Retsudvalget 2024-25
L 199 Bilag 1
Offentligt
Høringssvar
Indholdsfortegnelse
Advokatrådet ........................................................................................................................................ 1
Alzheimerforeningen ........................................................................................................................... 4
Byretterne ............................................................................................................................................. 8
Dansk Ejendomsmæglerforening ......................................................................................................... 9
Danske Advokater .............................................................................................................................. 12
Danske Handicaporganisationer ........................................................................................................ 17
Danske Patienter ................................................................................................................................ 20
Esbjerg Kommune.............................................................................................................................. 23
Finans Danmark ................................................................................................................................. 25
Folketingets Ombudsmand ................................................................................................................ 39
Foreningen af Faste Værger i Danmark ............................................................................................. 40
Foreningen Svær Autisme .................................................................................................................. 44
Forsikring & Pension ......................................................................................................................... 46
Helle Christensen, værge ................................................................................................................... 47
Henrik Grønning, fast værge .............................................................................................................. 52
Institut for Menneskerettigheder ........................................................................................................ 54
KL ...................................................................................................................................................... 59
Kommunale Velfærdschefer .............................................................................................................. 67
LEV .................................................................................................................................................... 68
Nordea ................................................................................................................................................ 76
Søren Stagis, fast værge ..................................................................................................................... 77
Udbetaling Danmark .......................................................................................................................... 79
Vestre Landsret .................................................................................................................................. 83
Ældre Sagen ....................................................................................................................................... 83
Østre Landsret .................................................................................................................................... 88
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0002.png
1
Advokatrådet
F ADVOKAT
SS SAMFUNDET
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 4. marts 2025
SAGSNR.: 2025 - 325
ID NR.: 1079359
Justitsministeriet
Høring over udkast til lov om ændring af værgemålsloven og serviceloven
(Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos
Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal
værgemål m.v.) - j.nr. 2024-08982
Ved e-mail af 3. februar 2025 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Advokatrådet bemærker generelt, at der siden oprettelsen af Familieretshusene i
2019 har været store udfordringer med sagsbehandlingstiden inden for stort set
alle ressortområder. Det er derfor af stor retssikkerhedsmæssig betydning, at
Justitsministeriet tager initiativ til at nedbringe de lange sagsbehandlingstider, og
Advokatrådet er derfor umiddelbart positivt indstillet over for tiltag, som kan
medvirke hertil.
Advokatrådet har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Indførelsen af muligheden for at udstede en attest som alternativ til
værgemåäl
Med lovforslaget foreslås som § 17 a indsat en ny bestemmelse i værgemålsloven,
hvorefter Familieretshuset på baggrund af en erklæring fra en nær pårørende om
at ville varetage opgaven udsteder en attest, der giver vedkommende adgang til
uden værgemåälsbeskikkelse
1) at varetage personlige anliggender og
2) at varetage løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales til
en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller
forsyningsudgifter.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at begrebet ”nær pårørende” skal
forstås som samme persongruppe, som fremgår af værgemålslovens § 16, stk. 1,
nr. 2.
www.advokatsamfundet.dk - [email protected]
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0003.png
2
Advokatradet
O ADVOKAT
SAMFUNDET
Det fremgär ligeledes af bemærkningerne, hvad der forstås ved økonomiske
dispositioner til underhold, der betales til en offentlig myndighed eller private
kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter.
Begrebet ”personlige anliggender” er efter Advokatrådets opfattelse imidlertid
ikke tilstrækkeligt præcist afgrænset, idet der herved forstås ”...bl.a. kontakt med
de sociale myndigheder om sociale ydelser, indgivelse af klage eller begæring om
aktindsigt.”.
Justitsministeriet opfordres derfor til at redegøre for hvad der nærmere ligger i
begrebet ”personlige anliggender” i bemærkningerne til bestemmelsen.
Justitsministeriet opfordres endvidere til at overveje, om bestemmelserne
vedrørende udstedelse af attest mere hensigtsmæssigt bør indsættes i lov om
fremtidsfuldmagten, da attesten - ligesom en fremtidsfuldmagt - er et tilbud til
personer som alternativ til værgemål.
Attesten skal ifølge forslaget udstedes på baggrund af en begæring fra den nære
pårørende sammen med vedkommendes straffeattest og enten et samtykke fra den
person, der har behov for bistand, eller på baggrund af en lægeerklæring.
Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at hvis den af attesten omhandlede
person er i stand til at samtykke i udstedelsen, må den pågældende også antages
at være i stand til løbende at samtykke i, at den nære pårørende varetager
personlige forhold eller til at udstede en fuldmagt herom. Det samme må være
tilfældet, hvor en attest er baseret på baggrund af en lægerklæring om fysiske
helbredsforhold (i modsætning til mentale). Efter Advokatrådets opfattelse er det
i disse situationer således allerede juridisk muligt at opnå det, som attesten ifølge
forslaget giver mulighed for. Af den grund er det ifølge Advokatrådets opfattelse
tvivlsomt, om indførelsen af en attest vil være et effektivt middel til at nedbringe
sagsbehandlingstiden.
Advokatrådet bemærker i øvrigt, at hvis den pågældende af mentale grunde er ude
af stand til at meddele samtykke, og hvis attestordningen indebærer, at en person
fratages sin retlige handleevne alene på baggrund af en lægeerklæring, vil dette
være i strid med almindelige retsprincipper, hvorefter det alene er domstolene,
som kan fratage personers retlige handleevne.
www.advokatsamfundet.dk - [email protected]
2
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0004.png
3
Advokatrådet
(9 ADVOKAT
SAMFUNDET
Dispositioner uden Familieretshuset godkendelse
De dispositioner, som den nære pårørende foretager, vil ifølge forslaget ikke være
underlagt Familieretshusets kontrol. Familieretshuset vil dog af egen drift kunne
indlede en tilsynssag, hvis det bliver opmærksom på forhold, som bør undersøges.
Henset til, at der er tale om indførelse af en ny ordning, bør der efter
Advokatrådets opfattelse som minimum udføres en stikprøvekontrol, således at
det sikres, at ordningen fungerer som tilsigtet, og at den nære pårørende ikke
misbruger ordningen på en måde, som er i strid med interesserne hos den, der er
underlagt erklæringen.
Øvrige initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden hos
Familieretshuset
Advokatrådet er som nævnt positivt indstillet over for tiltag, som kan medvirke til
en nedbringelse af sagsbehandlingstiden hos Familieretshuset. Advokatrådet
opfordrer derfor til at følgende tiltag vedrørende faste værger også overvejes:
e
e
generelt større klarhed over, hvad der indgår under værgens opgaver under
det fastsatte vederlag
udgifter, som har samme størrelse for alle værger, bør indgå i det faste
vederlag i stedet for selvstændige vederlag, som kræver indgivelse af
ansøgning og Familieretshusets godkendelse. På den måde vil
Familieretshuset ikke skulle vurdere ansøgninger om selvstændige
vederlag, hvilket vil medvirke til en nedbringelse af sagsbehandlingstiden.
Retssikkerheden styrkes herved også, idet eventuel usikkerhed om,
hvorvidt et selvstændigt vederlag skal godkendes, fjernes
et fast værgemål skal også kunne oprettes under et CVR-nummer og ikke
kun under et CPR-nummer, således at henvendelser fra myndigheder mv.
kan ske til CVR-nummerets adresse
afklaring af om en værge kan få MitID til brug for varetagelsen af
værgemålet - eventuelt i en udgave, som alene giver se-adgang men ikke
dispositionsret.
L
Med
www.advokatsamfundet.dk - [email protected]
sen
Hjuler richton
Generalsekretær
3
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0005.png
4
Justitsministeriet
[email protected]
[email protected]
København, den 24. februar 2025
Høringssvar til Lov om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer
med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i
værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.)
Alzheimerforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget.
Værgemålsloven er væsentlig for mennesker med demens, hvorfor, at denne høring ligger os
meget på sinde. Loven er en sikring af det enkelte menneskes retsstilling, også i tilfælde af en
demenssygdom i svær grad. I Alzheimerforeningen er vi glade for, at der er opmærksomhed
på Værgemålsloven, som har været gældende siden 1997, og som gennem længere tid har
haft brug for at blive ændret.
Ændringen i Værgemålsloven har potentiale til at skabe væsentlige forbedringer for såvel de
værgede og deres pårørende som ansatte i Familieretshuset. Den øvre grænse for antal af
værgemål mener vi bør være væsentligt lavere, for at det kan give mening at kunne forvalte et
værgemål ordentligt og med den tilstrækkelige viden om den / de værgedes præferencer.
De sænkede krav om formuebevarelse og mulighed for sanktion af værgen er positive
ændringer, som vi finder, kan modernisere Værgemålsloven.
Forslaget om at oprette en attest ser vi derimod ikke positivt på. Vi finder at det er en løsning
med for mange ulemper. Dels kan attesten erstattes af mindre omfattende ordninger, så som
de allerede eksisterende fuldmagter og dels er en attest ikke omfattende nok og derfor i sig
selv uhensigtsmæssig til at modsvare behovet hos borgeren. Samtidig finder vi, at borgerens
retsstilling risikerer at blive tilsidesat, da der ikke indgår inddragelse af borgerens holdning til
oprettelse af en attest. Af disse årsager kan vi ikke tilslutte os forslaget om en attest.
I stedet anbefaler vi, at der tilføres flere ressourcer til Familieretshuset, for at nedbringe
sagsbehandlingstiderne.
Lovens intention
Vi har meget længe gjort opmærksom på, at sagsbehandlingstiden på værgemålsområdet er
alt for lang og har store konsekvenser på mange parameter, både personligt for den enkelte
familie og økonomisk på et samfundsmæssigt niveau. Det er derfor bekymrende, at
initiativerne i lovforslaget angiveligt kun er fokuseret på at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Retssikkerheden for det enkelte menneske bør altid være det primære fokus.
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0006.png
5
Faglige definitioner
Der er behov for at ændre formuleringen af §5, ”…
på grund af sindssygdom, herunder svær
demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred…”
Formuleringen er ikke korrekt og bør ændres til en fagligt anerkendt og nutidig formulering. Vi
har flg. forslag:
”…
nedsat psykisk funktionsevne, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for nedsat
kognitiv svækkelse, herunder svær demens…”
Ordet
”institution”,
er brugt bl.a. på side 17. I social-og sundhedsfaglige kontekst bruges i dag
ord som
”botilbud eller plejecenter”
Øvre grænse for værgemål, indtægt og formue og sanktion
Vi finder forslaget om indførelsen af en øvre grænse for, hvor mange værgemål den enkelte
værge kan varetage, velkommen. Men vi mener, at grænsen skal være væsentligt lavere, for at
det kan give mening at kunne forvalte et værgemål ordentligt og med den tilstrækkelige viden
om den / de værgedes præferencer.
Forslaget om, at formuen skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål, kan vi klart
tilslutte os. Det bør egentlig være helt unødvendigt at nævne dette, da det principielt er
hensigten med at kunne handle på vegne af en anden person. Det vil både møde den
værgedes retsstilling og øge livskvaliteten.
Vi kan tilslutte os sanktionsmuligheden for værger, der misbruger sit hverv.
Attest
Vi betvivler det grundlæggende behov for en attest og om den reelt vil løse de behov, som
pårørende har.
Overordnet er det forvirrende, (s.18), at erklæringen kan vedlægges et samtykke fra den
person, der har behov for bistand til at varetage sine personlige anliggender. Hvis personen er
i stand til at give et samtykke, burde en anden fuldmagtsløsning, eller en kommunal
administrationsaftale være en mulighed, jf. mindste - middel- princippet, der tilsiger, at man
skal vælge de mindst indgribende løsninger.
Det er nævnt, at nære pårørende skal være enige om, hvem der skal påtage sig opgaven. Det
er stærkt bekymrende, at der ikke er krav om at spørge den person, der har behov for bistand,
om han/hendes indstillingen til attesten. At personen, der har brug for bistand, ikke skal høres
i en sag om oprettelse af en attest, finder vi er en krænkelse af retssikkerheden.
De pågældende bemyndigelser, der findes ved en attest, virker til kun delvist at løse
problemet. De økonomiske dispositioner, der er nævnt som forsyningsudgifter omfatter
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0007.png
6
husleje, el, varme og vand. Omfanget af attesten virker således til at være så begrænset, at
den ikke ville kunne dække vedkommendes grundlæggende økonomiske behov til f.eks. frisør,
fodterapeut, tandlæge, eller andet underhold.
Personlige forhold
Der mangler en mere klar formulering af, hvad personlige forhold omfatter. Det kan give
anledning til forvirring og misforståelser mellem værgen og den værgedes pårørende. De
økonomiske forhold er beskrevet konkret, herunder krav til værgen om regnskab mv. Vi
foreslår, at der på samme måde i en vejledning beskrives, hvad de personlige forhold omfatter
og hvilke forventninger og krav, der er til værgen.
Lægeerklæring
I lovforslaget stilles der krav om, at ansøger skal indhente lægeerklæring. Det vil pålægge den
pårørende eller personen, der har brug for bistand en ekstra udgift. Hvis dette besluttes,
foreslår vi, at der fastsættes et fast honorar for denne lægeerklæring. I Alzheimerforeningen
erfarer vi, at honoraret for en lægeerklæring kan være op til 1800 kr.
Indhentning af udtalelse
I lovforslaget lægges også op til, at pårørende skal indhente en udtalelse, hvis den
pågældende har bopæl på en institution (som tidligere nævnt bør nævnes som botilbud eller
plejecenter).
I gældende lov kan Familieretshuset jf. § 18 stk. 4
”afkræve personer eller myndigheder, der
har kendskab til den pågældende, de oplysninger, som anses for nødvendige for behandling af
sagen”.
Vi stiller os undrende over, hvordan pårørende vil kunne afkræve en udtalelse i praksis
jf. personalets tavshedspligt. Og er det lovligt jf. Forvaltningsloven om videregivelse af
personfølsomme oplysninger?
Målrettet og tydelig information om ordningen
Endelig kan der være risiko for, at en attest, som er tænkt som en mere simpel løsning, kan
skabe yderligere forvirring hos pårørende. I Alzheimerforeningen får vi ofte spørgsmål om
generalfuldmagter, fremtidsfuldmagter og værgemål, formålet med den ene i forhold til den
anden og hvad de forskellige fuldmagter giver hjemmel til. Der er et grundlæggende behov for
langt tydeligere kommunikation om de mulige løsninger. Tilfører man muligheden for en
attest, vil det kræve en målrettet og tydelig information om ordningen.
I Alzheimerforeningen kan vi på ovenstående baggrund ikke tilslutte os forslaget om en attest.
I stedet bør det prioriteres at give Familieretshuset flere ressourcer, så de kan imødekomme
den meget lange sagsbehandlingstid for værgemål, samtidig med at have retssikkerheden
som det primære fokus.
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0008.png
7
Med venlig hilsen
Birgitte Vølund
Formand
Alzheimerforeningen
Mette Raun Fjordside
Direktør
Alzheimerforeningen
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0009.png
8
Københavns Byret
Justitsministeriet
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 Kobenhuvn K.
TIE 99687015
CVR2I 659509
adm. kb1vt dom stol. dk
J.nr.
25/03328
Den 20. marts 2025
Ved mail af 31. januar 2025 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger over
udkast til forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer
med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager,
fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål mv.).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne kan tilslutte sig
østre Landsrets høringssvar af 28. februar 2025.
Herudover bemærkes, at det i bemærkningerne bør beskrives, hvorledes retterne i praksis
forventes at kunne påse overholdelse af den foreslåede begrænsning af antallet af værgemål,
der fremgår af lovudkastets
§
i nr. 2, på en smidig og hensigtsmæssig måde, der ikke medfø
rer yderligere administrative omkostninger for retterne.
Der henvises til J.nr. 2024-08982.
Med venlig hilsen
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0010.png
9
Justitsministeriet
Proces- og Insolvensretskontoret
Frederiksberg, den 21. februar 2025
J.nr. H.25-25-006
Vedr. j.nr. 2024-08982 - Udtalelse i høring over udkast til forslag til lov om ændring af værgemålsloven
og lov om social service
Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) er ikke på høringslisten i nærværende høring. Dette var ej heller
forventeligt, da der ikke er mange snitflader mellem Familieretshusets arbejde
og DE’s medlemsvirksomheder.
I DE har vi dog noteret os initiativet og de hensyn, der ligger bag forslaget om at nedbringe
sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset, og vi tillader os derfor alligevel at afgive en udtalelse.
DE’s medlemmer møder oftest værgebeskikkede
i den situation, at disse er udpeget til at hjælpe andre
–
ofte
familiemedlemmer
–
med at sælge deres bolig. Det være sig som oftest ejerboliger, men det kan også være
andelsboliger.
Familieretshuset er udover at skulle beskikke værgen også tillagt at skulle godkende en række af værgens
dispositioner, herunder køb og salg af fast ejendom efter Værgemålsbekendtgørelsens § 6. Dette uagtet, at det
ikke sker under usædvanlige forhold. Afledt kræves også Familieretshusets godkendelse, hvor værgen skal
disponere på vegne af en umyndig arving i et dødsbo.
Aktuelt er der 11 ugers sagsbehandlingstid ved godkendelse af salg og 22 ugers ventetid ved godkendelse af
erhvervelse.
For så vidt et salg, så består processen af, at værgen søger om forhåndsgodkendelse til salget, hvor der
udarbejdes en beskrivelse af, hvorfor ejendommen skal sælges, og medsendes nogle øvrige oplysninger,
herunder formidlingsaftalen med en eventuelt valgt ejendomsmægler. Det samme gør sig gældende ved
andelsboliger.
Når ejendommen skal sælges, skal der på ny ansøges om Familieretshusets godkendelse, der skal på ny
udarbejdes en beskrivelse af, hvorfor ejendommen skal sælges, og der medsendes underskrevet købsaftale,
som skal indeholde en ansvarsfraskrivelse, og som skal være betinget af Familieretshusets godkendelse.
Det vil sige, at der fra tidspunktet for parternes tiltrædelse af købsaftalen, kan gå op til 3 måneder, før denne
aftale er godkendt og endelig mellem parterne.
Vi har fra DE’s
side
ikke kunnet finde statistik på, hvor mange ejendomme og andelsboliger, der årligt sælges
med Familieretshusets tiltrædelse, Derved kan vi heller ikke redegøre for, i hvor mange situationer
Familieretshuset har afvist at give tilladelse, herunder hvor mange gange Familieretshuset har givet
forhåndsgodkendelse og senere har måtte undlade at godkende det efterfølgende salg. Dette er tal,
Dansk Ejendomsmæglerforening
•
Islands Brygge 43
•
2300 København S
•
TLF: 7025 0999
•
[email protected]
•
www.de.dk
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0011.png
10
Familieretshuset forventeligt selv vil kunne
fremskaffe. Det vil dog efter DE’s opfattelse være et fåtal,
der ikke
har kunnet godkendes, særligt hvor disse godkendelser er indhentet ved et salg gennem ejendomsmægler.
Vi kan dog under alle omstændigheder se et væsentligt potentiale for både værger, de værgede, boligkøbere
og ikke mindst for Familieretshuset, i, at denne proces for særligt salg af ejendom under værgemål bliver
gentænkt og dermed at der i forbindelse med det aktuelle initiativ sikres hjemmel for en alternativ og mere
smidig sagsgang. Hjemmel skabes muligvis ikke i Værgemålsloven, men måske nærmere i den i høringen
varslede efterfølgende ændring af Værgemålsbekendtgørelsen,
Der vil kunne undgås det nuværende dobbeltarbejde for Familieretshuset og den ved købsaftalen aktuelle
forsinkelse, hvis man sikrer mulighed for, at værgen alene skal sikre sig forhåndsgodkendelsen ved et salg, når
ejendommen afhændes ved brug af ejendomsmægler og i en fri handel, når denne handel er omfattet af lov
om formidling af fast ejendom m.v. Derved vil der alene være behov for Familieretshusets godkendelse af den
senere købsaftale, hvis der ikke anvendes ejendomsmægler, eller hvis ejendomsmægleren alene anvendes til
at ekspedere købsaftale i f.eks. en familiehandel, dvs. at dette sker uden et decideret udbud af ejendommen
til tredjemand forinden.
Ved formidlingsperiodens start vil det være muligt at sende såvel formidlingsaftale som salgsbudget, da et
sådan vil skulle foreligge, og sammen med beskrivelsen af, hvorfor ejendommen skal sælges, kan dette udgøre
grundlaget for forhåndsgodkendelsen.
Sammen med forhåndsgodkendelsen kan Familieretshuset fremsendes eventuelle vilkår, som værgen skal
sørge for indgår i den senere købsaftale. Bør disse vilkår have karakter af standardvilkår for denne type handler,
står vi i DE til rådighed for nærmere drøftelse om udarbejdelsen af disse.
Når ejendommen sælges i fri handel efter at have været udbudt gennem ejendomsmægler, sker dette på
markedsvilkår og til markedspris, og derved kan købsaftalen ud fra det forhåndsgodkendte og de definerede
vilkår handles, uden at Familieretshuset på ny skal tage stilling til salget. Derved spares den fornyede
sagsbehandling i Familieretshuset og ventetiden for parterne i handlen.
Når handlen berigtiges, kan der kræves indføjet en erklæring i skødet, som lader værgen, der tiltræder skødet,
erklære at denne har fået forhåndsgodkendelsen og har handlet på de fornødne (standard)vilkår med den
værgedes bedste interesse for øje.
I skødet vil det i en sådan situation i øvrigt alligevel fremgå, at ejendommen er overdraget i fri handel og ikke i
en familiehandel eller på anden vis mellem interesseforbundne parter,
Det i øvrigt foreslåede i
nærværende høring har vi fra DE’s side ikke bemærkninger til.
Undertegnede er til rådighed for evt. yderligere drøftelse, hvis dette måtte ønskes.
Med venlig hilsen
Simon Bay
Chefkonsulent
Dansk Ejendomsmæglerforening
[email protected]
Dansk Ejendomsmæglerforening
•
Islands Brygge 43
•
2300 København S
•
TLF: 7025 0999
•
[email protected]
•
www.de.dk
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0012.png
11
Justitsministeriet
Sendt til:
[email protected]
og
[email protected].
Ang. nr. 2024-08982.
3. marts 2025
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov
om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe
sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af
øvre grænse for antal værgemål m.v.)
Danske Advokater og Danske Arveretsadvokater takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Dette høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Danske Arveretsadvokater, der fungerer som
Danske Advokaters
fagudvalg for arveret og dødsboskifteret.
Ca. 30% af de faste værger er advokater. Advokatværgerne har med juridisk uddannelse og erfaring
de nødvendige og rette kvalifikationer til at varetage værgemål kompetent og forsvarligt.
Advokatværgernes indsats er afgørende for at sikre retssikkerheden og den nødvendige beskyttelse
af de svage medborgere, som de repræsenterer.
Overordnede bemærkninger
Vi bakker op om, at der tages politiske initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden i Familie-
retshuset. Der er ingen tvivl om, at det har en negativ betydning for borgernes tillid til
myndighederne og for retssikkerheden for værgede, når sagsbehandlingstiden i sig selv betyder, at
borgere under værgemål efterlades i et vakuum, hvor der i årevis ikke kan træffes relevante og
lovlige beslutninger til gavn for den pågældende.
Lovforslaget vil dog medføre betydelige negative konsekvenser for fremtidsfuldmagtssystemet og
bør derfor genovervejes for at undgå skade på systemets integritet.
Ønskes en reel forbedring, så vil det være nødvendigt,
•
•
•
at der tages konkrete skridt til at reducere sagsbehandlingstiderne,
at ansatte i Familieretshuset (og evt. værgerne) får styrket deres kompetencer med
uddannelse og træning samt
at tilsynet med værgemålsområdet styrkes.
Kun på denne måde kan vi sikre, at de svage medborgere får den nødvendige beskyttelse og støtte,
de har krav på. Der er ingen tvivl om, at det har en negativ betydning for borgernes tillid til
myndighederne og for retssikkerheden for værgede, når sagsbehandlingstiden i sig selv betyder, at
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 1 af 6
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0013.png
12
borgere under værgemål efterlades i et vakuum, hvor der i årevis ikke kan træffes relevante og
lovlige beslutninger til gavn for den pågældende.
På samme måde har den lange sagsbehandlingstid negativ effekt til tilliden til det system, der som
praktisk alternativt til værgemål er indført ved Lov om fremtidsfuldmagter den 1.9.2017. Der er på
nuværende tidspunkt oprettet over 400.000 fremtidsfuldmagter, hvorfor det er afgørende at få dette
system til at fungere relevant. Den aktuelle sagsbehandlingstid for oprettelse af fremtidsfuldmagter
for borgere undtaget fra digital post er 14 uger, for ikraftsættelse 5,5 uger og for besvarelser vedr.
henvendelse om ikraftsatte fremtidsfuldmagter herunder vedr. misbrug 35 uger.
Af udkastet fremgår 4 centrale ændringer; øvre grænse for antallet af værgemål, etablering af ny
simpel kategori, formuens anvendelse og sanktioner ved misbrug. I de følgende afsnit fremgår vores
bemærkninger til de konkrete forslag.
Uddybende bemærkninger
Øvre grænse for antallet af værgemål (§ 11, stk. 2)
Det foreslås, at der fastsættes en øvre grænse på 50 værgemål for faste værger for vedvarende
værgemål. Det fremgår, at grænsen fastsættes af hensyn til den værgede. Det vil undtagelsesvist
være muligt at beskikke yderligere værgemål op til 75, hvis særlige forhold gør sig gældende.
Til forslaget om at begrænse antallet af værgemål pr. værge til 50, savnes et fagligt og uddybende
grundlag.
Det er vores opfattelse, at hensynet til den værgede skal balanceres med hensynet til den faste
værges mulighed for at fungere som fast værge som den primære beskæftigelse. Det er en
forudsætning for at tiltrække professionelle værger og sikre økonomisk bæredygtighed. Dette vil
også sikre, at værgerne har de nødvendige kompetencer og rutiner til at håndtere opgaverne
effektivt.
Vi opfordrer derfor til, at man i stedet for at fastlægge en fast lav grænse, der gælder for alle, i
højere grad baserer antallet af værgemål for den enkelte værge ud fra værgernes individuelle
kompetencer, kapacitet og erfaring.
En individuel grænse for antal af værgemål vil i højere grad kunne tilgodese de hensyn, som man
har med lovforslaget. Det vil have en række fordele blandt andet i form af:
•
Tiltrækning af professionelle værger:
En højere grænse vil tiltrække professionelle og ressourcestærke værger, der kan gøre
værgemål til en fuldtidsbeskæftigelse. Dette vil sikre, at værgerne har de nødvendige
kompetencer og rutiner til at håndtere opgaverne effektivt.
Erfaringsopbygning:
Jo flere sager en værge håndterer, desto mere erfaring opnår værgen. Dette vil forbedre
•
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 2 af 6
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0014.png
13
kvaliteten af værgemålene og sikre, at værgerne er dygtige til at håndtere komplekse
situationer.
•
Økonomisk bæredygtighed:
Med flere værgemål kan værgerne investere i nødvendige IT-hjælpemidler og andre ressourcer,
der kan forbedre deres arbejde.
Lovforslagets argument om kendskab:
Der argumenteres for, at værger ikke kan kende deres værgede, hvis de har mere end 50
værgemål. Dette synspunkt kan vi ikke genkende. Det er netop meget individuelt, hvordan
kendskab skabes og opretholdes, og da der er afsat ca. 1,5 time per værgemål per måned, vil
den nødvendige kontakt være tilstede også for de værger, der har mere end 50 værgemål.
•
Punkterne herover vil ikke alene tilgodese hensynet til værgen men også styrke den værgedes
muligheder og retssikkerhed.
Såfremt bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. ”Hvis særlige forhold tilsiger det, kan der ske beskikkelse i op
til 75 værgemål” fastholdes, anbefaler vi, at det skal gøres tydeligere hvilke særlige forhold der er
gældende herfor.
Etablering af ny simpel kategori (§ 17 a og b)
Vi stiller os tvivlende over for, om den foreslåede ordning i § 17 a vil føre til, at sagsbehandlings-
tiderne i Familieretshuset bliver mærkbart kortere. Hertil kommer, at der allerede findes en
velfungerende ordning for borgere, som ikke ønsker at blive underlagt et værgemål i tilfælde af
svækkelse, nemlig muligheden for at oprette en fremtidsfuldmagt. Vi mener ikke, at indførelsen af en
tredje ”mellemløsning” mellem fremtidsfuldmagter på den ene side og værgemål på den anden side
samlet set bidrager til ambitionen om at nedbringe Familieretshusets sagsbehandlingstider.
Der er flere grunde til, at den foreslåede ordning sandsynligvis kun vil få begrænset betydning i
praksis og næppe vil påvirke Familieretshusets sagsbehandlingstider, men i værste fald blot være
endnu en løsning borgerne skal forholde sig til.
For det første
giver den foreslåede ordning kun mulighed for, at en nær pårørende kan få adgang til
at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales
til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter.
Begrebet ”private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter” forekommer snævert. I
bemærkningerne er som eksempler nævnt betaling af husleje, el, vand og varme. I modsætning
hertil står udgifter til fx dagligvarer, abonnementer, (livs)forsikringer, internet og telefoni mv. Der er
derfor en betydelig risiko for, at den foreslåede ordning i mange tilfælde vil være ubrugelig, fordi den
person, der bistår den svækkede, typisk også vil have brug for mandat til at betale en række af de
nævnte udgifter, som ikke er omfattet af definitionen ”private kreditorer, der opkræver bolig- eller
forsyningsudgifter”.
For det andet
vil den foreslåede ordning betyde, at Familieretshuset skal anvende ressourcer på en
ny og tredje ordning for håndtering af svækkede borgeres midler. Den ”besparelse” i
Familieretshusets ressourceanvendelse, som forudses i forbindelse med ændringerne af
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 3 af 6
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0015.png
14
værgemålslovens §§ 25, 30 og 39 skal således overstige de ekstra ressourcer, som
Familieretshuset skal anvende for at kunne håndtere den nye ordning.
Herudover ser vi i øvrigt en risiko for, at der kan opstå konflikter mellem de nære pårørende til den
svækkede borger. Det følger af forslaget, at Familieretshuset vil kunne træffe afgørelse om
tilbagekaldelse af adgangen, hvis betingelserne for dens ikraftsættelse ikke længere er til stede,
eller der er forhold, der gør det betænkeligt at opretholde adgangen. Et sådant tilfælde vil f.eks.
kunne foreligge, hvis der opstår begrundet tvivl om den nære pårørendes evner til at varetage de
pågældende forhold på betryggende vis. Forslaget indeholder imidlertid ingen redegørelse for,
hvordan en sådan tilbagekaldelse skal gennemføres. Den nære pårørende har oprindeligt fået
udstedt en attest, som legitimerer vedkommende til at disponere på den svækkede borgers vegne.
Denne legitimation kan kun bringes til ophør, hvis Familieretshuset sikrer, at attesten tilbageleveres
eller destrueres. Vi ser en risiko for, at der kan opstå situationer, hvor Familieretshuset tilbagekalder
den udstedte attest, men hvor den pårørende nægter at tilbagelevere attesten og derfor fortsat
fremstår som legitimeret til at råde. Der må forventes at opstå flere sager om Familieretshusets
tilbagekaldelse af denne type attester end om Familieretshusets ændringer af egentlige værgemål.
Hertil kommer også at det rent praktisk kan være vanskeligt at se hvorledes en sådan ordning skal
udmøntes f.eks. i forhold til at bruge netbank. Bankerne vil næppe kunne opstille en løsning med
adgang til netbank dog alene i forhold til en række betalinger. Igen synes ressourcerne ikke relevant
anvendt herved frem for en udnyttelse af de systemer der allerede findes og som grundlæggende
trods sagsbehandlingstider fungerer godt.
Formuens anvendelse (
§§ 25, 30 og 39)
Vi
noterer os baggrunden for forslagene om at lempe på Familieretshusets kontrol med værgers
dispositioner over værgedes indtægter og formue. Opmærksomheden henledes i den forbindelse
på, at sagshandlingstiden hos Familieretshuset på en ansøgning om midler til gaver har været på
208 uger (4 år), hvilket er helt urimeligt.
Dog forekommer der at være foretaget en usynlig afvejning mellem på den ene side hensynene til
den værgedes retssikkerhed og på den anden side behovet for at frigøre ressourcer i Familie-
retshuset. De hensyn til den værgedes retssikkerhed og behovet for at beskytte værgede borgeres
formue, som var fundamentet for de oprindelige regler om Familieretshusets kontrol og Familie-
retshusets godkendelse af dispositioner over formuen, er slet ikke omtalt i forslaget. Derimod
fremgår det udtrykkeligt (s. 37), at det forudsættes, at Familieretshuset fremadrettet fastlægger et
kontroltryk med regnskaberne, som vil kunne bidrage til at frigøre ressourcer, der kan anvendes til at
nedbringe sagsbehandlingstiderne. Med andre ord ønsker ministeriet, at Familieretshuset ikke
tilrettelægger kontrolindsatsen efter, hvad de værgede borgere har behov for, men efter størst mulig
frigørelse af ressourcer til andre formål. Dette ønske kan hurtigt føre til, at der i realiteten ikke føres
nogen form for kontrol med værgers dispositioner. Denne udtrykkelige vægtning af
Familieretshusets ressourceforbrug over hensynet til den værgede, forekommer mærkværdig
henset til, at det overordnede formål med værgemålsloven bl.a. er at sikre et retligt værn om
svækkede borgere, som ikke kan klare sig selv, og derfor har behov for bistand til at disponere på
det økonomiske og/eller det personlige område.
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 4 af 6
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0016.png
15
Igen bør fremtidsfuldmagtssystemet, hvori borgeren selv tager stilling til omfanget af tilsyn af
privatretlig karakter og hvor Familieretshusets tilsyn er begrænset til et stille tilsyn fremstå som en
bedre løsning.
Vi opfordrer til, at der i bemærkningerne medtages en redegørelse for ministeriets overvejelser om
den forringelse af værgede borgeres retssikkerhed, som kan blive en konsekvens af
lovændringerne.
I det omfang de foreslåede ændringer fører til, at der rent faktisk frigøres ressourcer i Familie-
retshuset, vil vi anbefale, at disse ressourcer anvendes på at nedbringe sagsbehandlingstiderne i
sager om fremtidsfuldmagter og øvrige sager om værgemål, frem for at blive anvendt til at håndtere
en nyopfundet mellemløsning, jf. ovenfor om forslaget til § 17 a i værgemålsloven.
Sanktioner ved misbrug (§ 31a)
Vi tager naturligvis afstand fra de sager, hvor værger har misbrugt deres stilling, og anerkender
derfor, at det kan være hensigtsmæssigt at udvide sanktionsmulighederne ved misbrug. Langt de
fleste værger udfører dog deres arbejde både samvittighedsfuldt og helt i overensstemmelse med
loven.
Det er derfor afgørende, at reglerne er klare og at sanktionerne pålægges ud fra saglige kriterier.
Øvrige konkrete bemærkninger
Udover de i lovforslaget 4 centrale punkter har vi herunder en række konkrete bemærkninger til
kvalifikationer for værger (§ 11, stk. 1), regler om afbeskikkelse af værger (§ 12), vederlagsbetaling
og aldersdiskrimination.
Kvalifikationer for værger (§11, stk. 1)
Vi er imødekommende overfor, at der stilles krav til værgernes kvalifikationer.
Vi vil imidlertid anbefale, at der også stilles krav til værgernes kvalifikationer til løbende
efteruddannelse. Dette med henblik på at sikre, at værgerne er opdaterede med nyeste regler og
praksis. Det er afgørende, at værgerne har de nødvendige kvalifikationer og erfaringer for at kunne
varetage værgemål på en forsvarlig måde. Dette bør inkludere specifik uddannelse og træning i
værgemål, som kan sikre, at værgerne er i stand til at håndtere de komplekse opgaver, der er
forbundet med værgemål.
Regler om afbeskikkelse af værger (§ 12)
I §12, stk. 3 foreslås det, at "Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afbeskikkelse af
værger." Vi anbefaler, at sådanne regler udarbejdes, så det præcist fremgår, hvordan reglerne vil
blive praktiseret. Det skal være klart for den beskikkede faste værge, hvad man skal rette sig efter.
Uden klare retningslinjer vil det være umuligt at udføre arbejdet som fast værge.
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 5 af 6
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0017.png
16
Vederlagsbetaling
Vi er imødekommende overfor at der skal udarbejdes en ny model for værgevederlag, som vil bero
på flere standardiserede takster, som værgen kan udbetale til sig selv uden Familieretshusets
godkendelse. Vi imødeser og bidrager gerne til etablering af en ny model.
Ved etablering af en ny model opfordrer vi til, at der skabes klare rammer for hvornår værgen kan
udbetale til sig selv. Vi opfordrer videre til, at det sikres, at taksterne er tidssvarende og opdateres
løbende.
Afslutningsvist vil vi bemærke, at det er vigtigt at sikre, at der er et stærkt og professionelt korps af
erfarne faste værger, som kan varetage opgaven på en forsvarlig måde. Dette kræver en tæt dialog
mellem Familieretshuset og de faste værger for at sikre en smidig og effektiv håndtering af
værgemålene. Vi stiller til enhver tid os og vores specialiserede advokater til rådighed i en sådan
dialog.
Med venlig hilsen
Linda Pedersen
Foreningskonsulent
Danske Advokater
[email protected]
Anne Kjærhus Mortensen
Bestyrelsesmedlem
Danske Arveretsadvokater
[email protected]
Lars Thurø Møller
Advokat
Ret & Råd Slagelse og Næstved
[email protected]
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 6 af 6
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0018.png
17
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
26. februar 2025 / tk
Sag 14-2025-00043
Dok. 666054
Høringssvar om ændring af værgemålsloven og serviceloven
Generelle bemærkninger
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Med lovforslaget tages der fat på at nedbringe de meget lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset. Det
er positivt. Der er også elementer i lovforslaget, der giver øget fleksibilitet og flere frihedsgrader i forvaltnin-
gen af borgerens liv. Indførelse af en attestordning for pårørende er også et udmærket initiativ. Der tages
også skridt til at begrænse antallet af borgere, man kan være fast eller professionel værge for, hvilket vi også
støtter.
For at lette administrationen lægges op til at lempe tilsynet med faste værger. DH kan godt støtte en lem-
pelse, men vi foreslår nogle opstramninger for at sikre rette balance i forhold til risikoen for øget misbrug.
Desuden er der behov for nogle præciseringer i forhold til hvilke personlige og økonomiske forhold pårø-
rende i den nye attestordning kan varetage for borgeren. Også her foreslår vi et lidt stærkere tilsyn, end lo-
vudkastet lægger op til.
Vi er positive over for en øvre grænse for antallet af værgemål for faste værger, men foreslår en opstrammet
egnethedsvurdering.
En bødeordning ved misbrug af borgerens midler et også et godt nyt tiltag.
Endelig foreslår vi fra DH’s side en evaluering af loven efter 3 år.
Mere generelt vil vi henvise FN’s Handicapkonvention og den eksamen, Danmark var til i slutningen af au-
gust. Konventionen bygger på princippet om støttet beslutningstagning, og dette princip er ikke gennemført
fuldt ud i den danske værgemålslov – her er udgangspunktet substitueret beslutningstagning. DH anbefaler
at man sætter et arbejde i gang med det formål at fremme støttet beslutningstagning, bl.a. ved at sikre ad-
gang til uafhængig hjælp til at træffe beslutninger i eget liv for borgere med kognitive udfordringer.
Flere frihedsgrader øget behovet for effektivt tilsyn med faste værger
Der er lægges op til, at værgen i samråd med borgeren kan foretage flere dispositioner uden at skulle ind-
hente godkendelse. Fx bliver det muligt – med visse restriktioner – at anvende noget af borgerens formue.
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0019.png
18
Beløbsgrænsen for indtægtskontoen, som værgen kan råde over uden Familieretshusets godkendelse sæt-
tes også op.
Det er positivt. Der sker dog også en lempelse af tilsynet, idet kontrollen af med regnskaberne fra værgen
lægges om fra fast revision til stikprøvebaseret kontrol fra Familieretshusets side.
Kontrollen er ressourcekrævende, og derfor er det rimeligt at indføre et mindre tungt system. Vi er dog be-
kymret for muligheden for misbrug, og derfor anbefaler vi at styrke tilsynet med værgerne. Det kan fx ske ved
at gøre stikprøverne så tilpas store, at alle værger på et tidspunkt har været turen igennem.
Vi ser desuden gerne, at der indføres et tilsyn med kvaliteten af værgernes virke i bredere forstand, altså
ikke kun med fokus på den økonomiske del.
DH foreslår:
•
•
At tilsynet med de faste værger styrkes – fx gennem udvidet stikprøvekontrol.
At det undersøges hvordan der kan etableres et kvalitetsorienteret tilsyn med faste værger.
Attestordning som alternativ til værgemål
Der foreslås indført en attestordning hvor nære pårørende får muligheden for at foretage visse personlige og
økonomiske dispositioner. Der er ikke tvivl om, at det i mange tilfælde vil blive oplevet som en lettelse og en
klar forbedring.
Der er dog behov for at se på om afgrænsningen af ”økonomiske anliggender” ikke er for snæver. Måske er
det ikke tilsigtet, men det kan læses, som om det ikke er muligt for den nære pårørende at afholde udgifter til
medicin, kontingenter til diverse fritidsinteresser, løbende betalinger til streamingtjenester mv.
Der er også behov for at være mere præcis i forhold til hvilke ”personlige anliggender” den pårørende har ret
til at foretage i samråd med borgeren. Fx bør det være muligt at ansøge om sociale eller andre ydelser.
Endelig anerkender vi, at tilsynet i attestordningen ikke skal være så stramt som tilsynet med faste værger.
Men da der kan være tale om værge-lignende forhold over mange år, bør tilsynsmodellen være stærkere og
ikke primært basere sig på bekymringshenvendelser. Vi anbefaler derfor et stikprøvebaseret tilsyn, men i en
mildere form end for faste værger.
DH foreslår:
•
•
•
Der skal foretages en klarere og ikke alt for restriktiv afgrænsning af økonomiske anliggender.
Der skal foretages en klarere afgrænsning af personlige anliggender.
Der skal være et stikprøvebaseret tilsyn med pårørende i attestordningen.
Fastsættelse af øvre grænse for antallet af værgemål
Der lægges op til at indføre en øvre grænse for, hvor mange borgere en fast værge kan være værge for.
Grænsen er sat til 50, med mulighed for at gå op til 75 i særlige tilfælde.
Vi synes, det er positivt, at der sættes en øvre grænse. Der skal være tid til at opnå et godt kendskab til den
enkelte borger og dennes særlige situation og ønsker. Herunder også at være aktiv i forhold til at søge of-
Side 2 af 3
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0020.png
19
fentlige ydelser, klage over afslag mv. – det bør også være en del af værgers opgave i forhold til at tage vare
på borgerens interesser.
50 er dog stadig ret mange, og derfor kan det være hensigtsmæssigt at se på det realistiske heri, når vær-
gens egnethed vurderes af Familieretshuset. Det bør fx vurderes, om den faste værges øvrige forretnings-
mæssige virke vil gøre det vanskeligt at følge borgerens forhold tilstrækkelig tæt.
Vi vil endelig opfordre til, at man lader sig inspirere af den svenske model for værgemål og fremadrettet be-
væger sig i denne retning.
DH foreslår:
•
I vurderingen af egnetheden af faste værger skal indgå, om værgen reelt har tid til at opnå nærmere
kendskab til borgeren og kan varetage dennes interesser på en aktiv måde, fx i forhold til offentlige
myndigheder.
Evaluering af lovforslaget
DH finder, det vil være hensigtsmæssigt at få kigget på, hvordan ændringerne i lovgivningen viser sig at virke
i praksis. Dels hvordan de positive intentioner i forhold til øgede frihedsgrader opleves som indfriede i prak-
sis af borgere, pårørende og værger. Dels om tilrettelæggelsen af tilsyn og kontrol forebygger misbrug i til-
strækkeligt omfang. Dels i hvilket omfang de tilsigtede administrative lettelser viser sig i slå igennem i prak-
sis.
Evalueringen vil være et godt grundlag at vurdere behovet for yderligere skridt på.
DH foreslår:
•
Loven med tilhørende ændringer i bekendtgørelse mv. skal evalueres senest 3 år efter ikrafttræden.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen, formand
Side 3 af 3
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0021.png
20
Justitsministeriet
Sagsnr. 2024-08982
E-mail:
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar vedr. Lov om ændring af værgemålsloven og lov om
social service (Initiativer med henblik på at nedbringe
sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager,
fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.)
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovforslaget om ændringer i Værgemålsloven. Lovgivningen om
værgemål har stor betydning for patienter og pårørende, hvor sygdom
eller kognitiv svækkelse medfører behov for bistand til at varetage
personlige og økonomiske anliggender. Vi ser derfor med tilfredshed, at
der er politisk opmærksomhed på dette område, som længe har haft
behov for opdatering.
Danske Patienter mener, at ændringerne i Værgemålsloven overordnet
set kan føre til forbedringer for både de værgede, deres pårørende og
de myndigheder, der administrerer værgemålene. Vi ser positivt på flere
af de foreslåede initiativer, herunder sænkede krav om
formuebevarelse og muligheden for sanktion af værgen i tilfælde af
misbrug.
Selvom det er positivt, at man med lovforslaget sigter mod at nedbringe
sagsbehandlingstiden, savner vi et fokus på retssikkerheden for det
enkelte menneske i initiativerne. Balancen mellem effektiv
sagsbehandling og beskyttelsen af den enkelte bør altid sikres.
Øvre grænse for værgemål
Forslaget om at indføre en øvre grænse for, hvor mange værgemål en
enkelt værge kan varetage, er et vigtigt skridt i retning af at sikre, at
hvert enkelt værgemål kan forvaltes med den nødvendige omhu og
med udgangspunkt i den værgedes ønsker og behov. Vi anbefaler dog,
at grænsen sættes lavere end det nuværende forslag for at sikre en
forsvarlig varetagelse af værgemålene.
Formueforvaltning og sanktioner
Danske Patienter støtter forslaget om, at en værget personens formue
skal anvendes til gavn for vedkommende. Det bør være en selvfølge,
men vi anerkender, at en præcisering i loven kan være med til at sikre
en korrekt forvaltning.
Dato:
28. februar 2025
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
[email protected]
Cvr-nr: 31812976
Side 1/3
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 27 medlemsforeninger, der repræsenterer 108
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og
Selvskade, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden,
Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, SIND,
Sjældne
Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0022.png
21
Vi støtter ligeledes indførelsen af sanktioner over for værger, der
misbruger deres ansvar, da det er afgørende for borgernes tillid til
værgemålssystemet.
Side 2/3
Attestordning
Danske Patienter ser med bekymring på forslaget om en attestordning,
da den ikke vurderes at være en tilstrækkelig løsning for de borgere,
der har behov for bistand.
Attesten risikerer dels at skabe uklarhed i forhold til eksisterende og
mindre omfattende ordninger, som fx generalfuldmagter og
fremtidsfuldmagter. Pårørende og patienter oplever i forvejen
kompleksitet i disse regler, og tilføjelsen af en attestordning risikerer at
øge forvirringen snarere end at skabe en reel løsning.
Samtidig vurderer vi, at omfanget af attesten (herunder de økonomiske
dispositioner) er så begrænset, at den ikke vil kunne dække det
egentlige behov hos borgeren. Derudover er det problematisk, at der
ikke stilles krav om, at borgeren skal høres i beslutningen om oprettelse
af en attest, hvilket kan kompromittere retssikkerheden.
I stedet bør der investeres i at styrke Familieretshuset, så
sagsbehandlingstiderne for værgemål nedbringes, uden at det går ud
over borgernes rettigheder.
Faglige definitioner og sproglig præcision
Vi bemærker, at formuleringen af § 5 bør moderniseres, så den
afspejler nutidig faglig terminologi. Vi foreslår følgende formulering:
”…
nedsat psykisk funktionsevne, hæmmet psykisk udvikling eller anden
form for nedsat kognitiv svækkelse, herunder svær demens…”.
Ligeledes anbefaler vi, at betegnelsen ”institution” erstattes
med ”botilbud” eller ”plejecenter”, hvor det er relevant, så lovteksten
stemmer overens med den terminologi, der anvendes i social- og
sundhedsfaglige sammenhænge.
Det bør også defineres mere tydeligt, hvad personlige forhold omfatter.
Dette bør beskrives lige så konkret som de økonomiske forhold,
herunder med angivelse af, hvilke krav og forventninger, der er til
værgen.
Indhentning af lægeerklæring og udtalelser
Kravet om, at ansøger skal indhente en lægeerklæring, kan medføre en
økonomisk byrde for den pårørende eller den person, der har brug for
bistand. Der er eksempler på, at en lægeerklæring kan koste op mod
1800 kr. at anskaffe. Vi anbefaler derfor, at der fastsættes et
standardiseret honorar for denne ydelse, hvis forslaget fastholdes.
Vi undrer os over forslaget om, at pårørende skal indhente en udtalelse,
hvis borgeren har bopæl på en institution. Dette kan skabe udfordringer
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0023.png
22
i forhold til personalets tavshedspligt og retssikkerhedsprincipper om
videregivelse af personfølsomme oplysninger.
Side 3/3
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0024.png
23
Justitsministeriet
ATT: Troels Sten Nielsen
Dato
Kornvangen 7B, 6705 Esbjerg Ø
25. februar 2025
Høringssvar udkast til lov om ændring af
værgemålsloven og serviceloven
–
sagsnr.
2024-08982
Esbjerg Kommune ønsker at Justitsministeriet indsætter hjemmel til at en
værge eller en nær pårørende med attest, kan indgå aftale med det
botilbud, eller det offentlige plejepersonale i borgerens eget hjem om at
de daglige omsorgspersoner i botilbud eller eget hjem, kan overlades
midler til borgerens daglige fornødenheder, som eksempel: frisør,
fodpleje, lommepenge mv.
På grund af hvidvaskregler og MITID er det blevet en stor daglig
udfordring for botilbud mv. at hjælpe borgeren med håndtering af
økonomi til daglige fornødenheder. Blandt andet er det ikke længere
muligt for personalet at samarbejde med en borgers bank, da ændringer i
bankpraksis ikke længere gør det muligt at udstede
”plejehjemsfuldmagter” til personalet på botilbud.
Følgende fremgår af værgemålsvejledningen pkt. 6.1 :
Det er altid værgens ansvar at føre et indtægtsregnskab og at indhente
behørig dokumentation. Dette gælder også, selv om værgen har overladt
til andre at foretage visse dispositioner over indtægten. Bor personen
under værgemål på plejehjem, har værgen ofte overladt plejehjemmets
personale midler til at foretage visse nærmere dispositioner. Personalet
må i givet fald sørge for at få bilag på større tøjindkøb, frisør m.v., som
skal videregives til værgen til brug for regnskabsaflæggelsen. Værgen
skal således føre sit indtægtsregnskab på samme måde, uanset hvorledes
personen under værgemål bor.
Det er nødvendigt at nære pårørende får muligheden for at overlade
midler til nærmere dispositioner, til det personale der har den daglige
omsorg for borgeren. Det er også nødvendigt, at det er den nære
pårørende, der har det overordnede ansvar for borgerens økonomi.
Derfor foreslår Esbjerg Kommune at det indsættes i loven
–
eller
bemærkningerne til loven - at den nære pårørende eller værgen kan
Telefon
76 16 16 16
udviklingscentervest.esbjergkomm
une.dk
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0025.png
24
indgå aftale med de daglige omsorgspersoner om, at der overlades midler
fra værgen/den nære pårørende til at varetage borgerens personlige
fornødenheder.
Ved at bruge ordet ”aftale” gives der mulighed for at lave individuelle og
konkrete aftaler omkring den enkelte borger. Det kan også aftales,
hvordan udgifterne skal dokumenteres og hvordan og hvor ofte der skal
laves regnskab for borgeren.
Venlig hilsen
Morten Jensen
Centerchef
-2-
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0026.png
25
Justitsministeriet
Att.: Cecilie Brandt Opstrup
Finans Danmarks høringssvar til forslag til
ændring af værgemålsloven og lov om
social service
Resumé
Høringssvar
28. februar 2025
Finans Danmark finder formålet med lovforslaget og den foreslåede erklærings-
model anerkendelsesværdig, og at det er afgørende at finde en løsning på de
meget lange sagsbehandlingsfrister i Familieretshuset.
Vi finder dog, at den foreslåede erklæringsmodel har en række væsentlige ud-
fordringer, herunder at den ikke er operationel for den måde, som bankerne ar-
bejder på. Det er også vores opfattelse, at forslaget ikke afhjælper udfordrin-
gerne med Familieretshusets sagsbehandlingstider for udstedelse af værgebe-
skikkelser, da modellen kun løser en lille del af de udfordringer, en borger kan
have i forhold til håndteringen af sin økonomi.
Finans Danmark foreslår i stedet, at erklæringen giver den pårørende en dispositi-
onsfuldmagt (kontofuldmagt) til en specifik angivet indtægtskonto i et pengein-
stitut.
Herudover opfordrer vi til, at Justitsministeriet foretager en række præciseringer i
relation til en række af de øvrige ændringer af værgemålsloven, ligesom vi op-
fordrer ministeriet til at tilvejebringe hjemmel i værgemålslovgivningen i relation til
plejeforældres rettigheder til eksempelvis at kunne oprette et bankkonti for pleje-
børn.
Dok: FIDA-300870041-407-v1
Kontakt Anne Aarup Fenger
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0027.png
26
Høringssvar til forslag til ændring af vær-
gemålsloven og lov om social service
Forslagets § 1, nr. 1
–
værgens egnethed
Forslaget stadfæster gældende praksis om, at værgen skal være egnet til hver-
vet. Af lovbemærkningerne fremgår det, at der ikke er tiltænkt en skærpelse i for-
hold til de kriterier, som værger beskikkes efter i dag.
Finans Danmark er meget enig i, at værger skal være underlagt egnethedskrav,
og at reglerne bør tydeliggøre de basale kriterier, en person skal besidde for at
blive beskikket som værge. Vi finder i den forbindelse, at det bør være en forud-
sætning for at bestride hvervet, at værgen kan udarbejde et regnskab, kan ar-
bejde digitalt, herunder benytte elektronisk post og netbank. Det bør desuden
være en forudsætning, at værgen kan kommunikere på dansk, svensk, norsk el-
ler engelsk. Der er således set eksempler på værger, som forvaltningsafdelinger
ikke har kunne kommunikere med, og som også har anvendt tolk i kommunikatio-
nen med Familieretshuset. Herudover må det være et krav, at værgens egen
økonomi er sund.
Vi mener også, at det bør være et egentlig krav, at værgen er bosat i Danmark.
Det skyldes dels praktiske vanskeligheder, der kan være ved kommunikation med
værgen pga. tidsforskelle og fremsendelse af fysisk post mv., dels at værgens bo-
pæl i udlandet som minimum begrænser og i nogle tilfælde hindrer investering
af den værgedes midler, hvorved den værgede risikerer at blive stillet økonomisk
mindre fordelagtigt. Desuden vil en værges bopæl i udlandet vanskeliggøre un-
dersøgelse og efterforskning, hvis der er mistanke om, at værgen ikke varetager
opgaven tilfredsstillende eller handler ansvarspådragende. Endelig kan ban-
kerne blive udfordret på sanktionsregulering, såfremt værgen befinder sig i sankti-
onerede lande.
Forslagets § 1, nr. 5
–
Erklæring om varetagelse af personlige anliggender m.v.
(ny § 17 a)
Generelt
Vi finder, at baggrunden for den foreslåede bestemmelse er anerkendelsesvær-
dig, og at det er afgørende at finde en løsning på de meget lange sagsbehand-
lingsfrister i Familieretshuset. Vi finder dog, at den foreslåede erklæringsmodel har
en række væsentlige udfordringer, herunder at den ikke er operationel for den
måde, som bankerne arbejder på.
28. februar 2025
Dok. nr.:
FIDA-300870041-407-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0028.png
27
Det er også vores opfattelse, at forslaget ikke afhjælper udfordringerne med Fa-
milieretshusets sagsbehandlingstider for udstedelse af værgebeskikkelser, da mo-
dellen kun løser en lille del af de udfordringer, en borger kan have i forhold til
håndteringen af sin økonomi. Vi vurderer det som overvejende sandsynligt, at ho-
vedparten af de personer, der kan omfattes af erklæringsmodellen inden for
overskuelig fremtid sættes under værgemål. Familieretshuset får således to sags-
forløb på den samme person i stedet for ét. At indføre den skitserede erklærings-
model vil i vores optik blot sætte en svag borger i et vakuum mellem ingenting
og et værgemål med en erklæring, der reelt ikke løser de økonomiske udfordrin-
ger, jf. også nedenfor.
Overordnet lægger modellen til grund, at betalinger sker ved personlig henven-
delse i en filial (f.eks. forevisning af en attest og aflevering af indbetalingskort).
Det svarer ikke til den praktiske virkelighed ude i bankerne, som langt overve-
jende er digitalt.
Afgrænsningen af, hvilke betalinger, der kan foretages, er upræcis og uhensigts-
mæssig
–
bl.a. pga. antagelsen om manuel ekspedition. Hvis betaling ikke sker
fysisk i en bankfilial, kræver det, at den nære pårørende har adgang til den sva-
ges netbank og dermed en kontofuldmagt. Banken kan ikke kontrollere en evt.
begrænsning af fuldmagten og kan yderligere ikke kontrollere betalingens for-
mål, modtager m.v. Dels fordi oplysningen først er tilgængelig, når betalingen er
gennemført, dels fordi lov om betalinger forbyder brug af betalingsoplysninger til
andre formål end at ekspedere betalingen.
Attesten vil ikke kunne efterleves af bankerne, da de ikke kan føre den nødven-
dige kontrol med de begrænsninger, der ønskes lagt i dispositionsadgangen. Det
indebærer, at et misbrug fra en erklæringsfuldmagtshaver ikke kan garanteres
undgået, og selv om erklæringen måtte rumme en ansvarsfritagelse for ban-
kerne, vil det efter vores opfattelse ikke være ansvarligt at lægge op til en aftale,
hvor misbrug vil kunne forekomme, og hvor misbruget
–
uanset ansvarsfritagelsen
for bankerne
–
vil kunne ske i bankernes systemer. Idet modellen ikke kan efterle-
ves af bankerne, vil forslaget ikke være en reel metode til at nedbringe sagsbe-
handlingstiderne i Familieretshuset. Vi opfordrer derfor på det kraftigste til, at
Justitsministeriet nøje overvejer de nedenfor anbefalede alternativer.
Anvendelsesområde for erklæringsmodellen
Den foreslåede model er tiltænkt som et alternativ til værgemål, hvor en nær
pårørende til en person, der ikke længere er i stand til at varetage sine person-
lige anliggender og har behov for hjælp til en række betalinger af dispositioner til
underhold, kan bistå med at varetage disse dispositioner. Der etableres dermed
28. februar 2025
Dok. nr.:
FIDA-300870041-407-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0029.png
28
adgang til at foretage en række dispositioner, uden at skulle afvente en etable-
ring af værgemål.
Efter § 17a indebærer modellen, at en nær pårørende ønsker at påtage sig op-
gaven. Der stilles krav om en straffeattest, samtykke fra borgeren, eller en læge-
erklæring, hvoraf det fremgår at borgeren af helbredsmæssige grunde har brug
for hjælp. Af lovforslagets side 47 henvises til bestemmelsens stk. 2, hvorefter an-
søgning skal vedlægges en straffeattest samt samtykke. Lovteksten ses imidlertid
ikke at indeholde et stk. 2. Desuden fremgår det nederst af side 47, at samtykket
eller lægeerklæringen skal angive, at den pågældende har behov for bistand til
at varetage personlige anliggender. Det bør efter vores opfattelse også omfatte
løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales til offentlige myndig-
heder eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter. I den
forbindelse bemærkes det, at lovteksten alene anfører
”..at
den pågældende af
helbredsmæssige grund har behov for bistand til at varetage sine anliggender.”.
Desuden er det en forudsætning for modellen, at der er en nær pårørende, der
kan og vil påtage sig opgaven. Henset til antallet af borgere under værgemål,
der har brug for en fast værge, så er det vores formodning, at der er en reel risiko
for, at en del af netop de svageste borgere ikke vil have en nær pårørende, der
kan/vil påtage sig opgaven.
Dispositionsmuligheder
Erklæringen kan på det økonomiske område anvendes til:
•
Dispositioner til underhold, der betales til offentlige myndigheder forstået
som betaling af husleje til plejebolig eller botilbud og lignende udgifter,
hvor ydelsen leveres af en offentlig myndighed, der ligeledes er modta-
ger af betalingen.
•
Sædvanlige økonomiske dispositioner til private kreditorer, der opkræver
bolig- eller forsyningsudgifter til f.eks. husleje, el, vand og varme. Ved vur-
deringen af hvad der er almindelige og ualmindelige udgifter, forudsæt-
tes det at indgå, hvad den pågældende (personen omfattet af erklæ-
ringen) tidligere har haft af forbrug til tilsvarende formål.
I forhold til
sædvanlige økonomiske dispositioner
bør det tydeliggøres i bemærk-
ninger, eventuelt i værgemålsbekendtgørelsen, hvilke udgifter der kan henføres
under bolig- eller forsyningsudgifter, herunder om det omfatter ydelser på real-
kreditlån, ejendomsskatter m.v. i forhold til fast ejendom, telefonregninger, tv- og
avis-abonnementer, regninger på boligforbedringer og småanskaffelser f.eks. kø-
leskab eller lignende. Desuden bør det præciseres, at det er den nære pårøren-
des ansvar at vurdere, hvad der er almindelige og ualmindelige udgifter, og at
28. februar 2025
Dok. nr.:
FIDA-300870041-407-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0030.png
29
det ikke påhviler banken at forholde sig hertil, når en nær pårørende f.eks. beder
banken lægge en betaling ind i kundens netbank.
Det er efter vores opfattelse vigtigt at fokusere på, hvilke dispositioner, der i dag
udgør den største udfordring for de pårørende og pengeinstitutterne. Det er ikke
betaling af regninger og indbetalingskort, som mange pengeinstitutter formentlig
pr. kulance allerede i dag vil kunne hjælpe de pårørende med at betale, uden
at der hverken er en fuldmagt eller en værgebeskikkelse. Som Justitsministeriet
selv anfører frembyder betaling af en regning, som lyder i kundens navn og som
dækker udgifter afholdt i kundens interesse, jo en forsvindende lille risiko for mis-
brug.
Høringssvar
Den store udfordring i dag melder sig derimod, når de pårørende ønsker en friere
dispositionsadgang til kundens konto
–
ikke kun for at kunne betale regnin-
ger/indbetalingskort men med henblik på at kunne disponere over kundens
konto i bredere forstand.
De udgifter, som erklæringsmodellen giver hjemmel til at betale, er desuden ud-
gifter, der eksisterer og normalt betales automatisk via Betalingsservice eller kort-
betaling. Erklæringen giver ikke mulighed for at forpligte borgeren yderligere eller
for eksempel indgå en ny aftale om plejebolig eller lignende. De udgifter, som
kan betales inden for rammerne af erklæringen, vil derfor typisk ikke være til-
strækkelige til at få borgerens liv til at hænge sammen. Når en borger ikke er i
stand til at betale de udgifter, der omfattes af erklæringen, så er borgeren typisk
heller ikke i stand til at betale med kort el. MobilePay i en forretning, ligesom bor-
geren typisk heller ikke er i stand til at håndtere kontanthævninger i en automat
for derefter at betale med kontanter i en forretning.
Borgeren vil typisk også have brug for hjælp til f.eks. overførsel af pengegaver til
børn, børnebørn m.v. i forbindelse med fødselsdage, dåb, konfirmationer m.v.
Hvis borgeren f.eks. har behov for at få et dagligt måltid leveret, kan erklæringen
i sin nuværende form næppe udstrækkes til også at omfatte levering af mad fra
en kommunal ordning og slet ikke fra en privat leverandør. Borgeren har desuden
udgifter til tandlæge, fodpleje, frisør, mad, tøj m.v. Erklæringen giver heller ikke
mulighed for at tilknytte adgang for den nære pårørende til netbank, og erklæ-
ringsmodtageren kan dermed ikke følge transaktioner, udviklingen i investeringer
m.v.
Borgernes behov for hjælp er derfor forventeligt langt mere omfattende end det,
som erklæringen kan afhjælpe, og derfor ender borgeren typisk med at komme
under værgemål. Erklæringen kan på den helt korte bane forhindre, at borgeren
28. februar 2025
Dok. nr.:
FIDA-300870041-407-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
5
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0031.png
30
bliver opsagt af sin bolig, ligesom erklæringen kan sikre, at borgeren fortsat har
lys, varme og vand, indtil Familieretshuset udsteder en værgebeskikkelse. Hvis er-
klæringsmodellen er tænkt som et alternativ til værgemål i en situation, hvor bor-
geren ikke kan udstede en fuldmagt og/eller fremtidsfuldmagt, så er det nødven-
digt, at den nære pårørende kan agere i forhold til borgerens fulde økonomi.
Erklæringsmodellen ligner derfor en ikke-løsning. Hvis borgeren kun har brug for
hjælp til at betale de udgifter, der er omfattet af erklæringsmodellen, så bør bor-
geren være i stand til at udstede en fuldmagt og/eller oprette en fremtidsfuld-
magt. Med en fuldmagt eller en fremtidsfuldmagt, vil fuldmagtshaver også
kunne hjælpe borgeren med at oprette andre produkter i banken, ligesom fuld-
magtshaveren vil kunne hjælpe med at vedligeholde borgerens investeringer, se
også nedenfor.
Hvis modellen gennemføres, vurderer vi, at der er en betydelig risiko for, at den
pårørende kan komme til at overskride sine meget begrænsede beføjelser, uan-
set om det er tilsigtet eller ej og dermed risikerer sanktioner, herunder bødestraf.
Som nævnt tidligere indeholder modellen et vist skønselement i forhold til, hvad
den nære pårørende dispositions ret. Desuden er der en overhængende risiko
for, at man betragter bankerne som medsvarlige, hvis erklæringsmodtageren
overskrider sine beføjelser eller decideret svindler,
fordi banken ”burde"
have gre-
bet ind.
Som nævnt er modellen vanskelig forenelig med den måde, bankerne arbejder
på. Enten får den nærtstående adgang til borgerens konto/konti og kan fore-
tage enhver form for betaling eller også skal den nærtstående indlevere faktu-
raer for hver enkelt betaling, hvilket vil være administrativt tungt for den nærtstå-
ende og for pengeinstituttet, ligesom det vil medføre øgede omkostninger, da
der vil påløbe gebyrer til pengeinstituttet for betalinger foretaget på baggrund
af fakturaer. En sådan løsning går også imod de generelle digitale måder regnin-
ger håndteres på i dag.
Uanset om erklæringsmodellen indføres, vil der som vi ser det fortsat være
samme behov som hidtil for at henvise pårørende til Familieretshuset med henblik
på at søge om et værgemål for kunden. Nedenfor følger Finans Danmarks for-
slag til en alternativ model.
Tilbagekaldelse
Det følger af lovforslaget, at Familieretshuset kan tilbagekalde attesten, samt at
den bortfalder, hvis der senere bliver beskikket en værge for borgeren. Der er
28. februar 2025
Dok. nr.:
FIDA-300870041-407-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
6
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0032.png
31
ikke taget højde for, hvordan pengeinstitutter (og andre) kan få viden om, at at-
testen er tilbagekaldt. I den forbindelse bemærkes det, at pengeinstitutterne ikke
altid får besked om, at der bliver beskikket en værge, medmindre værgebeskik-
kelsen også omfatter fratagelse af den retlige handleevne, hvor værgemålet bli-
ver tinglyst.
Det vil derfor ikke være muligt for pengeinstituttet at vide, at attesten til den
nære pårørende er bortfaldet, før den beskikkede værge henvender sig med sin
værgebeskikkelse. Vi kan derfor komme til at stå i en situation, hvor en tilbage-
kaldt attest fortsat anvendes. Det er ydermere uklart, hvem der ifalder ansvar for
de betalinger, der måtte være foretaget på baggrund af attesten, efter at tilba-
gekaldelse eller værgebeskikkelse har fundet sted.
Forslag til alternative modeller
28. februar 2025
Dok. nr.:
Høringssvar
Fuldmagtsmodel
Finans Danmark foreslår i stedet, at erklæringen giver den pårørende en dispositi-
onsfuldmagt (kontofuldmagt) til en specifik angivet indtægtskonto
–
typisk bor-
gerens NemKonto
–
i et pengeinstitut. En kontofuldmagt giver adgang til at di-
sponere over kontoens midler og til få udstedt et betalingskort, og man vil som
pårørende dermed reelt kunne hjælpe borgeren med betaling af løbende også
ikke-faste udgifter, og man vil samtidig have reel hjemmel til at gøre det.
Familieretshuset udsteder, efter samme formkrav og vilkår som skitseret i lovforsla-
get, en fuldmagt til borgerens konto. Fuldmagten giver fuldmægtigen lov til at
foretage ekspeditioner fra kontoen inden for rammene af anvendelse af indtæg-
ter i værgemålsloven. Fuldmagten skal indeholde et konkret registrerings- og kon-
tonummer. Derved er bankens opgave og ansvar klart afgrænset. Dette hindrer
ikke, at den nære pårørende har en yderligere begrænset bemyndigelse, men
en overtrædelse heraf bliver så et rent inter partes forhold mellem den nære på-
rørende og kunden.
Derudover er det også en nødvendighed, at den nære pårørende har bemyndi-
gelse til at svare for borgeren overfor banken i forhold til oplysninger, som banken
kræver besvaret, og som er nødvendige for at banken kan overholde sine for-
pligtelser i henhold til hvidvaskloven. Det kan f.eks. være påkrævede opdaterin-
ger af kundekendskabsdata, borgerens brug af banken mv., da en manglende
opdatering vil kunne medføre produkt- og aftalespærringer.
FIDA-300870041-407-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
7
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0033.png
32
Vi foreslår, at det klart fremgår, at pengeinstituttet ikke kan pålægges ansvar i
misbrugssituationer. En undtagelse hertil kunne være, hvis der tydeligt og doku-
menteret er gjort opmærksom på et misbrug af borgerens midler.
Denne ordning kan benyttes inden for de selvbetjeningsløsninger, der eksisterer i
pengeinstitutterne i dag. Samtidig sikrer man sig, at fuldmagtshaveren ikke har
adgang til opsparingskonti og værdipapirdepoter.
Forslaget giver dog ikke mulighed for, at et eventuelt budgetunderskud kan
dækkes via borgerens opsparing på andre konti, ligesom fuldmagtshaver hver-
ken kan købe eller sælge værdipapirer. Det kunne være en ekstra forudsætning,
at der samtidig ansøgtes om værgemål eller ikraftsættelse af en eksisterende
fremtidsfuldmagt. Modellen skal i øvrigt være underlagt samme tilsyn, som der er
lagt op til i den foreslåede erklæringsmodel.
28. februar 2025
Dok. nr.:
Høringssvar
Overførsel til erklæringsmodtagers konto
Som tidligere nævnt for Justitsministeriet kunne man også forestille sig en model,
hvor den pårørende via en erklæring og instruks/beslutning fra Familieretshuset
og efterfølgende oprettelse af en tilbagevendende betaling fra kundens bank
får et månedligt beløb overført til konto i eget pengeinstitut, som den nære pårø-
rende så kan disponere over uden restriktioner til betaling af regninger og øvrige
fornødenheder. Det månedlige beløb fastsættes af Familieretshuset i en in-
struks/beslutning og kunne evt. ske med baggrund i vurdering af et budget, som
indleveres af den nære pårørende. Dog vil de pårørende vil have svært ved at
danne et budget, når de ikke har adgang til borgerens konti. Det skal desuden
påpeges, at beløbsfastsættelsen giver Familieretshuset en ekstra opgave.
Bankens opgave vil også her være afgrænset, ligesom den nære pårørendes
ansvar. En overtrædelse heraf vil således være et rent inter partes forhold mel-
lem den nære pårørende og kunden. Det bør klart fremgå, at pengeinstituttet
ikke kan pålægges ansvar i misbrugssituationer. En undtagelse hertil kunne være,
hvis der tydeligt og dokumenteret er gjort opmærksom på et misbrug af borge-
rens midler.
Der vil dog i denne model være nogle problemer i forhold til institutternes hvid-
vaskforpligtelser, herunder at der i et omfang vil ske en sammenblanding af mid-
ler.
Som følge heraf finder vi den ovenfor nævnte model med en kontofuldmagt
som den model, der kan opfylde det formål, som lovforslaget søger, ligesom det
FIDA-300870041-407-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
8
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0034.png
33
vil kunne understøttes af bankerne, som er en forudsætning for, at modellen er
virksom.
Lovforslagets § 1, nr. 9, 10 og 16
–
indtægt og formue
I henhold til de nuværende regler kan værgen anvende den værgedes indtæg-
ter til gavn for den værgede. Værgens dispositioner er dog begrænset til sæd-
vanlige ekspeditioner, som er en skønsmæssig bestemmelse, der blandt andet
tager hensyn til den værgedes konkrete økonomi, livsvilkår og behov samt mere
generelle forhold som betalinger, der begunstiger værgen eller nærtstående.
Forslaget ændrer grundlæggende på værgens adgang til at benytte den vær-
gedes midler. Forslaget sidestiller i udgangspunktet forbrug af indtægter og for-
mue ved at ophæve den hidtidige § 39 og flytte reglerne for formueanvendel-
sen til § 25. Der er dog stadig lagt op til, at der skal være nogle begrænsninger
på værgens anvendelse af indtægter og formue, og der lægges i bemærknin-
gerne op til, at dette skal reguleres nærmere på bekendtgørelsesniveau. Vi stiller
os til rådighed for en drøftelse af disse rammer, ligesom vi imødeser en opdate-
ring af værgevejledningen i relation til en konkretisering af, hvem der har pligten
til at vurdere, at der er tale om særlige dispositioner og dermed, at godkendelse
skal indhentes fra Familieretshuset.
Vi anerkender de værgedes behov for en øget likviditet i forhold til de eksiste-
rende regler. Vi anerkender også, at det for mange personer under værgemål
ikke er et selvstændigt formål at bevare formuen, og at det ligesom for personer,
der ikke er under værgemål, er en konkret og individuel vurdering, der afhænger
af personens forhold. Det er vores vurdering, at der er behov for en lempeligere
adgang til forbrug af den værgedes formue, dels fordi Familieretshuset og for-
valtningsdelingerne bruger tid på ansøgninger om forbrug af helt sædvanlige
udgifter dels fordi, det er vores oplevelse, at Familieretshuset oftest imødekom-
mer disse ansøgninger i hvert fald for voksne under værgemål.
De foreslåede lempelser vil lette arbejdet i forvaltningsafdelingerne betydeligt,
men det skal slås fast, at der ikke skal være en tilsynspligt for forvaltningsafdelin-
gerne i forbindelse med værgens anvendelse af indtægter og formue. Det angi-
ves på side 36, at overholdelse af beløbsgrænser og forbrug til gavn for den, der
er under værgemål, er et ansvar, der påhviler værgen. Vi finder, at det bør tyde-
liggøres yderligere ved at anføre det i selve lovteksten.
Der ses umiddelbart at være tre elementer i forslaget, der tilsammen forekommer
at øge risikoen for misbrug væsentligt:
28. februar 2025
Dok. nr.:
FIDA-300870041-407-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
9
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0035.png
34
•
•
•
Værgen kan hæve penge til sig selv til dækning af kørsel, omkostninger
og honorar uden myndighedsgodkendelse.
Formueforbrug bliver muligt uden forudgående tilladelse og tilsyn.
Værgemålsregnskaber (udenfor forvaltningsafdeling) gennemgås i min-
dre omfang pga. indførelse af et risikobaseret tilsyn.
Dette medfører efter vores vurdering, at risikoen for misbrug stiger. Selvom vær-
gen kan ifalde både erstatnings- og strafansvar, kræver det at enten Familierets-
huset eller et familiemedlem opdager et misbrug og iværksætter passende tiltag.
Derudover vil hverken erstatnings- eller straffesager umiddelbart forhindre, at den
enkelte svage borger mister penge, der ellers kunne være brugt til vedkommen-
des gavn og glæde.
I relation til de udvidede beføjelser for værgerne kunne man overveje at differen-
tiere beføjelserne alt efter om der er tale om faste værger og andre værger. Der
er en større tillid til, at faste værger, udpeget af Familieretshuset, har en bedre og
mere objektiv tilgang til at kunne vurdere korrekte dispositioner. Familieværger
ses oftere at have vanskeligere ved at håndtere/vurdere objektivt
–
f.eks. grun-
det interessekonflikter.
Særligt i forhold til anvendelsen af børns midler noterer vi, at der ligesom for
voksne ikke er en forudsætning om, at formuen skal bevares, men at det skal vur-
deres mere individuelt. I denne vurdering indgår som også i de nugældende reg-
ler forældrenes forsørgelsespligt, der lægger begrænsninger på, hvordan særligt
barnets formue har måttet anvendes. Vi vil derfor opfordre til, at det i reglerne
beskrives nærmere, hvilke udgifter barnet må afholde, og hvilke udgifter, der vil
være omfattet af forsørgelsespligten.
Beløb på indtægtskonto
I dag må værgen have 20.000 kr. eller, hvad der kræves inden for nærmeste
fremtid, dvs. beløb der er sat af til konkrete udgifter i nærmeste fremtid, stående
på en konto tilhørende den værgede (indtægtskonto). Vi støtter forslaget om at
hæve den nuværende beløbsgrænse på 20.000 kr. for indestående på ind-
tægtskontoen væsentligt. Det er vores forventning, at en øget likviditet for de
værgede vil reducere antallet af ansøgninger om frigivelse af formue betragte-
ligt særligt ansøgninger, der skyldes budgetunderskud. Færre ansøgninger vil fri-
give ressourcer i Familieretshuset.
Der fremgår af forslaget, at grænserne forventeligt fastsættes, så en værge kan
bruge op til 5 pct. af formuen uden godkendelse, dog minimum 10.0000 kr. og
maksimalt 100.000 kr. årligt. Dette dækker en formue op til 2 mio. kr. Det lægges
Høringssvar
28. februar 2025
Dok. nr.:
FIDA-300870041-407-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
10
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0036.png
35
således til grund, at der for så vidt angår formuer under 200.000 kr. må bruges op
til 10.000 kr. pr. år, uanset forbruget overstiger 5 pct. Det følger ikke, hvad der
gælder for formuer over 2 mio. kr., og vi antager derfor, at 100.000 kr.-grænsen er
absolut uanset formuestørrelse.
Øverst på side 36 fremgår det, at for borgere med en formue mellem 200.000 kr.
og 2 mio. kr. er det formuen ved udgangen af foregående år, der anvendes til at
fastsætte beløbsgrænsen for formueforbrug. Formuleringen omkring de to beløb
(200.000 kr. hhv. 2 mio. kr.) giver indtryk af, at det kun er i dette interval, at det er
formuen pr. udgangen af det foregående år, der er afgørende. Meningen er for-
mentlig at beskrive, at hvis procentgrænsen i den foreslåede regel (5 pct. af for-
muen) skal anvendes fremfor den faste grænse (10.000 hhv. 100.000 kr.) skal det
beregnes af formuen ved udgangen af foregående år.
Formue er ikke nærmere defineret i forslaget, så det er afgørende at få præcise-
ret, hvad der indgår i beregningen. Vil det således kun være den del af den
værgedes formue, der bestyres i forvaltningsafdelingen, eller indgår en evt. pen-
sionsopsparing også i beregningen af formuen. Desuden udestår der klarhed om,
hvordan frigivelser for personer, der er sat under værgemål i løbet af året, hånd-
teres. Hvis værgemålet f.eks. er sat i kraft den 1. juli 2025, må der så kun forbruges
2,5 pct. og henholdsvis minimum 5.000 kr. og maksimalt 50.000 kr., eller er pro-
cent- og beløbssatser de samme uanset, hvornår på året værgemålet er sat i
kraft.
Formueforbruget uden godkendelse forventes under alle omstændigheder at
skulle beregnes inden for regnskabsåret og forventes også at være uafhængigt
af, om værgemålet flyttes ind i en forvaltningsafdeling inden for et regnskabsår.
Det fremgår af bemærkningerne, at forvaltningsafdelingerne ikke skal kontrollere,
om grænserne for udbetaling overholdes. Da en værge ikke selv kan hæve af
formuen (kapitalkontoen) i forvaltningsafdelingerne, stiller vi os undrende overfor,
at forvaltningsafdelingerne ikke har en kontrolopgave i forhold til, om grænserne
overskrides. Det kan næppe være hensigten, at forvaltningsafdelingerne skal ud-
betale fra kapitalkontoen uden at forholde sig til, om formueforbruget ligger in-
den for grænserne. Dette skal også ses i sammenhæng med at der er lagt op til,
at forvaltningsafdelingernes revisionspligt er uændret, nærmere herom nedenfor.
Vi opfordrer til, at det præciseres om/i hvilken udstrækning forvaltningsafdelin-
gerne kan afvise frigivelse af formue. Dette skal ses i lyset af, at forvaltningsafde-
lingernes eventuelle afslag på at imødekomme værgers anmodning om udbeta-
ling fra formuen vil kunne indbringes for Civilstyrelsen, som i givet fald skal an-
vende ressourcer på behandling af henvendelser fra værgerne. Endvidere vil
28. februar 2025
Dok. nr.:
FIDA-300870041-407-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
11
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0037.png
36
yderligere klarhed herom understøtte en ens udmøntning af reglerne i forvalt-
ningsafdelingerne.
Optagelse af gæld
Det fremgår af lovforslaget, at det bør være muligt for værgen at stifte en min-
dre gæld på op til samlet 10.000 kr. for den, der er under værgemål. Vi finder
værgens mulighed for at optage gæld på den værgedes vegne problematisk
–
og kan derfor ikke støtte dette forslag.
Bestyrelse i en forvaltningsafdeling
I dag skal den værgedes formue indbringes i en forvaltningsafdeling, når den
værgedes samlede formue inklusive en eventuel pensionsopsparing og indestå-
ende på en indtægtskonto overstiger 75.000 kr. Beløbsgrænsen er i dag reguleret
i værgemålsbekendtgørelsens § 33. Som bemærkningerne er formuleret, er det
vores opfattelse, at det fremover bliver vanskeligere at afgøre, om den værge-
des midler skal bestyres i en forvaltningsafdeling.
Af side 36 i lovforslaget anføres det, at grænsen for indbringelse i en forvaltnings-
afdeling defineres
som: ”Beløbsgrænsen i værgemålsbekendtgørelsens § 33, stk.
1 forudsættes i den forbindelse dog hævet til 75.000 kr., udover det beløb, der
måtte være indeholdt på en indtægtskonto.” Det er således ikke længere den
værgedes samlede formue, der afgør, om bestyrelsen skal ske i en forvaltningsaf-
deling, men værgens beslutning om, hvor stort et beløb, der skal være på ind-
tægtskontoen.
Det betyder, at hvis grænsen for indtægtskontoen hæves fra de nuværende
20.000 kr. til 100.000 kr., vil grænsen for indbringelse i en forvaltningsafdeling reelt
være 175.000 kr. Formuleringen i forslaget er ikke operationel for hverken værger,
forvaltningsafdelinger eller Familieretshuset. Vi er enige i, at der er grund til at
hæve beløbsgrænsen for, hvornår den værgedes midler skal bestyres i en for-
valtningsafdeling, og vi opfordrer til, at der fastsættes en egentlig beløbsgrænse
eller et andet objektivt kriterie.
Revision
Vi noterer os, at Familieretshusets revisionsforpligtelse ændres til en stikprøvemo-
del, der senere vil blive beskrevet i bekendtgørelsen. Vi har ingen bemærkninger
til, at Familieretshusets revision af værgemålsregnskaber ændres. Det bør specifi-
ceres, om denne risikobaserede tilgang også gælder for forvaltningsafdelinger-
nes revision af værgemålsregnskaber. Hvis forvaltningsafdelingernes regnskabsre-
vision også skal ske på stikprøvebasis, skal kriterierne for stikprøverne specificeres,
28. februar 2025
Dok. nr.:
FIDA-300870041-407-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
12
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0038.png
37
da en regnskabsrevision er forbundet med betaling af et revisionshonorar til for-
valtningsafdelingen.
Punkt 14: I § 32, stk. 1, 2. pkt. udgår ”, der fastsættes af Familieretshuset,”
Der lægges op til, at værgen selv kan overføre sit vederlag fra personen under
værgemåls engagement ud fra en ny model for standardiserede takster. Vi fore-
slår, at modellen giver mulighed for
–
både i forbindelse med domsafsigelser og
almindelige værgemålsiværksættelser
–
at fastlægge et samlet beløb, der om-
fatter vederlag, kørsel og kontorhold.
Udover de risici, vi har påpeget ovenfor, mener vi, at det klart bør fremgå, at for-
valtningsafdelingerne ikke har ansvar for tilsyn med, at den nye model overhol-
des af værgen.
Korrektur
I de sidste to afsnit på side 39 omtales Statsforvaltningen. Det bør rettelig være
Familieretshuset.
-- o --
Adgang til konti for anbragte børn
Finansrådet (nu Finans Danmark) udsendte i november 2013 en direktionsskrivelse
med en ny praksis for udbetaling af lomme-og tøjpenge til anbragte børn. Heraf
følger, at udbetaling af kommunale lomme-og tøjpenge sker til plejeforældrenes
NemKonto, hvorefter plejeforældrene kan hæve kontanter til plejebarnet. Denne
praksis forvaltes imidlertid forskelligt i kommunerne, ligesom den er ude af trit med
den generelle stigning i brug af kortbetalinger. Finans Danmark har således drøf-
tet
–
herunder med KL
–
om mulighederne for at ændre denne praksis. Det vur-
deres imidlertid ikke muligt inden for de gældende rammer af værgemålsloven.
Børn og unge under 18 år ikke kan forpligte sig ved retshandler eller råde over
deres formue, medmindre andet følger af værgemålslovens § 42. Ved anbrin-
gelse af børn og unge foretages der i udgangspunktet ikke en ændring af foræl-
dremyndigheden, og plejeforældrene har dermed ikke særlige rettigheder til at
disponere på vegne af barnet. Denne ret ligger fortsat hos indehaver af foræl-
dremyndigheden. Dette giver i praksis nogle begrænsninger, idet værgen/vær-
gerne ofte indtager en begrænset rolle i børnenes hverdag eller ikke er indstillet
på at samarbejde herom. De gældende regler i værgemålsloven indebærer, at
plejeforældre ikke har tilstrækkelige rettigheder og derfor ikke kan oprette en
bankkonto til plejebarnet. De kan heller ikke oprette en konto i eget navn for der-
28. februar 2025
Dok. nr.:
FIDA-300870041-407-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
13
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0039.png
38
efter at give fuldmagt til barnet, fordi der er krav om registrering af fuldmagtsha-
ver i bankens system, hvilket som udgangspunkt kræver deltagelse af vær-
gen/værgerne, ligesom dette er problematisk, da kontoen alene formelt og ikke
reelt tilhører plejeforældrene.
Der bør efter vores opfattelse være mere fleksible muligheder for plejebørns brug
af lomme- og tøjpenge, så anbragte børn har mulighed for adgang til egen
konto med tilhørende kort og mobil-/netbank.
Vi opfordrer derfor Justitsministeriet til at tilvejebringe hjemmel til i værgemålslov-
givningen om plejeforældres rettigheder til eksempelvis at kunne oprette et
bankengagement for plejebørn, da det giver plejeforældrene - og i øvrigt også
kommunerne - udfordringer, når børnene skal have lomme- og tøjpenge.
28. februar 2025
Dok. nr.:
Høringssvar
Med venlig hilsen
FIDA-300870041-407-v1
Anne Aarup Fenger
Direkte: 30161136
Mail: [email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
14
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0040.png
39
Justitsministeriet
Cecilie Brandt Opstrup
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til lov om ændring af
værgemålsloven og serviceloven - j.nr. 2024-
08982
19. februar 2025
Jeg har modtaget ministeriets mail af 3. februar 2025 med bilag vedrørende
høring over udkast til lov om ændring af værgemålsloven og serviceloven
(Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos
Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal
værgemål m.v.).
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.
Dok.nr. 25/00679-2/MVE
Bedes oplyst ved
henvendelse
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
Side 1 | 1
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0041.png
40
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Randers den 28. februar 2025
Deres j.nr. 2024-08982 - Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af værgemålsloven
m.v.
Foreningen af Faste Værger i Danmark skal herved fremføre følgende bemærkninger til det fremsendte
udkast:
Overordnet set finder foreningen, at de fleste ændringsforslag er hensigtsmæssige og relevante.
Foreningen skal i særdeleshed fremhæve forslaget om ændringen af værgemålslovens § 25, stk. 1. Det er
vores opfattelse, at den foreslåede formulering vil medføre et styrket fokus på borgernes livskvalitet, hvilket
vi fuldt ud tilslutter os.
Foreningen er dog bekymret for, om det samlede forslag i tilstrækkeligt omfang vil bidrage til en
nedbringelse af Familieretshusets sagsbehandlingstider, navnlig vedrørende etableringssager, således at
disse bringes ned på et acceptabelt niveau for såvel borgerne som samfundet.
Vi skal derfor henstille til, at foreningens forslag om omplacering af etableringsopgaven for demente og
senhjerneskadede til kommunerne overvejes med henblik på at effektivisere sagsbehandlingen på dette
område. En sådan ændring vil, efter vores opfattelse, kunne medføre betydelige besparelser for
kommunerne og samtidig eliminere dobbelt sagsbehandling mellem kommune og stat til gavn for den
samlede samfundsøkonomi.
Bemærkninger til de konkrete forslag
§ 1, stk. 1 - "Værgen skal være egnet til at varetage hvervet"
Foreningen kan som udgangspunkt tilslutte sig forslaget om, at en værge skal være egnet til at
varetage hvervet. Det ville dog have været ønskeligt, om ministeriet i højere grad havde
konkretiseret, hvilken uddannelsesmæssig baggrund eller livserfaring der forudsættes.
Henset til, at forslaget indebærer en øget adgang for værger til at handle på egne vegne uden om
Familieretshuset, ville det have været hensigtsmæssigt at opstille et konkretiseret decorumkrav -
navnlig for faste værger.
Der bør etableres en ordning hvor Familieretshuset løbende orienteres om sigtelser og strafferetlige
afgørelser mod faste værger, samt om værgers forfaldne gæld til det offentlige og private kreditorer.
Dette vil kunne bidrage til at reducere risikoen for misbrug - en risiko som Justitsministeren under
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
41
samråd i Socialudvalget den 8. januar 2025 mente ville stige i lyset af de foreslåede lovændringer,
men som ministeren i øvrigt blot syntes at forholde sig nærmest accepterende til.
Der eksisterer allerede en forelæggelses- og indberetningsprocedure i politiets regi vedrørende
sigtelser mod advokater, politifolk, sundhedspersonale, journalister, kommunalpolitikere m.v. Det
burde derfor ikke være vanskeligt at udvide denne procedure til også at omfatte faste værger.
Det er beklageligt, at ministeren uden videre accepterer en øget risiko for misbrug, uden i
lovudkastet - som det mindste - at forsøge at modvirke denne risiko, for eksempel gennem
etablering af en ordning som den foreslåede.
Desuden ville det være ønskeligt for at styrke egnetheden, at nye værger forud for første beskikkelse
skulle gennemføre et obligatorisk introduktionskursus. Foreningen har tidligere foreslået, at
Familieretshuset etablerer et sådant kursus.
Uanset at det ikke direkte vedrører det fremsatte lovforslag, skal foreningen anmode ministeriet om
at overveje bevilling af et mindre årligt tilskud til Foreningen af Faste Værger med henblik på at
afholde juridiske og socialfaglige kurser for medlemmerne, svarende til den ordning, der kendes fra
Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark.
§ 1, stk. 2 - "En værge må ikke beskikkes i mere end 50 værgemål. Hvis særlige forhold tilsiger det, kan der
ske beskikkelse i op til 75 værgemål."
Foreningen af Faste Værger i Danmark er uenig i, at det tidligere skøn udøvet af Familieretshuset bør
erstattes af en generel regel. Vi mener derfor ikke, at loven bør fastsætte en specifik grænse for
antallet af værgemål.
I dag har adskillige advokatuddannede og økonomiuddannede valgt at opgive deres almindelige, højt
lønnede arbejde for at udøve værgegerningen på fuld tid.
Herudover er der en lang række advokater der har valgt, som et led i deres øvrige advokatarbejde, at
udføre værgegerningen som en integreret del af deres øvrige praksis.
Ved 50 værgemål vil en ofte forekommende sammensætning være, at 40 værgemål vedrører
økonomiske forhold, mens 10 dækker både personlige og økonomiske forhold. I så fald vil en fast
værges vederlag i 2025 udgøre 475.000 kr. Det skal bemærkes, at værgen ikke modtager feriepenge
og heller ikke er omfattet af arbejdsgiverbetalt ulykkesforsikring, pensionsordning eller lignende.
Desuden risikerer en værge et erstatningskrav, der langt overstiger, hvad en almindelig lønmodtager
risikerer. Alene fraværet af pensionsindbetalinger på 15 % betyder, at et vederlag på 475.000 kr.
reelt svarer til 413.000 kr.
Med den foreslåede begrænsning på 50 værgemål vil det i praksis afholde højtuddannede og
højtlønnede personer fra at fokusere udelukkende på værgemålsgerningen, da vederlaget ikke vil stå
mål med den løn, de giver afkald på.
Det er på mange måder en fordel, at en værge udelukkende beskæftiger sig med værgemål eller
integrerer det i sit almindelige arbejde, eksempelvis som advokat.
Den mest åbenlyse fordel ved at have værgemålsgerningen som fuldtidsarbejde eller som en
integreret del af sin dagligdagsbeskæftigelse er, at værgen i højere grad er disponibel for
telefonsamtaler, mailbesvarelse og mødeafholdelse inden for almindelig arbejdstid.
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
42
Værger, der har et andet lønnet arbejde ved siden af, som ikke er integreret med
værgemålsarbejdet, vil ofte have sværere ved at varetage værgemålsgerningen inden for almindelig
kontortid.
Folketinget bør fremme, at faste værger kan have værgemålsgerningen som et fuldtidsarbejde.
Dette opnås ikke ved at fastsætte et vederlag på 475.000 kr. årligt uden samtidig at tilbyde de
samme goder, som almindelige lønmodtagere nyder godt af.
Hertil kommer, at udkastet ikke skelner mellem faste værger, der har værgerollen som
fuldtidsarbejde eller som en integreret del af deres erhverv (f.eks. advokater, revisorer m.v.), og
dem, der har det som et deltidsarbejde ved siden af andet lønnet arbejde uden mulighed for
integration.
Familieretshuset har i en rapport fra 20. december 2023 om faste værger for 2022 oplyst, at værger
med 50 eller flere værgemål modtager forholdsmæssigt flere påmindelser om besøg.
Familieretshuset har dog ikke oplyst om flere sager vedrørende svigt, fejl eller misbrug hos værger
med 50 eller flere værgemål, ligesom de ikke har dokumenteret en stigning i klager mod disse
værger. Det bemærkes, at Familieretshusets beregninger også omfatter værger med blot 1-2
værgemål.
Uanset hvad baggrunden er for, at enkelte værger ikke har besøgt, de borgere de er værger for,
forekommer det uhensigtsmæssigt at opstille en regel for alle værger, om at de maksimalt kan
varetage 50 værgemål. Såfremt der er enkelte værger, der ikke varetager sine opgaver med den
fornødne omhu, herunder besøge de borgere som de er værger for, så håndteres dette bedst i
relation til den enkelte værge, ved fx at begrænse antallet af værgemål for den enkelte værge, hvis
altså det manglende besøg er begrundet i antallet af værgemål. Men at indføre en regel for alle
værger og dermed afskære alle de professionelle værger, der løfter opgaven på relevantvis, for at
have dette som deres primære beskæftigelse, er uhensigtsmæssigt.
Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1371 viser, at 50 ud af ca. 200 faste værger pr. 1.
januar 2022 havde 50 eller flere værgemål. Heraf havde 31 værger under 70 værgemål, mens 19
værger havde 70 eller flere.
Samlet set finder foreningen, at der er en betydelig risiko for, at Justitsministeriets forslag om at
begrænse antallet af værgemål til 50 vil afskrække højtuddannede og vellønnede fra at fokusere
fuldt ud på værgemålsgerningen. Dette vil være uhensigtsmæssigt.
Hvor mange værgemål en værge kan håndtere, bør afgøres individuelt og konkret. I første omgang
bør det bero på værgens egen vurdering, og i anden omgang på tilsynet med værgen, herunder
vurderingen af, hvorvidt værgens udøvelse af hvervet giver anledning til bemærkninger, påmindelser
eller klager.
Det er foreningens opfattelse, at en isoleret vurdering baseret på antallet af besøg hos borgere
under værgemål er en alt for unuanceret måde at bedømme en værges arbejde på. En mere
retvisende vurdering bør indbefatte responstid på mails og telefonbeskeder, generel tilgængelighed
samt ekspeditionstiden for de opgaver, en værge forventes at udføre.
Det vil ofte være fuldt forsvarligt, at en erfaren værge, der arbejder fuld tid eller næsten fuld tid med
værgemål, har 80 værgemål. Omvendt kan det, afhængigt af karakteren og omfanget af andet
arbejde, være dybt uforsvarligt, at en værge har 50 værgemål. Der kan ikke opstilles en generel regel
herom.
Som advokat, der bliver beskikket i retssager eller udpeget som bobestyrer i dødsboer, er der ej
heller nogen bestemt grænse for antallet af sager, den enkelte advokat kan blive beskikket i eller
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0044.png
anmodet om at varetage. Det afhænger af den
43
enkeltes kapacitet og bygger på tilliden til at den
enkelte selv siger fra, hvis vedkommende ikke har kapacitet til at varetage flere sager.
Det forekommer paradoksalt at en værge på et advokatkontor må have 50 værgesager, mens
kollegaen på kontoret ved siden af er beskikket som advokat i f.eks. 80-100 retssager herunder sager
om forældremyndighed, samvær og bopæl, straffesager og sager om etablering af værgemål.
Det er således vores opfattelse, at der ikke bør opstilles en fast grænse. I stedet bør det afgøres
konkret og individuelt hvor mange borger den konkrete værge kan have under værgemål.
Alternativt bør grænsen fastsættes højere, eller vederlaget bør reguleres i opadgående retning,
således at også højtuddannede fortsat vil være værger på fuld tid.
Med venlig hilsen
Lasse Hummelhof Frandsen
Formand, advokat (H)
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0045.png
44
Dato: 28-02-2025
Justitsministeriet
Sendt til:
[email protected], [email protected]
Sagsnr.: 2024-08982
Dok.: 3587710
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov om social service
(Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i
værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.)
Foreningen Svær Autisme fremsender hermed høringssvar på ovenstående lovforslag.
Foreningen Svær Autisme repræsenterer nogle af Danmarks mest sårbare og støttekrævende
mennesker. Der er tale om mennesker der måske ikke forstår eget navn, har brug for hjælp til basale
selvhjælpsfærdigheder, ofte har nedsat forståelse for fare og for nogens vedkommende ikke kan pege
hvor det gør ondt. Borgere som lever hele deres liv på andres nåde. Alle vores medlemmers børn
kommer som voksne til at være under en form for værgemål.
Vi er i udgangspunkt positivt indstillet over for lovforslagsændringerne og har derfor kun enkelte
kommentarer.
Kommentar til bevarelsen af formue:
Vi mener at det er vigtigt at lovforslaget indeholder et forbehold, der gør det klart, at værger ikke må
betale udgifter ud af en formue i de tilfælde, hvor udgifterne i udgangspunkt er dækket af det
offentlige, således at der ikke er tale om en glidebane i forhold til at udsatte borger kommer til at
betale for ydelser af egen lomme, blot fordi de har en formue.
Det er vigtigt at lovforslaget ikke bliver springbræt for en øget egenbetaling, da det ikke er intentionen
med lovforslaget.
1/2
www.sværautisme.dk
[email protected]
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0046.png
45
Kommentar til at indhentning af information fra andre end hos den nære pårørende:
Hvis der gennem familieretshuset indhentes information hos institutioner, bosteder eller anden
tredjepart, bør værge/den nære pårørende informeres om at familieretshuset indhenter oplysninger.
Som det står nu, er det uklart om der er oplysningspligt. Det kan skabe uhensigtsmæssige gnidninger
og mistro mellem parter i samarbejde med fx et botilbud og pårørende, hvis man ikke ved om der
foregår udveksling af information – hvilket i sidste ende ikke gavner borgeren under værgemål.
Mangel i loven – omhandlende værgemål varetaget af pårørende
Vi oplever et stigende antal henvendelser fra pårørende der beretter, at kommuner eller bosteder truer
med, eller forsøge at fratage pårørende deres værgemål. Uagtet den endelig beslutning træffes af
familiehuset er dette i sagens natur en nedslidende proces for en pårørende, der også er værge. Som
det er i dag, så er der ingen konsekvens for kommuner eller bosteder, der gentagende gange bruger
denne slags pression mod en værge. I sager, hvor en borger ikke får den rette hjælp, og hvor en værge
påpeger dette, da bør det ikke være en mulighed for en kommune at bruge trussel om fratagelse af
værgemål som led i at tildele en borger utilstrækkelig støtte. Bosteder må heller ikke bruge dette, som
middel til at forhindre en bekymret værge i at påpege mistrivsel eller utilstrækkelig støtte. Vi mener
derfor, at der skal være sanktioner for kommuner eller andre aktører, som tager værgemålssager op
eller som truer med det, i tilfælde hvor en værge har legitim bekymring. I så fald bør kommunen eller
aktøren for en periode på fx 5 år kunne fratages retten til at vurdere hvorvidt et værgemål skal tages
fra en værge eller de bør sættes under et skærpet tilsyn i forhold til vurdering af værgemål i en periode.
Det vil adskille vurderinger om tildeling af passende støtte, bekymringer om mistrivsel på et bosted
og lign. fra vurderinger om, hvilken værge der kan varetage opgaven bedst for en borger. Særligt
kommuner
må
aldrig
kunne
spekulere
i
deres
dobbelt-rolle
som
både
henholdsvis
leverandør/bevilgende instans i forhold til tilbud og service og henholdsvis vurderende instans i
forhold til hvorvidt en værge på passende vis varetager sin opgave.
Med venlig hilsen
Simon Felskov
Formand, Foreningen Svær Autisme
www.sværautisme.dk
[email protected]
2/2
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0047.png
46
Til Justitsministeriet
Høringssvar vedr. ændring af værgemålsloven og lov om
social service
Forsikring & Pension takker for muligheden for at afgive
høringsbemærkninger til ændringer i værgemålsloven og lov om social
service.
F&P finder det positivt for borgere, der ikke længere er i stand til at varetage
deres egne anliggender, at der etableres et alternativ til værgemål, således at
nære pårørende kan udpeges til at varetage personlige anliggender og
løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales til en offentlig
myndighed eller private kreditorer, som opkræver bolig- eller
forsyningsudgifter.
I den henseende bemærker vi, at betaling af forsikringer, herunder
husforsikring, ulykkesforsikring og indboforsikring er udgifter til underhold
på linje med lovforslagets anførte forsyningsudgifter, såsom vand, varme og
elektricitet.
F&P vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at nære pårørende med
ændringen får adgang til at betale forsikringspræmier af ovenstående art, da
det kan have store konsekvenser for en person, som ikke længere er i stand
til at varetage sine egne anliggender, hvis tegnede forsikringer ophører som
følge af manglende præmiebetaling. F&P bemærker dog, at det er uklart om
hjemlen i lovforslaget, som er sendt i høring, er for smal til at nære pårørende
kan varetage betaling af de nævnte forsikringer.
26.02.2025
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
CVR
11 62 81 84
Lene Zeuthen Vang
Chefkonsulent
[email protected]
Sagsnr.
DokID
GES-2025-00068
507456
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0048.png
47
Justitsministeriet.
Proces- og Insolvens rets kontoret
Sagsbehandler Cecilie Brandt Opstrup
[email protected]
[email protected]
Henvisning til sagsnr. 2024-08982. Dok.: 3587710
Til sagsbehandler Cecilie Brandt Opstrup
d. 24.02.2025.
Kommentarer til udkast til forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov om social
service.
Jeg deltog med interesse i samråd d. 8.01.2025 med Justitsministeren og Socialministeren
vedr. Familieretshusets behandling og behandlingstider i forbindelse med værgemål.
Og har via Høringsportalen fundet den nye lovtekst - henvisning til sagsnr. 2024-08982. Dok.:
3587710 - som er sendt til høring hos diverse organisationer.
Jeg hedder Helle Christensen, og jeg er økonomisk værge for min demente mor på 90 år og har
været det siden 2022. Og jeg er enearving.
Jeg har gennemlæst lovtekst til ny lov om værgemål, og jeg har læst den igennem med de
erfaringer og udfordringer, jeg står i - i forbindelse med mit værgemål og mit samarbejde med
Familieretshuset:
-
-
Ansøgninger om alle udgifter og hvor Familieretshusets sagsbehandlingstider spænder
ben for at kunne betale regninger til tiden for min mor
Ansøgninger om gaver fra båndlagte midler, som der har været kytume for de sidste
mange år
–
med 4 års sagsbehandlingstid, dvs. minus skattemæssig fordel for
modtager af gaverne
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
48
Overordnet set ser dok. 3587710 rigtigt lovende ud.
Og jeg kan se, at det bliver en lettere opgave for mig at bestride opgaven som økonomisk
værge.
Jeg har nedenstående kommentarer til lovteksten: fordele og ulemper - kommentarer til både
Justitsministeren, Socialministeren og Skatteministeren.
Og det skal indskydes her, at jeg er ikke jurist
–
blot økonomisk værge og har herigennem nogle
erfaringer og meninger om det at være økonomisk værge.
Yderligere kan jeg oplyse, at min mors formue ligger hos Nodea Forvaltning. Og der er rigelige
midler til de ubehandlede ansøgninger, som jeg har liggende hos Familieretshuset
–
tilsendt
Familieretshuset i 2023.
1. Jeg kan læse, at der fremadrettet vil blive etableret en erklæringsordning som
erstatning for mange værgemål ( side 12 ). Og som kunne være en erstatning for sådant
et værgemål, som det jeg har.
2. Der vil dog være en risikobaseret stikprøvekontrol
–
fra Familieretshuset ( side 26 )
3. Jeg kan læse, at holdningen er, at formuen kan bruges, og at det er mindre betænkeligt,
når pågældendes alder stiger ( side 28 )
–
min mor er 90 år, så her vil det også komme
os til gode.
4. At formuen kan bruges så den, der er under værgemål
–
får glæde og fornøjelse af
pengene ( side 30 ) og at pengene kan bringe glæde og trivsel ( side 32 ). Igen en fordel
for os.
5. Omtale af sagsbehandlingstid på ansøgninger vedr gaver fra formuen i januar 2025 er
på 208 uger. Og der skrives ikke noget om beløbsmæssig grænse her ( side 33)
6. Hvis der har været kytume for gaver jvnf. Skattelovgivningen ( 74.000 kr pr år til eks.
børn og børnebørn )
–
bør denne praksis fortsætte ( side 34 ). Og det har vi haft kytume
for de sidste mange år, hvilket Familieretshuset har mistænkeliggjort og betvivlet.
7. Stikprøvekontroller: gælder det både Familieretshuset og Bankernes Forvaltning ? Skal
bilag og regnskab opbevares hos Familieretshuset / Bankernes forvaltning eller hos
økonomisk værge til den stikprøvekontrol? ( side 34 )
8. Regnskabsblanket fra Familieretshusets www skal anvendes ( side 37 )
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
49
9. Erklæringsordningen - hvad med alle de værger, der har værgemål p.t.
–
vil de
automatisk overgå til ny ordning ? ( side 47 ), hvilket vil lette min arbejdsbyrde som
værge betydeligt og gøre, at jeg ikke skal ulejlige Familieretshuset ii samme omfang,
som jeg er nødt til p.t.
10.
Familieretshuset= ”Et hvilende tilsyn ” –
hvad indebærer dette begreb ? ( side 49 )
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Derudover har jeg flg. kommentarer:
Kommunikation fra Familieretshuset til værge:
- Jeg har oplevet en skriftlig kommunikation fra Familieretshuset, hvor jeg som
værge som udgangspunkt bliver mistænkeliggjort, på trods af at jeg har
understreget i mine ansøgninger, at jeg vil min mor det bedste og har gjort
mig meget umage med mit ordvalg til Familieretshuset.
Ved opstart som værge:
Kommunikationsopgradering:
- Et velkomstbrev som forklarer:
o
Erklæringsordning
–
hvad indebærer det ?
- Al kommunikation i et sprog og en opsætning, som er til at forstå som
pårørende og
”værge”
- Årsregnskabet: hvordan skal det afleveres ? Gode råd og eksempler på
opbygning af excel ark fra Familieretshuset, som kan anbefales til det
daglige arbejde som
”værge”
- Nyt ord / begreb i stedet for værge
–
under den nye erklæringsordning
Årsregnskabet:
- Regnskabsforpligtelsen
–
alle udgifter ? Jeg afleverer p.t. et årsregnskab med
500 posteringer for en ældre dement kvinde på plejehjem
–
meget
omfattende og stort arbejde, og jeg tænker, om det er nødvendigt ? Alle
fakturaer skal i dag bogføres, og det bliver til mange på et år. Kunne dette
forsimples ?
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
50
-
-
Regnskabsblanket fra Familieretshusets www bør opgraderes, forenkles og
være lettere at gå til ( mere pædagogisk / logisk )
Stikprøvekontrollen: kunne regnskabet være en mappe med bilag i
nummerorden og datoer, og kun hvis man blev udtaget til stikprøvekontrol,
kunne et regnskab udarbejdes ?, som det der kræves idag ?
–
eks indenfor 1
mdr ? Det ville være et simplere system for værgen, og den tid der kunne
spares , kunne i stedet bruges fysisk sammen med den, som værgemålet
dækker.
Gaver:
-
At kytume tages med i sagsbehandlingsvurderingen og der lægges vægt på,
at fokus er hos den, der er underlagt værgemål
–
dennes tarv nu og her og
ikke fokus på at bevare formuen og når det drejer sig om en 90 årig ældre
dement kvinde, så er det uhørt, at sagsbehandlingstiden er over 4 år. Som
for min mor.
Beløbsmæssig grænse: iflg. Skattelovningen: optil 74.000 kr pr. år uden
gaveafgift er gældende lovgivning p.t. for alle i Danmark
Hvad med de ansøgninger på gaver, som er indsendt i 2023 for afgiftsfri
gaver for 2024 ( som lovgivningsmæssigt er for sent nu ), samt for 2025,
2026, 2027, også indsendt i 2023, - hvad med disse gaver hvis
Familieretshuset stadig vil arbejde med over 4 års sagsbehandlingstid for
sagsbehandling for gaver fra båndlagte midler.
Det er ikke fair, at vi som familie bliver straffet, når vi har handlet
retsmæssigt og indsendt ansøgnig min. 1 år før deadline.
Og når det er Familieretshuset, der ikke har levet op til deres opgave.
Dvs. ikke alle er ens for loven
–
man har ikke de samme rettigheder, når man
er under værgemål. Ikke fair og diskriminering synes jeg.
Kunne man forestille sig en dispensation fra Skatteministeren med angivelse
af en kode fra Familieretshuset,
som kunne oplyses til ”Told og Skat”
for de,
som er modtagere af gaver optil den beløbsmæssige grænse
–
p.t. ca.
74.000 kr ?
-
-
-
-
Nogle af ovennævnte eksempler og forslag er på tværs af ministerierne, så både
Justitsministeriet, Socialministeriet samt Skatteministeriet vil være berørt af ovennævnte.
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0052.png
51
Min konklusion:
Udover de ovenfor anførte tiJtag vurderer jeg, at den nye erklæringsordning vil være et
anvendeligt alternativ til værgemål i sager som min mors:
-
-
90 årig dement kvinde, der bor på plejehjem
Mig som nær pårørende kan modtage en attest - udstedt af Familieretshuset
–
hvor der gives adgang til at varetage personlige anliggender og foretage
løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales til en offentlig
myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller
forsyningsudgifter.
Og sagen er meget enkel i vores tilfælde, da jeg er enearving,
-
Med venlig hilsen
Helle Christensen
Munkebakken 67
4400 Kalundborg
[email protected]
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
52
16/2/25
H
ØRINGSSVAR TIL NY VÆRGEMÅLSLOV FRA FAST VÆRGE
, H
ENRIK
G
RØNNING
Det er med stor glæde at jeg ser frem til en ny værgemålslov og en forhåbentlig smidiggørelse og
afbureaukratisering af området, hvilket området i den grad har behov for. Jeg ser frem til de ændringer i
loven, der bliver lagt op til, fordi de vil komme de værgede til gode.
Der er dog nogle områder i forhold til de ansatte værgers arbejdsforhold og aflønning, jeg vil henlede
opmærksomheden på.
V
EDERLAG
Et punkt med store konsekvenser, er de faste værgers afregning, som også er et område med meget
store forsinkelser.
Aktuelt har jeg selv 110.660 kr til gode i løbende vederlag, etableringsvederlag og kontorhold
vedrørende 11 værgemål. Den ældste sag er fra 30-10-23.
Forklaringen er, at jeg får næsten samtlige af mine værgemål fra Retten. I de værgemål som kommer fra
Retten, har Familieretshuset ikke truffet vederlagsafgørelser vedrørende løbende vederlag, som de gør
i sagerne som kommer direkte fra Familieretshuset. Det forventes, at jeg starter mit arbejde, når jeg
modtager beskikkelsen, og de sager, der kommer fra retten, er de komplicerede, hvor Familieretshuset
ikke har kunnet træffe en administrativ afgørelse, så der går tid med at sætte værgemålet i gang, men
der følger ikke løn med arbejdet før langt senere. I flere tilfælde har det varet langt over et år.
Desværre er der intet sket, selvom jeg har rykket Familieretshuset flere gange telefonisk og skriftligt til
medarbejdere og chefen, uden at nogen har fundet det ulejligheden værd at svare. Nu ligger sagen
som en klage i Civilstyrelsen, og jeg er begyndt at få løn for nogle af sagerne fra 2023.
Det burde være unødvendigt, at det skal komme så langt, men det har store konsekvenser for min løn,
min skattefastsættelse og min pensionering.
Det kræver så lidt arbejde for Familieretshuset at fastsætte vederlaget, fordi værgen har indsendt alle
de nødvendige dokumenter: skatte- og formueoplysninger, så man kan inden for 5 min se, om den
værgede selv skal betale for værgens arbejde, eller om det er Familieretshusets opgave.
Jeg er givetvis ikke den eneste værge med dette problem, for der er sikkert også andre erfarne værger,
der får sager fra retten.
K
ØRSEL
Med hensyn til kørselsafregning er det inden for de seneste par år blevet et kæmpe arbejde at søge om
måske 50 kr. Der skal udfyldes 4 sider elektronisk og indsendes årsopgørelse fra værgede. Alle
oplysninger i skemaet har Værgemålskontoret i forvejen: Hvornår værgemålet er startet,
årsopgørelsen, aktuel formue, indkomst osv.
Det tager tid for værgen og for Værgemålskontoret. Det burde være nok at indsende en almindelig
kørselsblanket, som man gør i andre offentlige forvaltninger.
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0054.png
53
I
NTRODUKTION TIL ARBEJDET
For os, der bliver ansat i det faste værgekorps, er der et fuldstændigt fravær af introduktion til arbejdet.
Vi må forsøge os frem og selv opsøge sparring hos etablerede værger. Der er ikke noget formidlet eller
sat i system af Familieretshuset.
Man kan med fordel se, hvordan Foreningen af Bistandsværger har etableret kurser og introduktion til
arbejdet.
G
OD FORVALTNINGSSKIK
Der mangler en generel optimering af forvaltningsskikken på Værgemålskontoret. Der bør svares på
henvendelser, og der bør ses på omgangsformen.
B
ILAG
Der vedhæftes to sider med sagsbehandlingstider fra november 2024. Disse frister er dd. langt
overskredet.
Jeg uddyber gerne mine synspunkter og afklarer spørgsmål.
Venlig hilsen
Henrik Grønning
Tlf 6062 8592
Mail:
[email protected]
Sydvestvej 4
9400 Nørresundby
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0055.png
54
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til
[email protected]
og
[email protected]
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
Direkte 9132 5685
[email protected]
menneskeret.dk
Dok. nr. 25/00342-2
27. februar 2025
Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og
serviceloven (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne
hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal
værgemål mv.)
Justitsministeriet har ved e-mail af 31. januar 2025 anmodet om Institut for
Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om
ændring af værgemålsloven og serviceloven (Initiativer med henblik på at
nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager,
fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål mv.).
Instituttet anser det for positivt, at der iværksættes initiativer for at øge borgere
under værgemåls indflydelse på eget liv og nedbringe sagsbehandlingstiderne i
værgemålssager hos Familieretshuset.
Instituttet har tidligere afdækket, at kravet i værgemålslovens § 25 om bevarelse af
formuen opleves som indgribende og begrænsende blandt de berørte borgere, og
at der allerede dengang – i 2012 – indimellem var stor frustration over de lange
sagsbehandlingstider i statsforvaltningerne (nu Familieretshuset).
1
Retten til rets- og handleevne i FN’s handicapkonvention
FN’s handicapkonventions artikel 12, stk. 1-2, bestemmer, at personer med
handicap har ret til overalt at blive anerkendt som retssubjekter og har rets- og
handleevne på lige fod med andre i alle livets forhold.
Nogle personer med handicap kan have behov for støtte til at udøve deres rets- og
handleevne. Derfor bestemmer konventionens artikel 12, stk. 3, at myndighederne
skal træffe passende foranstaltninger til at give personer med handicap adgang til
den støtte, de måtte have behov for til at udøve deres rets- og handleevne.
Dette betegnes princippet om støttet beslutningstagen. Det er på nuværende
tidspunkt ikke fuldt gennemført i den danske værgemålslov. Værgemålsloven
bygger fortsat på et princip om substitueret beslutningstagen, hvorved forstås, at
1
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
55
værgen i et vist omfang kan træffe beslutninger på vegne af borgeren. Dette
udtalte FN’s Handicapkomité bekymring over i forbindelse med Danmarks
eksamination i efteråret 2024.
2
Handicapkonventionens artikel 12, stk. 4, bestemmer videre, at myndighederne skal
sikre, at alle foranstaltninger vedrørende udøvelse af rets- og handleevne omfatter
passende og effektive beskyttelsesmekanismer til at forebygge misbrug. Disse
mekanismer skal blandt andet sikre, at foranstaltninger vedrørende udøvelse af
rets- og handleevne respekterer den enkelte persons rettigheder, vilje og
præferencer.
Handicapkonventionens artikel 12 varetager således to overordnede formål: Det
første er at sikre, at personer med handicap sikres rets- og handleevne på lige fod
med andre i alle livets forhold og sikres hjælp til at udøve deres rets- og
handleevne, hvis de har behov herfor, frem for at få den frataget. Det andet formål
er at sikre, at alle foranstaltninger vedrørende udøvelse af rets- og handleevne er
underlagt beskyttelsesmekanismer til at forebygge misbrug.
Behov for effektivt tilsyn med værger
Ministeriet foreslår en række ændringer af værgemålsloven, som sigter til at øge
borgernes indflydelse på eget liv og reducere antallet af værgens dispositioner, som
kræver Familieretshusets godkendelse.
Således vil værgen fremover kunne foretage følgende dispositioner uden
Familieretshusets godkendelse:
•
•
•
•
Der kan årligt bruges 5 procent af borgerens formue, dog altid mindst 10.000
kroner og højst 100.000 kroner
Beløbsgrænsen for indtægtskontoen, som værgen kan foretage sædvanlige
dispositioner fra, hæves fra 20.000 kroner til 100.000 kroner
Værgen kan stifte gæld på op til samlet 10.000 kroner på vegne af borgeren
Værgen kan yde gaver, forudsat at de ikke er af usædvanlig art eller størrelse
Ved en kommende ændring af værgemålsbekendtgørelsen vil kontrollen med
værgernes regnskabsaflæggelse desuden blive omlagt til en risikobaseret
stikprøvekontrol – i modsætning til de nuværende regler, hvor samtlige regnskaber
revideres,
3
hvilket i Familieretshuset har en sagsbehandlingstid på 160 uger.
Instituttet anser det for positivt, at værgen – i samråd med borgeren – vil kunne
foretage flere dispositioner uden Familieretshusets godkendelse. Det vil blandt
andet give borgeren mulighed for øget indflydelse på eget liv og for at træffe
spontane beslutninger.
De lempede krav til Familieretshusets godkendelse vil imidlertid også øge risikoen
for værgens misbrug af borgerens midler, da der ikke vil være en løbende kontrol af
værgens enkelte dispositioner.
2
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
56
I den forbindelse fremgår det af lovforslaget, at den kommende risikobaserede
stikprøvekontrol af regnskaber vil skulle gennemføres på baggrund af erfaringer og
oplysninger, som Familieretshuset måtte modtage fra andre myndigheder eller
pårørende. Desuden fremgår det, at Familieretshuset som udgangspunkt bør
gennemgå regnskaberne i de tilfælde, hvor personen under værgemål eller dennes
pårørende henvender sig med oplysninger om, at de ikke har tillid til værgens
forvaltning af midlerne (de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.2).
Tilsynet med værgerne skal – ifølge FN’s handicapkonventions artikel 12, stk. 4 –
tilrettelægges, så der sikres en passende og effektiv beskyttelse mod misbrug. Der
er et åbenlyst behov at styrke tilsynet med værgerne. Tilsynet er på nuværende
tidspunkt – ifølge Familieretshuset selv – “helt utilstrækkeligt i forhold til risikoen
for uoprettelige økonomiske tab” for borgerne under værgemål, idet “tilsynet kun
foretages i helt særlige risikosager og kun med afsæt i gentagne henvendelser.”
4
Tilsynet kan tilrettelægges på forskellig vis. Hvis det vælges at tilrettelægge det på
den ovenfor beskrevne måde, er det væsentligt, at størrelsen på stikprøven er så
tilpas stor, at samtlige værger gennemgår et tilsyn med et rimeligt interval.
Desuden er det væsentligt, at der bliver fuldt hurtigt og grundigt op på samtlige
bekymringshenvendelser, uanset om de stammer fra borgeren selv, pårørende,
myndigheder eller andre.
Instituttet bemærker desuden, at det – med inspiration fra Foreningen af Faste
Værger i Danmarks forslag – kan være relevant at indføre et bredere
kvalitetsorienteret tilsyn med faste værger, som kunne have fokus på værgens
kendskab til borgerens ønsker og behov.
5
Instituttet anbefaler derfor:
•
•
At Familieretshusets tilsyn med værger styrkes, så borgerne sikres en passende
og effektiv beskyttelse mod misbrug.
At ministeriet i dialog med relevante handicaporganisationer og aktører afsøger
mulighederne for at indføre et kvalitetsorienteret tilsyn med faste værger.
Attestordning kan være et fornuftigt alternativ til værgemål
Instituttet anser det overordnet for positivt, at der indføres en attestordning,
hvorved Familieretshuset får mulighed for at udstede en attest, der giver en nær
pårørende adgang til at varetage begrænsede personlige og økonomiske
anliggender. Attestordningen vil være et enklere alternativ til et værgemål og et
mindre indgreb i den pågældende borgers rets- og handleevne.
Instituttet anser det dog for nødvendigt, at det bliver nærmere konkretiseret, hvilke
personlige anliggender, som den pårørende vil kunne varetage på borgerens
vegne. På nuværende tidspunkt fremgår det kun, at det blandt andet vil kunne være
kontakt med de sociale myndigheder om sociale ydelser, indgivelse af klage eller
begæring om aktindsigt. Udtrykket “blandt andet” viser, at opregningen ikke er
udtømmende, men der er ikke nogen nærmere angivelse i lovforslaget af, hvordan
3
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
57
de personlige anliggender i øvrigt skal afgrænses. Dette bør derfor præciseres for
at sikre en klar differentiering i forhold til et værgemål.
Når det gælder den pårørendes dispositioner i forhold til økonomiske anliggender,
forholder det sig omvendt: Her fremstår opregningen ganske snæver. Den
pårørende vil således alene kunne foretage dispositioner vedrørende sædvanlige
betalinger af bolig- og forsyningsudgifter til offentlige myndigheder eller private
kreditorer. Hvis borgeren ikke kan administrere disse betalinger selv, kan det vel
næppe heller forventes, at de kan administrere løbende, sædvanlige betalinger til
for eksempel medicin. Instituttet deler ministeriets opfattelse af, at det er vigtigt, at
attestordningen ikke må kunne misbruges, særligt fordi den pårørende vil være
underlagt et begrænset tilsyn. Imidlertid bør ordningen heller ikke blive så restriktiv,
at den bliver umulig at udnytte i praksis.
Endelig vurderer instituttet, at det er væsentligt at følge op på, hvordan ordningen
fungerer i praksis, herunder blandt andet om der er tilfredshed med den hos både
borgerne og deres pårørende, om reglerne opleves som klare og forståelige, og om
der forekommer misbrug, samt myndighedernes og de private kreditorers
erfaringer med brugen af attesterne. Hvis det skulle vise sig, at der forekommer
misbrug af ordningen, bør spørgsmålet om tilsynet med de pårørende, der
varetager attestordningen, genbesøges.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At ministeriet nærmere præciserer, hvilke personlige anliggender den nære
pårørende vil kunne varetage under attestordningen, så der sikres en klar
differentiering i forhold til værgemål.
At ministeriet i dialog med relevante handicaporganisationer og aktører
nærmere afklarer, hvilke økonomiske anliggender den nære pårørende bør
kunne varetage under attestordningen, så det sikres, at ordningen vil være
anvendelig i praksis samtidig med, at den ikke må kunne misbruges.
At ministeriet evaluerer attestordningen efter nogle år.
•
•
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2024-08982.
Med venlig hilsen
Peter Kristian Hjaltason
Specialkonsulent
4
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0059.png
58
Slutnoter
Institut for Menneskerettigheder, Selvbestemmelse og værgemål i Danmark, 2012,
side 106­107, tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/udgivelser/selvbestemmelse
-vaergemaal-danmark.
2
FN’s Handicapkomité, Concluding observations on the combined second and third
periodic reports of Denmark, CRPD/C/DNK/CO/2-3, 8. oktober 2024, afsnit 39-40,
tilgængelige her:
https://docs.un.org/en/CRPD/C/DNK/CO/2-3.
3
§ 18 i bekendtgørelse nr. 1444 af 13. december 2013 om værgemål som ændret
ved bekendtgørelse nr. 246 af 12. marts 2019.
4
Familieretshuset, Administration af værgemålsområdet, 20. december 2023, side 2,
tilgængelig her:
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/REU/bilag/112/index.htm.
5
Foreningen af Faste Værger i Danmark, Ny borgernær værgemålslov: Forenklet og
fleksibel administration af værgemål, december 2024, side 17-18, tilgængelig her:
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/reu/bilag/116/index.htm.
1
5
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0060.png
KL
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
59
Sendt pr. e-mail til [email protected] [email protected]
Høringssvar fra KL vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
værgemålsloven og lov om social service, jf. sagsnr. 2024-08982
Justitsministeriet har den 31. januar 2025 anmodet KL om eventuelle be-
mærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af værgemålsloven og
lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbe-
handlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af
øvre grænse for antal værgemål m.v.). Høringssvaret skal være ministe-
riet i hænde senest den 28. februar.
Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden
fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende
eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk be-
handlet.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til lov-
forslag i henhold til DUT-princippet.
Generelle bemærkninger
KL bakker om intentionen med lovforslaget, som er at lette Familieretshu-
sets administration af området og dermed bidrage til at nedbringe sags-
behandlingstiden. Selvom der flere gange indenfor de seneste år er tilført
Familieretshuset flere midler, er der fortsat meget lang sagsbehandlings-
tid på ansøgninger om værgemål, hvilket er til skade for de borgere, der
venter på en afgørelse, og påfører kommunerne store unødige omkost-
ninger til ekstra hjælp i venteperioden.
Imidlertid mener KL ikke, at lovforslaget i sin nuværende udformning vil
bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden i betydeligt omfang. Kom-
munerne og KL vurderer, at der i rigtig mange sager stadig vil være et
behov for at søge om værgemål, for at den pårørende/værgen kan
hjælpe borgeren med bl.a. dennes økonomi i det nødvendige omfang.
Derudover er det særligt på demensområdet væsentligt, at en nær pårø-
rende med en attest udstedt på baggrund af en erklæring får mulighed for
at kunne tiltræde en afgørelse om at flytte en borger, som ikke er i stand
til at give samtykke fra f.eks. eget hjem til en plejebolig, da det særligt er
med henblik på dette, at der i dag søges om værgemål.
KL's generelle bemærkninger uddybes nedenfor.
Dato: 27. februar 2025
Sags ID: SAG-2025-00537
Dok. ID: 3544716
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 8
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0061.png
60
Øvre grænse for antal værgemål
Det foreslås i lovforslaget at indsætte en ny bestemmelse i værgemålslo-
vens § 11, stk. 2 om, at en værge ikke må beskikkes i mere end 50 vær-
gemål. Dog vil der kunne ske beskikkelse i op til 75 værgemål, hvis sær-
lige forhold tilsiger det. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at
formålet med ændringen er at sikre, at værgen har det fornødne kend-
skab til de personer, som værgen har under værgemål.
Det fremgår af den politiske rammeaftale indgået 2. maj 2024 mellem re-
geringen (SVM) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti samt
Radikale Venstre om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicap-
området, at påtænkte ændringer af reglerne i serviceloven om flytning
med værges samtykke afventer gennemførelse af initiativ i det flerårige
arbejdsprogram om styrkelse af værgers kendskab til borgere med handi-
cap under værgemål, hvor arbejdet forudsættes færdiggjort, således at
de nødvendige regeltilpasninger kan gennemføres i 2025.
KL antager, at udkastet til forslag til lov om ændring af værgemålsloven
er en del af det nævnte arbejdsprogram, og ser derfor frem til, at social-
og boligministeren fremsætter et lovforslag i Folketinget i 2025 om æn-
dring af reglerne i serviceloven om flytning med værges samtykke.
Erklæringsmodellen
Det foreslås i lovforslaget at indsætte en ny bestemmelse, § 17 a i vær-
gemålsloven. Bestemmelsen vi gøre det muligt for Familieretshuset at
udstede en attest, der giver en nær pårørende adgang til at varetage per-
sonlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner mv. for en bor-
ger, der har brug for det, uden værgemålsbeskikkelse. Attesten vil skulle
udstedes på baggrund af en erklæring fra en nær pårørende om at ville
varetage opgaven.
Adgang til at hjælpe med økonomiske dispositioner
Af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.1. fremgår det, at
"for så vidt angår økonomiske dispositioner får den nære pårørende
alene adgang til at foretage sædvanlige dispositioner af løbende karakter
til underhold, der betales til en offentlig myndighed, eksempelvis betaling
af plejehjemsplads, eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller
forsyningsudgifter, såsom et alment boligselskab eller et forsyningssel-
skab".
Det fremgår desuden, at "den nære pårørende også [bør] have adgang til
f.eks. at tilmelde og framelde faste, løbende betalinger til betalingsser-
vice".
KL vurderer, at det er en for snæver adgang, som den pårørende gives,
for at attesten på det økonomiske område er fuldt ud brugbar. De fleste
borgere med eksempelvis demens, som har behov for at en pårørende
hjælper dem, har generelt behov for hjælp til økonomi, svarende til det,
som en almindelig bankfuldmagt giver. Når borgeren ikke kan oprette en
almindelig bankfuldmagt, så er det vigtigt, at den foreslåede attest kan
det samme.
Dato: 27. februar 2025
Sags ID: SAG-2025-00537
Dok. ID: 3544716
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 8
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0062.png
K1
61
Borgerne har behov for hjælp til at betale andre typer af udgifter til under-
hold, end dem som opkræves af eksempelvis plejecentre, botilbud, al-
mene boligselskaber og forsyningsselskaber. Det kan eksempelvis være
udgifter til valgfri ydelser i forbindelse med ophold på et botilbud/pleje-
center, som for eksempel kostordning og tøjvask.
Derudover er det også udgifter til fødevarer, livsvigtig receptpligtig medi-
cin, frisør, tandlægeregninger, fodterapeuter, tøj og sko, husholdnings-
og hygiejneartikler mv., som ikke opkræves af en offentlig myndighed.
Der kan også være behov for en aftale om, at en værge overfører midler i
form af lommepenge til et botilbud eller et plejecenter, når en borger ikke
selv er i stand til at administrere kontanter eller hævekort. Det er alle ud-
gifter, som er meget væsentlige for borgerens dagligdag, samt generelle
sundhed og livskvalitet.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.1., at økonomi-
ske dispositioner som falder uden for attestens formål, kræver et værge-
mål. Dette vil betyde, at der i mange sager fortsat vil være behov for et
værgemål, for at borgeren kan få hjælp til at kunne varetage alle sine
nødvendige økonomiske interesser og behov.
På denne baggrund vurderer KL, at erklæringsmodellen vil få et begræn-
set anvendelsesområde i praksis, og dermed vil løsningen ikke bidrage til
at nedbringe sagsbehandlingstiden for værgemålsansøgninger, da
mange borgere fortsat vil have behov for et værgemål med deraf føl-
gende ansøgningstryk.
KL anbefaler derfor, at erklæringsmodellen ændres, så den giver mulig-
hed for, at en nær pårørende med attesten får mulighed for hjælpe en
borger med flere typer af udgifter til underhold, jf. ovenstående.
En løsning kan være at etablere en bemyndigelsesbestemmelse for
justitsministeren til at fastsætte rammerne for, hvad attesten kan anven-
des til. På den måde kan rammerne justeres løbende i takt med sam-
fundsudviklingen og de praktiske udfordringer, der med tiden viser sig.
Vedr. samtykke eller lægelig udtalelse
Det fremgår af lovforslaget, at en attest på baggrund af en erklæring til
en nær pårørende kan udstedes, såfremt den person, som har behov for
bistand, kan give samtykke hertil. Hvis borger ikke kan dette, skal en læ-
geerklæring danne grundlaget, hvor behovet for bistand er betinget af
helbredsmæssige grunde.
Først og fremmest vurderes det ikke, at en erklæringsmodel er nødven-
dig, hvis borger kan give et samtykke. Hvis en borger kan give samtykke
til den foreslåede attest, vil personen også kunne give samtykke ved al-
mindelig fuldmagt, herunder også bankfuldmagt, til de pårørende.
Dernæst vil personen med sandsynlighed også være i stand til få lavet en
fremtidsfuldmagt, som vil gælde, hvis borger på et tidspunkt ikke længere
kan varetage egne interesser. Derfor anses den foreslåede mulighed for
unødvendig, da der allerede findes muligheder herfor i dag.
Dato: 27. februar 2025
Sags ID: SAG-2025-00537
Dok. ID: 3544716
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 8
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0063.png
KL
62
Dato: 27. februar 2025
I de situationer, hvor borger ikke er i stand til at give samtykke, er KL
enig i, at det er relevant at attesten udstedes på baggrund af bl.a. en læ-
gefaglig vurdering.
KL foreslår, at det i lovforslaget sikres, at der er lovhjemmel til at lægen
må udtale sig/videregive sin lægefaglige vurdering til ansøgeren, der i
langt de fleste tilfælde er pårørende. Det samme gør sig gældende, når
der skal indhentes en erklæring fra en institution.
Hvis ikke ovenstående er muligt, vil det være umuligt for ansøger (den
nære pårørende) at indhente lægeerklæringen og en evt. erklæring fra en
institution, som det foreskrives i lovforslaget, og det vil derfor de facto
gøre sagsbehandlingstiden længere.
På fremtidsfuldmagtsområdet har en kommune oplevet i enkelte tilfælde,
at de pårørende har svært ved at få egen læge eller en læge i sygehus-
regi til at udfylde en lægeerklæring. Når borger er tilknyttet læger fra
begge områder, kan det opleves, at de sender sagen frem og tilbage mel-
lem hinanden.
Derfor vil det være en fordel, hvis det lovgivningsmæssigt præciseres,
hvem der har pligten til at afgive de lægelige oplysninger til brug for atte-
sten, således at de pårørende ikke skal bruge tid på at tale med flere læ-
ger, og ender med at opgive processen, når det er de ansøgende pårø-
rendes ansvar af indhente de nødvendige lægelige oplysninger.
Det kan overvejes at målgruppevurderingen i forhold til erklæringsmodel-
len ensrettes med reglerne i sundhedslovens § 18 vedr. behandling af
patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. Det vil
gøre det lettere for lægerne at lave vurderingen, da det er den vurdering,
de ellers anvender.
Hvis borger modsætter sig
Det indgår aktuelt ikke i lovforslaget, at der skal tages stilling til, om en
borger protesterer mod, at en nær pårørende på baggrund af en erklæ-
ring får udstedt en attest til at hjælpe borgeren.
Det fremgår af værgemålslovens § 13, stk. 2 og stk. 3, at det er domsto-
lene, der træffer afgørelser om værgemål, hvis den person, der begæres
sat under værgemål, protesterer mod det. Samme betragtning gør sig
gældende i lov om fremtidsfuldmagter, hvor det fremgår af § 4, stk. 2, at
en anmodning om aktualisering af en fremtidsfuldmagt ikke kan behand-
les, hvis fuldmagtsgiver udtaler sig imod anmodningen.
Selvom attesten i udkastet til lovforslag har et begrænset anvendelses-
område for de økonomiske forhold, må det anses for en svækkelse af
borgerens retssikkerhed, hvis der i forbindelse med udstedelse af atte-
sten ikke gives en grundigere behandling af sagen, hvis borger modsæt-
ter sig.
Af hensyn til borgerens retssikkerhed foreslår KL derfor, at der i lovforsla-
get medtages regler om, hvordan sagsbehandlingen skal foregå, hvis
Sags ID: SAG-2025-00537
Dok. ID: 3544716
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.ki.dk
Side 4 af 8
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0064.png
63
borgeren protesterer mod, at en nær pårørende på baggrund af en erklæ-
ring ansøger om en attest til at kunne hjælpe borgeren.
Borgere uden netværk
Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle borgere ikke har et net-
værk og nære pårørende, som Familieretshuset vil kunne udstede en at-
test til. Det er derfor væsentligt at holde sig for øje, at erklæringsmodel-
len ikke kan bruges ift. denne gruppe.
Det er vigtigt, at der; for borgere uden nære pårørende; også fremover er
en mulighed for, at de kan få hjælp til at få varetaget deres anliggender,
herunder gennem et værgemål.
Sagsoplysning
Det foreslås i lovforslaget at ændre affattelsen af værgemålslovens § 18.
Det foreslås, at den person, der ansøger om værgemål eller fratagelse af
den retlige handleevne skal indhente en lægeerklæring og en udtalelse,
hvis den person, der skal tildeles et værgemål, har bopæl på en institu-
tion. Begge dele skal sendes ind sammen med ansøgningen. Formålet er
at lette Familieretshusets og retternes sagsbehandling.
Det fremgår desuden af forslaget til den nye § 18, at retten eller Familie-
retshuset kan indhente lægeerklæring eller yderligere oplysninger om
helbredstilstanden, hvis det er nødvendigt. Af lovbemærkningerne frem-
går det, at det kan være relevant, hvis ansøgeren ikke kan fremskaffe en
lægeerklæring.
Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, om dette også omfatter situatio-
ner, hvor ansøgeren og den person, der har brug for et værgemål, ikke
har råd til at betale for at få udarbejdet en lægeerklæring. Det anbefales,
at det præciseres i lovbemærkningerne, om en sådan situation er omfat-
tet af bestemmelsen, og/eller hvad der gælder i en sådan situation.
Familieretshusets stikprøvekontrol med regnskaber
Det fremgår af lovbemærkningerne at Familieretshuset som udgangs-
punkt bør gennemgå regnskaberne i de tilfælde, hvor personen under
værgemål eller dennes pårørende retter henvendelse med oplysninger
om, at de ikke har tillid til værgens forvaltning af midlerne.
KL anbefaler, at det tilføjes, at en gennemgang af regnskaberne også
kan være relevant, når det er andre end personen under værgemål eller
dennes pårørende, der retter henvendelse. Det kan f.eks. være medar-
bejdere fra det bosted eller plejecenter, hvor personen under værgemål
bor.
Afbeskikkelse
Af lovforslaget fremgår det, at det foreslås at indsætte en bestemmelse i
værgemålslovens § 12, stk. 3 om, at justitsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om afbeskikkelse af værger.
I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, § 1, nr. 3 er det
beskrevet, at justitsministeren med bemyndigelsen bl.a. vil kunne fast-
sætte betingelser om, at der vil kunne ske afbeskikkelse af en værge og
Dato: 27. februar 2025
Sags ID: SAG-2025-00537
Dok. ID: 3544716
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 8
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0065.png
ISL
64
beskikkelse af en ny ud fra mere generelle hensyn til, hvad der bedst tje-
ner interesserne hos den, der er under værgemål, herunder hvis der øn-
skes en pårørende indsat som værge, men en fast værge modsætter sig
dette.
KL foreslår, at teksten (afslutningen af sidste sætning) justeres, så der
blot står "... herunder hvis der ønskes en anden person indsat som
værge, men den nuværende værge modsætter sig dette".
Afbeskikkelse og beskikkelse af en ny værge kan også være relevant i si-
tuationer, hvor det er en pårørende, der er indsat som værge for perso-
nen under værgemål. Der kan derfor være situationer, hvor det kan være
relevant at beskikke en ny værge (enten en anden pårørende eller en fast
værge), og den aktuelle værge, der er pårørende, modsætter sig dette.
Ændringer af regler om magtanvendelse i serviceloven
Det foreslås i lovforslaget at give en nær pårørende med en attest
samme rettigheder som værger og fremtidsfuldmægtige i forbindelse med
magtanvendelsesreglerne om tryghedsskabende velfærdsteknologi, jf.
servicelovens § 136 e. KL bakker op om dette.
Sager om flytning uden samtykke for demente
Lovforslaget indeholder imidlertid ikke forslag om at ændre på reglerne i
servicelovens § 136 f, som handler om muligheden for at flytte personer
med demens, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til
at give informeret samtykke til flytningen. Denne gruppe borgere vil der-
for også fremover have behov for at få beskikket en værge eller at have
givet en fremtidsfuldmagt i tide for at kunne få hjælp til at flytte til f.eks. et
plejecenter.
Det skyldes, at en afgørelse om flytning uden samtykke efter servicelo-
vens § 136 f kræver at afgørelsen tiltrædes af enten en værge, Familie-
retshuset har beskikket, eller tiltrædes af fremtidsfuldmægtigen for perso-
ner, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter dette forhold, og
som er sat i kraft.
Det hjælper således ikke denne borgergruppe, at en pårørende med en
attest kan få mulighed for at betale for borgerens husleje, el, vand og
varme, hvis borgeren i udgangspunktet ikke kan flyttes hen til det pleje-
center, som huslejen mv. skal betales til, uden en værge eller en frem-
tidsfuldmægtig.
Hvis borger ikke kan give samtykke til at flytte, er erklæringsmodellen så-
ledes fuldstændig ubrugbar, og den vil derfor ikke kunne gavne, der hvor
det vurderes, at den vil kunne skabe den største gevinst.
De aktuelle regler betyder f.eks., at mange borgere, som ikke kan være
derhjemme, tilbydes et aflastningsophold i den plejebolig, som er tiltænkt,
at borgeren kan flytte ind i på sigt. Borgeren kan i perioden ikke få flyttet
adressen til plejecenteret, og derfor kan borgeren eksempelvis ikke få til-
delt den faste plejehjemslæge.
Dato: 27. februar 2025
Sags ID: SAG-2025-00537
Dok. ID: 3544716
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 8
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0066.png
K1
65
Derudover kan deres egen bolig ikke opsiges, hvis det er lejebolig, eller
sælges hvis det er ejerbolig. Borgeren har i perioden udgifter til både af-
lastningsopholdet og deres egen bolig, hvilket for nogen borgere samlet
set kan give en øget økonomisk udgift, når der er udgifter begge steder.
De pårørende, eksempelvis ægtefæller, kan heller ikke komme videre, og
indrette sig efter det nye liv, ved eksempelvis at finde en mindre bolig,
når nu borgeren skal flytte i plejebolig.
Dertil kommer, at kommunerne lider et huslejetab, når der reserveres bo-
liger til borgere, som afventer værgemål.
Vi anser det som ekstremt problematisk og en stor mangel i lovforslaget,
at nære pårørende med en attest ikke generelt sidestilles med fremtids-
fuldmægtige og værger i reglerne i servicelovens § 131, stk. 2, nr. 5 og
stk. 4, samt § 136 f.
KL vurderer, at det er nødvendigt at ændre lovforslaget på dette punkt,
hvis denne borgergruppe skal kunne hjælpes tilstrækkeligt. Hvis lov-
forslaget ikke ændres, vurderer KL, at lovforslaget ikke vil medføre en
nedgang i sager om etablering af værgemål, og dermed vil målet om ned-
bringelse af sagsbehandlingstider ikke kunne opnås.
KL foreslår derfor, at nære pårørende med attest skrives ind som en rele-
vant beslutningspart i servicelovens § 131, stk. 2, nr. 5 og stk. 4 samt §
136 f, på niveau med en værge eller fremtidsfuldmægtig, svarende til de
ændringer, det foreslås at gennemføre i servicelovens § 136 e.
Beskikkelse af værge i sager om flytning uden samtykke — generelt
Efter servicelovens § 129 kan kommunen indstille til Familieretshuset at
træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mang-
ler evnen til at give informeret samtykke hertil, skal optages i et bestemt
botilbud jf. forskellige love.
Tilsvarende kan kommunen efter §129a indstille til Familieretshuset at
træffe afgørelse om, at en person med en betydelig og varigt nedsat psy-
kisk funktionsevne, der modsætter sig flytning, eller som mangler evnen
til at give informeret samtykke heri, i særlige tilfælde skal udskrives fra sit
botilbud og optages i et bestemt botilbud efter servicelovens § 108.
Med vedtagelsen af lovforslaget L 188 om ændring af lov om social ser-
vice, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område og lov om opkrævning af
underholdsbidrag blev der gennemført ændringer af servicelovens §§
131, stk. 4 og 131a, stk. 3. Reglerne vedrører Familieretshusets sagsbe-
handling, når en kommune indstiller til flytning efter §§ 129-129a.
Reglerne jf. den tidligere § 131, stk. 1 og 4 var følgende:
- Stk. 1. Familieretshuset træffer afgørelse om optagelse i særlige botil-
bud uden samtykke efter servicelovens § 129 (...) efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen. Familieretshusets afgørelse skal træffes senest
2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrelsens indstilling.
Dato: 27. februar 2025
Sags ID: SAG-2025-00537
Dok. ID: 3544716
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 8
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0067.png
ISL
66
- Stk. 4. Har den pågældende ikke allerede en værge, skal kommunal-
bestyrelsen, når der indstilles til flytning, anmode Familieretshuset om
at beskikke en værge efter værgemålsloven.
De nye regler i § 131, stk. 4 er følgende:
- Stk. 4. Har den pågældende ikke en værge eller fremtidsfuldmægtig,
hvis kompetence omfatter beslutninger efter stk. 1, skal kommunalbe-
styrelsen anmode Familieretshuset om at beskikke en værge efter
værgemålsloven. Familieretshuset skal have truffet afgørelse om vær-
gebeskikkelse, inden kommunalbestyrelsen indstiller efter § 129.
En tilsvarende bestemmelse er sat ind i servicelovens § 131a, som gæl-
der for flytninger efter servicelovens § 129a.
Bestemmelsen om, at der skal der være truffet afgørelse om beskikkelse
af en værge, inden en kommune kan indsende en indstilling om flytning
af en borger betyder konkret, at en borger, som har et meget påtræn-
gende behov for at blive flyttet til et botilbud eller en plejebolig, ikke kan
få behandlet sin sag inden 14 dage. I stedet kan borgeren komme til at
vente mere end to år på et passende tilbud.
Vi kan ikke se i lovbemærkningerne til L 188, at det har været en bevidst
politisk prioritering og beslutning, at sagsbehandlingstiden i sager om flyt-
ning uden samtykke efter servicelovens §§ 129 og 129a skulle forlænges
drastisk.
KL vurderer, at der er tale om en lovgivningsmæssig uhensigtsmæssig-
hed, som har store personlige konsekvenser for de berørte borgere og
deres pårørende og for kommunernes muligheder for at yde den rette
indsats til borgerne. Med den aktuelle affattelse af § 131, stk. 4 har lovgi-
ver i praksis udhulet 14-dagesfristen i § 131, stk. 1.
KL foreslår, at § 131, stk. 4 ændres tilbage, så reglerne igen bliver, som
de var forud for vedtagelsen af L 188. Tilsvarende bør § 131a, stk. 3 æn-
dres tilbage, eller ændres til en bestemmelse, der svarer til reglen i den
tidligere § 131, stk. 4, hvilket vil give mening, da målgruppen for § 129a
er ændret med L 188.
Dato: 27. februar 2025
Sags ID: SAG-2025-00537
Dok. ID: 3544716
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 8
Med venlig hilsen
Janet Samuel
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0068.png
67
Til
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
26. februar 2025
Sendt til:
[email protected]
og
[email protected]
Sag nummer: 2024-08982
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer
med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse
af øvre grænse for antal værgemål m.v.)
Kommunale Velfærdschefer har følgende bemærkninger til forslag til Lov om ændring af værgemålsloven og
Lov om social service:
Som udgangspunkt ser vi positivt på tiltag, der kan nedbringe sagsbehandlingstiden for værgemålssager i
Familieretshuset. Hvor meget tiltagene vil påvirke sagsbehandlingstiden, kan være svært for os at vurdere.
Når kommunerne søger om værgemål for borgere, skyldes det som hovedregel, at 1) borgeren har ingen
pårørende, 2) pårørende ønsker ikke at påtage sig ansvaret, og 3) pårørende findes ikke egnede eller der er
konflikter. Det betyder, at et tiltag, hvor nære pårørende kan få en attest, ikke vil gælde for de mange sager,
som kommunerne indbringer, om end det vil have en positiv afledt effekt hvis sagsbehandlingstiden
generelt nedsættes. Man bør være opmærksom på, at der kan være en mulig forskelsbehandling, idet
borgere uden pårørende ikke vil have samme mulighed for at opnå hurtigere hjælp med attest, selvom
behovet kan være lige så stort.
Vedrørende sagens oplysning, hvor det forslås, at dokumentation (lægeerklæring og udtalelse fra
plejehjem/botilbud) skal indhentes af ansøger fremover, skal man være opmærksom på, at dette vil
pålægge kommunerne yderligere sagsbehandling og udgifter, i sager hvor kommunen er ansøger.
Vedrørende ændring af serviceloven, er vi ikke umiddelbart stødt på udfordringer omkring §136 om
velfærdsteknologi og lang sagsbehandlingstid for værgemål. Kommunernes største udfordringer er lang
sagsbehandlingstid ved servicelovens § 129 stk. 1, jf. § 131 stk. 4 og § 136 f, der vedrører flytning af borgere.
Lang sagsbehandlingstid for værgemål påvirker både driftsmæssigt og økonomisk.
For så vidt ændring af reglerne om formueforvaltning, har vi ingen bemærkninger.
Mvh
Jakob Bigum Lundberg
Formand, Kommunale Velfærdschefer
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0069.png
68
Justitsministeriet
Sendt via e-mail til
[email protected] og [email protected]
Sagsnr. 2024-08982
Dato 28. februar 2025
Navn Thomas Gruber
Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring
af værgemålsloven og lov om social service
(Initiativer med henblik på at nedbringe
sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i
værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse
for antal værgemål m.v.)
Lev fremsender hermed høringssvar på ovenstående udkast til
lovforslag.
Generelle kommentarer
Målgrupper med behov for bistand hele livet
Mennesker med udviklingshandicap, som er Levs målgruppe, er
blandt andet kendetegnet ved meget stor variation i forhold til
behovet for hjælp i hverdagen. Nogle klarer sig med lidt støtte fra en
hjemmevejleder nogle få timer om ugen, mens andre har behov for
omfattende, og nogle gange kompleks, indsats og hjælp hele døgnet.
For langt flestes vedkommende er der dog tale om et behov for
hjælp gennem hele livet.
Behovet for bistand til personlige og økonomiske anliggender er
ligeledes kendetegnet ved en betydelig variation. Nogle kan klare
kommunikation med myndigheder mv., samt diverse økonomiske
forhold, på egen hånd eller med relativ beskeden bistand og
vejledning fra hjemmevejleder, personale i deres bo- eller dagtilbud,
eller fra pårørende. Andre har behov for meget omfattende bistand,
herunder i form af et værgemål. Den tiltagende digitalisering af det
danske samfund, har i væsentligt omfang øget behovet for denne
type bistand, hvilket blandt andet kan ses i den markante stigning i
antallet af indstiftede værgemål.
I relation til nærværende lovforslag er det helt afgørende at være
opmærksom på, at der således findes en relativt stor gruppe
borgere, som modsat de fleste ældre, har behov for bistand – og
nogle gange meget omfattende bistand – gennem en hel
Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
69
voksentilværelse. Og som derfor heller ikke har mulighed for at
bruge alternative løsninger som fx. fremtidsfuldmagter.
Dette livslange behov indebærer, at der er særlig grund til at yde
bistanden med maksimal involvering af den enkelte borger i hans
eller hendes egne forhold, herunder såvel økonomiske som
personlige forhold. Dette princip er afspejlet i FNs
Handicapkonvention under betegnelsen ’støttet beslutningstagen’.
Lev opfodrer generelt til, at der fra Justitsministeriet og
Familieretshuset side gøres en ekstra indsats for at sikre alle
værgers kendskab til dette princip i forbindelse med deres
varetagelse af hvervet.
Overordnet vurdering
Lev er overordnet positiv over for lovforslaget, idet borgere og
pårørende i vores målgruppe i meget høj grad oplever de
problematiske konsekvenser af sagsbehandlingstiderne i
Familieretshuset. Vi vurderer, at flere af elementerne i lovforslaget
vil bidrage til at nedbringe disse sagsbehandlingstider samtidigt med,
at det i et vist omfang vil øge borgere under værgemåls mulighed for
forbrug af egne midler på linje med alle andre borgere.
Bortset fra nogle afgrænsede forbehold over for den valgte model i
lovforslaget vurderer vi ligeledes, at der fremadrettet fortsat vil være
den nødvendige beskyttelse, som er formålet med værgemål.
Specifikke kommentarer
Erklæring om varetagelse af personlige anliggender
I forslaget lægges der op til etablering af en helt ny attestordning,
hvor Familieretshuset kan udstede en attest, der giver nære
pårørende adgang til at varetage personlige og økonomiske
anliggender for en borger, der har behov for bistand i den
forbindelse.
Attestordningen er markant forenkling, og vil som udgangspunkt
være en fordel for mange borgere i Levs målgruppe og for de
pårørende, som ønsker at påtage sig opgaven med at bistå i
forbindelse med håndteringen af personlige og økonomiske
anliggender.
Vi har dog to væsentlige indvendinger, som vi mener bør overvejes
nøje.
Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810
Side 2
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0071.png
70
Afgrænsningen af dispositioner
For det første mener vi, at afgrænsning af hvilke økonomiske
dispositioner, der kan foretages inden for rammerne af
erklæringsmodellen, er meget snæver. Det fremgår således, at der
alene er tale om
”dispositioner til underhold, der betales til offentlige
myndigheder”
samt
” sædvanlige økonomiske dispositioner til private
kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter (…) til
eksempelvis husleje, el, vand og varme.”
Denne afgrænsning efterlader, så vidt vi kan vurdere, en endog
meget stor mængde helt nødvendige dispositioner, som
erklæringshaveren ikke kan bistå borgeren med. Det drejer sig
eksempelvis om betaling af abonnementer (streaming, telefon mv.),
medicin, forsikringer, kontingenter til fritidsinteresser mv. Udgifter
som må betegnes som helt sædvanlige og som er helt afgørende for
borgerens muligheder og livskvalitet.
Med den snævre afgrænsning af dispositionsmulighederne forudser
vi, at erklæringsordningen kun i beskedent omfang vil imødekomme
borgernes behov for bistand. Og vi opfodrer derfor ministeriet til at
overveje en væsentlig udvidelse af dispositionsmulighederne.
Udgangspunktet bør i den forbindelse være, at almindelige udgifter
til underhold og livsførelse er omfattet af erklæringshaverens
dispositionsmuligheder.
Det fremgår af forslaget, at den meget snævre afgrænsning af
dispositionsmulighederne er begrundet i beskyttelseshensyn og
risikoen for snyd.
Vi anerkender denne balance mellem dispositionsmuligheder og
behov for beskyttelse. Men vi foreslår dels, at balancen justeres i
retning af udvidede dispositionsmuligheder dels, at der indføres en
tilsynsordning i forhold til erklæringsholdere, som ikke kun er
”hvilende” og reaktiv, således som der er lagt op til i lovudkastet.
(uddybes senere).
Erklæringsholderens bistand til varetagelse af personlige anliggender
er i forslaget beskrevet som blandt andet at omfatte
”kontakt med
de sociale myndigheder om sociale ydelser, indgivelse af klage eller
begæring om aktindsigt.”.
Denne afgrænsning er meget bred, og bør
efter Levs opfattelse præciseres. I den forbindelse er det vigtigt, at
den nære pårørende med en erklæring også gives kompetence til at
bistå borgeren med at ansøge om sociale ydelser, herunder
eksempelvis boligstøtte og hjælp efter Serviceloven mv.
Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810
Side 3
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0072.png
71
Tilsynet med pårørende med en erklæring
Det fremgår af lovforslaget, at der alene vil være tale om et hvilende
og reaktivt tilsyn med nære pårørendes varetagelse af opgaverne
omfattet af den udstedte attest. Dette finder vi ikke betryggende.
Vi anerkender, at tilsynet bør være mere ekstensivt end for værger.
Men et tilsyn, som alene er baseret på, at Familieretshuset modtager
henvendelser, eller på anden vis får oplysninger, der kan give
anledning til opfølgning, finder vi meget vidtgående.
I den forbindelse henviser vi til dette høringssvars indledende
understregning af, at en stor gruppe voksne med udviklingshandicap
har behov for bistand til økonomiske og personlige anliggender en
hel voksentilværelse. En udstedt erklæring kan således i mange
tilfælde være gældende i adskillige årtier uden, at der er nogen form
for tilsyn med varetagelsen af forpligtelserne efter erklæringen.
Vi skal desuden understrege, at mange i denne målgruppe ikke har
forudsætninger for på egen hånd at rette henvendelse til
Familieretshuset om eventuelle problematiske forhold eller
utilfredshed med den pårørendes varetagelse af disposition efter
erklæringen. Mange vil desuden heller ikke have andre i sit netværk,
som vil kunne foretage sådanne henvendelser.
På den baggrund foreslår Lev, at det reaktive tilsyn med pårørende
med en erklæring, også får karakter af et aktivt og tilbagevendende
tilsyn. Et sådan tilsyn kan have en eksempelvis have en frekvens på
4-5 år, hvilket både vil indebære beskedne administrative
belastninger af Familieretshuset og af de pårørende. Supplerende
kan der gives mulighed for et stikprøvebaseret tilsyn med
erklæringsholderne.
Egnethed
Det fremgår af forslaget, at der foretages en tydeliggørelse af, at
den beskikkede værge skal være egnet til at varetage hvervet. Her
lægges der alene vægt på om
”om værgen er i stand til at varetage
den værgedes økonomiske anliggender”.
Vi finder, at fokus på egnethed i forhold til de økonomiske
anliggender er for snæver, og vi foreslår, at der også sker en
tydeliggørelse af værgens egnethed i forhold til varetagelse af
personlige anliggender.
Det bør således også lægges til grund for vurderingen af en værges
egnethed, at værgen er i stand til – og vil prioritere – at bistå
borgeren i relation til forskellige personlige anliggender, herunder
Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810
Side 4
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
72
behovet for sociale ydelser og andre forhold af afgørende betydning
for borgerens livskvalitet og muligheder.
Øvre grænse for antal beskikkede værgemål
Det foreslås, at en værge ikke må beskikkes mere end 50 værgemål,
dog at der som undtagelse kan beskikkes 75 værgemål, hvis særlige
forhold tilsiger det.
Lev er positive over for fastsættelsen af en øvre grænse for antal
værgemål, og vi anerkender, at grænsen ikke kan sættes for lavt i
forhold til muligheden for at rekruttere det nødvendige antal faste
(professionelle) værger.
Vi mener imidlertid, at 50 værgemål under visse omstændigheder er
et meget højt – og for højt – antal. Vi foreslår derfor, at der i
lovforslaget indføres skærpede krav til værger med et højt antal
værgemål (fx over 25). I forbindelse med Familieretshusets
egnethedsvurdering og i forbindelse med det løbende tilsyn, bør der
efter Levs opfattelse således foretages en samlet vurdering af om
det høje antal værgemål er foreneligt med værgens eventuelle andre
aktiviteter, herunder fx drift af advokatvirksomhed eller lignende.
En sådan vurdering af værgens egnethed vil understøtte, at værger
med et højt antal værgemål, rent faktisk har realistiske muligheder
for at prioritere tilstrækkelig tid og opmærksomhed til de borgere,
som den pågældende er værge for.
Sådanne vurderinger bør tillægges ekstra vægt i situationer, hvor
der undtagelsesvis beskikkes mere end 50 værgemål til samme
værge. Desuden bør beskikkelsen af flere end 50 værgemål, så vidt
muligt, have midlertidig karakter.
Afbeskikkelse af værge
Lev vil gerne udtrykke vores tilfredshed med, at Justitsministeriet vil
forbedre muligheden for at udskifte en værge – uagtet at værgen
ikke har tilsidesat sine forpligtelser. Sigtet er at tydeliggøre, at
afbeskikkelsen af en værge og beskikkelse af en ny kan ske ”…
ud
fra mere generelle hensyn til, hvad der bedst tjener interesserne hos
den, der er under værgemål”
Herved øges den værgedes indflydelse på, hvem der yder bistand i
forbindelse med økonomiske eller personlige forhold, hvilket er helt
centralt. Vi lægger desuden vægt på, at muligheden for at skifte fra
en fast værge til en pårørende værge indebærer, at borgeren kan
nedbringe sine omkostninger betragteligt.
Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810
Side 5
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0074.png
73
I mange tilfælde udgør borgerens betaling af vederlag til en fast
værge op imod en 8-10% af borgerens årsindkomst, hvilket er
ekstremt højt set i forhold til en indkomst, som i langt de fleste
tilfælde kun udgøres af en førtidspension.
I lyset af, at store dele af målgruppen ikke har forudsætninger for på
egen hånd at rette henvendelse til Familieretshuset, bør det
tydeliggøres, at også pårørende kan rette henvendelse og bede om,
at de selv eller en anden pårørende udpeges som værge.
Selvom vi således bifalder de forbedrede muligheder for at skifte
værge, finder vi det imidlertid helt afgørende, at disse muligheder
ikke kan misbruges af kommunale myndigheder i de forskellige
konfliktsituationer, som kan opstå mellem en kommune og en
borgers værge.
Lev har desværre kendskab til adskillige situationer, hvor kommuner
– direkte eller indirekte – truer pårørende-værger med at anmode
Familieretshuset om udpegning af en ny værge/fratage den
pårørende værgemålet. Anledningen til kommunernes trusler er
typisk, at pårørende-værgen klager over kommunale sociale
afgørelser over for den værgede, modsætter sig en kommunes ønske
om at flytte den værgede til et andet botilbud eller lignende. Vi har
kendskab til, at det i flere tilfælde ikke blot er trusler, men at
kommunen har taget konkrete skridt og anmodet Familieretshuset
om udskiftning af værgen.
Denne problematiske myndighedsadfærd bør forebygges, hvorfor vi
vil opfordre Justitsministeriet til at tydeliggøre i udformningen af de
nye regler, at hensigten er at give mulighed for at skifte fra fast
værge til pårørende-værge – ikke omvendt.
Forbrug af formue
Det fremgår, at der med forslaget ændres på det gældende krav i
værgemålsloven om, at formuen skal bevares. En ændring som
”kan
højne trivslen hos personer, der er under værgemål, da værgen ikke
skal afvente Familieretshusets godkendelse af formueforbrug, men
forbruget kan ske, når behovet er der. Det skal derfor i højere grad
være op til værgen at vurdere, hvordan formuen anvendes til gavn
for den, der er under værgemål”
Lev er meget enige i denne ændring, samt de positive effekter det
kan få for borgere med et værgemål. Vi er ligeledes positive over for
de ændrede grænser for de beløb som værgen i samarbejde med
den værgede kan råde over uden Familieretshusets godkendelse.
Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810
Side 6
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
74
Vi opfordrer i den forbindelse til, at der ydes værger en tydelig
rådgivning om, hvad disse ændrede rammer indebærer, herunder
fortolkningen af hvad, der kan anses for at være til gavn for den
værgede.
Værgers egen fastsættelse af vederlag
Lev er skeptiske over for, at fastsættelsen af vederlag, samt særligt
udbetalingen af beløb til dækning af kontorholdsudgifter (som begge
betales af den værgede), fremadrettet ikke vil være omfattet af
godkendelse fra Familieretshuset.
Særligt værgens udbetaling af standardbeløbet på 2.000,- årligt til
kontorhold til sig selv, finder vi bør være omfattet af en tydeligere
regulering og af et eller andet niveau af godkendelse fra
Familieretshuset. Værger med op imod 50 værgemål bør således
som udgangspunkt ikke kunne udbetale samlet 100.000 kr. til sig
selv betalt af de værgede, medmindre der foreligger dokumentation
for udgifterne samt, at det er godkendt af Familieretshuset.
Lev ønsker desuden, at påpege, at en del borgere pålægges at
betale relativt høje værgehonorarer i forbindelse ad hoc værgemål
relateret til en flytning uden samtykke efter Serviceloven. Vi finder
det både urimeligt og betænkeligt, at borgere i målgruppen, påføres
høje udgifter, der i de fleste tilfælde er en konsekvens af
beslutninger hos en kommunal myndighed, eksempelvis i forbindelse
med nedlæggelse af et botilbud, omstruktureringer i kommunen mv.
Vi opfordrer derfor til, at reglerne ændres således, at udgifter til ad
hoc værgemål i disse situationer, altid afholdes af kommune.
Afsluttende kommentarer
Mange voksne med udviklingshandicap befinder sig i en
ekstraordinær sårbar retssikkerhedssituation, ikke mindst på det
sociale område.
Kombinationen af at være helt afhængig af hjælp og ydelser fra
kommunen og samtidigt have ingen eller meget svage
forudsætninger for selv at ansøge om hjælp, klage over afgørelser
mv., fører til, at borgeren befinder sig i en meget skrøbelig situation.
Denne situation er skærpet markant over det seneste årti, hvor man
på social- og handicapområdet har kunnet iagttage en udvikling,
hvor langt flere borgere føler sig nødsaget til at klage over
kommunale sociale afgørelser, og hvor omgørelsesprocenterne i
Ankestyrelsen ligger på op imod 50%.
Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810
Side 7
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0076.png
75
Det siger sig selv, at borgere, som ikke selv har forudsætninger for
at ansøge om den nødvendige hjælp hos kommunen eller for at
påklage en kommunal afgørelse, har krav på bistand for at opnå
retssikkerhed på linje med andre borgere. Pårørende-værger
opfylder i mange tilfælde dette behov, men særligt blandt faste
værger er det Levs erfaring, at det er endog meget sjældent, at
værgen ansøger om den nødvendige hjælp eller påklager en
kommunal afgørelse på vegne af (eller i samarbejde med) den
værgede.
Lev opfordrer derfor til, at lovgivningen skærper værgers
forpligtelser til at beskytte den værgedes rettigheder i forhold til
kommunale sociale afgørelser. Det bør således tydeliggøres, at
værger er forpligtede til at påse, hvorvidt der træffes sociale
afgørelser om den værgede, og om disse afgørelser bør påklages til
Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Anni Sørensen
Landsformand
Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | [email protected] | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810
Side 8
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0077.png
76
1 (1)
Side
21.februar 2025
Dato
NKR
Reference
Man-fre 10.00-16.00
Åbningstider
Justitsministeriet
Proces- og Insolvensretskontoret
[email protected]
,
[email protected]
Der henvises til Sagsnr.: 2024-08982
+45 55 47 43 98
Telefon
+45 55 46 82 53
Direkte
[email protected]
Mail
Høring over forslag til ændring af Værgemålsloven og Lov om social service
Nordea Forvaltning har modtaget Justitsministeriets høring af 31. januar 2025 over forslag til æn-
dring af Værgemålsloven og Lov om social service.
Nordea Forvaltning afgiver høringssvar via Finans Danmark og kan henvise til deres høringssvar.
Venlig hilsen
Nikolaj Krohn-Rasmussen
Chefjurist, Nordea Forvaltning
Nordea Forvaltning
Grønjordsvej 10, PO Boks 850, 0900 København C
www.nordea.dk
Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland, FO-nr. 2858394-9, Patent- och registerstyrelsen, CVR-nr. 25992180, København
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0078.png
Justitsministeriet
Proces- og Insolvensretskontoret
77
København den 28. februar 2025
Høringssvar til udkast til forslag til ændring af værgemålsloven (sagsnr. 2024-08982)
Med vores høringssvar vil vi gerne henlede opmærksomheden på utilsigtede konsekvenser for
værgemålsområdet:
Generelt hilser vi ændringerne i udkastet til ny værgemålslov med glæde og de vil med sikkerhed
gavne borgere under værgemål og alle andre, der er med til at varetage deres interesser.
Vi er dog bekymret over forslaget om at fastsætte grænsen på 50 for hvor mange værgemål en
værge må have.
Forslaget begrundes med det helt rimelige ønske at ”sikre, at værgen har det fornødne kendskab til
de personer, som værgen har under værgemål”, som er en forudsætning for at gøre det bedst muligt
for personer under værgemål.
Men er begrænsningen af antallet af værgemål overhovedet det rigtige redskab til at sikre dette?
Eller kan det tværtimod forringe værgemålsordning til ugunst for personer under værgemål?
Men først et andet spørgsmål: er 50 værgemål mange mennesker at have kendskab til?
Lad os sammenligne med andre hverv med borgernær kontakt:
1. Skolelærere – 50 elever svarer til knap to klasser
2. Kommunale sagsbehandlere er ofte sagsbehandlere for 90-100 borgere
3. Praktiserende læger har i gennemsnit over 1.600 patienter, og alligevel føler vi os i alt overvejende
grad set, når vi går til lægen
- en øvre grænse på 50 værgemål synes at være meget lavt sat – en værge kan i lighed med f.eks. en
læge, ansætte en assistent til varetagelse af visse opgaver, hvis der skulle være behov.
I øvrigt anslår Familieretshuset, at værgen bruger 1,5-2 timer om måneden på et økonomisk værge-
mål (som er langt de fleste), dvs. 75 til 100 timer ved 50 værgemål, hvilket er en del under gennem-
snitlige arbejdstid i Danmark.
Konsekvenserne af forslaget
1. det gennemsnitlige antal værgemål for den faste værge vil ligge væsentlig lavere end udkastets 50,
da antal værgemål løbende falde pga. dødsfald mv. og der ikke er en forpligtelse for Familieretshuset
til løbende at følge op på dette. Det gennemsnitlige antal værgemål over et år kommer snarere til at
ligge på 40 til 45.
2. det vil ikke længere være muligt at fungere som fast værge som fuldtidsbeskæftigelse, en frygt vi
deler med Familieretshuset. (Der
henvises til bemærkninger til lovforslaget afs. 2.1.2.3. p. 15-16 med
Familieretshusets anbefalinger fra rapporten i 2023)
Har det nogen betydning for det enkelte værgemål? Ja, helt bestemt
3. En fuldtidsbeskæftiget værge er let at komme i kontakt med, fordi vedkommende arbejder samtidig
med at f.eks. kommuner, leverandører, flyttefolk, håndværkere, læger og bosteder/plejehjem o.a.
Hvilket giver kort ekspeditionstid.
1
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0079.png
Justitsministeriet
Proces- og Insolvensretskontoret
78
4. Ved deltidsværgearbejde vil kommunikationen ofte være mailbaseret, da det vil være vanskeligt at
kontakte værgen pr. telefon i almindelig arbejdstid. Konsekvensen er længere ekspeditionstid til
ugunst for den værgede.
5. Fuldtidsbeskæftigelse som fast værge, giver de nødvendige kompetencer, rutiner og et stort netværk
til at varetage hvervet.
6. en fuldtidsværge kan let tilpasse besøg og deltagelse i møder på tidspunkter, hvor den værgede kan
deltage.
I lighed med Familieretshuset frygter vi, at forslaget om en øvre grænse på 50 værgemål vil udhule
værgemålsordningen.
Den vil gå ud over kvaliteten og medfører mangel på kvalificerede værger, som vil betyde væsent-
lige forringelser til ugunst for personer under værgemål, hvilket er imod intentionen i lovforslaget.
Forslag:
Vi skal derfor henstille, at det overvejes, om ikke det er hensigtsmæssigt, at den hidtidige praksis,
hvor Familieretshuset tildeler værgemål efter en konkret vurdering fortsættes, at den foreslåede øvre
grænse sættes væsentlig højere eller at fast værge som primær beskæftigelse følger undtagelsen i
lovforslagets § 11, stk. 2 og derefter kan beskikkes i op til 75 værgemål.
At kende sine værgemål er ikke et spørgsmål om antal, men om indstilling til det at være værge.
Lovforslaget giver ikke anledning til yderligere bemærkninger vi synes det er rigtig godt.
Med venlig hilsen
Søren Stagis (mobil: 20422602, mail: [email protected])
Fuldtidsbeskæftigede fast værge og medlem af FFVD
2
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0080.png
79
Justitsministeriet
ATT: Proces- og Insolvensrets kontoret
27. februar 2025
Udbetaling Danmarks høringssvar af 27. februar 2025 vedrørende udkast til lov om ændring af
værgemålsloven og serviceloven
Justitsministeriet har den 31. januar 2025 sendt udkast til lov om ændring af værgemålsloven og
serviceloven.
Udbetaling Danmark har følgende bemærkninger til lov om ændring af værgemålsloven og serviceloven .
Udbetaling Danmark oplever, at der er borgere, der ikke kan varetage deres egne sager hos Udbetaling
Danmark, og på grund af svær demens, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket
helbred ikke er i stand til at afgive en fuldmagt, der giver mulighed for, at borgerne kan få hjælp af en anden
person i kontakten med Udbetaling Danmark. Disse borgere stilles i en svær situation i perioden indtil et
værgemål er etableret, idet Udbetaling Danmark lovgivningsmæssigt er forpligtet til alene at korrespondere
med borger. Udbetaling Danmark ser således positivt på ændringsforslaget om en attest til nærtstående,
idet attesten foreslås udstedt umiddelbart efter modtagelsen af ansøgningen, hvilket anslås at ville
nedbringe førnævnte periode markant.
Udbetaling Danmark ser et behov for at få præciseret enkelte forhold vedrørende omfanget af attesten.
Dette skyldes blandt andet vigtigheden i korrekt håndtering af borgernes sager hos Udbetaling Danmark,
men også på grund af, at Udbetaling Danmark, som følge af databeskyttelsesretlige regler har en meget
stram praksis for, hvem der kan få adgang til at modtage og afgive oplysninger i borgernes sager hos
Udbetaling Danmark.
Kan attestindehaveren udstede fuldmagter til 3. mand på vegne af personen underlagt attesten?
Udbetaling Danmark forstår reglerne for værgemål sådan, at værgen er konkret udvalgt og vurderet egnet
til at varetage de relevante behov for personen under værgemål. Udbetaling Danmark opfatter derfor
værgemålet som værgens personlige hverv.
På trods at dette oplever Udbetaling Danmark at modtage fuldmagter, der er underskrevet af værgen, som
giver en 3. mand ret til at være fuldmagtshaver på vegne af personen under værgemål. Eksempelvis at
værgen har givet fuldmagt til 3. mand til at varetage borgers pensionssag hos Udbetaling Danmark.
Dette kan indebære en risiko for, at en person, som ikke lever op til egnethedskriterierne i
værgemålsreglerne, alligevel kan få fuldmagt, og hvor 3. mandens dispositioner derigennem kan risikere
1
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0081.png
80
at have negativ og forpligtende betydning for borgerens sag, herunder borgers økonomiske forhold.
Såfremt det er muligt at give fuldmagt til en 3. mand vedrørende borgers sag, kan det gøre værgemålet
illusorisk.
Udbetaling Danmark finder derfor behov for at få præciseret, om attesten til den nærtstående giver
attestindehaveren beføjelser til at udstede fuldmagter til 3. parter på vegne af personen omfattet af
attesten, og i bekræftende fald, kunne det med fordel præciseres i hvilket omfang, der kan udstedes
fuldmagter.
Udbetaling Danmark lægger til grund at præciseringen ligeledes gælder for værgemål.
Annullerer en attest til nærtstående eventuelle tidligere udstedte fuldmagter?
Udbetaling Danmark fortolker reglerne om værgemål sådan, at hvis en borger sættes under værgemål, så
ophører tidligere fuldmagter, som måtte være oprettet hos Udbetaling Danmark. Dette baseres blandt andet
på reglerne for fremtidsfuldmagter, hvor en fremtidsfuldmagt ophører, hvis fuldmagtsgiver kommer under
værgemål, medmindre værgemålet angår bestemte forhold, som ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten.
Udbetaling Danmark finder behov for at få præciseret om udstedelse af en attest til nærtstående ophæver
tidligere udstedte fuldmagter, eksempelvis Digitaliseringsstyrelsens fuldmagtsløsning “Digital Fuldmagt”,
eller om disse først skal tilbagekaldes af attestindehaveren.
Udbetaling Danmark vil i øvrigt gå ud fra at samme regler gør sig gældende for værgemål.
Myndigheders handlemuligheder indtil attest eller værgemål er etableret
Udbetaling Danmark oplever, at svage borgere, der ikke er under værgemål eller har en partsrepræsentant,
kan risikere at møde udfordringer i forhold til deres sag hos Udbetaling Danmark. Mange af Udbetaling
Danmarks ydelser er afhængige af en ansøgning fra borger samt supplerende oplysninger til beregning af
ydelsens størrelse. Ydelsen kan tidligst ydes fra ansøgningstidspunktet, og det kan i værste tilfælde
resultere i et afslag, såfremt borger ikke fremsender de relevante oplysninger til beregning af ydel sen.
Enkelte borgere, unge som ældre, kan på grund af svær demens, hæmmet psykisk udvikling eller anden
form for alvorligt svækket helbred ikke selv ansøge, underskrive eller afgive oplysninger til brug for
beregningen. Samtidig kan de grundet deres tilstand ikke afgive en fuldmagt, da det er en forudsætning
for at afgive en fuldmagt, at fuldmagtsgiver er ved sine sansers fulde brug på tidspunktet for underskriften
af fuldmagten.
Ved manglende fuldmagt kan Udbetaling Danmark ikke godtage ansøgninger fra andre end borger selv,
ligesom vi ikke kan give oplysninger til eller modtage oplysninger fra andre end borger selv. Borger kan
derfor ende med at stå i en situation, hvor borger ikke kan ansøge om en ydelse, eller kan ende med at få
en lavere udbetaling, hvis borger ikke kan afgive nødvendige oplysninger.
Udbetaling Danmark oplever, at dette forsøges afhjulpet ved, at andre underskriver en fuldmagt i eget
navn, men med borger som fuldmagtsgiver, eller blot underskriver sig som vitterlighedsvidner, men uden
at borger selv underskriver. Det er dog Udbetaling Danmarks fortolkning af aftaleloven, at det alene er
borger selv, der kan afgive en fuldmagt, og således hverken borgers ægtefælle, børn eller kommunen, der
2
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0082.png
81
kan forpligte borger igennem en fuldmagt, som denne ikke selv er fornuftsmæssig i stand til at afgive.
Med de aktuelle sagsbehandlingstider i forhold til iværksættelse af værgemål, og for den sags skyld også
fremtidsfuldmagter, sætter det borgerne i alvorlige dilemmaer, som Udbetaling Danmark forventer delvist
afhjulpet af forslaget om en attest. Det er dog under forudsætning af, at sagsbehandlingstiden på
udstedelse af en attest bliver ganske kort.
Udbetaling Danmark skal derfor henstille til, at der tænkes en mellemløsning ind i processen, hvor der
tages stilling til, hvordan myndigheder skal håndtere den mellemliggende periode, indtil det formelle er på
plads, så det ikke risikeres, at borgerne står uden forsørgelsesgrundlag i en periode.
3
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0083.png
82
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
Sagsbehandler: Lars B Olesen
28. februar 2025
J.nr.: 25/03681-2
Justitsministeriet har ved brev af 31. januar 2025 (sagsnr. 2024-08982) anmodet om eventuelle be-
mærkninger til lovudkast om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med hen-
blik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af
øvre grænse for antal værgemål m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten kan tilslutte sig Østre Landsrets høringssvar af 28.
februar 2025.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0084.png
83
Justitsministeriet
[email protected]
cc: [email protected]
28. februar 2025
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
[email protected]
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af værgemålsloven
og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe
sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager,
fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.)
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar om ovenstående
lovforslag.
Overordnet set er det yderst hensigtsmæssigt at indføre initiativer til nedbringelse
af de meget lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset. Det er dog tvivlsomt,
om de foreslåede ændringer i tilstrækkelig grad kan medvirke til at nedbringe
sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet i nævneværdig grad. Ældre Sagen
har derfor en række forslag til ændring af det foreliggende udkast til lovforslag.
Ordlyd om
”institutioner”
er forældet og bør ændres (værgemålsloven § 18, stk.
2)
Ældre Sagen er forundret over lovforslagets forældede terminologi, hvor boliger i
botilbud og plejehjem omtales som ”institutioner”. Ældre Sagen skal henlede
opmærksomheden på, at disse boligtyper i dag i vid udstrækning er beboerens egen
lejebolig med lejekontrakt og de rettigheder, som følger heraf. Vi skal også
bemærke, at institutionsbegrebet blev ophævet i 1998 i forbindelse med, at
daværende bistandslov blev erstattet af serviceloven. Det betyder, at bolig og
serviceydelse i dag er adskilt, og at boligen anses for at være eget hjem, uanset
boligform. Vi henleder i denne forbindelse også opmærksomheden på, at FN’s
Handicapkomite i august 2024 har udtalt betydelig kritik af Danmarks håndtering
af handicap-området. Herunder har Handicapkomiteen fastslået, at Danmark bør
indføre strategier for afinstitutionalisering. Ældre Sagen mener, at den forældede
brug af ordet ”institution” i lovforslaget er medvirkende til at fastholde en
institutions-præget tankegang om mennesker, der har brug for omfattende hjælp i
hverdagen. Dette ordvalg bør derfor efter vores opfattelse som minimum ændres i
den nye affattelse af værgemålslovens § 18, stk. 2
således, at ordet ”institution”
udgår af bestemmelsens ordlyd.
Simpel kategori og attest kan muligvis lette adgangen til at varetage nære
pårørendes forhold (værgemålsloven ny § 17a)
Det er som udgangspunkt en god idé at gøre det lettere at varetage nære
pårørendes forhold. Det er også positivt, at lovforslaget lægger op til hurtig
Side 1 ud af 5
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0085.png
84
sagsbehandling ved ansøgning om attesten. Der er imidlertid uklarheder i
lovforslaget om muligheden for at udstede en attest.
For det første er det uklart, hvordan denne type værgemål skal fungere i praksis i
forhold til adgang til pågældendes bankforretninger. Betyder det, at personen med
attest får adgang til pågældendes konti? Eller er det banken, der skal vurdere, om
en betaling falder ind under attesten?
Det fremgår af lovforslaget, at
attesten omfatter ”løbende økonomiske
dispositioner til underhold, der betales til en offentlig myndighed eller private
kreditorer, der opkræver bolig eller forsyningsudgifter”.
Det fremgår imidlertid ikke,
hvordan den pårørende med attesten skal afholde andre udgifter som fx udgifter til
transport, medicin, telefon, internet, forsikringer m.v. Er betaling af sådanne
udgifter dermed ikke omfattet af attesten? Hvordan mener ministeriet, at sådanne
øvrige betalinger skal foregå?
Det er desuden samlet set vores opfattelse, at mulighederne i attesten som
lovforslaget fremstår, er indskrænkede, og at det dermed formentlig i de fleste
tilfælde vil blive nødvendigt, at der oprettes et værgemål under alle
omstændigheder.
For det andet er det uklart, hvad hensigten er med, at den, der har behov for
bistand, skal/kan samtykke. Dette er ikke uddybet nærmere i bemærkningerne. At
attesten kan udstedes på grundlag af vedkommendes samtykke, vil efter Ældre
Sagens opfattelse nok udgøre undtagelsen i praksis, på samme måde som det i
forhold til fremtidsfuldmagter er undtagelsen, at fremtidsfuldmagtsgiver selv
anmoder om at få sat fuldmagten i kraft.
På baggrund af ovenstående anbefaler Ældre Sagen, at uklarheder i lovforslaget
iagttages og afklares inden lovforslagets fremsættelse i Folketinget.
Endelig er vi bekymrede for, om endnu en form for værgemål vil medvirke til
uoverskuelighed i sagsbehandlingen og dermed modvirke formålet med at
nedbringe sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset. Som lovforslaget foreligger,
fremstår det ikke åbenbart, at dette forslag vil kunne medvirke nævneværdigt til
nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.
Myndigheder skal have ansvaret for sagsoplysning
Myndigheders pligt til sagsoplysning er udtryk for en almindelig retsgrundsætning,
som gælder på ulovbestemt grundlag i den offentlige forvaltning. Pligten til
sagsoplysning anses for at være en garantiforskrift. Vi kan derfor ikke bifalde den
foreslåede fravigelse af dette grundlæggende forvaltningsretlige princip. Ikke
mindst fordi formålet med officialprincippet er at understøtte, at der træffes
materielt lovlige og rigtige afgørelser, og derfor bør ansvaret for sagsoplysningen
ikke pålægges ansøgere om værgemål.
Det fremgår af forslagets § 18 og bemærkningerne i lovforslagets punkt 2.1.3.4, at
der i enkeltsager skal tages konkret stilling til, om det er dokumenteret, at læge-
Side 2 ud af 5
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0086.png
85
erklæringer og udtalelser ikke kan indhentes af ansøgeren. Vi mener derfor, at det
er tvivlsomt, om forslaget kan nedbringe sagsbehandlingstiderne i Familierets-
huset. For at imødese behovet for kortere sagsbehandlingstider i Familieretshuset
mener vi, at dette forslag om fravigelse af det almindelige princip om offentlige
myndigheders pligt til sagsoplysning skal udgå.
Fornuftigt med en øvre grænse for antal værgemål (værgemålsloven § 11)
Det er umiddelbart hensigtsmæssigt at indføre en øvre grænse for, hvor mange
værgemål den enkelte værge kan varetage. I den forbindelse er det fint med et
maksimum for antal tildelte værgemål. Ældre Sagen undrer sig dog over, at
Familieretshuset tilsyneladende ikke selv har en oversigt over, hvor mange
værgemål den enkelte faste værge er tildelt. Det fremgår af lovforslaget, at den
faste værge skal give Familieretshuset besked, når der er fem værgemål fra den
maksimale grænse. Det forekommer mest hensigtsmæssigt, at Familieretshuset
selv har overblikket over, hvor mange værgemål den enkelte faste værge er tildelt.
Positivt med lettere adgang til værgeskift (nyt stk. 3 i værgemålsloven § 12)
Ældre Sagen bakker op om forslaget om en lettere adgang til værgeskift. Vi har fået
en del henvendelser fra pårørende, som af personlige årsager havde været
forhindret i at påtage sig værgemål ved værgemålets etablering, men nu var klar.
Positivt at formuen fremover skal anvendes til gavn for personen (værgemåls-
loven § 25)
Ældre Sagen bifalder forslaget om, at en eventuel formue fremover skal anvendes
til gavn for den, der er under værgemål i stedet for, at det er et selvstændigt formål
at bevare formuen. Ældre, som igennem et langt liv har lagt til side til alderdommen,
begrænses på nuværende tidspunkt i forhold til at kunne forsøde tilværelsen.
Samtidig pålægges mange pårørende i dag at stille egen økonomi til rådighed for,
at den ældre under værgemål kan få ny vinterfrakke, give barnebarnet en
konfirmationsgave m.v.
Ældre, som er under værgemål, kan både have behov for nyanskaffelser og have en
årelang praksis med at give gaver til familie og andre - præcis som alle andre har.
Det er kun naturligt, at formuen fremover skal anvendes til gavn for personen under
værgemål
–
også selvom forbruget har et præg af luksus.
Der er fortsat behov for effektivt tilsyn med værger (værgemålsloven § 39)
I forlængelse af ovenstående finder vi det bekymrende, at tilsynet med værgen
svækkes, idet godkendelsen i Familieretshuset fjernes samtidig med et forringet
tilsyn. Vi er dermed bekymrede for risiko for misbrug.
Efter vores opfattelse er det for vidtgående at ophæve bestemmelsen i værgemåls-
lovens § 39, samtidig med at værgen ikke længere automatisk skal indsende
regnskab. Forslaget medfører således, at der ikke er en løbende kontrol med
værgens dispositioner og dermed heller ikke megen beskyttelse af den værgede.
Indførelse af den foreslåede bødestraf kan efter Ældre Sagens opfattelse ikke
opveje forringelsen for den værgede. Bødestraf forudsætter dels, at der er midler
at hente hos værgen, og dels skal der være en forudgående sagsbehandling inden
Side 3 ud af 5
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0087.png
86
et evt. bødeforlæg. Ældre Sagen mener i øvrigt heller ikke, at de foreslåede
justeringer bidrager til større selvbestemmelse for mennesker under værgemål.
Der er tale om nogle af samfundets allermest svækkede ældre mennesker og
andre, der har brug for den allerstørste beskyttelse, hvorfor begrundelsen om
større selvbestemmelse forekommer besynderlig og uden sammenhæng med
virkeligheden.
Vi er særligt bekymrede for forslaget om, at der fremover alene skal foregå tilsyn
ved stikprøvekontrol. Vi frygter, at der bliver et meget lille antal tilsyn om året for
netop at frigive ressourcer til nedbringelse af sagsbehandlingstiden. Hvis tilsyn
fremover skal foregå ved stikprøve, er det afgørende for retssikkerheden, at der
stilles klare krav til stikprøvens størrelse, så samtlige værger gennemgås af tilsyn
med passende interval. Samtidig mener vi, at der skal sikres hurtig opfølgning på
alle typer af bekymringshenvendelser
–
uanset afsender.
På baggrund af ovenstående mener vi, at tilsynet med værgerne ikke bør lempes i
den grad, som foreslås i lovforslaget. Vi mener, at tilsyn med værger bør
tilrettelægges, så den enkelte værgede sikres en langt mere effektiv beskyttelse
mod misbrug end det foreslåede.
Attest kan sidestilles med fremtidsfuldmagt og værgemål (Serviceloven § 136e)
Ældre Sagen mener, at det er et ganske fint forslag at sidestille pårørendeattesten
med fremtidsfuldmagt og værgemål ift. servicelovens § 136e om trygheds-
skabende velfærdsteknologi.
Vi mener, at der med fordel kan indføres en tilsvarende regel i forhold til
servicelovens regler om flytning uden samtykke i § 129 og § 136f, så attesthaver
kan indgå på lige fod med fremtidsfuldmagtshaver og værger i forbindelse med
flytning uden samtykke. Vi mener, at dette forslag kan bidrage til at lette
sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset.
Ældre Sagen foreslår alternativt yderligere ændringer af serviceloven
Som alternativ løsning til at sidestille attesthaver med fremtidsfuldmagtshaver og
værge i forbindelse med flytning uden samtykke, foreslår vi at opgive kravet om
værgebeskikkelse eller ikraftsat fremtidsfuldmagt som absolut betingelse for
indflytning i plejebolig efter servicelovens §§ 129 og 136f, medmindre der i øvrigt
er en selvstændig grund til værgebeskikkelse eller ikraftsættelse af fremtids-
fuldmagt, fx hvor der ikke er pårørende eller fuldmægtige, eller der er konflikter
blandt de pårørende ift. flytningen. Det er vores opfattelse, at der med
servicelovens regler om Familieretshusets afgørelseskompetence i disse sager -
sammenholdt med reglerne om advokatbistand, de materielle betingelser for
flytningen og krav til sagsbehandlingen tillige med de forvaltningsretlige krav til
sagsbehandling - er tilstrækkelig retsbeskyttelse (og retssikkerhed) uden
obligatorisk værgebeskikkelse eller ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt.
Begrundelsen for ovenstående er, at vores forslag om at opgive kravet om
værgebeskikkelse eller ikraftsat fremtidsfuldmagt som betingelse for indflytning i
plejebolig kan løse det store problem med den lange sagsbehandlingstid i
Side 4 ud af 5
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0088.png
87
Familieretshuset ved etablering af værgemål i forbindelse med indflytning i
plejebolig og ved ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter. Vi har i Ældre Sagens
telefoniske rådgivning hørt mange eksempler fra fortvivlede pårørende om
ulykkelige situationer, hvor svækkede ældre er blevet så dårlige, at de ikke længere
kan få den nødvendige hjælp i hjemmet. Selv om der er en ledig plejebolig, kan de
ikke flytte ind, medmindre et værgemål er etableret eller en fremtidsfuldmagt er
sat i kraft. Sagsbehandlingstiden i Familieretshuset er således i sig selv
problemskabende, og spørgsmålet er, om det vil skabe et retssikkerhedsmæssigt
underskud at fravige det absolutte krav om enten værgebeskikkelse eller en
ikraftsat fremtidsfuldmagt.
Der vil selvfølgelig stadig kunne være brug for værgebeskikkelse eller ikraft-
sættelse af fremtidsfuldmagt i tilknytning til flytteafgørelsen efter servicelovens
regler, hvis der ikke i forvejen er oprettet en generalfuldmagt. Det kan fx være ifm.
underskrivelse af lejekontrakt, opsigelse af lejemål, betaling af indskud og kontakt
med forskellige myndigheder. Men det bør ikke være som betingelse for selve
beslutningen om flytningen til plejebolig, som jo er begrundet i behovet for
nødvendig pleje og omsorg, som ikke længere kan varetages i den hidtidige bolig.
Ældre Sagen stiller sig gerne til rådighed for yderligere drøftelser.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Side 5 ud af 5
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0089.png
88
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Proces- og Insolvensretskontoret
28. februar 2025
J.nr.: 25/03405-2
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 31. januar 2025 (sagsnr. 2024-08982) anmodet om eventuelle be-
mærkninger til lovudkast om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med hen-
blik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af
øvre grænse for antal værgemål m.v.).
1.
Med lovudkastet lægges bl.a. op til at bemyndige justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om
afbeskikkelse af værger (lovudkastets § 1, nr. 3, forslag til værgemålslovens § 12, stk. 3). Af bemærk-
ningerne til den foreslåede bestemmelse fremgår, at justitsministeren bl.a. vil kunne fastsætte betingel-
ser om, at der vil kunne ske afbeskikkelse af en værge og beskikkelse af en ny ud fra mere generelle
hensyn til, hvad der bedst tjener interesserne hos den, der er under værgemål, herunder hvis der øn-
skes en pårørende indsat som værge, men en fast værge modsætter sig dette. Lovudkastet må forstås
sådan, at Familieretshusets afgørelser om afbeskikkelse efter den foreslåede bestemmelse vil kunne
påklages til Civilstyrelsen, jf. værgemålslovens § 22 a. For så vidt angår spørgsmålet om domstolsprø-
velse bemærker landsretten, at en afgørelse om afbeskikkelse ikke ses at ville være omfattet af den
særlige (lette) adgang til domstolsprøvelse efter værgemålslovens § 22, stk. 1, men derimod alene af
den almindelige adgang til domstolsprøvelse efter grundlovens § 63.
2.
Lovudkastet indeholder forslag til en ny ordning, hvorefter en nær pårørende – uden værgemålsbe-
skikkelse – kan erklære at ville påtage sig at varetage bl.a. personlige anliggender (lovudkastets § 1,
nr. 5, forslag til værgemålslovens § 17 a). Det fremgår ikke nærmere af den foreslåede lovbestem-
melse, hvad der skal forstås ved udtrykket ”personlige anliggender”, hvorimod lovbemærkningerne in-
deholder nogle få eksempler herpå. Bemærkningerne synes at lægge op til en forholdsvis snæver for-
ståelse af udtrykket. Det henstår i den forbindelse uklart, om den foreslåede ordning giver den nære
pårørende mulighed for f.eks. at samtykke til flytning til plejehjem eller beskyttet bolig m.v. og herunder
underskrive de nødvendige kontrakter herom.
3.
Efter den foreslåede erklæringsordning kan en nær pårørende også påtage sig at varetage løbende
økonomiske dispositioner til underhold, der betales til en offentlig myndighed eller private kreditorer,
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
89
der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter. Det kan i den forbindelse overvejes – også for at forebygge
og minimere misbrugsrisikoen forbundet med den foreslåede ordning – at udbygge lovbemærkningerne
med en nærmere beskrivelse af, hvordan pengeinstitutter m.v. i praksis forventes at kunne påse, at en
betaling falder inden for de økonomiske dispositioner, som den nære pårørende kan varetage.
4.
Den foreslåede § 17 a kan i øvrigt læses sådan, at der er et retskrav på at få udstedt en attest, når
(blot) bestemmelsens ordlyd er opfyldt. Af bemærkningerne fremgår, at det dog også er en betingelse,
at Familieretshuset finder, at den pårørende ikke er uegnet, og at ansøgeren indleverer en erklæring
på tro og love om, at der ikke er uenighed om, at ansøger påtager sig opgaven. Henset til ordlyden af
bestemmelsen – der ikke angiver de nævnte betingelser – kan det give anledning til tvivl, om Familie-
retshuset kan afslå at udstede en attest (og i stedet eventuelt indlede værgemålssag), hvis der f.eks.
foreligger oplysninger fra andre pårørende, der modsiger ansøgerens erklæring om enighed i familien.
5.
Bestemmelserne om den ny erklæringsordning foreslås med lovudkastet indsat i værgemålslovens
kapitel 3. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at medtage en ændring af overskriften på
kapitlet, idet kapitel 3 i dag alene omhandler behandlingen af værgemåls- og værgesager.
6.
Lovudkastet indeholder forslag til nyaffattelse af værgemålslovens § 18 (lovudkastets § 1, nr. 6). Ef-
ter den gældende bestemmelse påhviler det myndighederne at sørge for sagens oplysning, herunder
indhente lægeerklæring om den pågældendes helbred. Med lovudkastet lægges der op til, at det frem-
over som udgangspunkt i stedet vil påhvile den, der ansøger om værgemål eller om fratagelse af den
retlige handleevne, at indhente lægeerklæring. Har den pågældende bopæl på en institution, skal an-
søgeren efter forslaget så vidt muligt tillige vedlægge en erklæring fra denne institution. Landsretten
skal opfordre til, at lovudkastets bemærkninger udbygges med nærmere overvejelser om, i hvilket om-
fang det i praksis vil være muligt for f.eks. et familiemedlem at indhente sådanne erklæringer inden for
rammerne af de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger m.v.
7.
Lovudkastet lægger op til at indføre en 4-ugersfrist for indgivelse af klage over afgørelser fra Famili-
eretshuset, som ikke er truffet efter værgemålslovens §§ 21 og 22 (lovudkastets § 1, nr. 8, forslag til
ændring af værgemålslovens § 22 a). Af bemærkningerne fremgår, at en klage, der er indleveret efter
udløbet af fristen, i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper vil kunne behand-
les, hvis fristoverskridelsen er undskyldelig. Der henvises i bemærkningerne videre til, at den foreslåede
klagefrist vil være identisk med bl.a. klagefristen efter værgemålslovens § 22 om domstolsprøvelse.
Landsretten bemærker hertil, at indbringelse for domstolene efter udløbet af en lovbestemt frist uden
dispensationsmulighed almindeligvis vil skulle medføre afvisning. Der bør på den baggrund i givet fald
i værgemålslovens § 22 indsættes udtrykkelig hjemmel til, at (også) retten kan behandle en værge-
målssag, der indleveres efter udløbet af 4-ugersfristen, hvis fristoverskridelsen er undskyldelig.
8.
Med lovudkastet lægges op til at indføre særskilt hjemmel til bødestraf for misbrug af stillingen som
værge eller adgangen til at varetage personlige anliggender m.v. (lovudkastets § 1, nr. 13, forslag til
værgemålslovens § 31 a). Det er i bemærkningerne anført, at det findes hensigtsmæssigt, at den fore-
slåede bestemmelse følger udgangspunktet om, at strafbestemmelser i særlovgivning også omfatter
 L 199 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
3004949_0091.png
90
groft uagtsomme forhold. Landsretten bemærker i den forbindelse, at det følger af straffelovens § 19,
at overtrædelse af særlovgivningen omfatter såvel grov som simpel uagtsomhed, medmindre det mod-
satte har særlig hjemmel. Tilregnelseskravet efter den foreslåede § 31 a bør på den baggrund præci-
seres med henblik på at undgå misforståelser om, hvorvidt også simpel uagtsomhed er omfattet.
9.
Det er i øvrigt uomtalt i lovudkastet, om det med den foreslåede § 31 a tilsigtes, at der i et tilfælde,
hvor stillingen som værge eller adgangen til at varetage løbende økonomiske dispositioner misbruges
til f.eks. at begå underslæb, idømmes både bøde efter værgemålsloven og fængsel efter straffeloven.
Hensynet til at koncentrere straffesagen taler herved for, at bestemmelsen formuleres således, at der
straffes med bøde, ”medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning”.
10.
Af bemærkningerne til lovudkastets § 3 om ikrafttræden fremgår, at sager efter værgemålsloven,
der på ikrafttrædelsestidspunktet er under behandling i Familieretshuset eller Civilstyrelsen, behandles
efter de foreslåede regler. Spørgsmålet om behandlingen af verserende sager ved domstolene er uom-
talt. Landsretten finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt, at der i lovudkastet medtages en be-
stemmelse om, at retssager, der er anlagt ved domstolene før ikrafttrædelsestidspunktet, behandles
efter de hidtidige regler. Tilsvarende bør gælde i forhold til byrets- og landsretssager, der er afsluttet
før ikrafttrædelsestidspunktet, men appelleres efter dette tidspunkt.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
arsten
Carsten Kristian Vollmer