Folketingets Forsvarsudvalg
Dato
26. maj 2025
Bilag
Ingen.
Sag
25/16899-4
Enhed
INTJUR
FOU L 188 – endeligt svar på spørgsmål 63 fra Trine Pertou Mach (EL)
stillet den 2. april til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil Danmark kunne drages folkeretligt til ansvar for angreb, der udgår fra amerikan-
ske baseområder i Danmark, og som eksempelvis medfører store civile tab?
Svar
Indledningsvist bemærkes, at det efter forsvarssamarbejdsaftalen mellem Danmark
og USA er en grundlæggende forudsætning for aftalen, at alle aktiviteter udføres i
overensstemmelse med folkeretten. Det fremgår blandt andet af aftalens præambel,
at forsvarssamarbejdet ”hviler på Parternes fulde respekt for hinandens suverænitet
og for formålene og principperne i FN-pagten og Den Nordatlantiske Traktat”. End-
videre fremgår af aftalens artikel 1, stk. 2, at: ”Alle aktiviteter i henhold til denne
aftale skal udføres med fuld respekt for Danmarks suverænitet, grundlov og forfat-
ningsmæssige sædvane, lovgivning samt folkeretlige forpligtelser, herunder i forhold
til oplagring af visse våbentyper på dansk territorium.”
Ifølge de generelle folkeretlige regler om statsansvar kan en stat ifalde statsansvar
for ethvert brud på folkeretten begået af den pågældende stat. Derudover vil en stat
som hjælper eller assisterer en anden stat med et folkeretsbrud ligeledes kunne
ifalde statsansvar. F.eks. vil en stat som stiller sine militære anlæg til rådighed for
andre staters folkeretsstridige indgriben i tredjestater efter omstændighederne også
kunne ifalde statsansvar. Det vil dog bl.a. være en betingelse herfor, at den assiste-
rende stat er vidende om de omstændigheder, der gør den anden stats handlinger
folkeretsstridige, og at handlingerne også ville være folkeretsstridige, hvis de var ud-
ført af den assisterende stat.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2