Socialudvalget 2024-25
L 200
Offentligt
3024393_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2673
Doknr.
12610657
Dato
20-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 9. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L
200) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 4
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor det er en god idé at tage temaer som
’uddannelse og beskæftigelse’, ’selvstændighed og relationer’ ud af
kvalitetsmodellen?”
Svar:
Jeg kan som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, oplyse, at det
efter Social– og Boligministeriets opfattelse vil være hensigtsmæssigt at ændre
kvalitetsmodellerne for både tilbud og plejefamilier, så det enkelte tilbud og den
enkelte plejefamilie skal vurderes ud fra færre punkter, og så grundlaget for
vurderingen blive mindre detaljeret. Dette vil være med til at lette tilsynstrykket i
tilbud og plejefamilier og til at mindske det administrative arbejde i forbindelse
med tilsynsbesøg.
Det er desuden ministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at
ændre den måde tilbud og plejefamilier vurderes på i forhold til de enkelte
kvalitetsparametre. Med en vurdering efter den gældende 5-trins skala er det
ikke tydeligt, hvornår et tilbud har den nødvendige kvalitet. Der er derfor efter
ministeriets opfattelse behov for, at der med en ny kvalitetsmodel bliver fokus
på, om et tilbud eller en plejefamilie opfylder kvalitetskravene eller ikke.
Med lovforslaget vil kvalitetsmodellen fremover omfatte følgende temaer:
-
-
-
-
-
-
Målgruppe
Metode og resultater
Sundhed og Trivsel
Organisation og ledelse
Kompetencer
Fysiske rammer
Disse temaer vurderes fagligt at være de mest centrale i vurderingen af et
tilbuds kvalitet, og det er oftest på baggrund af ovenstående temaer, at der
udstedes sanktioner som følge af manglende kvalitet.
1
L 200 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om, hvorfor det er en god idé at tage temaer som ’uddannelse og beskæftigelse’, ’selvstændighed og relationer’ ud af kvalitetsmodellen
3024393_0002.png
Indholdet i de to temaer ”uddannelse og beskæftigelse” og ”selvstændighed og
relationer” der udgår, er desuden delvist overlappende med de øvrige temaer.
Endelig afdækkes dele af temaernes indhold også via det personrettede tilsyn.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at forslaget om at reducere antallet af
temaer i kvalitetsmodellen hviler på en faglig vurdering fra Social- og
Boligstyrelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2