L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2024-25
L 201 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Handicap

Sagsnr.

2024 - 4693

Doknr.

5956690

Dato

14-03-2025

Høringsnotat – forslag til lov om ændring af lov om social service og bar-

nets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensations-

ydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for

kompensationsydelse til børn, unge og voksne)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen ......................................................................................................... 1

1.1. Høringsperiode ......................................................................................... 1

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................................. 2

2. Høringssvarene .............................................................................................. 3

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget .................................................. 3

2.3. Målgruppe ................................................................................................ 5

2.4. Indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for

kompensationsydelse til børn, unge og voksne .............................................. 6

2.4.1. Minimumsbeløbet .............................................................................. 6

2.4.2. Kompensationsydelse i form af et fast månedligt standardbeløb

(gruppe I) ..................................................................................................... 8

2.4.3. Kompensationsydelse svarende til de faktiske

kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. om

måneden (gruppe II) .................................................................................... 9

2.4.4. Positivlisten...................................................................................... 11

2.4.5. Borgerens/familiens valg mellem afgørelse om hjælp i form af

standardbeløbet (gruppe I) eller kompensationsydelse svarende til de

faktiske kompensationsberettigende udgifter (gruppe II) .......................... 13

2.5. Revurdering ............................................................................................ 14

2.6. Kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning ................................ 15

2.7. Oversigt over vejledende gennemsnitsudgifter for gængse udgiftstyper

...................................................................................................................... 16

2.8. Forholdet til anden lovgivning ................................................................ 17

2.9. Kompensation for enkeltstående udgifter .............................................. 17

2.10. Borgere over folkepensionsalderen ..................................................... 19

2.11. Ikrafttrædelse og overgangsordning .................................................... 19

2.12. Evaluering ............................................................................................ 19

3. Ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet ................................... 20

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov

(Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indfø-

relse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til

børn, unge og voksne) har i perioden fra den 23. januar 2025 til den 21. februar

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

2025 (29 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisatio-

ner m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 23. januar 2025 endvidere sendt til Folketingets

Socialudvalg til orientering om høringen. Herudover blev udkastet til lovforslag

offentliggjort på Høringsportalen den 23. januar 2025.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisatio-

ner m.v. Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er

modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger

til udkastet til lovforslag.

Interessenter, som ikke er blandt myndigheder, organisationer m.v. på ministe-

riets høringsliste, men på egen foranledning har sendt bemærkninger til udka-

stet til lovforslag er i oversigten markeret med *.

Høringspart

Hørings-

svar mod-

taget

Nej

Bemærknin-

ger

Ingen be-

mærkninger

3F - Fagligt Fælles Forbund

Advokatrådet

Advokatsamfundet

Ankestyrelsen

Børne- og Kulturcheffor-

eningen

Børnerådet

Børns Vilkår

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Cøliaki Forening*

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Socialrådgiverfor-

ening

Danske Handicaporganisa-

tioner (DH)

Danske Regioner

Den Uvildige Konsulentord-

ning på Handicapområdet –

DUKH

Det Centrale Handicapråd

Diabetesforeningen

Esbjerg Kommune*

FH – Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation

FOA – Fag og Arbejde

For Lige Vilkår

Hjernebarnet

HK Kommunal

Institut for Menneskeret-

tigheder

Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening

Kristelig Fagbevægelse

Landsorganisationen for

Sociale Tilbud – LOS

LEV*

Lolland Kommune*

Muskelsvindfonden*

Red Barnet

Rigsrevisionen

Nej

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Sammenslutningen af Unge

med Handicap

Selveje Danmark

Sjældne Diagnoser

Socialchefforeningen

Socialpædagogernes

Landsforbund

ULF – Udviklingshæmme-

des Landsforbund

Nej

I pkt. 2 gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om udka-

stet til lovforslag. Social- og Boligministeriets bemærkninger til høringssvarene,

herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skre-

vet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til

det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som

ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på Social- og Bo-

ligministeriets egen foranledning.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Børne- og Kulturchefforeningen

anerkender intentionen i lovændringen og

har desuden nogle konkrete bemærkninger, som gennemgås nedenfor.

Dansk Cøliaki Forening

er kritisk over for forslaget, idet det ikke forholder sig

til målgruppen for ydelsen. Derudover er foreningen kritisk over for minimums-

grænsen, idet udfordringen med det store ressourceforbrug i sagsbehandlingen

ikke løses, ligesom flere vil falde ud af målgruppen. Herudover fremføres nogle

konkrete bemærkninger, som gennemgås nedenfor.

Dansk Socialrådgiverforening

bakker op om forenkling, men stiller sig tviv-

lende over for, om der reelt forenkles svarende til det forudsatte. Det vurderes,

at der trods den administrative lettelse fortsat vil være en meget omfattende

sagsbehandlingsopgave. Desuden påpeges en række uklarheder i lovforslaget,

som gennemgås nedenfor.

Danske Handicaporganisationer

er stærkt kritiske overfor lovforslaget. Reelt

vil der være en lang række mennesker, der ryger ud af målgruppen for at

kunne få dækket merudgifter. Derudover vil mange blive betydeligt underkom-

penseret, ligesom der vil blive lagt et større dokumentationskrav ud til bor-

gerne. Det er grundlæggende problematisk for alle i målgruppen men også

etisk problematisk, da det særligt går ud over ressourcesvage borgere. Danske

Handicaporganisationer opfordrer på den baggrund på det kraftigste til, at for-

slaget bliver trukket tilbage. Herudover fremføres en række konkrete bemærk-

ninger, som gennemgås nedenfor.

Diabetesforeningen

mener ikke, at lovforslaget løser de udfordringer som bor-

gerne møder, og dermed heller ikke bidrager tilstrækkeligt til formålet om et en-

kelt og mere gennemskueligt system, øget retssikkerhed for borgerne og mar-

kant reduktion af kommunernes udgifter til administration. Herudover har forsla-

get store negative konsekvenser for blandt andet børnefamilier, som Diabetes-

foreningen ser meget alvorligt på. Diabetesforeningen bakker op om Danske

Handicaporganisationers opfordring til, at lovforslaget bliver trukket tilbage. Di-

abetesforeningen er kritiske overfor, at modellen ikke er mere automatiseret, så

der kan ske et endeligt opgør med den forskelligartede praksis for tildeling og

de unødvendige dokumentationsbyrder for borgerne. Herudover fremføres en

række konkrete bemærkninger, som gennemgås nedenfor.

Esbjerg Kommune

vurderer, at der med lovforslaget ikke vil ske en forenkling

af reglerne, ligesom borgernes retssikkerhed ikke øges, og der vil ikke ske en

administrativ lettelse for hverken borgere eller kommuner. Desuden fremføres

nogle konkrete bemærkninger, som gennemgås nedenfor.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Institut for Menneskerettigheder

støtter ambitionen om at forenkle admini-

strationen af reglerne for at gøre det lettere for borgerne at få adgang til ydel-

sen og reducere dokumentationskrav samt sagsbehandlingstider og -fejl. Det

vurderes imidlertid, at lovforslaget i sin nuværende form vil kunne føre til en

markant underkompensation og øgede dokumentationskrav for visse borgere.

Herudover fremføres en række bekymringer og anbefalinger, som gennemgås

nedenfor.

vurderer, at forslaget vil medføre en lettelse af de administrative byrder set i

forhold til det aktuelle regelsæt. Imidlertid vil der fortsat være dele af sagsbe-

handlingen, der vil medføre administrative byrder, herunder særligt person-

kredsvurderingen. Desuden fremføres nogle konkrete bemærkninger, som gen-

nemgås nedenfor.

LEV

opfordrer til, at lovforslaget trækkes tilbage. Det er meget problematisk, at

det politiske ønske om at imødegå kommunal overadministration og mistænke-

liggørelse af familierne og voksne med handicap på ingen måde realiseres.

Tværtimod vil lovforslaget samlet set føre til en forværring af situationen. Desu-

den vil endnu flere opleve ikke at få dækket merudgifter, der hidtil har været

støtte til. LEV bakker op om høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer

og fremfører herudover nogle konkrete bemærkninger, som er særligt relevante

i forhold til LEVs målgruppe. Disse bemærkninger gennemgås nedenfor.

Lolland Kommune

ser positivt på den nye model for merudgifter, hvor der er

fokus på mindre bureaukrati og mere forudsigelighed, som letter sagsbehand-

lingen for kommunerne og giver mere forudsigelighed for borgerne. Desuden

fremføres nogle konkrete bemærkninger, som gennemgås nedenfor.

Muskelsvindfonden

finder, at lovforslaget desværre er meget langt fra den

forenkling, foreningen har håbet på og arbejdet for. Det anbefales derfor, at lov-

forslaget ikke gennemføres i sin nuværende form. Desuden fremføres nogle

konkrete bemærkninger, som gennemgås nedenfor.

Sammenslutningen af Unge med Handicap

bifalder ønsket om at skabe

mere enkel og gennemsigtig hjælp til at bære den økonomiske byrde, der kan

være forbundet med et handicap, en diagnose eller sygdom. Lovforslaget imø-

dekommer dog ikke for alvor problemer med personkredsen, og det formår hel-

ler ikke entydigt at formindske administration bredt set for mennesker, som kan

være omfattet af merudgiftsydelsen. Ændringen er derfor langt fra sikret at

være positiv for mennesker med handicap. Herudover fremføres nogle kon-

krete bemærkninger, som gennemgås nedenfor.

Social- og Boligministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål at gennem-

føre en forenkling af merudgiftsydelsens udmålingssystem i overensstemmelse

med indholdet i aftale om en ny model for kompensationsydelsen (tidligere

merudgiftsydelsen) indgået den 21. januar 2025 mellem regeringen (Socialde-

mokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,

Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Det fremgår af denne aftale,

at partierne er enige om, at ydelsen skal være mere enkel og gennemsigtig og

skabe større forudsigelighed om hjælpen for borgerne, så dialogen mellem bor-

ger og kommune forbedres, samt reducere kommunernes udgifter til admini-

stration markant.

2.2. Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse

Danske Handicaporganisationer

er positive overfor, at merudgiftsydelsen

ændres til at hedde Kompensationsydelse, da det giver et mere retvisende bil-

lede.

Sammenslutningen af Unge med Handicap

ønsker at rose ændringen af

navnet fra merudgiftsydelse til kompensationsydelse. Ingen mennesker med

handicap skal have en følelse af at være en udgift, men de skal derimod ret-

mæssigt kompenseres.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Social- og Boligministeriet bemærker, at formålet med den med lovforslagets §

1, nr. 1-3, og § 2, nr. 1-3, foreslåede ændring af betegnelsen merudgiftsydelse

til kompensationsydelse i serviceloven og barnets lov og ændringen af begre-

bet merudgifter til kompensationsberettigende udgifter i de nævnte love er at

gøre betegnelsen for ydelsen og de omhandlede udgifter mere retvisende og

tydeliggøre hovedformålet med hjælpen, som er at kompensere for de handi-

capbetingede udgifter, som borgere med funktionsnedsættelse har sammenlig-

net med andre borgere på samme alder og i samme livssituation frem for, at

hovedvægten i ydelsens betegnelse og begrebsbrugen ligger på spørgsmålet

om, hvorvidt en given udgift kan anses som en merudgift eller ej. Der henvises

herved til afsnit 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.3. Målgruppe

Danske Handicaporganisationer

finder det ærgerligt, at det ikke er lykkedes

at finde en automatiseret model for målgruppeinddeling, og at der alene er til-

tag for at forenkle udmålingssystemet. Herved vil der fortsat blive anvendt en

del sagsbehandlingsressourcer på personkredsvurderingen.

Esbjerg Kommune

vurderer, at der med lovforslaget ikke sker en forenkling i

forhold til afklaring af, om borgeren er omfattet af målgruppen for kompensati-

onsydelsen, herunder særligt borgere, som er omfattet på grund af medicin.

LEV

opfordrer til, at der etableres en mere automatiseret model for merudgifter,

så kompensationen ikke kommer til at afhænge af, hvorvidt borgeren har forud-

sætninger for, eller bistand til, at ansøge og/eller påklage afgørelser om merud-

gifter.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det under arbejdet med omlægning af

merudgiftsydelsen har været forsøgt at opstille en mere automatiseret model

for målgruppeinddeling. Dette har imidlertid vist sig umuligt, uden at det ville

medføre en betydelig forskydning eller udvidelse i forhold til den nuværende

målgruppe, hvilket ikke findes hensigtsmæssigt.

Danske Handicaporganisationer

anfører, at der med lovforslaget ikke vil blive

rettet op på et betydeligt praksisskred, som har fundet sted hen over mange år,

hvor flere målgrupper er røget ud. Målgruppen bør derfor præciseres.

Dansk Cøliaki Forening og Danske Handicaporganisationer

mener, at bor-

gere med cøliaki skal præciseres som målgruppe for kompensationsydelsen i

lighed med retstilstanden før Ankestyrelsens principmeddelelse 67-16, så bor-

gere med cøliaki igen får ret til at få dækket merudgifter til deres kost.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at årsagerne til faldet i modta-

gere af merudgiftsydelsen undersøges, og at det på dette grundlag overvejes,

om der er grundlag for at ændre eller præcisere personkredsen for ydelsen

med henblik på at sikre, at mennesker med handicap bliver tilstrækkeligt kom-

penseret for merudgifter, som er en følge af deres funktionsnedsættelse.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det er intentionen bag aftalen om en

ny model for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar

2025, at ydelsens målgruppe fastholdes uændret. Som følge heraf foreslås

med lovforslaget ikke ændringer i målgruppen.

Desuden bemærkes i forhold til det i høringssvarene omtalte fald i antallet af

modtagere af ydelsen, at der ikke er gennemført lovændringer med det formål

at indsnævre målgruppen. Ministeriet er i øvrigt ikke bekendt med årsagen til

faldet, men der er dermed heller ikke holdepunkter for at antage, at faldet skyl-

des uretmæssige frakendelser eller afslag.

Der vurderes i lyset af ovenstående ikke behov for at præcisere målgruppen for

ydelsen. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændrin-

ger i lovforslaget på dette punkt.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

I forlængelse heraf bemærkes, at det fremgår af aftalen om en ny model for

kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen af 21. januar 2025, at afta-

lepartierne er enige om at gøre status på omlægningen to og fire år efter lov-

ændringens ikrafttrædelse den 1. juli 2025, herunder i forhold til antal modta-

gere.

2.4. Indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensa-

tionsydelse til børn, unge og voksne

2.4.1. Minimumsbeløbet

Danske Handicaporganisationer

finder det meget problematisk, at en inten-

tion om at forenkle sagsbehandlingen medvirker til at skubbe personer ud af

personkredsen og mener derfor, at minimumsbeløbet skal sættes ned til 300

kr. pr. måned. Dette vil reducere den fortsatte kamp om at ligge over eller un-

der minimumsbeløbet markant. Det vil samtidig sikre, at et handicap i sig selv

ikke udløser en ydelse og bidrage til, at nuværende målgrupper ikke ryger ud af

personkredsen. Dansk Cøliaki Forening og LEV giver udtryk for samme syns-

punkt.

Diabetesforeningen

advarer om, at ensretningen af minimumsbeløbet, hvor

børneminimumsbeløbet hæves til 555 kr. pr. måned, vil få store konsekvenser

for en række familier, der har børn med diabetes, som nu risikerer at miste

merudgiftsydelsen. Der opfordres derfor til, at minimumsbeløbet for børnefami-

lier sænkes.

Muskelsvindfonden

finder, at en reel forenkling af ordningen vil omfatte en

fjernelse af minimumsbeløbet, hvorfor dette anbefales.

Sammenslutningen af Unge med Handicap

udtrykker dyb bekymring over, at

ensretningen mellem børne- og voksenområdet med stor sandsynlighed vil risi-

kere at ekskludere børnefamilier fra ordningen, da minimumsgrænsen hæves

fra 460 kr. til 555 kr.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det med lovforslagets § 1, nr. 4, og §

2, nr. 4, foreslåede minimumsbeløb på 6.660 kr. pr. år svarende til 555 kr. pr.

måned er aftalt i aftalen om en ny model for kompensationsydelsen (tidligere

merudgiftsydelsen) af 21. januar 2025. Det bemærkes desuden, at det foreslå-

ede minimumsbeløb udgør en ensretning af de nugældende minimumsbeløb

på børne- og voksenområdet. Ensretningen vil betyde, at børneminimumsbelø-

bet hæves, mens voksenminimumsbeløbet sænkes. Herved vil flere voksne

end i dag kunne modtage kompensationsydelsen, hvis de i øvrigt er omfattet af

personkredsen, mens færre børn vil kunne modtage ydelsen.

Desuden bemærkes, at det foreslåede udmålingssystem er udarbejdet ud fra

den forudsætning, at de samlede udbetalinger til ydelsen på tværs af børne- og

voksenområdet skal være uændrede, det vil sige udgiftsneutral. Hvis mini-

mumsbeløbet sænkes eller helt fjernes, må der forventes en markant tilgang af

nye borgere i ordningen. Under hensyn til forudsætningen om udgiftsneutralitet

vil dette indebære, at målgruppen for ordningen vil skulle indsnævres på anden

vis, hvilket vil betyde, at en del af de borgere, som i dag modtager ydelsen, vil

blive afskåret herfra.

Danske Handicaporganisationer

problematiserer, at i familier med flere børn

med funktionsnedsættelse skal hvert barn vurderes for sig i forhold til, om mini-

mumsbeløbet er opfyldt, hvilket kan føre til mindre kompensation end i dag,

hvor minimumsbeløbet skal være opfyldt for børnene tilsammen.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det er intentionen bag aftalen om en

ny model for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar

2025, at ydelsens målgruppe fastholdes uændret. Henset hertil vil det også

uændret gælde, at i familier med flere børn, som i øvrigt opfylder målgruppekri-

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

terierne, vil det være afgørende for retten til hjælp, at børnene tilsammen opfyl-

der minimumsbeløbet. Hvis børnene hver for sig skal opfylde minimumsbelø-

bet, vil det kunne føre til, at nogle familier afskæres fra hjælp sammenlignet

med i dag. Det findes derfor hensigtsmæssigt at tydeliggøre i bemærkningerne

til lovforslagets § 2, nr. 4, at i familier, hvor flere børn i øvrigt opfylder betingel-

serne, vil kompensationsydelsen kunne ydes, hvis der til børnene tilsammen

foreligger sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter på mindst

6.660 kr. pr. år svarende til 555 kr. pr. måned. På den baggrund er der foreta-

get ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Ankestyrelsen

anbefaler en præcisering i bemærkningerne til de enkelte be-

stemmelser af, hvordan det skal konstateres, om de sandsynliggjorte kompen-

sationsberettigende udgifter overstiger minimumsbeløbet herunder, hvorledes

dette adskiller sig fra de nuværende regler.

Børne- og Kulturchefforeningen

finder det afgørende for en reel effektivise-

ring, at kriterierne for, hvad der anses som kompensationsberettigende sand-

synliggjorte udgifter, fastholdes på det overordnede niveau beskrevet i be-

mærkningerne til lovforslaget, også når der gives afslag på ansøgning.

Dansk Socialrådgiverforening

bemærker, at den ønskede administrative let-

telse især vil berøre en gruppe borgere, der har nogle få omkostningstunge

merudgifter, som det er nemt at sandsynliggøre/dokumentere. Men for borgere

med en lang række mindre udgifter, vil der fortsat være en tung sagsbehand-

ling til selve udmålingen.

Diabetesforeningen

er bekymrede for, hvilke krav kommunerne i praksis kom-

mer til at stille med hensyn til at sandsynliggøre om borgerens kompensations-

berettigende udgifter overstiger minimumsbeløbet, og man forudser, at praksis

ikke kommer til at adskille sig væsentlig fra den yderligere sandsynliggørelse,

der allerede foretages mange steder i dag, og derved vil de nye regler hverken

frigøre administrative ressourcer i kommunerne eller lette sagsbehandlingen for

borgerne.

Esbjerg Kommune

er af den opfattelse, at der fortsat er behov for en detalje-

ret sandsynliggørelse og beregning af udgifter op til minimumsbeløbet for at

kunne vurdere, om udgifterne overstiger minimumsbeløbet.

Lolland Kommune

forventer, at der formentlig vil være nogle sager, hvor der

vil være en forenkling i at vurdere udgifterne med det nye minimumsbeløb. Der

vil dog være et flertal af sager, som fortsat vil kræve den samme tyngde sags-

behandling som i dag, idet der typisk vil være flere udgiftstyper der skal vurde-

res.

Sammenslutningen af Unge med Handicap

forventer ikke, at ændringen el-

ler ensretningen af minimumsgrænsen entydigt kan få substantielle eller signifi-

kante effekter på hverken sagsbehandlingstid eller administrationsbyrder. Dette

er en betydelig bekymring.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det af bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, fremgår, at med sandsynliggjorte kompensations-

berettigende udgifter menes, at der skal udarbejdes et overslag, men derimod

ikke en detaljeret beregning, over omfanget af de behov, som borgeren efter al

sandsynlighed vil få, og hvad det vil medføre af kompensationsberettigende ud-

gifter. Endvidere fremgår, at kommunalbestyrelsen ved udarbejdelsen af over-

slaget vil skulle begrænse sagsbehandlingen til en konstatering af, om borge-

rens sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter overstiger mini-

mumsbeløbet, og derefter vil kommunalbestyrelsen skulle yde kompensations-

ydelsen. Der vil dermed ikke skulle ske en sandsynliggørelse af den enkelte

kompensationsberettigende udgiftspost og dennes størrelse, idet det vil være

tilstrækkeligt med en konstatering af, at de sandsynliggjorte kompensationsbe-

rettigende udgifter samlet set overstiger minimumsbeløbet.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Det er ministeriets opfattelse, at det herved fremgår tilstrækkeligt klart, at der

ikke skal ske en detaljeret sandsynliggørelse af alle udgiftsposter og deres

størrelse, men at sagsbehandlingen skal ophøre, når det er konstateret, at de

samlede sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter mindst svarer til

minimumsbeløbet. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage

ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Ankestyrelsen

anbefaler, at bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4, ens-

rettes med ordlyden af punkt 120 i delvejledning 6 af 6 til barnets lov om hjælp

og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier, hvoraf

det fremgår, at der kan ydes hjælp til forældres og eventuelt andre pårørendes

merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i kurser, som går ud på at sætte

de pågældende i stand til at have barnet eller den unge hjemme, passe og

pleje, opdrage og kommunikere med barnet eller den unge.

Social- og Boligministeriet bemærker, at ministeriet er enigt i behovet for ens-

retning. På den baggrund er der foretaget en ændring i bemærkningerne til lov-

forslagets § 2, nr. 4, på dette punkt.

2.4.2. Kompensationsydelse i form af et fast månedligt standardbeløb

(gruppe I)

Danske Handicaporganisationer

anfører, at de som led i ønsket om en mere

enkel og automatiseret model har været indforstået med en vis under- og over-

kompensation af modtagerne. Dog findes spændet for modtagere af standard-

beløbet for stort.

Muskelsvindfonden

giver udtryk for samme synspunkt.

Institut for Menneskerettigheder

er bekymret for, om lovforslaget vil føre til

øget underkompensation, og at denne underkompensation for flere mennesker

og deres familier kan blive markant. Det kan resultere i, at kompensationsydel-

sen for disse personer ikke vil opfylde sin funktion i forhold til at kompensere

dem for de merudgifter, de har som følge af deres handicap, og dermed give

dem lige muligheder for at deltage i samfundslivet. Det anbefales derfor, at lov-

forslagets konsekvenser med hensyn til underkompensation belyses nærmere,

og at der på dette grundlag foretages relevante tilpasninger med henblik på at

undgå, at borgere oplever markant underkompensation.

Sammenslutningen af Unge med Handicap

udtrykker markant bekymring for

den underkompensation, som vil forekomme for mennesker med handicap,

som har udgifter mellem 1.105 kr. og 2000 kr. Mange unge med handicap har

mange ekstraudgifter til livet, mens deres indkomster ofte er begrænsede. At

havne i en betydelig underkompensation kan derfor have uoverskuelige udsig-

ter for mange og bringe stress, mistrivsel og unødig afhængighed af sin om-

gangskreds. Det bør derfor på sigt håndteres, så det ikke kan risikeres, at no-

gen havner med store månedlige ekstraudgifter uden passende kompensation.

Social- og Boligministeriet bemærker, at der med det i lovforslagets § 1, nr. 4,

og § 2, nr. 4, foreslåede udmålingssystem vil forekomme såvel øget over- som

øget underkompensation for borgere, der modtager standardbeløbet på 1.105

kr. om måneden. Dette er i overensstemmelse med, hvad der er aftalt i aftalen

om en ny model for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21.

januar 2025.

Det bemærkes endvidere, at det nugældende udmålingssystem på voksenom-

rådet også rummer såvel en vis over- som en vis underkompensation. Men

selv om det foreslåede udmålingssystem medfører en større beløbsmæssig

over- og underkompensation end det nugældende system, vurderes det, at

dette modsvares af den administrative lettelse ved, at sandsynliggørelsen af

kompensationsberettigende udgifter ikke vil skulle være så detaljeret som i

dag. På den baggrund er der ikke fundet grundlag for at foretage ændringer i

lovforslaget på dette punkt, hvilket også vil falde uden for aftalen om en ny mo-

del for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar 2025.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

2.4.3. Kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberet-

tigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. om måneden (gruppe II)

Danske Handicaporganisationer

mener, at modellen for kompensationsbe-

rettigende udgifter over 2000 kr. pr. måned kunne have været fin, hvis det var

muligt samtidig at søge standardbeløbet på 1.105 kr. om måneden. Standard-

beløbet på 500 kr. om måneden, som kommer til udbetaling sammen med de

faktiske kompensationsberettigende udgifter, vil således ikke kompensere alle

tilstrækkeligt.

Institut for Menneskerettigheder

er bekymret for, om lovforslaget vil føre til

øget underkompensation, og at denne underkompensation for flere mennesker

og deres familier kan blive markant. Det kan resultere i, at kompensationsydel-

sen for disse personer ikke vil opfylde sin funktion i forhold til at kompensere

dem for de merudgifter, de har som følge af deres handicap, og dermed give

dem lige muligheder for at deltage i samfundslivet. Det anbefales derfor, at lov-

forslagets konsekvenser med hensyn til underkompensation belyses nærmere,

og at der på dette grundlag foretages relevante tilpasninger med henblik på at

undgå, at borgere oplever markant underkompensation.

Lolland Kommune

er positive over for det foreslåede standardbeløb på 500

kr. om måneden til dækning af udgifter, der ligger ud over, hvad der kan dæk-

kes efter positivlisten.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om en ny model

for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar 2025 og

af afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at hensynet bag den

foreslåede regel om kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensati-

onsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. om måneden er at

undgå markant underkompensation inden for en række nærmere angivne ud-

giftstyper, som vurderes at have væsentlig betydning og være afledt af borge-

rens funktionsnedsættelse. De nærmere angivne udgiftstyper vil desuden

kunne lægges sammen, dog med undtagelse af kategorien ”øvrige markante

kompensationsberettigende udgifter”, således at det er de samlede særligt høje

dokumentationsberettigende udgifter, der skal være på over 24.000 kr. om året

svarende til 2.000 kr. om måneden som forudsætning for at modtage kompen-

sationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter. Det

er ministeriets vurdering, at der ikke vil ske underkompensation af de borgere,

som vil modtage denne form for hjælp.

I forlængelse heraf bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, at det foreslåede standardbeløb på 500 kr. (2025-

niveau) pr. måned, som vil skulle udbetales sammen med de faktiske kompen-

sationsberettigende udgifter, vil skulle dække borgerens mindre kompensati-

onsberettigende udgifter ud over de kompensationsberettigende udgifter, som

borgeren kan dokumentere, herunder udgifter som falder uden for listen over

kompensationsberettigende udgifter. Det vil således ikke være en forudsætning

for udbetaling af dette standardbeløb, at borgeren kan sandsynliggøre eller do-

kumentere yderligere kompensationsberettigende udgifter.

Borgerne er herved sikret kompensation dels for de kompensationsberetti-

gende udgifter, som indgår i den nærmere afgrænsning af udgifter, hvor der

kræves dokumentation, samt dels et beløb til kompensation for yderligere ud-

gifter herudover. Til sammenligning skal alle borgerens merudgifter efter den

nugældende regel på voksenområdet om særligt høje merudgifter være doku-

menterede som forudsætning for, at de kan indgå i udmålingen af hjælp.

På baggrund af ovenstående er der ikke fundet grundlag for at foretage æn-

dringer i lovforslaget på dette punkt.

Børne- og Kulturchefforeningen

bemærker, at ændringerne er mindre i for-

hold til nuværende lov og praksis, og at potentialet for effektivisering er mindre.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Dette findes rimeligt ud fra begrundelsen i lovbemærkningerne om, at det øko-

nomiske behov for konkret kompensation er større, for den borgergruppe der

har de største kompenserende udgifter.

Institut for Menneskerettigheder

vurderer, at lovforslaget – stik mod dets in-

tention – vil føre til øgede dokumentationskrav i en række situationer. Det an-

befales derfor, at lovforslagets konsekvenser med hensyn til dokumentations-

krav belyses nærmere, og at der på dette grundlag foretages relevante tilpas-

ninger med henblik på at sikre, at dokumentationskrav reduceres i videst muligt

omfang.

Muskelsvindfonden

finder, at en uheldig virkning af lovforslaget er, at mange

flere skal dokumentere de ekstraudgifter, der i dag blot skal sandsynliggøres.

Dokumentation kræver betydeligt mere administration af den enkelte borger/fa-

milie. Muskelsvindfonden frygter, at de omfattende dokumentationskrav har en

kraftig social slagside, fordi knapt så socialt stærke familier simpelthen opgiver.

Social- og Boligministeriet bemærker, at de dokumentationskrav, som stilles

med de i lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, foreslåede bestemmelser, og

som er aftalt i aftalen om en ny model for kompensationsydelsen (tidligere mer-

udgiftsydelsen) af 21. januar 2025, svarer til det nugældende dokumentations-

krav på voksenområdet for dækning af særligt høje merudgifter. Dokumentati-

onskravet vil kunne opfyldes ved fremvisning af udgiftsbilag eller anden rele-

vant dokumentation på samme måde som i dag. Endvidere bemærkes, at det

findes at udgøre en lettelse for borgerne, at der fremadrettet skabes klarhed

over, hvilke typer af kompensationsberettigende udgifter der skal kunne doku-

menteres som forudsætning for at modtage kompensationsydelse svarende til

de faktiske kompensationsberettigende udgifter. På den baggrund er der ikke

fundet grundlag for at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Esbjerg Kommune

finder, at der med lovforslaget ikke skabes klarhed over,

hvilken dokumentation, der reelt kan anvendes som ”anden relevant dokumen-

tation”. Der spørges, om der heri ligger, at kommunalbestyrelsen kan afvise

fremsendt dokumentation, hvis det ikke vurderes at være relevant dokumenta-

tion.

Social- og Boligministeriet bemærker, at kravet om dokumentation i form af an-

den relevant dokumentation vil skulle administreres på samme måde, som til-

fældet er i dag, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om dækning af

særligt høje merudgifter på voksenområdet. Her vil fremlagt dokumentation

kunne afvises, såfremt den ikke findes relevant. Beskrivelsen heraf vil blive ud-

dybet i den kommende vejledning. På denne baggrund er der ikke fundet

grundlag for at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Ankestyrelsen

anbefaler, at det i afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger

uddybes, hvilke merudgiftstyper der vurderes at have væsentlig betydning og

være afledt af borgerens funktionsnedsættelse.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det ifølge aftalen om en ny model for

kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar 2025 frem-

går, at kategorier for, hvilke merudgiftstyper der vil kunne anses som særligt

høje merudgifter, vil afhænge af fastlæggelsen af positivlisten omtalt i afsnit

2.4.4 nedenfor, og det vil dermed ikke være muligt at indføje eksempler herpå i

afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. På den baggrund er

der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.4.4. Positivlisten

Ankestyrelsen

gør opmærksom på, at en snævert afgrænset og udtømmende

opremsning af typer af kompensationsberettigende udgifter på positivlisten kan

fremstå som i strid med kompensationsprincippet og formålsbestemmelsen i

serviceloven og barnets lov – uanset det foreslåede standardbeløb på 500 kr.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Børne- og Kulturchefforeningen

anerkender de positive intentioner, der lig-

ger til grund for positivlisten. Dog udtrykkes skepsis overfor, om brugen af posi-

tivliste vil medføre en væsentlig administrativ reduktion.

Dansk Socialrådgiverforening

bemærker, at det i praksis kan blive vanskeligt

at sammensætte en positivliste, der er dækkende.

Danske Handicaporganisationer

anfører, at det er afgørende, at så mange

typer udgifter medtages som muligt på positivlisten for at mindske risikoen for

underkompensation af både større og mindre udgifter. Des færre typer udgifter,

der tages med på positivlisten, des større risiko er der for, at borgere kommer i

klemme mellem at skulle vælge mellem standardbeløbet eller dokumenterede

kompensationsberettigende udgifter. Dette afbødes ikke af kattelemmen på ud-

gifter over 1250 kr. pr. måned for atypiske udgifter.

Esbjerg Kommune

finder, at positivlisten skal være snævert afgrænset, hvis

den skal bidrage til en administrativ lettelse i kommunerne, ligesom der bør

være standardbeløb på de omfattede udgiftstyper.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at ministeriet sikrer bred og grun-

dig inddragelse af relevante handicaporganisationer og andre interessenter i

forbindelse med udarbejdelsen og den løbende opdatering af positivlisten, og

at positivlisten bliver bredt dækkende for de mest udbredte merudgifter samt

udgifter af sjældnere eller enkeltstående karakter med videre.

finder det vigtigt for kommunerne og for at sikre en så enkel sagsbehand-

ling som muligt, at positivlisten reelt bliver snævert afgrænset, kort og ikke in-

deholder alt for brede udgiftskategorier. I modsat fald vil sagsbehandlingen i

kommunerne fortsat være tidskrævende og vanskelig, og det vil være uklart for

borgere og familier, hvad de kan forvente at få dækket.

Lolland Kommune

ser positivlisten som en hjælp i forhold til de nuværende

ansøgninger om mange forskellige udgifter. Der vil dog fortsat være en tyngde i

sagsbehandlingen svarende til i dag.

Muskelsvindfonden

anbefaler helt at opgive tankerne om at nægte at kom-

pensere mennesker med handicap via argumenter om at deres ekstra udgifter

ikke står på en positivliste. I stedet anbefales det at lave en række standardbe-

regninger, så både borgere og kommuner altid ved, hvad en given udgift skal

sættes i forhold til. Muskelsvindfonden er opmærksom på, at der er indsat en

”kattelem”. Men en grænse på 1.250 kr. pr. merudgift pr. måned efterlader et

kæmpe hul for ekstra udgifter, der ikke bliver kompenseret.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om en ny model

for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar 2025 og

af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, og § 2, nr. 5, at positivlisten vil

blive udformet som en snævert afgrænset og udtømmende opremsning af ty-

per af kompensationsberettigende udgifter, som erfaringsmæssigt medfører

særligt høje kompensationsberettigende udgifter og forekommer hyppigt i dag,

og hvor der typisk vil opstå markant underkompensation, hvis det ikke gøres

muligt at yde hjælp svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgif-

ter. På listen vil endvidere blive medtaget en ”kattelem”, som skal dække øv-

rige markante udgifter på gennemsnitligt 1.250 kr. pr. måned. Denne ”katte-

lem”, som kan omfatte flere kompensationsberettigende udgifter hos den en-

kelte borger, som hver især gennemsnitligt er på 1.250 kr. om måneden, har til

formål at sikre mod underkompensation for markante atypiske udgifter.

Desuden bemærkes, at det følger af aftalen om en ny model for kompensati-

onsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar 2025, at den endelige

positivliste udformes med inddragelse af parterne på området og partierne bag

aftalen, hvorefter partierne skal nå til enighed om den endelige liste. Herved er

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

parterne på området inden for de i lovforslaget opstillede rammer sikret en mu-

lighed for at komme med input til listen baseret på deres erfaringer i forhold til,

hvilke typer af udgifter der er særligt høje.

I forhold til positivlistens overensstemmelse med kompensationsprincippet og

formålsbestemmelserne i serviceloven og barnets lov bemærkes, at kompen-

sationsprincippet og de to loves formålsbestemmelser ikke afskærer fra at fore-

tage ændringer i rammer og betingelser for at modtage indsatser efter de to

love. Kompensationsprincippet og lovenes formålsbestemmelser angiver såle-

des den overordnede ramme for udformningen af dansk handicappolitik og for-

målet med de kompenserende indsatser, hvorimod de konkrete betingelser og

visitationskriterier fastsættes i de specifikke lovbestemmelser, der regulerer

den enkelte indsats.

På baggrund af ovenstående er der ikke fundet grundlag for at foretage æn-

dringer i lovforslaget på dette punkt.

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at der er behov for en afklaring af, om

der er tale om enkeltstående udgifter i ’kattelemmen’ eller om en løbende kom-

pensationsberettigende ydelse eller begge dele.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 5, og § 2, nr. 5, at ”kattelemmen” vil omfatte ”øvrige mar-

kante kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsbe-

rettigende udgift gennemsnitligt overstiger 1.250 kr. om måneden”. Såvel lø-

bende som enkeltstående udgifter vil kunne medtages, men forskellige typer af

udgifter vil ikke kunne lægges sammen. Ministeriet finder det hensigtsmæssigt

at tydeliggøre dette i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, og § 2, nr. 5,

og der er derfor foretaget ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.4.5. Borgerens/familiens valg mellem afgørelse om hjælp i form af stan-

dardbeløbet (gruppe I) eller kompensationsydelse svarende til de faktiske

kompensationsberettigende udgifter (gruppe II)

Børne- og Kulturchefforeningen

bemærker, at hvis hensigten med bestem-

melsen er, at der ikke samtidig kan ansøges ud fra begge bestemmelser, men

skal vælges en af dem, opfordres til, at dette fremgår mere entydigt og eksplicit

af selve lovteksten, henset til at det vil være en usædvanlig bestemmelse i lov-

givningen.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår direkte af ordlyden i lov-

forslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, at borgeren/familien vælger, om kommunal-

bestyrelsen skal træffe afgørelse efter bestemmelsen om kompensationsydelse

i form af et standardbeløb på 1.105 kr. om måneden eller efter bestemmelsen

om kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende

udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. om måneden. Det fremgår således

direkte af lovteksten, at borgeren/familien skal vælge mellem at få truffet afgø-

relse efter den ene eller den anden bestemmelse, hvorved der ud fra en mod-

sætningsslutning ikke kan vælges, at der skal træffes afgørelse ud fra begge

bestemmelser. På denne baggrund er der ikke fundet grundlag for at foretage

ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Dansk Socialrådgiverforening

ønsker afklaring af, hvordan vejledningsfor-

pligtelsen stiller sig i forhold til at vejlede om ansøgning efter den ene eller den

anden bestemmelse.

Danske Handicaporganisationer

mener, at der skal indføres en udvidet vej-

ledningsforpligtelse i forhold til valget mellem at søge standardbeløbet eller

søge om at få dækket dokumenterede kompensationsberettigende udgifter. De

nye regler – og ikke mindst konsekvenserne af valget mellem den ene eller an-

den type kompensation – er kompliceret at forstå. Det er derfor vigtigt, at bor-

geren vejledes korrekt, så det er muligt at tage et valg på et oplyst grundlag.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Esbjerg Kommune og Lolland Kommune

undrer sig over den foreslåede

ændring i lyset af den generelt gældende vejledningspligt og pligten til at fore-

tage en helhedsvurdering.

Institut for Menneskerettigheder

er bekymret for, at nogle borgere vil vælge

at blive på den lavere, faste ydelse, selvom de har merudgifter på over 2.000

kroner pr. måned. Det anbefales derfor, at det tydeliggøres, at kommunen har

pligt til at vejlede borgere om deres mulighed for at søge om fuld dækning af

deres merudgifter, når kommunen vurderer, at det ikke kan udelukkes, at bor-

geren har merudgifter for over 2.000 kroner pr. måned, samt desuden pligt til at

yde bistand med ansøgningen, hvis borgeren har behov herfor.

LEV

vurderer, at den foreslåede model, hvor borgerne selv – og inden der ind-

gives en ansøgning – skal vurdere, hvorvidt der skal ansøges efter standard-

ordningen (under 2.000 kr. om måneden) eller efter dokumenterede udgifter

over 2.000 kr. er problematisk i relation til særligt sårbare grupper med svage

forudsætninger. Denne komplekse, men samtidigt meget væsentlige, vurdering

vil være vanskelig for de fleste, men i ekstraordinær grad for mange menne-

sker med udviklingshandicap.

Social- og Boligministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse om bor-

gerens valg af, hvilken bestemmelse om kompensationsydelse der skal træffes

afgørelse efter, er i overensstemmelse med aftalen om en ny model for kom-

pensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar 2025. Desuden

bemærkes, at det af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4,

fremgår, at kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med den generelt gæl-

dende vejledningsforpligtelse vil skulle vejlede borgeren i forhold til borgerens

valg af, hvilken af de to bestemmelser kommunalbestyrelsen skal træffe afgø-

relse efter. Vejledningen vil skulle baseres på omstændighederne i den kon-

krete sag, herunder borgerens egen vurdering uden nogen form for sagsbe-

handling i øvrigt af størrelsen på borgerens kompensationsberettigende udgif-

ter. I forlængelse heraf bemærkes, at hvis borgerens kompensationsberetti-

gende udgifter efterfølgende ændrer sig, f.eks. stiger til over 24.000 kr. (2025-

niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, vil borgeren

kunne vælge, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensati-

onsydelse efter den foreslåede bestemmelse om kompensationsydelse sva-

rende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb

på 500 kr. om måneden.

Desuden fremgår det, at kommunalbestyrelsen ikke vil være forpligtet til at

sagsbehandle i forhold til at afdække, hvorvidt borgeren vil kunne modtage den

foreslåede kompensationsydelse efter den af de to foreslåede bestemmelser,

som borgeren ikke har valgt, medmindre det ved kommunalbestyrelsens sags-

behandling efter bestemmelsen om kompensationsydelse svarende til de fakti-

ske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. om

måneden konstateres, at borgeren er i personkredsen for hjælp, men der ikke

er dokumenteret tilstrækkeligt med kompensationsberettigende udgifter, hvor-

imod minimumsbeløbet for sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgif-

ter er opfyldt. Her vil kommunalbestyrelsen skulle yde kompensationsydelsen

med standardbeløbet på 1.105 kr. om måneden.

Der påhviler således i kraft af den generelle vejledningsforpligtelse kommunal-

bestyrelsen en pligt til at yde vejledning om valget af, hvilken af de to bestem-

melser om kompensationsydelse der skal træffes afgørelse efter. Endvidere vil

kommunalbestyrelsen ad egen drift uden fornyet valg fra borgerens side skulle

træffe afgørelse om hjælp i form af standardbeløbet på 1.105 kr. om måneden,

hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, selv om borgeren har valgt den anden be-

stemmelse og har fået afslag. Dette vurderes at være i overensstemmelse med

såvel indholdet i den generelle vejledningspligt som retssikkerhedslovens § 5

om pligten til at foretage en helhedsvurdering. På denne baggrund er der ikke

fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

2.5. Revurdering

Ankestyrelsen

henleder opmærksomheden på kommunens pligt til løbende

opfølgning. Det anbefales, at bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestem-

melser harmonerer hermed.

Dansk Socialrådgiverforening

opfordrer til, at forholdet til servicelovens og

barnets lovs bestemmelser om kommunens pligt til løbende opfølgning ekspli-

citeres.

Esbjerg Kommune

Lolland Kommune

finder, at det i lovforslaget anførte

om revurdering ikke er i overensstemmelse med reglerne om opfølgning i ser-

viceloven og barnets lov.

Social- og Boligministeriet bemærker, at servicelovens § 148 og barnets lovs §

156 indeholder en pligt for kommunalbestyrelsen til løbende at følge op i de en-

kelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Det i bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, anførte om, at der ligesom i

dag alene vil skulle ske revurdering af en sag, hvis borgeren anmoder herom,

eller hvis der i øvrigt sker ændringer i f.eks. borgerens livssituation, som kan

medføre ændret hjælp, findes ikke at være i strid hermed. Disse bestemmelser

rummer således en generel opfølgningspligt, mens det i lovforslaget anførte

skal ses som en konkretisering heraf. På den baggrund er der ikke fundet

grundlag for at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Diabetesforeningen

ser et behov for, at det tydeliggøres i lovgivningen, hvor-

når kommunerne har ret til at foretage genvurderingerne.

foreslår, at reglerne om genberegninger i de nugældende bekendtgørelser

fastholdes, således at kommunen senest vil være forpligtet til at genberegne

ydelsen, når der er gået et år siden ydelsen blev fastsat sidst, i de tilfælde, hvor

en borger eller familie beder om at få ændret ydelsen. Hvis disse regler ikke vi-

dereføres vil det medføre øgede administrative byrder for kommunerne til gen-

beregninger.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det med aftalen om en ny model for

kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar 2025 aftalte

udmålingssystem, som foreslås udmøntet med lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2,

nr. 4, ikke er så detaljeret i forhold til udmåling af den udbetalte hjælp som det

nuværende system – særligt på børneområdet, når det gælder borgere, som

indplaceres på det faste ydelsestrin på 1.105 kr. om måneden. På baggrund

heraf er det ministeriets opfattelse, at borgerne skal kunne få omberegnet de-

res ydelse, så snart der opstår ændringer i de kompensationsberettigende ud-

gifter frem for at skulle vente, til der er gået et år fra seneste bevilling. Ministe-

riet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at fastholde de nugældende regler

om, at borgeren først har ret til omberegning et år efter seneste bevilling. Gen-

vurdering skal derfor, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og §

2, nr. 4, alene ske, hvis borgeren anmoder herom, eller hvis der i øvrigt sker

ændringer i f.eks. borgerens livssituation, som kan medføre ændret hjælp. På

denne baggrund er der ikke fundet grundlag for at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

2.6. Kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning

Ankestyrelsen

anbefaler, at det omtales i lovbemærkningerne, hvad statistik-

databaser, forskningsrapporter eller lignende kan være, og at det præciseres

med konkrete eksempler. Desuden bør det eksemplificeres, hvilke kilder, kom-

munen kan inddrage, når der – ved mangel på offentlige tilgængelige statistik-

ker - skal fastsættes et skøn over det typiske forbrug med udgangspunkt i det

generelle prisniveau i lokalområdet. Endelig bemærkes, at det bør fremgå, at

officialprincippet fortsat skal iagttages.

Dansk Socialrådgiverforening

efterspørger klare retningslinjer for anvendel-

sen af skønnet.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Esbjerg Kommune

påpeger, at der fortsat vil være et stort arbejde i at finde til-

gængelig statistik, og udøve skøn i de tilfælde, hvor der ikke findes tilgængelig

statistik, da det fortsat vil skulle undersøges, hvad det generelle prisniveau i lo-

kalområdet er

Social- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 5, og § 2, nr. 5, at det med hjemmel i den foreslåede æn-

drede bemyndigelsesbestemmelse i serviceloven og barnets lov i en bekendt-

gørelse vil blive fastsat, at hvis der foreligger offentligt tilgængelige statistiske

oplysninger, f.eks. statistikdatabaser, forskningsrapporter eller lignende, om det

typiske forbrug for en borger uden funktionsnedsættelse på samme alder og i

samme livssituation, vil kommunalbestyrelsen skulle tage udgangspunkt heri

ved udarbejdelsen af overslaget eller stillingtagen til dokumentationen. Forelig-

ger der ikke sådanne oplysninger, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en

skønsmæssig fastsættelse af det typiske forbrug for borgere uden funktions-

nedsættelse på samme alder og i samme livssituation uden forudgående tilve-

jebringelse af faktiske oplysninger herom. Kommunalbestyrelsen vil ved udø-

velsen af sit skøn bl.a. kunne lægge vægt på det generelle prisniveau i lokal-

området for en given udgift og på, hvad der sædvanligvis anses som normalfor-

brug i lokalområdet.

Som eksempler på statistikdatabaser, forskningsrapporter m.v. kan nævnes

Forbrugsundersøgelsen, som belyser danskernes detaljerede privatforbrug, og

rapporten Vand i tal fra DANVA og Energistyrelsens nøgletal for af bl.a. forbrug

af el. Ministeriet finder det hensigtsmæssigt, at sådanne eksempler relateret til

en bestemmelse i en bekendtgørelse fremgår af den relevante vejledning frem

for af lovbemærkninger. Ministeriet vil derfor medtage eksempler i den vejled-

ning, som vil blive udsendt ved lovforslagets vedtagelse, og på den baggrund

er der ikke foretaget ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Det bemærkes i forhold til rammerne for kommunalbestyrelsens skøn, at der, jf.

de ovenfor gengivne bemærkninger, alene vil skulle foretages en skønsmæssig

fastsættelse af det typiske forbrug for borgere uden funktionsnedsættelse på

samme alder og i samme livssituation uden forudgående tilvejebringelse af fak-

tiske oplysninger herom i de tilfælde, hvor der ikke foreligger offentligt tilgæn-

gelige statistiske oplysninger. Kommunalbestyrelsen vil ved udøvelsen af sit

skøn bl.a. kunne lægge vægt på det generelle prisniveau i lokalområdet for en

given udgift og på, hvad der sædvanligvis anses som normalforbrug i lokalom-

rådet. Der lægges således op til at foretage et administrativt skøn uden tilveje-

bringelse af forudgående faktiske oplysninger, og det vil dermed ikke være mu-

ligt at angive en nærmere opremsning af faktiske oplysninger, som skønnet

skal baseres på. På den baggrund er der ikke fundet grundlag for at foretage

ændringer i lovforslaget på dette punkt

Endelig bemærkes, at officialprincippet fortsat vil skulle iagttages parallelt med

de her beskrevne krav til kommunalbestyrelsens sagsoplysning. Dette gælder

helt generelt, og der vurderes derfor ikke at være behov for at nævne det ek-

splicit i bemærkningerne til lovforslaget. På denne baggrund er der ikke fundet

grundlag for at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.7. Oversigt over vejledende gennemsnitsudgifter for gængse udgiftsty-

per

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at det vil være hjælpsomt og frigive

sagsbehandlerressourcer med et bruttokatalog over typiske årlige udgiftsni-

veauer for personer uden handicap i forskellige aldersgrupper/livssituationer.

bemærker, at en oversigt over vejledende gennemsnitsudgifter for gængse

udgiftstyper vil skabe et standardiseret sammenligningsgrundlag, som dels vil

gøre sagsbehandlingen væsentligt lettere i kommunerne, dels ensarte kompen-

sationen for alle borgere, uanset hvilken kommune de bor i. KL anbefaler, at en

sådan oversigt bliver anvendelig i sagsbehandlingen både i forhold til vurderin-

gen af de mest gængse udgiftstyper for borgere, der søger om dækning af

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter på minimum 555 kr./md.,

og i forhold til borgere, der søger om dækning af dokumenterede kompensati-

onsberettigende udgifter over 2000 kr./md.

Lolland Kommune

anbefaler, at der udarbejdes en centralliste over normalfor-

bruget på en lang række produkter, tjenesteydelser mv. med henblik på at lette

sammenligningsgrundlaget i sager om kompensationsydelse for kommunerne

og ensarte sagsbehandlingen på tværs af kommunerne.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om en ny model

for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar 2025, at

der skal være en drøftelse mellem aftalepartierne og parterne i Sammen om

Handicap af, om der kan udarbejdes vejledende gennemsnitsudgifter for

gængse udgiftstyper. Stillingtagen til udarbejdelse heraf beror således på disse

drøftelser.

2.8. Forholdet til anden lovgivning

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at det vil være ønskeligt, hvis der kan

ses på muligheden for at lette lovgivningen omkring ydelsens subsidiære ka-

rakter og dermed administrationen på dette punkt, uden at det betyder, at bor-

ger stilles dårligere.

Esbjerg Kommune og Lolland Kommune

mener, at udgiftstyper, hvor der er

fastsat regler om tilskud i anden lovgivning, f.eks. tilskud til medicin, ikke bør

indgå som kompensationsberettigende udgifter, da borgerne herved stilles

bedre end den øvrige del af befolkningen.

Social- og Boligministeriet bemærker, at der med aftalen om en ny model for

kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar 2025 ikke er

aftalt ændringer i forhold til ydelsens subsidiære karakter, hvorfor sådanne æn-

dringer heller ikke indgår i lovforslaget. Dette skyldes, at det er nødvendigt at

videreføre denne betingelse uændret med henblik på at fastholde den nuvæ-

rende personkreds som forudsat i aftale. Hvis der lempes på betingelsen om

subsidiaritet, vil flere borgere komme i personkredsen, fordi flere udgiftstyper vil

kunne medtages i de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter ved

stillingtagen til minimumsbeløbet, og det omvendte vil gøre sig gældende, hvis

betingelsen skærpes.

På denne baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

KLanbefaler,

at snitfladen til anden lovgivning og tolkningen af subsidiaritets-

princippet beskrives så tydeligt som muligt i en kommende vejledning.

Social- og Boligministeriet bemærker, at der ved udarbejdelsen af den kom-

mende vejledning vil blive foretaget en gennemgang af afsnittene om ydelsens

subsidiære karakter med henblik på at sikre størst mulig tydelighed i beskrivel-

sen heraf.

2.9. Kompensation for enkeltstående udgifter

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at det i lovforslaget ikke er helt klart,

hvor mange ansøgninger om enkeltstående merudgifter, der er i det nuvæ-

rende system, og hvordan retstilstanden for dem bliver før og efter implemente-

ringen af kompensationsydelsen.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det med aftalen om en ny model for

kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar 2025 og der-

med med lovforslaget fortsat vil være muligt at få dækket enkeltstående merud-

gifter. Afhængigt af størrelsen på de samlede aktuelle enkeltstående merudgif-

ter på årsbasis vil det være op til borgeren at vælge, om kommunalbestyrelsen

skal behandle sagen efter den foreslåede bestemmelse om kompensations-

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

ydelse i form af et standardbeløb på 1.105 kr. om måneden eller efter bestem-

melsen om kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberet-

tigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. om måneden.

Hvis borgeren ikke modtager kompensationsydelse i forvejen, vil borgeren

kunne vælge at få sagen behandlet efter enten den ene eller den anden af de

to bestemmelser (gruppe I eller gruppe II). Ved valg af bestemmelsen om

gruppe I skal det sandsynliggøres, at den enkeltstående merudgift overstiger

minimumsbeløbet på 6.660 kr. årligt svarende til gennemsnitligt 555 kr. om må-

neden. Ved valg af bestemmelsen om gruppe II skal borgeren kunne dokumen-

tere, at den enkeltstående merudgift er på over 24.000 kr. om året svarende til

2.000 kr. om måneden.

Hvis borgeren i forvejen modtager kompensationsydelse efter bestemmelsen

om gruppe I, skal borgeren vælge, om den pågældende i stedet ønsker sin sag

behandlet efter bestemmelsen om gruppe II grundet den enkeltstående merud-

gift. I givet fald vil borgeren skulle kunne dokumentere, at borgerens samlede

kompensationsberettigende udgifter (inkl. den enkeltstående kompensations-

berettigende udgift) overstiger 24.000 kr. pr. år svarende til gennemsnitligt

2.000 kr. pr. måned.

Ovenstående vil blive beskrevet i den vejledning, som vil blive udarbejdet. På

den baggrund er der ikke fundet grundlag for at foretage ændringer i lovforsla-

get på dette punkt.

Danske Handicaporganisationer

mener ikke, at enkeltstående udgifter skal

indregnes i ens samlede udgifter, men at det som i dag skal være muligt at

søge om at få dækket enkeltstående udgifter separat.

LEV

finder, at muligheden for at få kompensation for enkeltstående merudgifter

forringes voldsomt med den foreslåede model. Dette administrative benspænd

for sårbare mennesker findes helt urimeligt, og der opfordres indtrængende til,

at der også fremadrettet kan ansøges om enkeltstående merudgifter efterhån-

den som de opstår.

Muskelsvindfonden

finder, at afskaffelsen af muligheden for at få dækket en-

keltstående merudgifter ved siden af en løbende bevilling er aftalens klart stør-

ste fejl. Det fører dels til bunkevis af ekstra bureaukrati, og dels kommer det til

at betyde, at særligt børn med handicap bliver frataget muligheden for aktivite-

ter.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om en ny model

for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar 2025, at

der efter lovens ikrafttræden sættes et arbejde i gang i regi af Sammen om

Handicap i forhold til udvikling af udgiftsneutrale modeller for smidig overgang

mellem den foreslåede bestemmelse om kompensationsydelse i form af et

standardbeløb på 1.105 kr. om måneden og bestemmelsen om kompensati-

onsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et

standardbeløb på 500 kr. om måneden. På denne baggrund er der ikke fundet

grundlag for at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.10. Borgere over folkepensionsalderen

Danske Handicaporganisationer

bemærker, at lovforslaget desværre ikke

ændrer på, at merudgiftsydelsen ophører ved overgang til folkepension og fore-

slår derfor, at der samtidig indføres en forpligtelse til at vejlede personer, der

overgår til folkepensionsalderen om mulighederne i socialpensionsloven om at

søge personligt tillæg og helbredstillæg, for de der står i en svær økonomisk si-

tuation.

Muskelsvindfonden

ønsker, at merudgiftsydelsen ikke skal ophøre ved over-

gang til folkepension.

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Social- og Boligministeriet bemærker, at det er intentionen bag aftale om en ny

model for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen) af 21. januar

2025, at ydelsens personkreds fastholdes uændret. Som følge heraf foreslås

med lovforslaget ikke ændringer i personkredsen, hvilket indebærer, at ydelsen

uændret vil ophøre ved overgang til folkepension.

Endvidere bemærkes, at kommunalbestyrelsen som led i sin generelle vejled-

ningsforpligtelse i forbindelse med overgang til folkepension skal foretage en

grundig vejledning af borgeren, hvor hans eller hendes situation samlet tages

op til vurdering, både med hensyn til borgerens fremtidige økonomiske situa-

tion og behovet for praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler m.v. Dette vil blive

indføjet i den kommende vejledning.

På baggrund af ovenstående er der ikke fundet grundlag for at foretage æn-

dringer i lovforslaget på dette punkt.

2.11. Ikrafttrædelse og overgangsordning

Ankestyrelsen

anbefaler, at der tilføjes bemærkninger, som regulerer verse-

rende klagesager. Der ses således ikke at være gjort overvejelser om betydnin-

gen for verserende klagesager, som kommunen har truffet afgørelse i før 1. juli

2025, hvor Ankestyrelsen træffer afgørelse efter 1. juli 2025.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det følger af det almindelige princip for

klageinstansens prøvelse, at klageinstansen behandler klagen ud fra det rets-

grundlag, som 1. instansen har behandlet sagen efter på tidspunktet, hvor 1.

instansens afgørelse blev truffet. Dette indebærer, at klager over kommunalbe-

styrelsens afgørelser truffet før lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025, vil skulle

afgøres på baggrund af de nugældende regler, uanset at klagen behandles ef-

ter den 1. juli 2025. Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser truffet efter

lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025 vil skulle behandles efter de med dette

lovforslag foreslåede regler.

Henset til, at ovenstående følger af det almindelige princip for klageinstansens

prøvelse, finder ministeriet ikke behov for at indføje det i lovforslagets bemærk-

ninger. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i

lovforslaget på dette punkt.

2.12. Evaluering

Børne- og Kulturchefforeningen

anbefaler en evaluering umiddelbart efter lo-

vens ikrafttrædelse med henblik på at belyse, om lovændringen har haft det

ønskede formål.

Danske Handicaporganisationer og Muskelsvindfonden

kvitterer for evalu-

eringen af lovændringen.

Diabetesforeningen

anfører, at borgernes perspektiv på den nye model bør

medtages i den evaluering, som skal finde sted to og fire år efter lovændrin-

gens ikrafttræden.

Institut for Menneskerettigheder

støtter op om, at loven evalueres efter to og

fire år, og at disse evalueringer blandt andet belyser konsekvenserne for bor-

gerne, herunder i forhold til målgruppe, omfang af kompensation og dokumen-

tationskrav.

Social- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om en ny model

for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen af 21. januar 2025, at

aftalepartierne er enige om at gøre status på omlægningen to og fire år efter

lovændringens ikrafttrædelse den 1. juli 2025, herunder i forhold til antal mod-

tagere og samlede udbetalinger. Ministeriet vil arbejde for, at konsekvenserne

L 201 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

for borgerne ved det med lovforslaget foreslåede udmålingssystem, herunder i

forhold til underkompensation og dokumentationskrav, medtages i denne sta-

tus.

I forhold til at gøre status lige efter lovens ikrafttræden bemærkes, at dette ikke

findes hensigtsmæssigt henset til, at en status forudsætter, at loven har været

anvendt en vis periode.

3. Ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder

det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

•

Der er foretaget en tydeliggørelse i bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 5, og § 2, nr. 5, af, at i ”øvrige markante udgifter” kan medtages

såvel løbende som enkeltstående udgifter, men at forskellige typer af

udgifter ikke kan lægges sammen.

Der er foretaget en tydeliggørelse i bemærkningerne til lovforslagets §

2, nr. 4, hvoraf det fremgår, at i familier med flere børn, der i øvrigt op-

fylder betingelserne, vil kompensationsydelsen kunne ydes, hvis der til

børnene tilsammen foreligger sandsynliggjorte kompensationsberetti-

gende udgifter på mindst 6.660 kr. pr. år (2025-niveau) svarende til

mindst 555 kr. pr. måned.

Der er foretaget en ændring i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.

4, således at der som eksempel på kompensationsberettigende udgif-

ter nævnes forældres og eventuelt andre pårørendes kompensations-

berettigende udgifter som følge af nødvendig deltagelse i kurser, som

går ud på at sætte de pågældende i stand til at have barnet eller den

unge hjemme, passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet

eller den unge

•

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk ka-

rakter.