svær økonomisk situation.

Evaluering af implementeringen

DH sætter pris på, at der med den politiske aftale om den nye model kompensationsydelse er aftalt, at imple

mentering af loven evalueres efter 2 og 4 år, og at der sættes et arbejde i gang i forhold til at finde en løsning

på de enkeltstående udgifter.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen, formand

Side4af4

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

--AKT 978401

BILAG I

[SV Høring over udkast til lovforslag om omlægning af merudgiftsydelsen i servicelo

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Tina Hansen ([email protected]), Handicap ([email protected])

Liva Hartvig Hansen (LlVHHregioner.dk)

[email protected] (TGA©regioner.dk)

SV: Høring over udkast til lovforslag om omlægning af merudgiftsydelsen i serviceloven og barnets lov

SV: Høring over udkast til lovforslag om omlægning af merudgiftsydelsen i serviceloven og barnets lov (SM

Id nr.: 966899)

20-02-2025 14:44

Til Social- og Boligministeriet

Danske Regioner har ingen bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om omlægning af

merudgiftsydelsen i serviceloven og barnets lov

De bedste hilsner

Thea Gade-Rasmussen

Sen iorkon su le nt

Team Psykiatri og Social

Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)

M 28 21 29 91

tgaregioner.dk

Q, DANSKE

t’5

REGIONER

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

29 81 00

Officiel post: [email protected]

Følg os p Iwitter, Eacebxk og regioneidk

Fra: Handicap <[email protected]>

Sendt: 23. januar 2025 11:24

Til: 3fc3Ldk; Advokatsamfundet <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; Børnerådet <brçl@hrçLdk>; Børns Vilkår <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening

<[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; [email protected];

Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; [email protected]; maildukhçik; dçJi@dchdk;

[email protected]; [email protected]; forlige@Iorligedk; [email protected]; [email protected]; Institut for

Menneskerettigheder <[email protected]>; KL <k1@kLdk>; [email protected]; [email protected] <info@içxifadk>;

[email protected]; Red Barnet <[email protected]>; [email protected]; [email protected].çlk; Selveje Danmark

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; s[@sLdk;

ulf@uILdk

Emne: Høring over udkast til lovforslag om omlægning af merudgiftsydelsen i serviceloven og barnets lov (SM Id nr.:

966899)

Se vedhæftede høring fra Social- og Boligministeriet.

Med venlig hilsen

Tina Hansen

Chefkonsulent

Kontor for Handicap

Mobil: 41851023

Mail: thatsmdk

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

diabetes

21. februar 2025

foreningen

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høringssvar ang. ændring af betegnelsen af merudgiftsydelse til

kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet

udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og

voksne)

Social- og Boligministeriet sendte d. 23. januar udkast til lovforslag om

ændring af lov om social service og barnets lov i høring. Diabetesforenin

gen takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Diabetesforeningen bakker op om formålet med ændringen, som formule

ret i aftalen: at nytænkningen skal bidrage til et mere enkeft og gennem

sigtigt system, øge retssikkerheden for borgerne og reducere kommuner

nes udgifter til administration markant.

Diabetesforeningens medlemmer har i mange år kæmpet med det bu

reaukrati og mængden af administration, som den nuværende lovgivning,

der regulerer merudgiftsydelsen og kommunernes praksis, medfører. Des

værre mener Diabetesforeningen ikke, at den foreslåede model løser de

udfordringer som borgerne møder, og dermed heller ikke bidrager til

strækkeligt til formålet formuleret i den politiske aftale bag forslaget.

Herudover har den foreslåede model store negative konsekvenser for

blandt andet børnefamilier, som vi i Diabetesforeningen ser meget alvor

ligt på.

I Diabetesforeningen er vi uforstående og ærgerlige over, at der ikke er

foretaget en bredere inddragelse af interessenter i forbindelse med udar

bejdelsen af den nye model, og at processen i arbejdsgruppen, som ellers

var planlagt, ikke blev gennemført.

Med udgangspunkt i de kritikpunkter, som beskrives nedenfor, bakker vi

op om Danske Handicaporganisationers opfordring til, at lovforslaget bli

ver trukket tilbage og at modellen genbesøges således, at den kommer til

at leve op til formålet beskrevet i den politiske aftale, og at borgernes

perspektiv inddrages i udformningen af modellen.

El Stationsparken 24,

2600 Glostrup

St. ty.

Telefon 66 12 90 06

Fax 65 91 49 08

[email protected]

www.diabetes.dk

CVR-nr. DK-35 23 15 28

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

diabetes

lorenin gen

Ensartede regler rammer børnefamilier hårdt

Det frem går af lovforslaget, at kompensationsydelsen ensrettes på børn-

og voksenområdet, så ordlyden i Lov om social service §100 og Barnets

Lov §86 ensrettes. Diabetesforeningen bakker op om ønsket om at for

enkle systemet, men desværre har forslaget også alvorlige negative kon

sekvenser for nogle af de berørte borgere. Forslaget indbefatter, at mini

mumsgrænsen for kompensationsydelsen gøres ensartet for børn og

voksne, i 2025 vil satsen således være 555 kroner om måneden for både

børn og voksne så den nuværende sats for voksne på 630 kroner sættes

ned, og satsen på 476 kroner for børn sættes op.

Vi advarer om, at dette vil få store konsekvenser for en række familier,

der har børn med diabetes, som nu risikerer at miste merudgiftsydelsen

pga. forhøjet minimumsgrænse. Der er i dag mange familier med børn

med diabetes, der har udgifter svarende til den nuværende grænse eller

lige over, og dermed vil miste deres kompensation for de helt nødvendige

merudgifter de har til f.eks. medicin, juice og druesukker til regulering af

børnenes blodsukker. Forslaget vil især ramme familier, som i forvejen

kæmper med økonomien. Derfor opfordrer Diabetesforeningen til, at mini

mumsgrænsen sænkes for børnefamilierne, så de ikke mister kompensa

tion for deres udgifter.

Stadig brug for opgør med postnummerlotteri

Diabetesforeningen mener ikke, at den forslåede model gør klart nok op

med det postnummerlotteri, der hersker i dag, hvor kommunerne har vidt

forskellige praksisser på merudgiftsområdet.

Fra medlemshenvendelser i vores rådgivning, har vi blandt andet kend

skab til kommuner, der beder borgere fremlægge udførlige beskrivelse af,

hvad de spiser i løbet af en eller to uger for at vurdere om, der er en reel

merudgift forbundet med borgerens særlige kostbehov, mens mange an

dre kommuner bruger de standardtakster, der er på området. Et andet

eksempel er kørsel, hvor vi har kendskab til, at borgere visse steder, skal

oplyse nummerplade på bilen, som de benytter til kørsel til hospitalsbe

søg, så den præcise udgift kan udregnes på baggrund af bilens model,

fremfor at benytte statens laveste takst, som det er tilfældet andre steder

i landet. Dette er tydelige eksempler på, at postnummer har stor betyd

ning for, om borgeren får tildelt merudgifter Samtidig vidner det om, at

nogle kommuner pålægger både sig selv og borgerne en meget stor og

unødvendig administrativ byrde.

Hverken den geografisk ulighed ift. dækning eller uligheden

administra

tive byrder løses desværre ikke med de foreslåede lovændringer, og der

for er Diabetesforeningen er kritiske overfor, at modellen ikke er mere au

tomatiseret, så der kan ske et endeligt opgør med den forskelligartede

praksis for tildeling og de unødvendige dokumentationsbyrder for bor

gerne. Vi har forståelse for, at det er en svær øvelse at balancere retten

til konkret og individuel vurdering, med ønsket om en automatiseret

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

I diabetes

model, men vi er samtidig bekendte med, at Danske Handicaporganisatio

ner har præsenteret et forslag til en model, der kunne rumme begge hen

syn.

I forlængelse af dette, er er vi i Diabetesforeningen bekymrede for, hvilke

krav kommunerne i praksis kommer til stille mht. at sandsynliggøre om

borgerens kompensationsberettigede udgifter overstiger minimumsbelø

bet, og vi forudser, at praksis ikke kommer til at adskille sig væsentlig fra

den yderligere sandsynliggørelse, der allerede foretages mange steder

dag, og vil de nye regler hverken frigøre administrative ressourcer i kom

munerne eller lette sagsbehandlingen for borgerne. Det fremgår af be

mærkningerne til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne

kræve dokumentation for de kompensationsberettigede udgifter i form, af

f.eks. udgiftsbilag, men at det oftest vil være det mest enkle.

Den foreslåede model bliver derfor ikke et opgør med den geografiske

ulighed, når der er så stort et rum for fortolkning på tværs af kommuner,

og skaber heller ikke større forudsigelighed om hjælpen for borgeren,

som det ellers var formuleret at den nye model skulle bidrage til.

Regler om genvurdering skal tydeliggøres

Af den politiske aftale bag forslaget fremgår det, at: Sagerne ska/ligesom

/ dag alene revurderes, hvis borgeren anmoder om det, eller hvis der i øv

rigt sker ændringer i ,5’ borgerens llvssituation, som kan medføre ændret

hjIp. Diabetesforeningens rådgivning er ofte i dialog med medlemmer,

der oplever, at deres bopælskommune revurderer deres bevilling til mer

udgiftsydelse årligt, på trods af at de lever med en kronisk sygdom, der

ikke ændrer karakter. Vi har også eksempler på personer, der har fået

medhold af Ankestyrelsen

at de fejlagtigt har fået afslag på deres an

søgning om merudgifter, hvorefter kommunen giver medhold, men få må

neder efter meddeler, at der vil blive foretaget en revurdering igen. Dvs.

at kommuner revurderer sager i langt højere grad end den nuværende

lovgivning giver grundlag for.

Revurderingerne er foruden at være en stor administrativ byrde for både

borgere og kommuner, med til at skabe en følelse af mistillid mellem bor

ger og kommune. Vi ser derfor et behov for, at det tydeliggøres i lovgiv

ningen, hvornår kommunerne har ret til at foretage genvurderingerne.

Uden den præcisering vil den uhensigtsmæssige forvaltning af reglerne,

som vi ser i dag, kunne fortsætte.

Udgifter skal følge satsregulering

Det fremgår af lovforslaget, at beløbsgrænserne for merudgiftsydelsen vil

blive reguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten. Diabetesfor

eningen har forståelse for, at den ydelse, som borgerne modtager, bør

følge prisudviklingen på de omkostninger, som borgerne har i forbindelse

med deres funktionsnedsættelse. På diabetesområdet oplever vi dog, at

udgifterne som kompensationsydelsen beregnes på baggrund af, ikke

ftreningen

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

diabetes

ftreningen

følger samme stigning. Det gælder bI.a. prisudviklingen på medicin og

kostberegning. Taksterne på kostområdet er ikke reguleret siden 2010, og

prisen på insulin falder støt, fx var prisen i 2019 på en enhed Novorapid

25,59 kr., mens den i 2024 var 17,46 kr.

Satsregulering, er dermed årsag til, at mennesker med diabetes ikke læn

gere når minimumsgrænsen, og dermed af tekniske grunde ikke kompen

seres for de merudgifter, som de reelt har. Der lægges med lovforslaget

op til, at reguleringen foretages første gang d. 1. januar 2026, hvilket vil

medføre, at minimumsgrænsen allerede stiger et halvt år efter lovens for

ventede ikrafttrædelse. Set i lyset af, at der med den politiske aftale læg

ges op til en overgangsperiode på to år til at omberegne de eksisterende

bevillinger, mener vi

Diabetesforeningen, at sat3reguleringen bør være

på pause, frem til alle omberegninger er foretaget.

Husk borgerperspektivet i evalueringen

Endelig vil Diabetesforeningen fremhæve, at vi finder det positivt, at der

lægges op til en evaluering af loven efter hhv. 2 og 4 år. I det tilfælde, at

lovforslaget ikke trækkes tilbage, vil vi opfordre til, at borgernes perspek

tiv på den nye model inddrages, fremfor kun at evaluere administration

og omkostninger. Diabetesforeningen bidrager meget gerne med input til

evaluering.

Skulle ovenstående medføre spørgsmål eller ønske om yderligere drøf

telse, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

-‘•

Eva Tingkær

Vicedirektør, Diabetesforeningen

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Esbjerg Kommunes høringssvar på “Forslag til lov om ændring af lov om social

service og

barnets lov (Ændring

af betegnelsen

merudgiftsydelse til

kom pensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for

kompensationsydelse til børn, unge og voksne)”

Baggrund

Det fremgår af “Nytænkning af merudgiftsydelsen”, at en omlægning af

udmlingssystemet

for

merudgiftsydelsen

skal

ensretning

medføre

udmlingssystemerne p voksen- og børneomrdet, ligesom udmlingssystemerne

skal gøres mere automatiserede.

“Nytænkningen” skal bidrage til et mere enkelt og gennemsigtigt system, øge

retssikkerheden for borgerne og reducere kommunernes udgifter til administration

markant.

Intentionen er jo også, at der skulle ske en mere ensartet sagsbehandling i

kommunerne, det ses dog ikke til at blive tilfældet, da der fortsat er meget skøn og

sandsynliggørelse.

Vi kan heller ikke gennemskue, hvad tankerne er bag ved enkeltstende udgifter.

Konklusion

Esbjerg Kommune vurderer, at der med det fremsendte forslag ikke vil ske en

forenkling af reglerne, ligesom borgernes retssikkerhed ikke øges. Der ses heller ikke

at ske en ensretning kommunerne imellem i forhold til gruppe 1. Det er ikke muligt

at vurdere, hvorvidt der sker en ensretning i forhold til gruppe 2, da den udtømmende

liste (positivlisten) endnu ikke er udarbejdet.

Det er tillige Esbjerg Kommunes vurdering, at der ikke vil ske en administrativ lettelse

for hverken borgere eller kommuner. Det er derimod Esbjerg Kommunes vurdering,

at der med det fremsendte forslag om dokumentation for gruppe 2, vil ske en øgning

i administration for kommunerne, ligesom de pstede administrative lettelser i

forhold til gruppe i ikke samlet set ses at være til stede. Administrationen i forhold

til gruppe i vurderes at være lige s byrdefuld, som med de nuværende regler.

Endelig er det Esbjerg Kommunes opfattelse, at der ikke vil ske en økonomisk

besparelse p området i det omfang, der er lagt op til. Dette da der ikke samlet set

vurderes at være en administrativ lettelse, men derimod pålægges kommunerne en

større administrativ byrde. Den forhøjede minimumsgrænse p børneomrdet i

forhold til gruppe i, vil i bedste fald blive udlignet af de forventede forhøjede udgifter

p voksenomrdet, som følge af den nedsatte minimumsgrænse. I værste fald, vil

der ske en øgning i omkostningerne.

Hvis der virkelig skulle være tale om en regelforenkling, der skal medføre s store

besparelser for kommunerne, s skal der være tale om en meget mere

gennemgribende forenkling.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Lovforslaget vil slet ikke medføre den administrative lettelse, som der er lagt op til.

Feks. bruger vi i alt p voksenomrdet 1,5 rsværk p området. Hvis vi læser

lovforslaget korrekt, s vurderer vi, at den realistiske besparelse reelt vil være 0,5

rsværk vedrørende voksenomrdet. Vi har pt. 122 sager p dette område.

Dette er dog afhængig af, hvor udtømmende positivlisten bliver, og hvor meget

detektivarbejde, vi fortsat skal udføre.

Nedenfor vil vi kommentere mere specifik p områderne.

Målgruppeafklari ng

Vi vurderer ikke, at der sker en forenkling i forhold til afklaring af, om borger er

omfattet af mIgruppen. Vi vurderer også, at der er en stor vejledningsopgave for

kommunerne i forhold til at præsentere gruppe 1 og gruppe 2 for borgerne, s de

kan træffe deres valg p et oplyst grundlag.

Man vælger selv, om man ønsker ansøgningen behandlet efter reglerne for gruppe i

eller gruppe 2

Esbjerg Kommune stiller sig undrende overfor, hvordan ovenstående er i

overensstemmelse med retssikkerhedslovens

5, hvor kommunalbestyrelsen skal

behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle muligheder, der

findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.

Vi havde dog gerne set, at man havde set p de borgere, der alene er omfattet p

grund medicin.

Efter gældende lovgivning skal borger vurderes uden den medicinske behandling,

hvis de uden medicin vurderes at være akut livstruet eller inden for kort tid oplever

væsentlig forværring af deres funktionsniveau.

Denne afklaring opleves vanskeligt i kommunen, da lægerne ofte ikke ønsker at

svare/ikke kan svare p det.

ønsker stillingtagen hertil.

Medicin

Vi synes også, at det er ærgerligt, at man ikke gør op med merudgifterne p

medicinomrdet borgere i mlgruppen for merudgiftsydelse er hverken dårligere

eller bedre stillet end alle andre borgere, der også har udgifter til medicin.

—

Ifølge gældende lovgivning kan der ikke ydes merudgifter til behandlingsudgifter og

heller ikke udgifter, som kan dækkes efter anden lovgivning. Vi er undrende overfor,

at der stadig kan kompenseres for udgifter til medicin, da borger er kompenseret

via Sundhedsloven (sygesikringstilskud). Sammenligner vi med lov om aktiv

socialpolitik betragtes medicinudgifter også som behandlingsudgifter.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Tværtimod er borgere omfattet af

har nødvendige medicinudgifter.

100 bedre stillet end andre borgere, der også

Dette p grund af, at andre borgere, der ikke har rd til medicinudgifter, skal

dokumentere, at de IKKE har rd, hvorimod borgere, der er omfattet af

merudgiftsydelsesbestemmelserne, ikke skal dokumentere andet

end at de har udgifter til medicin.

Dette burde være gældende for alle borgere set ud fra et ligebehandlingsprincip.

Detaljeret beregning og overslag

Det fremgår, at der fremadrettet ikke vil skulle foretages en detaljeret

sandsynliggørelse og beregning, da standardbeløbet uden videre vil komme til

udbetaling, hvis det er sandsynliggjort, at merudgifterne overstiger

minimumsbeløbet.

Esbjerg Kommune er af den opfattelse, at der fortsat er behov for en detaljeret

sandsynliggørelse og beregning af udgifter op til minimumsgrænsen p 6.660 kr. om

året, for at kunne vurdere, om udgifterne overstiger minimumsgrænsen. Det vil

stadig skulle undersøges, i hvilket omfang der er merudgifter til eks. slitage p tøj,

cremer, medicin og lignende i forhold til andre p samme alder og i samme

livssituation. Herudover vil det skulle undersøges, om der findes et billigere

alternativ til udgiften.

Esbjerg Kommune finder således ikke, at der vil ske en forenkling i forhold til

sandsynliggørelse og beregning i disse tilfælde. Hvis kommunerne ikke forholder sig

til om de sandsynhiggjorte udgifter, kan findes som billigere alternativ, vil der være

risiko for overkompense ring.

Der ses at være en forenkling og administrativ lettelse i forhold til sandsynliggørelse

af kompensationsberettigende udgifter i spændet mellem minimumsbeløbet og

beløbet p 24.000 kr. rligt gældende for gruppe 2, da kommunen alene skal

forholde sig til udgifter op til 6.660 kr. rIigt, og at alle udgifter herover og op til

minimumskravet for gruppe 2 kompenseres med samme beløb. Denne

administrative lettelse vurderes dog ikke at opveje den administration, der ligger i

sandsynliggørelsen og beregningen af udgifter op til 6.660 kr.

Desuden fremgr det, at der skal udarbejdes et overslag over omfanget af de

behov, som barnet/den voksne efter al sandsynlighed vil f, og hvad det vil medføre

af kompensationsberettigende udgifter. Overslaget skal fastlægges ud fra

kendskabet til niveauet generelt for de omhandlende udgifter. Det fremgår til

1 nr.

5 og

2, nr. 5, at det vil blive fastsat, at hvis der foreligger offentligt tilgængelige

statistiske oplysninger, vil kommunalbestyrelsen skulle tage udgangspunkt i disse

oplysninger. Foreligger der ikke sådanne oplysninger, vil kommunalbestyrelsen

skulle foretage en skønsmæssig fastsættelse. Kommunalbestyrelsen vil ved

udøvelsen af sit skøn, bl.a. kunne lægge vægt p det generelle prisniveau i

lokalomrdet for en given udgift.

I sammenhæng med ovenstående, sker der efter Esbjerg Kommunes opfattelse

ingen forenkling. Der vil fortsat være et stort arbejde i at finde tilgængelig statistik,

og udøve skøn i de tilfælde, hvor der ikke findes tilgængelig statistik, da det fortsat

vil skulle undersøges, hvad det generelle prisniveau i lokalomrdet er.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Specielt for børneomrdet vil der ske en stor forandring i forhold til gældende regler.

En familie omfattet af gruppe 1 vil årligt modtage 13.260 kr. i

kompensationsberettigende ydelser. Dette kan medføre, at en familie med udgifter

for 23.999 kr. om året selv vil skulle afholde udgifter for 10.739 kr. årligt. Dette kan

være både som løbende månedlig udgift og som enkeltstende udgift.

Det vil sige, at nogle familier overkompenseres med et beløb svarende til næsten

det dobbelte beløb pr. r, hvor andre underkompenseres med et beløb op til 10.740

kr. pr. r, svarende til 895 kr. pr. måned. Desuden vil familier kunne f en

enkeltstende udgift p mange tusinde kroner, som de selv skal afholde, da de ikke

vil kunne blive omfattet af gruppe 2, fordi deres sandsynliggjorte udgifter ikke kan

dokumenteres eller ikke fremgår af den udtømmende liste, og de derfor ikke nr op

p beløbsgrænsen p 24.000 kr. årligt, og derfor fortsat vil være omfattet af gruppe

Dokumentation

Det foreslåede krav om dokumentation for kompensationsberettigende udgifter

inden for de omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter vil kunne

opfyldes ved, at man f.eks. fremviser udgiftsbilag eller anden relevant

dokumentation.

Dette synes ikke at skabe klarhed over, hvilken dokumentation, der reelt kan

anvendes som “anden relevant dokumentation”. Ligger der heri, at

kommunalbestyrelsen kan afvise fremsendt dokumentation, hvis det ikke vurderes

at være relevant dokumentation?

Den fremsendte dokumentation er ikke altid svarende til den nødvendige merudgift,

da der er sandsynlighed for, at der findes billigere alternativer.

Kommunalbestyrelsen vil derfor til enhver tid skulle undersøge, om der findes et

billigere alternativ. Der ses således ikke at være en administrativ besparelse. Dette

skal sammenholdes med den store administrative opgave, det vil være at gennemgå

den fremsendte dokumentation, som i flere tilfælde vi være omfangsrig.

Desuden vil der for kommunerne være en stor oplysnings- og vejledningspligt

overfor de borgere, som ikke tidligere har skullet dokumentere deres udgifter.

Det fremgår, at som en del af den udtømmende liste, vil der blive tilføjet “øvrige

markante” kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte

kompensationsberettigende udgift gennemsnitligt overstiger 1.250 kr. om måneden.

Disse “øvrige markante” udgifter, vil kunne medtages i den samlede dokumentation.

Det betyder, at det også i disse tilfælde skal vurderes, om der findes et billigere

alternativ, og om udgiften kompenserer for handicapbetingede udgifter. Dette er

endnu en administrativ byrde som pålægges borgerne og kommunerne.

Endelig vil der være risiko for, at nogle borgere vil “komme i klemme”, da de ikke vil

kunne dokumentere udgifter p min. 24.000 kr. årligt. Dette eks. ved ny

diagnosticering, hvor den endelig udgift til eks. medicin endnu ikke kan

dokumenteres, men kan være udslagsgivende for, at de samlede dokumenterede

udgifter overstiger 24.000 kr. årligt. Det vil betyde, at borgerne i første omgang vil

blive omfattet af gruppe 1, p trods af, at de kan have udgifter til svarende til

gruppe 2.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Opfølgning i sager

—

hvor ofte

I lovforslaget er der lagt op til, at der ligesom i dag kun skal ske revurdering af en

sag, hvis borgeren anmoder herom, eller hvis der i øvrigt sker ændringer i f.eks.

borgerens livssituation, som kan medføre ændret hjælp.

I dag har vi fulgt op p disse sager årligt for at afdække, om der er sket ændringer i

borgers livssituation, herunder om der er merudgifter, som er bortfaldet eller om

borger har fået nye behov.

Dette finder vi også er i tråd med lov om social service

148, stk. 2 og Barnets Lov

156, stk. 2, hvor det fremgår, at kommunen løbende skal følge de enkelte sager

for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål og afdække om der er behov

for at yde andre former for hjælp.

Vi er opmærksomme p, at borgerne har en oplysningspligt i forhold til om de

fortsat har de samme udgifter. Det opleves dog meget sjældent, at borgere af egen

drift henvender sig til kommunen.

I gruppe 2 fremgår det, at borger skal dokumentere sine faktiske

kompensationsberettigede udgifter. Vi mangler en præcisering af, hvor ofte borger

skal aflevere dokumentation for sine merudgifter. Vi antager, at de løbende skal

kunne dokumentere, at de har udgifterne.

Positivlisten over kom pensationsberettigede udgifter

I lovforslaget fremgår det, at der p bekendtgørelsesniveau vil blive udarbejdet en

udtømmende opremsning af typer af kompensationsberettigede udgifter, der kan

ydes hjælp til.

Hvis det skal medføre en lettelse for borger og kommunen, skal listen være meget

konkret og for nogle udgifter, gerne med angivelse af, hvor meget der kan

kompenseres. Vi læser, at intentionen bag lovforslaget er, at der ikke skal være s

stor forskel fra kommune til kommune. Derfor finder vi det vigtigt at præcisere,

hvor meget, der kan kompenseres til f.eks. diætkost til cøliaki, diabetes, laktose mv.

I den sammenhæng skal vi dog gøre opmærksom p, at vi ikke finder

cøliakiforeningens beregning af cøliakikost anvendelig, da beregningen baserer sig

p anvendelse af erstatningsprodukter i hvert enkelt måltid. Der bør kun

kompenseres for nødvendige merudgifter.

Selvom det vil være en lettelse, at der udarbejdes en positivliste, s slipper

kommunerne jo ikke for at finde statistikker m.v. p, hvad normalforbruget

er,

med

mindre det også vil fremgå af en sådan positivliste.

Vi anerkender, at der sker en forenkling ift. indplacering i gruppe 1 og også en

forenkling i forhold til opfølgning, hvis der ikke skal følges op rligt. Der kan være

en forenkling i forhold til beregning af merudgifter efter gruppe 2, men det

afhænger meget af, hvor specifik positivlisten

er,

og om der er angivet

standardbeløb p nogle ydelser.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Kommunerne fr merarbejde i forhold til dokumentationskrav, da flere skal

dokumentere deres udgifter. Det er en tidstung opgave at gennemgå borgeres

kvitteri nger.

I forhold til voksenomrdet, forventer vi også flere borgere omfattet af

merudgiftsomrde, som følge af sænkning af minimumsbeløbet.

Venlig hilsen

Marianne Kirkegaard

kontorchef

Anette Lund Krog

faglig koordinator

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til [email protected] med kopi til [email protected]

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 3269 8888

Direkte 9132 5685

[email protected]

menneskeret.dk

Dok. nr. 25/00262-2

21. februar 2025

Horingssvar over udkast til lovforslag om ændring af serviceloven og barnets

lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og

indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for

kompensationsydelse til børn, unge og voksne)

Social- og Boligministeriet har ved e-mail af 23. januar 2025 anmodet om Institut

for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om

ændring af serviceloven og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse

til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem

for kompensationsydelse til børn, unge og voksne).

Instituttet har følgende bemærkninger:

Sammenfatning

Lovforslaget har overordnet set til hensigt at ensarte og forenkle udmålingen af

merudgiftsydelsen, som med lovforslaget omdøbes til kompensationsydelsen.

Instituttet støtter ambitionen om at forenkle administrationen af reglerne for at

gøre det lettere for borgerne at få adgang til ydelsen og reducere

dokumentationskrav samt sagsbehandlingstider og -fejl.

Instituttet vurderer imidlertid, at lovforslaget i sin nuværende form vil kunne føre til

en markant underkompensation og øgede dokumentationskrav for visse borgere.

Disse bekymringer udfoldes i de følgende afsnit.

Instituttet anbefaler i dette høringssvar:

•

At lovforslagets konsekvenser for borgerne undersøges nærmere og beskrives i

lovforslagets bemærkninger, inden det fremsættes for Folketinget.

At årsagerne til faldet i modtagere af merudgiftsydelsen undersøges, og at det

på dette grundlag overvejes, om der er grundlag for at ændre eller præcisere

personkredsen for ydelsen med henblik på at sikre, at mennesker med handicap

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

•

bliver tilstrækkeligt kompenseret for merudgifter, som er en følge af deres

funktionsnedsættelse.

At lovforslagets konsekvenser med hensyn til underkompensation belyses

nærmere, og at der på dette grundlag foretages relevante tilpasninger med

henblik på at undgå, at borgere oplever markant underkompensation.

At lovforslagets konsekvenser med hensyn til dokumentationskrav belyses

nærmere, og at der på dette grundlag foretages relevante tilpasninger med

henblik på at sikre, at dokumentationskrav reduceres i videst muligt omfang.

At ministeriet sikrer bred og grundig inddragelse af relevante

handicaporganisationer og andre interessenter i forbindelse med udarbejdelsen

og den løbende opdatering af positivlisten.

At positivlisten bliver bredt dækkende for de mest udbredte merudgifter samt

udgifter af sjældnere eller enkeltstående karakter med videre.

At ministeriet tydeliggør, at kommunen har pligt til at vejlede borgere om deres

mulighed for at søge om fuld dækning af deres merudgifter, når kommunen

vurderer, at det ikke kan udelukkes, at borgeren har merudgifter for over 2.000

kroner pr. måned, samt desuden pligt til at yde bistand med ansøgningen, hvis

borgeren har behov herfor.

Den menneskeretlige ramme

Danmark har tiltrådt FN’s handicapkonvention og herved påtaget sig at sikre, at

mennesker med handicap har mulighed for fuldt og effektivt at deltage i

samfundslivet på lige fod med andre.

Reel ligebehandling vil i flere tilfælde indebære, at det er nødvendigt at fjerne de

barrierer, nogle personer møder som følge af deres funktionsnedsættelse. I denne

sammenhæng består disse barrierer i, at nogle personer har yderligere

omkostninger forbundet med forskellige aktiviteter på grund af deres

funktionsnedsættelse. Hvis de skal have en reel lige adgang for at indgå i disse

aktiviteter, er det nødvendigt at kompensere dem herfor.

Merudgiftsydelsen, som foreslås omdøbt til kompensationsydelsen, er med til at

sikre, at mennesker med handicap og deres familier kan leve et liv som andre ved at

kompensere dem for de merudgifter, de har som konsekvens af deres

funktionsnedsættelse. Ydelsen kan dække en lang række forskellige udgifter, som

kan give borgerne mulighed for at være i uddannelse eller beskæftigelse, indgå i

fritidsaktiviteter, være sammen med familie og venner med videre.

Lovforslagets konsekvenser for borgerne bør belyses

Instituttet bemærker indledningsvis, at der ikke foreligger nogen analyser,

beregninger eller overslag over, hvilke konsekvenser lovforslaget vil have for

borgerne. Det er således hverken belyst, hvilke eller hvor mange personer der vil

blive omfattet af de reviderede satser for kompensationsydelsen, i hvilket omfang

de vil blive tilstrækkeligt kompenseret, eller hvor mange borgere som vil opleve

større eller mindre dokumentationskrav.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Disse spørgsmål er selvsagt afgørende for, hvorvidt lovforslaget opfylder den

erklærede målsætning om et mere enkelt og gennemsigtigt system, øget

retssikkerhed for borgerne og markant reducerede administrationsudgifter.

Hvis der ikke eksisterer data, der muliggør beregninger af lovforslagets præcise

konsekvenser for borgerne, må det som minimum være muligt at foretage nogle

kvalificerede skøn svarende til de vurderinger, som der er blevet foretaget over

kommunernes forventede besparede administrative udgifter.

Instituttet anbefaler derfor:

At lovforslagets konsekvenser for borgerne undersøges nærmere og beskrives i

lovforslagets bemærkninger, inden det fremsættes for Folketinget.

Instituttet bemærker også, at Ankestyrelsens andet handicapsagsbarometer, som

belyser kommunernes sagsbehandling i merudgiftssager, forventes offentliggjort i

marts 2025. Det havde været ønskeligt, hvis resultaterne herfra havde foreligget

inden høringsperiodens udløb. Resultaterne fra Ankestyrelsens undersøgelse bør

inddrages i det videre arbejde med lovforslaget, når de foreligger.

Instituttet støtter i øvrigt op om, at loven evalueres efter to og fire år, som det

fremgår af aftalen af 21. januar 2025 om en ny model for kompensationsydelsen, og

at disse evalueringer blandt andet belyser ovennævnte spørgsmål.

Personkredsen for kompensationsydelsen bor også tages op til overvejelse

Lovforslaget medfører ændringer af, hvordan kompensationsydelsen udmåles, men

ændrer ikke i ydelsens personkreds.

Som hidtil vil kommune kunne yde dækning til nødvendige merudgifter til voksne

med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er af indgribende karakter i

den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke

uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Desuden skal merudgiften være en konsekvens

af den nedsatte funktionsevne, hvilket vil sige, at merudgiften kun dækker udgifter

ved den daglige livsførelse, som borgere uden handicap på samme alder og i

samme Iivssituation ikke har. Endelig kan merudgiftsydelsen kun dække udgifter,

som ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller andre love.1 For

børn er personkredsen grundlæggende den samme.2

Der knytter sig en række indlysende spørgsmål til afgrænsningen af personkredsen,

som kan give anledning til tvivl, såsom: Hvornår er den nedsatte funktionsevne af

indgribende karakter i den daglige tilværelse? Hvornår er der tale om en udgift,

som en borger uden handicap på samme alder og i samme Iivssituation ikke har?

Hvilke udgifter kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven, barnets lov

eller andre love?

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Lovforslaget begrunder ikke, hvorfor ønsket om at forenkle administrationen af

merudgiftsydelsen alene knytter sig til udmålingssystemet og ikke afg rænsningen

af personkredsen.

Instituttet kan samtidig konstatere, at antallet af børn og voksne, som modtager

merudgiftsydelse, er faldet fra cirka 37.700 i 2013 til 20.500 i 2023. Årsagerne til

dette markante fald som næsten udgør en halvering på blot ti år er instituttet

bekendt ikke undersøgt, ligesom det ikke er undersøgt, om disse personer i stedet

bliver kompenseret efter andre bestemmelser i lovgivningen.

—

Instituttet anbefaler derfor:

At årsagerne til faldet i modtagere af merudgiftsydelsen undersøges, og at det

på dette grundlag overvejes, om der er grundlag for at ændre eller præcisere

personkredsen for ydelsen med henblik på at sikre, at mennesker med handicap

bliver tilstrækkeligt kompenseret for merudgifter, som er en følge af deres

funktionsnedsættelse.

Risiko for markant underkompensation

Lovforslaget tilsigter at forenkle og ensrette udmålingen af kompensationsydelsen

ved blandt andet at indføre en standardiseret udmålingskategori med færre

dokumentationskrav for personer, som har merudgifter på under 2.000 kroner pr.

måned, og at indføre en positivliste for kompensationsberettigede merudgifter.

Lovforslaget har sin baggrund i en kritik af, at de nuværende regler opleves som

komplekse samt tidskrævende og vanskelige at administrere. Borgere kan således

opleve høje dokumentationskrav og lange sagsbehandlingstider. En del borgere

ender med at klage til Ankestyrelsen, hvor omgørelsesprocenten i merudgiftssager

lå på 45 procent i 2024. Det fører uvægerligt til konflikter og mistillid mellem

borgere og kommune.

Instituttet støtter således ambitionen om at forenkle administrationen af reglerne

for at reducere dokumentationskrav samt sagsbehandlingstider og -fejl.

Standardiseringen af udmålingssystemet vil i sagens natur medføre, at nogle

borgere vil blive underkompenseret, og andre overkompenseret. Det er væsentligt

at sikre, at borgere ikke vil blive markant underkompenseret, idet det vil kunne

undergrave ydelsens funktion i forhold til at sikre lige muligheder for at deltage i

samfundslivet for mennesker med handicap.

Instituttet er bekymret for, at lovforslaget vil medføre en markant

underkompensation for nogle borgere.

Det drejer sig blandt andet om personer i gruppe 1, som har merudgifter for lige

under 2.000 kroner pr. måned, og som derfor vil få udbetalt et fast beløb på 1.105

kroner pr. måned. De vil blive underkompenseret med 800-900 kroner om

måneden svarende til 9.600-10.800 kroner årligt. Mennesker med større fysiske og

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

psykiske handicap lever oftere af overførselsindkomster og har en markant lavere

gennemsnitlig månedlig indkomst (henholdsvis 22.600 og 18.100 kroner før skat i

2020) sammenlignet med personer uden handicap (35.000 kroner før skat i 2O20).

En månedlig underkompensation på 800-900 kroner

kompensationsydelsen, som

der ikke betales skat af, vil således efter instituttets opfattelse være markant og

kunne forringe disse borgeres mulighed for at kunne deltage i samfundslivet på lige

fod med andre.

Personer i gruppe 1 vil desuden have vanskeligt ved at få dækket enkeltstående,

større merudgifter, såsom udgifter i forbindelse med flytning, bilreparationer eller

udgifter i forbindelse med ferie eller lejrskoler. Det kan for det første skyldes, at den

enkeitstående udgift ikke er stor nok til, at borgerens samlede merudgifter kommer

over grænsen på 2.000 kroner pr. måned. Disse personer ville efter de nuværende

regler kunne få dækket sådanne udgifter ved enkeltstående udbetalinger,5 men det

giver de nye regler ikke mulighed for.

Det kan for det andet skyldes, at den enkeitstående merudgift falder uden for

positivlisten og derfor ikke tæller med i beregningen af borgerens samlede

merudgifter. Disse personer, som derfor fortsat vil blive på den standardiserede

ydelse på 1.105 kroner pr. måned i gruppe 1, vil ikke være omfattet af muligheden

for supplerende kompensation for øvrige, markante merudgifter, som gælder for

personer med merudgifter på over 2.000 kroner pr. måned i gruppe 2 (den af

ministeriet omtalte “kattelem”).

For personer i gruppe 2 vil det blive afgørende for spørgsmålet om potentiel

underkompensation, hvordan positivlisten udformes. Hvis denne liste er for snæver,

er der risiko for, at en del personer vil opleve at have udgifter uden for listen. Disse

enkeitstående udgifter uden for listen vil kun kunne dækkes, hvis de hver for sig

overstiger en beløbsgrænse på 1.250 kroner pr. måned. Disse personer vil kunne

opleve markant underkompensation, særligt hvis de har flere enkeltstående

udgifter, der hver især falder under denne beløbsgrænse og derfor ikke dækkes.

Efter de gældende regler er det de samlede merudgifter for børnene, der lægges til

grund ved beregningen af ydelsen, hvis en familie har flere børn med nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser.6 Det

er uklart for instituttet, om lovforslagets ensretning af udmålingssystemet på tværs

af børne- og voksenområdet vil ændre herved. Hvis udmålingen af

kompensationsydelsen i stedet skal ske ud fra hvert barn vurderet for sig, kan det

betyde, at nogle børnefamilier vil få en lavere ydelse eller miste den helt.

Der kan muligvis også tænkes andre situationer, hvor lovforslaget potentielt vil

kunne føre til markant underkompensation.

Sammenfattende er instituttet således bekymret for, om lovforslaget vil føre til øget

underkompensation, og at denne underkompensation for flere mennesker og deres

familier kan blive markant. Det kan resultere i, at kompensationsydelsen for disse

personer ikke vil opfylde sin funktion i forhold til at kompensere dem for de

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

merudgifter, de har som følge af deres handicap, og dermed give dem lige

muligheder for at deltage i samfundslivet.

Instituttet anbefaler derfor:

At lovforslagets konsekvenser med hensyn til underkompensation belyses

nærmere, og at der på dette grundlag foretages relevante tilpasninger med

henblik på at undgå, at borgere oplever markant underkompensation.

Risiko for øgede dokumentationskrav

Et centralt element i lovforslaget er at gøre kompensationsydelsen lettere at

administrere, end merudgiftsydelsen har været det. Som led heri ønsker ministeriet

blandt andet at lette dokumentationskravene.

Som det fremgår af den politiske aftale af 21.januar 2025, kan sagsbehandlingen

fra borgerens perspektiv opleves som tung med mange dokumentationskrav og

store variationer i sagsbehandlingstiderne, ligesom Ankestyrelsen modtager en del

klagesager vedrørende merudgiftsydelsesordningen.

Lovforslaget indebærer imidlertid, at dokumentationskravene for en række

personer vil blive øget.

Det gælder blandt andet børnefamilier, som modtager ydelsen efter barnets lov.

Efter de gældende regler bliver deres ydelse altid beregnet på grundlag af de

sandsynliggjorte merudgifter for barnet eller den unge (barnets lovs § 86, stk. 2).

Med lovforslaget vil disse familier imidlertid fremover skulle dokumentere deres

udgifter, når deres udgifter ligger på over 2.000 kroner pr. måned.

Samtidig vil flere voksne modtagere af merudgiftsydelsen skulle dokumentere

deres udgifter, end tilfældet er i dag. Efter de gældende regler skal voksne

dokumentere deres udgifter, hvis de søger om dækning af merudgifter for over

2.948 kroner pr. måned (servicelovens § 100, stk. 3). Denne grænse vil med

lovforslaget blive sænket til 2.000 kroner pr. måned.

Desuden vil den nye måde, som enkeltstående, markante merudgifter dækkes på,

medføre øgede dokumentationskrav i nogle situationer. Det drejer sig navnlig om

personer, der har merudgifter på under 2.000 kroner pr. måned og derfor modtager

den standardiserede ydelse på 1.105 kroner i gruppe 1. Så længe de befinder sig i

gruppe 1, skal de kun sandsynliggøre deres udgifter. Får de imidlertid en

enkeltstående, markant merudgift, som flytter deres gennemsnitlige månedlige

merudgifter op over 2.000 kroner, vil de imidlertid ikke kun skulle dokumentere den

enkeltstående, markante udgift, men samtlige deres merudgifter, som de ellers kun

skulle sandsynliggøre. Det står i modsætning til i dag, hvor det som tidligere anført

er muligt at dække enkeltstående merudgifter ved en enkeitstående udbetaling.

Der kan muligvis også tænkes andre situationer, hvor lovforslaget potentielt vil

kunne føre til øgede dokumentationskrav.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Sammenfattende vurderer instituttet således, at lovforslaget stik mod dets

intention vil føre til øgede dokumentationskrav i en række situationer.

—

Instituttet anbefaler derfor:

At lovforslagets konsekvenser med hensyn til dokumentationskrav belyses

nærmere, og at der på dette grundlag foretages relevante tilpasninger med

henblik på at sikre, at dokumentationskrav reduceres i videst muligt omfang.

Positivliste bør dække bredt og udarbejdes på grundlag af grundig

inddragelse af relevante organisationer

Ministeriet foreslår, at personer med merudgifter over 2.000 kroner pr. måned

fremover skal have udmålt kompensationsydelse ud fra en positivliste, som

fastsætter, hvilke merudgifter der kan dækkes for denne gruppe. Det skal lette

administrationen af reglerne ved at gøre udmålingen mere standardiseret. Listen vil

blive fastsat på bekendtgørelsesniveau og indgår ikke i nærværende høring.

Listen vil få en afgørende rolle for administrationen af kompensationsydelsen,

herunder for hvorvidt borgerne bliver tilstrækkeligt kompenseret. Det er således

afgørende, at listen kommer til at dække en bred vifte af merudgifter, herunder

udgifter, som for eksempel er sjældnere forekommende eller af enkeltstående

karakter.

Instituttet anser det for afgørende, at der ved udarbejdelsen og den løbende

opdatering af listen sker grundig høring af relevante handicaporganisationer og

andre interessenter, som har indblik i merudgiftsområdet.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet sikrer bred og grundig inddragelse af relevante

handicaporganisationer og andre interessenter i forbindelse med udarbejdelsen

og den løbende opdatering af positivlisten.

At positivlisten bliver bredt dækkende for de mest udbredte merudgifter samt

udgifter af sjældnere eller enkeltstående karakter med videre.

•

Kommunes vejledningspligt bør tydeliggores

Ministeriet foreslår at ændre reglerne, så borgere selv skal vælge, om de ønsker at

søge den faste ydelse på 1.105 kroner pr. måned, som kan tildeles borgere med

merudgifter på mindst 555 kroner pr. måned, eller fuld kompensation, som kan

tildeles borgere med merudgifter på over 2.000 kroner pr. måned. En borger med

merudgifter på over 2.000 kroner pr. måned kan således vælge kun at søge det

faste beløb. Det står i modsætning til i dag, hvor det er kommunen, der på

baggrund af borgerens merudgifter indplacerer dem.

Det er usædvanligt, at borgeren vælger, hvilken ydelse de ønsker at søge. Det er

det almindelige udgangspunkt på det sociale område, at det er kommunens pligt at

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

vurdere, hvilken bestemmelse borgere har mulighed for at få støtte efter (den

sociale retssikkerhedslovs § 5).

Instituttet er bekymret for, at nogle borgere vil vælge at blive på den lavere, faste

ydelse, selvom de har merudgifter på over 2.000 kroner pr. måned. Det kan for

eksempel skyldes, at borgeren ikke kan vurdere omfanget af egne

kompensationsberettigede merudgifter eller fravælger at søge om fuld dækning på

grund af de øgede dokumentationskrav.

Instituttet anbefaler derfor:

At ministeriet tydeliggør, at kommunen har pligt til at vejlede borgere om deres

mulighed for at søge om fuld dækning af deres merudgifter, når kommunen

vurderer, at det ikke kan udelukkes, at borgeren har merudgifter for over 2.000

kroner pr. måned, samt desuden pligt til at yde bistand med ansøgningen, hvis

borgeren har behov herfor.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2024-4693.

Med venlig hilsen

Peter Kristian Hjaltason

Specialkonsulent

Slutnoter

Servicelovens § 100, stk. 1. Se også § 1-4 i bekendtgørelse nr. 931 af 19. juni 2020

om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse og afsnit 4-18 i vejledning

nr. 10280 af 14. december 2017 om nødvendige merudgifter ved den daglige

livsførelse.

Barnets lovs § 86, stk. 1. Se også § 1-3 i bekendtgørelse nr. 1603 af 12. december

2023 om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom

og afsnit 88-89 i vejledning nr. 9375 af 28. maj 2024 om hjælp og støtte til børn

og unge med funktionsnedsættelse og deres familier.

Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel KYO51, senest opdateret 20. juni 2024,

tilgængelig her: www.statistikbanken.dk/KYO5 1.

“Anna Amilon m.fl., Mennesker med handicap: Hverdagsliv og levevilkår 2020,

VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, oktober 2021,

side 61-62 og 76-77, tilgængelig her: https://www.vive.dk/da/udgivelser/mxjnv4/.

§ 9 i bekendtgørelse nr. 931 af 19.juni 2020 om nødvendige merudgifter ved den

daglige livsførelse og § 5, stk. 2-4, i bekendtgørelse nr. 1603 af 12. december 2023

om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom.

Afsnit 95 i vejledning nr. 9375 af 28. maj 2024 om hjælp og støtte til børn og unge

med funktionsnedsættelse og deres familier.

—

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

I(L

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til [email protected] med kopi til [email protected]

Høringssvar fra KL vedr, udkast til forslag til lov om ændring af

lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen

merudgiftsydelse til kom pensationsydelse og indførelse af et

ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensations-

ydelse til børn, unge og voksne)

Social- og Boligministeriet har den 23. januar 2025 anmodet KL om even-

tuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om so

cial service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til

kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålings-

system for kompensationsydelse til børn, unge og voksne). Høringssvaret

skal være ministeriet i hænde senest den 21. februar.

Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden

fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende

eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk be

handlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til lov

forslag i henhold til DUT-princippet.

Dato: 21. februar 2025

Sags ID: SAG-2025-00386

Dok. ID: 3537635

E-ma

Direkte

RIL@kLdk

33703238

Weidekampsgade 10

Vfl

www.kI.dk

Sc i af 3

Generelle bemærkninger

KL vurderer, at forslaget vil medføre en lettelse af de administrative byr

der til vurdering og beregning af borgere og familiers kompensationsbe

rettigende udgifter set i forhold til det aktuelle regelsæt. Imidlertid vil der

fortsat være dele af sagsbehandlingen, der vil medføre administrative

byrder, herunder særligt personkredsvu rderingen.

Teknisk bemærkning vedr. minimumsgrænse

Det fremgår af lovforslaget, at der indføres nye regler i barnets lov

86,

stk. 2 og servicelovens

100, stk. 2, hvorefter der kan ydes kompensati

onsydelse, når familiens eller borgerens sandsynliggjorte kompensations

berettigende udgifter udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år sva

rende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned.

I Iovbemærkningerne står både, at ydelsen kan ydes, når udgifterne

mindst udgør 6.660 kr. pr. år svarende til 555 kr. pr. måned (minimums

grænsen) og når borgerens sandsynliggjorte kompensationsberettigende

udgifter overstiger minimumsgrænsen. KL foreslår, at Iovbemærknin

gerne rettes til, så det gennemgående står, at familien eller borgeren

mindst skal have kompensationsberettigende udgifter på minimumsbelø

bet og ikke over.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

1(1

Dato 21 februar 2025

Vedr. forhold til anden lovgivning

Jf. lovforslaget vil det uændret være en betingelse, at de kompensations-

berettigende udgifter er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne

(eller barnets eller indgribende kroniske eller langvarige lidelse) og ikke

kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven/barnets lov eller an

den lovgivning (det såkaldte subsidiaritetsprincip).

Som eksempler på kompensationsberettigende udgifter nævnes i lovbe

mærkningerne udgifter til medicin og befordring. Der er regler i andre

love vedr, dækning af udgifter til medicin og befordring, f.eks. sundheds-

lovens afsnit X om tilskud til lægemidler og kapitel 53 om befordring og

befordringsgodtgørelse til behandling.

Det er generelt en stor udfordring for kommunerne at afklare, hvornår en

udgift skal dækkes efter anden lovgivning og hvornår den skal dækkes

efter serviceloven eller barnets lov, samt hvordan subsidiaritetsprincippet

skal tolkes. KL anbefaler, at snitfladen til anden lovgivning og tolkningen

af subsidiaritetsprincippet beskrives så tydeligt som muligt i en kom

mende vejledning.

Vedr. revurderinger

Følgende fremgår af lovbemærkningerne:

“(...)

at der ligesom i dag alene

vil skulle ske revurdering af en sag, hvis borgeren anmoder herom, eller

hvis der i øvrigt sker ændringer i f.eks. borgerens Iivssituation, som kan

medføre ændret hjælp”.

De aktuelle regler i bekendtgørelsen om nødvendige merudgifter ved den

daglige livsførelse,

8, fastslår, at “uanset stigninger i de sandsynlig

gjorte eller dokumenterede merudgifter kan personen, der modtager mer

udgiftsydelse, dog ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er for

løbet et år regnet fra den seneste fastsættelse”.

Tilsvarende fastslår de aktuelle regler i bekendtgørelse om tilskud til pas

ning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom,

6, stk. 2,

følgende: “Uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter kan ydel

sesmodtageren dog ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er

forløbet I år regnet fra den seneste fastsættelse”.

KL foreslår, at reglerne om genberegninger i de to bekendtgørelser fast

holdes. Dermed vil borgere og familier ikke kunne kræve at få genbereg

net kompensationsydelsen løbende. I stedet vil kommunen senest være

forpligtet til at genberegne ydelsen, når der er gået et år siden ydelsen

blev fastsat sidst, i de tilfælde, hvor en borger eller familie beder om at få

ændret ydelsen. Hvis disse regler ikke videreføres vil det medføre øgede

administrative byrder for kommunerne til genberegninger.

Vurdering af kompensationsberettigende udgifter

Det fremgår af lovforslaget, at der skal udarbejdes en snævert afgrænset

og udtømmende opremsning af typer af kompensationsberettigende ud

gifter (den såkaldte positivliste). Denne opremsning vil afgrænse, hvilke

typer af kompensationsberettigende udgifter, familier og borgere vil

Sags ID SAG-2025-00386

Dok. ID: 3537635

Weidekan,psgade 10

Postboks 3370

2300 København S

,w.kI.dk

Side2at3

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

kunne få dækket efter de foreslåede nye regler barnets lov

og servicelovens

100, stk. 2.

86, stk. 2

Dato: 21. februar 2025

Sags ID.sAG-2025-00386

00k. ID: 3537635

Det fremgår af lovbemærkrnngerne, at eksempler på kompensationsbe

rettigende udgifter, der vil kunne medtages i opremsningen, kan være

kompensationsberettigende udgifter til kost- og diætpræparater, medicin,

befordring og fritidsaktiviteter (for familier og voksne) og driftsudgifter ved

befordring i egen bil samt forhøjet husleje (for voksne).

Det fremgår af den politiske aftale om en ny model for kompensations-

ydelsen mellem Regeringen (SVM) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alli-

ance, Det konservative Folkeparti samt Radikale Venstre af 21. januar

2025, at “den endelige positivliste udformes med inddragelse af parterne

på området og partierne bag nærværende aftale. Partierne skal efter ind

dragelse nå til enighed om den endelige liste. Herefter drøfter partierne

med Sammen om Handicap, om der kan udarbejdes vejledende gen nem

snitsudgifter for gængse udgiftstyper”.

KL ser frem til at blive inddraget i arbejdet med at udarbejde positivlisten.

Det er vigtigt for kommunerne og for at sikre en så enkel sagsbehandling

som muligt, at listen reelt bliver snævert afgrænset, kort og ikke indehol

der alt for brede udgiftskategorier. I modsat fald vil sagsbehandlingen i

kommunerne fortsat være tidskrævende og vanskelig, og det vil være

uklart for borgere og familier, hvad de kan forvente at få dækket.

KL ser også frem til at blive inddraget i arbejdet med at udarbejde en

oversigt over vejledende gennemsnitsudgifter for gængse udgiftstyper.

Det fremgår ikke klart af aftalen, men vi anbefaler, at oversigten bliver

anvendelig i sagsbehandlingen både itt. vurderingen at de mest gængse

udgiftstyper for borgere, der søger om dækning af sandsynliggjorte kom

pensationsberettigende udgifter på minimum 555 kr./md. (‘gruppe I’), og

ift. borgere, der søger om dækning at dokumenterede kompensationsbe

rettigende udgifter over 2000 kr./md. (‘gruppe II’).

En oversigt over vejledende gennemsnitsudgifter for gængse udgiftstyper

vil skabe et standardiseret sammenligningsgrundlag, som dels vil gøre

sagsbehandlingen væsentligt lettere i kommunerne, dels ensarte kom

pensationen for alle borgere, uanset hvilken kommune de bor i.

Weidekampsgade 10

wwwkIdk

Side3af3

Med venlig hilsen

Janet Samuel

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

L.eP

LIVET MED UDV’<uNGSHANDICAP

Social- og Boligministeriet

Sendt via e-mail til [email protected] og i kopi til [email protected]

Dato 21.02.2025

Navn: Thomas Gruber

Høringssvar vedr, forslag til Lov om ændring

af lov om social service og barnets lov

(Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til

kom pensationsydelse og indførelse af et

ensartet og forenklet udmålingssystem for

kompensationsydelse til børn, unge og

voksne)

Lev fremsender hermed sit høringssvar p ovenstående lovforslag.

Generelle bemærkninger

Vi finder indledningsvis anledning til at understrege, at en stor andel

af voksne med udviklingshandicap har en meget skrøbelig

privatøkonomi. For de fleste er den eneste indtægtskilde

førtidspension, hvilket i særlig grad for borgere som er tildelt

pension efter pensionsreformen i 2003 giver en meget stram

økonomi med et ekstremt lavt rdighedsbeløb. Hovedårsagen hertil

er, at mange samtidigt bor i botilbud etableret efter almenboligloven,

hvor huslejen ofte kan være endog meget høj, sammenlignet med

andre i samme situation. Ikke sjældent udgør rdighedsbeløbet, nr

faste udgifter til husleje, medicin, forsikring, kostordninger i

botilbuddet mv. er betalt, omkring 1.000 kr. månedligt.

—

Vi finder ligeledes anledning til at understrege, at mange familier

med børn med udviklingshandicap ligeledes befinder sig i en alvorlig

økonomisk situation, hvor særlige handicaprelaterede merudgifter i

forhold til barnet, kan udgøre en stor belastning. Hertil kommer den

psykiske belastning, som alt for mange familier oplever i relationen

med kommunen, herunder ikke mindst i forbindelse med ansøgning

om handicaprelaterede merudgifter. Alt for mange oplever ikke den

kommunale myndighed som en medspiller, der er optaget af at

realisere lovgivningens formål og bistå familierne med at opnå vilkår

og muligheder, der svarer til familier uden et barn med handicap.

Oplevelsen er snarere et hyper kontrolfokuseret bureaukrati,

kendetegnet ved mistænkeliggørelse og et intenst fokus p at

Lev

Thistedgade 10, i

ty.,

2630 Taastrup

[email protected]

wwwiev.dk

CVR nr.: 5574 8810

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

opfinde argumenter, som afskærer familierne fra at f dækket helt

rimelige merudgifter.

Nærværende lovud kast udspringer af et politisk ønske om netop at

imødegå kommunal overadministration og mistænkeliggørelse af

familierne og voksne med handicap.

Derfor er det også meget problematisk, at dette ml p ingen made

realiseres med dette lovudkast. Levs vurdering er tværtimod, at den

foreslåede ordning med kompensationsydelsen, samlet set vil

forværre situationen for familierne og for voksne med handicap.

Mistænkeliggørelsen, overadministrationen og kampen mellem

borger og kommune vil fortsætte og i mange tilfælde blive

intensiveret. Og endnu flere vil med den nye model opleve ikke at f

dækket merudgifter, der hidtil har været støtte til.

I lyset af den politiske begrundelse for lovændringen

selve lovforslaget forekommer det paradoksalt.

—

og af titlen p

Levs samlede vurdering af lovforslaget er, at den lovede forenkling af

merudgiftsreglerne kun vil gøre sig gældende for en ganske lille

gruppe borgere. Vi forudser desuden, at borgere og familier, som i

dag modtager tilskud til merudgifter, fremover vil glide helt ud af

ordningen eller vil modtage kompensation i et langt mindre omfang

end tilfældet er i dag. Flere familier med børn med handicap og flere

voksne vil opleve øget administrativ belastning i forbindelse med

ansøgning om merudgifter.

Vi vurderer desuden, at de kommunale administrative besparelser

med den nye ordning vil være relativt beskedne i forhold til det

erklærede politiske mal. Kommunernes besparelse p selve den

udbetalte ydelse kan imidlertid vise sig at være betydelige, hvilket

ligeledes m siges at være langt fra det erklærede politiske mal.

Lev opfordrer til at forslaget trækkes tilbage.

Vi opfordrer til, at der i stedet indledes en proces om ændring af

merudgiftsbestemmelsen, hvor der foretages reel inddragelse af

repræsentanter fra de berørte borgere. En sdan proces har ikke

været gennemført forud for dette forslag uagtet, politiske løfter om

at ville gøre det.

—

Specifikke bemærkninger

Lev bakker op om det fremsendte høringssvar fra Danske

Handicaporganisationer, og vi vil i det nedenstående derfor fokusere

Lev

Thistedgade 10, 1.

ty.,

2630 Taastwp

[email protected]

www 1ev dk1 CVR nr: 5574 8810

Side 2

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

p nogle f afgrænsede problemstillinger, som vi vurderer, har

særlig betydning for Levs mlgruppe.

Minimumsgrænse på 555 kr. pr. måned

Det fremgår af forslaget, at børne- og voksenreglerne ensrettes,

således at minimumsgrænsen fremadrettet er 555 kr. pr. mned for

begge mlgrupper. De hidtidige minimumsgrænser har været

henholdsvis 445 kr. pr. måned for børnefamilierne og 630 kr. pr.

måned for voksne.

Konsekvensen af denne ændring er, at mange familier med børn

med handicap fremover helt vil glide ud af ordningen og ikke

modtage kompensation for deres merudgifter. Dette alvorlige

problem forværres yderligere af, at merudgifterne for hvert barn

fremadrettet skal vurderes hver for sig. Familier med mere end et

barn med handicap, vil således i stort omfang risikere helt at glide ud

af ordningen. Dette er en voldsom og helt ubegrundet ændring, som

vil f meget alvorlige konsekvenser for nogle familier, som i forvejen

har vanskelige vilkår.

I Lev er det erfaringen, at en meget stor del af sagerne om

merudgifter p voksenomrdet, handler om hvorvidt borgerens

kompensationsberettigede udgifter er over eller under

minimumsgrænsen. Nogle kommuner udfolder således stor

kreativitet og vedholdenhed for at etablere et beregningsgrundlag,

der opgør borgerens udgifter til under bundgrænsen. Konsekvensen

er ofte lange og konfliktfyldte klageforløb vel at mærke i de

tilfælde, hvor borgeren har forudsætninger (eller bistand fra

pårørende) til at gennemføre sådanne langstrakte klageforløb.

Omkring 5.000 voksne borgere med udviklingshandicap har ikke

pårørende eller andre, som bist&, og de er således alene overladt til

kommunens afgørelse, hvis der overhovedet bliver ansøgt om

merudgiften.

—

Lev opfordrer p linje med DH til, at minimumsgrænsen sænkes til

300 kr. pr. måned. Vi opfodrer ligeledes til, at der etableres en mere

automatiseret model for merudgifter, s kompensationen ikke

kommer til at afhænge af, hvorvidt borgeren har forudsætninger for,

eller bistand til, at ansøge og/eller pklage afgørelser om

merudgifter.

Som nævnt indledningsvis har mange voksne med

udviklingshandicap meget lav indkomst og meget høje boligudgifter

og et deraf følgende lavt rdighedsbeløb. Denne udbredte og

faktisk stigende fattigdom gør det ekstra afgørende, at der altid

—

LevlThistedgade 10, 1,

ty.,

2630 Taastrup [email protected]

ww.Iev.dk

CVR nr.: 5574 8810

Side 3

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

ydes kompensation for handicaprelaterede merudgifter uanset om

borgeren har forudsætninger for selv at ansøge om det eller ej.

—

Lev vurderer desuden, at den foreslåede model, hvor borgerne selv

og inden der indgives en ansøgning skal vurdere, hvorvidt der skal

ansøges efter standardordningen (under 2.000 kr. om måneden)

eller efter dokumenterede udgifter over 2.000 kr. er problematisk i

relation til særligt srbare grupper med svage forudsætninger.

Denne komplekse, men samtidigt meget væsentlige, vurdering vil

være vanskelig for de fleste, men i ekstraordinær grad for mange

mennesker med udviklingshandicap.

—

Enkeitstående merudgifter

Muligheden for at f kompensation for enkeltstende merudgifter

forringes voldsomt med den foreslåede model. Sådanne udgifter vil

fremadrettet ikke kunne kompenseres enkeltvis og løbende p

baggrund af ansøgning, men skal derimod indgå som grundlag i

vurderingen af, om der bør ansøges efter standardordningen eller

ordningen med dokumenterede udgifter.

Denne ændring vil indebære en markant forøgelse af kompleksiteten

for familier med børn med handicap og voksne (og antageligt også

for den kommunale administration). Konsekvensen vil dels være

yderligere administrativ belastning af denne gruppe borgere, dels at

mange vil ende med at opnå ingen eller langt mindre kompensation

end de ifølge loven er berettiget til. I mange tilfælde adskillige

tusinder kroner årligt. Det vil særligt gøre sig gældende i tilfælde,

hvor en enkeltstende merudgift indebærer, at merudgifter, som

hidtil er kompenseret efter standardordningen nu skal dokumenteres

efter dokumentationsordningen.

Lev finder dette administrative bespænd for srbare mennesker helt

urimeligt og opfordrer indtrængende til, at der også fremadrettet kan

ansøges om enkeltstende merudgifter efterhånden som de opstår.

Med venlig hilsen

Anni Sørensen

Landsformand

Lev

Thistedgade 10, 1.

ty.,

2630 Taastrup

tev@Ievdk wwwIev dk1 CVR nr 5574 8810

Side 4

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

20.2.2025

loHandkommune

Lolland Kommune

Center for Social Service

Søndre Boulevard 82B

4930 Maribo

[email protected]

Høringssvar vedrørende: udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov

(Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og

forenklet udmIingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)

Lolland Kommune ser positivt p, at ministeriet kigger ind i en model for merudgifterjf. Servicelovens

100, hvor der er fokus p mindre bureaukrati og mere forudsigelighed, som letter sagsbehandlingen

for kommunerne og giver mere forudsigelighed for borgerne.

Personkreds:

Lolland Kommune er opmærksomme p, at det ikke har været ministeriets opgave at ændre p

personkredsafklaringen, og der derfor stadig ligger en væsentlig tyngde i denne vurdering.

Vurdering af om hvorvidt borgeren har en nedsat funktionsevne der gør, at der skal sættes ind med

ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, vurderer vi er tydelige også her hjulpet p vej af

Ankestyrelsen principmeddelelser p området.

—

Der hvor vi oplever en udfordring er, nr funktionsevnen skal vurderes uden medicin. Her har vi brug

for lægefaglige oplysninger, og det er en proces som er svær. Det er ofte svært, at f vurderingen fra

lægen trods fremsendte anmodninger om lægeerklæringer som vi betaler for.

Borgeren vælger hvilken gruppe de ønsker deres sag behandlet efter:

Det er Lolland kommunes opfattelse, at lovforslaget lægger op til, at kommunen skal vejlede borgerne

overordnet om de to muligheder, og borgerne ud fra dette skal tage et valg om hvilken model de

ønsker deres sag behandlet efter. Der star vi ikke er forpligtet til at behandle ansøgningen efter gruppe

1, hvis borgeren har søgt jf. gruppe 2.

Jf. vores vejledningsforpligtigelse og forvaltningsloven har borgeren ret til at blive vejledt om de

konsekvenser deres valg kan have, og denne vejledning kan vi ikke give p et informeret grundlag,

hvis vi i sagsbehandler deres sag og vurdere hvilken gruppe de kan være berettiget til at modtage

hjælp efter.

I alle indsatser efter Serviceloven, er vi forpligtet til at lave en helhedsvurdering af borgerens situation,

for at kunne vurdere hvilken hjælp fra egen afdeling eller andre afdelinger i kommunen de kan være

berettiget til. Denne praksis er indført for mange r siden og stadig i fokus da det ikke kan

forventes en borger ved, hvilken hjælp eller støtte de skal søge ud fra det behov de står med. Lolland

kommune kan ikke se, at denne praksis bør være anderledes, og derved vil sagsbehandlingen og

tyngden af denne, være den samme som hidtil. Vi undrer os således over denne ændring, samt at de

to afsnit om dette i lovforslaget, modsiger hinanden.

—

Gruppe 1:

Grænsebeløbet nedsættes, og derved fr flere borgere mulighed for at modtage støtte end hidtil. Det

er Lolland kommunes erfaring, at nr taksterne igennem grene er blevet reguleret hver 1. januar, er

der flere borgere der er røget under beløbsgrænsen, da deres udgifter ikke er steget i samme omfang.

Lolland kommune forudser derfor en øget tilgang og derved en øget udgift p området i bade

udbetaling af den bevilliget ydelse men også til sagsbehandling af flere ansøgninger.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

lollandkommune

Lolland kommune bemærker at ministeriet vurderer, at sagsbehandlingen vil blive lettere, da ydelsen

tildeles så snart der er sandsynliggjort merudgifter for 555kr. og der herefter ikke skal foretages

yderligere sagsbehandling.

Lolland kommune forventer, at der formentlig vil være nogle borgere hvor vi vil opleve en forenkling

at vurdere deres udgifter, da der fastsættes en grænse på 555kr. Der vil være et flertal af borgere,

som fortsat vil kræve den samme tyngde sagsbehandling som vi ser i dag, idet der typisk vil være flere

udgiftstyper der skal vurderes.

Gruppe 2.

Der bliver her udarbejdet en udtømmende liste over, hvilket udgifter der kan føre til kompensation.

Det vurderer Lolland kommune vil være en hjælp, ift. at vi ser ansøgninger om mange forskellige

udgifter. Vi ser dog stadig at sagsbehandlingen omkring udgiftens størrelse og ift. personer uden

handicap også kommer i spil her. Der vil derfor fortsat være en tyngde i sagsbehandlingen som vi ser

nu.

Beløbet ift. at få udbetalt faktiske udgifter bliver nedsat, og derved vil flere komme over i denne

gruppe. Dette betyder vi også her kan forvente øget økonomiske udgifter til bevillinger, som vi ikke

helt kan forudsige, da vi ikke kender den udtømmende liste.

Lolland Kommune ser positivt på, at der i denne gruppe bliver gjort op med, at der gives et

standardbeløb for mindre udgifter der ikke fremgår af positivlisten, hvilket vil medføre en forenkling af

sagsbehandlingen.

Vi bemærker at ministeriet beskriver mulighed for, at denne gruppe kan få yderligere markante

udgifter dækket, som ligger udover positivlisten. Dette har vi ingen kommentarer til.

Udgifterne:

Lolland kommune var positive for følgende sætning i lovforslaget: Kompensationsberettigende udgifter

må ikke kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser.

Vi må dog længere nede i lovforslaget konstatere at kompensationsberettigende udgifter kan være:

medicin og befordring.

Det er de samme udgifter som gør sig gældende nu. Ministeriet gør således ikke op med, at der er

fastsat regler om tilskud til medicin og befordring.

Det er Lolland kommunes opfattelse at netop medicin og befordring til sygehus ikke bør indgå som

kompensationsberettiget udgifter, da der er fastsat regler for tilskud i andre lovgivninger og

bestemmelser, og ved at medtage disse udgifter her stiller vi denne type borgere bedre end den øvrige

del af befolkningen. De borgere der får tilskud til deres medicin, bør ikke også kunne

få

dækket deres

egenbetaling som en kompensationsydelse. Det er ikke korrekt at lægge denne udgift som

kompensationsydelse, når der er tale om behandling. Dette bør der gøres op med i denne lovændring,

da der ikke er tale om særlig udgift som kun denne gruppe mennesker har, men derimod den brede

befolkning og der er fastsat udtømmende regler om tilskud, der er ens for alle.

Merudgift og nu kompensationsydelsen tager ikke borgernes økonomiske situation med i vurderingen.

Er borgerne økonomisk trangt stillet, er der mulighed for at søge behandling herunder medicin

dækket af f.eks. aktivlovens

82. Ligeledes er der en ny lov på vej i 2025, som også hjælper borgere

under økonomiske trange kår jf. Aktivlovens

82b.

—

Det fremgår af materialet omkring lovforslaget er der forventes en besparelse på 70 millioner om året

ft. administrationen, da det med lovforslaget vil blive enkelt at sagsbehandle og følge op på denne

bevilling. Lolland kommune har i dette høringsforslag redegjort for, hvorfor dette lovforslag ikke

medfører forenkling og mindre bureaukrati

det ønsket omfang. Vi ser derimod, at dette kan

afstedkomme flere ansøgninger, der skal behandles, samt en mulig øget udgift til bevillinger.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

lollandkommune

Opfølgning:

“Sagerne skal ligesom i dag alene revurderes, hvis borgeren anmoder om det, eller hvis

der i øvrigt sker ændringer i fx borgerens livssituation, som kan medføre ændret hjælp.”

Overstende m bero p en misforståelse fra ministeriets side, da opfølgning af denne type bevilling er

fastsat i Retssikkerhedslovens

16, og umyndiges i Servicelovens

148.

Lolland kommune bemærker at overstende citat ikke er i overensstemmelse med Servicelovens

148

stk. 2. Det fremgår heraf, at kommunen

• løbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit forrnl,

• skal være opmærksom p, om der er behov for at yde andre former for hjælp,

• skal foretage opfølgningen ud fra modtagerens forudsætninger og s vidt muligt

samarbejde

med denne.

Opfølgningen sker også som led i, at Lolland kommune er forpligtet til at sikre, at udbetalingerne er

korrekte ift. refusionen der modtages. Der er fastlagt intervaller for at vores sager gennemgås, med

fokus p om udbetalingen er korrekt både eksternt og internt. Hvordan skal vi forholde os til dette,

hvis der ikke skal følges op?

—

Det er Lolland kommunes erfaring, at til trods for at borgerne bliver vejledt om at kontakte

myndighederne ved ændringer

deres situation, er dette ikke praksis. Lolland kommune har netop

gennemgået alle sager med merudgifter efter

100. Over 50°k er blevet lukket ned, fordi deres

situation havde ændret sig. En stor del har ikke klaget over afgørelserne, da de var bevidste om

ændringerne.

Lolland kommune ser positivt p, at reglerne for børn og voksne skal ensartes ft. udregning, udmling

og udbetaling. Dette kan give en bedre overgang fra børn til voksne. Vi er dog fortsat klar over, at der

er forskel p personkredsafklaringen.

Anbefaling:

En af de ting som Lolland Kommune bruger meget tid p i den nuværende lovgivning, og som ikke

lader til at ændre sig meget jf. det nye oplæg er at undersøge om der er en merudgift afledt af et

handicap eller en funktionsnedsættelse ift. personer uden handicap eller funktionsnedsættelse i samme

alder og livssituation. Det er en svær og omfattende opgave.

Hvis Social og Boligministeriet udarbejdede en centralliste over normalforbruget p en lang række

produkter, tjenesteydelser mv. ville dette lette samligningsgrundlaget for kommunerne, og det ville

samtidig være med til at ensarte sagsbehandlingen p tværs af kommunerne.

For at forenkle sagsbehandlingen af denne ydelse, er det Lollands kommunes ønske at I gør op med de

udgifter der er reguleret andetsteds som medicin og befordring til sygehus. Især medicin udgør en

væsentlig del, at den sagsbehandling vi udfører vi indhenter ordinationer fra lægen,

ekspeditionslister og CTR-saldoer fra apoteket. Alle præparater og udgifter for typisk 12 mdr.

gennemgås, da en del at udgifterne muligvis ikke er afledt af den varige lidelse. Undersøge hvad

medicinen er ordineret for, samt om der er givet tilskud fra lægemiddelstyrelsen. Kontakt til

lægemiddelstyrelsen omkring forskellige muligheder for tilskud, herefter kontakt til lægen for at de

skal søge tilskud ved lægemiddelstyrelsen, hvilket ofte er meget konfliktfyldt. Reglerne omkring

medicin er de samme for alle mennesker i Danmark med eller uden handicap. P trods af at tilskud

til medicin er nøjagtigt ens for alle mennesker i dette land og der

er tale om en udgift som kun en

særlig gruppe borgere har, kan egenbetalingen dækkes som en kompensationsberettiget udgift, og

derved stilles en gruppe borgere bedre end den brede befolkning.

—

Lolland Kommune ser positivt p, at der fastsættes en 2-årig opfølgningsperiode for nuværende

bevilligede sager om merudgifterjf. Servicelovens

100.

Historisk set er der forsøgt med ændringer af merudgifter flere gange, med samme formål: forenkle og

mindre bureaukrati. Det er dog aldrig lykkedes efter formålet. Måske bør vi trække p denne erfaring,

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

lollandkommune

og konstatere at det er en ydelse, som sætter store krav til kommunen ift. at lave en god og ordentlig

sagsbehandling, med inddragelse af borgerne i det omfang det giver mening. Det tager tid at gøre

tingene ordentligt og det kræver fagligt kompetent personale.

Venligst

vegne af

Ann Borggaard, Leder af Center for Social Service, Lolland Kommune

Louise Hansen, visitator

Kristina Pfeiffer, visitator

Lotte Hjorth, visitator

Center for Social Service, Lolland Kommune.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

forskeUe.

MUSKELSVINDFONDEN

plads til

21. februar 2025

Høringssvar fra Muskeisvindfonden til forslag til lov om ændring af lov om social service og

barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af

et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)

Det er dejligt at have mulighed for at komme med et høringssvar til en vigtig og længe ventet

lovgivning, som har stor betydning for vores medlemmer.

Samtidig er det ærgerligt, at vi ikke har haft mulighed for at komme med input og viden tidligere i

processen. Det er ærgerligt, at den arbejdsgruppe, der var nedsat af ministeriet, blev nedlagt,

inden den overhovedet kom i gang med arbejdet. Det er også ærgerligt, at det planlagte møde i

ministeriet med repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer, hvor modellen skulle være

fremlagt og diskuteret, først blev udsat og senere blev aflyst.

Muskelsvindfonden tror på, at det havde givet en bedre og enklere model, hvis vi som

brugerrepræsentanter var blevet inddraget i processen. Men lad os håbe, at det kan nås endnu.

Vigtig lovgivning

Muligheden for at blive kompenseret for ekstra udgifter er vigtig for mange mennesker med

handicap. Ifølge en undersøgelse fra VIVE 2021 tjener et menneske med større fysiske

funktionsnedsættelser i gennemsnit 12.400 kroner mindre pr. måned end mennesker uden en

fu nktionsnedsættelse.

Når familierne udover den lavere løn også skal betale tusindvis af kroner til ekstra udgifter, der

skyldes handicappet, er det svært at få økonomien til at hænge sammen i hverdagen.

En kompensation på et, to, tre tusinde skattefri kroner om måneden er altså af enorm betydning.

På børneområdet er den gennemsnitlige kompensation pr helårsmodtager i dag tæt på 3.500

kroner pr måned. Det er svært at forestille sig ret mange af den gruppe, der vil finde det enklere

og med større retssikkerhed, at få reduceret den månedlige kompensation til standardbeløbet på

1.105 kroner.

Muskelsvindfondens anbefaling

Det nærværende lovforslag er desværre meget langt fra den forenkling, vi har håbet på og

arbejdet for.

Muskelsvindfonden anbefaler derfor, at det nuværende lovforslag droppes og, at man

stedet

gerioptager drøftelserne med relevante parter om en bedre og mere enkel fremtidig model for

kompensation. Muskelsvindfonden har konkrete forslag,

gerne bidrager med.

Muskeisvindfonden

•

Kongsvang Allé 23

•

8000 Aarhus C

•

Tlf. +45 8948 2222

•

Fax +45 8948 2212

•

muskelsvndfonden.dk

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

forskelle!

I4USKEISVINDFONDEN

plads til

Bliver loven gennemført nogenlunde som foreslået, vil organisationer som os, være nødt til at

opruste på vores juridiske bistand, så færrest muligt af vores medlemmer mister deres

økonomiske kompensation på grund af de bureaukratiske bespænd med minimumsgrænse,

afskaffelse af enkeltstående merudgifter, mere dokumentation og positivliste, som ligger i

forslaget.

I det følgende uddyber vi vores anbefaling.

De tre bestående udfordringer

Muskelsvindfonden har længe set frem til ændringer af merudgiftsreglerne.

For det første er de nuværende regler åbenlyst alt for komplicerede og giver en masse bøvi på

begge sider af skrivebordet. En undersøgelse blandt vores medlemmer afslører, hvordan

belastningen med at søge om merudgifter påvirker deres hverdag negativt i forhold til både

arbejde, venner og familie.

Samtidig er det problematisk, at færre og færre mennesker bliver kompenseret med de

nuværende regler. Når man kigger på udviklingen fra 2016 og frem til nu, er det langt over 13.000

personer færre, der bliver kompenseret for deres handicapbetingede ekstra udgifter. Og det er

selvom der ikke er sket ændringer i reglerne, der betyder at færre skal have kompensation.

Muskelsvindfonden har også bemærket, at der blandt kritikpunkterne fra FNs handicapkomité blev

nævnt det urimelige i at folkepensionister i Danmark er udelukket fra at kunne blive kompenseret

for ekstra udgifter, der skyldes handicap. Et tema, der desværre helt er udeladt i det nærværende

forslag til ny lovgivning

Rammeaftalens snævrende bånd

Muskelsvindfonden har ikke oplevet reel politisk interesse for at snakke om en genopretning af

ordningen, så bare nogle af de mange tusinde personer, der har mistet deres kompensation, igen

kan komme ind i ordningen.

På samme måde er enhver samtale om at lytte til FNs handicapkomité og lade folkepensionister få

muligheden for at blive kompenseret også lukket, inden den er kommet

gang. De penge, der kan

spares på administration, vil ellers så rigeligt kunne betale for, at folkepensionister også blev

omfattet.

Samtalerne er lukket med henvisning til rammeaftalen fra foråret 2024. De administrative

besparelser skal tages ud af ordningen. Det samlede beløb til ordningen må ikke stige i forhold til

beløbet fra 2023, der er resultatet af adskillige års hårde besparelser på ordningen.

Muskelsvindfonden håber, der på et andet tidspunkt bliver åbnet for en mere overordnet snak om

det rimelig i at flere og flere mennesker med handicap (herunder en del folkepensionister)

simpelthen ikke bliver kompenseret for deres handicapbetingede ekstra udgifter.

Muskesvindfonden

Kongsvang Allé 23

•

8000 AarhusC

•

Tlf. +45 8948 2222

•

Fax +45 8948 2212

•

muskelsvindfonden.dk

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

forskelle.

NUSKELSVINDFONDEN

plads til

Men selv med den præmis, at vi skal holde os indenfor rammeaftalen, kan Muskelsvindfonden se

masser af gode muligheder for at skabe betydeligt mere enkle regler for kompensation til glæde

for både borgere og kommuner.

Meget mere

dokumentation og bureaukrati

En uheldig virkning af det fremlagte lovforslag er, at mange flere skal dokumentere de

ekstraudgifter, der

dag blot skal sandsynliggøres. Dokumentation kræver betydeligt mere

administration af den enkelte borger/familie. Børneområdet er i dag alene baseret på

sandsynliggjorte merudgifter. På voksenområdet er det alene de højeste ydelser, der skal

kompenseres. Fremover bliver det mere reglen end undtagelsen, at der kræves dokumentation.

Og dokumentation på dette område er desværre meget andet end at gemme bon’erne. Man skal

dokumentere, hvor mange km, man vil køre det kommende år, hvad ekstraudgiften er på at køre i

en stor handicapbil ift. en almindelig personbil, hvad ekstraudgiften til husleje, strøm og varme er

ved at have et hjælperværelse i sit hus eller lejlighed og så videre. Muskelsvindfonden frygter, at

de omfattende dokumentionskrav har en kraftig social slagside, fordi knapt så socialt stærke

familier simpelthen opgiver dokumentationshelvedet og dermed bliver afskrevet fra at blive

kompenseret for ekstra udgifter udover 1.105 kroner pr måned. Vi gentager lige, at det

gennemsnitlige beløb for bØrnefamilierne i dag ligger i nærheden af 3.500 kroner pr måned.

Er der regnet på, hvor meget ekstra administration kravet om dokumentation for bØrnefamilier,

der har merudgifter over 2.000 kroner, kræver for henholdsvis familierne og myndighederne, når

reglerne i dag siger, at familien sammen med kommunen blot udarbejder et overslag over de

udgifter, de efter al sandsynlighed vil få i det kommende år?

Kompensationsberettigede merudgifter

En sikker måde til at undgå de mange lange beregninger om, hvad de ekstra udgifter reelt er,

findes ved helt at udelukke muligheden for at kompensere en række ting.

Vi taler altså om en gruppe mennesker, der gennemsnitligt tjener langt under gennemsnittet af

danskere, og som har en stribe ekstra udgifter på grund af deres handicap. Den administrative

lettelse, man tilbyder de mennesker, er at fratage dem muligheden for at blive kompenseret for

en række af de ekstra udgifter, de reelt har.

Muskelsvindfonden anbefaler helt at droppe tankerne om at nægte at kompensere mennesker

med handicap via argumenter om at deres ekstra udgifter ikke står på en positivliste. I stedet

anbefaler vi at lave en række standardberegninger, så både borgere og kommuner altid ved, hvad

en given udgift skal sættes i forhold til. De ideer uddyber vi meget gerne til alle, der er

interesserede.

Muskesvindonden

•

Kongsvang Allé 23

•

8000 Aarhus C

•

Tlf. +45 8948 2222

•

Fax +45 8948 2212

•

muskelsvindfonden.dk

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Forskelle!

HUSKELSVINOFONDEN

plads til

Muskeisvindfonden er opmærksom på, at der er indsat en “kattelem”. Men en grænse på 1250

kroner på merudgift pr måned efterlader et kæmpe hul for ekstra udgifter, der ikke bliver

kompenseret. En familie kan reelt risikere at have 3 steder, hvor de har merudgifter for 1.000

kroner pr måned, der ikke står på positivlisten. Det kan resultere i årlige udgifter på 36.000 kroner,

som de nye regler vil nægte familierne kompensation for.

Kompensation for enkeitstående udgifter

Afskaffelsen af muligheden for at få dækket enkeitstående merudgifter ved siden af en løbende

bevilling er aftalens klart største fejl. Det fører dels til bunkevis af ekstra bureaukrati.

Dels kommer det til at betyde, at særligt børn med handicap bliver frataget muligheden for

aktiviteter.

En børnefamilie bliver kompenseret med standardbeløbet. Familien søger om en enkeitstående

merudgift til barnets ferielejr, og skal så dokumentere at borgerens samlede merudgifter (inkl, den

enkeltstående merudgift) gennemsnitligt overstiger 2.000 kr. pr. måned. Dermed vil familien altså

pludselig skulle dokumentere ALLE deres merudgifter, hvilket er et kolossalt stykke arbejde.

Samtidig kan de i sidste ende risikere ikke at få dækket udgiften til ferielejr, fordi de har andre

merudgifter, som ikke er på positivlisten.

Det vil belaste kommunale sagsbehandlere voldsomt og unødigt, hvis hele familiens samlede årlige

merudgiftsregnskab skal gennemgås igen med ny afgørelse, klagemulighed osv., hver eneste gang

et barn skal på lejr, eller hver gang en borger skal have hjælp til en flytning, have en hjælper med

på rejse, bilreparation eller lignende høje, enkeltstående merudgifter. Og året efter skal hele

balladen så gennemgås igen, fordi familien/borgerens enkeltstående merudgifter med garanti er

anderledes året efter.

Tanken bag lovændringen må være, at det skal være simpelt med en standardydelse. I dag kan

man have en standardydelse og ved siden af det søge om enkeitstående merudgift, når behovet

for det, opstår. Med det nuværende lovforslag skal de samlede ekstra udgifter regnes sammen,

hver gang der opstår en enkeltstående merudgift. Muskelsvindfonden har ikke kunne få oplyst

antallet af enkeitstående merudgiftsbevillinger efter de gældende regler. Men vi ved fra vores

kontakt med medlemmerne, at det er et meget højt tal.

Alle skal de fremover regne enkeltstående merudgifter sammen med de løbende ekstra udgifter

og dokumentere, at de er mindst 2.000 kroner pr måned.

Det rejser en række spørgsmål. Regnes der i kalenderår, når det handler om at kunne

dokumentere ekstra udgifter for mindst 2.000 kroner?

Muske1svindonden

Kongsvang Allé 23

•

8000 AarhusC

•

Til. +45 8948 2222

•

Fax +45 8948 2212

•

muskelsvindronden.dk

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

orskeUe.

HUSKEISVINDFONOEN

plads

til

Hvad hvis man både har en enkeltstående merudgift i marts og en i november, som er på

positivlisten, der samlet gør, at man kommer op og kan dokumentere merudgifter for mindst

2.000 kroner om måneden? Hvornår får man så den løbende ydelse på mindst 2500 kroner fra?

Skal man selv lægge ud for eksempelvis en større bilreparation, og først blive kompenseret med

månedlige afdrag de kommende 12 måneder? Og hvor lang tid får man kompenstionen, når der

ikke det følgende år er de samme enkeitstående merudgifter?

Nægtes man muligheden for at blive kompenseret for ekstraudgifterne til det handicappedes

barns sommerlejr eller flytningen, hvis man ikke kender udgifterne ved årets start?

Minimumsgrænsen bør fjernes

Social- og Boligministeriet vurderer, at den største kompleksitet og administrative byrde i det

nugældende udmålingssystem både i forhold til børne- og voksenmerudgiftsydelsen ligger i den

detaljerede sandsynliggørelse af den enkeltes merudgifter og kommunalbestyrelsens

efterfølgende beregning af den faktisk udbetalte hjælp ud fra de sandsynliggjorte merudgifter.

Den vurdering ligger meget langt fra Muskelsvindfondens oplevelser i virkeligheden. Den klart

største administrative byrde oplever vii de mange sager, hvor kommunerne

lange afgørelser

forsøger at argumentere for, at borgere er lige netop under minimumsgrænsen, så de ikke skal

kompenseres for deres ekstra udgifter. 44 af de seneste 50 sager, hvor Muskelsvindfonden har

hjulpet medlemmer med ankesager, har handler om lige netop, hvorvidt beløbet i den konkrete

sag er over eller under minimumsgrænsen.

En reel forenkling af ordningen vil omfatte en fjernelse af minimumsgrænsen. Muskelsvindfonden

har lave modeller for, hvordan det kan lade sig gøre, uden at det samlede beløb til ordningen

stiger. Det er stadig vores anbefaling, at minimumsgrænsen fjernes.

Tak for evalueringerne

Vi vil slutte af med at takke aftalepartierne for at lægge evalueringer ind i aftalen. Det bliver der

med garanti brug for. Muskelsvindfonden stiller sig med glæde til rådighed med al vores erfaring,

så vi kan få lavet en aftale, der reelt både gør kompensationsydelsen enklere og sikrer større

forudsigelighed.

På vegne af Muskelsvindfonden

Thomas Krog

Politisk chef

Muskesvindfonden

Kongsvang Allé 23

•

8000 Aarhus C

•

Tlf.

+45 8948 2222

•

Fax +45 8948 2212

•

muskelsvindfonden.dk

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

AKT 980837

BILAG I

[Journalisering 2024-4693 Høring over udkast til lovforslag om omlægning af merud

Rikke Lomholt Olsen ([email protected])

Tina Hansen ([email protected])

Journalisering 2024-4693: Høring over udkast til lovforslag om omlægning af merudgiftsydelsen i

serviceloven og barnets lov

E-mailtitel: Journalisering 2024-4693: Høring over udkast til lovforslag om omlægning af merudgiftsydelsen i

serviceloven og barnets lov (SM Id nr.: 966899)

Sendt:

07-02-2025 15:11

Til:

Fra:

Titel:

Fra: Christian Bille-Sandø <[email protected]>

Sendt: 7. februar 2025

14:44

Til: Tina Hansen <[email protected]>

Cc: [email protected]

Emne: Høring over udkast til lovforslag om omlægning af merudgiftsydelsen i serviceloven og barnets lov (SM Id nr.:

966899)

[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Social og Boligministeriet

Ministeriet har den 23. januar 2025 sendt udkast til lovforslag om omlægning af merudgiftsydelsen i serviceloven og

barnets lov i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisor-loven,

7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.

101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det/den ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten

eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Christian Bille-Sandø

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-i 301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 86 50

cbsrigsrevisionen.dk

MAiw.rigsrPvisiflnPn dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger br

Bekræft venligst, at denne e-mail er modtaget.

Please confirm receipt of this e-mail.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

HØringssvar til

Forslag til lov om ændring aj lov om social service og barnets lov (kompensationsydelse)

ungdomsliv

—

med handicap

Sammenslutningen af unge med handicap

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

[email protected]

www.sumh.dk

Indledende bemærkninger

Sammenslutningen af unge med handicap bifalder ønsket om at skabe mere enkel og gennemsigtig hjælp til

at bære den økonomiske byrde, der kan være forbundet med et handicap, en diagnose eller sygdom. Der er

ingen tvivl om, at en ændring af merudgiftsydelsen har en berettigelse taget i betragtningen af det

markante fald i modtagere af ydelsen, hvor grupper af mennesker med handicap mere eller mindre bevidst

ikke længere har været i personkredsen for merudgifter.

Der har derfor været et behov for at omstrukturere og ændre ydelsen, så de personer med egentlige

kompensationsbehov også inkluderes i ordningen.

Denne nye foreslåede model imødekommer dog ikke entydigt disse udfordringer, og mens den ikke for alvor

tager fat i problemer med personkredsen, formår den heller ikke entydigt at formindske administration

bredt set for mennesker, som kan være omfattet af merudgiftsydelsen.

Mens minimumsgrænsen sænkes for nogen, stiger den for andre, og ligeledes stiger den administrative

byrde for nogen og falder for andre. Den egentlige betydning af ændringen i merudgiftsydelsen er derfor

langt fra sikret at være positiv for mennesker med handicap.

Sammenslutningen af unge med handicap vil derfor påpege faldgruber ved den foreslåede model baseret

på vores bekymringer. Vi ønsker dog imidlertid at rose ændringen af navnet fra merudgiftsydelse til

kompensationsydelse. Ingen mennesker med handicap skal have en følelse af at være en udgift, men de skal

derimod retmæssigt kompenseres.

minimumsgrænse og underkompensation

Den nye minimumsgrænse vil med al sandsynlighed både få positive og negative konsekvenser for

mennesker med handicap. Når den sænkes fra de nuværende 630 kr. til 555 kr., vil flere voksne mennesker i

intervallet mellem de to beløb inkluderes i ordningen. Men den samtidige ensretning mellem børne- og

voksenområdet vil med stor sandsynlighed risikere at ekskludere børnefamilier fra ordningen, da

minimumsgrænsen hæves fra 460 kr. til 555 kr.

Ligeledes er det ikke forventeligt, at ændringen eller ensretningen af minimumsgrænsen entydigt kan få

substantielle eller signifikante effekter på hverken sagsbehandlingstid eller administrationsbyrder. Det ville

ellers være en del af målet med netop denne ændring af merudgiftsydelsen. Usikkerheden omkring

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

virkningerne i realiteten er en betydelig bekymring for os. Det besværliggør egentlige forventninger til

positive forandringer og kan i værste fald få konsekvenser for børnefamilier.

En markant yderligere bekymring er den underkompensation, som vil forekomme for mennesker med

handicap, som har udgifter mellem 1.105 kr. og 2000 kr. Mange unge med handicap har mange

ekstraudgifter til livet, mens deres indkomster ofte er begrænsede.

At havne i en betydelig underkompensation kan derfor have uoverskuelige udsigter for mange og bringe

stress, mistrivsel og unødig afhængighed af sin omgangskreds. Det bør derfor på sigt håndteres, så det ikke

kan risikeres, at nogen havner med store månedlige ekstraudgifter uden passende kompensation. En model

her kan være at indføre mellemtrin og investere yderligere i ordningen.

Fremtid

Sammenslutningen af unge med handicap står naturligvis til rådighed både i regi af Sammen om Handicap

og i andre sammenhænge. Det fremgår af arbejdet med den nye kompensationsydelse, at den skal

evalueres over tid, og ligeledes vil vi stærkt advokere for følgende bekendtgørelser, som kan afklare

uklarheder om enkeltstående udgifter og dokumentationskrav for større kompensationsberettigede udgifter

over 2000 kr. pr. måned. Brug af positivliste skal også yderligere afklares i det følgende arbejde, og det

bidrager vi naturligvis gerne til.

Med venlig hilsen

William Korte, formand

Telefonnummer: 26 34 49 47

Mailadresse: [email protected]