L 194a - 2024-25 - Bilag 16: Betænkning afgivet den 22. maj 2025

Skatteudvalget 2024-25, Skatteudvalget 2024-25, Skatteudvalget 2024-25
L 194 Bilag 16, L 194 A Bilag 16, L 194 B Bilag 16
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 194

Folketinget 2024-25

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. maj 2025

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, selskabsskatteloven,

skattekontrolloven og forskellige andre love

(Tilpasning til administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne, lempelse af reglerne om transfer pricing-

dokumentation, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande og justering af reglerne om omkvalifikation af

transparente enheder, begrænset skattepligt af renter og indeholdelse af renteskat og royaltyskat, international sambeskatning

og oplysningspligt m.v.)

[af skatteministeren (Rasmus Stoklund)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovfor-

slaget, herunder om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget

vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling

af lovforslaget.

flertal

i udvalget (S, V, SF, LA, M, DF, RV og ALT)

indstiller de under A og B nævnte lovforslag til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (DD) indstiller det under A

nævnte lovforslag til

vedtagelse

med de stillede ændrings-

forslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovfor-

slag til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-

me for de stillede ændringsforslag til det under B nævnte

lovforslag.

andet mindretal

i udvalget (KF) indstiller det under

A nævnte lovforslag til

vedtagelse

med de stillede ændrings-

forslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovfor-

slag til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-

me imod de stillede ændringsforslag til det under B nævnte

lovforslag.

tredje mindretal

i udvalget (EL) indstiller det under

A nævnte lovforslag til

vedtagelse

med de stillede ændrings-

forslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det

under B nævnte lovforslag ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme for de stillede ændringsforslag til det under B

nævnte lovforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-

flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-

velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang

til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger

i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningslo-

ven, selskabsskatteloven, skattekontrolloven og forskellige

andre love (Tilpasning til OECD’s administrative retnings-

linjer om minimumsbeskatningsreglerne, lempelse af regler-

ne om transfer pricing-dokumentation, aflønning af kvalifi-

cerede distributører i visse lande og justering af reglerne

om omkvalifikation af transparente enheder, begrænset skat-

tepligt af renter, indeholdelse af renteskat og royaltyskat,

international sambeskatning og oplysningspligt m.v.)« om-

fattende overskriften før § 1, §§ 1-6, overskriften før § 8 og

§ 8.

»Forslag til lov om ændring af lov om kollektiv forvalt-

ning af ophavsret (Delegation af tilskudsforvaltning til Co-

pydan Verdens TV)« omfattende overskriften før § 7, § 7 og

§ 8, stk. 1.

AX031448

L 194a - 2024-25 - Bilag 16: Betænkning afgivet den 22. maj 2025

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

Overskriften

før paragraffen udgår.

[Lovteknisk rettelse som følge af deling af lovforslaget]

I det under

nr. 19

foreslåede

§ 34, stk. 3,

indsættes som

nr. 4:

»4) Koncernen har valgt, at koncernenhederne eller med-

lemmerne af en joint venture-koncern i jurisdiktionen

ikke skal være pålagt den anerkendte kvalificerede in-

denlandske ekstraskat.«

[Koncerner, der har fravalgt en anerkendt kvalificeret inden-

landsk ekstraskat, kan ikke anvende safe harbour-bestem-

melsen]

Til § 3

I den under

nr. 4

foreslåede affattelse af

§ 39, stk. 2,

affattes

nr. 4

således:

»4) Kontrollerede transaktioner med en juridisk persons

deltagere, der opgør det skattepligtige afkast efter reg-

lerne i selskabsskattelovens § 13 F eller pensionsaf-

kastbeskatningslovens § 14, når den skattepligtige er

et underliggende datterselskab ejet af den juridiske per-

son, som ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. Til-

svarende gælder for en skattepligtig deltagers kontrol-

lerede transaktioner med underliggende datterselskaber,

når den skattepligtige deltager opgør det skattepligtige

afkast efter reglerne i selskabsskattelovens § 13 F.«

[Justering, som følge af at deltagere, der opgør det skatte-

pligtige afkast efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14,

ikke er dokumentationspligtige]

Til § 8

Overskriften

før paragraffen udgår.

[Lovteknisk rettelse som følge af deling af lovforslaget]

stk. 4

indsættes som

2. pkt.:

»Har deltagerne ikke sammenfaldende indkomstår, får be-

stemmelserne virkning, når den første deltager påbegynder

et nyt indkomstår den 1. juli 2025 eller senere.«

[Virkningsbestemmelse for ændringerne af selskabsskattelo-

vens § 2 C, når der er flere deltagere i den transparente

enhed og de ikke har sammenfaldende indkomstår]

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af KF):

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 7

Overskriften

før paragraffen udgår.

[Lovteknisk rettelse som følge af deling af lovforslaget]

Nr. 1

affattes således:

»1.

Overskriften

til kapitel 8 affattes således:

»Kapitel 8

Håndhævelse, tilsyn og sanktioner m.v.««

[Lovteknisk rettelse]

nr. 2

indsættes i

den indledende tekst

efter »indsæt-

tes«: »i

kapitel 8«.

[Lovteknisk rettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at lovforslaget deles i to

separate lovforslag.

Det ene lovforslag (A) vedrører tilpasning til OECD�½s

administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreg-

lerne, lempelse af reglerne om transfer pricing-dokumenta-

tion, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande

og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente

enheder, begrænset skattepligt af renter, indeholdelse af ren-

teskat og royaltyskat, international sambeskatning og oplys-

ningspligt m.v.

Det andet lovforslag (B) vedrører delegation af til-

skudsforvaltning til Copydan Verdens TV.

Til nr. 2

Der er tale om en lovteknisk rettelse som følge af deling

af lovforslaget.

Til nr. 3

Minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 48, fastsætter de

kriterier, der skal være opfyldt, for at en regel om kvalifice-

ret indenlandsk ekstraskat kan anses for at være anerkendt.

Det er efter minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 48, litra

b, bl.a. en betingelse for, at en kvalificeret indenlandsk eks-

traskat kan anses for anerkendt, at den er konsistent med

OECD’s modelregler. Den skal således indebære en skatte-

sats svarende til eller over minimumsskattesatsen og må kun

fravige OECD’s modelregler, hvor en sådan fravigelse enten

er en betingelse for, at den kan anses for en kvalificeret

indenlandsk ekstraskat, eller udtrykkeligt er tilladt efter be-

stemmelsen.

Der er i januar 2025 af OECD offentliggjort en liste over

de jurisdiktioner, hvis regler om indenlandsk ekstraskat skal

anses for kvalificerede og anerkendte. Listen er baseret på

en foreløbig afgørelse om, at reglerne må anses for kvali-

ficerede og anerkendte, og listen vil løbende blive opdate-

ret. Der vil efterfølgende på basis af en mere tilbundsgående

L 194a - 2024-25 - Bilag 16: Betænkning afgivet den 22. maj 2025

gennemgang af de nationale regler blive truffet afgørelse

om, hvorvidt reglerne også fremadrettet vil kunne anses for

kvalificerede og anerkendte.

Når en regel om kvalificeret indenlandsk ekstraskat er

anerkendt, kan den multinationale koncern normalt ansætte

ekstraskatten for de koncernenheder, der er hjemmehørende

i den pågældende jurisdiktion, til nul, jf. den såkaldte safe

harbour-bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 34,

stk. 2. Når en koncernenhed er hjemmehørende i en juris-

diktion, der pålægger koncernenhederne i jurisdiktionen en

anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, er det således

ikke nødvendigt at gennemføre særskilte beregninger med

henblik på at opgøre, hvad ekstraskatten ville være ved en

direkte anvendelse af minimumsbeskatningslovens regler på

disse koncernenheder.

Ved lovforslagets § 1, nr. 19, er det foreslået, at der

indsættes et nyt stykke efter minimumsbeskatningslovens

§ 34, stk. 2, hvorefter den indberettende koncernenhed i

tre tilfælde ikke kan træffe en beslutning om anvendelse

af safe harbour-bestemmelsen i § 34, stk. 2. Det drejer sig

om tilfælde, hvor den kvalificerede indenlandske ekstraskat

fraviger OECD’s modelregler, og hvor de koncerner, der

drager fordel af disse fravigelser, ikke bør kunne anvende

safe harbour-bestemmelsen.

En indenlandsk ekstraskat, der kun pålægges koncernen-

hederne og medlemmerne af en joint venture-koncern i en

jurisdiktion, hvis koncernen selv beslutter, at de skal væ-

re undergivet den indenlandske ekstraskat, er som udgangs-

punkt ikke konsistent med OECD’s modelregler, og den kan

som udgangspunkt derfor heller ikke anses for en anerkendt

kvalificeret indenlandsk ekstraskat.

Det er dog i OECD-regi besluttet, at regler om inden-

landsk ekstraskat, der er gennemført inden den 30. novem-

ber 2024, foreløbig skal kunne anses for regler om en

anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, selv om den

indenlandske ekstraskat kun pålægges koncernenhederne i

jurisdiktionen, hvis koncernen selv beslutter, at de skal være

undergivet den indenlandske ekstraskat.

Det er endvidere besluttet, at det er en betingelse for, at

en sådan valgfri indenlandsk ekstraskat foreløbig skal kunne

anses for en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat,

at de berørte koncerner ikke har mulighed for at fravælge

skatten med virkning for regnskabsår, der begynder den 1.

januar 2025 eller senere.

Muligheden for, at en valgfri indenlandsk ekstraskat i de

nævnte tilfælde foreløbig kan anses for en anerkendt kvali-

ficeret indenlandsk ekstraskat, tager hensyn til, at der kan

være tilfælde, hvor en jurisdiktion har ønsket at gennemfø-

re en kvalificeret indenlandsk ekstraskat med virkning for

regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller

senere, men hvor den fornødne lovgivning først har kunnet

vedtages i 2024, men dog inden den 30. november 2024, og

ikke har kunnet tillægges tilbagevirkende kraft.

Har de berørte koncerner i et sådant tilfælde mulighed

for at tilvælge den indenlandske ekstraskat med virkning

for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023

eller senere, har det været vurderingen, at de koncerner, der

vælger dette, også skal have mulighed for at anvende safe

harbour-bestemmelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er

opfyldt.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at der i det under

lovforslagets § 1, nr. 19 foreslåede § 34, stk. 3, indsættes

et nyt nr. 4, hvorefter den indberettende koncernenhed ikke

kan træffe en beslutning om anvendelse af safe harbour-be-

stemmelsen i § 34, stk. 2, hvis koncernen har valgt, at kon-

cernenhederne eller medlemmerne af en joint venture-kon-

cern i jurisdiktionen ikke skal være pålagt den anerkendte

kvalificerede indenlandske ekstraskat.

Den foreslåede bestemmelse vedrører de tilfælde, hvor

der er mulighed for, at en valgfri indenlandsk ekstraskat

i et begrænset tidsrum kan opnå status som en anerkendt

kvalificeret indenlandsk ekstraskat. Bestemmelsen vil sikre,

at safe harbour-bestemmelsen ikke vil kunne anvendes af

en koncern, hvis koncernen har valgt, at koncernenhederne

eller medlemmerne af en joint venture-koncern i jurisdik-

tionen ikke skal være pålagt den anerkendte kvalificerede

indenlandske ekstraskat.

Til nr. 4

Efter skattekontrollovens § 38 skal skattepligtige med

kontrollerede transaktioner i oplysningsskemaet give Skat-

teforvaltningen oplysninger om art og omfang af de pågæl-

dende transaktioner.

Oplysningspligten omfatter kun de skattepligtige, der

skal indgive et oplysningsskema efter skattekontrollovens

§ 2, og dermed, for så vidt angår juridiske personer, kun de

fuldt eller begrænset skattepligtige juridiske personer, dvs.

selskaber, foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskatte-

lovens §§ 1 og 2, og de fonde og foreninger m.v., der er

omfattet af fondsbeskatningslovens § 1. Der er således ikke

en oplysningspligt for juridiske personer, der er undtaget fra

selskabsskattepligt efter selskabsskattelovens § 3, som f.eks.

pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikrings-

selskaber.

Efter skattekontrollovens § 39 skal de skattepligtige, der

er omfattet af skattekontrollovens § 38, udarbejde en skrift-

lig transfer pricing-dokumentation, idet der dog ikke skal

udarbejdes skriftlig dokumentation for kontrollerede trans-

aktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige, jf. skat-

tekontrollovens § 39, stk. 2.

Med lovforslagets § 3, nr. 4, er der foreslået en udbyg-

ning af reglen i skattekontrollovens § 39, stk. 2. Efter forsla-

get vil bl.a. skattepligtige, der opgør det skattepligtige afkast

efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14, ikke skulle ud-

arbejde dokumentation for kontrollerede transaktioner med

et underliggende datterselskab, der ejes af en juridisk per-

son, som ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt.

Reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 14 omfat-

ter bl.a. pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsfor-

sikringsselskaber.

Det giver dog ikke umiddelbart mening at medtage en

særlig undtagelse i skattekontrollovens § 39 fra kravet om

udarbejdelse af skriftlig dokumentation specifikt rettet mod

pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikrings-

selskaber, i og med at de pågældende enheder generelt er

undtaget fra kravet om udarbejdelse af skriftlig dokumen-

L 194a - 2024-25 - Bilag 16: Betænkning afgivet den 22. maj 2025

tation, som følge af at de ikke er omfattet af kravet om

indgivelse af oplysningsskemaet.

Det foreslås ved ændringsforslaget at nyaffatte den ved

lovforslagets § 3, nr. 4, foreslåede regel i skattekontrollo-

vens § 39, stk. 2, nr. 4, således at den får følgende formule-

ring: »Kontrollerede transaktioner med en juridisk persons

deltagere, der opgør det skattepligtige afkast efter reglerne i

selskabsskattelovens § 13 F eller pensionsafkastbeskatnings-

lovens § 14, når den skattepligtige er et underliggende dat-

terselskab ejet af den juridiske person, som ikke udgør et

selvstændigt skattesubjekt. Tilsvarende gælder for en skat-

tepligtig deltagers kontrollerede transaktioner med underlig-

gende datterselskaber, når den skattepligtige deltager opgør

det skattepligtige afkast efter reglerne i selskabsskattelovens

§ 13 F.«

Ændringsforslaget indebærer, at 2. pkt. bliver til 1. pkt.,

og at 1. pkt., der bliver 2. pkt., ændres, så den deri indehold-

te regel om kontrollerede transaktioner med et underliggen-

de datterselskab ejet af en juridisk person, der ikke udgør

et selvstændigt skattesubjekt, dvs. en transparent enhed, be-

grænses, så den kun skal finde anvendelse i forhold til skat-

tepligtige, der opgør det skattepligtige afkast efter reglerne i

selskabsskattelovens § 13 F, dvs. livforsikringsselskaber.

Livsforsikringsselskabet vil ligesom i det fremsatte lov-

forslag ikke skulle oplyse om kontrollerede transaktioner

med de underliggende datterselskaber, der ejes via den

transparente enhed, i den landespecifikke del af transfer

pricing-dokumentationen, hvor den dokumentationspligtige

virksomhed og de kontrollerede transaktioner, som virksom-

heden er involveret i, beskrives. Hvis livforsikringsselska-

bet som følge af andre kontrollerede transaktioner med

koncernforbundne parter, f.eks. et helejet datterselskab, vil

skulle udarbejde transfer pricing-dokumentation, vil livsfor-

sikringsselskabet – når det alene har begrænset indsigt i

den underliggende investering – i den anden del af transfer

pricing-dokumentationen, dvs. fællesdokumentationen, hvor

hele koncernen beskrives, kunne nøjes med at oplyse om

investeringen i den transparente enhed. Skatteforvaltningen

må herefter spørge ind til nærmere detaljer, hvis det måtte

være nødvendigt.

Til nr. 5

Der er tale om en lovteknisk rettelse som følge af deling

af lovforslaget.

Til nr. 6

Efter lovforslagets § 8, stk. 4, har ændringerne i lovfor-

slagets § 2, nr. 2-5, virkning for indkomstår, der påbegyndes

den 1. juli 2025 eller senere. Lovforslagets § 2, nr. 2-5,

indeholder ændringer af selskabsskattelovens § 2 C, der

medfører, at danske enheder, der her i landet anses for skat-

temæssigt transparente, kan omkvalificeres til selvstændige

skattesubjekter omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 2, og selskabsskattelovens § 8 C om definitionen af

tilknyttede personer i reglerne om hybride mismatch.

Virkningsbestemmelsen medfører, at ændringerne af sel-

skabsskattelovens § 2 C som foreslået ved lovforslaget får

virkning, når deltageren påbegynder et nyt indkomstår den

1. juli 2025 eller senere. Har enheden flere deltagere, der

ikke har sammenfaldende indkomstår, er det ikke reguleret,

hvornår ændringerne får virkning.

Med ændringsforslaget foreslås det, at hvis deltagerne

ikke har sammenfaldende indkomstår, får bestemmelserne

virkning, når den første deltager påbegynder et nyt ind-

komstår den 1. juli 2025 eller senere. Dette svarer til den

virkningsbestemmelse, der gjaldt, da selskabsskattelovens §

2 C blev indført ved lov nr. 530 af 17. juni 2008 (lovens § 8,

stk. 2).

Til nr. 7

Der er tale om en lovteknisk rettelse som følge af deling

af lovforslaget.

Til nr. 8

Den foreslåede nyaffattelse af lovforslagets § 7, nr. 1,

indebærer, at det udtrykkeligt fremgår, at der er tale om en

ændret affattelse af overskriften til »Kapitel 8«. Ændrings-

forslaget er således uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 9

Ændringsforslaget har til formål at præcisere, at lovfor-

slagets § 7, nr. 2, indsættes i kapitel 8 i lov om kollektiv

forvaltning af ophavsret. Ændringsforslaget er således uden

indholdsmæssig betydning.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. april 2025 og var til 1.

behandling den 30. april 2025. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 3. april 2025

dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 133. Den

9. april 2025 og den 10. april 2025 sendte skatteministeren

og kulturministeren høringssvarene og høringsnotater til ud-

valget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 15 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 7 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 13 spørgsmål

til skatteministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren

L 194a - 2024-25 - Bilag 16: Betænkning afgivet den 22. maj 2025

har besvaret spørgsmål nr. 1-11. Udvalget forventer spørgs-

mål nr. 12 og 13 besvaret inden 2. behandling.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S) Jesper Petersen (S) Malte Larsen (S) Per Husted (S)

fmd.

Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Louise Elholm (V)

Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Ammar Ali (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Hans Kristian Skibby (DD)

Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF)

Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF)

nfmd.

Carl Valentin (SF) Karsten Filsø (SF)

Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Alternativet (ALT)

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)

Naleraq (N)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)