L 197 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om pkt. 2.1.3.2.2. i bemærkningerne til lovforslaget, at politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning som led i en efterforskning kun kan finde sted i forhold til efterforskning af overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, § 216, § 225, jf. § 216, § 237, eller en overtrædelse af straffeloven af "særdeles alvorlig karakter"

Retsudvalget 2024-25
L 197
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. maj 2025

Politikontoret

Christian Terp Møller

2025-05495

3715510

Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Genetisk slægtsforskning

som efterforskningsmiddel i politiet) (L 197)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om

ændring

retsplejeloven.

(Genetisk

slægtsforskning

som

efterforskningsmiddel i politiet) (L 197), som Folketingets Retsudvalg har

stillet til justitsministeren den 5. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Mette Thiesen (DF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

jm@jm.dk

Side 1/5

L 197 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om pkt. 2.1.3.2.2. i bemærkningerne til lovforslaget, at politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning som led i en efterforskning kun kan finde sted i forhold til efterforskning af overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, § 216, § 225, jf. § 216, § 237, eller en overtrædelse af straffeloven af "særdeles alvorlig karakter"

Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven (Genetisk slægtsforskning som

efterforskningsmiddel i politiet) (L 197):

”Vil ministeren bekræfte, at det om kriminalitetens alvor

fremgår af pkt. 2.1.3.2.2. i bemærkningerne til lovforslaget, at

politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning som led i en

efterforskning kun kan finde sted i forhold til efterforskning af

overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, § 216, § 225, jf. §

216, § 237, eller en overtrædelse af straffeloven af "særdeles

alvorlig karakter", der begrænses til personfarlig kriminalitet

med en strafferamme på mindst 8 år, hvorved efterforskning af

overtrædelse af straffelovens § 245 om legemsangreb af særligt

rå, brutal eller farlig karakter eller mishandling samt bandevold

efter straffelovens § 244, jf. straffelovens § 81 a, stk. 1, der

straffes med fængsel indtil 6 år, ikke vil være omfattet, ligesom

at visse overtrædelser af straffelovens 12. og 13. kapitel,

herunder bl.a. straffelovens § 108 om bistand til og

påvirkningsvirksomhed for en fremmed efterretningstjeneste,

heller ikke vil være omfattet? Vil ministeren i bekræftende fald

fremsætte eller yde teknisk bistand til og støtte et

ændringsforslag til lovforslaget om, at genetisk slægtsforskning

skal kunne anvendes til efterforskningsmiddel i politiet i alle

sager om grov vold, mishandling, bandekriminalitet,

landsforræderi, forbrydelser mod statens selvstændighed og

sikkerhed, forbrydelser mod statsforfatningen og terrorisme?”

Svar:

Som det fremgår af pkt. 2.3.2.2. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, foreslås anvendelsesområdet for politiets brug af genetisk

slægtsforskning begrænset til ganske få meget alvorlige forbrydelser, hvor

offentlighedens interesse i en effektiv kriminalitetsbekæmpelse vurderes at

veje tungere end det indgreb i privatlivets fred, som metoden indebærer for

den enkelte.

Der lægges på den baggrund op til, at politiet kan anvende genetisk

slægtsforskning til brug for efterforskningen af en overtrædelse af

straffelovens §§ 114-114 j (terror), 216, § 225, jf. § 216 (voldtægt), og § 237

(drab) og overtrædelser af straffeloven af særdeles alvorlig karakter. Det

fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til lovforslagets § 1, at det

beror på en konkret vurdering af en sags faktiske omstændigheder, hvorvidt

en lovovertrædelse vil kunne karakteriseres som værende kriminalitet af

særdeles alvorlig karakter. Dette kan efter omstændighederne omfatte

Side 2/5

brandstiftelse efter straffelovens § 180 (med en strafferamme på indtil

livstid), vold med døden til følge efter straffelovens § 246 (med en

strafferamme på 10 år) og røveri af særligt grov beskaffenhed efter

straffeloven § 288, stk. 2 (med en strafferamme på 10 år).

Der er ikke tale om en udtømmende opregning, men idet der skal være tale

om kriminalitet af særdeles alvorlig karakter, forudsættes det i

bemærkningerne til § 1, at der vil skulle være tale om en overtrædelse med

en strafferamme på mindst 8 år, og at der som altovervejende udgangspunkt

vil skulle være tale om personfarlig kriminalitet.

Derudover vil der ved vurderingen af, om der er tale om kriminalitet af

særdeles alvorlig karakter, bl.a. skulle lægges vægt på, om den pågældende

er mistænkt for flere lovovertrædelser, og om der vurderes at foreligge en

gentagelsesrisiko. Der vil også kunne lægges vægt på, om gerningen er

særligt planlagt eller udført som led i omfattende eller organiseret

kriminalitet, og om gerningspersonen har udvist særlig hensynsløshed.

Det bemærkes i øvrigt, at det på nuværende tidspunkt, for at kunne

anvende slægtsforskningsmetoden, er nødvendigt, at der overføres

sporprofiler til kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser i

USA, jf. pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Hvis der ved anvendelsen af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase

overføres spor-profiler (personoplysninger) til lande uden for EU og EØS

(tredjelande),

skal

der

være

overførselsgrundlag

efter

retshåndhævelseslovens afsnit VII. Det forudsættes, at det nødvendige

overførselsgrundlag er til stede, inden der som led i ordningen overføres

personoplysninger til et tredjeland

Eksempelvis vil personoplysninger på baggrund af en international

retshjælpsanmodning til det amerikanske justitsministerium og efter en

konkret vurdering kunne overføres til myndighederne i USA inden for

rammerne af retshåndhævelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4. Efter denne

bestemmelse kan personoplysninger overføres i enkeltsager med henblik på

retshåndhævende formål.

Der er herved navnlig lagt vægt på, at politiets anvendelse af genetisk

slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase ikke

er udgangspunktet, men alene er forbeholdt sager om terror, voldtægt, drab

og overtrædelser af straffeloven af særdeles alvorlig karakter, samt at det

Side 3/5

forudsættes at være et efterforskningsskridt, der kun anvendes, hvor det er

nødvendigt for efterforskningen af de strafbare handlinger, og hvor det

således ikke vurderes relevant at anvende andre efterforskningsskridt.

Endvidere er der lagt vægt på, at der skal være bestemte grunde for at antage,

at dna-sporet, der danner grundlag for de oplysninger, der videregives om

den formodede gerningspersonens dna-profil, stammer fra den

uidentificerede formodede gerningsperson til forbrydelsen.

Det forudsættes, at politiet, inden overførsel sker, har vurderet, at hensynet

til den registreredes rettigheder (den potentielle gerningsperson), jf.

retshåndhævelseslovens § 35, stk. 2, ikke går forud for den

samfundsmæssige interesse i overførslen. Dette må – navnlig henset til de

alvorlige kriminalitetsformer, som efterforskningsskridtet er begrænset til –

forventes som udgangspunkt ikke at være tilfældet.

På baggrund af ovenstående kan jeg ikke støtte ændringsforslaget.

Et ændringsforslag, som indebærer, at politiets brug af genetisk

slægtsforskning udvides til også at omfatte alle sager om grov vold,

mishandling, bandekriminalitet, landsforræderi, forbrydelser mod statens

selvstændighed og sikkerhed, forbrydelser mod statsforfatningen og

terrorisme, kan udformes på følgende måde:

”Ændringsforslag

til

”Forslag til lov om ændring af lov af retsplejeloven

(Genetisk slægtsforskning sm efterforskningsmiddel i politiet) (L 197)

Ændringsforslag

Af (…) tiltrådt af (…):

Til § 1

I den under

nr. 1

forslåede

§ 754 f

affattes

stk. 1, nr. 2,

således:

»2)

efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens kapitel 12

eller 13, § 216, § 225, jf. § 216, § 237, § 245, en lovovertrædelse omfattet

af straffelovens § 81 a, eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles

alvorlig karakter.«

Side 4/5

[Udvidelse af anvendelsesområdet for genetisk slægtsforskning som

efterforskningsmiddel i politiet]

Bemærkninger

Til nr. x

Med ændringsforslaget foreslås det, at § 754 f, stk.1, nr. 2, nyaffattes.

De foreslåede ændringer indebærer, at politiet vil kunne anvende genetisk

slægtsforskning til opklaring af overtrædelser straffelovens kapitel 12 om

landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og

sikkerhed, kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste

statsmyndigheder, terrorisme m.v., voldtægt (§ 216 og § 225, jf. § 216), drab

(§ 237), grov vold (§ 245), en lovovertrædelse omfattet af straffelovens § 81

a eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter.

Side 5/5