Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2673
Doknr.
11119526
Dato
15-05-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 30. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(L 200) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD)
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke administrative byrder der lettes med
vedtagelsen af lovforslag L 200, herunder hvor mange administrative årsværk
der spares, samt hvilken økonomisk besparelse dette medfører for henholdsvis
staten og kommunerne?”
Svar:
Lovforslaget har til formål at skabe rammerne for et mere fokuseret og
risikobaseret tilsyn, som skal sikre, at socialtilsynets ressourcer først og
fremmest anvendes der, hvor der er problemer eller risiko for problemer.
Initiativerne skal ligeledes bidrage til at nedbringe de administrative udgifter i
kommunerne.
Lovforslaget vil indebære et mindre tilsynstryk, hvilket følger af flere initiativer i
loven. Det gældende krav om pligtmæssige årlige tilsynsbesøg vil blive
ophævet. Det foreslås, at tilsynet i stedet i større grad skal gøres risikobaseret,
hvorfor socialtilsynene skal føre driftsorienteret tilsyn på baggrund af en fælles
risikomodel, hvor der opstilles relevante risikofaktorer på baggrund af aktuel
bedste viden om risiko. Derudover vil tilsynsbesøg i udgangspunktet
gennemføres uanmeldt, og kvalitetsmodellen vil blive forenklet. Lovforslaget
indeholder også øvrige ændringer, der skal understøtte et mere effektivt tilsyn.
Der er ikke foretaget en opgørelse over, hvor mange administrative årsværk
der spares i kommunerne med lovforslaget. Lovforslaget har dog ikke
betydning for statslige årsværk. Dette følger af, at hverken tilbud eller
socialtilsynene er statsligt forankrede.
Lovforslaget vurderes dog, at kunne medføre kommunale besparelser i
væsentligt omfang. De administrative lettelser vil hovedsageligt være afledt af,
at der vil være færre tilsynsbesøg, og at kvalitetsmodellen, der lægges til grund
for tilsynet, forenkles, hvorved de enkelte tilsynsbesøg bliver mindre
ressourcekrævende for såvel tilbuddene som socialtilsynene. Det vil i sidste
ende afhænge af reglernes implementering, herunder hvordan behovet for
tilsyn afledt af risikofaktorer udvikler sig.
1