Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. maj 2025
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 192 stillet af udvalget den 2. maj 2025
efter ønske fra Helle Bonnesen (KF).
Spørgsmål:
Det har hidtil været fast praksis, at kuratorer i konkursboer i deres pligt-
mæssige information til konkursboets kreditorer, jf. konkursloven § 125,
videregiver oplysning til disse om de reelle ejere af det selskab, der er taget
under konkursbehandling. Kan ministeren oplyse, om en sådan videregi-
velse vil være berettiget også efter den indskrænkning af adgangen til ejer-
registerets oplysninger om reelle ejere, som lovforslaget i § 1, nr. 5, lægger
op til?
Svar:
Formålet med begrænsningen af adgangen til oplysninger om reelle ejere
er at sikre, at der ikke er adgang for den brede offentlighed eller sker en
generel videregivelse eller offentliggørelse af oplysningerne til den brede
offentlighed.
Kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer med legitim in-
teresse bliver ikke afskåret fra at bruge oplysningerne i deres virke, hvis
der er tale om en legitim behandling.
Kuratorer vil dermed fortsat kunne videregive oplysninger om reelle ejere
i forbindelse med deres pligtmæssige information til konkursboets kredito-
rer, idet der vil være tale om en legitim behandling af oplysningerne.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk