Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188
Offentligt
3013824_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 2. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 59 til L 188, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 59:
”Vil ministeren præcisere og konkretisere, i hvilket omfang USA’s militær
vil få adgang, landingstilladelse, anløbstilladelse og ret til at foretage
adgangskontrol til andre danske lufthavne, flyvepladser og havne end de
tre flyvestationer, der er oplistet i forsvarssamarbejdsaftalens bilag A?”
Svar:
Med forsvarssamarbejdsaftalen vil de amerikanske styrker få en direkte
adkomst til at gøre brug af nærmere bestemte militære anlæg og områ-
der i Danmark med henblik på at kunne foretage en række konkrete
aktiviteter som led i det militære samarbejde. I medfør af aftalens artikel
3, stk. 2, gives de amerikanske styrker mulighed for at gennemføre ad-
gangskontrol ved de dele af disse anlæg og områder, der efter eventuel
aftale måtte blive stillet til rådighed for de amerikanske styrkers eksklu-
sive adgang og brug, i koordination med det danske forsvar.
Dertil følger det af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 11, stk. 1, 1. pkt.,
at luftfartøjer, skibe og køretøjer, som benyttes af de amerikanske styr-
ker eller udelukkende benyttes på vegne af disse, frit kan indføres til,
udføres fra og færdes på dansk territorium med respekt for relevante
regler om sikkerhed og færdsel til vands, til lands og i luften.
Det fremgår desuden af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 11, stk. 2, 1.
pkt., at luftfartøjer, der benyttes af de amerikanske styrker eller udeluk-
kende benyttes på vegne af disse, har tilladelse til at overflyve, foretage
optankning i luften over samt lande og lette på dansk territorium.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
2. maj 2025
Lovgivning
2025/003786
1035238
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1