Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 189 Bilag 1
Offentligt
3000727_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center
Center for varme, affald og
gas
Kontor
Kontor for varme, affald og
tværgående forsyning
Dato
4. april 2025
J nr.
2025-184
/ CAOHA
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov
om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af
CO
2
-kvotebemyndigelse)
1. Om høringen
Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af prisloft på
overskudsvarme og ændring af CO
2
-kvotebemyndigelse) blev for så vidt angår
lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4 vedrørende overskudsvarmedelen, sendt i ekstern
høring den 23. januar 2025 med frist for afgivelse af høringssvar den 20. februar
2025. Lovforslagets § 1, nr. 3 vedrørende CO
2
-kvotebemyndigelsen, blev sendt i
ekstern høring den 5. marts 2025 med frist for afgivelse af høringssvar 12. marts
2025.
Der er modtaget i alt 24 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 18 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
BL
–
Danmarks Almene Boliger, Cirkulær, Danish Datacenter Industry / Dansk
Datacenterindustri, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Industri, Fjernvarme Fyn, Forbrugerrådet Tænk,
Forsyningstilsynet, FSR
–
danske revisorer, Green Power Denmark, Kommunernes
Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Middelfart Fjernvarme, Synergi, Tekniq og
Viborg Varme.
Følgende 6 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget,
eller at det falder uden for deres virkefelt:
Arbejdstilsynet, Byggeskadefonden, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske
Kloakmestre, Erhvervsflyvningens Sammenslutning og Københavns Kommune.
Det bemærkes, at der ikke er blevet givet nogen høringssvar med bemærkninger til
den del af lovforslaget, der vedrører ændring af CO
2
-kvotebemyndigelsen. Denne
del behandles derfor ikke yderligere i høringsnotatet.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gengivet
inddelt i emner efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets (herefter
Side 1/14
 L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3000727_0002.png
’ministeriets’)
bemærkninger til de enkelte emner. Ministeriets bemærkninger til
høringssvarene, herunder om der er foretaget ændringer i anledning af
høringssvarene, er skrevet med kursiv.
For detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold henvises der til de
fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
I lovforslaget er der endvidere foretaget få ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter. Derudover er der blevet foretaget en justering i høringslisten i
lovforslaget, hvor der er blevet tilføjet tre yderligere høringsparter, som fik
lovforslaget eftersendt i ekstern høring d. 27. januar 2025.
2. Overordnede bemærkninger til lovforslaget
2.1. Formål med reguleringen vedr. overskudsvarmeprisloftet
Cirkulær, Dansk Erhverv (DE), Dansk Datacenterindustri (DDI), Dansk Industri
(DI), Dansk Fjernvarme, Fjernvarme Fyn, Landbrug og Fødevarer, Middelfart
Fjernvarme, Synergi,
og
Viborg Varme
bakker op om forslaget om at ophæve
prisloftet på overskudsvarme.
Dansk Fjernvarme m.fl.
bemærker, at prisloftet har
været en barriere for investeringer i udnyttelsen af overskudsvarme.
Danmarks
Naturfredningsforening (DN)
udtrykker støtte til initiativer, der fremmer effektiv
udnyttelse af overskudsvarme.
BL
–
Danmarks Almene Boliger (BL), DE, Dansk Fjernvarme, Fjernvarme Fyn,
Landbrug og Fødevarer, Middelfart Fjernvarme
og
DI
bemærker, at lovforslaget
fremmer den grønne omstilling og udnyttelsen af overskudsvarme i
fjernvarmesystemet, og
Middelfart Fjernvarme og Viborg Varme
beskriver
konkrete eksempler på overskudsvarmeprojekter, som vil kunne realiseres som følge
af ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme.
Forbrugerrådet Tænk (Tænk)
er stærkt bekymret over, at prisloftet fjernes, og
opfordrer til, at det bevares.
Tænk
bemærker, at prisloftet på overskudsvarme blev
indført som dét forbrugerbeskyttende element, der sikrede, at det kun var gode og
rentable projekter, der blev gennemført.
Tænk
spørger, hvilke barrierer prisloftet på
overskudsvarme har skabt for fjernvarmevirksomhedernes investeringer i
overskudsvarme, som ikke har kunnet løses med et individuelt prisloft.
Tænk
spørger
også, om formålet med prisloftet er at sikre, at overskudsvarmeleverandører kan
afsætte mest muligt overskudsvarme til fjernvarmesektoren og tjene penge herpå,
mens forbrugerbeskyttelsen, varmepriserne og energieffektivisering må vige.
KL
er positiv over for lovforslaget, og bemærker, at det vil kunne bidrage til at styrke
erhvervsudviklingen i kommunerne.
Side 2/14
 L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3000727_0003.png
KL og Dansk Fjernvarme
bemærker, at det er positivt for forbrugerne, at
Forsyningstilsynets gebyropkrævning hos varmeforbrugerne forventes at falde med
0,5-1 mio. kr. årligt fra 2026.
KL, Dansk Fjernvarme
og
DI
bemærker, at øget anvendelse af overskudsvarme vil
øge forsyningssikkerheden for danske forbrugere.
DDI
bemærker, at lovforslaget bør implementeres hurtigst muligt, også gerne inden
den 1. juli 2025.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet noterer sig de overvejende positive høringssvar til lovforslaget.
For så vidt angår Tænks spørgsmål om formålet med lovforslaget henvises der til
den politiske aftale, som lovforslaget implementerer. Heraf fremgår det bl.a., at
aftalepartierne ser et stort potentiale for en større udnyttelse af overskudsvarme til
varmeproduktion, så længe det sker på en økonomisk ansvarlig måde. Det fremgår
endvidere, at aftalepartierne er enige om at skabe friere rammer for udnyttelsen af
overskudsvarme ved at overlade et større ansvar lokalt hos kommuner og
fjernvarmevirksomheder. Hensigten med lovforslaget er, jf. den politiske aftale
herom, at skabe en højere grad af fleksibilitet og færre barrierer for
fjernvarmevirksomheder til at investere i udnyttelse af overskudsvarme.
Vedrørende Tænks spørgsmål om, hvilke barrierer prisloftet på overskudsvarme har
skabt for investeringer i overskudsvarme, bemærker ministeriet følgende: På
baggrund af dialog med branchen er det ministeriets opfattelse, at en del
overskudsvarmeprojekter, til trods for prisloftets fleksibilitetsmekanismer, ikke er
blevet gennemført, selvom omkostningerne til udnyttelse af overskudsvarmen
forventedes at ligge under prisloftet. I dialogen har branchen angivet, at dette bl.a.
skyldes, at prisloftet skaber usikkerhed om fjernvarmevirksomhedernes investering,
fordi eventuelle omkostninger over prisloftet ikke vil kunne indregnes i varmeprisen.
Dette medfører en risiko for fjernvarmevirksomhederne, der kan opstå, hvis fx
driftsomkostningerne til udnyttelsen af overskudsvarmen, stiger i forhold til det
forventede, eller fordi eventuelle tab forbundet med en svigtende leverance ikke vil
kunne indregnes i varmeprisen hos forbrugerne.
Vedrørende bemærkningen fra DDI om, at prisloftet gerne må ophæves inden den
1. juli 2025, bemærkes, at det ikke har været tidsmæssigt muligt at udarbejde, høre
og fremsætte et lovforslag, der vil kunne træde i kraft tidligere end 1. juli 2025.
De modtagne høringssvar vedr. formålet med reguleringen har ikke givet anledning
til justeringer i lovforslaget.
2.2. Forbrugerbeskyttelse
Side 3/14
 L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3000727_0004.png
Tænk
fraråder, at prisloftet fjernes, og er bekymret for konsekvenserne heraf med
henvisning til, at fjernelsen af prisloftet vil føre til en ringere forbrugerbeskyttelse.
Tænk
argumenterer for, at forbrugerbeskyttende elementer er særligt vigtige på
fjernvarmeområdet, fordi fjernvarmevirksomhederne agerer på et marked med
naturligt monopol. Tænk henviser til, at forbrugerbeskyttelsen fremover alene vil hvile
på princippet om nødvendige omkostninger, at prisen ikke må være urimelig samt
kommunernes projektbekendtgørelse, som Forsyningstilsynet ikke fører tilsyn med.
Tænk
påpeger, at varmeforbrugerne bærer hele den økonomiske risiko forbundet
med overskudsvarmeprojekterne. Endvidere finder
Tænk
det bekymrende, at der
fremover vil påhvile fjernvarmevirksomhederne et større ansvar for, at udnyttelse af
overskudsvarme sker økonomisk ansvarligt og til gavn for forbrugerne, når
Tænk
samtidig konstaterer, at fjernvarmevirksomheder de senere år gang på gang har
truffet beslutninger til skade for fjernvarmevirksomhedens og dermed forbrugernes
økonomi.
Tænk
er bekymret for, at fjernvarmeselskaber vil være fristet af, eller føle
sig presset til, at indgå ikke-rentable samarbejder om overskudsvarme med store
selskaber i lokalområdet, hvis der ikke eksisterer et prisloft.
Tænk
stiller på den
baggrund Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en række spørgsmål vedrørende
forbrugerbeskyttelse og fjernvarmevirksomhedernes ansvar, herunder hvordan
forbrugerne vil være stillet i en situation, hvor en overskudsvarmeleverandør lukker
med strandede omkostninger til følge, hvad der vil ske, hvis
overskudsvarmeleverandører hæver prisen efter rørene er lagt, og hvordan
fjernvarmevirksomhedens bestyrelse og ledelse står til ansvar ved fejlslagne
overskudsvarmeprojekter.
BL
finder det vigtigt, at fjernvarmevirksomhedernes investeringer i
overskudsvarmeprojekter ikke medfører øgede økonomiske byrder for borgerne og
opfordrer til, at deres investeringer i overskudsvarme følges tæt.
Tekniq
opfordrer
til, at der udformes retningslinjer for, hvordan det over for forbrugerne eftervises, at
udnyttelsen af overskudsvarme er økonomisk ansvarligt og til gavn for forbrugerne.
Green Power Denmark (GPD)
forstår myndighedernes vurdering således, at
overskudsvarme ikke er underlagt substitutionsprisprincippet, hvorfor der kan være
en risiko for, at der ikke er fyldestgørende beskyttelse af forbrugerne mod
investeringer i overskudsvarmeprojekter, som kan være dyrere end alternativet.
DFJ, DDI, DE, Cirkulær
og
DI
bemærker, at forbrugerne stadig vil være beskyttet af
varmeforsyningsloven og princippet om nødvendige omkostninger, samt at der skal
udarbejdes projektforslag, som skal godkendes af kommunen.
Landbrug og
Fødevarer
bakker op om, at denne regulering fortsat vil være gældende med
henvisning til, at det er vigtigt, at anvendelse af overskudsvarme sker på en
omkostningseffektiv måde til gavn for forbrugerne.
Cirkulær
og
DE
fremhæver det
nye forbrugerprisloft som et forbrugerbeskyttende element, mens
DI
anfører, at
kravet om mindst to uafhængige medlemmer af bestyrelsen eller tilsvarende ledelse
i fjernvarmevirksomhederne vil bidrage til en professionalisering af varmesektoren til
gavn for forbrugerne.
Side 4/14
 L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3000727_0005.png
DDI, Dansk Fjernvarme
og
Fjernvarme Fyn
bemærker, at udnyttelse af
overskudsvarme bidrager til lavere og mere stabile priser for fjernvarmeforbrugerne.
Fjernvarme Fyn
bemærker endvidere, at lovændringen vil gøre det lettere at
etablere nye samarbejder og foretage investeringer samt gøre det muligt frit at vælge
at producere varme fra det anlæg, som er billigst.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker indledningsvist, at det ikke har været muligt at skønne over,
om ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme samlet set vil føre til højere eller
lavere priser for forbrugerne. Ministeriet henviser til, at aftalepartierne har noteret sig,
at
ophævelsen
af
et
prisloft
på
overskudsvarme
medfører,
at
fjernvarmevirksomhederne vil få større frihed til at indregne omkostninger forbundet
med udnyttelsen af overskudsvarme i forbrugernes varmepriser, samt at dette kan
medføre en risiko for højere varmepriser i nogle fjernvarmenet. Som følge heraf vil
det fremadrettet påhvile ledelsen i fjernvarmevirksomhederne at løfte ansvaret for,
at den fremtidige udnyttelse af overskudsvarme sker økonomisk ansvarligt og til gavn
for forbrugeren.
Ved ophævelse af prisloftet på overskudsvarme vil der ikke længere være en fast
øvre grænse for, hvor meget en fjernvarmevirksomhed kan opkræve for
overskudsvarmen. Varmeforsyningslovens prisregulering, som også omfatter
fjernvarmevirksomhedens omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme, tilsiger
dog, at det kun er nødvendige omkostninger, som en fjernvarmevirksomhed konkret
vil kunne indregne i priserne. Derudover må priserne ikke være urimelige. Det
tilkommer Forsyningstilsynet at vurdere og træffe afgørelse herom. Ministeriet
bemærker, at fjernvarmeområdet er kendetegnet ved, at man som forbruger ikke frit
kan vælge, hvilken fjernvarmevirksomhed man vil have sin fjernvarme fra. Bl.a. på
denne baggrund blev der også i 2024 vedtaget et lovforslag (lov nr. 1678 af
30/12/2024), der indførte et forbrugerprisloft på fjernvarme fra 1. januar 2025.
Forbrugerprisloftet har bl.a. til hensigt at skabe gennemsigtighed om varmepriser og
give forbrugerne bedre mulighed for at skifte til en anden varmekilde, hvis den
beregnede forbrugerpris ligger over forbrugerprisloftet i en periode. Dette ved, at
eventuelt
pålagte
forbrugerbindinger
bliver
uden
virkning,
hvis
fjernvarmevirksomhedens beregnede forbrugerpris over en periode gennemsnitligt
ligger over forbrugerprisloftet for samme periode. For mere information om
forbrugerprisloftet henvises endvidere til
Energistyrelsens hjemmeside.
Ministeriet
bemærker
endvidere,
at
kommunernes
adgang
til
at
pålægge
nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt for såvel
eksisterende byggeri som nybyggeri i varmeforsyningsområder, hvor der i dag ikke
allerede er pålagt forbrugerbindinger, på baggrund af Energiaftale 2018 har været
ophævet siden 2019.
Side 5/14
 L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3000727_0006.png
Med lov nr. 1678 af 30/12/2024 blev der også indført et krav om mindst to
uafhængige
medlemmer
af
øverste
ledelsesorgan
i
kommunale
fjernvarmevirksomheder, hvilket skal bidrage til en professionalisering af
bestyrelserne i fjernvarmesektoren med henblik på bedre ledelse og styring.
Yderligere bemærkes det, at projektbekendtgørelsen indebærer, at et projekt for
kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder et projekt for udnyttelse af
overskudsvarme, skal godkendes af kommunen. Kommunen kan kun godkende
projektet, hvis projektet
–
sammenlignet med andre relevante alternativer
–
vurderes
at være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige.
Det er korrekt, som også anført af Tænk, at Forsyningstilsynet ikke har til opgave at
føre tilsyn med projektgodkendelser. En kommunalbestyrelses godkendelse af et
projektforslag er en afgørelse, der vil kunne påklages til Energiklagenævnet.
Undlades det, at der for et overskudsvarmeprojekt indhentes en godkendelse eller
en godkendelse tilsidesættes, herunder vilkår i en godkendelse, vil det kunne straffes
med bøde. Det følger af bestemmelsen i projektbekendtgørelsens § 26
(bekendtgørelse nr. 697 af 6. juni 2023).
Prisloftet på overskudsvarme har hidtil tilføjet et yderligere element til ovennævnte
forbrugerbeskyttelse i form af et loft over, hvor meget forbrugerne kunne komme til
at betale for overskudsvarmen. Ministeriet anerkender, at ophævelsen af prisloftet
på overskudsvarme alt andet lige kan mindske forbrugerbeskyttelsen. I nogle
fjernvarmenet vil ophævelsen af prisloftet kunne føre til øgede omkostninger og
dermed højere varmepriser for forbrugere og virksomheder, der modtager fjernvarme
fra disse net. I det omfang en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme bidrager til
øget udnyttelse af overskudsvarme, vil det i nogle fjernvarmenet kunne føre til lavere
varmepriser og dermed lavere omkostninger for modtagere af fjernvarme fra disse
net. Det har jf. ovenfor ikke være muligt at skønne over, hvorvidt lovforslaget samlet
set fører til højere eller lavere varmepriser.
Til Tænks spørgsmål vedrørende strandede omkostninger, hvis en leverandør af
overskudsvarme lukker, bemærker ministeriet, at det vil være op til
Forsyningstilsynet at vurdere, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag. I en evt.
tilsynssag vil det være op til Forsyningstilsynet konkret at vurdere, hvorvidt eventuelle
strandede omkostninger vil kunne opkræves hos forbrugerne. Endvidere bemærker
ministeriet, at ansvaret for at sikre fornuftig økonomi i overskudsvarmeprojekterne
og forsyningssikkerhed i fjernvarmenettene
–
også i en situation, hvor en leverance
svigter
–
påhviler fjernvarmevirksomhederne. Det er op til fjernvarmevirksomhederne
at vurdere økonomien i deres projekter og foretage de nødvendige
risikoafdækninger, fx i privatretlige aftaler med leverandørerne.
Tænk spørger også ind til, hvad der vil ske med fjernvarmepriserne, hvis
leverandøren af overskudsvarme hæver prisen, efter rørene er lagt. Ministeriet
Side 6/14
 L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3000727_0007.png
bemærker indledningsvis, at det er fjernvarmevirksomheden, der har ansvar for at
indgå hensigtsmæssige privatretlige aftaler med overskudsleverandøren, herunder
leveringsbetingelser med videre. Det bemærkes endvidere, at det er
fjernvarmevirksomheden, der har ansvaret for at sikre, at der kun indregnes
nødvendige omkostninger, herunder til udnyttelse af overskudsvarme, i de
varmepriser, der opkræves hos forbrugerne. Det er således også
fjernvarmevirksomheden, der har ansvaret for at sikre, at privatretlige aftaler, der
indgås med overskudsvarmeleverandører om priser og betingelser, lever op til
kravene i prisreguleringen. I forbindelse med en eventuel tilsynssag vil det som
nævnt ovenfor være Forsyningstilsynet, der konkret skal vurdere, om
omkostningerne ved udnyttelsen af overskudsvarme er i overensstemmelse med
varmeforsyningslovens prisregulering om bl.a. nødvendige omkostninger og rimelige
priser.
Tænk spørger videre ind til, om fjernvarmevirksomhedens bestyrelse og ledelse står
til ansvar for fejlslagne overskudsvarmeprojekter. Ministeriet bemærker, at
ledelsesansvaret ikke reguleres inden for rammerne af varmeforsyningsloven.
Ministeriet bemærker dog videre, at den øverste ledelse i en fjernvarmevirksomhed
potentielt kan blive erstatningsansvarlig for tabsgivende beslutninger, herunder
fejlinvesteringer. Ansvaret for ledelsesmedlemmer følger dansk rets almindelige
erstatningsgrundsætninger, suppleret med forskrifter i selskabslovgivningen. For
yderligere information henvises til Kammeradvokatens notat af 27. december 2024
om ledelsens ansvar i fjernvarmeselskaber, som kan findes på
Energistyrelsens
hjemmeside.
Vedrørende opfordringerne fra hhv. BL og Tekniq til, at fjernvarmevirksomhedernes
investeringer i overskudsvarme følges tæt, og at der udformes retningslinjer for,
hvordan det eftervises, at udnyttelsen af overskudsvarme er økonomisk ansvarlig og
til gavn for forbrugerne, bemærker ministeriet, at Forsyningstilsynet jf. ovenfor fører
tilsyn med fjernvarmevirksomhedernes priser, herunder både om de overholder
principperne
om
nødvendige
omkostninger
og
ikke
er
urimelige.
Fjernvarmevirksomheder er efter varmeforsyningsloven forpligtet til årligt at anmelde
priser og grundlaget for priser (et budget med de forventede, budgetterede
omkostninger) til Forsyningstilsynet, senest samtidig med at varmeåret påbegyndes.
Når året er gået, skal fjernvarmevirksomhederne opgøre de faktiske omkostninger
for året (priseftervisning). Forsyningstilsynet offentliggør på baggrund heraf to gange
årligt (juni og december) en statistik over udviklingen i de priser, som forbrugerne
betaler for leveringen af varme fra deres fjernvarmevirksomhed. Derudover vil
Forsyningstilsynet som følge af det nye forbrugerprisloft på fjernvarme hvert år
offentliggøre en oversigt over fjernvarmevirksomheder, der i løbet af de seneste tre
år gennemsnitligt har haft beregnede forbrugerpriser, der har været højere end de
gennemsnitlige prislofter for samme periode. Både i tilsynet og i de beregnede
forbrugerpriser,
der
holdes
op
mod
forbrugerprisloftet,
vil
fjernvarmevirksomhedernes omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme indgå.
Side 7/14
 L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3000727_0008.png
Yderligere tiltag, som har til hensigt specifikt at følge omkostningerne forbundet med
udnyttelsen af overskudsvarme ligger uden for den politiske aftale og dermed dette
lovforslag at forholde sig til.
Vedrørende GPDs bemærkning om substitutionsprisprincippet bemærker
ministeriet, at dette vil være op til Forsyningstilsynets konkrete vurdering. Det vil efter
tilsynets praksis være en forudsætning for substitutionsprisprincippets anvendelse,
at der gælder en såkaldt varmemæssig aftagepligt. Det er efter ministeriets kendskab
ikke sædvanligt, at der gælder en varmemæssig aftagepligt af overskudsvarme, jf.
projektgodkendelsen. Det er på denne baggrund Energistyrelsens vurdering
–
i
modsætning til, hvad der tidligere har været opfattelsen
–
at
substitutionsprisprincippet sjældent eller aldrig finder anvendelse for
overskudsvarmeleverancer.
De modtagne høringssvar vedr. forbrugerbeskyttelse har ikke givet anledning til
justeringer i lovforslaget.
2.3 Klimamæssige konsekvenser
Tænk
hæfter sig ved, at overskudsvarmeprisloftet ikke har bremset den grønne
omstilling, da prisloftet har afspejlet en alternativ investering i vedvarende energi.
Tænk
bemærker endvidere, at en betydelig del af den overskudsvarme, som
udnyttes, ikke er grøn, og spørger, hvordan det sikres, at den overskudsvarme, der
skal udnyttes i fremtidige projekter, ikke er baseret på fossile energikilder, og at der
er et reelt incitament til, at overskudsvarmeleverandører skifter til VE-baserede
energikilder.
KL
bemærker, at anvendelsen af overskudsvarme i en årrække vil mindske CO
2
-
udledningen fra de kommunale forsyningsselskaber, da overskudsvarmen alt andet
lige vil reducere anvendelsen af fossil energi til produktion af fjernvarme.
DI
påpeger
ligeledes, at overskudsvarme kan fortrænge fossile energikilder.
Dansk Fjernvarme
bemærker, at beregningen af de klimamæssige konsekvenser af lovforslaget er lille
og forbundet med usikkerhed.
Dansk Fjernvarme
og
DE
påpeger, at
klimagevinsterne ved, at overskudsvarme kan erstatte en andel af forbruget af
naturgas og biomasse, ikke er medregnet i konsekvenserne.
DDI
påpeger, at overskudsvarme fra datacentre giver mulighed for at anvende den
samme grønne energi to gange, og at dette bør have både en økonomisk og
klimamæssig gevinst. Derudover påpeger
DDI,
at overskudsvarme vil kunne
fortrænge fossile energikilder i de kommende år, da Dansk Fjernvarme i 2024
estimerer, at kun 78 pct. af fjernvarmen er baseret på vedvarende energi.
DI
påpeger, at formuleringen vedrørende udligning af merudledningerne i
industrisektoren, som fremgår af lovbemærkningerne, er meget bred. Dansk Industri
Side 8/14
 L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3000727_0009.png
lægger op til, at det præciseres, at det alene drejer sig om merudledningen på ca.
0,1 mio. tons CO
2
i 2030, og alene såfremt de eventuelle udledninger ikke udlignes
ved andre mindre udledninger i det samlede regnestykke.
Tekniq
bemærker, at overskudsvarmen i nogle tilfælde er baseret på fossilt
brændsel, hvilket ikke gavner den grønne omstilling og kan være med til at fastholde
brugen af fossile brændsler.
Tænk
finder, at
prisloftet har fungeret som værn mod såkaldt ”falsk
overskudsvarme”,
samt at en fjernelse af prisloftet vil mindske incitamentet for
virksomhederne til at spare på energien.
Tekniq
mener, at der bør være virkemidler,
der imødegår spekulation i falsk overskudsvarme. Endvidere opfordrer
Tekniq
til, at
virksomheder med overskudsvarme får en statslig håndsrækning til at nedbringe
energiforbruget.
DN
finder det nødvendigt at sikre, at ophævelsen af prisloftet ikke fører til øget spild
af energi, øgede udledninger eller øget brug af biomasse, og anfører, at der er en
vis risiko for, at ophævelsen af prisloftet uden supplerende regulering kan skabe
incitamenter til at udnytte overskudsvarme fra ineffektive eller klimabelastende
energikilder, herunder især biomasse.
DN
anbefaler i den forbindelse, at der
indføres klare krav og incitamenter til energieffektivisering, at der gennemføres
regelmæssige evalueringer af effekterne af fjernelse af prisloftet med særligt fokus
på eventuelle negative konsekvenser for klimaet, herunder stigning i
biomasseforbruget, samt at lovgivningen aktivt understøtter, at udnyttelsen af
overskudsvarme sker fra reelt bæredygtige kilder, og at denne ændring ikke øger
presset på biomasseressourcer, der bedre kunne anvendes til andre formål.
Ministeriets bemærkninger:
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en ophævelse af prisloftet på
overskudsvarme vil øge CO
2
-udledningerne med ca. 0,1 mio. ton CO
2
i 2030 samt
begrænsede merudledninger i 2035. Det følger af, at lovforslaget skønnes at
modvirke den kommende CO
2
-afgift på industrien, som følger af Grøn skattereform
for industri mv. Ministeriet bemærker, at det ikke har været muligt at skønne over, i
hvilket omfang en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme vil bidrage til øget
udnyttelse af overskudsvarme. Det skyldes, at der er en række faktorer, der har
væsentlig betydning for en eventuel øget udnyttelse af overskudsvarme, som det
ikke vurderes muligt at skønne over.
Til bemærkningen fra Tænk om at sikre, at den overskudsvarme, der skal udnyttes i
fremtidige projekter, ikke er baseret på fossile brændsler, og at der er et reelt
incitament til at overskudsvarmeleverandører skifter til VE-baserede energikilder,
bemærker ministeriet, at dette ligger uden for den politiske aftale og derfor også dette
lovforslag at forholde sig til. Hertil bemærkes det, at aftalepartierne har noteret sig,
at mindre merudledninger i enkeltsager samlet kan udfordre indfrielsen af 70-
Side 9/14
 L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3000727_0010.png
procentsmålet i 2030. Aftalepartierne er på den baggrund enige om at arbejde for at
udligne merudledningerne i industrisektoren, såfremt det viser sig nødvendigt.
Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, og til bemærkningen fra DI vedr.
udligning af udledninger i industrisektoren, at hensigten om at arbejde for at udligne
merudledning i industrisektoren, såfremt det viser sig nødvendigt, ikke uddybes
nærmere i den politiske aftale, og at en præcisering heraf ligger uden for dette
lovforslag at forholde sig til.
I forhold til bemærkninger fra Tænk og Tekniq om, at en ophævelse af prisloft på
overskudsvarme kan føre til øget brug af fossile brændsler blandt
overskudsvarmeleverandører, samt en risiko for produktion af ”falsk
overskudsvarme”, bemærker
ministeriet, at det, jf. ovenfor, ikke har været muligt at
skønne over, om ophævelsen af prisloftet vil føre til en øget udnyttelse af
overskudsvarme. Det samme gør sig gældende for bemærkningen fra DN, om at
lovforslaget kan skabe incitamenter til at udnytte overskudsvarme fra ineffektive eller
klimabelastende energikilder, herunder biomasse.
Til forslagene fra Tekniq og DN om at indføre yderligere tiltag med henblik på at
energieffektivisering
og
nedbringe
energiforbruget
blandt
overskudsvarmeleverandører bemærker ministeriet, at dette ligger uden for den
politiske aftale og dermed dette lovforslag at forholde sig til.
De modtagne høringssvar vedr. klimamæssige konsekvenser har ikke givet
anledning til justeringer i lovforslaget.
3. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
Der er alene modtaget et enkelt forslag om ændring af en foreslået bestemmelse.
Forsyningstilsynet
foreslår konkret at ændre den foreslåede ordlyd af § 20, stk. 1,
3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2,
til ”1.
pkt. finder ikke anvendelse på levering af
overskudsvarme”, eller
”1.
pkt. finder ikke anvendelse på de omfattede
virksomheders levering af overskudsvarme”, således at der vil være fokus på
leverancen af overskudsvarme frem for på de virksomheder, der leverer
overskudsvarme.
Derudover er der
bemærkninger.
modtaget
et
høringssvar
vedrørende
de
almindelige
Landbrug og Fødevarer
anbefaler, at afsnittet i lovforslagets almindelige
bemærkninger uddybes med en yderligere begrundelse for vurderingen af, at der
ikke er virksomheder, der leverer overskudsvarme, som stilles ringere som følge af
lovforslaget.
Ministeriets bemærkninger:
Side 10/14
 L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3000727_0011.png
Ministeriet har på baggrund af Forsyningstilsynets bemærkninger besluttet at ændre
bestemmelsens ordlyd, dog således at det vil fremgå, at prisreguleringen, jf.
varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., ikke vil finde anvendelse
”på
virksomheder ved levering af overskudsvarme”, sådan som overskudsvarme er
defineret og skal forstås efter varmeforsyningsloven, jf. § 1 a, nr. 2.
Ministeriet bemærker, at det alene er disse virksomheders leverancer af
overskudsvarme, der vil være omfattet af den foreslåede ændring i § 20, stk. 1, 3.
pkt., dvs. undtaget fra prisreguleringen i § 20, stk. 1, 1. pkt. og dermed også de
administrative byrder, der er forbundet med prisreguleringen. Det betyder, at hvis en
virksomhed, der leverer overskudsvarme, også leverer en anden type varme
(varmeproduktion) til en fjernvarmevirksomhed, vil virksomheden blive omfattet af
prisreguleringen for denne anden type leverance. Ministeriet bemærker endelig, at
en fjernvarmevirksomhed, der modtager overskudsvarme (til videredistribution til
egne varmeforbrugere) også fortsat vil være omfattet af prisreguleringen.
I forhold til anbefalingen fra Landbrug og Fødevarer om i lovforslaget at uddybe
begrundelsen for vurderingen af, at der ikke er virksomheder, der leverer
overskudsvarme, som stilles ringere som følge af lovforslaget, bemærker ministeriet,
at der i lovforslagets afsnit 2.1.2 er indsat en uddybende begrundelse for den nævnte
vurdering, der henviser til, at virksomheder, der leverer overskudsvarme, hverken
med prisloftet på overskudsvarme eller efter en ophævelse heraf er underlagt lovens
prisregulering. Endvidere bemærker ministeriet, at med ophævelse af prisloftet vil
den fjernvarmevirksomhed, der køber overskudsvarmen, desuden få friere rammer
til at indgå aftaler med de virksomheder, der leverer overskudsvarme.
Høringssvarene har dermed givet anledning til de to nævnte justeringer af
lovforslaget.
4. Øvrige bemærkninger
FSR
–
danske revisorer (FSR)
foreslår, at der foretages ændringer i
varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, 4. pkt., således at formuleringen ”en registreret
revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens revisor”, ændres til ”en revisor, der
er godkendt efter revisorloven.”
DE
bemærker, at ophævelsen af prisloftet vil kunne bidrage til at styrke økonomien
for grønne teknologier som PtX og CO
2
-fangst og -lagring.
KL
bemærker, at
implementeringen af lovforslaget forventes at medføre, at PtX-anlæg og datacentre
i højere grad vil blive placeret i Danmark
–
forudsat at øvrige rammebetingelser
kommer på plads.
Cirkulær
finder, at lovændringerne vil fremme investeringer i
CO2-fangst.
Side 11/14
 L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3000727_0012.png
Tekniq
bemærker, at det ikke er klart, om overskudsvarmen er uden for
varmeprisloftet. I forlængelse heraf opfordrer
Tekniq
til, at det fremgår klart af loven,
hvordan leverancen af overskudsvarme adskilles fra varmeforsyning, der ikke er
overskudsvarme.
KL
bemærker, at debatten om udfasning af olie og gas aktualiseres af ophævelsen
af prisloftet på overskudsvarme, og opfordrer til, at der snarligt træffes beslutning om
en slutdato for anvendelse af olie og gas til rumopvarmning.
GPD
opfordrer til, at afskaffelsen af prisloftet betyder, at der følges op på indholdet i
Klimaaftale om grøn strøm og varme, hvori det fremgår, at fjernvarmeproducenter
kan underlægges en lempeligere regulering.
GPD
udtrykker, at de ser frem til at
indgå i dialog med myndighederne om en bredere gennemgang og åbning af
vilkårene og prisreguleringen for fjernvarme samt en ligestilling mellem
varmekilderne og større mulighed for aftalefrihed i varmeaftalerne.
Synergi
opfordrer til, at der politisk gøres endnu mere for at understøtte og fremme
udnyttelsen af overskudsvarme, herunder fx samtænkning af store
overskudsvarmeprojekter.
Synergi
ser endvidere frem til, at kravene om udnyttelse
af overskudsvarme fra datacentre fra EU’s energieffektivitetsdirektiv kan
implementeres ambitiøst efter beslutningen om at ophæve prisloftet på
overskudsvarme.
Ministeriets bemærkninger
Vedrørende bemærkningen fra FSR bemærker ministeriet, at bestemmelsen i
varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, omhandler anmeldelse. Det følger af
bestemmelsens 1. pkt., at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet
produktion og andre betingelser for ydelser omfattet af §§ 20 eller 20 b skal anmeldes
til et tilsyn, der er nedsat af klima-, energi- og forsyningsministeren
(Forsyningstilsynet), med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat af
tilsynet. Det følger af bestemmelsens 4. pkt., at Forsyningstilsynet kan fastsætte
regler om, at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en registreret revisor,
statsautoriseret revisor eller kommunens revisor.
Ministeriet har noteret forslaget fra FSR om, at ”en
registreret revisor, statsautoriseret
revisor eller kommunens revisor”, jf. § 21, stk. 1, 4. pkt., ændres til ”
en revisor, der
er godkendt efter revisorloven.”
Ministeriet bemærker, at der med nærværende
lovforslag ikke ændres i den bestemmelse, som forslaget fra FSR vedrører, og at det
ligger uden for dette lovforslag at håndtere. Forslaget vil kunne indgå i forbindelse
med/i tilfælde af en senere revision af bestemmelsens 4. pkt. Forslaget fra FSR har
ikke givet anledning til at foretage ændringer.
Side 12/14
 L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3000727_0013.png
Ministeriet anerkender bemærkningerne fra hhv. DE og Cirkulær om, at ophævelsen
af prisloftet på overskudsvarme isoleret set kan understøtte økonomien i grønne
teknologier som PtX og CO
2
-fangst og -lagring.
Vedrørende bemærkningerne fra Tekniq om, hvordan overskudsvarme forholder sig
til forbrugerprisloftet mv. bemærker ministeriet, at fjernvarmevirksomhedens
beregnede forbrugerpris, som holdes op mod forbrugerprisloftet på fjernvarme,
indbefatter alle indtægter fra forbrugsafregningen, som virksomheden anmelder i
deres priseftervisning. Det vil sige, at de omkostninger, en fjernvarmevirksomhed har
til udnyttelse af overskudsvarme, som afholdes over varmeprisen, også vil være
omfattet af den beregnede forbrugerpris, som holdes op mod forbrugerprisloftet på
fjernvarme. Ministeriet ser derfor ikke behov for i loven at tilføje en bemærkning om,
hvordan leverancen af overskudsvarme adskilles fra varmeforsyning, der ikke er
overskudsvarme.
Til bemærkningen fra KL vedr. udfasning af olie og gas bemærker ministeriet, at det
fremgår af Klimaaftalen fra 2022, at regeringen i 2026 vil fremlægge mulige initiativer
samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i
2035. Ministeriet bemærker hertil, at det i den forbindelse er vigtigt, at der foreligger
et veloplyst og velunderbygget beslutningsgrundlag, som bl.a. belyser omkostninger
for husholdninger, virksomheder og samfundet som helhed.
I forhold til bemærkningen fra GPD vedr. en bredere gennemgang og åbning af
vilkårene og prisreguleringen for fjernvarme gør ministeriet opmærksom på, at der
parallelt med implementeringen af nærværende lovforslag arbejdes på at planlægge
implementeringen af de øvrige tiltag fra klimaaftale om grøn strøm og varme fra
2022, herunder bl.a. tiltaget om, at varmeproducenter under visse betingelser kan få
en lempeligere regulering.
Til Synergis opfordring til, at der politisk gøres mere for at fremme overskudsvarme
herunder samtænke store overskudsvarmeprojekter bemærker ministeriet, at
fjernvarme er en lokal opgave, hvor kommunerne som varmeplan- og
godkendelsesmyndighed har ansvaret for varmeplanlægningen og godkendelse af
projekter for kollektiv varmeforsyning
–
herunder overskudsvarmeprojekter. Det vil
således påhvile de relevante kommuner, fjernvarmevirksomheder og potentielle
overskudsvarmeleverandører at vurdere om sammentænkning af store
overskudsvarmeprojekter vil være fordelagtig. Det bemærkes endvidere, at
yderligere politiske tiltag til at fremme overskudsvarme ligger uden for den politiske
aftale og dermed dette lovforslag at forholde sig til.
Til Synergis bemærkning om, at man ser frem til en ambitiøs implementering af
kravene om udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre fra EU’s
energieffektivitetsdirektiv, bemærker ministeriet, at lovforslaget (L148), der vil
implementere disse regler blev fremsat i folketinget den 25. februar med forventet
Side 13/14
 L 189 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3000727_0014.png
ikrafttrædelse 1. oktober 2025. De nærmere regler om datacentres udnyttelse af
overskudsvarme vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Ud over indsættelsen af en uddybende begrundelse i afsnit 2.1.2 fsva. vurderingen
af, at der ikke er virksomheder, der leverer overskudsvarme, som stilles dårligere
som følge af lovforslaget, har høringssvarene
gengivet i dette afsnit om ’øvrige
bemærkninger’
ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
De modtagne høringssvar vedr. øvrige forhold har ikke givet anledning til justeringer
i lovforslaget.
Side 14/14