Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2673
Doknr.
13021364
Dato
20-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 12. maj stillet følgende spørgsmål nr. 7 (L 200)
til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren svare på, hvorfor relevante organisationer ikke har været
inddraget i udarbejdelsen af lovforslaget?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at organisationerne repræsenteret i Sammen om Handicap
blev præsenteret for regeringens tanker om et mere risikobaseret socialtilsyn i
forsommeren 2024 og i det forløb fik mulighed for at afgive mundtlige og
skriftlige bemærkninger hertil.
Efterfølgende har alle interessenter som led i den almindelige
lovgivningsproces haft mulighed for at afgive høringssvar til lovforslaget, som
udmønter
Aftale om udmøntning af tre initiativer i rammeaftale af 2. maj 2024
om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet,
som regeringen
(SVM) og Liberal Alliance, Det konservative Folkeparti samt Radikale Venstre,
indgik den 20. januar 2025 og
Aftalen om kommunernes økonomi for 2025
mellem regeringen og KL.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1